Søgeresultat

PRE_SOCIO

Navn, PRE_SOCIO , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PRE_SOCIO er et mellemprodukt i dannelsen af SOCIO13, som findes i AKM. Den er tilgængelig et par måneder før SOCIO13. Når AKM og SOCIO13 er danne, så anbefales det at bruge SOCIO13 i stedet., Den socioøkonomiske klassifikation dannes som hovedregel ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse (i skatteåret) for personen. Ud fra indkomstkilden/beskæftigelsesomfanget fastlægges, om personen er selvstændigt erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddannelsessøgende. PRE_SOCIO er dannet ud fra variablen BESKST13., Detaljeret beskrivelse, PRE_SOCIO er et mellemprodukt i dannelsen af SOCIO13, som findes i AKM. Den er tilgængelig et par måneder før SOCIO13. Når AKM og SOCIO13 er danne, så anbefales det at bruge SOCIO13 i stedet., Sammenhæng med SOCIO13, PRE_SOCIO er på nær underopdelingen af lønmodtagere efter fagklassifikation lig med variablen SOCIO13. PRE_SOCIO er dannet tilbage til 1980, hvor variablen SOCIO13 er dannet fra og med 1991. Underopdelingen af lønmodtagere i SOCIO13 er baseret på DISCO-fagklassifikationen, og den findes ikke før 1991., Sammenhæng med variablen BESKST13, PRE_SOCIO er på nær nogle få undtagelser lig med variablen BESKST13, jf. nedenfor., I PRE_SOCIO videreopdeles selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden (fra 1994)., Studerende og unge under uddannelse, som er karakteriseret som lønmodtagere i klassifikationen BESKST13, og som har arbejdet mindre end 950 timer i løbet af året (før 2008 2/3 af fuld ATP bidrag - svarer til 950 timer) bliver i PRE_SOCIO klassificeret som studerende, PRE_SOCIO=310. Personer med ud-dannelsesmarkering og beskæftigelsesstatus "andet" (BESKST13='08') får ligeledes PRE_SOCIO værdien 310 (studerende og unge under uddannelse)., (Uddannelsesmarkering er givet ved, at personen er tilmeldt en uddannelsesinstitution pr. 1. oktober eller har været under uddannelse mindst 3 mdr. i løbet af året., Kategorien "andre" kodeværdi 410 er karakteriseret ved: Personen ikke er under uddannelse og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge + folke- og førtidspension) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb). (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset). Dvs. at personerne er karakteriseret ved, at de har ingen eller lille tilknytning til arbejdsmarkedet (erhvervsindkomst under 58.600 kr. i 2016 priser), samt at de ikke har ret meget indkomst fra dagpenge og kontanthjælp( i 2016 priser under 58.6000 kr.), samt at de ikke er under uddannelse., Indkomster for personer/familier i kategorien PRE_SOCIO= 410 kan ses i statistikbanktabellerne INDKP104 og INDKF104, Vælg INDKP104 eller INDKF104 og herunder vælg:, - Øvrige ude af erhverv(kode 410) ) under Socioøkonomisk status, - alle indkomsttyper , - alle fire kategorier under enhed, Ændringer over tid, 1980-1986 resultat af selvstændig virksomhed er før nettokapitalindkomster(fradrag for renteudgifter i virksomhed)., Dvs., at der indgår et højere overskud af selvstændig virksomhed i klassificeringsopgørelsen. Det bevirker, at en del flere personer bliver kategoriseret som selvstændige. For 1987 er lavet en optælling på de personer, som med 1980_1986 definitionen af overskud af selvstændig virksomhed for kode selvstændig, og havde en anden kode med definitionen af overskud efter korrektion for kapitalindkomst:, Kode 130 lønmodtager 2.700 personer, Kode 321 førtidspensionister 1.900 personer, Kode 322 folkepensionister 2.500 personer, Kode 410 Øvrige 400 personer, Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer karakteriseret ved "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (PRE_SOCIO=210) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008. , Fra 2008 erstattes ATP-opgørelse med Løntimer til at måle lønarbejdets omfang., Fra 2016 baseres opgørelserne på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. For SOCIO-klassifikationen har det især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året( har værdien omfang=1).Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige ude af erhverv (PRE_SOCIO =410). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT., I perioden 1980 - 1993 er gruppen af selvstændige ikke underopdelt efter antal ansatte. De får alle PRE_SOCIO kodeværdien 110., Sammenhæng med variabeldefinitioner før 2013 revisionen, I bilaget DISCO-NYSTGR-SOCIO13 er vist sammenhængen mellem SOCIO13 og den gamle variabel NYSTGR. Dermed er der også vist forbindelsen mellem PRE_SOCIO og den gamle variabel NYSTGR, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, PRE_SOCIO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/pre-socio

FAMVIRKOVERSKUD_13

Navn, FAMVIRKOVERSKUD_13 , Beskrivende navn, Familiens samlede overskud af selvstændig virksomhed efter virksomhedens renteudgifter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMVIRKOVERSKUD_13 er baseret på NETOVSKUD_13 fra Personindkomster og er virksomheds overskuddet for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMVIRKOVERSKUD_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, netto indtægt som medarbejdende ægtefælle, Nettooverskuddet er inkl. kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden., Fortjeneste/tab ved afståelse mv. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed er en del af virksomhedens erhvervsoverskud/underskud, Detaljeret beskrivelse, FAMVIRKOVERSKUD_13 er dannet ud fra variablen FAMVIRKOVERSKUD i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne. , Familiens virksomhedsoverskud er summen af den ene ægtefælles virksomhedsoverskud og den anden ægtefælles indkomst som medarbejdende ægtefælle, FAMVIRKOVERSKUD-13 er dannet på NETOVSKUD_13 fra PERSONINDKOMST, Sammenhæng med definitioner før 2013 revision., NETOVSKUD_13 er for årene 1987 til 2013 dannet ud fra variablen NETOVSKUD/NETOVSKUD_13 i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., NETOVSKUD_13=NETOVSKUD(1994-2013) + KAPITVIRK(2002-) - RNTUDIOV - HONNY (1994-), NETOVSKUD_13=NETOVSKUD_GL(1987-2013) + KAPITVIRK(1987-2013) - RNTUDIOV (1987-), Hvor:, NETOVSKUD er nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter , NETOVSKUD_GL er nettooverskud af selvstændig virksomhed, før kapitalindtægter og udgifter, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for prioden 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, Af disse variable er RNTUDIOV langt den største., Ændringer over tid., Syge-/barsels-dagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende ligger i variablen SYG_BARSEL_13. Syge-/barsels-dagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barsels-dagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barsels-dagpenge til virksomhedsoverskuddet. Dvs. at syge-barsels-dagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra i beregningen af RESUINK_13., Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablene RESUINK_13, Hvis en selvstændig erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber)., Hvis en selvstændig har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. , Fra 1994 er NETOVSKUD_13 inkl. nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13)., ., FAMVIRKOVERSKUD er baseret på =NETOVSKUD_GL (1990-1993) og NETOVSKUD (1994- ) fra Personindkomst., 1990- 1993 Eksklusiv Honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.) indgår i FAMRESTINDK, Fra 1994 inklusiv Honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.), Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende ligger i variablen FAMRESTBISTANDSYD., Syge-/barselsdagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til arbejdsmarkedsbidragsfri honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barselsdagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barselsdagpenge til virksomhedsoverskuddet. Det vil sige at syge-barselsdagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra FAMRESTINDK, Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK i Personindkomst) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablene FAMRESTINDK., Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, så har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber)., Hvis en selvstændig har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMVIRKOVERSKUD_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famvirkoverskud-13

ADRXFREM

Navn, ADRXFREM , Beskrivende navn, Adresseændring for arbejssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver om der har fundet en adresseændring sted for et arbejdssted mellem det aktuelle år og året efter. Variablen ser således fremad i tid til november året efter., Detaljeret beskrivelse, I denne variabel markeres det, om en adresseændring har fundet sted. Variablen indeholder ikke en adressekode, idet denne angives i variablen ADRESSE (Arbejdssteds adressekode, se under emnegruppen arbejdssteder). , I det følgende redegøres for, hvorledes en adresseændring registreres. , En adresseændring forekommer, hvis der er ændring i arbejdsstedets adresse året efter det aktuelle. , Adressen defineres her som kommunekoden og vejkoden for det enkelte arbejdssted. Det betyder, at adresseændringen udelukkende defineres ud fra kommune- og vejkode for arbejdsstedet. Der tages ikke hensyn til husnummeret, idet dette kan korrigeres fra det ene år til det næste. , Adressen er uændret:, - hvis arbejdsstedet har samme kommune- og vejkode i begge år. , - i de tilfælde, hvor kommunekoden er ens i begge år, og vejkoden er lig uoplyst (0000) i det ene af de pågældende år., Adressen er ændret:, - hvis kommunekoden og vejkoden er ændret året efter., - i alle andre situationer end de beskrevne, Hvor variablen er blank, angiver det, at der ingen relation fremad i tid forefindes for kommune og vejkode. Dette forekommer for nedlagte arbejdssteder, hvor IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) = N1, N4 eller A1 (nedlagt, nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche) eller afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., Forklaring af brud i 1984 og 1985., Antallet af adresseændringer stiger i 1984 og 1985. Dette forklares i det følgende., Virksomhedsbegrebet i IDA er et personbaseret virksomhedsbegreb. Arbejdssteders identitet bestemmes hvert år hovedsageligt via personbaserede koblinger, men for de arbejdssteder, hvor dette ikke er muligt, bestemmes identiteten via ikke-personbaserede koblinger. Disse arbejdssteder kaldes også for de "resterende" arbejdssteder. På de "resterende" arbejdssteder forekommer ingen gengangere af hovedbeskæftigede lønmodtagere på de pågældende arbejdssteder i de to år, der sammenlignes. , I 1984 og 1985 er adresseændringskoden ikke fuldgyldig for arbejdssteder, hvis identitet er bestemt via "resterende" arbejdssteder på grund af fejl i den fulde adressekode for 1985. , Dette svarer til, at PCTFREM (for 1984 og 1985) og PCTTILB (for 1985) er lig med 0 (nul) eller blank. PCTFREM angiver antal "genganger-personer" mellem det aktuelle år og året efter i pct. af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år og PCTTILB angiver antal "genganger-personer" mellem året før og det aktuelle år i pct. af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år., For yderligere information om bestemmelse af arbejdsstedernes identitet via henholdsvis ikke-personbaserede koblinger og personbaserede koblinger henvises til LBNR (arbejdsstedets løbenummer) og IDFREM/IDTILB (Identitet for arbejdssted fremad i tid/Identitet for arbejdssted tilbage i tid se under emnegruppen Arbejdssteder)., Hvorvidt en adresseændring har fundet sted for det pågældende arbejdssted indgår som del i regelsættet for bestemmelsen af samme arbejdssted over tid. For yderligere oplysninger om dette henvises til IDFREM/IDTILB (Identitet for arbejdssted fremad i tid/Identitet for arbejdssted tilbage i tid og LBNR (arbejdsstedets løbenummer)., Forklaring af brud i 2006., Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer, hvilket bevirker den store stigning i ændring af adressekoder i 2006., For en yderligere uddybning af kommunalreformens betydning for arbejdsstedsidentiteten henvises til variablen LBNR (Arbejdsstedets løbenummer) under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_ADRXFREM - Adresseændring for arbejssted året efter, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uændret ADRESSE året efter, 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Ændret ADRESSE året efter, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/adrxfrem

ANDLEDAR

Navn, ANDLEDAR , Beskrivende navn, Andel af arbejdere med årsledighed, pct. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen blandt hovedbeskæftigede arbejdere/lønmodtagere (pstill=35 og 36) med årsledighed, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, i procent., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede arbejdere/lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis faglært arbejder/lønmodtagere på grundniveau og ikke faglært arbejder/lønmodtager på grundniveau, som har været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i året. , Beregningen foretages kun, hvis der forekommer ansatte på arbejdsstedet året før. Blank angiver således, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller forekommer i den relevante gruppe. Rækken missing i tabellen afspejler antallet af blanke., Andelen af hovedbeskæftigede lønmodtagere med PSTILL=35 og 36 med årsledighed beregnes efter følgende formel: , if still in (35,36) and ANSXTILB = 'U' then do;, ant3536+1;, if ARBLED gt 0 then do;, antarble+1;, sumarble+ARBLED;, end;, ....., if ant3536>0 then ANDLEDAR=round(round(antarble*100)/ant3536); else ANDLEDAR=0;, ANSXTILB: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. "U" angiver at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet., ant3536: antal lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet året før., ARBLED: Ledighedsgrad i arbejdsår. Dokumentationen for denne kan ses under emnegruppen ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger. Denne skal være større end nul, for at lønmodtagere medgår i beregningen af ANDLEDAR, Antarble: antallet af lønmodtagere med PSTILL=35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, og som har en årsledighedsgrad større end nul i det aktuelle arbejdsår, Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af arbejdere/lønmodtagere beregnes således som antallet af lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36 med en positiv årsledighedsgrad divideret med samtlige lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36 ansat på arbejdsstedet året før. , Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980., I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdier 35 ændrede tekst fra "faglært arbejder" til "lønmodtager på grundniveau" og PSTILL-værdier 36 ændrede tekst fra "ikke faglært arbejder" til "anden lønmodtager"., Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. For nærmere information om dette henvises til PSTILL (under beskæftigelse). , (se evt. tabel 9 i RAS 1. januar 1997, Statistiske Efterretninger arbejdsmarked 1998:21)., Variablen kan antage værdien 000-100., Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM)., Eksempel på tabel og graf., I 2000 er 90 pct.-percentilen lig 25. Det betyder, at 90 procent af arbejdsstederne har en andel af arbejdere med årsledighed under 25 procent. De arbejdssteder, der ligger i 90-percentilen og derover har en andel af udskilte på 25 procent eller derover., I årene 2003 og frem er antallet af missing meget højt i forhold til tidligere år. Dette er en fejl, da 0 sættes til missing. Dette rettes ved opdateringen af IDA2008. Graf og tabel vil således også korrigeres., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANDLEDAR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/andledar

PENSION

Navn, PENSION , Beskrivende navn, Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsgivers og lønmodtagers pensionsbidrag pr. præsteret time - erstattet af pension_prae., Pensionsbidrag pr præsteret time hedder PENSION_PRAE fra 2009. Variablen PENSION findes i det gamle LON register indtil 2010. , Detaljeret beskrivelse, Pensionsbidrag indbetalt i referenceperioden. Både lønmodtagers og arbejdsgivers indbetalinger indgår, dog kun den del af pensionen som administreres af arbejdsgiveren., Pensionsbidrag pr præsteret time hedder PENSION_PRAE fra 2009. Variablen PENSION findes i det gamle LON register indtil 2010., Indeholdt i beløbet er arbejdsgiverens og lønmodtagerens bidrag til ATP, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale, er ikke indregnet., Generelt er kvaliteten af det indberettede pensionsbidrag god. I de få tilfælde, hvor pensionsbidraget mangler for et givet ansættelsesforhold, beregnes kun et beløb, som er lig ATP-satsen for en tilsvarende lønmodtager med et timetal, som for det indberettede ansættelsesforhold. , Hvis lønmodtageren vælger at bidrage mere til sin pensionsordning, ud over det, som er aftalt som led i ansættelsesforholdet, og dette administreres af arbejdsgiveren, vil beløbet optræde som pension i lønstatistikken., I 1998 besluttede Regeringen at indføre Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP), hvorefter der skulle indbetales 1 procent af den samlede bruttoindkomst til en særlig konto i ATP. For lønstatistikken betød det konkret, at beløbet indgik i både bruttoindkomst og i de indberettede pensionsbeløb. For at undgå dobbelttælling af DMP, blev den indberettede pensionsdel reduceret tilsvarende ved beregningen af den samlede fortjeneste i lønstatistikken, således at beløbet kun indgik i bruttoindkomsten., Ordningen blev allerede i 1999 erstattet med den Særlige Pensionsopsparing (SP). Den særlige pensionsopsparing fungerede frem til 2001 ikke som en decideret pensionsopsparing for den enkelte ansatte, hvorfor den i lønstatistiksammenhæng ikke indgik i pensionen, men i bruttoindkomsten. Fra 2001 fungerede SP'en igen som en individuel pensionsopsparing og indgår fra 2001 i lønstatistikken som pensionsbidrag. SP'en blev suspenderet fra og med 2004., Fra 2008 indførtes SP igen., Specielt for tjenestemænd, Når tjenestemænd går på pension, modtager de pension på baggrund af dels lønniveau ved arbejdsophøret og dels ancienniteten i tjenestemandsforholdet. For tjenestemænd indbetales således ikke et pensionsbidrag på samme måde som for almindelige overenskomstansatte lønmodtagere. I 2007 blev der indberettet lønoplysninger for ca. 90.000 tjenestemænd i den regionale, kommunale og statslige sektor., For at kunne foretage en sammenligning af lønniveauet mellem tjenestemænd og overenskomstansatte, indregnes i lønstatistikken et pensionsbidrag for tjenestemændene. Danmarks Statistik har valgt at indregne et bidrag svarende til 15 procent af den pensionsgivende løn, som en tilnærmelse til den reelle værdi af pensionsbidraget. Eventuelle supplerende pensionsindbetalinger indberettes særskilt og indgår ikke i beregningen af tjenestemandspensionen. Der indregnes 15 pct. for alle tjenestemænd, uanset hvilken sektor de er beskæftiget i, af hensyn til tværgående sammenligninger., Tjenestemænd i den private sektor, For ansatte i den private sektor med tjenestemandsrettigheder, som ansatte i fx DSB, Post Danmark og TDC, indberettes beregnede pensionsværdier til lønstatistikken., Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf kommunal/Regional sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PENSION har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/pension

LBNR

Navn, LBNR , Beskrivende navn, Arbejdsstedets løbenummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Entydigt løbenummer pr. arbejdssted, som er konstant over tid for bevarede (ikke endeligt nedlagte) arbejdssteder., Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstedets løbenummer er et ticifret nummer, hvor de fire første cifre er lig med oprettelsesåret, og de seks øvrige er tilfældige numre. Oprettelsesåret er året for den novemberopgørelse, hvor arbejdsstedet findes første gang. Oprettelsesår=1980 betyder "oprettet i 1980 eller tidligere"., 1.-4. cf.=oprettelsesår (=det aktuelle år for arbejdssteder, der får et nyt løbenr.) , 5.-10. cf.=fortløbende 6-cifret tal (000001, 000002,...), I IDA fastlægges identiteten af et arbejdssted over tid, og løbenummeret bestemmes således hvert år i IDA for hvert arbejdssted. Variablen REGELTI (regel vedrørende bevaret arbejdssted året før)/REGELFR (regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter) (se emnegruppen Arbejdssteder) angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året før/året efter, dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret. Der kan enten være tale om en bevarelse eller en oprettelse af et løbenummer for det pågældende arbejdssted. Endelig kan løbenummeret nedlægges i de tilfælde, hvor arbejdsstedet endeligt nedlægges. Variablene IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) og IDTILB (identitet for arbejdssted tilbage i tid) angiver identiteten over tid., En nærmere redegørelse for denne begrebsdannelse og for den operationelle løsning findes i rapporten: "Virksomheders identitet over tid, Arbejdsnotat nr. 29. Se endvidere IDTILB/IDFREM (under emnegruppen arbejdssteder) og hovedrapporten kap. 4: Klassifikation af arbejdssteders identitet over tid., For personer med uoplyst arbejdssted er værdien lig 0. , "Uoplyst arbejdssted" vil for ansatte sige et fiktivt arbejdssted. Fiktive arbejdssteder "opstår", når de ansatte ikke arbejder på nogen af arbejdsgiverens registrerede arbejdssteder, men tager ud fra deres bopæl, eller arbejdet udføres nær deres bopæl eller på flere forskellige arbejdssteder. Dette gælder især inden for rengøringsarbejdssted, forsikringsarbejdssted og social- og sundhedsvæsen (hjemmesygeplejersker). Personer med fiktivt arbejdssted kan i sagens natur ikke kobles til arbejdsstedsdatasættet, da der ikke findes et arbejdssted. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet et arbejdssted, og det er dermed uoplyst., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder indførtes i 1991, og antallet af disse steg eksplosivt pga. den ændrede definition/opgørelsesmåde. , Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) (IDA ansættelser)og datasættet vedrørende arbjedssteder (IDAS) (IDA arbejdssteder). De fiktive arbejdssteder forekommer ikke i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 har stor indflydelse på løbenumrene og deres identitet i IDA2007. Dette skyldes, at kommunalreformen medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer - i form af nyt arbejdsgivernummer - og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler (se ovenfor) er overholdt, og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, for de flestes vedkommende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted. , Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB, der henholdsvis angiver identiteten for arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af nedlagte arbejdssteder i IDA2006 og oprettede i 2007 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser til/fra anden beskæftigelse fra nedlagte/oprettede arbejdssteder (se ANSXFREM (Ansættelsesændring i forhold til året før)og ANSXTILB (Ansættelsesændring frem til året efter)) ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode A4 og T4). Omkring halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser/oprettelser forekomme reelle nedlæggelser og oprettelser af arbejdssteder, som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset), IDA hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LBNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/lbnr

LGRGNSAR

Navn, LGRGNSAR , Beskrivende navn, Årsledighedsgrad blandt ledige arbejdere i gennemsnit , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gennemsnitlig årsledighedsgrad blandt årsledige hovedbeskæftigede lønmodtagere, som har været ansat på arbejdsstedet året før (ekskl. ledighed med AF-ferie). , Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Disse to grupper af lønmodtagere var tidligere benævnt faglært arbejder og ikke faglært arbejder, og variablen er derfor kun defineret for disse to grupper. Se PSTILL under emnegruppen beskæftiglse for yderligere forklaring af dette., For at de hovedbeskæftigede lønmodtagere skal indgå i beregningen, skal de have været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i det aktuelle år. , AF-ferie indgår ikke i beregningen af den gennemsnitlige årsledighedsgrad, dvs. ferie som er forårsaget af ledighedsårsag 4 og 5 (lig henholdsvis ansatte og ledige med ferie. Se LARSAGXX (Ledighedsårsag (CRAM)) under emneområde "Ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger" for en uddybning af dette)., Årsledighedsgraden beregnes for det enkelte arbejdssted efter følgende formel:, if still in (35,36) and ansxtilb = 'U' then do;, ant3536+1;, if arbled gt 0 then do;, antarble+1;, sumarble+arbled;, end;, if antarble>0 then lgrgnsar=round(sumarble/antarble); else lgrgnsar=0;, Beregningen foretages kun, hvis antallet af lønmodtagere med en positiv ledighedsgrad er større end nul for det enkelte arbejdssted., Ansxtilb: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. "U" angiver at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet. Det betyder, at beregningen foretages for de samme personer med en ansættelse på det samme arbejdssted året før., ant3536: = udgør lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet året før. , Arbled: Ledighedsgrad i arbejdsår. Dokumentationen for denne kan ses under emnegruppen "ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger". Denne skal være større end nul, for at lønmodtagere medgår i beregningen af LGRGNAR. Ferieledighed indgår ikke i beregningen., Antarble: antallet af lønmodtagere med PSTILL=35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet året før, og som har en positiv årsledighedsgrad i det aktuelle arbejdsår (Arbled>0)., Sumarble: summen af årsledighedsgrader pr. arbejdssted (optælles for arbejdere/lønmodtagere pr. arbejdssted med PSTILL=35 og 36 og ansættelse året før ), Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,33 afrundes til 173 mens der oprundes til 174 hvis det beregnede tal er lig 17,37. , Den gennemsnitlige årsledighedsgrad blandt årsledige hovedbeskæftigede lønmodtagere beregnes således som summen af årsledighedsgrader på det enkelte arbejdssted for lønmodtagere ansat året før divideret med antal personer, der har haft en positiv ledighedsgrad på det samme arbejdssted i det aktuelle år, og som har været ansat året før., Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980., Er variablen blank, angiver det, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller i den relevante gruppe., Eksempel på tabel og graf, I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 170. Det betyder, at 50 procent af arbejdsstederne en gennemsnitlig årsledighedsgrad på 170, blandt årsledige, hovedbeskæftigede lønmodtagere, som har været ansat på arbejdsstedet i året før., Faldet i gennemsnitlige årsledighedsgrader blandt ledige arbejdere i 2008 skyldes, at ledighedsoplysninger fra dette år baseres på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM). , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LGRGNSAR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/lgrgnsar

NYT: Arbejdsomkostningerne er 327 kr. pr. time

Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016

Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016, Omkostningerne i virksomheder og organisationer (eksklusive unge og elever) var i gennemsnit 327 kr. for hver time, de ansatte arbejdede i 2016. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 501 kr. pr. arbejdet time. Det er 76 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 285 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste pr. præsteret time og øvrige arbejdsomkostninger. De er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. præsteret time., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde 4,1 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 327 kr. pr. arbejdet time i 2016 udgjorde fortjenesten 313 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4,1 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 413 fra 2017, , Lønstruktur 201, 6, ., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: Bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 7,11 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud, personalekonferencer og lignende., Undervisning og sundhed mv., havde med 4,50 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens , information og kommunikation, havde de højeste med 11,48 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadeforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring. , Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. Eksklusive elever og unge under 18 år. 2016,  , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt,  ,  , Bidrag,  , Refusion,  , omkost-, ninger, omkost-, ninger,  , omkost-, ninger,  ,  , kr. pr. time, Alle, 6,63, 3,83, 1,37, 0,50, 1,67, 7,11, 13,45, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,24, 3,50, 1,92, 0,66, 1,46, 7,47, 10,24, Bygge og anlæg, 2,21, 2,66, 3,51, 0,69, 0,70, 4,79, 9,24, Handel og transport mv, 2,62, 4,02, 1,24, 0,50, 0,94, 5,92, 7,20, Information og kommunikation, 2,24, 3,21, 0,65, 0,42, 2,54, 11,48, 14,11, Finansiering og forsikring, 57,92, 4,55, 0,23, 0,47, 4,97, 10,82, 69,87, Ejendomshandel og udlejning, 11,43, 4,48, 1,05, 0,56, 1,63, 5,86, 16,05, Erhvervsservice, 2,26, 3,70, 0,61, 0,31, 2,01, 7,95, 9,43, Undervisning og sundhed mv., 4,77, 5,33, 0,93, 0,24, 2,23, 4,50, 7,34, Kultur, fritid og anden service, 9,12, 4,89, 1,13, 0,33, 1,61, 6,40, 13,70, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. november 2017 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Statistik­dokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25382

Nyt

NYT: Øgede kommunale bevillinger til idræt

Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015

Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 23,1 mia. kr. Ligesom sidste år har øgede kommunale bevillinger til , idræt, bidraget mest til stigningen. Bevillingerne til , idræt, steg 263 mio. kr. i 2015 svarende til 7 pct. De kommunale bevillinger til , museer, steg i samme periode med 68 mio. kr. svarende til 11 pct. De statslige kulturbevillinger er samlet set uændret fra 2014 til 2015., Kommunernes andel af kulturbevillingerne er steget, Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. , Flest kommunale kulturpenge til idræt og biblioteker, De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, , fx til drift af kommunale idrætsfaciliteter og folkebiblioteker., Radio og tv, står for den største andel af de statslige kulturbevillinger og omfatter licensmidlerne til DR og de regionale TV 2-virksomheder. , Øvrige, dækker en lang række kulturemner, bl.a. , folkeoplysning og folkehøjskoler, dagblade og tidsskrifter, og , film,, og omfatter desuden fx kommunale fritidsopgaver, internationale kulturinitiativer og landsdækkende puljemidler., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. august 2015 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20045

Nyt

Statistikdokumentation: Museer

Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/museer

Statistikdokumentation