Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1271 - 1280 af 2079

      FAMVIRKOVERSKUD_13

      Navn, FAMVIRKOVERSKUD_13 , Beskrivende navn, Familiens samlede overskud af selvstændig virksomhed efter virksomhedens renteudgifter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMVIRKOVERSKUD_13 er baseret på NETOVSKUD_13 fra Personindkomster og er virksomheds overskuddet for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMVIRKOVERSKUD_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, netto indtægt som medarbejdende ægtefælle, Nettooverskuddet er inkl. kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden., Fortjeneste/tab ved afståelse mv. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed er en del af virksomhedens erhvervsoverskud/underskud, Detaljeret beskrivelse, FAMVIRKOVERSKUD_13 er dannet ud fra variablen FAMVIRKOVERSKUD i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne. , Familiens virksomhedsoverskud er summen af den ene ægtefælles virksomhedsoverskud og den anden ægtefælles indkomst som medarbejdende ægtefælle, FAMVIRKOVERSKUD-13 er dannet på NETOVSKUD_13 fra PERSONINDKOMST, Sammenhæng med definitioner før 2013 revision., NETOVSKUD_13 er for årene 1987 til 2013 dannet ud fra variablen NETOVSKUD/NETOVSKUD_13 i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., NETOVSKUD_13=NETOVSKUD(1994-2013) + KAPITVIRK(2002-) - RNTUDIOV - HONNY (1994-), NETOVSKUD_13=NETOVSKUD_GL(1987-2013) + KAPITVIRK(1987-2013) - RNTUDIOV (1987-), Hvor:, NETOVSKUD er nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter , NETOVSKUD_GL er nettooverskud af selvstændig virksomhed, før kapitalindtægter og udgifter, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for prioden 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, Af disse variable er RNTUDIOV langt den største., Ændringer over tid., Syge-/barsels-dagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende ligger i variablen SYG_BARSEL_13. Syge-/barsels-dagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barsels-dagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barsels-dagpenge til virksomhedsoverskuddet. Dvs. at syge-barsels-dagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra i beregningen af RESUINK_13., Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablene RESUINK_13, Hvis en selvstændig erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber)., Hvis en selvstændig har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. , Fra 1994 er NETOVSKUD_13 inkl. nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13)., ., FAMVIRKOVERSKUD er baseret på =NETOVSKUD_GL (1990-1993) og NETOVSKUD (1994- ) fra Personindkomst., 1990- 1993 Eksklusiv Honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.) indgår i FAMRESTINDK, Fra 1994 inklusiv Honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.), Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende ligger i variablen FAMRESTBISTANDSYD., Syge-/barselsdagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til arbejdsmarkedsbidragsfri honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barselsdagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barselsdagpenge til virksomhedsoverskuddet. Det vil sige at syge-barselsdagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra FAMRESTINDK, Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK i Personindkomst) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablene FAMRESTINDK., Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, så har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber)., Hvis en selvstændig har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMVIRKOVERSKUD_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famvirkoverskud-13

      VIRKFORM

      Navn, VIRKFORM , Beskrivende navn, Virksomhedsform , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver kode for typen af virksomhed. For en række virksomhedsformer eksisterer der særlig lovgivning. , Detaljeret beskrivelse, VIRKFORM-koden blev indført i 1999 i forbindelse med etableringen af CVR-registret (Det Centrale Virksomhedsregister), der blev oprettet 17. oktober 1999., I Bilag 2 under rubrikken "Højkvalitets Dokumenter" er der en detaljeret beskrivelse af de enkelte virksomhedsformer., Eksternt databrud: Koden blev indført i 1999., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., VIRKFORM-koden blev indført i 1999, og alle virksomheder med VIRKFORM-kode har fået tildelt et CVR-nummer i CVR-registret (Det Centrale Virksomhedsregister), der blev oprettet 17. oktober 1999. , Bilag, Virksomhedsformer i Det Erhvervsstatistiske Register, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, U892505.TXT_VIRKFORM_KODE_VIW - Virksomhedsform, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 90, 01-01-1900, 24-08-2015, 20, 01-01-1900, 30, 01-01-1900, 40, 01-01-1900, 50, 01-01-1900, 10, 01-01-1900, 60, 01-01-1900, 70, 01-01-1900, 80, 01-01-1900, 90, 25-08-2015, 100, 01-01-1900, 110, 01-01-1900, 130, 01-01-1900, 140, 01-01-1900, 150, 01-01-1900, 160, 01-01-1900, 170, 01-01-1900, 180, 01-01-1900, 190, 01-01-1900, 200, 01-01-1900, 210, 01-01-1900, 220, 01-01-1900, 230, 01-01-1900, 240, 01-01-1900, 31-12-2006, 250, 01-01-1900, 260, 01-01-1900, 13-02-2011, 270, 01-01-1900, 280, 01-01-1900, 990, 01-01-1900, 290, 19-05-2004, 245, 01-01-2007, 115, 01-09-2005, 195, 18-08-2006, 196, 18-08-2006, 260, 14-02-2011, 15, 01-09-2013, 45, 01-01-2015, 81, 01-01-1000, 151, 01-01-1000, 152, 01-01-1000, 235, 01-01-1000, 285, 01-01-1000, 291, 01-01-1000, 520, 01-01-1900, 95, 01-01-2008

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/virkform

      FRAVAER_BESK_KODE

      Navn, FRAVAER_BESK_KODE , Beskrivende navn, Midlertidigt fraværende fra beskæftigelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I følge de internationale retningslinjer skal en person som er midlertidigt fraværende fra et job opgøres som beskæftiget, idet der fortsat er en relation mellem personen og arbejdsgiveren. , Variablen FRAVAER_BESK_KODE (fravær fra beskæftigelse) angiver typen af fravær, når personen er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse. Fraværet kan være pga. børnepasningsorlov (indtil 2010), barsel- eller sygefravær eller midlertidigt fravær fra jobbet af en varighed på under 45 dage., Detaljeret beskrivelse, I følge de internationale retningslinjer skal en person som er midlertidigt fraværende fra et job opgøres som beskæftiget, idet der fortsat er en relation mellem personen og arbejdsgiveren. , Variablen FRAVAER_BESK_KODE (fravær fra beskæftigelse) angiver typen af fravær, når personen er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse. Fraværet kan være pga. børnepasningsorlov (indtil 2010), barsel- eller sygefravær eller midlertidigt fravær fra jobbet af en varighed på under 45 dage., Personer, der ikke er berettiget til at modtage sygedagpenge på grund af fx arbejdsgiverens pligt til at betale den første måneds fravær (arbejdsgiverperioden), indgår ikke som fraværende i statistikken, med mindre fraværet er længere end den på tidspunktet gældende arbejdsgiverperiode, eller arbejdsgiveren har en forsikring eller anden aftale med det offentlige, som muliggør udbetaling af dagpenge fra første fraværsdag. Når en person er fraværende ud over den arbejdsgiverbetalte periode, er fraværsforløbet forlænget med den arbejdsgiverbetalte periode i starten af forløbet. En person kan godt være midlertidigt fraværende fra beskæftigelse grundet sygdom, selvom arbejdsgiveren ikke udbetaler løn i fraværsperioden. Efter en perioden på 3 måneder hvor der ikke er blevet udbetalt løn, vil personen dog blive betragtet som værende fraværende fra ledighed., Følgende gælder for de forskellige fraværstyper:, Orlov til børnepasning: Oplysningen om, at personen har børnepasningsorlov, kommer fra statistikken over offentligt forsørgede. Når der samtidig findes et job, sættes FRAVAER_BESK_KODE=1 på arbejdsmarkedstilstanden med information om jobbet. Såfremt der findes flere job, bliver personen sat til at være fraværende i jobbet med den største tilstandsgrad. Ordningen ophører i 2010., Syge- og barselsfravær fra beskæftigelse: Oplysningerne kommer fra barsels- og sygedagpengestatistikken. For at afgøre, om fraværet er fra beskæftigelse eller ledighed, anvendes en samling regler, som på baggrund af bl.a. de andre arbejdsmarkedstilstande i arbejdsmarkedsregnskabet afgør, om fraværsforløbet er fra beskæftigelse eller ledighed. Reglerne baserer sig på baggrundsoplysninger om fraværet, der findes i barsels- og sygedagpengestatistikken, kombineret med de supplerende arbejdsmarkedstilstande (job, ledighed eller anden offentlig forsørgelse), der måtte ligge før, under eller efter fraværsforløbet. Når en person er fraværende fra et job som følge af barsel eller sygdom, sættes FRAVAER_BESK_KODE=2-3. FRAVAER_BESK_KODE sættes til 2 eller 3 uanset om personen er fuldt fraværende fra jobbet eller om personen delvist har genoptaget arbejdet. Såfremt man ønsker at afgøre om personen er fuldt fraværende fra jobbet kan det afgøres ud fra tilstandsgraden (TILSTAND_GRAD_AMR) i jobbet. I de tilfælde, hvor personen delvist arbejder under fraværet, vil timerne, hvor personen arbejder, fremgå af variablen TILSTAND_GRAD_AMR som knytter sig til jobtilstanden. Hvis personen ikke arbejder, er variablen lig 0. De timer, hvor personen er fraværende, fremgår af variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstande) på fraværstilstanden med SOC_STATUS_KODE=611-612. For personer der er fraværende som følge af barsel- eller sygdom fra beskæftigelse er job række altid den primære (defineret ved PRIMAER_STATUS_KODE=1 og SOC_STATUS_KODE <=136), mens fraværs rækken er defineret ved (PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE IN(611,612))., I PSD_RAS skal variablen NOV_TILSTAND_GRAD anvendes i stedet for TILSTAND_GRAD_AMR., Alle rækker med FRAVAER_BESK_KODE=2,3 kan kobles til en arbejdsmarkedstilstand med information om fraværet. Koblingen mellem arbejdsmarkedstilstanden og jobbet skal foregå på nøglen PERSON_ID (personidentifikationsnummer), ARB_NR (arbejdsstedsnummer) og tid. Fraværsforløbet kan godt være koblet til et bijob. , Imputeret job ved kortvarigt fravær: Når personen er fraværende mindre end 45 dage og har et job hos samme arbejdsgiver før og efter, og personen ikke modtager offentlig forsørgelse i fraværsperioden, er der imputeret et job i fraværsperioden. Det imputerede job har FRAVAER_BESK_KODE=4., Særligt vedrørende jobrotation: Ved jobrotation er det ikke muligt at identificere den medarbejder, som deltager i videreuddannelse/opkvalificering. Derfor er vedkommende heller ikke markeret som fraværende fra beskæftigelse. Til gengæld er vikaren som bliver ansat på virksomheden markeret som værende i støttet beskæftigelse., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE <=136 (beskæftigede)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Fravær fra beskæftigelse, Populationen består af personer som er i job som enten selvstændig, medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager. , Værdisæt, D500300.TXT_FRAVAER_BESK_KODE - Midlertidigt fraværende fra beskæftigelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ej fraværende, 01-01-2008, 1, Børnepasningsorlov, 01-01-2008, 2, Fravær p.g.a. sygdom, 01-01-2008, 3, Fravær p.g.a. barsel, 01-01-2008, 4, Imputeret job ved kortvarigt fravær, 01-01-2008

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/fravaer-besk-kode

      LGRGNSAR

      Navn, LGRGNSAR , Beskrivende navn, Årsledighedsgrad blandt ledige arbejdere i gennemsnit , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gennemsnitlig årsledighedsgrad blandt årsledige hovedbeskæftigede lønmodtagere, som har været ansat på arbejdsstedet året før (ekskl. ledighed med AF-ferie). , Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Disse to grupper af lønmodtagere var tidligere benævnt faglært arbejder og ikke faglært arbejder, og variablen er derfor kun defineret for disse to grupper. Se PSTILL under emnegruppen beskæftiglse for yderligere forklaring af dette., For at de hovedbeskæftigede lønmodtagere skal indgå i beregningen, skal de have været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i det aktuelle år. , AF-ferie indgår ikke i beregningen af den gennemsnitlige årsledighedsgrad, dvs. ferie som er forårsaget af ledighedsårsag 4 og 5 (lig henholdsvis ansatte og ledige med ferie. Se LARSAGXX (Ledighedsårsag (CRAM)) under emneområde "Ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger" for en uddybning af dette)., Årsledighedsgraden beregnes for det enkelte arbejdssted efter følgende formel:, if still in (35,36) and ansxtilb = 'U' then do;, ant3536+1;, if arbled gt 0 then do;, antarble+1;, sumarble+arbled;, end;, if antarble>0 then lgrgnsar=round(sumarble/antarble); else lgrgnsar=0;, Beregningen foretages kun, hvis antallet af lønmodtagere med en positiv ledighedsgrad er større end nul for det enkelte arbejdssted., Ansxtilb: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. "U" angiver at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet. Det betyder, at beregningen foretages for de samme personer med en ansættelse på det samme arbejdssted året før., ant3536: = udgør lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet året før. , Arbled: Ledighedsgrad i arbejdsår. Dokumentationen for denne kan ses under emnegruppen "ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger". Denne skal være større end nul, for at lønmodtagere medgår i beregningen af LGRGNAR. Ferieledighed indgår ikke i beregningen., Antarble: antallet af lønmodtagere med PSTILL=35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet året før, og som har en positiv årsledighedsgrad i det aktuelle arbejdsår (Arbled>0)., Sumarble: summen af årsledighedsgrader pr. arbejdssted (optælles for arbejdere/lønmodtagere pr. arbejdssted med PSTILL=35 og 36 og ansættelse året før ), Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,33 afrundes til 173 mens der oprundes til 174 hvis det beregnede tal er lig 17,37. , Den gennemsnitlige årsledighedsgrad blandt årsledige hovedbeskæftigede lønmodtagere beregnes således som summen af årsledighedsgrader på det enkelte arbejdssted for lønmodtagere ansat året før divideret med antal personer, der har haft en positiv ledighedsgrad på det samme arbejdssted i det aktuelle år, og som har været ansat året før., Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980., Er variablen blank, angiver det, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller i den relevante gruppe., Eksempel på tabel og graf, I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 170. Det betyder, at 50 procent af arbejdsstederne en gennemsnitlig årsledighedsgrad på 170, blandt årsledige, hovedbeskæftigede lønmodtagere, som har været ansat på arbejdsstedet i året før., Faldet i gennemsnitlige årsledighedsgrader blandt ledige arbejdere i 2008 skyldes, at ledighedsoplysninger fra dette år baseres på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM). , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LGRGNSAR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/lgrgnsar

      Regler for arbejdet med mikrodata

      Få overblik over de vigtigste regler og retningslinjer, som brugere af mikrodataordningerne skal overholde i arbejdet med mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner. Bemærk: Regelbrud kan medføre sanktioner., Hvor må du tilgå mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner?, Det er tilladt at arbejde med mikrodata under mikrodataordningerne på din arbejdsplads (den autoriserede institution) og via din hjemmearbejdsplads. Det er vigtigt, at uvedkommende ikke får adgang eller udsyn til dit arbejde på forskermaskinerne. Med "uvedkommende" menes blandt andet:, Medarbejdere og kollegaer, der ikke er tilknyttet det projekt, du arbejder på, Samarbejdspartnere, der ikke er tilknyttet det projekt, du arbejder på, Familie, Venner, Øvrige, for eksempel håndværkere i dit hjem, Det betyder, at du ikke må arbejde på Danmarks Statistiks forskermaskiner i offentlige rum, for eksempel tog, bus, biblioteker, din lokale café eller på offentlige netværk generelt. Desuden skal du altid logge ud af Danmarks Statistiks forskermaskine, hvis du midlertidigt forlader din skærm, uanset om det er for en kort eller længere periode. Det er altså ikke nok at sætte en screensaver på - adgangen til forskermaskinerne skal helt afbrydes., Samarbejde og sparring – hvad er tilladt?, Det er tilladt at vise din skærm til personer, der har godkendt adgang til de data, du arbejder med. Hvis du har brug for hjælp eller vejledning, skal du derfor først sikre dig, at pågældende har adgang til det samme projekt som dig. Vær opmærksom på følgende:, Forlad eller overlad aldrig din skærm til personen, mens hjælpen eller vejledningen pågår., Hvis du ønsker at dele filer, skal du angive filstien, så personen kan tilgå filerne via egen brugeradgang., Hvis du ønsker at sparre med en person eller for eksempel din kontaktperson i Forskningsservice via e-mail, og du har brug for at give eksempler, må du aldrig inkludere faktiske data eller oplysninger fra Danmarks Statistiks forskermaskiner. Brug altid fiktive tal og eksempler., Arbejdet med mikrodata – hvad er ikke tilladt?, Nedenfor følger en liste over handlinger, der ikke er tilladt. , Bemærk:, Listen er ikke udtømmende:, Du må ikke forsøge at identificere statistiske enheder, såsom husstande, virksomheder eller enkeltpersoner – heller ikke dig selv – i de data, du får adgang til under mikrodataordningerne., Du må ikke dele din brugeradgang til Danmarks Statistiks forskermaskiner med andre, og de passwords, som du får udleveret, er personlige og må aldrig udleveres. Hvis du har mistanke om, at nogen kender dit password, skal du straks ændre det., Du må ikke give uvedkommende adgang eller udsyn til dit arbejde på Danmarks Statistiks forskermaskiner. Dette gælder uanset, om det gøres med overlæg eller af uopmærksomhed. Med "uvedkommende" menes enhver, der ikke er tilknyttet det projekt, du arbejder på., Du må ikke overføre data fra forskermaskinen til din egen computer, på papir, via e-mail eller på andre måder, for eksempel mellem Danmarks Statistiks forskermaskiner og brugerfladen i Danmarks Datavindue (DDV). Det er altså strengt forbudt at afskrive eller illustrere oplysninger fra Danmarks Statistiks forskermaskiner - uanset formålet., Du må ikke tage billeder af Danmarks Statistiks forskermaskiner. Forbuddet omfatter alle typer billeder, herunder skærmprint og billeder taget med telefon, iPad og andre elektroniske enheder., Du må ikke sende oplysninger fra Danmarks Statistiks forskermaskiner via e-mail, hverken til kollegaer, samarbejdspartnere eller Forskningsservice. Hvis du skal beskrive dit datasæt eller et problem, skal du altid bruge fiktive eksempler. Faktiske data eller oplysninger må aldrig indgå.,  , Er du i tvivl om reglerne? Sådan får du svar, Hvis du er i tvivl om eller har spørgsmål til Danmarks Statistiks regler for arbejdet med mikrodata på forskermaskinerne, kan du søge hjælp hos den autorisationsansvarlige på din institution. Ved spørgsmål om et konkret projekt skal du være opmærksom på, at den person, du søger vejledning hos, skal have adgang til samme projekt som dig, før du må vise din skærm til vedkommende., Ved generelle eller mere principielle spørgsmål kan du også kontakte Forskningsservice på , FSEHjemtag@dst.dk, . I din henvendelse bedes du angive din ident og evt. dit projektnummer. , Bemærk:, Hvis du vil beskrive et datasæt eller det, du mistænker er mikrodata, må du aldrig inkludere faktiske data eller oplysninger. Brug altid fiktive tal og eksempler., Brud på reglerne? Sådan håndterer du det, Har du overtrådt Danmarks Statistiks regler, eller har du mistanke om det, har du underretningspligt. Hvis du opfylder din underretningspligt, vil det blive set som en formildende omstændighed., Du bedes underrette både den autorisationsansvarlige på din institution og Forskningsservice. Du underretter Forskningsservice ved at sende en e-mail til , FSEHjemtag@dst.dk, med følgende:, Din ident, Evt. projektnummer, En beskrivelse af bruddet eller hvor du mistænker et brud, Dato og tidspunkt for bruddet , Hvis bruddet involverer filer, for eksempel filer du har hjemtaget, billedfiler på din computer, i din mailboks eller lignende, skal du straks slette dem fra din PC, DDV, mailbakker mv. og informere om dette i din e-mail til Forskningsservice.,  , Datasikkerhed og hjemtag – dit ansvar, Som bruger af Danmarks Statistiks forskermaskiner er det dit ansvar at sætte dig ind i Danmarks Statistiks regler og at overholde dem. Det betyder:, Du har ansvar for, at dit arbejde på forskermaskinerne er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler, og, Du har ansvar for at hjemtage analyseresultater og andre materialer i overensstemmelse med Danmarks Statistiks hjemtagsregler. Læs mere under Regler for hjemtagelse af analyseresultater, og, Du har ansvar for at underrette Forskningsservice straks, hvis du har mistanke om, at du eller en anden har overtrådt Danmarks Statistiks datasikkerheds- og hjemtagelsesregler  , Regelbrud kan medføre sanktioner. , Læs mere under Sanktionsregler,  , Vejledninger, aftaler og dokumenter i relation til datasikkerhed og ansvar, Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler under Mikrodataordningerne, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) , Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks Statistik, Aftaler, Autorisationsaftale (pdf), Databehandleraftale (pdf), Tilknytningsaftale (pdf), Brugeraftale (pdf)

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/regler-og-datasikkerhed/regler-for-arbejdet-med-mikrodata

      IDTILB

      Navn, IDTILB , Beskrivende navn, Identitet for arbejdssted tilbage i tid , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året før. , Detaljeret beskrivelse, Variablen IDTILB angiver en evt. ændring i et arbejdssteds identitet set tilbage i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året før. , Operationaliseringen af arbejdsstedernes identitet foretages på grundlag af variablen REGELTI (Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før se emnegruppen arbejdssteder), der angiver, om arbejdsstedet findes året før, og en række datamæssige algoritmer. , Et af de punkter, der indgår i algoritmen er, hvilken population af arbejdssteder, arbejdsstedet befinder sig i i det aktuelle år, og hvilken delpopulation arbejdsstedet befinder sig i året før. Bruttopopulationen af arbejdssteder udgøres af to delpopulationer, der opgøres ud fra, om der er ansatte på arbejdsstedet pr. november i det aktuelle år eller ej. , Der er to delpopulationer. Den ene består af arbejdssteder med ansatte på opgørelsestidspunktet ultimo november. Den anden består af arbejdssteder med ansatte i løbet af året. Det betyder, at et arbejdssted kan skifte fra at have ansatte i november til kun at have ansatte i løbet af året og omvendt. Dette tages der hensyn til i klassifikationen af ændringer i arbejdsstedets identitet., I algoritmen tages der således udgangspunkt i, hvilken delpopulation af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i (arbejdssteder med eller uden ansatte), og til hvilken population arbejdsstedet har bevæget sig fra året før. På baggrund af algoritmen kan et arbejdssted kategoriseres som værende bevaret, nedlagt, afgang eller uændret (se tabel og graf)., For de bevarede arbejdssteder er LBNR (løbenummer)uændret året efter og lig LBNRTILB (LBNR for relateret arbejdssted året før). På samme måde er ARBSTK=ARBSTKTI og ARBGNR= ARBGNRTI for disse arbejdssteder., For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til REGELTI, hovedrapporten kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid. , I det vedhæftede værdisæt er værdierne ikke opdelt på delpopulationerne. Dette er derfor listet nedenfor., Værdier:, 1. For arbejdssteder med ansatte (evt. kun bibeskæftigede) pr. november i det aktuelle år:, B1: Bevaret, identisk, B2: Bevaret, ikke-identisk. , Dvs. et arbejdssted, hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) arbejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) arbejdssted. Antal udskilte/opsugede skal udgøre mindst to personer (ved adresseskift)., O1: Nyoprettet., 02: Oprettet via udskilning fra et arbejdssted.(Gældende hvis mindst 30 pct. af de ansatte kommer fra samme arbejdssted, og ved adresseskift mindst 2 personer.., O3: Oprettet via "overtagelse" af lokaler/bygninger fra et nedlagt arbejdssted i samme branche., 04: Oprettet via overgang fra selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche)., 05: Oprettet via overgang fra arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche)., 2. For arbejdssteder uden ansatte pr. november i det aktuelle år:, SM : Uændret, uden ansatte pr. november også året før (bevaret)., T1 : Nytilgang (ingen forbindelse til arbejdssted året før)., T2 : Tilgang fra arbejdssted med novemberansatte i året før (i samme branche)., T3 : Tilgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte (jf. hovedrapport kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29, afsnit 3.3.2.)., Bilag, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_IDTILB - Identitet for arbejdssted tilbage i tid, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, B1, Bevaret, identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, B2, Bevaret, ikke identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, O1, Nyoprettet, 01-01-1980, 31-12-3000, O2, Oprettet via udskilning fra et arbejdssted (min. 30% af de ansatte og min. 2 personer (v. adresseskift)), 01-01-1980, 31-12-3000, O3, Oprettet via "overtagelse" af lokaler/bygninger fra et nedlagt arbejdssted i samme branche, 01-01-1980, 31-12-3000, O4, Oprettet via overgang fra selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, O5, Oprettet via overgang fra arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, SM, Uændret, uden ansatte pr. november også i året før (bevaret)., 01-01-1980, 31-12-3000, T1, Nytilgang (ingen forbindelse til et arbejdssted året før), 01-01-1980, 31-12-3000, T2, Tilgang fra arbejdssted med novembersansatte i året før (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, T3, Tilgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/idtilb

      ERHVERVSINDK_GL

      Navn, ERHVERVSINDK_GL , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. overskud af udenlandsk virksomhed og nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle)., Erhvervsindkomsten er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i selvstændiges virksomhed, og ekskl bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., Eksisterer fra 1980 til 2013, Afløses af variablen ERHVERVSINDK_13., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., ERHVERVSINDK_GL=LOENMV+NETOVSKUD_GL, , hvor:, - LOEMNMV er løn mv., - NETOVSKUD_GL er nettooverskud af selvstændig virksomhed før kapitalindtægter og -udgifter., Sammenhæng med definitioner fra 2013 definition, ERHVERVSINDK_GL=ERHVERVSINDK_13(1987-) - KAPITVIRK(2002-2013) + RNTUDIOV + HONNY(1994-2013) -ADAGPAGN (2002-2013) - ADAGPAG(1994-2001) - (forskerløn 2004- 2007), Hvor:, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for pridoen 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid), ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver. , HONNY er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig honorarer (konsulentvirksomhed og foredrag). , Af disse variable er RNTUDIOV langt den største., Ændringer over tid., Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed , jf. variablen NETOVSKUD_GL., For yderligere information, se under variablene LOENMV og NETOVSKUD_GL., Fra 1994 er dannet variablen ERHVERVSINDK, som er lig ERHVERVSINDK_GL tillagt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig), De væsentligste ændringer er følgende:, 1983 inkluderes løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33A (ny exemption, lå tidligere i RESUINK_GL (indkomster der ikke har kunnet klassificeres))., 1993 inkluderes værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen COEFRYNS (skattepligtig værdi af lønmodtageres frynsegoder))., Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra SKATs oplysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i SKATs slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret, 1994 inkluderes værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen CORFYNS)., 1994 inkluderes ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL)., 1994 inkluderes løn, som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland)., 1994 inkluderes nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL)., 1995 inkluderes jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_GL og RESUINK, se også variablen QSAR (særlig indkomst))., Fra 1999 inkluderes værdi af køb eller tegningsret til aktier for medarbejdere mv (indgår ikke før 1999 i indkomsten). Deter det beløb der kommer til beskatning, som indgår i erhvervsindkomsten, . jf. ligningslovens § 16 og 28., Aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003) i erhvervsindkomsten., Fra 2002 inkluderes løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter Kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATs almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR); specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår indkomst for alle, som er berørt af forskerordningen., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til ERHVERVSINDK_GL ( i LOENMV) (for 2012 13713 personer med i alt 4,4 mia. kr.)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ERHVERVSINDK_GL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/erhvervsindk-gl

      FRAVTIMER

      Navn, FRAVTIMER , Beskrivende navn, Fraværstimer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværstimer angiver antal fraværstimer i den del af fraværsperioden, der ligger i tællingsåret. Hvis antal fraværstimer i perioden ikke er angivet i indberetningen, beregnes fraværstimerne under antagelse af, at personen har en 5-dags uge, og at personen har været fraværende hele dagen. Ved beregning af fraværstimerne tages der højde for, om personen arbejder fuldtid eller deltid. En person, der arbejder fuldtid hele ugen antages at have en arbejdsuge på 37 timer., Detaljeret beskrivelse, Fraværstimer er det antal fraværstimer, som en ansat har været fraværende i en fraværsperiode i tællingsåret. Fraværstimerne indberettes for både korte og lange perioder. For uafsluttede perioder og perioder, som er startet året før indgår kun de fraværstimer, der ligger i tællingsåret. Fraværstimerne omfatter kun fravær, hvor medarbejderen modtager en betaling fra enten virksomheden, kommunen eller staten. , Private virksomheder og offentlige virksomheder/institutioner skal indberette alle fraværsperioder, som en ansat har haft i året. Perioden registreres med en start- og en slutdato samt med hver periodes varighed i timer og minutter. Det er dog ikke muligt for alle at indberette timer og minutter. Hvis de faktiske fraværstimer ikke er indberettet, antages de at have en femdags arbejdsuge, og at fraværet varer en hel dag. Fraværstimerne beregnes ud fra fraværsperiodens længde og beskæftigelsesgraden, som hentes fra Lønstrukturstatistikken. En fuld arbejdsuge antages at være på 37 timer. De faktiske fraværstimer er ikke indberettet for staten, når det gælder perioder, der varer hele dagen. For visse kommuner og regioner er fraværstimerne frem til 2016 endvidere ikke indberettet, og for den private sektor gælder dette ved mangelfulde indberetninger., For den del af kommunerne, som anvendte det gamle KMD fraværssystem er der ikke tidligere indberettet timer. Ved overgangen til KMDs nye fraværssystem OPUS er de faktiske timer gradvist blevet indberettet. De sidste brugere er i løbet af året 2016 overgået til fraværssystemet OPUS. Der forekommer dog stadig perioder uden fraværstimer, men i langt mindre omfang end tidligere., Kvaliteten af de indberettede datoer og timer er ikke altid tilstrækkelig, og det kan ses, at nogle indberetninger indeholder fejl. Dette gælder især indberetninger fra de private virksomheder. Fejlene kan identificeres ved, at fraværstimerne pr. dag er urealistisk høje eller lave. Fejlene kan fx skyldes, at alle fraværstimer er placeret på én dag, selvom perioden i realiteten strækker sig over flere dage. En anden typisk fejl er, at de ansattes fraværstimer er summeret for en hel måned, et helt kvartal eller et helt år, så de enkelte fraværsperioder ikke er indberettet. Der foregår et omfattende fejlsøgningsarbejde, hvor det vurderes, om det er de indberettede fraværstimer, der er korrekte eller om periodernes datoer er korrekte. I de tilfælde, hvor det er muligt, rettes fejlene ved at flytte datoerne for fraværsperioderne, så de passer til fraværstimerne eller ved at genberegne fraværstimerne ud fra fraværsperiodens længde., Fejlsøgningen af de indberettede fraværsperioder giver et vist bortfald. Derudover forekommer der bortfald, hvis den samme periode er indberettet flere gange, eller hvis en periode overlapper en anden periode. Det er især lange perioder, der er ramt af disse fejltyper. , Barselsfravær i staten er dannet på baggrund af barselsdagpengeregistret, da mange institutioner ikke har indberettet barsel. Barselsdagpengeregistret rummer oplysninger om refusion af dagpenge i forbindelse med afholdt barsel. Barselsperioder dannet på baggrund af barselsdagpengeregistret er færre, men længere, dvs. at der i en del tilfælde søges om refusion for én lang barselsperiode, hvor den i praksis afholdes som to eller flere kortere perioder. , Fraværstimerne bruges til at beregne fraværsprocenten som: fraværstimer/mulige arbejdstimer (arbtimer) , samt ved beregning af antal fraværsdagsværk som: , fraværstimer/7,4. , Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdeling i private og offentlige virksomheder defineres. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, FRAVTIMER har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravtimer

      ANDLEDAR

      Navn, ANDLEDAR , Beskrivende navn, Andel af arbejdere med årsledighed, pct. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen blandt hovedbeskæftigede arbejdere/lønmodtagere (pstill=35 og 36) med årsledighed, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, i procent., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede arbejdere/lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis faglært arbejder/lønmodtagere på grundniveau og ikke faglært arbejder/lønmodtager på grundniveau, som har været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i året. , Beregningen foretages kun, hvis der forekommer ansatte på arbejdsstedet året før. Blank angiver således, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller forekommer i den relevante gruppe. Rækken missing i tabellen afspejler antallet af blanke., Andelen af hovedbeskæftigede lønmodtagere med PSTILL=35 og 36 med årsledighed beregnes efter følgende formel: , if still in (35,36) and ANSXTILB = 'U' then do;, ant3536+1;, if ARBLED gt 0 then do;, antarble+1;, sumarble+ARBLED;, end;, ....., if ant3536>0 then ANDLEDAR=round(round(antarble*100)/ant3536); else ANDLEDAR=0;, ANSXTILB: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. "U" angiver at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet., ant3536: antal lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet året før., ARBLED: Ledighedsgrad i arbejdsår. Dokumentationen for denne kan ses under emnegruppen ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger. Denne skal være større end nul, for at lønmodtagere medgår i beregningen af ANDLEDAR, Antarble: antallet af lønmodtagere med PSTILL=35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, og som har en årsledighedsgrad større end nul i det aktuelle arbejdsår, Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af arbejdere/lønmodtagere beregnes således som antallet af lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36 med en positiv årsledighedsgrad divideret med samtlige lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36 ansat på arbejdsstedet året før. , Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980., I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdier 35 ændrede tekst fra "faglært arbejder" til "lønmodtager på grundniveau" og PSTILL-værdier 36 ændrede tekst fra "ikke faglært arbejder" til "anden lønmodtager"., Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. For nærmere information om dette henvises til PSTILL (under beskæftigelse). , (se evt. tabel 9 i RAS 1. januar 1997, Statistiske Efterretninger arbejdsmarked 1998:21)., Variablen kan antage værdien 000-100., Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM)., Eksempel på tabel og graf., I 2000 er 90 pct.-percentilen lig 25. Det betyder, at 90 procent af arbejdsstederne har en andel af arbejdere med årsledighed under 25 procent. De arbejdssteder, der ligger i 90-percentilen og derover har en andel af udskilte på 25 procent eller derover., I årene 2003 og frem er antallet af missing meget højt i forhold til tidligere år. Dette er en fejl, da 0 sættes til missing. Dette rettes ved opdateringen af IDA2008. Graf og tabel vil således også korrigeres., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANDLEDAR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/andledar

      AAR_IALT_BELOEB

      Navn, AAR_IALT_BELOEB , Beskrivende navn, Årligt pensionsbeløb i alt, kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årlig pension i alt, kroner, Årlig pension i alt består af folke- og førtidspension plus ældrecheck og varmehjælp., Populationen er alle personer, der har modtaget pension det foregående år., Variablen AAR_IALT_BELOB ligger i registeret sammen med variablene for januar beløbene for det efterfølgende år. Dvs., at i registeret for år 2014 ligger både variablen JAN_IALT_BELOB, som indeholder samlet pension i januar måned 2014, og variablen AAR_IALT_BELOB, som indeholder samlet pensionsbeløb for kalenderåret 2013., Før 2013 er der alene pensionsbeløb for de måneder, personen har opholdt sig i den kommune, der er bopælskommune pr. 31. december i tilfælde af, at personen har skiftet bopælskommune i løbet af året. Fra og med år 2013 indgår alle månederne uafhængig af bopælskommune og evt. skift. , Detaljeret beskrivelse, Beløbet beregnes på samme måde som JAN_IALT_BELOEB plus ældrecheck og varmehjælp:, AAR_IALT_BELOEB = GRUNDBELOEB + PENS_TILLAEG + INVALI_YDELSE + INVALI_BELOEB + ERHVERV_UDYGTIG + FOERTID_BELOEB + EXTRA_TILLAEG + VENTEGL_BELOEB + VENTENY_BELOEB + BIST_PLEJ_BELOEB + SAERL_PEN + INVALI_TILLAEG + AEGTESKAB_TILLAEG + ALDT + SUPPEN_CHECK + VARMETILLAEG, Nedenfor er kort beskrevet de ydelser, AAR_IALT_BELOEB består af. Ydelserne er listet efter, hvor mange personer der modtager ydelserne med ydelsen, som flest personer modtager listet først osv. Variabelnavnet for hver ydelse er skrevet først - se uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser i beskrivelsen af den tilhørende variabel., Folke- og førtidspensionen består af:, - GRUNDBELOEB: Grundbeløb til alle pensionister. For førtidspensionister på 2003-ordning er den dog den samlede pension, der ligger i grundbeløb. Beløb afhænger af erhvervsindkomst for folkepensionister; for førtidspensionister på gammel ordning afhænger beløb af egen indkomst ud over førtidspensionen (for førtidspensionister på ny ordning afhænger beløbet tillige af egen og samlevers samlede indkomst ud over pension., - PENS_TILLAEG: Pensionstillæg til alle folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning; beløb afhænger af egen og samlevers indkomst., - INVALI_BELOEB: Invaliditetsbeløb til alle førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - ERHVERV_UDYGTIG: Erhvervsudygtighedsbeløb til førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - FOERTID_BELOEB: Førtidsbeløb til alle førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - EXTRA_TILLAEG: Ekstra tillægsydelse til alle førtidspensionister på almindelig førtidspension og almindelig forhøjet førtidspension., - VENTEGL_BELOEB og VENTENY_BELOEB: Ventetillæg/venteydelse er et tillæg til folkepensionen til personer, som tidligere har opsat (udskudt) folkepensionen., - BIST_PLEJ_BELOEB: Bistands-/ plejetillæg til personer på gammel førtidspension (søgt før 1. januar 2003). Især højeste førtidspension. Ydelsen fortsætter også, når personen bliver folkepensionist, hvis betingelserne fortsat er opfyldt., - SAERL_PEN: Særligt pensionstillæg til alle reelt enlige pensionister (1994-1998)., - INVALI_YDELSE: Invaliditetsydelse til førtidspensionister, hvis erhvervsindkomst er så stor, at der ikke udbetales førtidspensionen., - AEGTESKAB_TILLAEG: Ægteskabstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning)., - INVALI_TILLAEG: Invaliditetstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2013)., - ALDT: Alderstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2000)., - SUPPEN_CHECK: Ældrecheck udbetales én gang årligt til folkepensionister. Beløbet afhænger af egen og samlevers indkomst og likvide formue., - VARMETILLAEG: Varmetillæg er et skattefrit tilskud til varmeudgifter, som kan søges af førtidspensionister fra før 2003 og folkepensionister., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Variablen eksisterer fra 2009. Ønskes en længere tidsserie, kan variablen QPENSNY fra INDH-registeret anvendes. (register indeholdende højkvalitetsvariable for personindkomster)., Forskellen mellem QPENSNY og AAR_IALT_BELOEB er, at:, - QPENSNY indeholder pension for alle månederne og alle personer. , - QPENSNY er inkl. delpension., - QPENSNY er ekskl. varmehjælp før 2002., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, AAR_IALT_BELOEB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/aar-ialt-beloeb
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation