Søgeresultat

BOLIGART

Navn, BOLIGART , Beskrivende navn, Boligart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: 01-01-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår, at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Detaljeret beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Bemærk, at "Boligart_gl" i tabellen T_BOLIGOPGØRELSE_FØR2005 kaldes "Boligart" i bolig& EjendomsDatabasen(BED),, jf. tabellen T_Enhedsstamoplysning. Dog findes kodeværdi 08 tilsyneladende ikke før 2005, jf. interne DST-oplysninger i Times 3. , Databrud: Internt opstået databrud, idet teksten til kode 09 er ændret fra "fælleshusholdning" til "bolig i døgninstitution" efter 2004., Følgende definition gælder efter 1. januar 1981, idet teksten til kode 09 er ændret fra Fælleshusholdning til Bolig i Døgninstitution efter 2004:, Boligart: Stuehus - Kodeværdi=1, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 110, Boligart: Parcelhus - Kodeværdi=2, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 120, Boligart: Række-, kæde- og dobbelthus - Kodeværdi=3, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 130, Boligart: Etagebolig - Kodeværdi=4, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 140, Boligart: Kollegiebolig - Kodeværdi=5, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 150, Boligart: Anden helårsbolig - Kodeværdi=6, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 190, Boligart: Erhvervsbolig - Kodeværdi=7, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 210-490,520-530, Boligart: Erhvervsenhed - Kodeværdi=8, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er blank og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 210-490,520-530, Boligart: Bolig i døgninstitution - Kodeværdi=9, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 4 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 160, Boligart: Sommerhus - Kodeværdi=10, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 5 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 510,540,590, Boligart: Ukendt boligart - Kodeværdi=99, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 1-3 og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 999., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_BOLIGART - Boligart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Stuehus, 01-01-1900, 02, Parcelhus, 01-01-1900, 03, Række-, kæde- og dobbelthus, 01-01-1900, 04, Etagebolig, 01-01-1900, 05, Kollegiebolig, 01-01-1900, 06, Anden helårsbolig, 01-01-1900, 07, Erhvervsbolig, 01-01-1900, 08, Erhvervsenhed, 01-01-1900, 09, Bolig i døgninstitution, 01-01-1900, 10, Fritidshus, 01-01-1900, 88, Bygning uden enhedsopdeling, 01-01-1900, 99, Uoplyst boligart, 01-01-1900

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/boligart

YDERLIGK

Navn, YDERLIGK , Beskrivende navn, Yderligere-oplysninger-kode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen YDERLIGK er en kode, der bruges til at afgrænse populationen af lønmodtagere i CON , Detaljeret beskrivelse, Popularionen af lønmodtagere afgrænses ud fra variabloen YDERLIGK. Værdisættet er ændret årligt, og det er således ikke alle værdier, der indgår i det enkelte år. Som udgangspunkt betragtes koderne 0 og 1 som værende knyttet til lønmodtagere. Hertil kommer forskellige andre koder. Som opstart på et tællingsår er det aktuelle værdisæt gennemgået og det er besluttet hvilke koder, der aktuelt kunne afgrænse lønmodtagerpopulationen. i det givne år. Fra 1980 til 1987 er det alene koden 1. der forekommer i materialet., Den enkelte kode refererer til et felt på oplysningssedlen (se værdisæt). Dette felt er ikke nødvendigvis en del af CON-registret. Lønmodtagernes indkomst er hentet fra felt 13 og delvis felt 14 (sømænd). YDERLIGK kan være videreført som en del af en komprimering af flere oplysningssedler til et enkelt job. Alt i alt må det understreges, at YDERLIGK har en informationsværdi i udgangspunktet COR (Central Oplysningsseddel Register) men begrænset værdi i CON-registret. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, D500300.TXT_HOEJKVAL - Yderligere-oplysninger-kode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, 01-01-1980, 31-12-1984, 01, 01-01-1986, 31-12-1987, 000, 01-01-1988, 31-12-1990, 001, 01-01-1988, 31-12-1993, 001, 01-01-1997, 31-12-2004, 003, 01-01-2003, 31-12-2004, 014, 01-01-2000, 31-12-2000, 21, 01-01-2005, 31-12-2005, 021, 01-01-1993, 31-12-2004, 025, 01-01-2000, 31-12-2000, 026, 01-01-1988, 31-12-1989, 026, 01-01-1994, 31-12-1995, 27, 01-01-2005, 31-12-2005, 027, 01-01-1988, 31-12-2004, 28, 01-01-2005, 31-12-2005, 028, 01-01-1989, 31-12-2004, 29, 01-01-2005, 31-12-2005, 029, 01-01-1989, 31-12-2004, 30, 01-01-2005, 31-12-2005, 030, 01-01-1989, 31-12-2004, 031, 01-01-1997, 31-12-1997, 034, 01-01-1990, 31-12-1998, 034, 01-01-2000, 31-12-2003, 35, 01-01-2005, 31-12-2005, 035, 01-01-2002, 31-12-2002, 035, 01-01-2004, 31-12-2004, 044, 01-01-2002, 31-12-2004, 046, 01-01-2000, 31-12-2004, 048, 01-01-2004, 31-12-2004, 049, 01-01-2000, 31-12-2004, 057, 01-01-2000, 31-12-2004, 058, 01-01-2000, 31-12-2004, 060, 01-01-2002, 31-12-2004, 095, 01-01-1998, 31-12-2000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk

Registre og referencetyper

Danmarks Statistik har samlet en lang række historiske registerdata i vores grunddatabank, som brugere kan tilgå via platformen Danmarks Datavindue. Forskningsservice varetager grunddatabanken og står for adgang til platformen, support, mm. De fleste registre i databanken opdateres mindst én gang om året i forbindelse med udgivelse af de statistikker, der bygger på registrene (, se Udgivelseskalenderen, ). , Datasafarien og Register- og variabeloversigten (herunder) viser begge registrene i Danmarks Datavindue, og her kan du se variable for de enkelte registre. Dokumentationen af variable findes i Danmarks Statistiks , dokumentationssystem, ., Gå til Datasafari, Gå til Register- og variabeloversigten,  , Oversigt over genkørte registre, Genkørte registre 2025-1. kvt (pdf), Genkørte registre 2024-4. kvt (pdf), Genkørte registre 2024-3. kvt (pdf), Genkørte registre 2024-2. kvt (pdf), Genkørte registre 2024 - 1. kvt (pdf), Genkørte registre 2023 - 4. kvt (pdf), Genkørte registre 2023 - 3. kvt (pdf), Genkørte registre 2023 - 2. kvt (pdf) , Genkørte registre 2023 - 1. kvt (pdf), Genkørte registre 2022 (pdf),  , Referencetyper, Registre i grunddataoversigten opgøres ved hjælp af forskellige referencetyper. Ud for hvert register i grunddataoversigten kan du se, hvilken referencetype et register har: ’Status’, ’Statusperiode’, ’Forløb’ eller ’Hændelse’., Status, Denne referencetype viser status for en given dato. Fx LONN (lønstruktur), som viser hvad en borger tjener pr. registerdato (fx 31.12.2021). Eller BEF, som viser befolkningen pr. kvartalsdato (herunder status for bopæl, alder, familie m.fl.)., Datadefinition: Ren status pr. en given dato. Populationsafgrænsningen og alt dataindhold retter sig mod datoen., Statusperiode, Denne referencetype viser periodestatus, hvor populationen er afgrænset pr. given dato, men variablerne indeholder summerede data for en bestemt periode. Fx IND, som indeholder lønindkomst for et år (perioden fremgår af ’Opdateringsfrekvens’ i grunddataoversigten). Andre eksempler på statusperiode-registre: PERSBEST (bestyrelsesmedlemmer og direktører), MFR (medicinsk fødselsregister), HANDICB (støtte til handicapbiler), DMRB (motorkøretøjer). Det er ikke altid let at se, hvad der summeres., Datadefinition: Populationsafgrænsningen er lavet pr. given dato, men indholdet i variablene er akkumuleret over en given periode. Periode kan ikke udledes af datoer i mikrodata, men af den angivne periode (ses under ’Opdateringsfrekvens’) - dvs. at indhold i eksempelvis beløb, antal, mængder mv. er aggregeret over den angivne periode (fx kvartal, år)., Forløb, Her beskriver data et forløb. Der vil altid kun være én udgave af registeret tilgængelig. Fx UDDF, som indeholder Højeste fuldførte uddannelse. Eller BEFADR, som er et adressenøgleregister (hvor fx 1,4 mio. adresser ændrede nøgle d. 1.1.2007 ved kommunesammenlægningen). Når et forløbsregister opdateres, opdateres det enkelte datasæt. Derfor er der altid kun ét datasæt til et forløbsregister., Datadefinition: Definitionen på forløbsdata er, at data indeholder start- og slutdato., Hændelse, Her beskriver data en hændelse. Eksempelvis UDFK, som indeholder grundskolekarakterer (indeholder ikke en dato, men et skoleår), eller OPHGIN (opholdsgrundlag for indvandrede). Når et hændelsesregister opdateres, opdateres det enkelte datasæt med nye hændelser. Derfor er der altid kun ét datasæt., Datadefinition: Definitionen på hændelser er først og fremmest, at data indeholder en dato - kun én dato - for hændelsens indtræden, og vil som regel også have tilknyttet én hændelsestype.,  , Dokumentation til brugen af registre, Danmarks Statistik har udarbejdet et notat, der beskriver sammenhængen mellem flere af de mest anvendte registre i Danmarks Statistiks Mikrodataordning og deres forbindelse til den offentliggjorte statistik., Personstatistikregistrene i Danmarks Statistik består af omfattende datasamlinger, som er op- og udbygget siden begyndelsen af 1980’erne. Data er af høj kvalitet og omfatter hele befolkningen. Dette giver unikke analysemuligheder for brugerne af data, som både kan analysere status på et givent tidspunkt og udviklingen over tid., Notatet henvender sig primært til forskere, analytikere og andre brugere af mikrodata, som ønsker at opnå et bedre indblik i kvaliteten af sammenhængen mellem de forskellige registre., Dokumentation til brugen af registre (pdf),  , Specielt om Det Erhvervsstatistiske Datavarehus, I januar 2024 lancerede Danmarks Statistik det nye Erhvervsstatistiske Datavarehus – en væsentlig udvidelse og forbedring af de eksisterende erhvervsregistre. , Det nye varehus sikrer en større og bedre adgang til anonymiserede data om virksomheder og giver mulighed for at trække unikke data ved at sammenkoble data på tværs af flere statistiske registre. Datavarehuset gør det også muligt at sammenkoble erhvervs- og socialstatistik på mikro-niveau, det såkaldte ’Linked Employer-Employee Data’ (LEED). , Læs mere i denne , brochure (pdf), eller se oplægget ved , præsentationen af Erhvervsstatistiske Datavarehus d. 30. november 2023 (pdf), .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/registre-og-referencetyper

PEROEVRIGFORMUE_13

Navn, PEROEVRIGFORMUE_13 , Beskrivende navn, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv.,fra1987 ekskl.formueindkomst i virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Øvrig formueindkomst omfatter aktieindkomster, skattepligtig indtægt fra udlejning af sommerhus, indtægt ved udlejning af helårsbolig en del af året, reservefondsudlodninger fra kreditforeninger, overskud/underskud på skibsanparter, visse fortjenester ved salg af fast ejendom, visse fortjenester ved salg af aktier, visse kursgevinster på værdipapirer og udbytter af investeringsforeningsbeviser., Ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig, samt (fra 1987 ekskl. kapitalindkomst fra selvstændig virksomhed), I Statistikbanktabellen INDKP101 benævnes variablen '28 Øvrig formueindkomst (Aktieindkomst mv.)', Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., PEROEVRIGFORMUE_13 indgår i variablen FORMUEINDK_BRUTTO, Sammenhæng med variable før 2013 revisionen, PEROEVRIGFORMUE_13 = PEROEVRIGFORMUE - AKAPSKL, , hvor AKAPSKL er anden kapitalindkomst i virksomhed end renteindtægter., Ændringer over tid, I 1980 består FORMUEINDK_BRUTTO af udbytte af værdipapirer (aktieudbytter mv.), fortjeneste og tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år, eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år, betales i stedet særlig indkomstskat (se variablen QSAR (særlig indkomst)). Gevinst ved salg af pantebreve indgår også i formuevariablen. , De væsentligste ændringer iPEROEVRIGFORMUE_13 er følgende:, Fra 1981: Salg af aktier, andelsbeviser o.l. ejet mindst tre år bliver skattefrit for ikke erhvervsmæssigt og spekulationsmæssigt salg og indgår dermed ikke i FORMUEINDK_BRUTTO. Omvendt kommer det til almindelig beskatning, hvis det er ejet mindre end tre år og ligger dermed i PEROEVRIGFORMUE_13., Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Fra 1983 opgøres den separat for de to personer., 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år., Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) og udenlandsk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres)., Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed. Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. Fra 1987 ekskl. formueindkomster fra selvstændig virksomhed de ligger fra 1987 i variablen NETOVSKUD_13., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. bilag til emnet "Privatøkonomi" "Aktieindkomstindberetning_og_beskatning_13.docx"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen QRENTIND (renteindtægter fra Danmark)).., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (QRENTIND)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE_13. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, PEROEVRIGFORMUE_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/peroevrigformue-13

FAMBOERNETILSKUD

Navn, FAMBOERNETILSKUD , Beskrivende navn, Børnetilskud og familieydelser til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderår., Opregningen foregår på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal., Opregningen af børneydelsen til helår foregår f. eks. for året 2006 på følgende måde:, 1,5*børneydelse 4 . kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006. , Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskudet. For familer med to voksne og fælles børn er det kvinden i familien. , Beløbene er i kroner, Detaljeret beskrivelse, Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragspligtigelse, børn af enker/enkemænd og flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre. , Bemærk at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forældrer for alle børn under 18 år i familien., Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Børnefamilieydelsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3 årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk Klik tal-statistik., Klik tidsserieoversigter, Klik børnefamilieydelse ( , http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1294.html), Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige børnetilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. , Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskudet forudsætter en ansøgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret., Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterreguleringer af børnefamilieydelse og / eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Fx historiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medtaget i statistikken., Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efterreguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger vedrørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004. , Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud., Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte. , Fra 2011 er engangsudbetalinger i forbindelse med adoption fra udlandet udgået af KORYDIAL. , Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Udbetalte børnetilskud og familieydelser er ikke skattepligtige., Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/945, samt følgende link:, http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=1, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMBOERNETILSKUD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famboernetilskud

Grundskole

Hvor mange elever er der i en gennemsnitlig grundskoleklasse? Hvor mange går i 10. klasse? Se statistikken om grundskolen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/grundskole

Emneside

Regler for arbejdet med mikrodata

Få overblik over de vigtigste regler og retningslinjer, som brugere af mikrodataordningerne skal overholde i arbejdet med mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner. Bemærk: Regelbrud kan medføre sanktioner., Hvor må du tilgå mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner?, Det er tilladt at arbejde med mikrodata under mikrodataordningerne på din arbejdsplads (den autoriserede institution) og via din hjemmearbejdsplads. Det er vigtigt, at uvedkommende ikke får adgang eller udsyn til dit arbejde på forskermaskinerne. Med "uvedkommende" menes blandt andet:, Medarbejdere og kollegaer, der ikke er tilknyttet det projekt, du arbejder på, Samarbejdspartnere, der ikke er tilknyttet det projekt, du arbejder på, Familie, Venner, Øvrige, for eksempel håndværkere i dit hjem, Det betyder, at du ikke må arbejde på Danmarks Statistiks forskermaskiner i offentlige rum, for eksempel tog, bus, biblioteker, din lokale café eller på offentlige netværk generelt. Desuden skal du altid logge ud af Danmarks Statistiks forskermaskine, hvis du midlertidigt forlader din skærm, uanset om det er for en kort eller længere periode. Det er altså ikke nok at sætte en screensaver på - adgangen til forskermaskinerne skal helt afbrydes., Samarbejde og sparring – hvad er tilladt?, Det er tilladt at vise din skærm til personer, der har godkendt adgang til de data, du arbejder med. Hvis du har brug for hjælp eller vejledning, skal du derfor først sikre dig, at pågældende har adgang til det samme projekt som dig. Vær opmærksom på følgende:, Forlad eller overlad aldrig din skærm til personen, mens hjælpen eller vejledningen pågår., Hvis du ønsker at dele filer, skal du angive filstien, så personen kan tilgå filerne via egen brugeradgang., Hvis du ønsker at sparre med en person eller for eksempel din kontaktperson i Forskningsservice via e-mail, og du har brug for at give eksempler, må du aldrig inkludere faktiske data eller oplysninger fra Danmarks Statistiks forskermaskiner. Brug altid fiktive tal og eksempler., Arbejdet med mikrodata – hvad er ikke tilladt?, Nedenfor følger en liste over handlinger, der ikke er tilladt. , Bemærk:, Listen er ikke udtømmende:, Du må ikke forsøge at identificere statistiske enheder, såsom husstande, virksomheder eller enkeltpersoner – heller ikke dig selv – i de data, du får adgang til under mikrodataordningerne., Du må ikke dele din brugeradgang til Danmarks Statistiks forskermaskiner med andre, og de passwords, som du får udleveret, er personlige og må aldrig udleveres. Hvis du har mistanke om, at nogen kender dit password, skal du straks ændre det., Du må ikke give uvedkommende adgang eller udsyn til dit arbejde på Danmarks Statistiks forskermaskiner. Dette gælder uanset, om det gøres med overlæg eller af uopmærksomhed. Med "uvedkommende" menes enhver, der ikke er tilknyttet det projekt, du arbejder på., Du må ikke overføre data fra forskermaskinen til din egen computer, på papir, via e-mail eller på andre måder, for eksempel mellem Danmarks Statistiks forskermaskiner og brugerfladen i Danmarks Datavindue (DDV). Det er altså strengt forbudt at afskrive eller illustrere oplysninger fra Danmarks Statistiks forskermaskiner - uanset formålet., Du må ikke tage billeder af Danmarks Statistiks forskermaskiner. Forbuddet omfatter alle typer billeder, herunder skærmprint og billeder taget med telefon, iPad og andre elektroniske enheder., Du må ikke sende oplysninger fra Danmarks Statistiks forskermaskiner via e-mail, hverken til kollegaer, samarbejdspartnere eller Forskningsservice. Hvis du skal beskrive dit datasæt eller et problem, skal du altid bruge fiktive eksempler. Faktiske data eller oplysninger må aldrig indgå.,  , Er du i tvivl om reglerne? Sådan får du svar, Hvis du er i tvivl om eller har spørgsmål til Danmarks Statistiks regler for arbejdet med mikrodata på forskermaskinerne, kan du søge hjælp hos den autorisationsansvarlige på din institution. Ved spørgsmål om et konkret projekt skal du være opmærksom på, at den person, du søger vejledning hos, skal have adgang til samme projekt som dig, før du må vise din skærm til vedkommende., Ved generelle eller mere principielle spørgsmål kan du også kontakte Forskningsservice på , FSEHjemtag@dst.dk, . I din henvendelse bedes du angive din ident og evt. dit projektnummer. , Bemærk:, Hvis du vil beskrive et datasæt eller det, du mistænker er mikrodata, må du aldrig inkludere faktiske data eller oplysninger. Brug altid fiktive tal og eksempler., Brud på reglerne? Sådan håndterer du det, Har du overtrådt Danmarks Statistiks regler, eller har du mistanke om det, har du underretningspligt. Hvis du opfylder din underretningspligt, vil det blive set som en formildende omstændighed., Du bedes underrette både den autorisationsansvarlige på din institution og Forskningsservice. Du underretter Forskningsservice ved at sende en e-mail til , FSEHjemtag@dst.dk, med følgende:, Din ident, Evt. projektnummer, En beskrivelse af bruddet eller hvor du mistænker et brud, Dato og tidspunkt for bruddet , Hvis bruddet involverer filer, for eksempel filer du har hjemtaget, billedfiler på din computer, i din mailboks eller lignende, skal du straks slette dem fra din PC, DDV, mailbakker mv. og informere om dette i din e-mail til Forskningsservice.,  , Datasikkerhed og hjemtag – dit ansvar, Som bruger af Danmarks Statistiks forskermaskiner er det dit ansvar at sætte dig ind i Danmarks Statistiks regler og at overholde dem. Det betyder:, Du har ansvar for, at dit arbejde på forskermaskinerne er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler, og, Du har ansvar for at hjemtage analyseresultater og andre materialer i overensstemmelse med Danmarks Statistiks hjemtagsregler. Læs mere under Regler for hjemtagelse af analyseresultater, og, Du har ansvar for at underrette Forskningsservice straks, hvis du har mistanke om, at du eller en anden har overtrådt Danmarks Statistiks datasikkerheds- og hjemtagelsesregler  , Regelbrud kan medføre sanktioner. , Læs mere under Sanktionsregler,  , Vejledninger, aftaler og dokumenter i relation til datasikkerhed og ansvar, Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler under Mikrodataordningerne, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) , Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks Statistik, Aftaler, Autorisationsaftale (pdf), Databehandleraftale (pdf), Tilknytningsaftale (pdf), Brugeraftale (pdf)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/regler-og-datasikkerhed/regler-for-arbejdet-med-mikrodata

IDTILB

Navn, IDTILB , Beskrivende navn, Identitet for arbejdssted tilbage i tid , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året før. , Detaljeret beskrivelse, Variablen IDTILB angiver en evt. ændring i et arbejdssteds identitet set tilbage i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året før. , Operationaliseringen af arbejdsstedernes identitet foretages på grundlag af variablen REGELTI (Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før se emnegruppen arbejdssteder), der angiver, om arbejdsstedet findes året før, og en række datamæssige algoritmer. , Et af de punkter, der indgår i algoritmen er, hvilken population af arbejdssteder, arbejdsstedet befinder sig i i det aktuelle år, og hvilken delpopulation arbejdsstedet befinder sig i året før. Bruttopopulationen af arbejdssteder udgøres af to delpopulationer, der opgøres ud fra, om der er ansatte på arbejdsstedet pr. november i det aktuelle år eller ej. , Der er to delpopulationer. Den ene består af arbejdssteder med ansatte på opgørelsestidspunktet ultimo november. Den anden består af arbejdssteder med ansatte i løbet af året. Det betyder, at et arbejdssted kan skifte fra at have ansatte i november til kun at have ansatte i løbet af året og omvendt. Dette tages der hensyn til i klassifikationen af ændringer i arbejdsstedets identitet., I algoritmen tages der således udgangspunkt i, hvilken delpopulation af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i (arbejdssteder med eller uden ansatte), og til hvilken population arbejdsstedet har bevæget sig fra året før. På baggrund af algoritmen kan et arbejdssted kategoriseres som værende bevaret, nedlagt, afgang eller uændret (se tabel og graf)., For de bevarede arbejdssteder er LBNR (løbenummer)uændret året efter og lig LBNRTILB (LBNR for relateret arbejdssted året før). På samme måde er ARBSTK=ARBSTKTI og ARBGNR= ARBGNRTI for disse arbejdssteder., For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til REGELTI, hovedrapporten kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid. , I det vedhæftede værdisæt er værdierne ikke opdelt på delpopulationerne. Dette er derfor listet nedenfor., Værdier:, 1. For arbejdssteder med ansatte (evt. kun bibeskæftigede) pr. november i det aktuelle år:, B1: Bevaret, identisk, B2: Bevaret, ikke-identisk. , Dvs. et arbejdssted, hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) arbejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) arbejdssted. Antal udskilte/opsugede skal udgøre mindst to personer (ved adresseskift)., O1: Nyoprettet., 02: Oprettet via udskilning fra et arbejdssted.(Gældende hvis mindst 30 pct. af de ansatte kommer fra samme arbejdssted, og ved adresseskift mindst 2 personer.., O3: Oprettet via "overtagelse" af lokaler/bygninger fra et nedlagt arbejdssted i samme branche., 04: Oprettet via overgang fra selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche)., 05: Oprettet via overgang fra arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche)., 2. For arbejdssteder uden ansatte pr. november i det aktuelle år:, SM : Uændret, uden ansatte pr. november også året før (bevaret)., T1 : Nytilgang (ingen forbindelse til arbejdssted året før)., T2 : Tilgang fra arbejdssted med novemberansatte i året før (i samme branche)., T3 : Tilgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte (jf. hovedrapport kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29, afsnit 3.3.2.)., Bilag, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_IDTILB - Identitet for arbejdssted tilbage i tid, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, B1, Bevaret, identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, B2, Bevaret, ikke identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, O1, Nyoprettet, 01-01-1980, 31-12-3000, O2, Oprettet via udskilning fra et arbejdssted (min. 30% af de ansatte og min. 2 personer (v. adresseskift)), 01-01-1980, 31-12-3000, O3, Oprettet via "overtagelse" af lokaler/bygninger fra et nedlagt arbejdssted i samme branche, 01-01-1980, 31-12-3000, O4, Oprettet via overgang fra selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, O5, Oprettet via overgang fra arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, SM, Uændret, uden ansatte pr. november også i året før (bevaret)., 01-01-1980, 31-12-3000, T1, Nytilgang (ingen forbindelse til et arbejdssted året før), 01-01-1980, 31-12-3000, T2, Tilgang fra arbejdssted med novembersansatte i året før (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, T3, Tilgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/idtilb

FAMINDKOMSTIALT_13

Navn, FAMINDKOMSTIALT_13 , Beskrivende navn, Indkomst i alt, før skatter mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familieindkomst i alt er lig summen af:, erhvervsindkomster, + offentlige overførsler, + private pensioner, + renteindtægter , + øvrige formueindkomster (Formueindkomst eksklusiv lejeværdi), + anden ikke-klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person i familien., Beløbene er for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMINDKOMSTIALT_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, FAMINDKOMSTIALT_13 er baseret på PERINDKIALT_13 fra Personindkomster. Indkomsterne er hovedsageligt baseret på oplysninger fra skattesystemet og i det omfang, det er muligt, suppleret med skattefrie indkomster., Familieindkomst i alt er et bruttobeløb; det vil sige, at lejeværdi af egen bolig og private renteudgifter ikke er med., For mere information om skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i familieindkomst i alt. Bl.a. indgår følgende ikke:, - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.), - Lotterigevinster mv., - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, ., Beløbene er i kr. og øre og kan være negative. , Detaljeret beskrivelse, "Familieindkomst i alt" omtales i en del publikationer også som "indkomst i alt, før skatter"., FAMINDKOMSTIALT_13 (familieindkomst i alt før skat)=, FAMERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomst)+, FAMOFF_OVERFORSEL_13 (offentlige overførsler) +, FAMPRIVAT_PENSION_13 (private pensioner) +, FAMRENTEINDK_13 ( private renteindtægter)+, FAMOEVRIGFORMUE_13 (øvrig formueindkomst (realiserede tab/gevinster på private værdipapire))+, FAMRESTINDK_13 (anden ikke klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person), Familieindkomst i alt er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie 31. december (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og er sammensat, som følger:, FAMINDKOMSTIALT_13 er baseret på PERINDKIALT_13 fra Personindkomster. Indkomsten er før skat og er summen af såvel skattepligtige indkomster som ikke-skattepligtige indkomster, Her følger et udvalg af de væsentligste ændringer og databrud (se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer):, Fra 1990 til 1995 er skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendom inkluderet i FAMINDKOMSTIALT - se variablen QSAR (særlig indkomst) i Personindkomster., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand); dvs., at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. , 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde i familieindkomsten - se dokumentet "aktieindkomstindberetning" i Personindkomster., Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 indgår lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke i indkomst i alt. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i indkomst i alt, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i indkomst i alt. Se FORSKER i Personindkomster., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige - se FAMKONTANTHJAELP). Satser for folke- og førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes - se FAMPENSOFFENTLIG. Bruttoficeringen bevirker, at den gennemsnitlige familieindkomst stiger kraftigere fra 1993 til 1994., I 2002 inkluderer familieindkomst skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af det betalte børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag., Fra 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst., FAMINDKOMSTIALT_13 er inkl. varmehjælp til pensionister, Se i øvrigt årspublikationen "Indkomster" på www.dst.dk/publ/Indkomster, I 2013-2016 var data om skattefri kontanthjælp mangelfulde. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMINDKOMSTIALT_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famindkomstialt-13

FAMINDKOMSTIALT

Navn, FAMINDKOMSTIALT , Beskrivende navn, Familieindkomst i alt før skat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familieindkomst i alt er lig summen af: ( Udgår i 2013 og erstattes af Famindkomstialt_13), erhvervsindkomster, + overførselsindkomster, + renteindtægter , +andre formueindkomster (Formueindkomst eksklusiv lejeværdi), + anden ikke-klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person i familien., Beløbene gælder alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMINDKOMSTIALT er baseret på PERINDKIALT fra Personindkomster. Indkomsterne er hovedsageligt baseret på oplysninger fra skattesystemet og i det omfang, det er muligt, suppleret med skattefrie indkomster., Familieindkomst i alt er et bruttobeløb; det vil sige, at lejeværdi af egen bolig og renteudgifter, herunder virksomhedsrenter i selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, ikke er med., For mere information om skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i familieindkomst i alt. Bl.a. indgår følgende ikke:, - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.), - Lotterigevinster mv., - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, Beløbene er i kr. og øre og kan være negative., Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, "Familieindkomst i alt" omtales i en del publikationer også som "indkomst i alt"., FAMINDKOMSTIALT (familieindkomst i alt)=, FAMERHVERVSINDK (erhvervsindkomst)+, FAMOVERFORSINDK (overførselsindkomst) +, FAMRENTEINDK (renteindtægt)+, FAMOEVRIGFORMUE (øvrig formueindkomst)+, FAMRESTINDK (anden personlig indkomst), Familieindkomst i alt er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie 31. december (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og er sammensat, som følger:, FAMINDKOMSTIALT er baseret på PERINDKIALT fra Personindkomster. Indkomsten er før skat og er summen af såvel skattepligtige indkomster som ikke-skattepligtige indkomster, Her følger et udvalg af de væsentligste ændringer og databrud (se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer):, Fra 1990 til 1995 er skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendom inkluderet i FAMINDKOMSTIALT - se variablen QSAR (særlig indkomst) i Personindkomster., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand); dvs., at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. , 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde i familieindkomsten - se dokumentet "aktieindkomstindberetning" i Personindkomster., Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 indgår lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke i indkomst i alt. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i indkomst i alt, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i indkomst i alt. Se FORSKER i Personindkomster., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige - se FAMKONTANTHJAELP). Satser for folke- og førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes - se FAMPENSOFFENTLIG. Bruttoficeringen bevirker, at den gennemsnitlige familieindkomst stiger kraftigere fra 1993 til 1994., I 2002 inkluderer familieindkomst skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af det betalte børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag., Fra 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst., I 2008 og 2009 er FAMINDKOMSTIALT ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt); det betyder altså, at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010. , Den manglende varmehjælp er dog et mindre databrud. Den primære årsag til faldet i indkomsten før skat i disse år er den finansielle krise., Se i øvrigt årspublikationen "Indkomster" på www.dst.dk/publ/Indkomster, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMINDKOMSTIALT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famindkomstialt