Søgeresultat

EJERFORHOLD

Navn, EJERFORHOLD , Beskrivende navn, Ejerforhold for ejendommen - felt F102 iflg. BBR-instruks , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejendommens ejerforhold., Bruges her som indikator for boligens ejerforhold., Hovedregel: Ajourføres i BBR ved maskinel overførsel af oplysning om hovedejerens ejerforhold fra EjendomsStamRegistret (KMD_ESR) til BBR's stamregister , Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Ejendommens ejerforhold, Hovedregel: Ajourføres i BBR ved maskinel overførsel af oplysning om hovedejerens ejerforhold fra EjendomsStamRegistret (KMD_ESR) til BBR's stamregister , Se papiret "Databrud i Boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode", Jf. Statistik område niveau., Detaljeret beskrivelse, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., BEMÆRK at der kan observeres en ændring i 20 Almennyttig boligselskab og 30.Aktieselskaber, anpartsselskaber mm. i 2005, der minder om et databrud. Der findes ingen dokumentation for årsagen., Oplysningen er hentet i BBR, hvor den er dokumenteret, som følger: , Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: , 102 Ejerforhold Ejendom (CS, CR) , Definition/indhold:, Ejendommens ejer er:, 10 Privatpersoner eller interessentskab., 20 Almennyttig boligselskab., 30 Aktieselskaber, anpartsselskaber eller andet selskab(undtagen interessentskab)., Under denne kode medtages alle selskaber, som ikke beskattes efter personbeskatningsreglerne., 40 Forening, legat eller selvejende institution., 41 Privat andelsboligforening., 50 Den kommune, hvori ejendommen er beliggende., 60 Anden primærkommune., 70 Amtskommune/Regioner., 80 Staten., 90 Andet, herunder moderejendomme for bebyggelser, der er opdelt i ejerlejligheder samt ejendomme, som ejes af flere kategorier af ejere., Ajourføring:, Ajourføres ved maskinel overførsel af oplysning om hovedejerens ejerforhold fra ejendomsstamregistret (ESR) til BBR's stamregister., Ved formodede fejl gives meddelelse herom til ESR-registerføreren., Der kan kun foretages manuel indberetning til stamregistret ved oprettelse af en ny ejendom., Ejerforholdskoden skal indberettes manuelt til BBR-ændringsregistret, således at den korrekte ejerforholdskode er tilgængelig under byggesagen., Ejerforholdskoden vil for nyopståede ejendomme blive overført fra ændringsregistret til stamregistret ved byggesagens afslutning. Fejl, som opstår af denne grund, kan kun rettes via ESR., Bemærkninger:, Ajourføringen af ejerforholdet i ESR foretages ud fra de oplysninger, der afgives i forbindelse med overdragelse af fast ejendom (det grønne salgsindberetningsskema). Efter idritsættelse af den elektroniske tinglysning ændres den procedure., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_EJERFORHOLD - Ejerforhold for ejendommen - felt F102 iflg. BBR-instruks, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, null, Ukendt Ejerforhold, 01-01-1900, 0, Ingen BBR-oplysninger, 01-01-1900, 10, Privatperson, I/S, 01-01-1900, 20, Alment boligselskab, 01-01-1900, 30, A/S, anpart el. andet selskab, 01-01-1900, 40, Forening, legat, selvej. inst., 01-01-1900, 41, Privat andelsboligforening, 01-01-1900, 50, Beliggenhedskommune, 01-01-1900, 60, Anden primærkommune, 01-01-1900, 70, Amtskommune, 01-01-1900, 80, Staten, 01-01-1900, 90, Andre, herunder moderejendomme, 01-01-1900, 99, Uoplyst ejerforhold, 01-01-1900

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/ejerforhold

FAMSUMINDKNETTORENT

Navn, FAMSUMINDKNETTORENT , Beskrivende navn, Samlet indkomst med nettorenter for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMSUMINDKNETTORENT er baseret på PERSAMLINKNETRENT_NY fra Personindkomster og er dannet for at kunne sammenligne ejere og lejere samt selvstændiges indkomster med lønmodtageres indkomster. For at sikre dette er den i forhold til FAMINDKOMSTIALT tillagt lejeværdi af egen bolig og fratrukket renteudgifter., Samlet indkomst med nettorenter er opgjort før skat og inkl. skattefrie indkomster som boligstøtte og børnefamilieydelser., For skattefri tillæg til pensionister, se variablene TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i FAMSUMINDKNETTORENT. Bl.a. indgår følgende ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, Selvvalgte pensionsbidrag til pensionsordninger, som arbejdsgiveren administrer, indgår ikke i variablen., Beløbene er i kr. og øre og kan være negative., Detaljeret beskrivelse, "Samlet indkomst med nettorenter" er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMSUMINDKNETTORENT er baseret på PERSAMLINKNETRENT_NY fra Personindkomser., Samlet indkomst med nettorenter er dannet således:, FAMSUMINDKNETTORENT = FAMINDKOMSTIALT + FAMLEJEVAERDI - FAMRENTEUDGIFTER, , hvor:, FAMINDKOMSTIALT = Familieindkomst i alt, FAMLEJEVAERDI = Beregnet lejeværdi af egen bolig, FAMRENTEUDGIFTER = Renteudgifter., Samlet indkomst med nettorenter er inkl. skattefrie indkomster., Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp indgår i indkomsten i det år, hvor den bliver udbetalt til personen., De væsentligste ændringer i opgørelsen af samlet indkomst med nettorenter er disse:, Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§ 42 i lov om social bistand) - dvs., at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. , 1991-2000: Aktieindkomster indgår ikke i alle tilfælde (se dokumentet "Aktieindkomstindberetning")., Medio 1992 indføres forskerordningen. For 1992-2001 og 2004-2007 er lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke en del af Familieindkomst. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser - dvs., at satserne hæves og gøres skattepligtige. Satser for folke- og førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes., Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen FAMLEJEVAERDI., Fra 1999 inkluderes værdi af udnyttede aktieoptioner med mere (se variablen FAMLOENMV (løn mv.))., I 2002 og 2003 og igen fra 2008 inkluderes løn til forskere beskattet efter kildeskattelovens § 48E, se variablen FORSKER (løn til personer under forskerordningen) i Personindkomster., Fra 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af børnebidraget lægges til børnenes indkomst. Børnebidraget er beregnet ud fra det fradrag for børnebidrag, den betalende forælder har i skattepligtig indkomst . , Fra 2006 inkluderes den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen lægges til barnets indkomst., Den langsomme udvikling fra 2008 og de efterfølgende år kan bl.a. tilskrives den finansielle krise., Se også variablen FAMRESTINDK (ikke klassificerede indkomster) vedrørende inkludering af fortjeneste for evt. salg af ejendom., Der gælder specielle regler for rente af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter: Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling. Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter, indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993)., Læs mere om den samlede indkomst i publikationen Indkomster på www.dst.dk/publ/indkomster., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMSUMINDKNETTORENT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famsumindknettorent

REGELFR

Navn, REGELFR , Beskrivende navn, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen REGELFR angiver den regel der afgør at et arbejdssted er det "samme" i det aktuelle år og året efter (set fremad i tid), dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret., Detaljeret beskrivelse, Den grundlæggende arbejdsstedsenhed i IDA-databasen er det lokale arbejdssted. Et arbejdssted er en lokal enhed med ansatte i løbet af et år, for hvilke der er indeholdt. Et arbejdssted kan være et enkeltmandsfirma eller en filial inden for et firma med flere arbejdssteder. , Den begrebsmæssige definition af et arbejdssted over tid - hvornår er der tale om "samme" arbejdssted på forskellige tidspunkter - er fastlagt med udgangs-punkt i det analytiske formål med IDA-databasen. Formålet er for det første at kunne foretage analyser på grundlag af arbejdskraftens til og fra arbejdssteder, dvs. af arbejdspladsmobiliteten, og for det andet at kunne analysere arbejdssteders livsforløb. Begge disse formål gør det nødvendigt, at der er tale om "samme" arbejdssted på trods af ejerskifte, og at "samme" arbejdssted skal kunne flytte til en anden lokalitet. Sidstnævnte krav om at muliggøre flytning til en anden beliggenhed indebærer, at den geografiske eller fysiske placering tillægges en underordnet betydning for identiteten af et arbejdssted., Dette udgangspunkt medfører, at det afgørende kriterium for, at arbejdsstedet er det samme i to på hinanden følgende år, består i, at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Det betyder, at der er tale om et personorienteret arbejdsstedsbegreb. Det kommer til udtryk i det "regelsæt" vedrørende samme arbejdssted over tid, som er fastlagt. Det er kun for arbejdsstederne, at identiteten over tid bliver bestemt. Ifølge regelsættet foreligger samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt:, 1. Samme ejer og samme branche., 2. Samme ejer og samme arbejdsstyrke., 3. Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Med samme "ejer" menes samme identifikationsnummer for arbejdsstedet, dvs. samme arbejdsgivernummer og samme arbejdsstedskode. Med samme branche menes samme db03-branche. Samme adresse defineres som samme kommunekode og vejkode. Samme arbejdsstyrke specificeres forskelligt i regel 2 og regel 3. I regel 2 kræves, at antallet af gengangere skal udgøre mindst 30 pct. af det samlede antal ansatte i det ene af årene, mens det i regel 3, hvor der er tale om et ejerskifte, kræves, at gengangerne udgør mindst 30 pct. af de ansatte i begge år (dvs. et mere restriktivt krav). , For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid., Variablen REGELFR angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året efter (set fremad). I forbindelse med fastlæggelsen af identiteten skelnes mellem enkeltrelationer og flerrelationer. En enkeltrelation vil sige, at der kun indgår én kobling for arbejdsstedet i såvel det første som det andet år (nemlig den gensidige henvisning). En flerrelation vil sige, at der foreligger en opdeling eller en sammenlægning. I forbindelse med fx en sammenlægning er der tale om, at to (eller flere) arbejdssteder i det første år henviser til ét arbejdssted i det andet år., Værdier:, 1: Uændret ejer-identifikation og uændret branchekode. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede., 2: Uændret ejer-identifikation OG procentandelen af gengangere > eller = 30 i det ene eller begge år. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede. , 3: Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år, OG branchekoden eller adressekoden er uændret. For enkeltrelationer kræves (blot), at branchekoden eller adressekoden er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at adressekoden altid skal være uændret (dvs. at der her kun spørges om adressekoden)., 9: Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted). , BLANK: Ingen relation fremad i tid (blandt nedlagte arbejdssteder)., Graf og tabel., I grafen forekommer et hop i året 2004 for værdi 1 og 3. Dette er forårsaget af, at ca. 15.000 arbejdspladser skiftede fra et arbejdsgivernummer indeholdende kommunenummeret til et arbejdsgivernummer indeholdende et CVR-nr (nogle skifter til privat, men de fleste fortsætter som kommunale). Se ARBGNR (arbejdsgivernummer) under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, IDA hovedrapport, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_REGELFR - Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Uændret ejer-identifikation OG uændret branchekode (5-ciffer niveau)., 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Uændret ejer-identifikation OG procentandel af gengangere > el. 30 i det ene eller begge år., 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år OG uændret branchekode eller uændret adressekode (på 7-cifer niveau), 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted)., 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/regelfr

REGELTI

Navn, REGELTI , Beskrivende navn, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen REGELTI angiver den regel der afgør at et arbejdssted er det "samme" i det aktuelle år og året før (set tilbage), dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret., Detaljeret beskrivelse, I IDA er den grundlæggende arbejdsstedsenhed i IDA-databasen det lokale arbejdssted. Et arbejdssted er en lokal enhed med ansatte i løbet af et år, for hvilke der er indeholdt kildeskat. Et arbejdssted kan være et enkeltmandsfirma, eller en filial inden for et firma med flere arbejdssteder. , Den begrebsmæssige definition af et arbejdssted over tid - hvornår er der tale om "samme" arbejdssted på forskellige tidspunkter - er fastlagt med udgangspunkt i det analytiske formål med IDA-databasen. Formålet er for det første at kunne foretage analyser på grundlag af arbejdskraftens bevægelser ind i og ud af arbejdssteder, dvs. af arbejdspladsmobiliteten, og for det andet at kunne analysere arbejdssteders livsforløb. Begge disse formål gør det nødvendigt, at der er tale om "samme" arbejdssted på trods af ejerskifte, og at "samme" arbejdssted skal kunne flytte til en anden lokalitet. Sidstnævnte krav om at muliggøre flytning til en anden beliggenhed indebærer, at den geografiske eller fysiske placering tillægges en underordnet betydning for identiteten af et arbejdssted., Dette udgangspunkt medfører, at det afgørende kriterium for, at arbejdsstedet er det samme i to på hinanden følgende år består i, at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Det betyder, at der er tale om et personorienteret arbejdsstedsbegreb. Det kommer til udtryk i det "regelsæt" vedrørende samme arbejdssted over tid, som er fastlagt. Det er kun for arbejdsstederne, at identiteten over tid bliver bestemt. Ifølge regelsættet foreligger samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt:, 1. Samme ejer og samme branche., 2. Samme ejer og samme arbejdsstyrke., 3. Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Med samme "ejer" menes samme identifikationsnummer for arbejdsstedet, dvs. samme arbejdsgivernummer og samme arbejdsstedskode. Med samme branche menes samme db03-branche. Samme adresse defineres som samme kommunekode og vejkode. Samme arbejdsstyrke specificeres forskelligt i regel 2 og regel 3. I regel 2 kræves, at antal gengangere skal udgøre mindst 30 pct. af det samlede antal ansatte i det ene af årene - mens det i regel 3, hvor der er tale om et ejerskifte, kræves, at gengangerne udgør mindst 30 pct. af de ansatte i begge år (dvs. et mere restriktivt krav). , For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29.: Virksomheders identitet over tid., Variablen REGELTI angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året før (set tilbage). I forbindelse med fastlæggelsen af identiteten skelnes mellem enkeltrelationer og flerrelationer. En enkeltrelation vil sige, at der kun indgår én kobling for arbejdsstedet i såvel det første som det andet år (nemlig den gensidige henvisning). En flerrelation vil sige, at der foreligger en opdeling eller en sammenlægning. I forbindelse med fx en opdeling er der tale om, at ét arbejdssted i det første år henviser til to (eller flere) arbejdssteder i den andet år., Værdier:, 1: Uændret ejer-identifikation. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede OG branchekoden er uændret. , 2: Uændret ejer-identifikation. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede OG procentandelen af gengangere > el. = 30 i det ene eller begge år., 3: Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år OG enten branchekoden eller adressekoden er uændret. For enkeltrelationer kræves (blot), at branchekoden eller adressekoden er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at adressekoden altid skal være uændret (dvs. at der her kun spørges om adressekoden). , 9: Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted)., BLANK: Ingen relation tilbage i tid (blandt oprettede arbejdssteder)., Graf og tabel., I grafen forekommer et hop i året 2005 for værdi 1 og 3. Dette skyldes, at ca. 15.000 arbejdspladser skifter fra et arbejdsgivernummer indeholdende kommunenummeret til et arbejdsgivernummer indeholdende et cvrnr. (nogle skifter til privat, men de fleste fortsætter som kommunale). Se ARBGNR under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, IDA hovedrapport, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_REGELTI - Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Uændret ejer-identifikation OG uændret branchekode (5-ciffer niveau)., 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Uændret ejer-identifikation OG procentandel af gengangere > el. = 30 i det ene eller begge år., 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år OG uændret branchekode eller uændret adressekode (på 7-ciffer niveau), 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted)., 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/regelti

FAMILIE_TYPE

Navn, FAMILIE_TYPE , Beskrivende navn, Familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familietype, For definition af e-familie(type) se under variablen familie_id samt under detaljeret officiel beskivelse, For definition af c-familie(type) se under variablen c_familie_id samt c_type, Detaljeret beskrivelse, Familietype, Variablen eksisterer fra 1986. , FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. , Personerne i en familie bor på samme adresse., En familie består af enlig eller et par., Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de opfylder betingelserne for at blive regnet som hjemmeboende børn. Disse betingelser er følgende:, 1. Bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 2. Alder under 25 års, 3. Har aldrig været gift eller i registreret partnerskab., 4. Er ikke sammen med hinanden forældre til nogen person i CPR., 5. er ikke part i et samboende par., Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer, 1. Ægtepar. De to personer er gift ( og ikke skilt igen) med hinanden, 2. Registreret partnerskab. De to personer er i registreret partnerskab med hinanden, og partnerskabet er ikke blevet opløst igen, 3. Ægtepar af samme køn. Fra juni 2012, hvor lov om at ligestille registreret partnerskab med ægteskab blev vedtaget, blev de registreret som ægteskab. Fra 31.dec. 2015 blev de udskilt som sin egen familietype -Ægtepar af samme køn, 4. Samlevende par. De to personer er ikke i ægteskab eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn, der er i CPR., 5. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nært familieskab med hinanden. , Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. Frem til 31. dec. 2015 blev de teknisk regnes de som enlige, fra 31. dec.2015 er de blevet registreret som sin egen familietype - Ikke hjemmeboende børn. De skal opfylde betingelserne for at være hjemmeboende børn, bortset fra den første betingelse (se ovenfor). , ___________________________________________________________________________________________________________, Familie_id over tid:, En enlig person har sin egen familie_id, der ikke skiftes så længe personen fortsat er enlig. En parfamilie bevarer sin familie_id, så længe de samme to personer vedbliver med at udgøre en parfamilie. Hjemmeboende børn har samme familie_id som den voksne i familien eller de to voksne i familien., Hvis personerne i et par flytter fra hnanden, får de hver især en ny familie_id., Hvis to personer flytter sammen og danner et par, får de begge den samme nye familie_id., Hvis en person i et par dør, får den overlevende ægtefælle/partner og deres fælles hjemmeboende børn et nyt, fælles familie_id. Den afdødes hjemmeboende særbørn får hvert et nyt familie_id., Når familien skifter partype (f.eks. fra samlevende til ægtepar) eller et ægtepar bliver skilt, men stadig bor sammne, ændres familie_id ikke. , ====================================================================================================================, I perioden 1980 - 2007 findes en tilsvarende variabel ved navn C_TYPE (variablen dannes ikke længere) - se definition af c-familie(type) under variablen familie_id samt C_type, En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som er knyttet til hinanden ved bestemte relationer. Der er tre hovedgrupper af familietyper: enlige, parfamilier og ikke-hjemmeboende børn. Kun de to første grupper kan have hjemmeboende børn under 18 år. Den sidste gruppe er af forholdsvis ubetydelig størrelse., En familie kun kan bestå af 2 generationer. Er der flere generationer i husstanden, er det de to yngste generationer, der danner familie sammen., Ad. enlige:, Enlig er en person, der ikke lever i par. Hvis personen er under 18 år, har været gift og/eller har hjemmeboende børn, er der også tale om en enlig., Ad. parfamilier, Ægtepar omfatter familier bestående af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden., Registreret partnerskab er en familie bestående af to personer af samme køn, der har indgået registreret partnerskab., Samlevende er par bestående af en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hj.boende børn under 18 år eller har haft det den 1.1.90 eller ved et senere årsskifte. Familien omfatter både fællesbørn og særbørn, der er under 18 år og som bor hos parret., Samboende er par, der hverken er gift med hinanden eller har fællesbørn, men som er af hvert sit køn og hvor aldersforskellen mellem dem er under 15 år. Endvidere er det en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Personer på ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Med til familien regnesevt. hj.boende særbørn under 18 år., Ad. ikke-hjemmeboende børn:, Ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, indgår ikke i et par og har ikke selv hjemmeboende børn., Et barn er en person, der er under 18 år, som har CIVST = U, og som ikke har hjemmeboende børn., Som hjemmeboende barn under 18 år regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforældreren ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem et barn og denne stedfader eller stedmoder. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, FAMILIE_TYPE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/familie-type

RESUINK_13

Navn, RESUINK_13 , Beskrivende navn, Restindkomst inkl. børnebidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, RESUINK_13 er de indkomster, der er tilbage, når indkomst i alt (PERINDKIALT_13) er delt ud på ERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomster), OFF_OVERFORSEL (offentlige overførselsindkomster) PRIVAT_PENSION_13 (private pensioner) og FORMUEINDK_BRUTTO (formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, PERINDKIALT_13= ERHVERVSINDK_13+ OFF_OVERFORSEL + PRIVAT_PENSION_13 + FORMUE-INDK_BRUTTO + RESUINK_13, Indkomster ligger i variablen RESUINK_13, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte fire hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at RESUINK_13 er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., I Statistikbanktabellen101 benævnes variablen ' 29 Anden personlig indkomst', Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable. RESUINK_13 =ASKPLI+QANDEN+UNHINDK+HAEDGAVS+ANPERIND+SFRIFOND+QUDINK+Skattefri soldaterlegater+ tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag Hvor: ASKPLI, er anden arbejdsmarkedsbidragsfri a-skattepligtig indkomst(residual) QANDEN, er honorarer hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag og foreløbig skat (A-skat) men er skattepligtigt UNHINDK, er modtaget underholdsbidrag og børnebidrag HAEDGAVS, er hædersgaver m.v. hvoraf arbejdsmarkedsbidrag ikke skal betales, og hvor der ikke er indeholdt foreløbig skat ANPERIND, er anden personlig indkomst (personlig indkomst er ekskl. kapitalindkomster). I ANDPERIND indgår fx også indkomst fra salg af kryptovaluta, som skal selvangives af den skattepligtige borger. SFRIFOND, er skattefri uddelinger fra fonde og foreninger mv. QUDINK, er anden personlig indkomst fra udlandet end løn (personlig indkomst er ekskl. kapitalindkomster) Sammenhæng med variable før 2013 revisionen. RESUINK_13 = RESUINK(1994-)+RESUINK_GL(1980-1993) + tilbagebetalt efterløns-og fleksydelsesbidrag Ændringer over tid. Før 1983 ligger ydelser fra Statens Uddannelsesstøtte(SU) i RESUINK_13 ( fra 1983 ligger disse ydelser i variablen STIP, som er en del af de offentlige overførsler-OFF_OVERFORSEL_13) I 1986 ligger en del arbejdsløshedsdagpengene i variablen RESUINK_13 (hvor de normalt ligger i variablen ARBLHUMV). Fra 1988 er den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, skattefrit for børn under 18 år (i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.). Se diverse årgange af publikationen "Skatten". Fra 1991 flyttes tjenestemandspension og privatpension fra RESUINK_13 til selvstændige variable QTJPENS og QPRIPENS. Fra 1993 flyttes værdi af gruppelivsforsikring fra RESUINK_13 til LOENMV_13. Fra 1994 indgår arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer ikke i RESUINK_13 (ligger i erhvervsindkomst fra 1994) I 1994 ligger RESUINK_13 mellem 0 og -2 for mange personer(afrundingsfejl) Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel. Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet). I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne-Skats Slutligningsregister og Skats Oplysningsseddelregister) jf. vedlagte dokument "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag. I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige. 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV_13) Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater. Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_13 til LOENMV_13 (for 2012 13.713 personer med i alt 4,4 mia. kr.). For 2013 er beløb fra Skats E-indkomstregister ikke reguleret ned til maksimalt sumbeløb fra Slutligningen. Derfor er der ca. 50.000 personer med negativ RESUINK_13, Heraf er halvdelen ikke skattepligtige personer. I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt). I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_13. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, RESUINK_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/resuink-13

INDV_LAND

Navn, INDV_LAND , Beskrivende navn, Indvandringsland , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Landet hvorfra personen er indvandret. , Detaljeret beskrivelse, Landet hvorfra personen er indvandret., I 2003 (lov nr. 379 af 28. maj 2003 og lov nr. 68 af 4. februar 2004.) ændredes i indrejsereglerne jvf. nedenfor. Hidtil gjaldt at registrering i folkeregistrene skulle ske såfremt man skulle opholde sig i Danmark i mindst 3 måneder (og for nordiske statsborgere i 6 måneder)., En person kan indvandre flere gange i løbet af året og alle vandringer registreres., Flytninger fra Grønland/Færøerne medtages som indvandringer., Oplysningerne om vandringer findes tilbage til 1973., Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kan kun ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed mv. Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder., Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forudsætter for ikke-nordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis., Følgende gruppering af lande kan etableres:, 100 Danmark, 251 Færøerne, 252 Grønland, 361 EU-lande, 362 Nordiske lande i øvrigt, 363 Europa i øvrigt, 371 Afrika, 372 Nordamerika, 373 Syd- og Mellemamerika, 374 Asien, 375 Oceanien, 381 Udlandet uoplyst, 591 Statsløs, 999 Helt uoplyst, Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Personer som har indvandret i Danmark, En person, der indvandrer flere gange i løbet af året er medtaget det tilsvarende antal gange som indvandret fra de(t) pågældende land(e), ved hjælp af variablen VAN_VTIL. Det betyder, at hvis en person indvandrer flere gange i løbet af en periode, optræder han med flere indvandringsdatoer. Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kan kun ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed mv. Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder. Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forudsætter for ikkenordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingeservice på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis , Værdisæt, D101200.TXT_LANDE_VERDENSDEL1 - verdensdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Danmark, 251, Færøerne, 252, Grønland, 361, EU, 362, Øvrige nordiske lande, 363, Europa udenfor EU, 371, Afrika, 372, Nordamerika, 373, Syd- og Mellemamerika, 374, Asien, 375, Oceanien, 381, Udlandet uoplyst, 591, Statsløse, 999, Helt uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/indvandringer-til-danmark/indv-land

NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i EU

Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022

Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022, I fjerde kvartal 2022 var de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time samlet set 5,9 pct. højere i den private sektor i EU sammenlignet med fjerde kvartal 2021. I de 19 lande, der deltager i Euro-samarbejdet steg arbejdsomkostningerne pr. time en smule mindre med 5,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. I USA var stigningen på 5,1 pct. Danmark havde i samme periode en stigning på 3,2 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig kan være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Tyskland med klart højeste stigning blandt Danmarks samhandelspartnere, I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time med 7,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021, og udviklingen i Tyskland lå dermed på et betydeligt højere niveau end tilsvarende i de danske arbejdsomkostninger. De svenske arbejdsomkostninger havde med 3,1 pct. derimod en stigning i arbejdsomkostningerne, der lå en smule under udviklingen i Danmark i fjerde kvartal 2022. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, som Danmark har den største samhandel med., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2021, 2022,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,7, 3,0, 4,4, 5,9, Euroområdet, 2,3, 2,6, 3,8, 5,7, Danmark, 4,3, 2,9, 2,8, 3,2, Sverige, 2,5, 2,4, 3,8, 3,1, Tyskland, 2,2, 4,2, 3,2, 7,3, Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Bulgarien fortsat med højest stigning i EU, Med en stigning på 18,5 pct. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022 havde Bulgarien ligesom i de to foregående kvartaler den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 15,4 pct. Luxembourg var det land med de laveste stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time på 2,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. , Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal var således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud. Effekten af lønkompensationsordningen på udviklingen i de danske arbejdsomkostninger er dog forsvundet helt fra og med offentliggørelsen for tredje kvartal 2022., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Nogle lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Nyt om arbejdsomkostninger i EU og USA udkommer ikke længere, Indeværende Nyt om udviklingen i arbejdsomkostninger i EU og USA for fjerde kvartal 2022 er samtidig den sidste udgivelse i Nyt-serien. Der henvises til , Eurostats databank, for de europæiske tal samt til , U.S. Bureau of Labor Statistics, for tal om udviklingen i arbejdsomkostninger i USA., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2023 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45500

Nyt

NYT: Firmaernes salg steg i 2014

Firmaernes køb og salg året 2014

Firmaernes køb og salg året 2014, Firmaernes salg var 2,1 pct. større i 2014 end året før, hvilket er noget mere end sidste års stigning på 0,1 pct. Vurderet ud fra nationalregnskabet har priserne samlet set været nærmest uændret, så fremgangen i salget afspejler en stort set tilsvarende mængdemæssig fremgang. , Bygge og anlæg, havde størst fremgang med en stigning på 7,8 pct. efter et fald på 1,6 pct. året før. Salget er opgjort ekskl. energi og beregnes ud fra virksomhedernes momsindberetninger., Industriens salg steg i 2014, I branchen , industri, steg omsætningen 1,5 pct. i 2014 efter et fald på 1,4 pct. foregående år. , Omsætningen inden for , handel, steg med 0,5 pct. i 2014 efter at have været uændret i 2013. , Engroshandel, faldt 0,3 pct., mens detailhandel steg 0,6 pct. I branchen , handel med biler og motorcykler, steg omsætningen med 6,7 pct. i 2014 efter en stigning på 1,8 pct. i 2013., Inden for , hoteller og restauranter, steg omsætningen 5,5 pct. i 2014 efter en stigning på 4,0 pct. i 2013., Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde et fald i omsætningen på 3,5 pct. i 2014 efter en stigning på 4,4 pct. i 2013., En del af udviklingen i de enkelte brancher kan skyldes, at virksomheder har skiftet branche., Virksomhedernes samlede køb steg 1,6 pct. i 2014 efter en stigning på 0,4 pct. i 2013., Firmaernes køb og salg,  ,  , Køb og salg i alt, Ændring,  ,  , 2012, 2013, 2014, 2012 til 2013, 2013 til 2014,  ,  , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg ,  ,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 2, 219, 3, 296, 2, 229, 3, 298, 2, 264, 3, 368, 0,4, 0,1, 1,6, 2,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 87, 108, 92, 113, 88, 109, 6,7, 4,4, -5,2, -3,5, Industri, råstofindvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 731, 1, 068, 739, 1, 073, 743, 1, 080, 1,1, 0,4, 0,5, 0,7, Råstofindvinding, 17, 62, 16, 54, 13, 48, -2,4, -12,4, -20,3, -11,5, Industri, 517, 717, 516, 707, 522, 718, -0,2, -1,4, 1,2, 1,5, Energiforsyning, vandforsy-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ning og renovation, 198, 289, 207, 311, 208, 315, 4,7, 7,6, 0,4, 1,0, Bygge og anlæg, 132, 202, 132, 199, 141, 214, 0,1, -1,6, 6,7, 7,8, Handel og transport mv., 1, 150, 1, 680, 1, 154, 1, 671, 1, 162, 1, 695, 0,4, -0,6, 0,7, 1,4, Handel, 980, 1, 278, 984, 1, 278, 996, 1, 284, 0,4, 0,0, 1,2, 0,5, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 86, 107, 88, 109, 95, 117, 2,6, 1,8, 7,6, 6,7, Engroshandel, 640, 863, 632, 843, 638, 841, -1,3, -2,3, 1,1, -0,3, Detailhandel, 253, 308, 264, 325, 262, 327, 4,1, 5,6, -0,4, 0,6, Transport, 143, 356, 141, 346, 136, 361, -0,9, -3,0, -4,0, 4,3, Hoteller og restauranter, 28, 46, 29, 48, 30, 50, 3,9, 4,0, 3,7, 5,5, Information og kommunikation, 91, 162, 85, 156, 90, 160, -7,0, -3,5, 5,5, 2,5, Finansiering og forsikring, 40, 53, 39, 52, 44, 56, -1,5, -1,8, 12,2, 7,5, Ejendomshandel og udlejning, 32, 56, 33, 57, 34, 58, 2,6, 1,5, 2,7, 0,7, Erhvervsservice, 126, 252, 133, 277, 140, 290, 5,4, 10,0, 5,7, 4,7, Offentlig administration,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 23, 29, 22, 29, 21, 30, -3,4, -0,4, -2,8, 2,8, Kultur, fritid og anden service, 21, 36, 22, 37, 23, 38, 1,9, 3,1, 3,2, 3,0, I alt inkl. energi mv., 2, 434, 3, 647, 2, 452, 3, 664, 2, 485, 3, 731, 0,7, 0,5, 1,4, 1,8, Anm.: , Uoplyst aktivitet, er ikke vist særskilt i tabellen. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. marts 2015 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som virksomhederne meddeler SKAT ved momsangivelsen.Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Sæsonkorrektionen er baseret på næsten fem års  oplysninger og er dermed noget usikker. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk samme gælder dermed også virksomhedernes salg i alt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19149

Nyt

NYT: Arbejdsomkostninger på 315 kr. pr. time

Arbejdsomkostninger for den private sektor 2013

Arbejdsomkostninger for den private sektor 2013, Virksomhedernes omkostninger var i gennemsnit 315 kr. for hver time, privatansatte arbejdede i 2013. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 462 kr. pr. arbejdet time. Det er 70 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 272 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste og øvrige arbejdsomkostninger og er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. time, medarbejderen er på arbejde., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde knap 4 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 315 kr. pr. arbejdet time i 2013 udgjorde fortjenesten 303 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 617, , Lønstruktur 2013, for den private sektor., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 6,98 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud og personalekonferencer o.l., Undervisning og sundhed mv. havde med 3,68 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens finansiering og forsikring havde de højeste med 11,04 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadesforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring., Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. , Eksklusive elever og unge under 18 år. 2013,  , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt,  , Bidrag,  , Refusion,  , omkost-, ninger, omkost-, ninger,  , omkost-, ninger,  ,  , kr. pr. time, Alle, 6,06, 4,22, 1,63, 0,44, 1,68, 6,98, 12,57, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,46, 3,74, 2,22, 0,61, 1,06, 6,71, 9,33, Bygge og anlæg, 2,49, 3,10, 3,61, 0,61, 0,62, 4,39, 8,62, Handel og transport mv., 2,72, 4,66, 1,48, 0,41, 1,08, 6,08, 7,11, Information og kommunikation, 2,38, 3,28, 0,96, 0,49, 2,39, 9,95, 12,89, Finansiering og forsikring, 43,54, 4,29, 0,40, 0,15, 4,88, 11,04, 55,72, Ejendomshandel og udlejning, 11,44, 4,94, 1,19, 0,41, 1,56, 5,90, 15,56, Erhvervsservice, 2,53, 4,03, 0,87, 0,32, 2,38, 8,56, 10,64, Undervisning og sundhed mv., 4,23, 6,28, 1,55, 0,24, 2,02, 3,68, 5,43, Kultur, fritid og anden service , 10,63, 5,25, 1,49, 0,34, 2,17, 6,98, 16,37, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. december 2014 - Nr. 650, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Maria Boye, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18794

Nyt