Søgeresultat

Stofmisbrugsbehandling

 , Her på siden kan du finde oplysninger om, hvor mange personer der modtager stofmisbrugsbehandling visiteret af kommunerne i Danmark. Statistikken inkluderer ikke anonyme eller selvbetalte behandlinger. Du kan også finde tal om antal nye behandlinger, der påbegyndes årligt og manglende overholdelse af behandlingsgarantien.,  , Personer i stofmisbrugsbehandling, Her kan du se, hvor mange personer der er i stofmisbrugsbehandling fordelt på køn., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV003), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Nystartede stofmisbrugsbehandlingsforløb, Her kan du se antal nystartede stofmisbrugsbehandlingsforløb., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV004), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Antal personer i stofmisbrugsbehandling, Her kan du se, hvor mange personer der er i stofmisbrugsbehandling i de enkelte kommuner., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV002), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Manglende overholdelse af behandlingsgaranti, Her kan du se, i hvor mange tilfælde kommunerne ikke har overholdt behandlingsgarantien på 14 dage efter anmodning om behandling., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV004), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Stofmisbrugsbehandling, Statistikkens formål er at belyse stofmisbrugsbehandling i Danmark, som kommunerne visiterer til borgere efter Servicelovens § 101, Sundhedslovens § 142 og Barnets Lov § 33. Statistikken anvendes bl.a. til at redegøre for omfanget af borgere i stofmisbrugsbehandling, antal og typer af stofmisbrugsbehandlinger samt til at overvåge overholdelse af behandlingsgarantien på 14 dage fra anmodning om behandling til iværksættelse af behandling., Statistikken er udarbejdet siden 2015 og er sammenlignelig i hele perioden, men der er løbende sket betydelige forbedringer af datakvaliteten. Ved denne udgivelse har alle kommuner godkendt deres indberetninger for 2021-2024., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Brug for flere tal om Stofmisbrugsbehandling?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om antal anmodninger, iværksættelse og afsluttede behandlinger, personer i behandling over og under 18 år, procentvis andel sager med overskridelse af behandlingsgarantien samt data om afslutningsstatus., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, SMDB-support, Telefon: 39 17 34 90, Mail: , smdb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/stofmisbrugsbehandling

Emneside

ANMI

Navn, ANMI , Beskrivende navn, Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Denne post dækker årets af- og nedskrivninger på bygninger, installationer, maskiner og inventar, transport- og andet driftsmateriel, erhvervet goodwill og know-how samt på aktiverede udgifter til rationalisering og udvikling. At en udgift er aktiveret, betyder, at den ikke er fuldt ud omkostningsført i anskaffelsesåret, men at værdien ved regnskabsårets slutning er opført i balancen under anlægsaktiver., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, Der er normalt tale om de driftsøkonomiske af- og nedskrivninger. If. Årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004) skal anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi, nedskrives til en lavere genindvindingsværdi (§ 42). If. Årsregnskabslovens § 43 skal værdien af immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning over deres brugstid, medmindre der løbende reguleres til dagsværdi., Små virksomheder (Årsregnskabslovens regnskabsklasse A) kan i stedet for driftsøkonomiske af- og nedskrivninger anvende skattemæssige af- og nedskrivninger i deres årsregnskab. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Variablen ANMI indgår til og med år 2016, hvorefter den udgår i forbindelse at af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver bliver opsplittet i to variable afskrivninger af materialle og immaterielle anlægsaktiver (AMI) og Nedskrivninger af materialle og immaterielle anlægsaktiver (NMI) fra år 2017., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ANMI har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/anmi

AEKVIVADISP_13

Navn, AEKVIVADISP_13 , Beskrivende navn, Ækvivaleret disponibel indkomst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, AEKVIVADISP_13 er den ækvivalerede familieindkomst lagt på hver person i familien., For at kunne sammenligne disponibel indkomst for personer som lever i famili-er af forskellig størrelse korrigeres indkomsten efter hvor stor en familie, per-sonen er en del af, samt af hvor mange familiemedlemmer der er under 15 år. Dvs., at der tages højde for, at nogle udgifter ikke fordobles når en familie for-øges fra en til to personer(stordriftsfordele). Hvis en person bor alene er per-sonens ækvivalerede disponible indkomst lig med personens disponible ind-komst. , Den ækvivalerede disponible indkomst dannes for familien ved at lægge ind-komsten for alle familiemedlemmerne sammen og dividere dette beløb med et vægtet gennemsnit af antal personer i familien. Dette beløb - familiens ækviva-lerede disponible indkomst - lægges på hver enkelt person i familien - dvs. at alle personer i familien har den samme værdi af AEKVIVADISP_13., Den ækvivalerede disponible indkomst er mere et velfærdsmål end et ind-komstbegreb, og kan således ikke sammenlignes med indkomstbegreber, der ikke er ækvivaleret., Alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år tildeles familiens vægtede indkomst. , I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 lig-ger variablen efter indkomsterne med et nr. og benævnes 'Ækvivaleret disponi-bel indkomst'., Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse, I beregningen af den ækvivalerede indkomst tages udgangspunkt i Danmarks Statistiks e-- familiebegreb. Personer hører til samme e-familie, hvis de bor på samme adresse og har visse indbyrdes relationer. En e-familie består af en enlig eller af et par inkl. hjemmeboende børn under 25 år. Hjemmeboende børn over 24 år regnes som en selvstændig e-familie., Den vægt der divideres med i beregningen af den ækvivalerede familieindkomst opgøres således: første voksne (over 14 år) tæller én, øvrige voksne tæller 0,5, og hvert barn(under 15 år) tæller 0,3. , Et par med to børn under 15 år har en ækvivalensfaktor på (1,0+0,5+2*0,3)=2,1. Med en "disponibel familieindkomst" på 420.000 kr. vil denne familie få en ækvivaleret disponibel indkomst på 420.000 kr./2,1 = 200.000 kr. , Det betyder at alle fire personer i statistikken vil blive registreret med en ækvivaleret disponibel indkomst på 200.000 kr., Den her anvendte ækvivalensskala er OECD's modificerede skala, der benyttes i flertallet af de nationale statistikinstitutioner i Europa samt i Eurostat. Andre organisationer benytter andre formler til at ækvivalere indkomsten. Men fælles for alle ækvivalensskalaerne er, at de korrigerer for stordriftsfordele. , I beregningene for 2014, 2015 og 2016 har data om skattefri kontanthjælp enten manglet i nogle kommuer eller været fejlbehæftet. Fejlene er rettet på den FAMAEKVIVADISP_13, der ligger på datasættene om Fordeling/SDG . Bruger man en ældre version af AEKVAVADISP_13, så kan det give anledning til mindre afvigelser fra statistikbanken (fx. ca 0.04 ginipoint eller omkring 4.000 personer i lavindkomstgrupperne). , Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, AEKVIVADISP_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/aekvivadisp-13

BRUHONAGG

Navn, BRUHONAGG , Beskrivende navn, Bruttohonorar til læge mv. aggregeret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BRUHONAGG (Bruttohonorar til læge mv., aggregeret pr speciale pr. person) angiver det honorar i hele kroner, som lægen mv. har fået af det offentlige for de enkelte ydelser, dvs. sygesikringens tilskud. Patienters eventuelle egenbetaling indgår ikke i BRUHONAGG.., BRUHONAGG opgøres pr. speciale pr. person., For de fleste ydelser fra de almene læger og speciallæger vil der til gruppe-1-sikrede normalt ikke være nogen egenbetaling. For gruppe-2-sikrede og for de øvrige specialer (fx tandlæger) vil der derimod normalt være en delvis egenbetaling, som supplerer sygesikringens tilskud., Ud over det honorar, der direkte er knyttet til en ydelse, har Danmarks Statistik foretaget en særlig beregning for almene læger, som adderer basishonorar og praksisomkostningshonorarer. Formålet er at skabe en bedre sammenlignelighed mellem udgifterne til almene læger og speciallæger mv., Foruden ydelseshonorar modtager de almene læger et basishonorar pr. tilknyttet gruppe 1-sikret - uafhængigt af om den pågældende faktisk har benyttet lægen. Herudover modtager den almene læge et praksisomkostningshonorar. Disse to honorarer er beregningsteknisk fordelt ud på alle de gruppe 1-sikrede modtagere, som har modtaget ydelser fra almene læger. Fordelingen er sket proportionalt med de registrerede bruttohonorarer for de almindelige ydelser., Bemærk omkring fodterapeuter, at der i perioden fra juni 2005 til juni 2011 var en konflikt, der betød, at størstedelen af honoraret blev afregnet uden om sygesikringssystemet og derfor ikke indgår i statistikken. , Detaljeret beskrivelse, BRUHONAGG er opgjort pr. special pr. person ved at summere BRUHON (bruttohonorar)., Det er ikke muligt at danne BRUHONAGG ud fra BRUHON før 2005 ved blot at rense data før 2005 ved at slette records, hvor BRUHON er lig med nul og summere pr. speciale pr. person. Årsagen er, at BRUHON og BRUHONAGG fra 2005 og frem for de almene læger er inklusive basishonorar og praksisomkostningshonorar., Basishonorar og praksisomkostningshonorar indgår ikke i statistikkens inputmateriale, men er beregnet af Danmarks Statistik., Summen af det beregnede basis- og praksisomkostningshonorar fordelt ud på de gruppe 1-sikrede personer, som har modtaget ydelser fra almene læger (dog ikke personer med barnemarkering). , Basishonoraret ydes til lægen efter antallet af tilmeldte gruppe-1 patienter, uanset om de faktisk modtager ydelser fra lægen. Ved beregningen er det dog ikke fundet hensigtsmæssigt at tildele en udgift til alle uanset brugen af lægen. Det samlede basis- og praksisomkostningshonorar er derfor beregningsmæssigt fordelt ud på de faktiske modtagere af ydelser proportionalt med honoraret ved de faktiske ydelser., Basishonorarets størrelse fremgår af Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 21. december 2010), § 54, s. 67og takstmappe på specifikke tidspunkter. Basishonorar ydes pr. kvartal pr. selvstændigt gruppe 1-sikret., Beregningseksempel for 2011:, Der er for basishonoraret anvendt følgende værdier i 2011 (i kr. pr. gruppe 1-sikret person):, Jan Apr Juli Okt, 90,97 95,24 95,24 95,89, Praksisomkostningshonoraret pr. læge er et årligt beløb, der udbetales per lægekapacitet. Taksten reguleres hvert år den 1. april og 1. oktober. Takst findes på laeger.dk (honorartabel) og på okportalen.dk (i skrivelser om regulering af praksisområdet). Praksisomkostningshonoraret i 2019 var 17.017,11 kr., Før 2018 blev praksisomkostningshonoraret beregnet af DST ud fra udsving i nettoprisindekset (NPI)., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, BRUHONAGG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---honorarer/bruhonagg

OVRIG_KONTANTHJALP_13

Navn, OVRIG_KONTANTHJALP_13 , Beskrivende navn, Aktiverings, ledighed- og revalideringsydelse mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aktiverings og revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksløntilskud, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb mm., Variablen eksisterer fra 1983., I Variablen indgår ikke almindelig kontanthjælp og skattefri kontanthjælp., I Statistikbanktabellen 101 har variablen indkomsttype nr.12 og benævnes 'Aktiverings, ledighed- og revalideringsydelse mv. ', Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable, OVRIG_KONTANTHJALP_13 indgår i variablen DAGPENGE_KONTANT_13, OVRIG_KONTANTHJALP_13=(QSOCYD-KONT_GL 1983-1990)+ (REVAL+KHFLYGT 1944ff)+INTGRAYD(1999ff)+ (PASBOERN 1994-2004) + (LEDIGHEDSYDELSE 2005ff)+(EFTLEVHJ 2000ff)+(FLEXLON_TILSKUD+KOM_RES_FORLOB +UDD_YD 2013ff), Hvor, QSOCYD-KONTGL er kontanthjælp efter bistandsloven §42 (svarer til revalideringsydelse), KHFLYGT er Aktiveringsydelse, REVAL er revalideringsydelse, INTGRAYD er Integrationsydelse til flygtninge-kontanthjælp til udlændinge, PASBOERN er andre ydelser fra kommuner end kontanthjælp, aktivering, revalidering, introduktionsydelse og efterlevelseshjælp, LEDIGHEDSYDELSE er ydelse udbetalt til ledige personer visiteret til fleksjob, FLEXLON_TILSKUD er tilskud til fleksløn, UDD_YD er uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret, KOM_RES_FORLOB er kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb, EFTLEVHJ er efterlevelseshjælp, For perioden 1.oktober 1990 til 31. december 1993 ligger revalideringsydelsen i variablen ADAGP(sygedagpenge, som er en del af variablenSYG_BARSEL_13) --(se også LOV nr. 853 af 20/12/1989 §1 punk7 4 og 6, samt LBK nr 582 af 07/08/1991 §11), Fra 2016 fordeles kontanthjælpsydelserne efter varigheder i registeret for offentligt forsørgede. Det giver et databrud, da kontanthjælpen har placeret personer på ledighedsydelse, revalidering, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb på disse ydelser selv om de samtidig med, at de modtager ydelsen er aktiverede. I offentligt forsørgede placeres disse personer på aktivering, når de er under aktivering. Dvs., at kontanthjælp fordelt efter offentligt forsørgede giver færre personer og især mindre beløb på integrationsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb. , For 2015 giver skiftet fra udbetalt kontanthjælp til varigheder i offentligt forsørgede som fordelingsnøgle af kontanthjælpen en stigning i antal personer på øvrig kontanthjælp på 8 pct. og en fald i udbetalt ydelse på 13 pct. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, OVRIG_KONTANTHJALP_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovrig-kontanthjalp-13

KVV

Navn, KVV , Beskrivende navn, Køb af varer til videresalg (handelsvarer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2004, Gyldig til: 01-01-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indkøbte varer, der videresælges uden yderligere forarbejdning. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, Er indkøbte varer, der alene udvejes, ompakkes eller opdeles i firmaet. Råvarer og mellemprodukter, der er indkøbt til brug i produktionen, men som sælges uden forarbejdning, skal medtages som handelsvarer. Indkøbte færdige dele, der samles af firmaet, betragtes som egenfremstillede varer og hører dermed til variablen KRHE., I beløbet for denne post indgår direkte udgifter ved købet, fx fragt og told. Modtagne prisnedslag, godtgørelser, kontantrabatter, bonus mv. trækkes fra beløbet., Eksternt databrud: Variabelnavnet er anvendt fra 2004 (i perioden 1994-2003 anvendtes betegnelsen HKOB)., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Variablen KVV indgår til og med år 2016, hvorefter den udgår i forbindelse at køb af varer til videresalg (KVV) bliver erstattet af vareforbrug af varer til videresalg (FVV) fra år 2017., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, KVV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/kvv

AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER

Navn, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER , Beskrivende navn, Løntimer på prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løntimer på prodjob , Detaljeret beskrivelse, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER angiver det samlede antal betalte timer, som er indberettet af arbejdsgiveren på det eller de prodjob, der indgår i jobbet., Løntimer defineres af SKAT, hvortil indberetningen foretages, som timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af en udbetalt løn, og hvor lønnen er omfattet af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. , For timelønnede omfatter løntimetallet det antal timer, som der i lønperioden er betalt løn for, inkl. timetallet for evt. betalt overarbejde. Der skal ikke indberettes løntimer under fravær (ferie, sygdom etc.), når lønmodtageren ikke får løn under fraværet., For fastlønnede, funktionærer o.l. skal indberettes timenormen samt timer for evt. udbetalt overarbejde. For månedsansatte på fuld tid er timenormen fx 160,33 timer (37 timer om ugen). Fuld tid indberettes altid med 160,33/37 timer pr. måned/uge ("normtid"), selvom den fastsatte og faktiske arbejdstid er større eller mindre. Hvis pågældende er ansat på deltid i forhold til normtiden, indberettes en forholdsmæssig andel heraf., For ansatte med en normtid på mere end 37 timer pr. uge, der aflønnes efter denne normtid, skal indberettes det antal timer, der aflønnes for. Fx ved 40 timer pr uge skal der indberettes 173,33 timer pr. måned. Der skal også indberettes løntimer (normtiden) for fx konsulenter, direktører mv., selvom lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, men er fastsat på baggrund af normtid, typisk 160,33 månedligt., Hvis der for en medarbejdergruppe gælder en anden norm for en fuldtidsansat end 37 timer om ugen, skal timetallet angives i forhold hertil. Hvis eksempelvis fuldtidsnormen for en månedslønnet ansat er 37,5 timer om ugen, og vedkommende har en betalt arbejdstid på 35 timer om ugen, skal der indberettes 35/37,5*160,33 = 149,64 timer pr. måned (mod 151,67 timer, hvis fuldtidsnormen for den pågældende havde været 37 timer)., Hvis lønnen udgør et fast beløb for en bestemt opgave uanset tidsforbrug, eller hvis lønnen er rent provisionsbaseret, skal der ifølge SKATs retningslinjer ikke indberettes løntimer (tidl. 999999,99 timer)., Der er også tale om betalte løntimer, hvis den ansatte får løn for en periode, hvor der ikke er udført arbejde, fx under ferie eller sygdom. , Hvis der ikke ydes løn for et antal timer, fx fordi der er aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse eller aflønningen sker ved ren provision, og tidsfaktoren dermed ikke har betydning for aflønningen, skal der ikke indberettes løntimer. Det kan gælde fx rent provisionslønnede, sælgere, fiskere og taxichauffører. , Løntimer skal heller ikke indberettes i forbindelse med udbetaling for "ikke afholdte feriefridage", diverse tillæg og udbetaling af G-dage (dagpengegodtgørelse) mv., AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER er hentet fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VPJ_LOENTIMER og indeholder summen af løntimer på komprimerede prodjob., ANVENDELSE af AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER: , AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER bruges til sammenlingning med AJO_LOENTIMER, som kan være imputeret., DATABRUD inden for AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER: , Før 2017 skulle der indbettes 999999,99 timer, hvis der eksempelvis var aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse, eller aflønningen skete ved ren provision. På indberetninger modtaget før 27.11.2009 har timetal ingen decimaler og kan maksimalt udgøre 999 timer pr. indberetning., VALIDERING af AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER:, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER valideres ikke. , Validering af det indberettede løntimetal til SKATs eIndkomst foretages i eIR, når der er foretaget en komprimering af de prodjob, der indgår i jobbet, jf. variablen AJO_LOENTIMER i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-indberettede-loentimer

AJO_ATP_BELOEB

Navn, AJO_ATP_BELOEB , Beskrivende navn, Indbetalt ATP-bidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-bidrag , Detaljeret beskrivelse, AJO_ATP_BELOEB er det indbetalte ATP-bidrag (Arbejdsmarkedets Tillægs Pensions bidrag) for det pågældende job. Arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidrag for sine ansatte, når de:, * er lønmodtagere, * er fyldt 16 år, * arbejder i Danmark eller er udsendt af en dansk arbejdsgiver til kortvarigt arbejde i udlandet, * arbejder mindst 9 timer om ugen, * arbejder mindst 18 timer i 14-dages periode, * arbejder mindst 39 timer pr. måned, For løsarbejdere gælder en særlig regel, idet der skal betales ATP-bidrag, uanset hvor få timer løsarbejderen arbejder. En løsarbejder er en person, der er ansat hos flere forskellige arbejdsgivere inden for én enkelt uge. Det vil typisk være en person, der er ansat og aflønnes fra dag til dag., Arbejdsgiveren skal indberette både virksomhedens og den ansattes del af ATP-bidraget til SKAT's eIndkomst fire gange årligt, når ATP sender en opkrævning ud. Lønmodtagerens andel udgør 1/3 og arbejdsgiverens andel 2/3 af det samlede bidrag., Satserne på det enkelte job registreres i variablen AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE i beskæftigelse for lønmodtagere. Satsernes størrelse afhænger af:, * om virksomheden er privat eller offentlig, * om lønmodtageren er måneds-, 14-dages- eller ugelønnet eller løsarbejder., * antal timer, der er arbejdet, Satserne reguleres med mellemrum og fremgår på ATP's hjemmeside:, ATP - satser for 2009-2013, AJO_ATP_BELOEB laves i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder: VPJ_ATP_BELOEB, ANVENDELSE af AJO_ATP_BELOEB: , ATP-beløbet er en del af det brede lønbeløb (AJO_BREDT_LOENBELOEB), men ikke det smalle (AJO_SMALT_LOENBELOEB)., AJO_ATP_BELOEB indgår sammen med AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE i datagrundlaget for arbejdstidsregnskabet, nationalregnskabet og arbejdsmarkedsregnskabet., I Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR) indgår ATP-beløbet (VPJ_ATP_BELOEB) sammen med bidragssatsen (VPJ_ATP_BIDRAG_SATS_KODE) i en række sammenhænge:, * Til beregning af smalt og bredt lønbeløb, * Ved dannelse/afgrænsning af job, som forudsætter indberetning af positive værdier af enten ATP, smalt og bredt lønbeløb eller løntimer., * Ved imputering af løntimer på job, hvor løntimerne enten er invalide/usandsynlige eller ikke findes i forvejen. , DATABRUD inden for AJO_ATP_BELOEB: , 1. januar 2010 blev den øvre aldersgrænse for betaling af bidrag til ATP fjernet, således at der også skal betales ATP-bidrag for de ansatte, der fortsætter med at arbejde, selvom de får pension. Indtil 1. januar 2010 skulle der ikke betales ATP-bidrag for ansatte, når de fyldte 67 år., Satserne reguleres fra tid til anden. De historiske satser kan ses på ATP's hjemmeside:, Gamle satser for offentlig virksomhed: , http://www.atp.dk/wps/wcm/connect/13ad6b004859cec6b95af9431711949c/Alle+ATP-satser+til+www+-+opdateres+p%C3%A5+excell.pdf?MOD=AJPERES, Gamle satser for private virksomheder: , http://www.atp.dk/X5/wps/wcm/connect/26923300486f22bbb6f0ff431711949c/Alle+ATP-satser+private+virksomheder+til+www+-+opdateres+p%C3%A5+excell.pdf?MOD=AJPERES, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_ATP_BELOEB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-atp-beloeb

ATIT

Navn, ATIT , Beskrivende navn, Investeringer, årets tilgang , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Regnskabsårets tilgang af anlægsaktiver opført til anskaffelsespris.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Anskaffelsesprisen er anført før bogføringsmæssige og finansielle reguleringer, fx forskudsafskrivninger, kurstab og offentlige tilskud. Omfatter også alle aktiverede udgifter til egenproduktion af såvel materielle som immaterielle anlægsaktiver. Hvis der i regnskabsåret er indgået nye finansielle leasing-kontrakter, skal leasing-genstandenes anskaffelsessum medtages. , Finansiel leasing er kendetegnet ved, at der foreligger en længerevarende kontrakt (typisk svarende til aktivets brugstid), hvorefter alle væsentlige risici og fordele forbundet med den juridiske ejendomsret er overdraget til leasingtageren. Normalt vil de samlede afdrag i leasingperioden svare til anskaffelsessummen af det leasede aktiv., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for Statistikområde: Regnskabsstatistik kan i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i ATIT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. ne", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ATIT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/atit

LONIND

Navn, LONIND , Beskrivende navn, Kontant løn - Arbejdsgivernes oplysningssedler , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nettolønnen fra oplysningssedlen (felt 13). Hvis en person har haft flere ansættelser, er der tale om summen af nettolønnen fra samtlige oplysningssed-ler. , Oplysningerne kommer fra indkomststatistikregistret (se CORLOEN (Kontant løn fra oplysningssedlerne))., Detaljeret beskrivelse, Alle arbejdsgivere udsender årligt (i løbet af januar) en oplysningsseddel til henholdsvis SKAT og deres ansatte. Oplysningssedlen er en oversigt over udbetalt løn mv. I felt nr. 13 er angivet nettolønnen for den enkelte ansættelse, som oplysningssedlen vedrører., Et eksempel på en sådan oplysningsseddel kan ses af vedhæftede bilag., Før 1994., LONIND er lig:, summen af felt 13 NETTOLØN på oplysningssedler med YDERLIGKOD (Yderligere-oplysninger-kode) = (bl, 0, 1 eller 7) , minus sum af REJSEGODTBLB (trækfri rejsegodtgørelse m.v.) (felt 20) for givet PNR. , Variablen YDERLIGK anvendes til afgrænsning af lønmodtagere i erhvervsbeskæftigelsen. Den enkelte kode i værdisættet refererer til et felt på oplysningssedlen, og som udgangspunkt betragtes koderne 0 og 1 som værende knyttet til lønmodtagere. Det betyder, at der er angivet en løn i felt 13. Blank angiver, at der ingen oplysninger forekommer i feltet, og 7 angiver, at der er tale om udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond., Yderligere information om denne variabel kan ses under emnegruppen beskæftigelse. , Der kan være forskel på beløbet i forhold til variablen SLON (samlet løn fra oplysningssedler). Dette skyldes, at der er tale om to forskellige kilder. SLON baseres således på oplysninger fra CON (som er lig COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder)), og LONIND baseres på oplysninger fra indkomststatistikregistret., Forskelle mellem LONIND og SLON:, Oplysningerne om løn i indkomststatistikregistret kan være mindre end SLON opgjort i IDA af følgende årsager:, I populationen i indkomststatistikregistret indgår kun skattepligtige personer. , Det betyder, at oplysninger vedr. personer, der er sømandsskattepligtige, ikke indgår i indkomststatistikregistret i denne periode., Det er således ikke tilstrækkeligt ved opgørelsen af LONIND, at der blot findes en oplysningsseddel - den pågældende person skal også være skattepligtig., Endvidere kan der være tale om, at der i visse tilfælde vil være oplysningssedler, der indgår i CON-registret og dermed SLON, hvor beløbet i indkomststatistikregistret bliver opgjort som a-kasseudbetalinger, dagpenge eller efterløn men altså ikke som løn. , Omvendt er der i indkomststatistikregistret medtaget udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, som ikke indgår ved beregningen af SLON. Endelig kan det tænkes, at der vil være forskelle mellem de to opgørelser af lønnen pga. periodiseringsforskelle, hvor et givet lønbeløb ikke henregnes til det samme år., Efter 1994:, LONIND defineres som:, nettolønnen fra felt 13 inkl. evt. sømandsindkomst fra felt 14, løn til kommunale dagplejemødre samt udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond., Følgende kategorier er ikke inkluderet:, Skattefri løn til udstationerede (DANIDA m.fl.), Indkomst fra privat dagpleje, Fra 2002 er værdi af fri telefon ikke inkluderet i A-indkomsten og dermed ikke en del af lønnen. Her lægges værdien af fri telefon til lønvariablene fra 2002, så LONIND indholdsmæssigt er uforandret., For uddybning af lønindkomsten i indkomststatistikregistret henvises til LOENMV (Lønindkomst i alt) under emnegruppen personindkomster., Se endvidere SLON (samlet løn fra oplysningssedler fra CON)., Graf og tabel er udarbejdet for personer med en lønindkomst i løbet af året, der er >0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, LONIND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/lonind