Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3661 - 3670 af 3699

    Analyser: Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene?

    Foto: Adobe Stock, Der er ikke en officiel og entydig definition af forældrekøbte boliger. Danmarks Statistik har til brug for denne analyse etableret en definition, der gør det muligt at analysere forældrekøbte boliger i 2023 ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer., Denne analyse opgør bestanden af forældrekøbte boliger og undersøger boligernes type, størrelse og beliggenhed. Derudover ser analysen på beboernes og ejernes karakteristika, såsom køn, alder, uddannelsesstatus og formue., 4. april 2025, Af Emilie Rune Hegelund, Fenja Søndergaard Møller og Jakob Holmgaard , Hovedkonklusioner:, I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig, fordelt på 27.400 boliger., Boligerne omfattede både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.)., Forældrekøbte boliger er mindre end øvrige ejerboliger., Blandt forældrekøbte ejerlejligheder var 72 pct. under 75 kvm, mens det samme gjaldt 40 pct. af de øvrige lejligheder. For forældrekøbte enfamiliehuse var 56 pct. under 125 kvm, mens andelen var 34 pct. for øvrige enfamiliehuse., Forældrekøb udgør 9 pct. af ejerlejlighederne i København og Aarhus., Andelen af forældrekøb var højere blandt de mindre ejerlejligheder. For ejerlejligheder på 50-74 kvm var andelen af forældrekøb 17 pct. i Københavns Kommune og 12 pct. i Aarhus Kommune., Beboerne i forældrekøbte boliger omfatter både ejernes børn, samboende og børn af beboerne., For forældrekøbte ejerlejligheder var 63 pct. af beboerne børn af ejerne, 31 pct. var samboende (fx kærester, ægtefæller eller venner), og 6 pct. var børn af beboerne. Blandt beboerne i enfamiliehuse var fordelingen mere lige mellem de tre grupper, idet 44 pct. var børn af ejerne, 26 pct. var samboende og 30 pct. var børn af beboerne., Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder er typisk unge på 20-29 år., Blandt beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder, der var børn af ejerne, var 74 pct. 20-29 år. For beboere i forældrekøbte enfamiliehuse var andelen 28 pct., mens andelen af 20-29-årige i befolkningen generelt var 13 pct., Ejere af forældrekøbte boliger har typisk højere indkomst og større formue end andre boligejere., Blandt 50-69-årige ejere af forældrekøb i 2023 tilhørte 41 pct. den øverste indkomstgruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 15 pct. For formue lå 44 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger i den øverste formuegruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 14 pct., Hent som pdf, Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene? (pdf), 27.400 forældrekøbte boliger ultimo 2023, Denne analyse opgør antallet af forældrekøbte boliger i Danmark i slutningen af 2023. En forældrekøbt bolig forstås som en privat- eller virksomhedsejet ejerbolig, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Andelsboliger er ikke med i analysen, da tilgængelige data aktuelt ikke giver mulighed for at identificere ejerne til de enkelte andelsbeviser., Analysen opgør antallet af forældrekøb ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer. Se nærmere om analysens datagrundlag i boks 1., I slutningen af 2023 var der 27.400 forældrekøbte boliger ud af 1.325.700 beboede ejerboliger i Danmark. De forældrekøbte boliger blev beboet af i alt 53.700 personer., Forældrekøbte boliger omfatter både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.). Figur 1 viser fordelingen af forældrekøbte boliger og øvrige beboede ejerboliger i henhold til beboelsesareal og boligtype. Det ses, at forældrekøb var hyppigere blandt ejerlejligheder under 75 kvm og enfamiliehuse under 125 kvm end de tilsvarende boligtyper med større beboelsesareal. Mere end halvdelen af de forældrekøbte ejerlejligheder havde således en størrelse på 50-74 kvm (58 pct.), mens den hyppigste størrelse på forældrekøbte enfamiliehuse var på 100-124 kvm (30 pct.). Andelen af øvrige beboede ejerlejligheder på 50-74 kvm var langt mindre (32 pct.), selvom denne størrelse dog var den hyppigst forekomne. For øvrige beboede enfamiliehuse var den hyppigste størrelse på 150 kvm og derover (40 pct.)., Figur 1. Forældrekøb og øvrige beboede ejerboliger fordelt efter boligtype og beboelsesareal. 2023, Anm.: Figuren omfatter samtlige beboede ejerboliger med et beboelsesareal på 25-750 kvm., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Langt størstedelen af forældrekøbte ejerlejligheder var beliggende i landets fire største kommuner - København (43 pct.), Aarhus (17 pct.), Odense (4 pct.) og Aalborg (5 pct.) - samt Frederiksberg (7 pct.), jf. figur 2. Dette hænger blandt andet sammen med, at der i disse kommuner er et højere udbud af videregående uddannelser. Forældrekøbte enfamiliehuse var i modsætning hertil primært beliggende i landets øvrige kommuner (89 pct.). Det kan hænge sammen med, at beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse i mindre grad er under uddannelse end beboerne i forældrekøbte lejligheder, jf. nedenstående afsnit., Figur 2. Forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beliggenhedskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 1. Definition af forældrekøbte boliger og datagrundlag , I denne analyse defineres forældrekøb som en beboet bolig, der ikke er beboet af ejerne, og hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Definitionen af forældrekøb inkluderer også boliger, der juridisk ejes af en virksomhed, men som beboes af børn, hvis forældre er ejere af virksomheden., Forældrekøbte boliger identificeres med udgangspunkt i Ejerregistret ultimo 2023. Ejerregistret omfatter ejere af ejerboliger, men ikke andels- og lejeboliger. Mere end en tredjedel af etageboligerne i København er , andelsboliger, , men mange andelsboligforeninger kræver, at andelshaveren selv bebor boligen. Det betyder, at det ikke er tilladt at købe en andelsbolig og udleje den til eksempelvis et barn. Dog varierer reglerne fra forening til forening. Nogle foreninger tillader forældrekøb, enten generelt eller under visse betingelser (fx krav om bestyrelsens godkendelse eller en begrænset lejeperiode)., Analysen omfatter både privat- og virksomhedsejede boliger. Der inkluderes kun boliger med identificerbare ejere. For de privatejede boliger er ejerne registreret i Ejerregistret. For de virksomhedsejede boliger er ejerne identificeret ud fra Danmarks Statistiks Deltagerregister, som er baseret på oplysninger fra , Det Centrale Virksomhedsregister, . De virksomhedsejede boliger er afgrænset på en række parametre. Først er Deltagerregistret afgrænset til kun at omfatte virksomhedsejere. Dernæst er data afgrænset til kun at omfatte virksomhedsformerne , enkeltmandsfirmaer, , , interessentskaber mv., , , anpartsselskaber, og , aktieselskaber, . Efterfølgende frasorteres ejere i , anparts-, og , aktieselskaber, , som har en ejerandel på under 50 pct., ligesom , interessentskaber mv., med mere end to ejere frasorteres. Det gør ikke nogen forskel for analysens hovedresultater, om ejerandelen sættes til fx 25 pct. Boliger, som ejes af mere end én virksomhed, frasorteres, da vi ikke her kan identificere ejerfordelingen mellem virksomhederne. Samlet set er der 1.400 virksomhedsejede boliger med 3.000 beboere ud af de i alt 27.400 forældrekøbte ejerboliger med 53.700 beboere., Boligerne kobles med oplysninger fra , Boligopgørelsen, for at afgrænse til beboede boliger. Herefter tilføjes oplysninger om boligejernes bopælsadresse og juridiske familierelationer fra , Befolkningsstatistikregistret, . Disse oplysninger bruges til yderligere at afgrænse data, således at der kun inkluderes boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne., De identificerede beboere i forældrekøbte boliger kobles efterfølgende med oplysninger om køn og alder fra , Befolkningsstatistikregistret, samt uddannelsesstatus fra , Elevregistret, ., Ligeledes kobles de identificerede ejere af forældrekøbte boliger med oplysninger om køn, alder og bopælskommune fra , Befolkningsstatistikregistret, samt oplysninger om deres families ækvivalerede disponible indkomst fra , Indkomststatistikregistret, og deres families samlede nettoformue fra statistikregistret , Formue og gæld, . Nettoformuen er værdien af samtlige formue- og gældsposter trukket fra hinanden. Formueposter omfatter både reale aktiver såsom boliger og biler, finansielle formuer og pensionsformuer, hvorfor værdien af forældrekøbte boliger indgår i ejernes samlede formue. Hvis der er stiftet gæld i forbindelse med forældrekøbet, indgår dette tilsvarende som en gældspost., Den aktuelle analyse fokuserer udelukkende på bestanden af forældrekøbte boliger i 2023, da en ændring i leverancen af ejendomsdata fra 2020 og frem indebærer, at tidligere ejendomsdata ikke er sammenlignelige med de nuværende. Hvis man kigger på bestanden af forældrekøbte boliger i 2020 (, N, =30.600), så var 15.600 (51 pct.) stadig ejet af mindst én af de samme ejere i 2023, 15.200 (50 pct.) var stadig beboet af mindst én af de samme beboere, og 4.500 (15 pct.) var overdraget til mindst ét af ejernes børn., I de kommuner, hvor der er flest forældrekøbte boliger og flest studerende, udgør forældrekøbte lejligheder knap 10 pct. af den samlede bestand af ejerlejligheder. Ultimo 2023 udgjorde forældrekøbte lejligheder således 9 pct. af alle ejerlejligheder i kommunerne København og Aarhus og 8 pct. af alle ejerlejligheder i Frederiksberg Kommune. I Odense Kommune var andelen på 6 pct., og i Aalborg Kommune var andelen 5 pct., mens landsgennemsnittet var 6 pct., jf. figur 3., [note 1], Figur 3. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder. Den stiplede linje viser andelen af forældrekøbte ejerlejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i hele landet., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Forældrekøbte lejligheder udgør en større andel af de mindre ejerlejligheder end af større ejerlejligheder. I figur 4 er alle ejerlejligheder i førnævnte fem kommuner inddelt i størrelsesgrupper. Herefter beregnes andelen af forældrekøb i forskellige størrelsesgrupper og kommuner. Figuren viser, at andelen af forældrekøb er højest blandt mindre ejerlejligheder. I kommunerne København (17 pct.), Frederiksberg (15 pct.) og Aarhus (12 pct.) var det således mellem hver sjette og ottende ejerlejlighed på 50-74 kvm, som var forældrekøb, mens det i kommunerne Odense og Aalborg drejede sig om 8 pct. af alle ejerlejligheder på 50-74 kvm. Den næst-hyppigste lejlighedsstørrelse blandt forældrekøb i de fem kommuner var ejerlejligheder under 50 kvm, hvor den højeste andel af forældrekøb udgjorde 13 pct. (København), og den laveste andel udgjorde 5 pct. (Odense)., Figur 4. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner og størrelsesgrupper. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Beboersammensætningen i forældrekøbte boliger, Kun lidt over halvdelen (54 pct.) af beboerne i forældrekøbte boliger var børn af boligens ejer(e). De resterende beboere boede sammen med et eller flere af ejerens børn og omfattede både børn af beboerne og reelle samboende., Der er forskel på beboersammensætningen på tværs af boligtypen. Figur 5 viser, hvordan beboerne i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordeler sig med hensyn til, hvorvidt de er børn af boligejerne, børn af boligens beboere eller samboende. For forældrekøbte ejerlejligheder udgjordes beboerne hovedsageligt af børn af boligejerne (63 pct.) og disses samboende (31 pct.), mens andelen af børn af beboere var betydeligt mindre (6 pct.). For forældrekøbte enfamiliehuse udgjordes beboerne ligeledes oftest af børn af boligejerne (44 pct.), men her var andelen af børn af beboere (30 pct.) og andelen af samboende (26 pct.) tæt på samme størrelse. De hyppigst forekomne beboersammensætninger var hhv. én beboer, som var barn af boligejeren (41 pct.), samt to beboere, hvoraf kun den ene var barn af boligejeren (36 pct.)., Figur 5. Beboere i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beboerstatus. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., De nedenstående afsnit fokuserer på de 54 pct. af beboerne i forældrekøbte boliger, som er børn af boligejerne. Figur 6 viser, hvordan denne gruppe af beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordeler sig på aldersgrupper., [note 2], Figuren viser, at beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 primært var unge i aldersgrupperne 20-29 år (74 pct.) og 30-39 år (18 pct.), mens beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse primært var personer i aldersgrupperne 20-29 år (28 pct.), 30-39 år (28 pct.) og 40-49 år (20 pct.)., [note 3], Figur 6. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter alder. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Hvor længe har beboerne boet i forældrekøbte boliger?, Størstedelen af beboerne i forældrekøbte boliger, især forældrekøbte ejerlejligheder, har kun boet i boligen en kortere årrække. Figur 7 viser, hvor længe de beboere, som var børn af boligejerne, havde boet i en forældrekøbt lejlighed eller et enfamiliehus. For forældrekøbte lejligheder havde 30 pct. boet i boligen mindre end 2 år, 30 pct. havde boet i boligen 2-3 år, og 17 pct. havde boet i boligen 4-5 år. For forældrekøbte enfamiliehuse havde 27 pct. boet i boligen mindre end 2 år, og 20 pct. havde boet i boligen 2-3 år. Til gengæld havde mere end hver femte beboer (23 pct.) i enfamiliehusene boet i boligen mindst 10 år., Figur 7. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter, hvor længe de har boet i boligen. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Beboernes uddannelsesstatus, Andelen af personer, som var under uddannelse i 2023, varierede på tværs af aldersgrupper, men var i de fleste tilfælde højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt beboere i forældrekøbte enfamiliehuse, jf. figur 8., [note 4], Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. For de resterende aldersgrupper, med undtagelse af aldersgruppen 50+ år, var andelen af personer under uddannelse højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse. Forskellene var særligt udtalte for aldersgrupperne 20-29 år og 30-39 år, hvor hhv. 57 pct. og 13 pct. af beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder var under uddannelse, mens det blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse drejede sig om hhv. 29 pct. og 9 pct., [note 5], Figur 8. Andelen af personer under uddannelse i forskellige aldersgrupper blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Elevregistret., Flest beboere bor i forældrekøb ejet af begge forældre, I et forældrekøb kan boligen ejes af mor eller far eller begge - oftest er det begge forældre, der står som ejere. Figur 9 viser andelen af beboere i forældrekøb, hvor det er hhv. mor, far eller begge, som ejer boligen. Det ses, at for 39 pct. af beboerne ejede begge forældre boligen, mens det i 37 pct. af tilfældene kun var far, der stod som ejer. De resterende 24 pct. boede i en bolig, som kun mor ejede., Figur 9. Beboere i forældrekøbte boliger fordelt efter tilknytning til boligejer. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 2. Omvendte forældrekøb , Denne analyse omhandler forældrekøb, hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Det er dog også muligt at opgøre og undersøge såkaldte omvendte forældrekøb, altså boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er forældre til mindst én af ejerne. Omvendte forældrekøb omfatter både boliger, hvor børn har købt en bolig til deres forældre, men også boliger, hvor forældrene har overdraget ejerskabet til børnene, men har beholdt brugsretten., Ultimo 2023 var der 12.500 personer, som boede i et omvendt forældrekøb fordelt på 8.700 boliger. Størstedelen af de omvendte forældrekøb havde enten én eller to beboere (hhv. 63 og 33 pct.)., Beboerne i de omvendte forældrekøb var hovedsageligt ældre, som var tæt på eller havde krydset folkepensionsalderen - således var 28 pct. 65-74 år, mens 38 pct. var 75-84 år. Desuden var 62 pct. af beboerne kvinder., Ejerne af forældrekøb, De 27.400 forældrekøbte boliger i 2023 havde i alt 36.200 ejere. Aldersfordelingen blandt beboere i forældrekøb, som er børn af boligejerne (figur 6), afspejler sig i alderssammensætningen blandt ejerne af forældrekøb. Ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 var hovedsageligt voksne i alderen 50-59 år og 60-69 år, jf. figur 10. Disse to aldersgrupper udgjorde hhv. 45 pct. og 32 pct. af ejerne. Der var dog også en betydelig andel af ejere på 70-79 år (12 pct.), mens andelen af ejere under 50 år eller på 80 år eller derover var betydeligt lavere., [note 6], Figur 10. Ejere af forældrekøbte boliger fordelt efter alder. 2023, Anm.: Figuren inkluderer alle 36.200 ejere af forældrekøbte boliger., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Vi opdeler nu samtlige personer i alderen 50-69 år med børn - både hjemmeboende og udeboende - i ti lige store grupper rangordnet efter hhv. , familiens ækvivalerede disponible indkomst, og familiens , nettoformue, (såkaldte indkomst- og formuedeciler)., Figur 11 viser andelen af ejere af forældrekøbte boliger og øvrige boligejere i alderen 50-69 år i de ti indkomst- og formuedeciler i 2023. Hvis familiens indkomst og formue ikke hænger sammen med, om man ejer en bolig, så vil andelen af ejere være ligeligt fordelt på tværs af de ti indkomst- og formuedeciler (svarende til den stiplede linje i figur 11). Som det ses af figuren, var der imidlertid hhv. 41 pct. og 19 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste indkomstgrupper. Ligeledes var der hhv. 44 pct. og 21 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste formuegrupper. Øvrige boligejere var ligeledes overrepræsenterede i de øverste deciler, men i mindre grad. Blandt de øvrige boligejere tilhørte 15 pct. den øverste indkomstgruppe, mens 14 pct. tilhørte den øverste formuegruppe. Det er i denne forbindelse væsentligt at bemærke, at værdien af en forældrekøbt bolig indgår i opgørelsen af ejernes samlede formue, jf. boks 1., Figur 11. Ejere af forældrekøbte boliger i alderen 50-69 år fordelt efter indkomst- og formuedeciler. 2023, Anm.: Indkomst refererer til familiens ækvivalerede disponible indkomst, mens formue refererer til familiens samlede nettoformue. Opdelingen i indkomst- og formuedeciler er baseret på familier, hvor mindst én person er i alderen 50-69 år og har et eller flere børn., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret, Indkomststatistikregistret og Formue og gæld., Andelen af ejere af forældrekøbte boliger i 2023 var højest i kommunerne nord for København. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af 50-69-årige i hver kommune, som ejer en forældrekøbt bolig, så var andelene højst i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, hvor hhv. 5 pct., 5 pct. og 4 pct. ejede en forældrekøbt bolig, jf. figur 12 og bilag 1, tabel 1., Figur 12. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig fordelt efter bopælskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Disse geografiske forskelle er blandt andet et udtryk for indkomst- og formueforskelle på tværs af landets kommuner. Hvis man kun betragter personer i højeste indkomst- og formuekvartil er der fortsat forskelle mellem kommunerne - men som det ses i bilag 1, tabel 2 og tabel 3, er det ikke entydigt kommuner med de højeste indkomster og formuer, som har de højeste andele. Blandt personer i øverste indkomstkvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Samsø og Gentofte (8 pct. i begge kommuner) og lavest i kommunerne Tårnby, Langeland og Brøndby (3 pct. i alle tre kommuner). Blandt personer i øverste formuekvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Gentofte, Hørsholm og Rudersdal (hhv. 8 pct., 7 pct. og 7 pct.) samt lavest i kommunerne Brøndby og Tårnby (3 pct. i begge kommuner). Ud over økonomien kan afstanden til studiestederne også tænkes at have betydning for forældrekøb., Bilag, Bilag 1. Ejere af forældrekøbte boliger i kommuner, Tabel 1. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 20 528, 1 082, 5,3, Rudersdal, 15 283, 713, 4,7, Hørsholm, 7 011, 304, 4,3, Lyngby-Taarbæk, 14 241, 518, 3,6, Furesø, 10 946, 385, 3,5, Allerød, 6 873, 224, 3,3, Dragør, 3 984, 118, 3,0, Solrød, 6 058, 172, 2,8, Hillerød, 14 387, 393, 2,7, Helsingør, 18 896, 490, 2,6, Fredensborg, 11 556, 295, 2,6, Egedal, 11 891, 296, 2,5, Aarhus, 72 237, 1 796, 2,5, Roskilde, 24 151, 589, 2,4, Gladsaxe, 16 468, 396, 2,4, Vallensbæk, 3 579, 85, 2,4, Frederiksberg, 22 456, 522, 2,3, Gribskov, 13 256, 307, 2,3, Lejre, 8 198, 187, 2,3, Skanderborg, 16 291, 359, 2,2, Ærø, 2 027, 44, 2,2, Kerteminde, 7 017, 142, 2,0, Samsø, 1 304, 26, 2,0, Odder, 6 773, 135, 2,0, Greve, 13 641, 270, 2,0, Middelfart, 11 687, 231, 2,0, Assens, 11 933, 232, 1,9, Køge, 17 006, 330, 1,9, Fanø, 1 084, 21, 1,9, Jammerbugt, 10 883, 210, 1,9, Odense, 46 379, 894, 1,9, Rødovre, 10 301, 191, 1,9, Svendborg, 16 362, 303, 1,9, Syddjurs, 12 736, 234, 1,8, København, 120 178, 2 187, 1,8, Guldborgsund, 17 650, 321, 1,8, Kalundborg, 14 430, 262, 1,8, Læsø, 608, 11, 1,8, Esbjerg, 30 563, 545, 1,8, Ballerup, 12 555, 222, 1,8, Brønderslev, 9 786, 173, 1,8, Bornholm, 12 212, 215, 1,8, Vordingborg, 14 029, 246, 1,8, Aalborg, 49 519, 866, 1,7, Rebild, 7 914, 138, 1,7, Norddjurs, 11 042, 192, 1,7, Frederikshavn, 17 627, 304, 1,7, Hedensted, 13 313, 225, 1,7, Ringsted, 9 721, 164, 1,7, Odsherred, 10 331, 173, 1,7, Lemvig, 5 933, 99, 1,7, Sorø, 8 839, 147, 1,7, Frederikssund, 13 835, 230, 1,7, Billund, 7 179, 118, 1,6, Nordfyns, 8 793, 143, 1,6, Holbæk, 20 655, 333, 1,6, Glostrup, 5 781, 93, 1,6, Stevns, 7 211, 116, 1,6, Hjørring, 18 396, 295, 1,6, Høje-Taastrup, 12 657, 200, 1,6, Kolding, 24 258, 383, 1,6, Lolland, 12 449, 195, 1,6, Silkeborg, 25 797, 399, 1,5, Næstved, 23 336, 360, 1,5, Halsnæs, 9 584, 147, 1,5, Herlev, 7 185, 110, 1,5, Struer, 6 017, 92, 1,5, Nyborg, 9 372, 143, 1,5, Herning, 23 051, 350, 1,5, Vejen, 11 364, 170, 1,5, Varde, 14 054, 210, 1,5, Holstebro, 14 911, 221, 1,5, Thisted, 12 157, 179, 1,5, Fredericia, 14 299, 208, 1,5, Hvidovre, 12 575, 182, 1,4, Faaborg-Midtfyn, 14 864, 214, 1,4, Vesthimmerlands, 10 244, 147, 1,4, Favrskov, 12 513, 178, 1,4, Vejle, 30 683, 434, 1,4, Ringkøbing-Skjern, 15 553, 217, 1,4, Randers, 26 026, 354, 1,4, Faxe, 11 075, 148, 1,3, Viborg, 25 766, 341, 1,3, Tønder, 11 110, 147, 1,3, Slagelse, 21 809, 285, 1,3, Mariagerfjord, 12 257, 159, 1,3, Ikast-Brande, 10 955, 141, 1,3, Aabenraa, 16 740, 215, 1,3, Sønderborg, 21 121, 266, 1,3, Horsens, 23 222, 292, 1,3, Morsø, 5 828, 73, 1,3, Tårnby, 11 104, 139, 1,3, Skive, 12 974, 160, 1,2, Ishøj, 5 335, 63, 1,2, Haderslev, 15 620, 177, 1,1, Albertslund, 6 325, 69, 1,1, Langeland, 4 076, 41, 1,0, Brøndby, 9 073, 71, 0,8, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Tabel 2. Personer i alderen 50-69 år i højeste indkomstkvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Samsø, 134, 11, 8,2, Gentofte, 8 077, 662, 8,2, Rudersdal, 6 017, 427, 7,1, Ærø, 214, 15, 7,0, Hørsholm, 2 661, 183, 6,9, Bornholm, 1 092, 75, 6,9, Lyngby-Taarbæk, 4 805, 306, 6,4, Aarhus, 15 115, 942, 6,2, Guldborgsund, 1 937, 120, 6,2, Lolland, 997, 61, 6,1, Furesø, 3 590, 217, 6,0, Odense, 7 612, 451, 5,9, Helsingør, 4 151, 241, 5,8, Jammerbugt, 1 312, 75, 5,7, Allerød, 2 333, 132, 5,7, Hillerød, 3 764, 209, 5,6, Fanø, 199, 11, 5,5, Solrød, 1 782, 98, 5,5, Læsø, 55, 3, 5,5, København, 23 187, 1 259, 5,4, Kerteminde, 1 035, 56, 5,4, Hjørring, 2 341, 126, 5,4, Middelfart, 1 992, 105, 5,3, Fredensborg, 3 024, 159, 5,3, Frederiksberg, 5 685, 297, 5,2, Norddjurs, 1 264, 66, 5,2, Vejen, 1 554, 81, 5,2, Svendborg, 2 559, 133, 5,2, Skanderborg, 3 622, 188, 5,2, Assens, 1 447, 75, 5,2, Gladsaxe, 4 034, 208, 5,2, Dragør, 1 340, 68, 5,1, Frederikshavn, 2 286, 115, 5,0, Esbjerg, 4 801, 239, 5,0, Kalundborg, 2 462, 122, 5,0, Roskilde, 6 352, 311, 4,9, Odder, 1 291, 63, 4,9, Odsherred, 1 235, 60, 4,9, Gribskov, 2 863, 139, 4,9, Syddjurs, 2 105, 102, 4,8, Ishøj, 682, 33, 4,8, Køge, 3 404, 164, 4,8, Struer, 770, 37, 4,8, Vordingborg, 1 787, 85, 4,8, Lemvig, 824, 39, 4,7, Aalborg, 8 538, 401, 4,7, Rødovre, 1 795, 84, 4,7, Thisted, 1 368, 64, 4,7, Lejre, 1 915, 89, 4,6, Egedal, 3 358, 156, 4,6, Herning, 3 704, 171, 4,6, Nordfyns, 1 084, 50, 4,6, Ballerup, 2 498, 115, 4,6, Nyborg, 1 254, 56, 4,5, Brønderslev, 1 254, 56, 4,5, Sorø, 1 463, 65, 4,4, Herlev, 1 337, 59, 4,4, Holbæk, 3 815, 167, 4,4, Vallensbæk, 895, 39, 4,4, Fredericia, 2 309, 100, 4,3, Morsø, 579, 25, 4,3, Rebild, 1 415, 61, 4,3, Høje-Taastrup, 2 221, 95, 4,3, Ringsted, 1 702, 72, 4,2, Kolding, 4 200, 177, 4,2, Varde, 2 073, 87, 4,2, Næstved, 3 625, 152, 4,2, Hvidovre, 2 197, 92, 4,2, Skive, 1 604, 67, 4,2, Glostrup, 1 055, 44, 4,2, Sønderborg, 2 777, 113, 4,1, Holstebro, 2 336, 95, 4,1, Greve, 3 469, 141, 4,1, Vesthimmerlands, 1 206, 49, 4,1, Aabenraa, 2 049, 83, 4,1, Hedensted, 2 159, 87, 4,0, Frederikssund, 2 836, 114, 4,0, Randers, 3 634, 146, 4,0, Faxe, 1 739, 69, 4,0, Viborg, 4 134, 164, 4,0, Silkeborg, 4 951, 196, 4,0, Slagelse, 3 128, 123, 3,9, Mariagerfjord, 1 681, 66, 3,9, Ringkøbing-Skjern, 2 255, 87, 3,9, Stevns, 1 246, 48, 3,9, Favrskov, 2 431, 92, 3,8, Faaborg-Midtfyn, 1 862, 69, 3,7, Ikast-Brande, 1 559, 57, 3,7, Billund, 1 206, 43, 3,6, Vejle, 5 911, 208, 3,5, Haderslev, 1 964, 69, 3,5, Albertslund, 803, 28, 3,5, Horsens, 3 591, 125, 3,5, Tønder, 1 142, 38, 3,3, Halsnæs, 1 549, 51, 3,3, Tårnby, 2 408, 74, 3,1, Langeland, 333, 10, 3,0, Brøndby, 1 148, 33, 2,9, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Indkomstregistret., Tabel 3. Personer i alderen 50-69 år i højeste formuekvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 8 049, 661, 8,2, Hørsholm, 2 591, 193, 7,4, Rudersdal, 5 849, 425, 7,3, Ærø, 286, 19, 6,6, Lolland, 1 010, 67, 6,6, Helsingør, 4 003, 262, 6,5, Samsø, 184, 12, 6,5, Guldborgsund, 2 048, 132, 6,4, Lyngby-Taarbæk, 4 809, 307, 6,4, Aarhus, 16 201, 1 006, 6,2, Vordingborg, 1 656, 101, 6,1, Furesø, 3 657, 223, 6,1, Odder, 1 219, 74, 6,1, Norddjurs, 1 230, 74, 6,0, Kerteminde, 992, 59, 5,9, Assens, 1 351, 80, 5,9, Kalundborg, 2 100, 124, 5,9, Hillerød, 3 731, 217, 5,8, Odense, 7 679, 445, 5,8, Solrød, 1 727, 99, 5,7, Frederikshavn, 2 274, 127, 5,6, Gribskov, 2 755, 152, 5,5, Bornholm, 1 484, 81, 5,5, Sorø, 1 341, 73, 5,4, Skanderborg, 3 649, 198, 5,4, Jammerbugt, 1 445, 78, 5,4, Allerød, 2 487, 134, 5,4, Køge, 3 103, 166, 5,3, Gladsaxe, 4 018, 214, 5,3, Fredensborg, 3 023, 161, 5,3, Lemvig, 853, 45, 5,3, Roskilde, 6 121, 322, 5,3, Brønderslev, 1 201, 63, 5,2, Syddjurs, 2 183, 114, 5,2, København, 22 907, 1 194, 5,2, Hjørring, 2 369, 123, 5,2, Vejen, 1 542, 80, 5,2, Næstved, 3 176, 164, 5,2, Lejre, 1 765, 91, 5,2, Middelfart, 1 807, 93, 5,1, Svendborg, 2 671, 137, 5,1, Dragør, 1 426, 73, 5,1, Esbjerg, 5 011, 252, 5,0, Odsherred, 1 249, 62, 5,0, Frederiksberg, 6 268, 311, 5,0, Thisted, 1 666, 82, 4,9, Holbæk, 3 422, 165, 4,8, Ishøj, 646, 31, 4,8, Rødovre, 1 888, 90, 4,8, Aabenraa, 2 214, 105, 4,7, Morsø, 655, 31, 4,7, Fredericia, 2 129, 100, 4,7, Struer, 788, 37, 4,7, Vesthimmerlands, 1 263, 59, 4,7, Aalborg, 8 417, 391, 4,6, Herning, 3 936, 182, 4,6, Læsø, 65, 3, 4,6, Vallensbæk, 978, 45, 4,6, Nordfyns, 1 087, 50, 4,6, Ringsted, 1 523, 70, 4,6, Slagelse, 2 829, 128, 4,5, Nyborg, 1 240, 56, 4,5, Faaborg-Midtfyn, 1 908, 86, 4,5, Egedal, 3 364, 150, 4,5, Frederikssund, 2 740, 122, 4,5, Skive, 1 691, 75, 4,4, Faxe, 1 486, 65, 4,4, Kolding, 3 945, 172, 4,4, Billund, 1 218, 53, 4,4, Greve, 3 425, 149, 4,4, Fanø, 207, 9, 4,3, Herlev, 1 336, 58, 4,3, Rebild, 1 475, 64, 4,3, Glostrup, 1 022, 44, 4,3, Randers, 3 233, 139, 4,3, Silkeborg, 5 034, 214, 4,3, Stevns, 1 112, 47, 4,2, Halsnæs, 1 398, 59, 4,2, Ballerup, 2 647, 111, 4,2, Viborg, 4 191, 175, 4,2, Varde, 2 292, 95, 4,1, Holstebro, 2 537, 105, 4,1, Ringkøbing-Skjern, 2 519, 104, 4,1, Høje-Taastrup, 2 243, 92, 4,1, Ikast-Brande, 1 564, 64, 4,1, Hedensted, 2 096, 85, 4,1, Sønderborg, 2 817, 114, 4,0, Mariagerfjord, 1 682, 68, 4,0, Favrskov, 2 443, 98, 4,0, Tønder, 1 327, 52, 3,9, Vejle, 5 440, 210, 3,9, Horsens, 3 345, 129, 3,9, Hvidovre, 2 430, 88, 3,6, Haderslev, 2 068, 74, 3,6, Albertslund, 843, 29, 3,4, Langeland, 391, 13, 3,3, Brøndby, 1 306, 39, 3,0, Tårnby, 2 538, 71, 2,8, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Formue og gæld., Noter, Andelen af forældrekøbte enfamilieshuse i disse fem kommuner svingede mellem 6 pct. og 0,3 pct. , [ ↑ ], Det ses af figuren, at der var beboere i forældrekøb, som var hhv. 0-9 år og 10-19 år. Det omfatter fx tilfælde, hvor mor og barn bor sammen i en bolig, som ejes af far, men hvor far ikke selv bor i boligen - samt tilfælde, hvor far og barn bor sammen i en bolig, som ejes af mor, men som mor ikke selv bor i. , [ ↑ ], Beboere i forældrekøb er generelt overrepræsenterede i aldersgrupperne 20-29 år (56 pct.) og 30-39 år (22 pct.), hvis man sammenligner med den øvrige befolknings aldersfordeling, hvor kun 13 pct. tilhører aldersgruppen 20-29 år og 13 pct. tilhører aldersgruppen 30-39 år. , [ ↑ ], Opgørelsen tager udgangspunkt i beboernes uddannelsesstatus ultimo september 2023. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af beboerne i forældrekøbte boliger, som enten var i gang med en uddannelse, da de , flyttede ind, i deres bolig, eller startede på en uddannelse , inden for et år efter indflytning, , så var andelene endnu højere for samtlige grupper på nær de 16-19-årige. , [ ↑ ], I den øvrige befolkning var andelen under uddannelse 82 pct. for de 16-19-årige, dvs. højere end andelen blandt beboere i både forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. For de 20-29-årige var andelen under uddannelse 34 pct. i den øvrige befolkning, dvs. lavere end blandt beboerne i forældrekøbte lejligheder, men højere end andelen blandt beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , [ ↑ ], Hvis man kigger på ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 (N=36.200), var der en lidt højere andel af mænd (55 pct.) end kvinder (45 pct.). , [ ↑ ], Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11, Mail: , ehe@dst.dk, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56, Mail: , jho@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/55602-foraeldrekoebte-boliger-hvem-er-beboerne-og-hvem-er-foraeldrene

    Analyse

    Analyser: Vikarlektioner i folkeskolen

    Foto: Colourbox, I 2023 lancerede Danmarks Statistik Lærer-elevregistret for grundskolen, der er baseret på data fra Aula-platformen og Unilogin. Registret giver som noget nyt mulighed for at koble lektionerne på skoleskemaet direkte til lærere og elever., Denne analyse præsenterer Lærer-elevregistret for grundskolen og viser, hvordan registret fx kan anvendes til at opgøre andelen af vikarlektioner i folkeskolen ud fra skolernes registreringer. Analysen undersøger blandt andet omfanget af vikarlektioner i skoleåret 2022/2023 fordelt på fag og klassetrin., 3. juli 2025, Af Fenja Søndergaard Møller og Eva Lotti Hansen , Hovedkonklusioner:, Analysen af vikarlektioner omfatter 25,2 mio. lektioner for skoleåret 2022/2023., Lektionerne fordeler sig på 872 folkeskoler, hvilket svarer til 81,4 pct. af alle folkeskoler i Danmark., Andelen af vikarlektioner kan opgøres ud fra lektionens status., Lektionerne er registreret med en status som , normal, eller , vikar, . I alt 11,9 pct. af alle lektioner er registreret som vikarlektioner i skoleåret 2022/2023. Vikarlektioner kan varetages af både vikaransatte, lærere eller andet personale, der med kort varsel dækker ind for den faste lærer., Der er forskel på andelen af vikarlektioner på tværs af fag., Andelen er højest for lektioner, der ikke er bekendtgørelsesfag, fx , Understøttende undervisning, eller temadage. Blandt disse lektioner er 16,9 pct. registreret som vikarlektioner. , Håndværk og design samt madkundskab, har den næsthøjeste andel på 15,0 pct. Andelen i , Dansk, er 10,0 pct., mens andelen i , Matematik, er 10,6 pct., Andelen af vikarlektioner er lavest i afgangsklasserne., For 10. klasserne er andelen af vikarlektioner 6,3 pct., mens den er 8,1 pct. for 9. klasserne. De højeste andele af vikarlektioner er på mellemtrinnet, især for 5. klasserne, hvor andelen er 13,2 pct., Over halvdelen af vikarlektionerne varetages af medarbejdere ansat som lærere eller pædagoger., I alt 53,7 pct. af vikarlektionerne varetages af ansatte lærere eller pædagoger, der vikarierer for den fraværende medarbejder. 42,8 pct. varetages af medarbejdere, der er ansat som vikarer, mens 3,5 pct. varetages af øvrige medarbejdere., Hent som pdf, Vikarlektioner i folkeskolen (pdf), Registrerede aktiviteter og lektioner i Lærer-elevregistret for grundskolen, I 2023 blev , Lærer-elevregistret for grundskolen (LER-grundskole), lanceret. Denne analyse præsentere LER-grundskole og viser, hvordan registret kan anvendes til at opgøre andelen af vikarlektioner i folkeskolen., LER-grundskole er baseret på data fra Aula-platformen, der indeholder information om aktiviteterne i folkeskolen. Data om medarbejdere og elever kommer fra Unilogin. De to datakilder gør det muligt at koble specifikke lektioner på skoleskemaet direkte til lærere og elever., [note 1], Analysen anvender det nyeste data, der omfatter skoleåret 2022/2023., [note 2], I forbindelse med analysen er de registrerede aktiviteter i LER-grundskole afgrænset og valideret. LER-grundskole er dog stadig nyt og relativt uudforsket., LER-grundskole indeholder aktiviteter, der ikke er reel undervisning. Samtidig er der aktiviteter, der overlapper helt eller delvist i tid for den samme klasse. Analysen afgrænser og validerer aktiviteterne i LER-grundskole til aktiviteter, der vurderes at være gennemført undervisning. Figur 1 viser de forskellige skridt fra 60,9 mio. registrerede aktiviteter til den endelige analysepopulation på 25,2 mio. lektioner for skoleåret 2022/2023. Frafaldet afspejler blandt andet, at fejloprettede lektioner ikke nødvendigvis fjernes fra Aula-platformen, ligesom platformen også kan bruges til at registrere aktiviteter, der ikke er undervisning (fx lærermøder)., Den største frasortering sker med afgrænsningen til aktiviteter med tilknyttede elever. Denne frasortering sikrer, at læreraktiviteter ikke indgår i analysepopulationen. Undervejs fjernes også dubletter, fx samme gruppe/klasse med flere aktiviteter på samme tidspunkt. Derudover afgrænses analysen til skoler med mindst 75 pct. registrerede undervisningslektioner ud af det samlede antal forventede lektioner. Denne afgræsning sikrer, at skolerne har gennemført en vis implementering af Aula-registreringerne. Overvejelserne om afgrænsning og validering er nærmere beskrevet i bilag 1., Figur 1. Afgrænsning og validering af analysepopulation. Skoleåret 2022/2023., Anm.: Skoler helt uden registrerede vikarlektioner frasorteres, når der fjernes dubletter. Alle aktiviteter vægtes til sidst efter deres varighed, så den endelig analysepopulation omfatter lektioner på 45 min. Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse., Kilde. , LER-grundskole, , , Institutionsregistret, , , Elevregistret, og , Børne- og undervisningsministeriet, Analysepopulationen på 25,2 mio. lektioner omfatter 872 skoler. Det svarer til 81,4 pct. ud af i alt 1.071 folkeskoler i Danmark., [note 3], De inkluderede skoler fordeler sig på 96 af landets 98 kommuner. Figur 2 viser hvor stor en andel af folkeskolerne i de forskellige kommuner, der indgår i analysen. Kortet viser, at der er skoler med fra alle landsdele. Det har ikke været muligt at undersøge, om der er en sammenhæng mellem de manglende skoler og brugen af vikarlektioner., Figur 2. Andelen af kommunens folkeskoler i analysepopulationen. Skoleåret 2022/2023., Kilde. , LER-grundskole, og , Institutionsregistret, ., Opgørelse af vikarlektioner med LER-grundskole, I LER-grundskole har alle undervisningslektioner fået tildelt en status som , normal, eller , vikar, . Skolerne foretager typisk fravær- og vikarregistreringen i andre it-systemer, hvorefter systemleverandørerne overfører en opdatering af lektionens status til Aula-platformen. Med LER-grundskole er det derfor muligt at opgøre folkeskolernes brug af vikarer ud fra skolernes registreringer. Tidligere er vikarlektioner hovedsageligt opgjort med afsæt i spørgeskemaer eller ud fra oplysninger om timelønnede lærere (løse vikarer)., Der kan være forskel på, hvordan skolerne opfatter og registrerer vikarlektioner, jf. boks 1. Længerevarende forløb med faste vikarer kan på nogle skoler fx være registreret som , normale, lektioner, mens andre skoler registrerer lektionerne i længere vikarforløb som vikarlektioner. Analysen har ikke undersøgt systematiske forskelle i varigheden af vikarforløbene på tværs af skoler., Boks 1. Undersøgelser af vikarer i folkeskolen , Der kan være forskelle i forståelsen af vikarlektioner på tværs af skoler og medarbejdere. , Vikarer i folkeskolen, fra VIVE undersøger forståelsen af vikarlektioner og konkluderer, at der er forskelle fra skole til skole. Ifølge VIVE's rapport opfatter nogle skoler det ikke som en vikartime, hvis en anden lærer fra årgangsteamet varetager undervisningen, selv om det ikke oprindeligt var påtænkt. Andre skoler har en mere bred forståelse af vikartimer som alle tilfælde, hvor underviseren er en anden end den planlagte., VIVE definerer selv vikartimer bredt som , undervisning, der grundet den tiltænkte undervisers fravær, må afholdes af en anden end den tiltænkte underviser., Her vil der også være tale om en vikartime, hvis en anden lærer (fx fra årgangsteamet) varetager timen. Omvendt er sygefravær, hvor der byttes timer - så man fx får matematik i stedet for dansk - ikke vikartime, såfremt gruppen har den tiltænkte lærer til den pågældende undervisningstime. Denne analyse er baseret på skolernes registreringer af fravær og vikarer, fx når den planlagte medarbejder meldes fraværende, og en alternativ medarbejder derfor kobles på lektionen., I , Notat om folkeskolernes brug af vikarer i undervisningen, har Undervisningsministeriet undersøgt brugen af vikartimer ud fra en stikprøve med 320 folkeskoler i 2018. Undersøgelsen estimerede, at 11,1 pct. af undervisningstimerne på overordnet niveau ikke blev gennemført som planlagt og dermed kunne betegnes som vikartimer., Danmark Læreforening, har undersøgt udviklingen i det gennemsnitlige antal løse vikarer baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Denne opgørelse ser dog ikke på antallet af lektioner., Københavns Kommune, har undersøgt faktorer, der påvirker karaktererne i dansk og matematik. Analysen ser blandt andet på vikarlektioner ud fra LER-grundskole. Analysen når frem til, at landsgennemsnittet for vikarlektionerne i dansk og matematik i 9. klasse er ca. 7 pct., CEPOS, har anvendt LER-grundskole til en opgørelse af vikarlektioner ud fra lektionernes status. Denne analyse frasorterer aflyste lektioner og ser kun på grundskoler, men der filtreres ikke på samme måde ift. fx elever og dubletter., Opgørelsen af vikarlektioner i denne analyse tager ikke højde for, at nogle lektioner har mange elever tilknyttet, imens andre har få elever tilknyttet. Vikarlektionerne og de normale lektioner ligner dog hinanden ift. elevantallet. I gennemsnit har vikarlektionerne tilknyttet 20,9 elever, og medianen er på 21 elever. For de normale lektioner er gennemsnittet 20,5 elever og medianen er 21 elever., Figur 3 viser andelen af vikarlektioner blandt lektioner grupperet efter elevantallet og for alle lektioner uafhængigt af antal elever. Andelen af vikarlektioner er højest for lektioner med 1-9 elever (13,3 pct.) og lavest for lektioner med 10-15 elever (10,7 pct.). I alt 11,9 pct. af alle lektionerne i analysepopulationen er registreret som vikarlektioner., Figur 3. Andelen af vikarlektioner for lektioner opdelt efter antallet af elever. Skoleåret 2022/2023., Kilde. , LER-grundskole, ., Andelen af vikarlektioner på tværs af fagbetegnelser, Lektionerne i LER-grundskole har tilknyttede fagbetegnelser. Fagbetegnelserne er hentet fra fritekstfeltet på Aula-platformen og omkodet til i alt 18 fag, jf. boks 2. Figur 4 viser alle lektionerne i analysepopulationen (N =25,2 mio. lektioner) fordelt på fagbetegnelser. Den største andel af lektionerne i analysepopulationen er , Dansk, (22,2 pct.). Herefter følger kategorien , Anden fagbetegnelse, (15,9 pct.), der omfatter aktiviteter ud over bekendtgørelsesfagene (fx , Adfærd, kontakt og trivsel, eller , Understøttende undervisning, ). Der kan dog være lektioner, der er placeret i kategorien , Anden fagbetegnelse, , selv om det reelt er bekendtgørelsesfag, jf. boks 2., Figur 4. Lektioner fordelt på fagbetegnelser på tværs af alle klassetrin. Skoleåret 2022/2023., Anm.: Kategorien , Øvrige, omfatter følgende fag: , Kristendomskundskab, , , Billedkunst, , , Fysik/Kemi, , , Biologi, , , Geografi, , , Samfundsfag, og , Valgfag, ., Kilde. , LER-grundskole, ., Der er forskel på andelen af vikarlektioner for de forskellige fag. Figur 5 viser andelen af vikarlektioner for de 18 fagbetegnelser. Andelene af vikarlektioner er højest for kategorien , Anden fagbetegnelse, (16,9 pct.) efterfulgt af , Håndværk og design samt madkundskab, (15,0 pct.). Andelen er lavest for , Børnehaveklasse, (9,0 pct.). Der tegner sig samme overordnede billede, hvis lektionerne afgrænses til lektioner med 20-25 elever., Figur 5. Andelen af vikarlektioner for forskellige fagbetegnelser. Skoleåret 2022/2023., Kilde. , LER-grundskole, ., Boks 2. Opgørelse af fagbetegnelser , De indberettede lektioner er beskrevet med en aktivitetsbetegnelse, der kommer fra et fritekstfelt i Aula-systemet. Hos Danmarks Statistik oversættes de indberettede aktivitetsbetegnelser via en tekstgenkendelsesalgoritme til en af 28 fagbetegnelser, der er beskrevet i , Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, ., Hvis ikke aktiviteten kan oversættes til en af de 28 fagbetegnelser, får den betegnelsen , Anden fagbetegnelse, (fx ture og temadage). Herefter er de 29 kategorier aggregeret til 18 kategorier, så aktiviteter såsom , Pædagogisk læringscenter, , , Understøttende undervisning, , , Adfærd, kontakt og trivsel, mv. lægges ind under , Anden fagbetegnelse, . , Børnehaveklasse, er sin egen kategori, da der ikke er deciderede fag på dette klassetrin (0. klasse)., Der er tilfælde, hvor institutionerne ikke har skrevet en tekst som har givet en indikation af, at der er tale om et bekendtgørelsesfag, selvom det i realiteten har været tilfældet. Derfor kan det ske, at bekendtgørelsesaktiviteter oversættes til , Anden fagbetegnelse, . Yderligere er der tekster, som bliver oversat forkert, fordi den fagtekst, som institutionerne har skrevet i Aula, bliver tolket forkert i oversættelsesprogrammet. Håndteringen af aktivitetsbetegnelserne og kategoriseringen i fag er nærmere beskrevet i , dækningsanalysen af LER, ., Andelen af vikarlektioner på tværs af klassetrin, Eleverne kan kobles til lektionerne ud fra deres grupper. Grupperne hentes fra Unilogin-platformen og omfatter både stamklasser, valgfagshold, årgange mv. Ud fra elevernes klassetrin i , Elevregistret, kan lektionernes klassetrin opgøres. Hvis der er elever fra flere klassetrin knyttet til den samme lektion, så får lektionen det klassetrin, der er flest elever fra, jf. boks 3., Figur 6 viser andelen af vikarlektioner for forskellige klassetrin. Andelen af vikarlektioner er lavest i afgangsklasserne, dvs. 10. klasse (6,3 pct.) og 9. klasse (8,1 pct.). De højeste andele af vikarlektioner er på mellemtrinnet, især i 5. klasse (13,2 pct.). Tendensen med lavere andele af vikarlektioner i afgangsklasserne samt højere andele på mellemtrinnet ses også, hvis der fokuseres på specifikke fag som dansk og matematik eller afgrænses til lektioner med 20-25 elever. Tendensen kan afspejle, at de ældre elever i højere grad sendes hjem, hvis deres lærer er syg, mens de yngre elever i stedet tildeles en vikar., Figur 6. Andelen af vikarlektioner på tværs af klassetrin. Skoleåret 2022/2023., Anm.: En lille andel af lektionerne har tilknyttet elever med ukendt klassetrin (under 0,3 pct.). Disse indgår ikke i figuren., Kilde. , LER-grundskole, ., Boks 3. Opgørelse af klassetrin , LER-grundskole gør det muligt at koble elever til lektioner via grupper på Aula-platformen. Grupperne viser hvilke elever, der er tiltænkt den pågældende lektion. Grupperne kan afspejle hele stamklasser (fx , 2B, eller , 4A, ), eller bestemte fag inden for stamklasserne (fx , 8C (Natur/Teknologi), eller , 8KL (Engelsk), ). Der kan også være grupper, der går på tværs af klasserne på en årgang (fx , 8CD (Fransk), , , 5. årgang, eller , 7 klasserne madkundskab, ). De fleste lektioner er knyttet til elever på samme klassetrin, men nogle grupper går på tværs af årgange (fx , Indskoling, , , SFO, eller , Science, ). Lektionerne med disse grupper er i langt de fleste tilfælde i kategorien , Anden fagbetegnelse, ., Alle elever i grupperne har ud over tilhørsforholdet til grupperne samtidig et klassetrin tilknyttet fra , 0.-11. klasse, . Når eleverne er knyttet til lektionerne vha. gruppernes unikke gruppenummer, bruges elevens klassetrin til at danne ét klassetrin for lektionen. Hvis der er elever på tværs af klassetrin, tages der udgangspunkt i det klassetrin, hvor der er flest elever fra. I de tilfælde, hvor der er lige mange elever fra forskellige klassetrin (under 0,5 pct.) vælges det laveste klassetrin. Langt størstedelen af de lektioner, hvor eleverne går på tværs af klassetrin, er lektioner med , Anden fagbetegnelse, ., Der tages højde for, at eleverne kan skifte gruppe hen over skoleåret. Eleverne kobles kun til lektionerne, hvis de indgår i gruppen på det tidspunkt, hvor lektionen afholdes., Analysepopulationen indeholder stort set lige mange lektioner på hvert klassetrin fra 0.-9. klasse (9-11 pct.), men der er væsentlig færre lektioner på 10. klassetrin (0,6 pct.)., Vikarlektioner og medarbejderroller, Lektionerne i LER-grundskole kan kobles til medarbejderne og deres roller. Rollerne tildeles af skolerne og afspejler typisk medarbejdernes ansættelsesforhold (fx lærer, vikar eller pædagog). Boks 4 beskriver de valg, der er foretaget i forbindelse med flet af lektioner og medarbejdere., Blandt vikarlektionerne er 89,6 pct. registreret med to medarbejdere. Den høje andel af lektioner med flere medarbejdere skyldes, at skolerne typisk ikke fjerner den oprindelige medarbejder fra vikarlektionen ved fx sygdom, men i stedet tilføjer den medarbejder, der vikarierer., Figur 7 viser, hvordan vikarlektioner med 1-2 medarbejdere fordeler sig på forskellige medarbejderroller. Figuren viser, at 53,7 pct. af vikarlektionerne kun er tilknyttet medarbejdere ansat som lærere og/eller pædagoger. 42,8 pct. af vikarlektionerne er registreret med vikaransatte., [note 4], Figur 7. Vikarlektioner fordelt på registrerede medarbejderroller. Skoleåret 2022/2023., Anm.: Vikarlektioner med én vikaransat og én læreransat indgår i søjlen med vikarer, da det antages, at den ansatte vikar varetager lektionen. For lektioner med flere registrerede medarbejdere er det dog ikke muligt entydigt at identificere hhv. den vikarierende medarbejder og den oprindeligt tiltænkte medarbejder. Kategorien , Øvrige konstellationer, er blandt andet lektioner, der varetages af ledere, konsulenter, TAP'er eller medarbejdere med ukendte medarbejderroller., Kilde. , LER-grundskole, ., Boks 4. Opgørelse af medarbejderroller , I Unilogin registreres medarbejdere på skolerne med et medarbejdernummer, en medarbejderrolle samt start- og slutdato for medarbejderrollen. Skolerne kan dog godt tildele flere roller til medarbejderne på samme skole på samme tid, ligesom rollerne kan skifte over tid (fx fra vikar til lærer). Det er op til den enkelte skole at registrere medarbejdernes rolle. Der kan være forskelle i registreringspraksis fra skole til skole, fx skelnen mellem kategorierne , Ledelse, og , Leder, eller opfattelsen af vikarer., Analysen opdeler medarbejderrollen i fire kategorier: Lærer, pædagog, vikar og øvrige (leder, ledelse, konsulenter og TAP). Hvis medarbejdere har samme rolle i samme periode opfattes dette som en utilsigtet dublet, og der beholdes kun én observation. Nogle medarbejdere har forskellige roller i samme periode (fx leder og lærer). Her vælges rollerne i prioriteret rækkefølge, så der først vælges lærer, dernæst pædagog, vikar, øvrige og ukendt rolle. Hvis medarbejderen har roller, der overlapper i tid, vælges den førstkommende rolle indtil den næstekommende rolle påbegyndes. Derudover fjernes et lille antal (under 0,1 pct.) medarbejdere med ukendt medarbejderrolle og tidspunkt for rollen. Derved fås en oversigt over medarbejdere med unikke roller hen over skoleåret. Rollerne kobles til de enkelte lektioner i LER-grundskole, så lektionerne kan kategoriseres efter medarbejdernes roller., Blandt alle lektionerne i analysepopulation (N =25,2 mio. lektioner) kan 85,3 pct. af lektionerne knyttes til én medarbejder, imens 11,6 pct. kan knyttes til to medarbejdere. En lille andel (under 0,5 pct.) har flere end to medarbejdere tilknyttet, og 3,0 pct. har én eller flere ukendte medarbejdere tilknyttet., For vikarlektionerne tilføjer skolerne typisk den vikarierende medarbejder uden at fjerne den oprindelige medarbejder. Der kan omvendt være tilfælde, hvor ekstra medarbejdere tilknyttes som en ny aktivitet og derfor utilsigtet frasorteres som led i rens for dubletter, jf. bilag 1., Om analysen, Vikarlektioner i folkeskolen, Udgivet: 3. juli 2025 af Danmarks Statistik, Nr. 2025:07, ISSN: 2446-0354, © Danmarks Statistik 2025, Fenja Søndergaard Møller, Telefon: 23 62 62 99, Email: , fsm@dst.dk, Eva Lotti Hansen, Telefon: 21 59 99 06, Email: , ebr@dst.dk, Bilag, Bilag 1, Afgrænsning og validering af analysepopulationen, LER-grundskole indeholder aktiviteter, der ikke er reel undervisning. Derfor er der foretaget en række filtreringer og afgrænsninger i forbindelse med analysen. Dette bilag beskriver de forskellige trin., Indledende filtrering, Først er aktiviteter filtreret ud, hvis de er registrerede som aflyste. Dernæst fjernes aktiviteter med en varighed på over 10 timer, og aktiviteter med ukendte start- eller sluttidspunkter. Disse aktiviteter dækker typisk over en anden form for aktivitet end klassiske lektioner (fx lejrskoleophold) eller er fejlregistreringer., Nogle skoler registrerer aktiviteter hen over ferieperioder, fx ved aktiviteter, der er lagt ind som ugentlige gentagelser. I analysen er aktiviteter frasorteret, hvis de ligger i hhv. sommerferien, efterårsferien, juleferien, vinterferien eller påskeferien. Lektioner på Store Bededag (analysen vedrører 2022/2023), Kristi Himmelfartsdag og 2. Pinsedag er også fjernet. Ferieperioderne er tilpasset variationer mellem kommunerne., Analysepopulationen afgrænses desuden til folkeskoler, da Aula-platformen er ikke obligatorisk på friskoler og private grundskoler mv., Minimumsregistrering på 75 pct., Datakvaliteten i LER-grundskole afhænger af registreringspraksis på skolerne. Skolerne bruger platformen på forskellige måder og i meget varierende omfang. Der er skoler, der har registreret færre lektioner end forventet eller slet ikke har registreret lektioner, fx hvis skolen har dispensation fra at bruge Aula. For at sikre en vis implementering af registreringerne i Aula inkluderer analysen kun skoler med mindst 75 pct. registrerede undervisningslektioner ud af det samlede antal forventede undervisningstimer , og, 75 pct. af det vejledende antal undervisningstimer i bekendtgørelsesfagene. Det forventede antal lektioner er baseret på , Børne- og undervisningsministeriets, minimumstimetal for bekendtgørelsesfag for elever på forskellige klassetrin i folkeskolen. I Børne- og undervisningsministeriets oversigt over det samlede antal anbefalede lektioner indgår pausetid, men pausetiden er ikke nødvendigvis registreret i Aula. Derfor fratrækkes 200 timers pausetid fra det vejledende minimumstimetal på tværs af alle klassetrin., Herefter optælles alle elevernes lektioner (omregnet til 45 min.), både samlet set og afgrænset til bekendtgørelsesfagene. Der foretages en filtrering af dubletter, så grupper med overlappende aktiviteter ikke tæller dobbelt. Dernæst beregnes andelen af elevens lektioner ift. det forventede antal lektioner. Skolens andel beregnes som et simpelt gennemsnit på tværs af alle eleverne., Skolerne kan reelt godt overholde minimumskravet, selv om skolen i opgørelsen fx ligger på 75 pct. Det kan fx være tilfældet, hvis der er mere end 200 timers uregistreret pausetid i Aula, eller der er øvrige aktiviteter, som ikke registreres. Se , dækningsanalysen af LER, for yderligere om opgørelserne af timetallet for eleverne samt , kvalitetsanalysen af LER, for yderligere om registrets dækningsgrad ift. medarbejdere, grupper og elever., Med grænsen på 75 pct. frasorteres 4,9 mio. aktiviteter (efter afgrænsningen til folkeskoler). Størrelsen på analysepopulationen varierer, men hovedresultaterne ændrer sig ikke nævneværdigt med en grænse på fx 70 pct. eller 80 pct., Frasortering af aktiviteter uden elever og dubletter, For yderligere at kvalificere lektionerne er der koblet elever på alle lektionerne via lektionernes unikke gruppenummer (se boks 3). Analysepopulationen omfatter kun lektioner, der har elever tilknyttet. Lektioner uden elever filtreres fra, da de kan være fejloprettede lektioner, lektioner, der alligevel ikke afholdes, eller læreraktiviteter., I analysen er der desuden renset for dubletter, dvs. aktiviteter for samme gruppe(r) på samme tidspunkt. Der er fx skoler, der opretter nye aktiviteter til en ny lærer eller vikar uden at fjerne den gamle aktivitet. Der er også skoler, der opretter flere aktiviteter på samme tidspunkt, fx hvis en klasse får tilknyttet en pædagog i hele eller dele af lektionen. Der er samtidig tilfælde, hvor aktiviteter i det oprindelige skema beholdes samtidig med, at der oprettes andre aktiviteter. Det kunne fx være en klasse på tur i zoo, hvor turen oprettes som en aktivitet, mens de oprindelige fag fortsat er registreret. Håndteringen af dubletter har stor betydning for størrelsen af analysepopulationen. I analysen håndteres overlappende aktiviteter på denne måde:, 1. Aktiviteter med samme gruppe(r), tidspunkter, fag og status (normal eller vikar): Hvis der er en medarbejder med rollen vikar tilknyttet aktiviteten, vælges denne aktivitet frem for de andre, da vikarerne antages at være tilknyttet de reelt afholdte aktiviteter. For de øvrige aktiviteter frasorteres dubletterne tilfældigt., 2. Aktiviteter med samme gruppe(r), tidspunkter og status (normal eller vikar) men forskellige fag: Hvis der er en medarbejder med rollen vikar tilknyttet aktiviteten vælges denne aktivitet frem for den anden. For de øvrige dubletter vælges bekendtgørelsesfag frem for , Anden fagbetegnelse, . For dubletter med forskellige bekendtgørelsesfag beholdes én af aktiviteterne, udvalgt tilfældigt., 3. Aktiviteter med samme gruppe(r) og tidspunkter men forskellig status (normal eller vikar): Vikarlektionen beholdes og de øvrige dubletter frasorteres tilfældigt uagtet faget., 4. Aktiviteter med samme gruppe(r), der er tidsmæssigt indeholdt i andre aktiviteter, fjernes. Fx fjernes en aktivitet fra kl. 11-12, hvis der for samme gruppe også er en aktivitet fra kl. 9-14., 5. Aktiviteter, der overlapper delvist i tid beholdes, da de anses for at udgøre særskilte aktiviteter. Fx beholdes begge aktiviteter, selvom én aktivitet er fra kl. 8-12, og der for samme gruppe også er en aktivitet fra kl. 10-14., Filtreringen kan betyde, at analysepopulationen omfatter for få lektioner, hvis der fx er tale om flere forskellige aktiviteter, hvor stamklassen/gruppen deles op uden at få et nyt unikt gruppenummer. Der kan omvendt være situationer, hvor den samme gruppe af elever har flere gruppenumre tilknyttet, selv om der reelt er tale om den samme gruppe. Her vil overlappende aktiviteter ikke blive frasorteret., Ovenstående betyder samtidig, at antallet af lektioner med flere medarbejdere kan risikere at være understimeret, hvis dubletterne er udtryk for en tilknytning af ekstra medarbejdere., It-systemer, Skolerne anvender typisk andre it-systemer end Aula til registrering af fravær og tildeling af vikarer. Det er skolernes it-leverandører, der efterfølgende overfører registreringerne til Aula-platformen. Skoler med denne registreringsform indgår stadig i LER-grundskole, og lektionerne er også med i analysepopulationen, hvis de i øvrigt opfylder ovenstående krav. Skoler med 0 registrerede vikarlektioner frasorteres dog, da de anses for at mangle registreringerne i Aula., Danmarks Statistik har undersøgt, om der er forskelle i andelen af vikarlektioner på tværs af tre forskellige it-leverandører. Hvis andelen af vikarlektioner beregnes for grupper af skoler med samme leverandør, er der store forskelle i de overordnede andele (andelen svinger fra 3 pct. til 17 pct.). For alle tre leverandører er der dog skoler med meget små andele af vikarlektioner (under 1 pct.) og skoler med meget høje andele (over 27 pct.). Der er samtidig samme mønster på tværs af leverandører ift. hvilke fag og klassetrin, der har høje/lave andele af vikarlektioner, og fordelingen af medarbejderrollerne for vikarlektionerne følger også samme mønster på tværs af leverandører., Vægtning, Aktiviteterne vægtes til sidst efter deres varighed beregnet ud fra lektionernes start- og sluttidspunkter. Der er 78,0 pct. af aktiviteterne, der har en varighed på 45 min., imens 5,6 pct. varer 90 min. og 5,6 pct. varer 30 min. Samlet set er antallet af lektioner omregnet til 45 minutters varighed lidt lavere end antallet af aktiviteter., Registrerede medarbejdere, Lektionerne i analysepopulationen er koblet til information om medarbejderne fra Unilogin. Lektioner med flere tilknyttede medarbejdere betyder dog ikke nødvendigvis, at der er flere medarbejdere til stede. For vikarlektionerne tilføjer skolerne fx typisk den vikarierende medarbejder uden at fjerne den oprindelige medarbejder. Disse lektioner vil derfor stå som havende flere medarbejdere tilknyttet, men reelt vil kun vikaren være til stede., Figur 8 viser, hvordan lektionerne i analysepopulationen med to tilknyttede medarbejdere fordeler sig ift. medarbejdernes roller. Langt størstedelen (78,4 pct.) af lektionerne har én lærer registreret. Lektioner med én lærer og én vikar udgør 4,1 pct. af alle lektioner. For disse lektioner er det sandsynligvis vikaren, der reelt er til stede., Figur 8. Lektioner fordelt på registrerede medarbejderroller. Skoleåret 2022/2023., Anm.: Figuren viser registrerede medarbejderroller for lektioner med højst to registerede medarbejdere. Skolerne kan tilføje medarbejdere uden, at medarbejderne reelt er til stede. Samtidig kan antallet af lektioner med flere medarbejdere være understimeret, hvis de frasorterede dubletter er udtryk for en tilknytning af ekstra medarbejdere. Figuren kan derfor ikke anvendes til at vurdere udbredelsen af tolærerordningen. Kategorien , Øvrige konstellationer, er blandt andet lektioner, der varetages af ledere, konsulenter, TAP'er eller medarbejdere med ukendte medarbejderroller., Kilde. , LER-grundskole, ., Kontakt , Danmarks Statistik, , hvis datasættet bag analysen ønskes stillet til rådighed til forskningsbrug., Noter, LER-grundskole, supplerer Danmarks Statistiks , Elevregister, , der følger eleverne gennem uddannelsessystemet. , [ ↑ ], Et skoleår går fra 1. august til 31. juli, altså går skoleåret 2022/2023 fra 1. august 2022 til 31. juli 2023. , [ ↑ ], Ved opgørelsen af antal skoler i kommunerne fraregnes skoler, der er nedlagt inden den 1. august 2023 eller ikke er folkeskoler. Der tælles unikke hovedinstitutioner, dvs. skoler med underafdelinger tæller med én gang. , [ ↑ ], Samme tendens viser sig, hvis der afgrænses til fx dansk og matematik eller lektioner med 20-25 elever. , [ ↑ ], Kontakt:, Eva Lotti Hansen, Telefon: 21 59 99 06, Mail: , ebr@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/55969-vikarlektioner-i-folkeskolen

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation