Søgeresultat

Høj repræsentation af mænd og højtuddannede i Folketinget

Personer med lange videregående uddannelser er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-59 år samt personer med dansk oprindelse., 4. oktober 2022 kl. 7:30 ,  , Tirsdag d. 4. oktober slutter sommerferien for Folketinget, og medlemmerne kan igen indtage deres pladser i folketingssalen, når et nyt folketingsår skydes i gang., Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om de politikere, der blev stemt ind ved det seneste folketingsvalg i 2019, og sammenlignet dem med resten af befolkningen pr. 1. januar samme år., Højt uddannelsesniveau i Folketinget, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark i 2019 (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gjaldt det i 2019 for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til Folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen, som arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til en , tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også borgerne der vælger kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole – eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen i 2019 ikke havde anden uddannelse end grundskolen, gjaldt det for 4 pct. af folketingsmedlemmerne. I befolkningen havde næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – i Folketinget lød andelen på 9 pct., Højest fuldførte uddannelse i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 59 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år var under 30 år i 2019, mens 6 pct. af de valgte til Folketinget var i denne aldersgruppe. For de ældre over 59 år gælder, at de udgjorde 32 pct. af den myndige befolkning i 2019 og 13 pct. af folketingsmedlemmerne., Især de unge under 25 år samt ældre på mindst 70 år er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Alder i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget var andelen af kvinder 39 pct. efter seneste folketingsvalg, hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har været stigende fra 2. Verdenskrig og frem til valget i 1998 og har siden da ligget stabilt på lidt under 40 pct., Kvinder i Folketinget, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer statsministeren i perioden, Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 3 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 14 pct. af den voksne befolkning i 2019. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 9 pct. i den periode., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret og dermed ikke er opstillingsberettigede til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, ., Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer, 2019, Uddannelse, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9, Alder, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6, Køn, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4, Herkomst, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-04-folketingets-sammensaetning

Bag tallene

Dansk musik taber i stigende grad til udenlandsk musik

Mens salget af international musik er steget markant, er salget af dansk musik stagneret. Især på streamingtjenester giver udenlandsk musik den danske baghjul., 13. juli 2021 kl. 7:30 - Opdateret 14. juli 2021 kl. 12:23 , Af , Presse, Der er indsat en faktaboks med info om nye digitale trends i artiklen efter dens originale udgivelsesdato, Musik indspillet og udgivet af danske artister må i stigende grad vige på playlisterne til fordel for udenlandske artisters musik. Således er salget af dansk musik i perioden 2009-2019 faldet med 17 pct., mens salget af udenlandsk musik er steget med 37 pct. , Det betyder, at dansk musik nu udgør en tredjedel af den solgte musik herhjemme mod knap halvdelen i 2009. , ”Siden musikstreaming-tjenesternes indtog i Danmark i 2012 er salget af udenlandsk musik i Danmark steget markant, mens dansk musiks omsætning har været stort set uændret,” forklarer kontorchef i Danmarks Statistik Claus Andersen. , ”I starten af 10’erne solgte dansk og udenlandsk musik omtrent lige godt, men i årene herefter vokser salget af international musik væsentligt hurtigere end dansk musik.” , Det danske musiksalg lå i 2019 med salg for 205 millioner kr. på omtrent samme niveau som i 2012. I årene før streamingens indtog lå det danske musiksalg i omegnen af 244 millioner årligt., Fakta: Ny rapport for 2020, Danmarks Statistiks tal om musiksalget i Danmark dækker i skrivende stund perioden 2008-2019, hvor den danske musiks andel af det vigtige og voksende streaming-marked gennemsnitligt har ligget på 36 pct. siden streamingens indtog i statistikken i 2012., I 2019 var dansk musiks andel af streaming-markedet 33 pct. , Ifølge musikselskabernes brancheorganisation IFPI Danmark var 2020 dog et stærkt digitalt år for dansk musik, hvor danske artister endte med at tage hele 42,3 pct. af det digitale salg. , Læs mere om dette i IFPI-rapporten Musikselskaber 2020., Læs mere om Danmarks Statistiks opgørelse over musiksalget i statistikdokumentationen: , Handel med musikrettigheder- og værker, Denne statistik opdateres næste gang 20-08-2021 08:00 med perioden 2020, Kilder: Danmarks Statistik og IFPI, Salg af musik i Danmark 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/musik1, Udenlandsk musik vinder på streamingtjenesterne , Streaming af musik er inden for en kort årrække blevet altdominerende inden for salg af musik. I 2012 kom ca. en fjerdedel af musiksalget fra streaming, en andel som var steget til 90 pct. 7 år senere., I alle årene hvor streamingtjenesterne har været en del af markedet, har salget af udenlandsk musik på disse tjenester været større end det danske, en afstand som kun er forøget i årenes løb. , Således var fordelingen på udenlandsk og dansk musik via streaming 55 pct. international og 45 pct. dansk, i 2012 mens fordelingen i  2019 var 66 pct. udenlandsk 33 pct. dansk. , ”Vi kan se, at den danske musik i starten og op til midten af 10’erne fik en større andel af deres salg fra fysiske medier end den udenlandske musik gjorde,” forklarer Claus Andersen. , ”En forklaring på denne udvikling kan være, at de yngre aldersgrupper, der typisk er store musikforbrugere, i højere grad bruger de nye digitale tjenester og har mere internationalt orienterede musikpræferencer end de ældre aldersgrupper. ” , Andel af musiksalget som kommer fra fysiske medier, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Andel af musiksalget som kommer fra streaming, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Streaming er mest udbredt blandt de yngre generationer, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse er streaming især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel musikstreamere ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor hhv. 95 pct. og 91 pct. streamede musik i 2019. , Herefter falder brugen af musikstreaming-tjenester støt med alderen. Lidt over halvdelen af de 55-64 årige streamer, hvilket er dobbelt så mange sammenlignet med de 64-75 årige, og fem gange så mange sammenlignet med personer på 75 år og opefter. , Samlet set er det 64 pct. af befolkningen over 15 år, der i 2019 streamede musik. , ”De yngre generationer er storforbrugere af streaming og driver i høj grad salget af udenlandsk musik opad på disse tjenester,” forklarer Claus Andersen. , ”I takt med, at de lidt ældre generationer i højere grad omfavner streamingtjenester, kan man forvente en stigning i salget af dansk musik på disse.”, Fakta: Andre kulturområder presses ikke i samme omfang, Mens dansk musik taber terræn til den udenlandske ser samme trend ikke ud til at gøre sig gældende på biograf- og litteraturområdet. , Således var 26 pct. af alle solgte biografbilletter i 00’erne og 10’erne til danske biograffilm, mod 22 og 18 pct. i 80’erne og 90’erne. , Amerikanske film udgjorde 54 pct. af billetsalget i 80’erne og omtrent samme andel i 10’erne. I 90’erne så amerikanske film faktisk ud til at presse de danske film med en billetandel på hele 70 pct. , Kigger man på kommercielt udkomne bøger i Danmark ser trenden ud til at gå i den anden retning. I 2019 var 68 pct. af alle nye udgivne bøger med dansk som originalsprog, mens 18 pct. var på engelsk/amerikansk. , I 2009 var 57 pct. af de nye udgivne bøger med dansk originalsprog mod 27 pct. på engelsk/amerikansk. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/bog06, og  , www.statistikbanken.dk/bio02, Hvis du har spørgsmål til tallene for musiksalget, kan du kontakte kontorchef Claus Andersen på tlf: 3917 3433 eller mail: CWA@dst.dk, Læs mere om musiksalg og streaming i artiklen: , ”Streaming af musik stagnerer., ” , Læs mere om danskernes kulturvaner her

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-13-dansk-musik-taber-i-stigende-grad-til-udenlandsk

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 10.2.1 - Personer under 50 pct af medianindkomst

Lavindkomstfamilier med under 50 pct. af medianindkomsten, Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct. af befolkningen,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Køn i alt, Alder i alt, 7,6, 7,7, 8,3, 8,8, 8,7, 8,6, 8,7, 8,4, 8,1, 8,0, 7,8, Under 20 år, 6,9, 7,0, 7,7, 8,7, 8,4, 8,2, 8,0, 7,7, 7,2, 7,3, 7,1, 20-29 år, 28,8, 29,1, 29,4, 29,7, 28,9, 28,7, 29,5, 27,8, 26,5, 25,5, 24,4, 30-39 år, 7,4, 7,7, 8,7, 9,6, 9,7, 9,4, 9,3, 9,1, 8,6, 8,8, 8,6, 40-49 år, 4,4, 4,5, 4,9, 5,4, 5,5, 5,4, 5,5, 5,4, 5,3, 5,6, 5,6, 50-59 år, 3,5, 3,5, 3,9, 4,1, 4,4, 4,3, 4,3, 4,2, 4,2, 4,2, 4,2, 60-69 år, 2,0, 2,1, 2,3, 2,4, 2,7, 2,7, 3,0, 3,0, 3,6, 3,6, 3,6, 70-79 år, 1,5, 1,5, 1,4, 1,4, 1,5, 1,4, 1,7, 1,9, 2,3, 1,9, 2,1, 80 år og derover, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,3, 2,5, 2,9, 3,7, 4,0, 3,2, 3,1, Mænd, Alder i alt, 8,2, 8,4, 8,9, 9,4, 9,3, 9,1, 9,2, 8,8, 8,5, 8,3, 8,1, Under 20 år, 6,6, 6,8, 7,5, 8,6, 8,2, 8,1, 7,8, 7,5, 7,0, 7,1, 6,9, 20-29 år, 29,8, 30,0, 30,3, 30,5, 29,6, 29,2, 29,9, 28,2, 26,5, 25,2, 23,9, 30-39 år, 8,7, 9,1, 10,2, 10,9, 11,0, 10,7, 10,6, 10,3, 9,8, 9,8, 9,6, 40-49 år, 5,2, 5,3, 5,8, 6,3, 6,4, 6,2, 6,2, 6,2, 6,0, 6,2, 6,2, 50-59 år, 4,2, 4,2, 4,7, 4,9, 5,1, 5,0, 5,0, 4,8, 4,8, 4,7, 4,6, 60-69 år, 2,3, 2,4, 2,6, 2,8, 3,1, 3,1, 3,4, 3,4, 4,0, 3,9, 4,0, 70-79 år, 1,4, 1,3, 1,3, 1,3, 1,4, 1,3, 1,5, 1,6, 2,2, 1,7, 1,9, 80 år og derover, 1,5, 1,5, 1,5, 1,6, 1,7, 1,7, 2,2, 2,5, 3,1, 2,3, 2,3, Kvinder, Alder i alt, 7,0, 7,1, 7,6, 8,1, 8,1, 8,0, 8,1, 7,9, 7,8, 7,7, 7,6, Under 20 år, 7,1, 7,2, 7,9, 8,8, 8,5, 8,3, 8,2, 7,9, 7,4, 7,5, 7,4, 20-29 år, 27,8, 28,0, 28,4, 28,8, 28,2, 28,1, 29,0, 27,3, 26,4, 25,8, 25,0, 30-39 år, 6,0, 6,3, 7,2, 8,2, 8,3, 8,1, 8,0, 7,8, 7,4, 7,7, 7,5, 40-49 år, 3,5, 3,6, 4,0, 4,6, 4,7, 4,7, 4,7, 4,6, 4,6, 5,0, 5,0, 50-59 år, 2,7, 2,7, 3,0, 3,3, 3,6, 3,6, 3,6, 3,5, 3,6, 3,7, 3,7, 60-69 år, 1,7, 1,8, 1,9, 2,0, 2,3, 2,3, 2,6, 2,7, 3,2, 3,3, 3,3, 70-79 år, 1,6, 1,6, 1,6, 1,6, 1,6, 1,5, 1,8, 2,1, 2,5, 2,1, 2,3, 80 år og derover, 2,1, 2,3, 2,4, 2,5, 2,7, 3,0, 3,5, 4,4, 4,6, 3,8, 3,7, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Indikatoren er beregnet på ækvivaleret disponibel indkomst. Andelen af befolkningen og antallet under 50 pct. af medianindkomsten måles. Indikatoren er identisk med Danmarks Statistiks indikator for lavindkomst. I henhold til den oprindelige FN-indikator skal der også opdeles efter handicapstatus, jf. , SDG definition 10.2.1, . I Danmark er det imidlertid ikke muligt at foretage en sådan opdeling., Senest opdateret:, 13-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-02/indikator-1

Flest solceller i Jylland

Forekomsten af solceller som energikilde er størst i Jylland, hvor store anlæg trækker den samlede kapacitet op. På husholdningsniveau er det også i det jyske og på øerne, flest har solpaneler på taget., 27. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 28. marts 2023 kl. 15:48 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for andele af små anlæg pr. bolig, hvilket også har påvirket figur 2. Rettelserne er markeret med rødt., Der er størst sandsynlighed for, at man ser solceller på tagene eller i terrænnet, hvis man er i Jylland. Det er nemlig her både flest husholdninger har små anlæg, og hvor der er de største industrielle anlæg, som omsætter solens stråler til strøm. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede produktion af elektricitet., Den største kapacitet til at omdanne sol til energi er i Aabenraa kommune, hvor store anlæg samlet har en maksimal kapacitet på ca. 300 MW elektricitet. Det vil sige, at disse anlæg kan generere op til 300 MW strøm i timen, når solen skinner. Til sammenligning bruges der ca. 5.000 MW i timen på en almindelig hverdag i Danmark. Også i hver af kommunerne Vejle, Holstebro, Faxe og Lolland er der store anlæg, der samlet kan generere en høj produktion af energi på over 100 MW i timen fra solceller. De fylder i landskabet, da et anlæg til 100 MW fylder ca. en kvadratkilometer., I alt er der 75 store anlæg i Danmark. Store anlæg er anlæg, der under optimale betingelser kan producere mere end 1 MW strøm i timen. , ”Mange husholdninger har haft mindre anlæg i mange år, men det er nyt, at vi er begyndt at se de meget store industrielle anlæg i Danmark. De kommer højst sandsynligt til at fylde mere og mere i fremtiden i takt med den grønne omstilling og regeringens planer om øget produktion af el fra solceller og vindmøller,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Om tallene:, Solcelleanlæg opdeles i små, mellem og store anlæg. I denne artikel refereres til små og store anlæg. Små anlæg har en kapacitet på maksimalt 10 kW i timen. Store anlæg har en kapacitet på mindst 1.000 kW i timen, hvilket er det samme som 1 MW. De mellemstore anlæg har en kapacitet på mellem 10 kW og 1.000 kW i timen., Små anlæg står for ca. 20 pct. af kapaciteten i Danmark, de mellemstore for ca. 10 pct. og de store for ca. 70 pct., Kapaciteten er en betegnelse for, hvor meget strøm et anlæg maksimalt kan genere i timen., Tallene for solcelleanlæg i Danmark er opgjort for november 2022., Tallene i artiklen stammer fra Energistyrelsen og Plandata., Samlet kapacitet fra solceller, MW, november 2022 , Kilde: Energistyrelsen og Plandata, Også, flest boliger med solceller , i Jylland, Små anlæg er anlæg, der producerer op til 10 kW i timen. En kW er en tusindedel mindre end en MW. Det svarer til, hvad der vil kunne produceres i op til ca. 50 kvadratmeter med solceller og vil hovedsageligt være anlæg på private husholdningers tage. Der er registreret i alt ca. 113.000 små anlæg i Danmark, og de fleste befinder sig på tage i Jylland., Med 4.100 anlæg var der , antalsmæssigt, flest små anlæg i Aarhus Kommune. De 15 kommuner med flest små solcelleanlæg ligger alle i Jylland. Vi skal helt ned til den 16. kommune på listen, før vi forlader Jylland og skal til Næstved., Frederiksberg, Læsø og Fanø er de kommuner med færrest antal solcelleanlæg. Hernæst følger Københavns Vestegn., Ser man på , andelen, af solcelleanlæg pr. bolig er det stadig i Jylland, solcellerne er mest populære. Her topper Hedensted, Skive og Rebild med henholdsvis 9, 8 og 8 pct., Relativt færrest solceller er der i Frederiksberg kommune, hvor der kun er 0,06 pct. anlæg pr. bolig. Det skyldes formentligt, at her er mange etagebyggerier., Andel af små solcelleanlæg pr. bolig, november 2022,   , Anm.: Boligbestanden er opgjort i 2020 og indeholder også fritidshuse samt ubeboede boliger. Se, , andelen af boliger med små solcelleanlæg for alle kommuner her, ., Kilde: Energistyrelsen og , www.statistikbanken.dk/bol101,  , Mere strøm fra vindmøller end fra solceller, Trods stigningen i kapaciteten fra solceller, kommer der i Danmark generelt mere strøm fra vindenergi end fra solenergi. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede nettoproduktion af strøm. Til sammenligning leverede vindmøller 56 pct., Alligevel er der sket en stor stigning i produktionen af solenergi over de seneste år. I 2012 kom kun 0,4 pct. af vores strømproduktion fra solceller., Regnes der i samlet kapacitet, havde vindmøllerne i 2022 en kapacitet på ca. 7.000 MW, mens kapaciteten fra solceller var ca. 2.700 MW. Kapaciteten er udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time., ”I forhold til kapaciteten er der mulighed for højere produktion fra vindmøller end fra solceller, da vindmøller kan producere i flere af døgnets timer, end solceller kan. Solcellerne vil imidlertid ofte kunne levere strøm, når vindmøllerne ikke kan, og derfor kan vindmøller og solceller være en god kombination. Solcellerne er også interessante, da de producerer strøm i dagtimerne, hvor virksomhederne typisk har et stort forbrug,” siger Ole Olsen., Læs mere om , kapaciteten fra landvindmøller her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-27-flest-solceller-i-jylland

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 5.5.2 - Kvinder i ledelse

Kvinder i ledelse (pct.), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, Alder i alt, 27,4, 27,9, 28,1, 28,3, 28,5, 28,6, 28,9, 29,0, 29,5, 29,7, 30,0, 30,5, 31,3, 31,6, 20-24 år, 43,2, 52,4, 46,5, 43,1, 41,0, 36,6, 38,3, 30,6, 33,5, 30,0, 34,4, 32,8, 37,5, 33,5, 25-29 år, 33,2, 36,0, 36,7, 36,3, 38,4, 35,8, 35,5, 35,5, 32,6, 32,5, 32,1, 33,0, 34,3, 34,6, 30-34 år, 29,0, 27,7, 28,6, 29,3, 29,3, 29,4, 29,7, 31,2, 29,6, 28,6, 29,0, 31,3, 32,8, 32,8, 35-39 år, 26,7, 26,2, 26,8, 27,3, 27,8, 27,7, 28,1, 27,7, 27,5, 28,5, 29,0, 29,6, 30,8, 31,2, 40-44 år, 26,7, 27,3, 27,7, 27,7, 28,2, 28,3, 28,4, 28,6, 29,2, 29,7, 30,5, 31,3, 32,1, 32,8, 45-49 år, 27,4, 27,5, 28,2, 28,9, 28,8, 29,0, 29,2, 29,4, 30,3, 30,9, 31,0, 31,5, 32,1, 32,7, 50-54 år, 28,1, 28,3, 28,5, 28,7, 28,4, 28,7, 29,1, 29,3, 30,0, 30,3, 30,4, 30,7, 31,4, 32,0, 55-59 år, 28,9, 29,7, 29,6, 29,4, 29,1, 29,1, 29,3, 29,3, 29,2, 29,1, 29,7, 29,7, 30,4, 30,8, 60-64 år, 21,3, 22,4, 23,5, 24,5, 25,7, 26,3, 27,0, 26,9, 28,6, 28,4, 28,3, 28,9, 29,2, 28,8, Offentlig forvaltning og service, Alder i alt, 52,9, 53,5, 54,2, 54,6, 54,7, 55,0, 56,5, 56,9, 57,8, 58,3, 58,2, 58,3, 58,9, 58,9, 20-24 år, 27,3, 33,3, 40,7, 45,0, 31,3, 50,0, 60,0, 41,2, 36,7, 25,0, 28,6, 38,9, 42,9, 33,3, 25-29 år, 50,0, 55,4, 50,0, 41,1, 48,2, 44,6, 41,4, 42,0, 43,6, 52,4, 48,3, 50,0, 56,2, 54,1, 30-34 år, 52,2, 50,0, 49,7, 58,2, 55,3, 54,4, 56,1, 54,7, 54,8, 54,3, 48,2, 48,3, 57,6, 55,4, 35-39 år, 52,8, 51,4, 50,5, 50,1, 49,3, 49,3, 54,4, 55,5, 56,9, 58,4, 58,8, 56,4, 54,2, 54,9, 40-44 år, 54,9, 55,6, 55,7, 54,6, 54,3, 53,6, 54,8, 53,9, 54,4, 56,0, 57,5, 59,3, 59,4, 60,0, 45-49 år, 59,3, 58,8, 58,6, 58,1, 57,6, 57,3, 57,8, 58,7, 58,8, 58,3, 56,8, 57,1, 56,9, 59,0, 50-54 år, 56,4, 57,2, 58,2, 58,8, 58,5, 59,0, 60,8, 60,3, 60,1, 60,1, 59,3, 59,4, 59,9, 58,6, 55-59 år, 51,4, 52,9, 54,5, 54,8, 55,9, 57,6, 58,6, 59,2, 59,8, 60,3, 60,7, 59,8, 60,8, 60,3, 60-64 år, 40,8, 42,3, 43,9, 46,1, 47,7, 47,5, 50,1, 51,3, 55,2, 56,2, 56,9, 57,9, 59,2, 59,0, Virksomheder og organisationer, Alder i alt, 20,8, 21,2, 21,2, 21,6, 22,1, 22,2, 22,4, 22,5, 23,0, 23,5, 23,9, 24,6, 25,5, 25,9, 20-24 år, 43,5, 52,8, 46,8, 43,0, 41,9, 35,5, 35,4, 30,0, 33,0, 30,7, 35,0, 32,5, 36,9, 33,5, 25-29 år, 32,7, 35,3, 36,2, 36,1, 38,0, 35,5, 35,2, 35,3, 32,2, 31,8, 31,5, 32,3, 33,5, 33,5, 30-34 år, 27,0, 25,7, 26,9, 27,1, 27,3, 27,4, 27,9, 29,6, 27,9, 27,1, 27,7, 30,3, 31,1, 31,0, 35-39 år, 23,2, 22,4, 23,4, 23,9, 24,7, 24,5, 24,4, 23,8, 23,6, 24,5, 25,1, 26,1, 27,9, 28,1, 40-44 år, 22,3, 22,4, 22,8, 22,9, 23,6, 23,6, 23,3, 23,5, 24,1, 24,7, 25,2, 25,9, 26,8, 27,6, 45-49 år, 20,5, 20,9, 21,9, 22,9, 23,2, 23,5, 23,6, 23,5, 24,4, 25,1, 25,2, 25,5, 26,2, 26,5, 50-54 år, 17,6, 18,1, 18,9, 19,7, 20,6, 21,3, 21,9, 22,2, 23,3, 23,9, 24,1, 24,6, 25,2, 25,9, 55-59 år, 15,8, 16,8, 16,8, 17,2, 17,8, 18,0, 19,0, 19,5, 19,7, 20,6, 21,7, 22,4, 23,4, 24,1, 60-64 år, 13,0, 13,3, 13,9, 14,0, 14,8, 15,7, 16,0, 16,0, 17,1, 17,4, 17,8, 18,9, 19,8, 20,1, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Antallet af kvindelige lønmodtagere i ledelse er sat i forhold til antallet af lønmodtagere i ledelse i alt., Senest opdateret:, 15-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-05/indikator-2

Hvor højt er det høje danske skattetryk?

Danmark har formentlig verdens højeste skattetryk. Det fremgår af OECD’s "Revenue Statistics", at vores skatteprovenu som andel af BNP overstiger det i alle andre OECD lande. I 2014 udgjorde det ca. 50 pct., og det var dermed klart i spidsen med en margin på 4 procentpoint ned til nummer to, Frankrig. Så skulle man tro, at den ged var barberet, for det er jo statistik, og så kan der vel ikke stilles spørgsmål ved det?, 8. juni 2017 kl. 13:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Men, jo, det kan der. Allerede i 2015 var det danske skattetryk 3 procentpoint lavere og dermed kun 1 procentpoint højere end i Frankrig. Hvad var der sket?  Størstedelen skyldes, at muligheden for at omlægge kapitalpension til aldersopsparing blev benyttet rigtig meget i 2014 og noget mindre i 2015. Omlægningen indebar betaling af skat (om end med rabat) på kapitalpensionen og førte derfor til ekstraordinære skattebetalinger på 3.1 pct. af BNP i 2014 og 1.2 pct. i 2015., Men vi har vel alligevel verdensrekorden? Tøv en kende. Det hele er meget mere kompliceret. Bortset fra at Frankrig (og andre lande) måske også oplevede engangseffekter, og at skattetrykket generelt er følsomt overfor konjunktureffekter, er der en lang række opgørelsesmæssige udfordringer, som gør det vanskeligt at sige noget meget præcist om, hvor det danske skattetryk reelt ligger i forholdet til udlandets. Det er ikke fordi, Danmarks Statistik og vores kolleger i udlandet anvender forskellige definitioner. Vi arbejder meget hårdt på at sikre sammenlignelighed. Men virkelighederne er bare forskellige på tværs af grænser, så tal, der er målt på samme måde, kan betyde noget forskelligt., Når det forbehold er taget, er der dog nok ingen tvivl om, at Danmark er i den høje afdeling. To faktorer bestyrker den opfattelse, idet de indebærer, at skattetrykket som målt traditionelt underestimerer det reelle danske skattetryk i forhold til udlandets:, Traditionelt opgør man internationalt skattetrykket med BNP i nævneren. Og de indirekte skatter indgår i BNP.  Hvis man i stedet måler skattetrykket som andel af bruttofaktorindkomsten, hvor de indirekte skatter ikke indgår, ser det danske skattetryk meget højere ud (se figur).  Det vil selvfølgelig også være tilfældet i udlandet, men korrektionen er større i Danmark end de fleste steder i udlandet, fordi vores indirekte skatter er ret høje., Pensionsopsparingen er høj i Danmark grundet arbejdsmarkedspensionerne. Som i stort set alle lande gives der fradrag for indbetaling mod beskatning på udbetalingstidspunktet. Det betyder, at vi skubber nogle skatter foran os – hvilket nogle vil mene nok er meget sundt. Men udskydelsen af skatten betyder altså, at den først kommer til at indgå i det traditionelt beregnede skattetryk om mange år. , Tre faktorer indebærer omvendt, at det målte skattetryk nok overdriver forskellen i det reelle skattetryk mellem Danmark og udlandet:, Vi udbetaler rigtig mange indkomstoverførsler til pensionister, arbejdsløse, studerende etc. Samtidig bliver disse belagt med en internationalt set relativ høj indkomstskat (og også høje indirekte skatter). Den høje skat på overførsler (og det forbrug de finansierer) betyder så, at overførslerne er nødt til at være højere for at nå et givet politisk mål for levestandard. I udlandet er overførsler nogle gange skattefri og andre gange pålagt en relativt lav indkomstskat, fordi skattesatsen er lav i bunden af indkomstskatteskalaen. Selv med opnåelse af samme købekraft kan overførslerne dermed være lavere end de danske. Vi får altså på den måde pustet de danske overførsler og det danske skattetryk op i forhold til udlandets., Hvis noget skal støttes over de offentlige finanser, tenderer vi i Danmark mod at gøre det gennem en eksplicit offentlig udgift, som så skal skattefinansieres. Vi benytter dog også skattefradrag og skattekreditter (såkaldte skatteudgifter), men meget mindre end de lande, som gør det mest. I USA har der traditionelt været politisk modvilje mod at anvende eksplicitte udgifter og i stedet en betydelig anvendelse af skatteudgifter i forbindelse med fx finansiering af uddannelse og sundhed. En stor del af de (høje) amerikanske sundhedsudgifter er finansieret gennem skattefradrag for virksomhedernes bidrag til sundhedsforsikringer for deres medarbejdere. Disse fradrag reducerer altså skatterne, mens vi i Danmark betaler skat for at finansiere den offentlige sundhedsdækning. Igen kommer det danske skatteudtryk altså til at fremstå relativt højere i forhold til det amerikanske, end det egentlig er., Ligesom skatteudgifter kan være et substitut for eksplicitte offentlige udgifter, kan obligatoriske eller semi-obligatoriske forsikringsordninger. Dette er ikke noget velbelyst område, men en fordom er, at Danmark nok oftere end mange andre lande baserer sig på skattefinansierede eksplicitte udgifter. Tilsvarende kan regler pålægge private aktører at betale for aktiviteter som i andre lande er skattefinansierede udgifter. Det er for eksempel op til regulering, hvor længe en privat arbejdsgiver hæfter for betaling til en syg medarbejder, og hvornår et skattefinansieret system tager over. Men en sådan regulering har jo også karakter af at pålægge en slags skat på arbejdsgiveren., Hvad skal man så mene om det hele? Måske for det første at det ville være interessant, hvis der blev sat tal på de ovenstående forhold, så vi havde et bedre billede af vigtigheden af de enkelte argumenter. Noget kan faktisk gøres. OECD forsøger i sin SOCX database at korrigere landenes sociale udgifter for en lang række faktorer på linje med de ovenfor nævnte. Et af de opsigtsvækkende resultater er, at Danmark i 2013 og før OECD’s korrektioner havde offentlige sociale udgifter som var 10 procentpoint af BNP højere end USA's, men at forskellen blev indsnævret til 4 procentpoint efter korrektionerne. Mere generelt ligner landenes korrigerede socialudgifter hinanden meget mere end de ukorrigerede tal. Der er altså noget, der peger på, at de ovenstående argumenter nok også ville kunne flytte godt rundt på landenes skattetryk., Den anden konklusion er, at man nok skal passe på med at anvende det målte skattetryk på en alt for skråsikker måde. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-06-08-hvor-hoejt-er-det-hoeje-danske-skattetryk

Rigsstatistikerens klumme

Mohammad topper

Næsten 9.000 mænd i Danmark er opkaldt efter islams profet. Fatima og Fatma er de populæreste muslimske pigenavne i Danmark. Navneforsker Eva Meldgaard har undersøgt brugen af muslimske fornavne., 25. april 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Mohammad er det mest populære muslimske fornavn i Danmark. 8.928 mænd i Danmark er opkaldt efter profeten, når man tæller alle staveformer sammen: Mohamad, Mohamed, Mohammad, Mohammed, Muhamad, Muhamed, Muhammad og Muhammed. , Det er den konklusion, navneforsker Eva Meldgaard når frem til efter at have analyseret brugen af muslimske fornavne i Danmark ved hjælp af Danmarks Statistiks navnestatistik. Der er dog grund til at tage et lille forbehold - for hvad er egentlig et muslimsk navn? , "Muslimske navne er en ret udefinérbar størrelse. Et navn bliver ikke muslimsk, fordi det har en muslimsk navnebærer. De fleste forfattere af ordbøger om muslimske fornavne beskriver dem som navne, der har tilknytning til den islamiske kultur og tro," forklarer Eva Meldgaard. , Den pensionerede navneforsker, der er forfatter til blandt andet "Den store navnebog", tilføjer, at mange tyrkere og asiater har fornavne uden forbindelse til islam. , Top ti, En række af de populæreste muslimske drengenavne refererer til profeten Muhammed og hans nærmeste. De næst- og fjerdemest udbredte navne, Ahmad og Mustafa, er to af Muhammeds navne. Det tredjepopulæreste navn, Ali, er profetens svigersøn, mens Mehmet, der ligger nummer fem på listen, er en udvikling af profetens navn. , "Generelt priser muslimske mandsnavne egenskaber som mod, tapperhed og manddom. Kvindernes navne afspejler dyder som skønhed, ynde og ærbarhed," siger Eva Meldgaard. , Blandt pigenavnene fører Fatima og Fatma. Begge navne refererer til profetens datter. Zainab på fjerdepladsen er blandt andet navnet på to af profeten Muhammeds hustruer, og Amina på femtepladsen er profetens mor. , Top ti for det samlede antal muslimske fornavne i Danmark. 2005,  Mænd,  ,  ,  , Kvinder,  , Mohammad , 8928 ,  , Fatima , 1157 , Ahmad , 3923 ,  , Fatma , 1113 , Ali , 3394 ,  , Yasmin , 1080 , Mustafa , 1864 ,  , Zainab , 642 , Mehmet , 1413 ,  , Amina , 635 , Hussein , 1329 ,  , Amal , 422 , Ibrahim , 1232 ,  , Samira , 420 , Yusuf , 1066 ,  , Aisha , 407 , Hassan , 1006 ,  , Iman , 405 , Omar , 851 ,  , Aida , 376 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Modenavne hos pigerne, Modemæssigt har de to former af navnet på profeten Muhammeds datter, Fatima og Fatma, dog problemer. På listen over navngivninger i 2004 blev Fatima og Fatma i 2004 overgået af både blomsternavnet Yasmin og Aya, der betyder "tegn fra Gud". Yasmin er dog et af de navne, der har voldt problemer i Eva Meldgaards opgørelse: , "Yasmin med 'y' er uomtvistelig et muslimsk navn. Men i formen Jasmin med 'j' er det nu også uhyre populært blandt ikke-muslimer. Jeg har derfor valgt at henregne Yasmin blandt de muslimske navne, mens jeg ikke har medtaget Jasmin," beretter Eva Meldgaard. , Navne som Layla (staves også Laila, Leila), Sara (Zara, Zahra) og Nadia (Nadja) er meget populære i den muslimske befolkning, men indgår ligesom Jasmin ikke i Eva Meldgaards opgørelse. Ifølge Eva Meldgaard er det umuligt at sige, hvor mange af navnebærerne der har muslimsk baggrund. Danmarks Statistik har nemlig ingen oplysninger om religiøse tilhørsforhold. , Top ti for muslimsk navngivning i Danmark. 2004, Mænd,  ,  ,  Kvinder,  , Mohammad , 167 ,  , Yasmin , 74 , Ali , 75 ,  , Aya , 49 , Ahmad , 68 ,  , Fatima , 27 , Yusuf , 46 ,  , Amina , 24 , Malik , 33 ,  , Aisha , 24 , Yunus , 33 ,  , Zainab , 20 , Hussein , 32 ,  , Noor , 17 , Omar , 31 ,  , Salma , 16 , Mustafa , 30 ,  , Azra , 14 , Anas , 26 ,  , Aida , 12 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Profeten altid populær, Mens der er kraftige modeudsving i brugen af de muslimske pigenavne, ser Mohammad ud til at være et permanent hit blandt drengene. Samlet set for de mange staveformer af profetnavnet fik 167 små drenge i 2004 navn efter islams grundlægger, der blev født i Mekka i år 570. , Af de 167 drenge, der blev opkaldt efter profeten, blev de 46 stavet Mohammad. Mohammed med 'e' i endelsen fulgte tæt efter, og de to former har antalsmæssigt kørt tæt parløb i mange år. Således gik brugen af begge navneformer drastisk i vejret fra 1993 til 1996.,  , Se Eva Meldgaards , ordbog over muslimske fornavne i Danmark, ., Læs mere om navnemode i artiklen , Korte pigenavne på mode, ., Prøv også , Danmarks Statistiks navnebarometer, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-04-25-Mohammad

Bag tallene

Dansk eksport med og uden dansk arbejdskraft

Danske industrikoncerner producerer i højere grad end tidligere deres eksportvarer i udlandet og sælger dem uden at de krydser den danske grænse. , 7. juni 2019 kl. 8:00 ,  , Danske virksomheder organiserer i stigende grad deres produktion og aktiviteter på tværs af landegrænser. Især inden for industrien er globaliseringen slået tydeligt igennem. I dag har industrivirksomheder ofte et miks af aktiviteter i udlandet. Et miks der består af traditionel handel med varer over den danske grænse, samt køb, salg og produktion af varer, der udelukkende foregår uden for landets grænser. Når man taler om eksport af varer, forbinder de fleste det dog nok stadig med, at varerne passerer den danske grænse. Fx når en virksomhed med produktion i Danmark sælger og fragter varer til Storbritannien og Tyskland. , ”Eksport af den slags, der krydser grænsen, kan man opfatte som den traditionelle vareeksport, og den er fortsat den største afsætningskanal for de danske industrikoncerner.  I 2016 udgjorde den omkring tre fjerdedele af den samlede vare- og tjenesteeksport for industrikoncernerne.” fortæller Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. , Mere dansk eksport produceres og handles i udlandet, Når flere virksomheder organiserer sig globalt, medfører det ofte omfattende investeringer på tværs af landegrænser fx i forbindelse med etablering af datterselskaber i udlandet. De danske industrikoncerner og andre virksomheders tilstedeværelse i udlandet indebærer, at der i dag er mange mennesker ansat i virksomheder i udlandet tilknyttet danske virksomheder – i 2017 var der ifølge statistikken for datterselskaber i udlandet næsten 1,4 mio. ansatte i danskejede virksomheder i udlandet., Den internationale organisering af produktionen indebærer, at betalingsbalanceoverskuddet i højere grad bliver skabt af salg af varer, som ikke er traditionel eksport ud af landet (se evt. mere , her, ). , Handel med varer, der ikke passerer den danske grænse, kan foregå på flere måder eller helt blive erstattet af indtjening i datterselskaber. For eksempel kan en dansk industrikoncern vælge at oprette et datterselskab i Storbritannien til at producere nogle af koncernens varer. Det danske moderselskab køber færdigvarerne fra sit britiske datterselskab for derefter at videresælge dem i uforandret stand til fx det britiske marked. Dette kaldes merchanting, og fortjenesten, som det danske moderselskab tjener, indgår i Danmarks betalingsbalance som eksport af varer til Storbritannien. I 2016 havde industrikoncernerne merchantingsalg for 96 mia. kr. Fratrukket købsprisen svarer det til et bidrag til den danske eksport af varer på 32 mia. kr. eller 5 pct. af den samlede vareeksport i betalingsbalancen., Det danske moderselskab kan også indgå en kontrakt med det britiske datterselskab om forarbejdning af sine egne råvarer, dvs. varer ejet af det danske moderselskab. I så fald vil moderselskabet eje varerne igennem hele produktionen, og først sælge dem, når de bliver solgt som færdigvarer til kunderne i Storbritannien. Salg i udlandet efter forarbejdning i udlandet på denne måde indgår også i betalingsbalancens opgørelse af dansk eksport. I 2016 solgte industrikoncernerne varer efter forarbejdning i udlandet for 61 mia. kr. svarende til 9 pct. af den samlede vareeksport i betalingsbalancen. , Danske industrikoncerners vareeksport uden for Danmark udgjorde således 93 mia. kr. i 2016., Nogle datterselskaber varetager både produktion og salg, Endnu en måde at organisere produktionen på internationalt er at overlade produktion og salg i udlandet til udenlandske datterselskaber. Denne aktivitet indgår ikke i dansk eksport, men den skabte indtægt indgår i stedet i betalingsbalancen som formueindkomst fra udlandet., Som vist i figuren nedenfor kan det danske moderselskab vælge at lade sit datterselskab i Storbritannien producere og sælge varer til det britiske marked. Det danske moderselskab modtager det overskud, som datterselskabet i Storbritannien skaber. , ”I 2016 havde de danske industrikoncerner indtægter fra datterselskaber i udlandet på omkring 43 mia. kr.” siger Jørgen Elmeskov og tilføjer:, ”Hvis en dansk virksomhed har udenlandske aktionærer, vil noget af indkomsten dog sendes ud af Danmark igen som udbytte til aktionærerne”. De 43 mia. kr. kunne – såfremt virksomhederne havde valgt en anden form for organisering – have været indtægter fra direkte dansk eksport., Kig forbi, når vi på Folkemødet 2019 lægger op til debat med repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside og diskuterer fordele og ulemper ved den stigende grad af global organisering i dansk industri. Debatten foregår fredag den 14. juni kl 12-13 i #Faktaboksen (telt J18). Læs mere i vores , program, ., En nærmere beskrivelse af danske industrikoncerners internationale organisering af produktionen fås i Danmarks Statistiks analyse , Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, . Endvidere sætter analysen , Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?, fokus på de forskellige eksport-begreber. , Teksten er udarbejdet af kontorchef Casper Winther og fuldmægtig Caroline Bo fra Danmarks Statistiks kontor for Udenrigsøkonomi. Hvis du har yderligere spørgsmål til emnet, er du velkommen til at kontakte Caroline Bo på cbo@dst.dk eller tlf. 39 17 32 14.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-07-eksport-med-og-uden-danske-haender

Bag tallene

Pandemien har sat skub i ældres nethandel

Covid-19 har givet et ekstra rygstød til nethandlen, som allerede i mange år har set opadgående tendens. Stigningen er blandt andet båret frem af ældre danskeres øgede nethandel under pandemien. , 17. september 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Rekordmange danskere hiver varer ned fra de virtuelle hylder i danske og udenlandske webshops. , Således svarer 79 pct. af alle danskere mellem 16 og 74 år, at de har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, svarende til rundt regnet 3.4 millioner nethandlende personer.  , Dette er 7 pct. procent flere end i 2019, hvor 3.2 millioner handlede på nettet, svarende til 74 pct. af alle danskere mellem 16-74 år. , ”Antallet af danskere, som handler via nettet tager et markant spring opad i 2020. Mellem 2019 og 2020 er der kommet 220.000 nye internethandlende, hvilket er det største antal nye internethandlende siden 2007,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy. , ”Noget tyder altså på, at COVID-19 i den grad har pustet til et allerede ret mættet marked.” , Besvarelserne i denne undersøgelse blev indsamlet i månederne marts-maj 2020, og beskriver danskernes internethandel inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at året 2020 i statistikken både belyser nethandel før og under nedlukningen af samfundet. , Andel af befolkningen som har handlet på nettet (seneste tre måneder), Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT07, Især den ældre del af befolkningen tog nethandlen til sig, Nethandlen er i perioden 2019-2020 vokset mest i den ældre del af befolkningen. Blandt de 70-74 årige steg antallet af personer, som havde handlet på nettet med 16 pct., hvilket er den højeste relative vækst set i alle aldersgrupper. , Væksten i de ældres nethandel betød, at hvor 45 pct. af alle danskere mellem 70-74 år i 2019 havde handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, så havde 53 pct. gjort det samme i 2020., ”Generelt set, så er den ældre del af befolkningen dem, som nethandler mindst,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy. , ”Men efter COVID-19’s indtog ser vi for første gang nogensinde, at over halvdelen af de 70-74 årige havde handlet på nettet inden for en tremåneders periode.” , Den næststørste procentvise vækst i nethandel fandt sted blandt de 55-59 årige, hvor 13 pct. flere nethandlede i 2020 sammenlignet med 2019, efterfulgt af de 20-24 årige, som så en stigning på 12 pct. i nethandel. , Ser man på de absolutte tal, er det i de antalsmæssigt større aldersgrupper 20-24, 50-54 og 54-59 år, at flest nye internethandlende er kommet til., Andel af befolkningen som har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BEBRIT07, Flest har købt tøj og sko og streaming, Især tøj og sko har været prioriteret højt i de nethandlene danskeres digitale indkøbskurve. Således købte 51 pct. af befolkningen mellem 16-74 år tøj eller sko på nettet i månederne mellem januar og maj 2020., Blandt fysiske varer købt via nettet var fastfood og færdiglavet mad fra restauranter den næstmest populære varegruppe. Dette svarede 40 pct. af alle danskere mellem 16-74 år at have købt online i perioden., Lægger man alle fysiske varer sammen, så havde 77 pct. af alle danskere i den undersøgte aldersgruppe købt en fysisk vare over nettet mellem januar og maj 2020. , Kigger man på de digitale varer, som kan købes online, så var streaming-abonnementer den mest populære. Her svarede 49 pct. af den danske befolkning mellem 16-74 år at have købt abonnementer såsom Netflix, HBO, Blockbuster eller YouSee. , Den næstmest populære varegruppe blandt de digitale varer var billetter til biograf, koncert, teater eller oplevelser, hvor 38 pct. svarede at have købt sådan et produkt online. I alt 70 pct. af befolkningen havde købt mindst én eller anden form for digital vare over nettet mellem januar og maj 2020., Tabel: 16-74 åriges køb af fysiske varer via nettet de seneste tre måneder. Januar-maj 2020, Pct. , Mindst én fysisk vare, 77, Tøj og sko, 51, Restauranter og fastfood, 40, Hjem og have, 30, Computer, tablet, mobiltelefon eller tilbehør, 24, Elektronik, 23, Kosmetik, skønhed og wellness, 22, Medicin eller kosttilskud, 20, Bøger, magasiner og aviser, 19, Sportsudstyr, 18, Legetøj eller børneprodukter, 17, Mad eller drikke fra supermarkedet eller måltidskasser, 17, Rengøring eller personlig hygiejne, 13, Cykel, knallert eller bil, 11, Film eller serier på DVD eller Blu-Ray, 7, CD'er eller vinylplader, 3, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT08,  , Tabel: 16-74 åriges køb af digitale varer via nettet inden for seneste 3 måneder. Januar-maj 2020, Pct., Mindst én digital vare, 70, Film eller serier fx Netflix, 49, Billetter til bio, koncert, teater, 38, Musik fx Spotify, 36, Spil online, 23, Software, apps eller opgraderinger, 22, Tilmeldt internet- eller mobilabonnement, 19, e, -bøger, online magasiner , 18, Tilmeldt el, vand, varme, skraldeservice, 17, Fitness- og sundhedsapps, 12, Andre betalte apps , 10, Billetter til sportsbegivenheder, 7, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT08, Læs mere om de it-sikkerhedsmæssige problemer, som danskere oplever ved nethandel her: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-11-08-Rekordmange-handler-paa-nettet, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , Ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-17-pandemien-har-sat-skub-i-aeldres-nethandel

Bag tallene

Statistikdokumentation: Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Daniel F. Gustafsson , 20 51 64 72 , DFG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2025 3. kvartal , Tidligere versioner, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2025 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2025 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2021 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2014 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2014 3. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema (pdf), Questionnaire (pdf), Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken kan fx vise, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Den kan også belyse, hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange ældre uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Arbejdskraftundersøgelsen er blevet gennemført årligt siden 1984. Fra 1994 er den blevet gennemført hele året rundt. , Indhold, Arbejdskraftundersøgelsen er en kvartalsvis stikprøvebaseret interviewundersøgelse af personer mellem 15 og 89 år i den danske befolkning. Undersøgelsen opgør, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken fordelt på regioner, alder og køn. Desuden spørges der til arbejdstid, ansættelsesforhold, jobsøgning og deltagelse i efteruddannelse/skoleforløb. Dermed kan undersøgelsen vurdere, hvor mange lønmodtagere der har hjemmearbejde, hvor mange selvstændige der arbejder i weekenden, eller hvor mange der har deltidsarbejde. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største interviewundersøgelse baseret på ca. 72.000 deltagere på årsbasis. Interviewene er indhentet via web-skema eller som telefoninterview. Undersøgelsen er stikprøvebaseret og i trækningen af stikprøven anvendes en række registre, der indeholder baggrundsoplysninger på interviewpersonerne. De udtrukne personer opregnes, så antallet passer til hele befolkningen, og resultaterne korrigeres for forhold som befolkningens sammensætning. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Arbejdskraftundersøgelsen er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey (LFS) og data leveres kvartalsvist til EU's statistikbureau Eurostat., Arbejdskraftundersøgelsen laves i alle EU-lande og i en lang række andre lande efter de samme retningslinjer. Derfor er Arbejdskraftundersøgelsen den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) har en relativt stor stikprøve og der er kontinuerlige forbedringer i opregningsmetoder. Dette giver en pålidelig statistik for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, selv om der er usikkerhed knyttet til udvælgelsen af stikprøven og strukturen i bortfaldet. , I 1. kvartal 2016 var svarprocenten usædvanligt lav, hvilket skabte større usikkerhed omkring tallene. Endvidere er web-interview (CAWI) indført som ny dataindsamlingsmetode. De to faktorer skabte brud i tidsserierne. Bruddene er korrigeret på hovedserierne. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 1,5 måned efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) har været gennemført siden 1994, og tabeller er tilgængelige i Statistikbanken fra 1996. I forbindelse med en ny opregningsmetode er der dog kun sammenlignelige data fra 2008 og frem. Det betyder, at ubrudte tidsserier baseret på AKU generelt kan føres tilbage til 2008. Undersøgelsen følger fælles retningslinjer i alle EU-lande samt flere andre lande, hvilket gør den velegnet til internationale sammenligninger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, : Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) og Arbejdskraftundersøgelsen (år). I Statistikbanken offentliggøres statistikkens tal under emnet , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), . Se mere på statistikkens , emneside, ., Mere detaljeret statistikdata kan købes via DST Consulting som , skræddersyet statistik, ., Der er desuden mulighed for at få adgang til mikrodata gennem , Danmarks Statistiks forskerordning, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdskraftundersoegelsen--aku-

Statistikdokumentation