Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2571 - 2580 af 4043

    Analyser: 10 år efter krisen ramte: Hvordan har dansk økonomi klaret sig sammenlignet med de to seneste tilbageslag?

    Det er 10 år siden, at den internationale finanskrise kom til Danmark i efteråret 2008. Den økonomiske krise ramte hårdt, og lavkonjunkturen i kølvandet på krisen har været lang. Denne analyse giver et overblik over udviklingen i en række centrale nøgletal under og efter finanskrisen. Udviklingen sammenlignes med de to forrige nedgangsperioder i dansk økonomi, nemlig krisen efter kartoffelkuren i 1980'erne og lavkonjunkturen i starten af 2000'erne., Analysens hovedkonklusioner: , 10 år efter finanskrisen kom til Danmark, er mange af de økonomiske nøgletal, som er belyst i denne analyse, tilbage på før-krise-niveauet, men det betyder ikke, at dansk økonomi befinder sig i samme højkonjunktur som i 2007. Investeringerne og de reale priser på enfamiliehuse ligger fortsat lavere, og ledigheden er højere end før krisen., Genopretningen efter finanskrisen har taget længere tid end efter lavkonjunkturen i starten af 2000’erne og kan sammenlignes med tiden efter kartoffelkuren i 1980’erne, dog steg fx BNP og eksporten mere efter kartoffelkuren sammenlignet med efter finanskrisen. , Efter finanskrisen steg antallet af uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken, hvilket også kunne ses under de to forrige tilbageslag. Desuden faldt fertiliteten efter finanskrisen og er fortsat lavere end før krisen., Hent som pdf, 10 år efter krisen ramte: Hvordan har dansk økonomi klaret sig sammenlignet med de to seneste tilbageslag?, Kolofon, 10 år efter krisen ramte: Hvordan har dansk økonomi klaret sig sammenlignet med de to seneste tilbageslag?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 6. september 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/31387-10-aar-efter-krisen-ramte-hvordan-har-dansk-oekonomi-klaret-sig-sammenlignet-med-de-to-seneste-tilbageslag

    Analyse

    Analyser: Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?

    BNP pr. indbygger har været stigende igennem en lang årrække. Den væsentligste årsag er, at arbejdsproduktiviteten har været stigende. Der er mange forskellige årsager til, at arbejdsproduktiviteten er stigende, men en af årsagerne kunne være, at arbejdskraften er blevet mere geografisk koncentreret. Med andre ord er der blevet færre og større lokale arbejdsmarkeder., Økonomisk teori og interna­tionale undersøgelser peger på, at en høj koncentration af job og personer gavner pro­duktiviteten, og i denne analyse undersøges det om dette også er tilfældet i Danmark.,  , Analysens hovedkonklusioner:  , Det største arbejdsmarked – København – har også den højeste arbejdsproduktivitet. Der er dog også høj arbejdsproduktivitet i nogle mindre arbejdsmarkeder, herunder blandt andet Vejle og Fredericia, Ringkøbing og Skjern samt Esbjerg., Når der korrigeres for regionale forskelle i branchestruktur, har Ringkøbing og Skjern den højeste produktivitet, mens København har den næsthøjeste produktivitet., Den gennemsnitlige timeløn er højere i større arbejdsmarkeder end i mindre arbejdsmarke­der, også når der tages hensyn til regionale forskelle i uddannelsesniveau, alder og køn. Den højere timeløn i større arbejdsmarkeder kan være en indikation på, at produktiviteten er højere, jo større arbejdsmarkedet er., Koncentration af job og personer ser ud til at have en positiv effekt på produktiviteten, men der er også andre forhold, der spiller en rolle for den lokale produktivitet, herunder størrel­sen på og kvaliteten af kapitalapparatet samt arbejdstagernes uddannelsesniveau.,  , Hent som pdf, Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Kolofon, Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 28. november 2018 kl. 08:00, Rettet: 4. december 2018 kl. 11:41, Nr. 2018:24, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62

    https://www.dst.dk/analyser/31452-er-store-arbejdsmarkeder-mere-produktive-end-smaa

    Analyse

    Analyser: De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige offentlige udgifter siden 2000

    Et godt sundhedsvæsen er vigtigt for mange danskere, og sundhedsområdet fylder meget i den offentlige debat. Samtidig er området blevet opprioriteret gennem flere år, så sundhedsudgifterne i dag udgør en større andel af de offentlige udgifter end tidligere. Denne analyse ser nærmere på udviklingen i sundhedsudgifterne. Hvad går pengene til, og hvorfor er udgifterne steget? Sundhedsudgifterne i Danmark sammenlignes også med niveauet og udviklingen i andre lande., Analysens hovedkonklusioner:,  , Fra 2000 til 2017 er de offentlige sundhedsudgifter i Danmark steget med 46 pct. i faste priser. Det er markant mere end de samlede offentlige udgifter, som er steget med 15 pct., Sundhedsudgifterne pr. indbygger er øget med 35 pct. i faste priser siden 2000., Antallet af ambulante behandlinger og indlæggelser på hospitalerne er steget med henholdsvis 34 og 17 pct. fra 2008 til 2017, mens antallet af sengedage er faldet med 18 pct. på trods af flere indlæggelser., Fuldtidsbeskæftigelsen i det offentlige sundhedsvæsen er steget med 18.000 siden 2008 til et niveau på 184.000 fuldtidsbeskæftigede i 2017. Beskæftigelsen inden for de øvrige offentlige serviceområder (såsom social beskyttelse, undervisning og forsvar) har enten været faldende eller stort set uændret., Ligesom Danmark bruger de fleste andre EU-lande en større andel af BNP på sundhedsområdet end i 2000. De samlede (offentlige og private) sundhedsudgifter i Danmark er øget fra 7,9 pct. i 2000 til 9,8 pct. i 2016. Kun Grækenland og Ungarn brugte i 2016 en mindre del af BNP på sundhed end i 2000.,  , Hent som pdf, De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige offentlige udgifter siden 2000, Kolofon, De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige offentlige udgifter siden 2000, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 18. januar 2019 kl. 08:00, Rettet: 4. juli 2019 kl. 08:46, Nr. 2019:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Rune Rasmussen, Telefon: 24 77 42 71 , Louise Kristensen, Telefon: 40 26 71 43

    https://www.dst.dk/analyser/31651-de-offentlige-sundhedsudgifter-er-steget-markant-mere-end-de-oevrige-offentlige-udgifter-siden-2000

    Analyse

    Analyser: Danske virksomheder er i EU´s digitale top

    Virksomhedernes brug af teknologi er en væsentlig faktor for deres konkurrenceevne. Mens de danske virksomheder ligger højt på EU's digitaliseringsindeks, som måler anvendelsen af de basale IT-teknologier, har Danmark ikke samme førerposition, når det gælder brugen af en række mere avancerede teknologier, som ikke indgår i EU's digitaliseringsindeks., Blandt de avancerede teknologier, som er på vej ind i de danske virksomheder, er internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester, big data analyse, robotter, 3D-print og kunstig intelligens., Analysens hovedkonklusioner:, Virksomhederne i Danmark har siden 2015 været de mest digitaliserede i EU ifølge EU’s indeks for digitalisering, som måler virksomhedernes basale it-anvendelse. I 2018 blev førstepladsen delt med Finland., De store virksomheder var mere digitaliserede end de mindre virksomheder – både i Danmark og i EU som helhed. Andelen af små virksomheder med høj eller meget høj digitaliseringsgrad i Danmark og Finland var med 45 pct. tre gange så stor som andelen i EU., Danmark lå ikke i toppen for anvendelsen af alle de avancerede teknologier. Fx var analyse af big data fra sociale medier og geolokation ikke så udbredt i Danmark som i andre lande, vi plejer at sammenligne os med. , Blandt seks avancerede teknologier var internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester og big data analyse de mest anvendte i Danmark, mens robotter, 3D-print og kunstig intelligens var mindre anvendt. , Anvendelsen af de avancerede teknologier var i Danmark mest udbredt i brancherne industri mv. samt information og kommunikation, hvor lige over 60 pct. af virksomhederne brugte mindst én avanceret teknologi, og omkring 12 pct. benyttede mindst tre avancerede tek-nologier., De avancerede it-teknologier anvendes ofte i samspil. Fx brugte 54 pct. af de store virksomheder (100+ ansatte) med 3D-teknologi også industrirobotter. Til sammenligning var det blot 17 pct. blandt store virksomheder uden 3D-teknologi, som brugte industrirobotter, Hent som pdf, Danske virksomheder er i EU´s digitale top, Kolofon, Danske virksomheder er i EU´s digitale top, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 19. februar 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Søndergaard Rasmussen, Telefon: 23 47 20 06

    https://www.dst.dk/analyser/32277-danske-virksomheder-er-i-eus-digitale-top

    Analyse

    Analyser: Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet

    I disse år vokser de store danske byer, mens antallet af indbyggere i de mindre byer og på landet falder. Samtidig sker der en koncentration af personer med lange uddannelser i de større byer, hvor de gennemsnitlige lønninger også er højest.For at nuancere billedet ses der i denne analyse på sammenhænge mellem løn, uddannelse og bopæl for at undersøge, om der er geografiske forskelle i lønudviklingen for beskæftigede med forskellige uddannelsesniveauer fra 1980 til 2016., Analysens hovedkonklusioner: , De højtuddannede koncentreres i de tætbefolkede pendlingsområder. I 1980 havde 6 pct. af de beskæftigede i det mest tætbefolkede pendlingsområde en lang videregående uddan­nelse, mens det i 2016 var steget til 24 pct. De tilsvarende tal for det tyndest befolkede pendlingsområde var 3 pct. i 1980 og 4 pct. i 2016., I 1980 var andelen af faglærte næsten 7 gange større end andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse i København, mens forskellen mellem grupperne kun var 7 procentpoint i 2016. I de mindre tætbefolkede pendlingsområder er der fortsat klart flere faglærte end beskæftigede med lange videregående uddannelser., I 2016 var den gennemsnitlige løn for højtuddannede højere i pendlingsområder med høj befolkningstæthed end i pendlingsområder med lav befolkningstæthed, og forskellen mel­lem lønningerne i de forskellige områder er blevet større siden 1980., For faglærte og ufaglærte var den gennemsnitlige løn også højere i områder med høj befolk­ningstæthed end i områder med lav befolkningstæthed, men den absolutte forskel i kroner og ører er mindre end for de højtuddannede.,  , Hent som pdf, Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet, Kolofon, Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 29. juli 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/32732-saerligt-hoejtuddannede-har-hoejere-loen-i-byerne-end-paa-landet

    Analyse

    Analyser: Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne

    I 2017 arbejdede knap 2.100 indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er en stigning på godt 300 personer i forhold til 2010, men andelen af indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse blandt samtlige hospitalslæger og praktiserende læger har været nogenlunde konstant i perioden., Relativt mange udenlandske læger arbejder i landkommunerne, hvilket der kigges nær­mere på i denne analyse. I analysen undersøges det også, hvor lang tid de udenlandske læger har opholdt sig i Danmark.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Stort set alle indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse indvandrede til Danmark efter de fyldte 25 år. 60 pct. kom til Danmark, da de var mellem 25 og 34 år, mens 19 pct. ind­vandrede til Danmark som 35-39-årige., Over 60 pct. af indvandrerne med en udenlandsk lægeuddannelse har opholdt sig i Dan­mark i mere end 10 år, men andelen varierer mellem forskellige oprindelseslande., Indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse udgør 18 pct. af lægerne i landkommu­nerne mod 9 pct. på landsplan., I landkommunerne stod indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse for ca. 67 pct. af stigningen i antallet af hospitalslæger og praktiserende læger fra 2010 til 2017, mens næ­sten hele stigningen i storbykommunerne var drevet af læger af dansk oprindelse, efter­kommere samt indvandrere med dansk lægeuddannelse., Hent som pdf, Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne, Kolofon, Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 18. september 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

    https://www.dst.dk/analyser/33369-relativt-mange-indvandrere-med-udenlandsk-laegeuddannelse-arbejder-i-landkommunerne

    Analyse

    Analyser: De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre

    Som led i tilbagetrækningsaftalen fra 2011 hæves folkepensionsalderen gradvis fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen på 65 år hæves med et halvt år om året, således at folkepensionsalderen bliver 67 år i 2022. Personer, som fyldte 65 år i 1. halvår 2019, var den første gruppe til at blive berørt af den højere folkepensionsalder, idet de først kunne gå på folkepension som 65½-årige., I denne analyse undersøges det i hvor høj grad de personer, der fyldte 65 år i 1. kvartal 2019, stadig er i beskæftigelse tre måneder efter, at de fyldte 65 år. Analysen giver her­med de første indikationer på virkninger af den højere folkepensionsalder. ,  , Analysens hovedkonklusioner: ,  Blandt de personer, som fyldte 65 år i 1. kvartal 2019 og havde lønmodtagerjob de sidste tre måneder før de fyldte 65 år, var 94 pct. i lønmodtagerbeskæftigelse tre måneder efter de fyldte 65 år. Det er en stigning på 17-21 procentpoint i forhold til de foregående årgange, som ikke var berørt af den højere folkepensionsalder., Både blandt mænd og kvinder arbejder en større andel af lønmodtagerne berørt af den højere folkepensionsalder videre efter de fyldte 65 år, men stigningen har været større for kvinder (+22-26 procentpoint) end for mænd (+14-17 procentpoint) sammenlignet med de foregående årgange, der ikke var berørt af den højere folkepensionsalder. Den større stig­ning for kvinder afspejler blandt andet, at kvinder i højere grad end mænd trækker sig til­bage på folkepension, når de har mulighed for det., På tværs af uddannelsesgrupper gælder det, at de 65-årige, som har fået hævet deres folke­pensionsalder, i større omfang arbejder videre sammenlignet med årgangene inden. Stigningen ses dog især for ufaglærte, erhvervsuddannede samt personer med en kort eller mellemgang videregående uddannelse, mens stigningen for akademikere har været mindre. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange akademikere også tidligere arbejdede, efter de blev 65 år., Hent som pdf, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, Kolofon, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 23. oktober 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

    https://www.dst.dk/analyser/33444-de-65-aarige-som-har-faaet-haevet-deres-folkepensionsalder-arbejder-i-stort-omfang-videre

    Analyse

    Analyser: 229.000 personer har over 5 km til dagligvareindkøb

    Antallet af dagligvarebutikker i Danmark er faldet fra 4.470 i 2012 til 3.960 i 2022. Det svarer til et fald på 11 pct. Det kan have betydning for hvor mange og hvem, der har langt til nærmeste dagligvarebutik. Denne analyse undersøger, hvor i landet borgerne har relativt langt til dagligvarebutikker, og hvem der eventuelt skal transportere sig længere for at købe ind. Analysen fokuserer på dagligvarebutikker, da det er dem, vi som borgere oftest handler i., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af butikker er faldet i langt de fleste kommuner:,  Antallet af dagligvarebutikker er faldet i 81 af landets 98 kommuner fra 2012 til 2022 og steget i 7. Faldet skyldes primært færre , Købmænd og kiosker, ., Flere har fået længere til en dagligvarebutik:,  229.000 personer havde over 5 km til dagligvareindkøb i 2022, hvilket svarer til 3,9 pct. af befolkningen. I 2012 var antallet 194.000 og andelen 3,5 pct., Personer med langt til indkøb bor på landet:,  89 pct. af alle med over 5 km til indkøb boede i landdistrikterne eller i landsbyer med under 500 indbyggere i 2022. I disse områder havde 23 pct. af indbyggerne over 5 km til nærmeste dagligvarebutik., Andelen med over 5 km til butik er højst blandt ældre:,  5,2 pct. af alle 60-69-årige havde over 5 km til nærmeste daligvarebutik i 2022. Blandt de 70-79-årige var andelen 4,1 pct, mens den laveste andel var blandt de 20-29-årige, som ofte er bosat i de store byer., Størstedelen med over 5 km til butik har bil:,  89 pct. af de 229.000 personer med over 5 km til dagligvarebutikker i 2022 havde mindst én bil i familien. Af de 11 pct., der ikke rådede over bil, havde 95 pct. ingen eller begrænset adgang til offentlig transport (under fire afgange i timen inden for 500 meter)., Hent som pdf, 229.000 personer har over 5 km til dagligvareindkøb, Kolofon, 229.000 personer har over 5 km til dagligvareindkøb, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 3. maj 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:04, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

    https://www.dst.dk/analyser/53371-229000-personer-har-over-5-km-til-dagligvareindkoeb

    Analyse

    Analyser: Landbrugets gæld falder

    Foto: Colourbox, Landbrug, skovbrug og fiskeri i Danmark stod i 2023 for ca. 2 pct. af produktionen, 2 pct. af beskæftigelsen og under 1 pct. af værditilvæksten i Danmark. Samtidig stod landbrug, skovbrug og fiskeri for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder i 2023., I 2023 havde landbruget alene en samlet gæld på 263 mia. kr. Gælden steg i årene op til og umiddelbart efter finanskrisen i 2008-2009, men har generelt været faldende siden 2018. Denne analyse ser på, hvordan gæld, renteudgifter og øvrige finansieringsomkostninger har udviklet sig for forskellige dele af landbruget fra 2006-2023., Analysens hovedkonklusioner, Landbrugets samlede gæld var 263 mia. kr. i 2023. Dette var 92 mia. kr. lavere end i 2010, hvor gælden toppede. Gælden er især faldet i perioden efter 2018., Størstedelen af landbrugets gæld udgøres af realkreditlån med variabel rente. I 2023 havde landbruget rentetilpasningslån i realkreditinstitutterne til en værdi af 189 mia. kr., hvilket svarer til 72 pct. af den samlede gæld., Landbrugets finansieringsomkostninger (renteudgifter og realiserede kurstab og -gevinster) faldt fra 14,3 mia. kr. i 2010 til 5,0 mia. kr. i 2021, bl.a. som følge af faldende rentesatser på rentetilpasningslån. I 2023 var finansieringsomkostningerne steget til 9,8 mia. kr., hvilket bl.a. skyldes omlægning af fastforrentede lån med kursgevinst i 2022, hvilket medførte højere rentesats og renteudgifter., Store bedrifter har typisk relativt højere belåning end mindre bedrifter. Bedrifter med mindst 10 årsværk havde i 2023 en gældsprocent på 62 pct., mens landbruget i gennemsnit havde en gældsprocent på 51 pct., Planteavls-, svine- og kvægbedrifter havde tilsammen en gæld på 249 mia. kr. i 2023, hvilket var 95 pct. af landbrugets samlede gæld. Heraf stod planteavl for 109 mia. kr., Hent som pdf, Landbrugets gæld falder, Kolofon, Landbrugets gæld falder, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 18. oktober 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

    https://www.dst.dk/analyser/54623-landbrugets-gaeld-falder

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation