Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2521 - 2530 af 4043

    Publikation: Landbrugsstatistik Bind 2, 1900-1965

    Bind 2: Husdyrhold og animalsk produktion samt foderforbrug, Indhold:, A. Husdyrhold og animalsk produktion:,  , I. Samlet husdyrhold og samlet animalsk produktion , 1. Samlet husdyrhold , 2. Husdyrbestanden omregnet til storkreaturer , 3. Samlet animalsk produktion , II. Heste , 1. Hestebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af heste , 3. Hestekød , III. Hornkvæg , 1. Hornkvægbestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af hornkvæg , 3. Okse- og kalvekød , 4. Mælk og mejeriprodukter , IV. Svin , 1. Svinebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af svin , 3. Svinekød og flæsk , 4. Svinefedt , V. Fjerkræ , 1. Fjerkræbestanden , 2. Fjerkrækød , 3. Æg , VI. Får og geder , 1. Fåre- og gedebestanden , 2. Fåre- og lammekød , VII. Eksport af konserves m.v. , 1. Mælkekonserves , 2. Kød- og flæskekonserves m.v. , 3. Eksport af forskellige andre animalske produkter , B. Foderforbrug:,  , I. Samlet foderforbrug,  , II. Kraftfoderforbruget , 1. Samlet kraftfoderforbrug , 2. Korn til foder , 3. Kornprodukter til foder , 4. Oliekager til foder , 5. Kødbenmel og fiskemel til foder , III. Grovfoderforbruget , 1. Samlet grovfoderforbrug , 2. Rodfrugter til foder , 3. Fabriksaffald o. lign. til foder , IV. Mælk og mælkeprodukter til foder , C. Tillæg. Produktion og anvendelse af animalske salgsprodukter i driftsårene 1949/50-1965/66:,  , a. Mængdeindeks for produktionen af animalske salgsprodukter , b. Sødmælk , c. Skummet- og kærnemælk , d. Smør , e. Ost , f. Æg , g. Fjerkrækød , h. Okse- og kalvekød , i. Svinekød og flæsk , j. Hestekød , k. Fåre- og lammekød, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 25,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, Bind 2, 1900-1965, Bind 1, 1900-1965, Hent som pdf, Landbrugsstatistik 1900-1965 Bd. 2, Kolofon, Landbrugsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:00, Antal sider: 227, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=19920

    Publikation: Befolkningens brug af internet 2010

    Publikationen beskriver danskernes adgang til og brug af internettet., Statistikken er fordelt på baggrundsvariable som køn, alder, familietype, beskæftigelse, uddannelse og antal børn i familien mv., Undersøgelsen er foretaget i april 2010 og dækker følgende emner:, - adgang til computere og internet, herunder bredbånd og mobilt bredbånd, - brug af internet, herunder brug af sociale netværkstjenetser, - anskaffelse og deling af digitalt indhold - kontakt til offentlige myndigheder, - anvendelse mobiltelefon, - e-handel, herunder pengespil, forbrugsmønstre og problemer med internetkøb, Danskerne er vilde med e-handel, 68 pct. af alle danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. 71 pct. af nordmændene købte varer eller tjenester over nettet i 2010., Blandt en lang række andre interessante oplysninger i publikationen er disse facts:, Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Gennemsnittet for EU er 4 pct., og Finland ligger højest med 23 pct., Fra og med 2011 er publikationen udkommet med titlen , It-anvendelse i befolkningen, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2010, 2009, Hent som pdf, Befolkningens brug af internet 2010, Kolofon, Befolkningens brug af internet, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-1903-6, Udgivet: 29. april 2011 kl. 09:00, Antal sider: 67, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=15239

    Publikation: Industriens udvikling 2000-2012

    Publikationen giver en statistisk beskrivelse af industriens udvikling i Danmark fra 2000 til 2012., Formålet med publikationen er at beskrive såvel udviklingen for industrien samlet set som at belyse forskelle mellem industriens brancher., Udviklingen i industrien sammenholdes med udviklingen i andre brancher og internationalt. De enkelte branchegrupper i industrien beskrives, og for udvalgte branchegrupper opgøres udviklingen i produktsammensætning, eksportmarkeder, uddannelse, forskning, innovation og udvikling., Stigning i industriproduktionen - fald i beskæftigelsen, Publikationen viser, at da finanskrisen satte ind i slutningen af 2008, faldt produktionen i industrien inden for et år med 20 pct. Samtidig faldt beskæftigelsen i industrien med 15 pct., Siden da har produktionen været opadgående og er således steget med 14 pct. siden andet halvår 2009. Beskæftigelsen er dog i samme periode faldet med 8 pct., Eksporten overgår nu niveauet før krisen, Blandt mange interessante konklusioner fremgår det, at:, industriens eksport i 2013 er over niveauet før finanskrisen. , elektronikbranchens bedste sælgende produkt i 2000 var mobiltelefoner. 12 år senere er mobiltelefoner nr. 76, mens høreapparater er nummer et. , alle industriens branchegrupper på nær medicinalindustrien har haft et fald i beskæftigelsen fra 2000 til 2012.,  , Hent som pdf, Industriens udvikling 2000-2012, Kolofon, Industriens udvikling , Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2087-2, Udgivet: 31. oktober 2013 kl. 09:00, Antal sider: 73, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=19571

    Publikation: Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2017

    Publikationen samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og akvakultur, som dækker over havbrug, dambrug og andre anlæg med opdræt af fisk eller skaldyr., Statistikken bygger for fiskeriet på indberetninger fra 272 virksomheder ud af en samlet population på 539 virksomheder med en omsætning på over 270.000 kr. og for akvakultur på indberetninger fra 117 ud af 203 aktive anlæg., Fiskeri, Fiskeriets driftsresultat blev på 1,9 mio. kr. pr. virksomhed i 2017, hvilket er et fald på 13 pct. i forhold til året før. Resultatet fermkommer ved et fald i bruttoudbyttet på 2,6 pct. og en stigning i driftsomkostninger pr. virksomhed på 3,8 pct., Faldet i fiskeriets driftsresultat skyldes mindre landinger af torsk, rødspætte, sild og makrel samt prisfald for sild og dybvandshummer. Hertil kommer en 22 pct. forøgelse af omkostningerne til brændstof som følge af stigning i prisen på dieselolie., Akvakultur , Akvakulturerhvervets driftsresultat blev på 880.000 kr. pr. anlæg i 2017, hvilket er en stigning på 73 pct. i forhold til året før., Havbrug var den anlægstype, som fik det bedste driftsresultat på 4,8 mio. kr. pr. an­læg. Overskudsgraden for havbrugene blev på 16,6 pct. i 2017, hvor overskudsgraden for det samlede akvakulturerhverv blev på 10,7 pct.         , Statistikbanken, indeholder tidsserier for en række grupperinger af regn­skabs­­materialet., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2017, Kolofon, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2321-7, Udgivet: 29. januar 2019 kl. 08:00, Antal sider: 73, Kontaktinfo:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=28173

    Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2016

    I publikationen beskrives danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom formål med internetbrug, mediebrug og e-handel., Udvalgte resultater fra årets undersøgelse: , Unge er massivt tilstede på sociale medier..., Kun tre pct. af de 15-18 årige fravælger at være på sociale medier. Til sammenligning er den tilsvarende andel 32 pct. blandt de 19-89-årige.,  , …og bevidste forbrugere af sociale medier., To ud af tre unge begrænser adgangen til deres profil eller indhold på de sociale medier. Blandt resten af befolkningen er begrænsning af andres adgang mindre udbredt: 53 pct. af de 19-89-årige reducerer andres mulighed for at se indhold eller profil på de sociale medier.,  , Ældre bliver hastigt mere internetkyndige, 44 pct. af de 65-89-årige brugte aldrig internet i 2011. Andelen er i 2016 faldet til 19 pct. Dermed forsvandt mere end halvdelen af ikke-brugere på fem år. , Blandt årets øvrige resultater:,  , 100 pct. af unge mellem 15-18 år er online mindst én gang om ugen. 98 pct. går på internettet via smartphone., Facebook, Snapchat og Instagram er de mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år. Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af unge danskere tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. To ud af tre bruger Snapchat dagligt og hver anden er aktiv på Instagram mindst én gang hver eneste dag, Fire ud af fem mellem 16 og 89 år går på internettet via mobiltelefon. Hver femte bruger internet via Smart-TV., Andelen af dem, der handler på nettet, er steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2016, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2237-1, Udgivet: 28. november 2016 kl. 09:00, Antal sider: 78, Kontaktinfo:, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=20738

    Publikation: Innovation og forskning 2018

    Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne., Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark.,  , 3 pct. af BNP rammer EU-målsætning, Innovation og forskning 2018,  viser også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge andelen af forskning og udvikling i bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,2 pct. i 2016, hvoraf erhvervslivet stod for 2,1 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. Stigningen betyder, at Danmark imødekommer den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at EU-lande skal bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 62.900 fuldtidsstillinger i 2016. I forhold til 2015 er det en stigning på 2.600 årsværk eller 4,4 pct., Innovation og forskning,  udkommer årligt og giver et indblik i:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder), Samt et kapitel med internationale sammenligninger, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2018, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2259-3, Udgivet: 27. august 2018 kl. 08:00, Antal sider: 105, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=20758

    Analyser: Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008

    Outsourcing af arbejdspladser til især lande med et lavere lønniveau har i mange år været en del af danske virksomheders forretnings-model. Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks undersøgelser af danske virksomheders internationale outsourcing, giver denne analyse et overblik over den samlede outsourcing., Det undersøges også, om der er sammenhæng mellem outsourcing og de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, ved at se på udviklingen i uddannelsesniveauet blandt ansatte på industrivirksomheder. , Analysens hovedkonklusioner: ,  , Siden starten af 2000’erne er 80-85.000 job flyttet til udlandet. Heraf kommer 45-48.000 job fra industrivirksomheder. Udflytningstempoet er dog faldet markant fra gennemsnitligt 6.300 job årligt i begyndelsen af årtusindet til lidt under 3.000 job i de senere år., Kun få virksomheder har flyttet produktion hjem igen. Det drejer sig især om mindre virksomheder med 20-49 ansatte. Det samlede antal job, der er etableret som følge af tilbagesourcing, udgør mindre end 200 job i perioden 2014-2016., Industrivirksomheder med høj outsourcingsintensitet har næsten halveret antallet af ufaglærte ansatte i perioden 2008-2016. Til sammenligning faldt antallet af ufaglærte med 20 pct. i de virksomheder, der ikke har outsourcet i perioden., Antallet af ansatte med en lang videregående uddannelse på 1.400 undersøgte industri-virksomheder er steget med ca. 10.000 fra 2008-2016. Væksten har været størst hos de virksomheder, der ikke har outsourcet i perioden, med 4.450 flere ansatte med en lang videregående uddannelse (85 pct. stigning), mens der blev ansat 1.100 flere (53 pct.) i virksomheder med en høj outsourcingsintensitet., Personer med en videregående uddannelse udgjorde ved udgangen af 2016 en højere andel af medarbejderne i de industrivirksomheder, som har outsourcet, end i virksomheder, som ikke har outsourcet. Tilsvarende er andelen af ufaglærte og erhvervsuddannede højere i virksomheder, som ikke har outsourcet, end i virksomheder, der har outsourcet., Hent som pdf, Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, Kolofon, Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 20. februar 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41 , Helle Månsson, Telefon: 23 47 32 96

    https://www.dst.dk/analyser/30230-industrivirksomheder-med-hoej-outsourcingsaktivitet-har-naesten-halveret-antallet-af-ufaglaerte-siden-2008

    Analyse

    Analyser: De offentlige pensionsforpligtelser til efterlønsordning og tjenestemandspension falder

    Danskerne bliver ældre og ældre og derfor er der fokus på de pensionsforpligtelser, som det offentlige har til borgerne. Pensionsforpligtelserne måler de samlede fremtidige udgifter til pension., De offentlige pensionsforpligtelser til efterløn og tjenestemandspension er reduceret over de seneste år og forventes at formindskes yderligere., Opgørelserne af pensionsforpligtelser indgår som del af et fælleseuropæisk initiativ, men landenes forskellige indretninger af pensionssystemerne gør sammenligninger vanske­lige., Analysens hovedkonklusioner: , Den danske stat har pensionsforpligtelser til efterlønsordningen og tjenestemandspension til en samlet værdi på 672 mia. kr., hvilket svarer til 33 pct. af BNP., Forpligtelserne til efterløn er faldet fra 135 mia. i 2011 til 80 mia. i 2016. Faldet skyldes blandt andet, at antallet af personer, der indbetaler til ordningen, er faldet med næsten 60 pct., efter det i 2012 blev muligt at få tilbagebetalt efterlønsbidrag skattefrit., Den samlede forpligtelse til tjenestemandspension er faldet fra 611 mia. kr. i 2014 til 592 mia. kr. i 2016. Selvom udgiften til pensionerede tjenestemænd er stigende, bliver det mere end modsvaret af lavere fremtidige udgifter som følge af en lavere tilgang af nye tjeneste­mænd., De danske ikke-offentlige pensionsrettigheder på 480.000 kr. per indbygger består af arbejds­markedspensioner, og er i høj grad bidragsdefinerede.,  , Hent som pdf, De offentlige pensionsforpligtelser til efterlønsordning og tjenestemandspension falder, Kolofon, De offentlige pensionsforpligtelser til efterlønsordning og tjenestemandspension falder, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. maj 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/30628-de-offentlige-pensionsforpligtelser-til-efterloensordning-og-tjenestemandspension-falder

    Analyse

    Analyser: Hvordan går det udsatte børn og unge?

    At bryde den sociale arv for udsatte børn og unge har været og er fortsat et højt prioriteret politisk mål. Udsatte børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger eller bliver anbragt uden for hjemmet, har på mange måder en sværere start på livet end andre, men hvordan klarer de sig egentligt efterfølgende?, I denne analyse undersøges det, hvordan det er gået for udsatte børn og unge født i 1980-1985, og som ved udgangen af 2016 var mellem 31 og 36 år. Analysen bekræfter, at tidligere udsatte børn og unge har flere problemer med blandt andet misbrug og hjemløshed. Tidligere udsatte klarer sig også dårligere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende. , Analysens hovedkonklusioner:, Andelen, der har fået en fængselsdom og andelen i stof- og alkoholbehandling er markant højere for tidligere udsatte børn i forhold til ikke-udsatte., Tidligere udsatte børn har en stærkt forhøjet sandsynlighed for at få børn, der selv bliver udsatte., Erhvervsindkomsten er i gennemsnit kun omkring halvt så høj for tidligere udsatte børn end for personer, der ikke modtog støtteforanstaltninger som børn eller unge. For de tidligere udsatte børn udgør kontanthjælp en betydelig større del af den samlede indkomst end for ikke-udsatte., Blandt tidligere udsatte børn har omkring halvdelen ingen anden uddannelse end folkeskolen, mens det samme kun er tilfældet for omkring 12 pct. af deres jævnaldrende, som aldrig har været udsat., Børn og unge, der kun har været anbragt i plejefamilie, er den gruppe af tidligere anbragte, der klarer sig bedst, mens børn og unge, der har skiftet mellem døgninstitution og plejefamilie, klarer sig markant dårligere end andre tidligere anbragte. Det afspejler ikke nødvendigvis, at nogle hjælpeforanstaltninger er mere effektive end andre, men kan også skyldes, at der er forskel på hvilke børn og unge, der visiteres til bestemte tilbud.,  , Hent som pdf, Hvordan går det udsatte børn og unge?, Kolofon, Hvordan går det udsatte børn og unge?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 14. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/30725-hvordan-gaar-det-udsatte-boern-og-unge

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation