Søgeresultat

Publikation: Industriens udvikling 2000-2012

Publikationen giver en statistisk beskrivelse af industriens udvikling i Danmark fra 2000 til 2012., Formålet med publikationen er at beskrive såvel udviklingen for industrien samlet set som at belyse forskelle mellem industriens brancher., Udviklingen i industrien sammenholdes med udviklingen i andre brancher og internationalt. De enkelte branchegrupper i industrien beskrives, og for udvalgte branchegrupper opgøres udviklingen i produktsammensætning, eksportmarkeder, uddannelse, forskning, innovation og udvikling., Stigning i industriproduktionen - fald i beskæftigelsen, Publikationen viser, at da finanskrisen satte ind i slutningen af 2008, faldt produktionen i industrien inden for et år med 20 pct. Samtidig faldt beskæftigelsen i industrien med 15 pct., Siden da har produktionen været opadgående og er således steget med 14 pct. siden andet halvår 2009. Beskæftigelsen er dog i samme periode faldet med 8 pct., Eksporten overgår nu niveauet før krisen, Blandt mange interessante konklusioner fremgår det, at:, industriens eksport i 2013 er over niveauet før finanskrisen. , elektronikbranchens bedste sælgende produkt i 2000 var mobiltelefoner. 12 år senere er mobiltelefoner nr. 76, mens høreapparater er nummer et. , alle industriens branchegrupper på nær medicinalindustrien har haft et fald i beskæftigelsen fra 2000 til 2012.,  , Hent som pdf, Industriens udvikling 2000-2012, Kolofon, Industriens udvikling , Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2087-2, Udgivet: 31. oktober 2013 kl. 09:00, Antal sider: 73, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=19571

Publikation: Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2017

Publikationen samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og akvakultur, som dækker over havbrug, dambrug og andre anlæg med opdræt af fisk eller skaldyr., Statistikken bygger for fiskeriet på indberetninger fra 272 virksomheder ud af en samlet population på 539 virksomheder med en omsætning på over 270.000 kr. og for akvakultur på indberetninger fra 117 ud af 203 aktive anlæg., Fiskeri, Fiskeriets driftsresultat blev på 1,9 mio. kr. pr. virksomhed i 2017, hvilket er et fald på 13 pct. i forhold til året før. Resultatet fermkommer ved et fald i bruttoudbyttet på 2,6 pct. og en stigning i driftsomkostninger pr. virksomhed på 3,8 pct., Faldet i fiskeriets driftsresultat skyldes mindre landinger af torsk, rødspætte, sild og makrel samt prisfald for sild og dybvandshummer. Hertil kommer en 22 pct. forøgelse af omkostningerne til brændstof som følge af stigning i prisen på dieselolie., Akvakultur , Akvakulturerhvervets driftsresultat blev på 880.000 kr. pr. anlæg i 2017, hvilket er en stigning på 73 pct. i forhold til året før., Havbrug var den anlægstype, som fik det bedste driftsresultat på 4,8 mio. kr. pr. an­læg. Overskudsgraden for havbrugene blev på 16,6 pct. i 2017, hvor overskudsgraden for det samlede akvakulturerhverv blev på 10,7 pct.         , Statistikbanken, indeholder tidsserier for en række grupperinger af regn­skabs­­materialet., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2017, Kolofon, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2321-7, Udgivet: 29. januar 2019 kl. 08:00, Antal sider: 73, Kontaktinfo:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=28173

Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2016

I publikationen beskrives danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom formål med internetbrug, mediebrug og e-handel., Udvalgte resultater fra årets undersøgelse: , Unge er massivt tilstede på sociale medier..., Kun tre pct. af de 15-18 årige fravælger at være på sociale medier. Til sammenligning er den tilsvarende andel 32 pct. blandt de 19-89-årige.,  , …og bevidste forbrugere af sociale medier., To ud af tre unge begrænser adgangen til deres profil eller indhold på de sociale medier. Blandt resten af befolkningen er begrænsning af andres adgang mindre udbredt: 53 pct. af de 19-89-årige reducerer andres mulighed for at se indhold eller profil på de sociale medier.,  , Ældre bliver hastigt mere internetkyndige, 44 pct. af de 65-89-årige brugte aldrig internet i 2011. Andelen er i 2016 faldet til 19 pct. Dermed forsvandt mere end halvdelen af ikke-brugere på fem år. , Blandt årets øvrige resultater:,  , 100 pct. af unge mellem 15-18 år er online mindst én gang om ugen. 98 pct. går på internettet via smartphone., Facebook, Snapchat og Instagram er de mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år. Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af unge danskere tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. To ud af tre bruger Snapchat dagligt og hver anden er aktiv på Instagram mindst én gang hver eneste dag, Fire ud af fem mellem 16 og 89 år går på internettet via mobiltelefon. Hver femte bruger internet via Smart-TV., Andelen af dem, der handler på nettet, er steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2016, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2237-1, Udgivet: 28. november 2016 kl. 09:00, Antal sider: 78, Kontaktinfo:, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=20738

Publikation: Befolkningens udvikling 2016

Publikationen belyser alle demografiske forhold, som har betydning for udviklingen i befolkningen. Blandt andet fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, flytninger, vandringer og aborter., Publikationen viser også befolkningens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau, inkl. den del af befolkningen, der har udenlandsk oprindelse., Flere vælger at blive gift, I 2016 steg antallet af vielser for tredje år i træk. I alt valgte 30.767 par at blive viet, hvilket er 1.914 flere end året før. Hvert tredje par (34 pct.) blev viet i en kirke. I 1997 gjaldt det samme for lidt over halvdelen af parrene., Gennemsnitalderen er steget, De seneste 30 år er gennemsnitsalderen steget med 3,1 år, så befolkningen nu i gennemsnit er 41,3 år, mens den i 1987 var 38,2 år. Befolkningen er i øvrigt vokset med 12 pct. i samme periode., Derudover viser publikationen blandt andet, at:, 13 pct. af befolkningen flyttede i 2016. Unge i 20’erne flyttede mest efterfulgt af personer i 30’erne., Indvandringen i 2016 var 94.365 personer, og lå 16.482 højere i 2016 end gennemsnittet for de seneste ti år. De fleste indvandrede fra USA, Rumænien, Tyskland, Polen og Storbritannien., Antallet af husstande er vokset 20 pct. siden 1987 og altså mere end befolkningen. Husstandene er dermed blevet mindre, og består nu af 2,15 personer i gennemsnit mod 2,31 i 1987.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, Hent som pdf, Befolkningens udvikling 2016, Kolofon, Befolkningens udvikling, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2281-4, Udgivet: 23. oktober 2017 kl. 09:00, Antal sider: 116, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=20714

Publikation: Indvandrere i Danmark 2019

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet., Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet., Indvandrere i Danmark udkommer i år for 13. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på landegrupperingen vestlig/ikke-vestlig, indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet og hvor stabil deres beskæftigelse er sammenlignet med personer med dansk oprindelse., I publikationen indgår også nye kriminalitetsstatistikker udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Disse viser blandt andet dømte og deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst., Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:, Danmarks Statistik har gennemført et serviceeftersyn af landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige” lande og har konkluderet, at grupperingen fortsat er anvendelig. Danmarks Statistik har derudover besluttet, at oprette landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for EU-EØS” som et supplement til den nuværende opdeling. Læs mere i publikationens temartikel., Nye kriminalitetsopgørelser om b.la. dømte, deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst. De nye opgørelser er udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Læs mere i publikationens kapitel 6.4, Indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet belyses over en treårig periode. Opgørelsen viser, at indvandrere har en mere ustabil beskæftigelse og at mange indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse i hele perioden, havde opholdt sig i landet i mange år. Læs mere i publikationens kapitel 2.8,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Indvandrere i Danmark 2019, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2343-9, Udgivet: 27. november 2019 kl. 08:00, Antal sider: 159, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=29446

Analyser: Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse

Siden foråret 2010 er antallet af offentligt ansatte faldet med 32.000 fuldtidspersoner. Faldet skyldes færre ansatte i kommunerne, mens antallet af ansatte i staten og regionerne har været uændret eller stigende. Faldet kommer i en periode, hvor størrelsen på den offentlige sektor og medarbejdersammensætningen har været diskuteret., Selvom beskæftigelsen i kommunerne, regionerne og staten har udviklet sig forskelligt, er der det fællestræk, at antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse er steget markant i alle tre sektorer. Denne analyse kigger nærmere på, hvilke lange videregående uddannelser beskæftigelsen særligt er steget for., Analysens hovedkonklusioner:, Omregnet til fuldtid er antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse steget med mere end 22.000 fra 2010 til 2016, mens antallet af erhvervsuddannede og ufaglærte i samme periode er faldet med 57.000., I kommunerne er der kommet 6.300 flere beskæftigede med en lang videregående uddannelse fra 2010 til 2016. Ca. 4.200 af disse har enten en pædagogisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse., I regionerne er beskæftigelsen blandt personer med en lang videregående uddannelse steget med 5.500 fra 2010 til 2016. Omkring halvdelen af disse er læger. Beskæftigelsen for personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse er desuden steget med 1.200. I samme periode er antallet af fx sosu-assistenter og sygehjælpere faldet. , I staten er beskæftigelsen for personer med en lang videregående uddannelse steget med 10.400 fra 2010 til 2016. Langt hovedparten af stigningen skyldes, at flere arbejder med undervisning., Hent som pdf, Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, Kolofon, Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. februar 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lars Peter Smed Christensen, Telefon: 20 42 35 51

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/analyser/visanalyse?cid=28330

Publikation: Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2015

Publikationen samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og akvakultur, som dækker over havbrug, dambrug og andre anlæg med opdræt af fisk eller skaldyr., Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2015, samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og virksomheder, som opdrætter fisk eller skaldyr i akvakulturanlæg., Statistikken er blevet udgivet årligt de seneste 20 år. Den dækker 98 pct. af fiskeriets fangstværdi og alle de akvakulturanlæg, der er registreret som aktive hos NaturErhvervstyrelsen., Fiskernes resultat satte rekord, Publikationen for 2015 viser, at fiskernes driftsresultat satte rekord i 2015. Overskuddet på 983 mio. kr. i 2015 er det bedste driftsresultat for branchen i de 20 år, hvor regnskabsstatistikken for erhvervet er blevet udgivet., Samtidig er overskuddet hele 74 pct. højere end året før, og 40 pct. over resultatet fra 2013, som er det næstbedste år., Publikationen viser desuden, at, :, det gode resultat for fiskerne skyldes forøgede kvoter på brisling og tobis, højere priser på både konsum- og industrifisk og faldende pris på dieselolie., værdien af fiskerirettigheder og –kvoter udgør ca. en tredjedel af den samlede værdi af anlægsaktiverne pr. virksomhed., dambrug med høj grad af recirkulering (modeldambrug type 3) og ålebrug  havde et gennemsnitligt driftsresultat på henholdsvis 1,0 og 2,9 mio. kr. Til sammenligning tjente akvakulturerhvervet i gennemsnit 302.000 kroner pr. anlæg., den økologiske fiskeproduktion voksede med 50 pct. fra 1. 873 ton i 2014 til 2.782 ton i 2015. Dermed udgjorde økologisk fisk 5,2 pct. af den samlede produktion. , Tidsserier for en række grupperinger af regn­skabs­­materialet ligger i , statistikbanken, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2015, Kolofon, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2244-9, Udgivet: 20. januar 2017 kl. 09:00, Antal sider: 71, Kontaktinfo:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=23472

Publikation: Lønstatistik - metode og nye begreber

Publikationen gennemgår principperne bag lønstatistikken og de nye begreber på området., Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer) og "fortjeneste pr. præsteret time" (løn for de udførte arbejdstimer)., Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008., To slags løn, Grundlæggende opgøres løn på to måder:, løn pr. arbejdet (præsteret) time, løn pr. "normal" arbejdstime., Typisk vil arbejdsgivere være mest interesserede i de samlede omkostninger pr. arbejdet time, mens lønmodtagere vil have fokus på lønnen pr. "normal" arbejdstime., Lønnen pr. arbejdet time vil i sagens natur stige i takt med antallet af lønnede fraværstimer, mens lønnen pr. "normal" arbejdstime forbliver den samme uanset omfanget af lønnet fravær., Kvinder og mænd, Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn?, Spørgsmålene kan synes simple. I virkeligheden kræver en besvarelse dog, at man sætter sig ind i de to lønbegrebers fordele og ulemper., Publikationen giver mulighed for at kigge ind i lønstatistikkens maskinrum og blive klogere på et omdiskuteret felt., Hent som pdf, Lønstatistik - metode og nye begreber, Kolofon, Lønstatistik - metode og nye begreber, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-1944-9, Udgivet: 29. september 2011 kl. 09:00, Antal sider: 107, Kontaktinfo:, Uwe Pedersen, Telefon: 23 72 65 69

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=17075

Adgang til fri telefon svinger betydeligt mellem brancher

Andelen af lønmodtagere, der har fri telefon, varierer med den branche, personerne arbejder i, og deres lønniveau., 4. oktober 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I alt 502.800 personer betalte i 2018 skat af fri telefon. Ser man udelukkende på den del af befolkningen, som var lønmodtagere størstedelen af året og boede i Danmark hele året, betalte 476.200 skat af fri telefon. Antallet af lønmodtagere, der betaler skat af fri telefon er steget med 18.700 personer siden 2015. Det er en stigning på 4 pct., Hvad er fri telefon?, Fri telefon dækker her over, at lønmodtagerens arbejdsgiver enten stiller en telefon, internet (uden mulighed for hjemmeopkobling til virksomhedens netværk) eller computer til rådighed, som lønmodtageren kun skal bruge privat, eller at arbejdsgiver betaler lønmodtagerens udgifter hertil. , Andelen af lønmodtagere med fri telefon svinger meget afhængigt af, hvilken branche lønmodtageren arbejder i. Lønmodtagere inden for gruppen Information og kommunikation, er den gruppe, der i størst grad har fri telefon. I 2017 var det 59 pct. af lønmodtagerne i denne gruppe, der havde fri telefon. I den anden ende lå lønmodtagere inden for branchen Sundhed, hvor det var 4 pct. af lønmodtagerne, der havde fri telefon., Adgang til fri telefon stiger i takt med lønnen, For at få et overblik over fordelingen af folk med fri telefon i forhold til indkomst, kan man opdele de 2,3 millioner lønmodtagere i 2018 i deciler ud fra deres personlige lønindkomst. På den måde får man 10 indkomstgrupper, hvor 1. decil er de 10 pct. af lønmodtagerne, der har den laveste lønindkomst. 2. decil er de 10 pct. med den næstlaveste indkomst osv. Her ser man, at andelen af lønmodtagere med fri telefon stiger støt med deres lønniveau. I 2018 havde 69 pct. af lønmodtagerne med de højeste lønindkomster fri telefon, mens det var tilfældet for 3 pct. i gruppen med de laveste indkomster. , Hvis du har spørgsmål til opgørelserne i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte Inez Lindemann Knudsen på mail ink@dst.dk eller telefon 3917 3087.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-04-adgang-til-fri-telefon-paa-brancher

Bag tallene

Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-04-05-blaamuslinger

Bag tallene