Søgeresultat

Statistikdokumentation: Salg af alkohol og tobak

Kontaktinfo, Priser og Forbrug , Christian Lindeskov , 21 22 28 57 , CHL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Salg af alkohol og tobak 2022 , Tidligere versioner, Salg af alkohol og tobak 2021, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2020, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2019, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2018, Forbrug af alkohol og tobak 2012, Statistikken belyser salget af tobak og alkohol i Danmark. Salgsstatistikken er udarbejdet siden 1939 og går tilbage til 1921., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse gjort på grundlag af afgifter indbetalt til SKAT. Statistikken er opdelt efter varetype i første omsætningsled, dvs. typisk fra salg fra producent eller grossist til detailhandelsledet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indhentes fra skattemyndighederne, som også foretager grundlæggende datavalidering. Data korrigeres for bryggeriernes moderationsordning før de offentliggøres. Det afgiftsbelagte salg er således salg af alkohol og tobak til detailhandlen. Indtægterne fra afgifterne omregnes til mængder på baggrund at Skatteforvaltningens afgiftsklasser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er en oversigtsmæssig orientering til institutioner, som fx brancheorganisationer og producenter inden for produktion af alkohol og tobak, og andre med interesse for emnet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data dækker det samlede afgiftsbaserede salg på alkohol og tobak. Det offentliggøres kun endelige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årlig og normalt uden forsinkelser i forhold til annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har beregnet variationer af denne statistik siden 1921. Databrud opstår ved ændringer i regler og afgifter på alkohol- og tobaksområdet. Der er ikke umiddelbart kendskab til en direkte sammenlignelig statistik på internationalt niveau., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Forbrug og salg af alkohol og tobak, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/salg-af-alkohol-og-tobak

Statistikdokumentation

Danmark har Nordens mindste arbejdsløshed blandt unge

Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst. Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland., 10. november 2004 kl. 0:00 ,  , Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst., Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland. Kun i Island var ledigheden blandt de helt unge nede på samme lave niveau som i Danmark. , Blandt de 20-24-årige var ledigheden i Danmark på 8,4 pct. i 2003 mod 9,4 pct. i Norge, 9,8 pct. i Sverige og 17,6 pct. i Finland. I Island var ledigheden blandt de 20-24-årige helt nede på 7 pct., Sætter man ungdomsarbejdsløsheden i forhold til ledighedsprocenten i de øvrige aldersgrupper i hvert af de nordiske lande, er Danmark klart det land, hvor forskellen i ledighed mellem de forskellige aldersgrupper er mindst. I Finland er Norge er forskellen betydelig mellem aldersgrupperne, men også i Island ligger ungdomsledigheden betydeligt højere end ledigheden i almindelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2004-11-09-Ungdomsarbejdsloshed

Bag tallene

Danmarks vareimport fra Grønland er præget af fisk og havdyr (opdateret)

Danmark importerede for 3,5 milliarder kroner fisk, rejer og krebsdyr fra Grønland i 2018. Det er 96 pct. af den samlede vareimport fra Grønland., 16. marts 2018 kl. 7:30 - Opdateret 21. juni 2019 kl. 14:07 , Af , Magnus Nørtoft, Varehandelen mellem Grønland og Danmark er steget siden 2008 og udgjorde 6,9 mia. kr. i 2018. Importen fra Grønland er steget mere end eksporten, og i 2016 oversteg importen eksporten, hvilket resulterede i et handelsunderskud overfor Grønland  i 2017 og 2018.,  , Varehandel mellem Danmark og Grønland, Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Danmark importerede for 3,6 mia. kr. varer fra Grønland i 2018. 3,5 mia. kr. eller 96 pct. af importen var fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf. I denne kategori udgør frosne rejer, frosset fladfisk og tilberedte krebsdyr de største andele og tilsammen 73 pct. af den samlede import fra Grønland., En stor del af disse varer eksporterer Danmark dog igen videre til andre lande. , Import fra Grønland i mio. kr. 2018, Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y, Eksporten af varer fra Danmark til Grønland er mere forskelligartet. Af i alt 3,3 mia. kr. udgjorde metalvarer samt kød og kødvarer de største varegrupper, som Danmark eksporterede til Grønland i 2018., Kontakt om varehandel med Grønland:, Fuldmægtig, Katja Overgaard, 39 17 31 67, , kao@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-16-danmarks-vareimport-fra-groenland-er-praeget-af-fisk-og-havdyr

Bag tallene

Sådan bruger kommunerne 1.000 kr. (Opdateret)

Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., 25. september 2020 kl. 12:00 - Opdateret 19. maj 2021 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sådan bruger kommunerne 1.000 kr., Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., Kommunerne nettodriftsudgifter var i 2020 på i alt 368,3 mia. kr., viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen af pengene gik til Sociale opgaver og beskæftigelse, som fx dækker Tilbud til ældre, Tilbud til voksne med særlige behov samt Kontante ydelser. Men kommunerne brugte også penge på fx Undervisning og kultur samt Sundhedsområdet. , Hvis kommunerne havde 1.000 kr. og brugte dem, som i 2020, ville de have brugt 580 kr. på Sociale opgaver og beskæftigelse. Af dem gik 128 kr. til Tilbud til ældre, mens Kontante ydelser kostede 108 kr., og 93 kr. blev brugt til Tilbud til voksne med særlige behov., Undervisning og kultur kostede 185 kr., hvoraf 155 kr. gik til Folkeskolen. Sundhedsområdet lagde beslag på 86 af de 1.000 kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, og , www.statistikbanken.dk/regk31,  , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner., ”Øvrige” er i 2020 Transport og infrastruktur (23 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (15 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.). , 175 kr. pr. indbygger pr. dag, Kommunernes nettodriftsudgifter på 368,3 mia. kr. i 2020 svarer til, at kommunerne brugte lidt over 1 mia. kr. om dagen i 2020. Det svarer til 63.200 kr. pr. indbygger om året eller 173 kr. pr. indbygger pr. dag., Til sammenligning havde regionerne nettodriftsudgifter for i alt 123,5 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 58 kr. pr. indbygger pr. dag. Langt størstedelen af pengene gik til sundhedsområdet og i særdeleshed sygehusene., Spørgsmål til denne artikel eller tal om kommuner og regioners regnskaber og budgetter kan stilles til Magnus Nørtoft, mnt@dst.dk, 39 17 34 66

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-25-kommunernes-1000-kr

Bag tallene

Indvandrere oftere kriminelle

Folk med udenlandsk oprindelse er oftere kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed. Men korrigeret for alder og sociale ydelser er forskellen ikke så stor., 14. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Indvandrere og efterkommeres kriminalitet er betydelig højere end befolkningen som helhed. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, der belyser sammenhængen mellem kriminalitet og national oprindelse. Kriminaliteten for mænd med udenlandsk oprindelse var 38 pct. højere end for samtlige mænd i Danmark i 2000, og for kvinder med udenlandsk oprindelse var den 27 pct. højere. Sammenlignet med 1995 er der tale om en stigning på 14 procentpoint for mændene og et fald på 19 procentpoint for kvinderne. , Men da indvandrere og efterkommere generelt er yngre end befolkningen som helhed og i højere grad modtager sociale ydelser, så vil deres kriminalitet alt andet lige være højere end befolkningen som helhed, da der er en klar tendens til, at kriminalitet først og fremmest bliver begået af yngre mennesker og personer, der modtager sociale ydelser. Derfor bliver der i undersøgelsen også korrigeret for disse forhold, og det ændrer billedet markant. Kriminaliteten for personer med udenlandsk oprindelse er så kun 7 pct. højere for mændene og 1 pct. lavere for kvinderne sammenlignet med hele befolkningen. , Højest kriminalitet blandt selvstændige, Undersøgelsen viser endvidere, at kriminaliteten er højere, hvis personerne har meget lave eller meget høje indkomster. Det gælder for hele befolkningen, at kriminalitetshyppigheden falder, når indkomsten stiger, men når indkomsten kommer over 400.000 kr., så stiger kriminaliteten igen. Undersøgelsen omfatter alle former for kriminalitet - dvs. både straffelovs-, færdselslovs- og særlovsovertrædelser. For personer med en indkomst over 400.000 er det først og fremmest overtrædelse af færdselsloven, der får kriminaliteten til at stige. , Desuden viser undersøgelsen, at det både for personer med udenlandsk oprindelse og for befolkningen som helhed er de selvstændige, der har den højeste kriminalitet. De selvstændige, udenlandske mænd er 138 pct. så ofte kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed, og for den øvrige befolkning var de selvstændige 50 pct. oftere kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed. Modsat viser tallene, at kriminaliteten er lavest blandt lønmodtagere og uddannelsessøgende, og at kriminaliteten falder, jo længere uddannelse man har. , Læs mere om undersøgelsen Kriminalitet og national oprindelse 2000 i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2002:9.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2002-05-14-Indvandrere-kriminalitet

Bag tallene

Tilfredse forbrugere

Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU. Forbrugernes tilfredshed med postvæsenet er fx højest i Danmark. Samtidig bruger vi mindre tid foran fjernsynet og færre penge på restaurantbesøg end resten af EU-borgerne., 9. januar 2002 kl. 0:00 ,  , Sammenlignet med de andre EU-lande, så er der bare nogle ting, som simpelthen fungerer i Danmark. For danskerne er det fx temmelig ukendt med strømsvigt eller vandhaner uden vand, og selvom danske forbrugere selvfølgelig godt kan brokke sig over både Post Danmark og DSB, så er det intet i forhold til forbrugerne i resten af EU. Det viser en ny publikation fra Eurostat om forbrugerne i EU., Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU, når det handler om el- og vandforsyning, transportforhold i byerne, inter-city jernbaneforbindelserne, telefonforbindelser og ikke mindst postvæsenet, hvor danskerne er de mest tilfredse i EU. Kun når det handler om danskernes tilfredshed med forsyningen af gas, bevæger vi os under EU-gennemsnittet., Når det drejer sig om tilfredsheden med el-forsyningen og transportforholdene i byområderne, bliver Danmark kun overgået af Luxembourg, og tilfredsheden med vandforsyningen er kun større i Luxembourg og Holland. Danskernes tilfredshed med inter-city jernbaneforbindelserne er kun overgået af Luxembourg og Grækenland., Store forskelle på fritidsaktiviteter, Publikationen fortæller også, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af husholdningsudgifterne der går til kultur og fritidsaktiviteter i EU-landene. I 1999 svingede det fra 3,7 pct. i Portugal til 14,6 pct. i Sverige, og i Danmark gik 11,2 pct. af husholdningernes udgifter til kultur og fritidsaktiviteter. , Når det handler om de mere tilbagelænede fritidsaktiviteter viser det sig, at danskerne bruger mindre tid foran fjernsynet end gennemsnittet i EU. For en danskers vedkommende bliver det i gennemsnit til 165 minutter dagligt - i EU er gennemsnittet 206 minutter. Englænderne bruger mest tid - 232 minutter dagligt - på tv-kiggeri, og Luxembourg er det land, hvor indbyggerne bruger færrest minutter - 124 - foran flimmerkassen., Restaurationsbesøg er heller ikke så populært blandt danskerne. Kun 3,5 pct. af danskernes husholdningsudgifter går til at spise ude - her er det kun i Italien, at en mindre andel - 3,1 pct. af husholdningsudgifterne - går til at spise ude. Portugal (8,9 pct.) og Spanien (8,7 pct.) er de lande, hvor den største andel af forbrugernes husholdningsudgifter går til restaurantbesøg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2002-01-09-Tilfredse-forbrugere

Bag tallene

Statistikdokumentation: Deltagelse i voksenuddannelse (AES)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Christian Johansen , 21 16 49 48 , CVJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Deltagelse i voksenuddannelse (AES) 2022 , Tidligere versioner, Deltagelse i voksenuddannelse (AES) 2016, Adult Education Survey (AES) 2011, Formålet med Voksne i Uddannelse er at belyse befolkningens deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Undersøgelsen blev gennemført i alle EU-lande efter de samme retningslinier. Derfor er Voksne i Uddannelse den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af den voksne befolknings deltagelse i livslang læring., Indhold, Voksne i uddannelse (AES - Adult Education Survey) belyser den 18-69-årige befolknings deltagelse i uddannelsesaktiviteter, både i formelle uddannelser og i voksen- og efteruddannelse i form af ikke-formel uddannelse, såkaldt "livslang læring". Interviewpersonerne oplyser om de er i gang med en uddannelse, og om deres deltagelse i kurser, seminarer, workshops, sidemandsop læring mv., og desuden oplyser de om hvilke udgifter der er forbundet med at deltage i uddannelsesaktiviteterne., I denne undersøgelse for 2022 er aldersgruppen udvidet fra 25-64 til 18-69. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data stammer fra gennemførte interviews i 2022 og 2023. Der er gennemført interviews med i alt 2.448personer i aldersgruppen 18-69 år., Stikprøven er udtrukket fra Befolkningsstatistikregisteret. Nettostikprøven er på 9058personer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Voksne i uddannelse anvendes især af offentlige myndigheder og internationale institutioner. Det er den væsentligste kilde til analyse af voksnes efter- og videreuddannelse i internationale sammenhænge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Voksne i uddannelse er generelt en pålidelig undersøgelse, men opmærksomheden henledes på, at der ved nedbrud af data på flere variable kan opstå resultater, som er baseret på få respondenter, hvilket giver en stor usikkerhed i resultaterne. Resultaterne fra Voksne i Uddannelse kan anvendes til analyser af arbejdsmarkedet, i forskningsprojekter og i den offentlige debat., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Voksne i Uddannelse publiceres normalt som i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat offentliggør data fra EU-landene. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Resultaterne fra Voksne i Uddannelse udkommer som NYT fra Danmarks Statistik og publiceres yderligere i Statistikbanken. Hovedresultaterne fra Voksne i Uddannelse indgår i en fælles europæisk datarapport, som bliver offentliggjort af Eurostat., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/deltagelse-i-voksenuddannelse--aes-

Statistikdokumentation

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2026

Navn: , KN_V1_2026 , Beskrivelse: , Den Kombinerede Nomenklatur (KN) er EU's varenomenklatur, som opfylder kravene til statistik over udenrigshandelen. Nomenklaturen, der især er henvendt til oplysningspligtige i forbindelse med samhandel inden for EU, indeholder den komplette KN (dog uden toldsatserne) og de dermed forbundne supplerende enheder., Gyldig fra: , 1. januar 2026 , Gyldig til: , 31. december 2026 , Kontor: , Udenrigsøkonomi , Kontaktperson: , Mai Tham Bech Fanøe, , mtf@dst.dk, , tlf. 20 26 15 34 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2026, 1. januar 2026, Fortsat gyldig, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2025, 1. januar 2025, 31. december 2025, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2024, 1. januar 2024, 31. december 2024, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2023, 1. januar 2023, 31. december 2023, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2022, 1. januar 2022, 31. december 2022, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2021, 1. januar 2021, 31. december 2021, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2020, 1. januar 2020, 31. december 2020, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2019, 1. januar 2019, 31. december 2019, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Tilknyttede filer, Den kombinerede nomenklatur 2026 - nedlagte koder, Den kombinerede nomenklatur 2026 - nye koder, Den kombinerede nomenklatur 2026 - officielle tekster, Varekodeændringer fra 2025 til 2026, Varekodeændringer fra 2026 til 2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=42047d9e-9ea6-4f67-8490-e678557d3492

Publikation: Landbrugsstatistik Bind 2, 1900-1965

Bind 2: Husdyrhold og animalsk produktion samt foderforbrug, Indhold:, A. Husdyrhold og animalsk produktion:,  , I. Samlet husdyrhold og samlet animalsk produktion , 1. Samlet husdyrhold , 2. Husdyrbestanden omregnet til storkreaturer , 3. Samlet animalsk produktion , II. Heste , 1. Hestebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af heste , 3. Hestekød , III. Hornkvæg , 1. Hornkvægbestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af hornkvæg , 3. Okse- og kalvekød , 4. Mælk og mejeriprodukter , IV. Svin , 1. Svinebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af svin , 3. Svinekød og flæsk , 4. Svinefedt , V. Fjerkræ , 1. Fjerkræbestanden , 2. Fjerkrækød , 3. Æg , VI. Får og geder , 1. Fåre- og gedebestanden , 2. Fåre- og lammekød , VII. Eksport af konserves m.v. , 1. Mælkekonserves , 2. Kød- og flæskekonserves m.v. , 3. Eksport af forskellige andre animalske produkter , B. Foderforbrug:,  , I. Samlet foderforbrug,  , II. Kraftfoderforbruget , 1. Samlet kraftfoderforbrug , 2. Korn til foder , 3. Kornprodukter til foder , 4. Oliekager til foder , 5. Kødbenmel og fiskemel til foder , III. Grovfoderforbruget , 1. Samlet grovfoderforbrug , 2. Rodfrugter til foder , 3. Fabriksaffald o. lign. til foder , IV. Mælk og mælkeprodukter til foder , C. Tillæg. Produktion og anvendelse af animalske salgsprodukter i driftsårene 1949/50-1965/66:,  , a. Mængdeindeks for produktionen af animalske salgsprodukter , b. Sødmælk , c. Skummet- og kærnemælk , d. Smør , e. Ost , f. Æg , g. Fjerkrækød , h. Okse- og kalvekød , i. Svinekød og flæsk , j. Hestekød , k. Fåre- og lammekød, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 25,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, Bind 2, 1900-1965, Bind 1, 1900-1965, Hent som pdf, Landbrugsstatistik 1900-1965 Bd. 2, Kolofon, Landbrugsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:00, Antal sider: 227, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=19920

Publikation: Befolkningens brug af internet 2010

Publikationen beskriver danskernes adgang til og brug af internettet., Statistikken er fordelt på baggrundsvariable som køn, alder, familietype, beskæftigelse, uddannelse og antal børn i familien mv., Undersøgelsen er foretaget i april 2010 og dækker følgende emner:, - adgang til computere og internet, herunder bredbånd og mobilt bredbånd, - brug af internet, herunder brug af sociale netværkstjenetser, - anskaffelse og deling af digitalt indhold - kontakt til offentlige myndigheder, - anvendelse mobiltelefon, - e-handel, herunder pengespil, forbrugsmønstre og problemer med internetkøb, Danskerne er vilde med e-handel, 68 pct. af alle danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. 71 pct. af nordmændene købte varer eller tjenester over nettet i 2010., Blandt en lang række andre interessante oplysninger i publikationen er disse facts:, Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Gennemsnittet for EU er 4 pct., og Finland ligger højest med 23 pct., Fra og med 2011 er publikationen udkommet med titlen , It-anvendelse i befolkningen, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2010, 2009, Hent som pdf, Befolkningens brug af internet 2010, Kolofon, Befolkningens brug af internet, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-1903-6, Udgivet: 29. april 2011 kl. 09:00, Antal sider: 67, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=15239