Søgeresultat

Kultur- og fritidsvaner

Hvad laver vi i vores fritid, og hvilke kulturelle aktiviteter bruger vi vores tid på? Find statistik fra kulturvaneundersøgelsen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/digital-adfaerd-og-kulturvaner/kultur-og-fritidsvaner

Emneside

Boligbestanden

Hvor mange huse, lejligheder og sommerhuse er der i Danmark? Og hvor store er de danske boliger i gennemsnit?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/boligforhold/boligbestanden

Emneside

NYT: Syv år med negative nettoinvesteringer i jordbruget

24. oktober 2016, Investeringer i jordbruget er for syvende år i træk lavere end afskrivningen, og endnu lavere end sidste år. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget faldt markant i 2015. Indtjeningen er dog stadig på et højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2015 faldt investeringerne for andet år i træk efter stigningen i 2013. De samlede investeringer faldt med 0,4 mia. kr. i forhold til 2014 i løbende priser, hvilket er et fald på 5 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 7 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2015 under det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 517 mio. kr. eller 15 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i kvægstalde med 9 pct., svarende til en stigning på 65 mio. kr. i forhold til året før. Mælkekvotens ophør i 2015 og den generelle strukturudvikling indenfor mælkeproducenter med færre og større bedrifter har betydet øgede investeringer i kvægstalde. De seneste 10 år er det gennemsnitlige antal malkekøer pr. bedrift fordoblet. Strukturudviklingen kan ses i statistikbanktabellen om husdyrbestanden , ANI7, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2015 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2014. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Fortsat negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2015 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for syvende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2015 er opgjort til minus 2,4 mia. kr., som er 0,4 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for syvende år i træk. Afskrivningerne i 2015 var således 31 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, Afskrivninger i alt, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, 10, 124, Nettoinvesteringer i alt, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, -2, 386, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, Afskrivninger, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, Nettoinvesteringer, 3, 709, 284 , -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, Afskrivninger, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, 6, 043, Nettoinvesteringer, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, -1, 431, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Jordbrugets investeringer 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23070

NYT: 2021 var et godt år for økologiske bedrifter

20. oktober 2022, Driftsresultatet for økologiske bedrifter steg med 0,4 mio. kr. til 1,4 mio. kr. i gennemsnit fra 2020 til 2021. Den procentvise stigning har været størst for bedrifter med malkekvæg, planteavl og svin (hhv. 52, 43 og 38 pct.) og mindre for bedrifter med fjerkræ (12 pct.). Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et overskud på 880.000 kr. i 2021, hvilket er tæt på en fordobling af resultatet fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Rekordår for økologiske mælkeproducenter, For bedrifter med malkekvæg blev 2021 et rekordår med et gennemsnitligt driftsresultat på 1,8 mio. kr. Gennemsnittet dækker over en spredning, hvor de 66 bedrifter med mindst 300 malkekøer opnåede et resultat på 4,1 mio. kr., mens de 298 bedrifter med færre end 300 malkekøer opnåede et resultat på 1,4 mio. kr. i gennemsnit. Mælkeprisen steg med 6 pct. og satte dermed også rekord, se , Jordbrugets prisforhold 2021, . For økologiske bedrifter har det betydet en stigning i afregningsprisen på 17 øre til 3,45 kr. pr. kg. I 2022 er priserne på mælk fortsat med at stige. De nyeste tal for de første otte måneder af 2022 viser en prisstigning på 32 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, se , statistikbanken.dk/ani71, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Økologiske svinebedrifter bedre end konventionelle i 2021, Driftsresultatet for økologiske svinebedrifter steg 38 pct. til 2,0 mio. kr. i gennemsnit i 2021. Det står i kontrast til udviklingen for de konventionelle svinebedrifter med en tilbagegang på 65 pct. til 0,9 mio. kr., se , statistikbanken.dk/jord2, , hvor priserne for svin og svinekød faldt med 16 pct., se , Jordbrugets prisforhold 2021, . Det gjaldt dermed ikke de økologiske svin, hvor prisen pr. solgt slagtesvin steg med 269 kr. til 2.41o kr. i 2021. De økologiske svinebedrifter adskiller sig derudover fra de konventionelle svinebedrifter ved at være mindre. De økologiske svinebedrifter havde i gennemsnit 186 dyreenheder mod 443 dyreenheder på de konventionelle bedrifter. I 2021 udgjorde de økologiske svinebedrifter knap 3 pct. af det samlede antal svinebedrifter. Samtidig er den økologiske produktion i højere grad rettet mod det danske marked., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Flere økologiske svinebedrifter og planteavlere, Antallet af fuldt omlagte økologer steg i 2021 til 759 bedrifter eller 10 pct. af det samlede antal heltidslandbrug mod 9 pct. i 2020. For økologiske svinebedrifter og planteavlere er der blevet hhv. otte og 17 flere bedrifter siden sidste år, mens antallet af økologiske bedrifter med malkekvæg er faldet med seks og antallet af økologiske fjerkræsbedrifter er uændret. Andelene af heltidslandbrug omlagt til økologi er størst blandt bedrifter med fjerkræ og malkekvæg med hhv. 21 pct. og 15 pct. i 2021. For planteavl og svinebedrifter er hhv. 8 pct. og 3 pct. af heltidslandbrug omlagt til økologi i 2021. Målt på antal er malkekvæg stadig den største delsektor med 364 bedrifter. , Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2021 i Statistikbanken , jord1 til 9 , og, jord100, fuldt opdaterede., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Fjerkræ, Planteavl, Alle,  , 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021,  , antal, Bedrifter, 370, 364, 48, 56, 54, 54, 175, 192, 741, 759,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 256, 253, 152, 158, 85, 87, 323, 309, 240, 239, Dyreenheder, antal, 342, 359, 171, 186, 190, 179, 15, 10, 207, 210,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Driftsresultat, 1, 212, 1, 847, 1, 424, 1, 968, 1, 578, 1, 770, 359, 514, 946, 1, 364, - Bedste fjerdedel, 2, 779, 3, 990, 4, 106, 3, 278, 5, 284, 5, 118, 1, 270, 1, 821, 2, 613, 3, 411, - Dårligste fjerdedel, 245, 507, -88, 619, -118, 22, -412, -473, -37, 27, Driftsresultat efter ejeraflønning, 666, 1, 312, 944, 1, 472, 1, 116, 1, 324, -65, 142, 449, 880, Nøgletal, Pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,4, 4,6, 5,7, 6,5, 4,8, 5,1, 2,1, 2,7, 3,0, 4,0, Soliditetsgrad, 20,8, 20,3, 22,3, 20,8, 30,2, 42,3, 21,4, 26,6, 22,7, 24,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2021, 20. oktober 2022 - Nr. 353, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40740

NYT: 2020 var som 2019 et godt år for svineproducenter

16. december 2021, Afregningsprisen på konventionelle slagtesvin steg 10 pct. til 1.202 kr. pr. svin i 2020. Prisen steg gennem første kvartal, hvorefter den faldt gennem resten af året. Ved udgangen af 2020 var prisen 26 pct. lavere end ved årets begyndelse, se , statistikbanken.dk/lpris10, . Overskuddet pr. svin faldt dermed 27 kr. til 133 kr., da lagerværdien af besætningen påvirker overskudsberegningen. Overskuddet var dog klart det næstbedste de seneste ti år og svarede til en lønningsevne på 793 kr. pr. arbejdstime., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Små ændringer for mælkeproducenter, I mælkeproduktionen var der kun små stigninger i mælkeydelsen, mens den konventionelle mælkepris steg lidt, og den økologiske mælkepris faldt lidt. Herefter var prisforskellen ab landmænd mellem konventionel og økologisk mælk imidlertid den mindste siden 2014. Med årets omkostninger kan overskuddet for konventionel mælk beregnes til 8 øre pr. kg og 27 øre pr. kg for økologisk mælk, hvilket gav en lønningsevne pr. arbejdstime på hhv. 221 og 304 kr. pr. time. Læs mere i publikationen , Landbrugets produktionsgrene 2020, ., Godt år for økologisk husdyrproduktion, Ud over de økologiske mælkeproducenter var der i 2020 også god økonomi for producenter af økologiske slagtesvin og æg. For producenter af slagtesvin steg prisen med 13 pct. i forhold til 2019, hvilket gav en lønningsevne på 796 kr. pr. time efter, at der var negativ lønningsevne i 2018 til 2019. For producenter med økologisk ægproduktion blev lønningsevnen 369 kr. pr. arbejdstime mod 231 kr. året før., Græsfrø bedre end hvede i ni ud af ti år, Sommeren 2020 bød på en god høst på niveau med 2019, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:449, . Udbytterne for flere afgrøder var på rekordniveauer. Græsfrø er en dansk nichespecialitet, der eksporteres over hele verden, bl.a. til anlæg af fodboldbaner. Arealet er over de seneste år steget med ca. en tredjedel til 106.308 ha i 2020, hvilket er 4 pct. af det dyrkede areal, se , statistikbanken.dk/afg5, . Lønningsevnen har i gennemsnit været bedre end hvede i ni ud af de seneste ti år. Hvede er den konventionelle kornafgrøde med bedst lønningsevne. Hvede udgjorde 19 pct. af det dyrkede areal i 2020.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Planteproduktionens højeste lønningsevne var for kartofler og grøntsager, Som i tidligere år var den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene i højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager, der tilsammen udgjorde knap 3 pct. af det dyrkede areal. Lønningsevne pr. arbejdstime blev på 250 kr. og 363 kr. for hhv. konventionelle og økologiske spisekartofler, 390 kr. for industrikartofler samt 244 kr. og 222 kr. for hhv. konventionelle og økologiske grøntsager., Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2020,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malke-, køer , inkl. , opdræt, Søer , med , små-, grise, Slagte-, svin,  , Høns,  , Pels-, dyr,  , Malke-, køer, inkl. , opdræt, Slagte-, svin,  , Høns,  , Nettooverskud, kr. pr. enhed, 889, 890, 13, 345, 586, 38, 2, 608, 21, 626, 2, 906, Lønningsevne, kr. pr. time, 221, 280, 793, 262, 227, 304, 796, 369, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns er 100 årsdyr. For pelsdyr pr. avlstæve., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2020,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn,  , Raps,  , Sukker-, roer, Græs-, frø, Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Korn,  , Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Nettooverskud, kr. pr. ha, 1, 654, 2, 016, 2, 056, 3, 583, 9, 130, -618, 6, 792, 8, 747, Lønningsevne, kr. pr. time, -58, 21, 163, 173, 250, 244, -58, 363, 222, 1, Dækker spise- og læggekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2020, 16. december 2021 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36121

NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

12. juni 2018, Jordbrugets bytteforhold blev forringet med 6 procentpoint fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 6,7 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen kun faldt med 0,3 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisen på svin og mælk faldt, I forhold til fjerde kvartal 2017 er salgsprisindekset faldet med 6,7 pct., hvilket skyldtes et fald i prisen på 0,6 pct. på vegetabilske produkter og ikke mindst et fald på 10 pct. på prisen af animalske salgsprodukter. Faldet i animalske salgsprodukter skyldes primært lavere priser på svin og mælk, der faldt med hhv. 8,0 pct. og 10,7 pct. i forhold til kvartalet før., Bytteforholdet også ringere end i første kvartal 2017, Bytteforholdet er faldet med 4,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 5,5 pct., og det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 0,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Det samlede fald i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 69 pct. af det samlede salg. Priserne på svin, mælk og pelsskind trak de samlede salgspriser ned, mens priserne på kvæg trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen ligger højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 4 pct. i forhold til 2015, hvilket svarer til indeks 96. Det skyldes, at priserne på salgsprodukter er faldet siden 2015, mens udgifterne til produktionsfaktorerne er de samme som i 2015. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 96 med basisåret 2015, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger på indeks 100, som er det samme som basisåret 2015., Jordbrugets forbrug og investeringer er faldet minimalt de seneste år, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer faldt med 0,8 pct. fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Prisen på foderstoffer faldt med 1,3 pct. i forhold til året før. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2017, 1. kvt. , 2018, 1. kvt. 2017 , - 1. kvt. 2018, 4. kvt. 2017, - 1. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 96, -4,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 103, 96, -5,5, -6,7, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 96, 95, -2,9, -0,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 95, 96, 2,2, 1,7, Raps , 33, 104, 102, -9,7, -2,2, Grøntsager og prydplanter, 78, 92, 97, -8,8, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 107, 96, -6,5, -10,0, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 102, 103, 10,6, 1,8, Svin , 308, 105, 97, -11,4, -8,0, Fjerkræ , 26, 98, 97, 2,3, -1,0, Mælk , 195, 126, 112, -1,4, -10,7, Æg , 10, 94, 94, -1,9, 0,0, Pelsskind , 104, 54, 64, -11,9, 17,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 100, -0,8, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 100, 100, -0,4, 0,2, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 107, 109, 2,9, 1,7, Gødningsstoffer , 37, 92, 94, 0,9, 2,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 94, 96, -1,3, 1,6, Vedligeholdelse og reparation, 81, 104, 102, -1,1, -1,4, Investeringsgoder, 124, 103, 100, -2,9, -3,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2018, 12. juni 2018 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25513

NYT: Priserne på korn stiger drastisk i 2021

11. februar 2022, Prisen på byg og hvede - kapitelstaksterne - er steget kraftigt i 2021 sammenlignet med året før. Byg er steget med 29 pct. og hvede med 18 pct. Kapitelstaksten er den gennemsnitlige pris for perioden september til december., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Priserne følger verdensmarkedet, Der kan være flere årsager til prisstigningerne på korn. I en række europæiske lande, herunder Danmark, var høsten i 2021 ringere end i 2020, og i USA var høsten i 2021 påvirket af tørke. Noget tilsvarende gjorde sig gældende i vigtige kornproducerende lande som Canada, Rusland og Ukraine. Højere priser på energi har givetvis også spillet en rolle. Disse forhold har i kombination ført til højere verdensmarkedspriser på korn, som så har påvirket det danske marked for korn. Læs om den danske høst 2021 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:420, . Se tal om høsten i europæiske lande hos , Eurostat, og USA fra , Videnscenter Demetra, . , Byg og hvede har de største andele af kornarter i Danmark, Byg og hvede er de danske landmænds foretrukne valg af afgrøder. I 2021 dyrkede de hvede på 538.000 ha og byg på 622.000 ha. Øvrige kornarter udgjorde kun 200.000 ha og bestod hovedsageligt af rug og havre. Se flere detaljer om landmændenes valg af afgrøde på , www.statistikbanken.dk/afg5, . , Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Kapitelstakster efter område,  , Byg, Hvede,  , 2020, 2021, Ændring, 2020, 2021, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 108,39, 139,83, 29,0, 119,79, 141,08, 17,8, Sjælland med omliggende øer, 106,62, 136,69, 28,2, 116,23, 137,17, 18,0, Lolland-Falster med omliggende øer, 109,12, 139,52, 27,9, 114,20, 135,50, 18,7, Bornholm, 94,07, 131,70, 40,0, 106,48, 127,85, 20,1, Fyn med omliggende øer, 105,85, 141,73, 33,9, 120,02, 141,50, 17,9, Sønderjylland, 108,04, 136,47, 26,3, 122,22, 143,30, 17,2, Østjylland, 109,64, 143,40, 30,8, 120,87, 144,25, 19,3, Vestjylland, 108,36, 136,53, 26,0, 124,23, 143,36, 15,4, Nordjylland, 110,06, 142,34, 29,3, 123,38, 143,11, 16,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2021, 11. februar 2022 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38278

NYT: Fald i jordbrugets investeringer

4. november 2015, Investeringer i jordbruget er stadig lavere end afskrivningen, trods det at indtjeningen i jordbruget er på et langt højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2014 faldt investeringerne efter to år med stigninger. De samlede investeringer faldt med 0,9 mia. kr. i forhold til 2013 i løbende priser, hvilket er et fald på 10 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 13 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2014, kun på omtrent det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er steget med 296 mio. kr. eller 9 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over fald i investeringer i svinestalde med 33 pct. og en stigning i investeringer i kvægstalde på 31 pct. i forhold til året før. De nye krav i , Lov om kvæghold, , som trådte i kraft 1. juli 2014, medførte ekstraordinært store investeringer i 2014 i kvægstalde. Desuden har der de seneste år været en forstærket tendens til strukturændringer inden for malkekvægbranchen, hvor der bliver færre men større bedrifter, se statistikbanktabellen om husdyrbestanden , HDYR1, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2014 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket er 66 mio. kr. mindre end i 2013. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Seks år med negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2014 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for sjette år i træk. Nettoinvesteringerne i 2014 er opgjort til minus 1,9 mia. kr., som er 0,9 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for sjette år i træk. Afskrivningerne i 2014 var således 24 pct. højere end bruttoinvesteringerne. De akkumulerede negative nettoinvesteringer over de seneste seks år overstiger dermed de samlede årlige bruttoinvesteringer, der er blevet foretaget i alle år efter 2008. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, Afskrivninger i alt, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, Nettoinvesteringer i alt, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, Afskrivninger, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, Nettoinvesteringer, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, Afskrivninger, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, Nettoinvesteringer, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Jordbrugets investeringer 2014, 4. november 2015 - Nr. 521, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20386

NYT: Jordbrugets gæld øget med 6 mia. kr.

4. november 2015, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2014 er opgjort til 352 mia. kr. Gælden er dermed steget med 1,8 pct. i forhold til 2013. Indtjeningen i jordbruget er på et væsentligt højere niveau end under finanskrisen, men dette til trods har jordbruget ikke kunnet nedbringe gælden. I 2014 var bruttoproduktionen på 81,8 mia. kr. mod 66,5 mia. kr. i 2008. Renten er dog fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsom over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2014 i gennemsnit 2,63 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,03 procentpoint lavere end i 2013. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2014 opgjort til 9,3 mia. kr. mod 9,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 1 pct. Stigningen i renteudgifterne skyldes fortrinsvis omkostninger ved omlægning af lån, da der er sket en omkonvertering fra euro-lån til rentetilpasningslån. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 1 pct. i forhold til 2013., Renteudgifterne i 2008 var på sit højeste nogensinde med 16,8 mia. kr. Siden da er der sket et markant fald i renteudgifter til det nuværende, på 9,3 mia. kr., eller et fald svarende til 45 pct. i forhold til 2008. , Mere realkreditgæld, Den samlede gæld steg med 1,8 pct. i forhold til 2013. Heraf steg realkreditgælden med 1,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,2 pct. Jordbruget har afviklet for 26,9 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 26,8 mia. kr. rentetilpasningslån, og optaget for 2,7 mia. kr. fastforrentede realkreditlån. Pengeinstitutgældens stigning skyldes, at lån i danske kroner er steget med 8,9 pct. svarende til 4,5 mia. kr., Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 129, 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, Låneomkostninger, 447, 332, 372, 365, 422, Realkredit, 6, 750, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, Pengeinstitut, 3, 532, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, Andet, 400, 453, 516, 483, 567, Realiseret tab ved swap mv., 3, 177, 1, 875, 1, 035, 819, 701, Gæld i alt ultimo, 355, 109, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, Realkreditinstitut, 1, 261, 324, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, Alm. Realkreditlån, 33, 767, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, Rentetilpasningslån, 61, 895, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, Euro-lån, 165, 662, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, Pengeinstitut, 2, 69, 646, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, Lån i danske kroner, 38, 975, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, Lån i udenlandsk valuta, 30, 670, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, Anden gæld, 24, 139, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,13, 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 100,0, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, Gæld i alt, 100,0, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, Realkreditlån, 100,0, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, Pengeinstitut, 100,0, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, Anden gæld, 100,0, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2014, 4. november 2015 - Nr. 520, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20387

NYT: Højere priser på raps og korn

14. maj 2021, Salgspriserne på raps, byg og hvede var stigende i første kvartal 2021. Prisen på raps har været stigende i en længere periode og er ikke set højere siden 2013. Priserne på byg og hvede var høje i 2019 pga. tørken året før, men nærmer sig i 2021 igen samme prisniveau. Prisudviklingen på det danske marked følger dermed de af FAO (Food and Agriculture Organization) offentliggjorte indeks for , korn og vegetabilske olier, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris10, Byg og hvede fylder mest på markerne, Byg og hvede er de mest udbredte afgrøder på de danske marker, se , det dyrkede areal, , og det meste anvendes til foder, se , anvendelse af korn, . Raps anvendes både til foder (primært som rapskager), til fødevarer (rapsolie) og til biobrændsel. , Jordbrugets bytteforhold forringet, I første kvartal 2021 blev bytteforholdet forringet 1,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2020. Det skyldes især lavere priser på svin og de andre animalske salgsprodukter. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter steg 5,6 pct. i første kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, mens de animalske salgsprodukter faldt 1,7 pct. Samlet set var prisen på jordbrugets salgsprodukter næsten uændret, mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 1,7 pct.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2020, 1. kvt. , 2021, 1. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021, 4. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 100, 99, -10,2, -1,8, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 104, -9,0, -0,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 113, 5,3, 5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 105, 112, 6,4, 7,5, Raps , 33, 108, 115, 4,0, 5,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 114, 119, 3,8, 4,7, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 102, 100, -14,0, -1,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 87, -6,4, -3,5, Svin , 308, 109, 108, -29,6, -0,7, Fjerkræ , 26, 93, 90, -5,4, -3,2, Mælk , 195, 114, 112, -3,1, -2,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 105, 1,3, 1,7, Forbrug i produktionen, 876, 103, 105, 1,4, 2,0, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 108, 114, -3,1, 5,2, Gødningsstoffer , 37, 81, 83, -4,7, 2,7, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,5, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 105, 3,8, 3,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 106, 0,5, -0,1, Investeringsgoder, 124, 104, 104, 0,5, -0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2021, 14. maj 2021 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31916