Søgeresultat

NYT: Lavere indkomst til højtuddannede kunstnere

5. juni 2025, Kunstnere med en mellemlang videregående uddannelse, fx fra scenekunstskolerne, havde i 2022 en gennemsnitlig indkomst før skat på 430.700 kr. Indkomsten for kunstnere med en lang videregående uddannelse, fx fra musikkonservatorierne og kunstakademierne, var 473.900 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige indkomst for personer i befolkningen med en mellemlang videregående uddannelse 453.000 kr., mens den for personer med en lang videregående uddannelse var 660.100 kr. Indkomsten for kunstnere med lang videregående uddannelse var dermed 28 pct. lavere end gennemsnittet i befolkningen for personer med samme uddannelsesniveau. 60 pct. af kunstnerne i Danmark havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2022, mens dette var tilfældet for 27 pct. af den danske befolkning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, og , www.statistikbanken.dk/indkp107, Kunstnernes gennemsnitsindkomst i 2023 er på niveau med 2019, Kunstnernes gennemsnitsindkomst var den samme i 2023 som i 2019, mens medianindkomsten steg med 2 pct. Til sammenligning oplevede befolkningen en vækst i gennemsnitsindkomsten på 3 pct. i samme periode. I 2020, under COVID-19 pandemien, stagnerede den gennemsnitlige indkomst før skat for kunstnerne med hhv. 444.500 kr. i 2019 og 438.100 kr. i 2020. Kunstområdet , Film og TV, oplevede et fald i gennemsnitsindkomsten fra 718.000 kr. i 2019 til 585.900 kr. 2020, svarende til 18 pct. Fra 2019 til 2020 steg medianindkomsten for kunstnerne fra 352.200 kr. til 364.200 kr. svarende til 3 pct., hvilket var det samme som for befolkningen generelt. I 2021, hvor der blandt andet blev uddelt hjælpepakker i forbindelse med COVID-19 pandemien, steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnerne til 473.800 kr. (8 pct.) og medianindkomsten til 385.400 kr. (6 pct.). Herefter faldt gennemsnitsindkomsten til 435.900 kr. i 2022, mens medianindkomsten faldt til 360.500 kr. I 2023 steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnere til 444.000 kr., hvilket er på niveau med 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Indkomst fra kunstnerisk virke påvirket af COVID-19, Mange kunstneres indkomst er sammensat af flere forskellige kilder, der både kan være indkomst fra kunstnerisk virke og andre typer indkomster. Et eksempel er en forfatter, der udover at skrive bøger, har job som underviser. For at belyse dette forhold er indkomstgrundlaget for kunstnerne i statistikken opdelt efter, hvor stor en andel af indkomsten, der kan henføres til kunstnerisk virke. For kunstnere, hvor 75-100 pct. og 1-24 pct. af deres indkomst var fra kunstnerisk virke, faldt gennemsnitsindkomsten mellem 2019 og 2020. Gennemsnitsindkomsten for kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt fra 610.300 kr. i 2019 til 573.000 kr. i 2020, svarende til et fald på 6 pct. For kunstnere med 1-24 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt gennemsnitsindkomsten med 5 pct. i samme periode. I 2021 steg gennemsnitsindkomsten for alle grupper af kunstnere med mellem 5 og 10 pct., mens den faldt med mellem 7 og 15 pct. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. Udviklingen i kunstnernes indkomst er opgjort for populationen dannet i 2023, som fastholdes i perioden 2019-2023. Det er dermed de samme kunstnere der følges i perioden med undtagelse af personer, som ikke indgår i Danmarks Statistiks registre i de enkelte år, fx hvis de er bosat i udlandet. Oplysninger om kunstnerpopulationens uddannelsesniveau er opgjort i 2022., Kunstnere i Danmark 2023, 5. juni 2025 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=55838

NYT: 450 landmænd investerer i landbrug i udlandet

20. september 2021, I 2020 var der 450 danske bedrifter med investering i landbrug i udlandet. Langt de fleste investeringer fandt sted i andre EU-lande, hvor Rumænien toppede som det mest attraktive investeringsland for danske landmænd sammen med Polen og Slovakiet. Blandt europæiske lande uden for EU er der særligt investeret i Ukraine og Rusland. Antageligt er de østeuropæiske lande attraktive i kraft af lave lønninger og lave jordpriser. Investering i landbrug i lande uden for Europa forekommer kun i beskedent omfang. Tallene omfatter alene landmænd med bedrifter i Danmark, og dækker altså ikke danske statsborgere, som driver landbrug i andre lande uden at have landbrug i Danmark., Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Bedrifter med investeringer i udenlandsk landbrug. 16. juni 2020,  , Investeringens omfang,  , < 1,0, mio. kr., 1,0-4,9 , mio. kr., 5,0-9,9, mio. kr., 10,0-24,9, mio. kr., >= 25,0 , mio. kr., I alt,  , antal bedrifter, Alle lande, 136, 157, 56, 46, 54, 450, EU-lande, 105, 122, 47, 41, 49, 365, Europa i øvrigt, 28, 41, 12, 11, 10, 102, Uden for Europa, 8, 9, 5, -, -, 22, Top 5 i alt, 121, 148, 46, 30, 48, 394, Rumænien, 51, 60, 15, 8, 15, 150, Ukraine, 22, 29, 7, 5, 6, 69, Polen, 17, 20, 10, 6, 11, 64, Rusland, 19, 25, 6, 5, 6, 61, Slovakiet, 12, 14, 8, 6, 10, 50, I samarbejde med andre landmænd, 106, 132, 39, 28, 37, 342, Med aktivt ejerskab, 24, 46, 29, 34, 39, 172, Investeringen omfatter husdyr, 61, 76, 25, 21, 30, 213, Anm: En bedrift kan have investeringer i mere end ét land. , Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Små investeringer og i samarbejde med andre landmænd, De fleste landmænd, godt 60 pct., investerede under 10. mio. kr. i udenlandsk landbrug. 12 pct. investerede for mindst 25 mio. kr. Det store flertal investerede i samarbejde med andre landmænd og ret hyppigt i landbrug med husdyrproduktion. Et mindretal udøvede aktivt ejerskab. Det ser derfor ud til, at den gængse model er, at man ansætter en lokal driftsleder til at varetage den daglige ledelse. , Store danske bedrifter investerer i udlandet, Det var typisk bedrifter med meget jord og mange dyr, som havde investeringer i udlandet. I gennemsnit dyrkede de omkring 200 ha mod 79 ha for bedrifter i almindelighed. Blandt dem, som havde kvæg eller svin, var den gennemsnitlige besætningsstørrelse hhv. 300 og 7.400 dyr, hvilket var betragteligt over gennemsnittet for alle bedrifter med kvæg eller svin., Udlændinge i dansk landbrug, En , rapport fra Københavns fra Universitet, har forsøgt at klarlægge udlændinges indflydelse på det danske landbrug i 2019. Studiet viser, at det er 748 udenlandske statsborgere - især hollændere og tyskere - som ejer mindst 5,0 ha landbrugsjord i Danmark. Tilsammen har de under 50.000 ha - en meget lille del af Danmarks 2,6 mio. ha store landbrugsareal. , Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020, 20. september 2021 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47113

NYT: Halvdelen af musikerne lever primært af løn

8. december 2025, For 47 pct. af kunstnere inden for , Musik, udgør løn, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst. Det er den højeste andel af kunstnere med lønindkomst på tværs af kunstområderne. Kunstområdet , Forfattere og ord, har den højeste andel af kunstnere (62 pct.), som lever af en kombination af flere indkomstkilder, fx løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer og rettigheder. , Musik, omfatter en bred gruppe af skabende og udøvende kunstnere, som, ud over artister og sangskrivere, inkluderer musikundervisere, dirigenter, korledere mv. (alle herefter benævnt musikere). Musikere, for hvilke løn er den væsentligste indkomstkilde, kan fx være en del af et symfoniorkester eller underviser på en musikskole. For 43 pct. af musikerne er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder. En musiker med en kombination af indkomstkilder kan fx være musiker i et band., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Musikere med lønindkomst har oftere en lang uddannelse, 63 pct. af musikerne med løn som væsentligste indkomstkilde har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og blandt musikere med en kombination af flere indkomstkilder er det 52 pct. 39 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder har grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 18 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder er under 30 år. Det samme gælder 12 pct. af musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, Musikere med lønindkomst tjener typisk mere, Musikere med løn som væsentligste indkomstkilde har en gennemsnitsindkomst på 503.000 kr. Gennemsnitsindkomsten er 431.000 kr. for musikere, hvor indkomsten er sammensat af flere indkomstkilder. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomsten er størst for musikere, der lever af indkomst sammensat af flere indkomstkilder. Der er altså en mere skæv fordeling af indkomster for musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder, hvor et lille antal musikere har en markant højere indkomst end gennemsnittet. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomst for disse kunstnere er 107.000 kr., mens den er 33.000 kr. for musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel. Den er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. I december 2025 er populationen af kunstnere opdateret med nye medlems-, rettigheds- og legatdata (2025-populationen). 2025-populationen danner grundlag for tællingsåret 2024, imens 2023-populationen danner grundlag for tællingsårene 2019-2023. Tallene for 2024 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene for perioden 2019-2023., Kunstnere i Danmark 2024, 8. december 2025 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52940

NYT: Korn- og svinepriser steg i første kvartal

22. maj 2019, Trods stigende korn- og svinepriser blev jordbrugets bytteforhold forringet med 1,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på korn, grøntsager og prydplanter samt svin steg i første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt. Prisen på korn steg 2,3 pct., grøntsager og prydplanter steg 18,9 pct. og svin steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt med hhv. 2,7 og 8,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Lavere mælkepriser trækker animalske salgsprodukter i minus, Fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 steg jordbrugets salgsprodukter 1,6 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 22,1 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn som følge af tørken steg 32,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 11,3 pct. I modsætning hertil faldt de animalske salgsprodukter med 6,4 pct., hvilket skyldtes lavere priser på svin og mælk. , De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg.  Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Højere priser på forbruget i produktionen på årsbasis, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til første kvartal 2018, mens det faldt med 0,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Dårligere bytteforhold i første kvartal 2019, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015=100), mens det siden har ligget under 100, og i første kvartal 2019 faldt bytteforholdet til indeks 94. Samlet set blev landbrugets økonomi markant forringet i 2018 (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2018, 1. kvt. , 2019, 1. kvt. 2018 , - 1. kvt. 2019, 4. kvt. 2018, - 1. kvt. 2019,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 94, -0,7, -1,3, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 99, 1,6, -1,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 120, 22,1, 12,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 124, 127, 32,3, 2,3, Raps , 33, 105, 105, 2,9, -0,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 98, 117, 11,3, 18,9, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -6,4, -6,1, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 94, 91, -11,7, -2,7, Svin , 308, 90, 92, -5,6, 1,3, Fjerkræ , 26, 100, 99, 2,0, -0,7, Mælk , 195, 122, 112, -3,5, -8,6, Forbrug og investeringer, 1.000, 105, 105, 2,3, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 105, 106, 3,7, 0,8, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 118, 117, 7,5, -0,9, Gødningsstoffer , 37, 95, 95, 1,2, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 104, 8,2, 2,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 100, -3,7, -4,4, Investeringsgoder, 124, 104, 97, -5,9, -6,8, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27913

NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

13. februar 2025, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2024, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50594

NYT: 2020 gav landbruget næstbedste indkomst i 30 år

26. maj 2021, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2020 er foreløbigt opgjort til 29,8 mia. kr., hvilket er det højeste siden 2012 og næstbedste de seneste 30 år. Bruttofaktorindkomsten steg med 0,6 mia. kr. i forhold til 2019, hvilket svarer til en stigning på 2 pct. Dette på trods af at forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. Den samlede værdi af salgsprodukterne steg fra 79,1 til 80,8 mia. kr., især fordi værdien af de animalske produkter steg med 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Animalske salgsprodukter steg 1,9 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 4 pct. til 51,8 mia. kr. Den blev især trukket op af værdien af svin, der steg med 9 pct. til 27,7 mia. kr, . , Svin udgør en tredjedel af værdien af landbrugets salgsprodukter. Værdien af kvæg faldt med 8 pct. til 2,8 mia. kr., mens værdien af mælk steg 3 pct. til 16,1 mia. kr. Værdien af pelsskind er foreløbige. I året før nedlukningen af minkproduktionen var auktionspriserne på minkskind meget lave. Produktionen af skind til salg i 2020 er usikker, men det er anslået, at ca. 6 mio. mink er pelset til salg i 2020, og de afsættes tidligst på auktionerne i 2021. Kompensationer for aflivede og destruerede mink indgår ikke i værdien af pelsskind. Øvrige kompensationer i forbindelse med nedlukningen er også uden for indkomstopgørelsen., Vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. til 29 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til et fald på 0,2 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 0,6 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, faldt til 1,6 mia. kr., hvilket svarer til et fald i værdien på ca. 0,4 mia. kr. , Forbruget i produktionen steg med 3 pct., Forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. til 62,1 mia. kr. fra 2019 til 2020. Det skyldes især en stigning i den store forbrugspost, foder. Foderstoffer steg med 9 pct. til 28,1 mia. kr., og udgjorde dermed 45 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Værdien af forbrugte gødningsstoffer faldt med 10 pct. , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2018,  , 2019*,  , 2020*,  , Ændring, 2019-2020,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 24,6, 29,2, 29,8, 2 , A, Bruttoproduktion (B+C+D), 78,7, 83,7, 85,8, 3 , B, Salgsprodukter , 73,1, 79,1, 80,8, 2 ,  , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 29,3, 29,0, -1 ,  , Korn, 10,0, 11,3, 10,7, -5 ,  , Animalske produkter i alt, 46,8, 49,9, 51,8, 4 ,  , Kvæg, 3,3, 3,1, 2,8, -8,  , Svin, 20,6, 25,3, 27,7, 9 ,  , Mælk, 16,0, 15,6, 16,1, 3 ,  , Pelsskind, 3,8, 2,6, 1,9, -27 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,2, 5,0, 5,0, 0 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4, -0,5, 0,0, .., E, Forbrug i produktionen i alt, 60,7, 60,1, 62,1, 3 ,  , Energi , 3,3, 3,0, 3,0, 0 ,  , Gødningsstoffer, 1,8, 2,5, 2,2, -10 ,  , Bekæmpelsesmidler, 1,8, 2,0, 2,0, 0 ,  , Foderstoffer, 26,9, 25,7, 28,1, 9 , F, Direkte tilskud, 7,7, 6,7, 7,2, 6 , G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2020, 26. maj 2021 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32384

Kultur- og fritidsvaner

Hvad laver vi i vores fritid, og hvilke kulturelle aktiviteter bruger vi vores tid på? Find statistik fra kulturvaneundersøgelsen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/digital-adfaerd-og-kulturvaner/kultur-og-fritidsvaner

Emneside

NYT: 50 pct. af kunstnere har flere indkomstkilder

6. december 2024, Ændret 06. december 2024 kl. 08:30, Der var desværre fejl i en række tal i afsnit tre. De er nu rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For 40 pct. af kunstnere i Danmark udgør lønindkomst, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst, mens det for 10 pct. er offentlige ydelser og pension. For de resterende 50 pct. af kunstnere er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder, der kan inkludere løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer, offentlige ydelser, pension og formue. Kunstområdet , Film og TV, har, med 67 pct., den højeste andel af kunstnere med en kombination af flere indkomstkilder, som væsentligste indkomstkilde. 47 pct. af kunstnere inden for kunstområdet , Musik, har løn som væsentligste indkomstkilde, hvilket er det højeste på tværs af kunstområderne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6, Kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke har høj indkomst, Kunstnere, for hvem 75-100 pct. af indkomsten kommer fra kunstnerisk virke har, med 548.000 kr., den højeste gennemsnitsindkomst blandt kunstnerne i Danmark. Medianindkomsten er generelt lavere end gennemsnitsindkomsten på tværs af kunstnernes indkomstgrundlag. Det antyder, at der er en skæv fordeling af indkomster i kunstbranchen, hvor et mindre antal kunstnere har en markant højere indkomst end flertallet. Den største forskel på gennemsnits- og medianindkomst findes blandt kunstnere, hvor 75-100 pct. af indkomsten stammer fra kunstnerisk virke. Indkomst fra kunstnerisk virke er defineret som indkomst fra virksomheder inden for kultursektoren, organisationerne under Dansk Kunstnerråd, Slots- og Kulturstyrelsen, folkekirker samt rettighedsudbetalende virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8, Højere gennemsnitsindkomst blandt mandlige end kvindelige kunstnere, Gennemsnitsindkomsten for mandlige kunstnere er, på tværs af kunstområder, højere end for kvindelige kunstnere. En mandlig kunstners gennemsnitsindkomst er på 444.000 kr., mens den er 384.000 kr. for kvindelige kunstnere. Den største forskel på mænd og kvinders gennemsnitsindkomst findes blandt kunstnere inden for , Film og TV, og , Billedkunst og formgivere, (, 20 pct., ), mens den laveste forskel findes blandt kunstnere inden for , Musik, og , Forfattere og ord, (, 13 pct., ). Forskellen i gennemsnitsindkomst mellem mandlige og kvindelige kunstnere inden for , Musik, er , 19 pct., for dem, der har en kombination af flere indkomstkilder, som væsentligste indkomstkilde, og , 8 pct, . for dem, hvor løn udgør den væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revidereres opgørelserne bagud i tid., Kunstnere i Danmark 2022, 6. december 2024 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52763

Boligbestanden

Hvor mange huse, lejligheder og sommerhuse er der i Danmark? Og hvor store er de danske boliger i gennemsnit?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/boligforhold/boligbestanden

Emneside

NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

12. juni 2018, Jordbrugets bytteforhold blev forringet med 6 procentpoint fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 6,7 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen kun faldt med 0,3 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisen på svin og mælk faldt, I forhold til fjerde kvartal 2017 er salgsprisindekset faldet med 6,7 pct., hvilket skyldtes et fald i prisen på 0,6 pct. på vegetabilske produkter og ikke mindst et fald på 10 pct. på prisen af animalske salgsprodukter. Faldet i animalske salgsprodukter skyldes primært lavere priser på svin og mælk, der faldt med hhv. 8,0 pct. og 10,7 pct. i forhold til kvartalet før., Bytteforholdet også ringere end i første kvartal 2017, Bytteforholdet er faldet med 4,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 5,5 pct., og det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 0,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Det samlede fald i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 69 pct. af det samlede salg. Priserne på svin, mælk og pelsskind trak de samlede salgspriser ned, mens priserne på kvæg trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen ligger højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 4 pct. i forhold til 2015, hvilket svarer til indeks 96. Det skyldes, at priserne på salgsprodukter er faldet siden 2015, mens udgifterne til produktionsfaktorerne er de samme som i 2015. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 96 med basisåret 2015, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger på indeks 100, som er det samme som basisåret 2015., Jordbrugets forbrug og investeringer er faldet minimalt de seneste år, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer faldt med 0,8 pct. fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Prisen på foderstoffer faldt med 1,3 pct. i forhold til året før. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2017, 1. kvt. , 2018, 1. kvt. 2017 , - 1. kvt. 2018, 4. kvt. 2017, - 1. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 96, -4,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 103, 96, -5,5, -6,7, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 96, 95, -2,9, -0,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 95, 96, 2,2, 1,7, Raps , 33, 104, 102, -9,7, -2,2, Grøntsager og prydplanter, 78, 92, 97, -8,8, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 107, 96, -6,5, -10,0, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 102, 103, 10,6, 1,8, Svin , 308, 105, 97, -11,4, -8,0, Fjerkræ , 26, 98, 97, 2,3, -1,0, Mælk , 195, 126, 112, -1,4, -10,7, Æg , 10, 94, 94, -1,9, 0,0, Pelsskind , 104, 54, 64, -11,9, 17,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 100, -0,8, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 100, 100, -0,4, 0,2, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 107, 109, 2,9, 1,7, Gødningsstoffer , 37, 92, 94, 0,9, 2,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 94, 96, -1,3, 1,6, Vedligeholdelse og reparation, 81, 104, 102, -1,1, -1,4, Investeringsgoder, 124, 103, 100, -2,9, -3,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2018, 12. juni 2018 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25513