Forside

Søgeresultat

Viser resultat 781 - 790 af 1610

Publikation: Informationssamfundet Danmark - It-status 2000

Bogen behandler også arbejdsstyrkens IT-uddannelse og IT-stillinger, samt virksomhedernes og familiernes anvendelse af IT og elektronisk handel.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=2236

NYT: Boligformuerne vokser på tværs af landet

1. februar 2017, Historisk lave renter på realkreditlån og en øget optimisme på boligmarkedet resulterede i prisstigninger på ejerboliger, som i løbet af 2015 bredte sig til hele landet. Prisstigningerne slog direkte igennem på danskernes boligformuer, og selvom væksten var størst for bykommunerne, oplevede mellemkommunerne tydelig bedring, mens både land- og yderkommunerne fik en svag stigning. Prisstigninger prægede det meste af landet i 2015, men stor efterspørgsel efter boliger i landets største byer resulterede fortsat i langt hurtigere stigende boligpriser i bykommunerne, hvilket øgede forskellen i boligformuen mellem by og land yderligere., Boligformuen voksede med 10 pct. af BNP, Husholdningernes samlede formue i bolig var ved udgangen af året på i alt 3.938 mia. kr., hvilket svarer til 53 pct. af husholdningernes samlede nettoformue på 7.407 mia. kr. Boligformuen voksede samlet set med 206 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til 10 pct. af årets BNP. Til sammenligning voksede husholdningernes finansielle aktiver med 415 mia. kr. i perioden, svarende til 20 pct. af BNP. Formuen i boligtyperne ejerlejligheder og enfamiliehuse udgjorde tilsammen 2.527 mia. kr. eller 64 pct. af den samlede boligformue. Boligformuen består af boliger samt grunde, landbrug, erhvervsejendomme mv., Prisforskellen mest udtalt for helårsboliger, Udover at den samlede boligformue er størst i byerne, er det også her, de dyreste boliger ligger. Et enfamiliehus i bykommunerne kostede gennemsnitlig 2,9 mio. kr. og en ejerlejlighed 2,2 mio. kr. i 2015. Til sammenligning kostede enfamiliehuse og ejerlejligheder i yderkommunerne kun 0,9 mio. kr. i gennemsnit. Prisen på boliger er generelt højest i bykommunerne for de fleste boligtyper. Mest udtalt er prisforskellen for helårsboliger eksklusive bebygget landbrug, mens priserne ligger nogenlunde jævnt fordelt over hele landet for bebyggede landbrug, sommerhuse og grunde m.m. , Gennemsnitlige markedsværdier fordelt på ejendomstyper. 2015, , By-, kommune, Mellem-, kommune, Land-, kommune, Yder-, kommune, , 1.000, kr., Enfamiliehuse, 2, 923, 1, 701, 1, 272, 926 , Ejerlejligheder, 2, 214, 1, 156, 1, 031, 867 , Flerfamiliehuse, 5, 210, 2, 545, 1, 739, 1, 274, Andelsbolig, 1, 446, 1, 286, 1, 070, 1, 006, Beboelsesejendomme forbundet med erhverv, 5, 519, 2, 764, 2, 014, 1, 597, Andre beboelsesejendomme, 2, 619, 1, 884, 1, 464, 1, 153, Bebyggede landbrug, 6, 220, 5, 857, 5, 877, 6, 165, Sommerhuse m.m., 1, 135, 982 , 1, 137, 1, 092, Grunde m.m., 1, 253, 1, 410, 1, 096, 905 , Erhvervsejendomme, 3, 316, 2, 289, 1, 638, 1, 150, Anden fast ejendom, 60 , 161 , 111 , 125 , Anm.: Kommunegruppering fra Danmarks Jordbrugsforskning. , Skæv udvikling i markedsværdien på boliger henover landet, Udover store forskelle i udviklingen af boligpriser mellem by og land er der også store forskelle kommunerne imellem. Hovedstadsområdet havde i 2015 fortsat de absolut dyreste boliger. Her var Gentofte den dyreste kommune at bosætte sig i. På trods af det i forvejen høje prisleje er priserne i Gentofte steget med yderligere 7,2 pct., og boliger i kommunen kostede således i gennemsnit 4,8 mio. kr. i 2015. Landets billigste kommuner at bosætte sig i er Læsø, Ærø og Bornholm, hvor en bolig i gennemsnit kostede mellem 0,8 og 1,1 mio. kr. Også her har der været prisstigninger i 2015, dog noget mindre end i hovedstadsområdet, med prisstigninger på mellem 1,0 og 3,6 pct. i gennemsnit. , Husholdningernes formue i fast ejendom 2015, 1. februar 2017 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24245

NYT: 35 pct. færre tvillingefødsler end for ti år siden

18. december 2019, I 2018 fødtes 928 sæt tvillinger. Antallet af tvillingefødsler toppede i 2008 med 1.431, og med undtagelse af en stigning fra 2015 til 2016 er det faldet siden. Dermed var der 503 færre tvillingefødsler i 2018 end i 2008, hvilket svarer til et fald på 35 pct. Det præcise antal tvillingefødsler varierer fra år til år, hvorfor det kan give mening at se på gennemsnittet over flere år. I løbet af de seneste fem år blev der i gennemsnit født 1.005 sæt tvillinger. Det er et fald på 28 pct. i forhold til de 1.404 tvillingefødsler, der udgjorde gennemsnittet i den 5-årige periode forud for 2008. Faldet i antal tvillingefødsler kan formentlig tilskrives udviklingen inden for fertilitetsbehandling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod8, ., 1,5 pct. af alle fødsler var en tvillingefødsel, 932 af de i alt 60.742 fødsler i 2018 var såkaldte flerfoldsfødsler - dvs. fødsler af tvillinger, trillinger eller firlinger. Langt de fleste af disse er naturligvis tvillingefødsler, og tvillingefødsler udgør dermed godt 1,5 pct. af alle fødsler. Dette svarer til, at ca. hver 65. fødsel er en tvillingefødsel. Det er en markant nedgang fra 2008, hvor 2,2 pct. - eller ca. hver 45. fødsel - var en tvillingefødsel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod9, ., Tvillingernes køn, Der fødes generelt lidt flere drenge end piger ved både enkeltfødsler og flerfoldsfødsler, men antallet er en anelse højere ved tvillingefødsler. 54 pct. af de samkønnede tvillingepar bestod i 2018 af to drenge mod 51 pct. drenge ved enkeltfødsler. Kønsfordelingen ved alle tvillingefødsler i 2018 var 35 pct. tvillingepar bestående af to drenge, 35 pct. bestående af et barn af hvert køn, og to piger udgjorde de resterende knap 30 pct. , Firlinger i 2018, I 2018 blev også født ét sæt firlinger - hvilket senest skete i 2011 og før det i 2005. Antallet af firlingefødsler toppede i 1990'erne, hvor der i gennemsnit blev født godt et sæt firlinger hvert år. Trillingefødsler er ligeledes mindsket i antal. Det højeste antal var 39 trillingefødsler i 1995, og gennemsnittet for de seneste fem år har været knap otte trillingefødsler pr år. I 2018 blev født tre sæt trillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod8, ., Drenge og pigers fødselsvægt og -længde, Børn født ved flerfoldsfødsler vejede i 2018 i gennemsnit 1.068 g mindre end børn født ved enkeltfødsler. Drenge født ved enkeltfødsler havde en lidt højere gennemsnitlig fødselsvægt (+125 g) end piger, og også ved flerfoldsfødsler vejede drengene i gennemsnit lidt mere (+47 g) end pigerne. Disse størrelsesforhold har været stort set konstant de seneste årtier. Gennemsnitslængden for et barn født ved enkeltfødsler har gennem de seneste ti år været 52 cm mod 47 cm for børn født ved flerfoldsfødsler., Om Fertilitetsdatabasen, Antallet af fødte i henhold til Danmarks Statistiks Fertilitetsdatabase kan afvige let fra antal fødte i befolkningsopgørelsen. Den eventuelle afvigelse skyldes, at fertilitetsdatabasen tager udgangspunkt i MFR (Det Medicinske Fødselsregister), mens Danmarks Statistiks befolkningsopgørelse er baseret på CPR. , Fertilitetsdatabasen 2018, 18. december 2019 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fertilitetsdatabasen, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra Fertilitetsdatabasen. Se statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30031

NYT: Boligformuerne størst i byområderne

22. juni 2015, Boligmarkedet i Danmark er stærkt præget af befolkningens koncentration i byerne, hvor boligpriserne ligger betydeligt højere end i resten af landet. I 2014 var der således 22 kommuner, som havde en gennemsnitlig markedsværdi for boliger på mere end 2,4 mio. kr. Boligformuen i disse kommuner udgjorde 42 pct. af den samlede danske boligformue og omfattede 25 pct. af boligerne. Uden for byområderne var der 21 kommuner, hvor den gennemsnitlige markedsværdi for en bolig var under 1,0 mio. kr. Boligformuen i disse kommuner udgjorde 8 pct. af den samlede danske boligformue og omfattede 16 pct. af boligerne., Formue i fast ejendom næsten dobbelt så stor som BNP, Husholdningernes samlede formue i fast ejendom var på 3.726 mia. kr. ved udgangen af 2014. Til sammenligning var dette næsten dobbelt så højt som årets BNP. Fast ejendom består af boliger samt grunde, landbrug, erhvervsejendomme mv. Formuen i boligtyperne ejerlejligheder og enfamiliehuse udgjorde tilsammen 2.345 mia. kr. eller 63 pct. af den samlede formue i fast ejendom., Dyreste boliger i Gentofte, Hovedstadsområdet havde de absolut dyreste boliger, og en bolig i Gentofte kostede i 2014 i gennemsnit 5,1 mio. kr. Til sammenligning ville man på Lolland, Ærø og Langeland kunne købe bolig til gennemsnitligt 0,7 mio. kr. For hele landet var det gennemsnitlige prisniveau for en bolig 1,8 mio. kr. Prisforskellene mellem kommunerne skyldes ikke kun forskel i efterspørgslen på boliger men fx også forskelle i boligernes standard og størrelse., De rige blev rigere opgjort i boligformue, Set over hele perioden 2004-2014 steg afstanden mellem top og bund for prisniveauet på boligmarkedet. Boligejere i kommuner med lave prisniveauer blev relativt fattigere i boligformue, mens de i kommuner med høje prisniveauer blev relativt rigere på boligformue. Boligerne i de 22 dyreste kommuner steg i gennemsnit med 38 pct. fra 2004 til 2014, mens boligerne i de 21 billigste kommuner kun steg gennemsnitligt med 19 pct. i samme periode. Denne tendens afspejler den demografiske udvikling med tilflytningen til byerne i perioden. , Enfamiliehus er den dominerende boligform, Det økonomiske opsving forud for finanskrisen gav en stigning i den samlede markedsværdi for fast ejendom, og da niveauet toppede i 2008 udgjorde markedsværdien 4.236 mia. kr. Den gennemsnitlige årlige vækst i boligværdierne fra 2004-2008 udgjorde 12 pct. Udviklingen vendte i 2009, og den samlede markedsværdi faldt i gennemsnit med 4 pct. om året fra 2008-2012. I 2013 og 2014 har markedsværdien været svagt stigende, og niveauet i 2014 ligger 4 pct. over niveauet i 2012., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af husholdningernes formue i fast ejendom, Dette er den første offentliggørelse af værdien af husholdningernes faste ejendom opgjort på ejendomsniveau og individniveau. Individbaseret statistik om boligejernes formue i fast ejendom præsenteres samtidig i en analyse, som der er adgang til fra emnesiden ", Formue og gæld, " eller direkte på , https://www.dst.dk/ext/finans/analyse-formue--pdf, . Markedsværdien er den pris, som det forventes, at ejendommen kan sælges for på det frie marked. For de solgte ejendomme er markedsprisen identisk med salgsprisen, mens markedsværdien for de ikke-solgte ejendomme er beregnet i en statistisk estimeringsmodel, hvor der beregnes en korrektionsfaktor til ejendomsvurderingen. Denne korrektionsfaktor er beregnet ud fra de faktiske salg på postnummerniveau eller kommuneniveau. De foreløbige tal for 2014 er baseret på ejendomsvurderinger for 2013 og ejendomssalg fra 2014., Husholdningernes formue i fast ejendom 2014, 22. juni 2015 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24035

NYT: 3.787 personer har fødselsdag 29. februar

25. februar 2020, 3.787 personer kan fejre deres fødselsdag 29. februar. Fødselarerne består af 1.862 mænd og 1.925 kvinder. Aldersmæssigt er der flest, som fylder 48 år, nemlig 261 personer. En enkelt person runder 100 år den 29. februar, og dette er en kvinde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, ., Knap 600 ægtepar har bryllupsdag 29. februar, Der findes 597 ægtepar i Danmark, som er blevet gift 29. februar. En fjerdedel blev gift i 1992 og kan derfor i år fejre deres 28-års bryllupsdag. I 1992 var denne specielle dag en lørdag, hvilket formentlig er derfor, at dette år skiller sig ud. Måske vil lørdag 29. februar 2020 også skille sig ud som en dag, hvor mange bliver gift. Den næststørste gruppe er ægtepar, der blev gift i 2008, og som i år har været gift i 12 år. Et enkelt ægtepar har 29. februar været gift i 68 år, hvilket er det højeste antal år for denne specielle dag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik., Region Hovedstaden har flest fødselarer 29. februar, En tredjedel af alle med fødselsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, nemlig 1.164 personer. Herefter følger Region Midtjylland med 872 personer, Region Syddanmark med 803, Region Sjælland med 548 og til sidst Region Nordjylland med 400 personer., Flest ægtepar med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, 31 pct. af ægteparrene med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden. Herefter følger Region Midtjylland med 21 pct. og Region Syddanmark med 20 pct. Region Sjælland har 19 pct. af parrene boende, og de sidste 9 pct. bor i Region Nordjylland., Antal personer og antal ægtepar 1. januar 2020 med hhv. fødselsdag og bryllupsdag 29. februar, Fødselsår, Personer, , Vielsesår, Ægtepar, I alt, 3, 787, , I alt, 597, 2016, 144, , 2016, 82, 2012, 152, , 2012, 48, 2008, 169, , 2008, 102, 2004, 136, , 2004, 12, 2000, 175, , 2000, 50, 1996, 212, , 1996, 36, 1992, 180, , 1992, 137, 1988, 183, , 1988, 23, 1984, 161, , 1984, 14, 1980, 185, , 1980, 24, 1976, 157, , 1976, 3, 1972, 261, , 1972, 7, 1968, 232, , 1968, 3, 1964, 216, , 1964, 52, 1960, 215, , 1960, -, 1956, 211, , 1956, 3, 1952, 192, , 1952, 1, 1948, 182, , 1948, -, 1944, 157, , 1944, -, 1940, 126, , 1940, -, 1936, 87, , 1936, -, 1932, 37, , 1932, -, 1928, 8, , 1928, -, 1924, 8, , 1924, -, 1920, 1, , 1920, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, og grunddata i Danmarks Statistik., Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020, 25. februar 2020 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningen, fødsler og bryllupper, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36029

NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

6. maj 2020, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Højskoler 2018/2019, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Højskoler, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36531

NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

21. august 2017, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29284

NYT: Færre kursister på korte højskoleophold

25. marts 2015, Fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af kursister på korte højskoleophold med 7 pct. fra 34.400 til 32.100. Faldet følger efter en stigning fra 2011/2012 til 2012/2013. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i løbet af det seneste skoleår, og at deres kursister ikke er regnet med., Almene og grundtvigske højskoler mest populære, Med en andel på 45 pct. tiltrak de almene og grundtvigske højskoler flest kursister på de korte kurser i 2013/2014. Derefter kom de fagspecialiserede højskoler med 18 pct. af kursisterne og seniorhøjskolerne med 16 pct. I forhold til det foregående skoleår har der dog været tilbagegang for de almene og grundtvigske, hvilket skyldes, at to højskoler har kategori til fagspecialiseret højskole - en kategori, der dermed har øget sin andel af kursisterne., For seniorhøjskolerne er faldet i antal kursister fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013 afløst af en stigning på 10 pct. for 2013/14, så antallet af kursister er nu er tilbage på niveauet fra 2011/2012. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne har haft en tilbagegang i antallet af korte kursister på 12 pct., Kursister på korte kurser, fordelt efter højskoletype og køn, , 2012/2013, 2013/2014, Ændring, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, I alt., , antal, pct., I alt, 10, 045, 24, 328, 34, 374, 9, 502, 22, 591, 32, 093, -7, Almene og grundtvigske højskoler, 5, 015, 12, 080, 17, 095, 4, 405, 10, 031, 14, 436, -16, Seniorhøjskoler, 1, 092, 3, 735, 4, 827, 1, 221, 4, 065, 5, 286, 10, Gymnastik- sports og idrætshøjskoler, 1, 759, 2, 870, 4, 629, 1, 561, 2, 529, 4, 090, -12, Fagspecialiserede højskoler, 1, 472, 3, 488, 4, 961, 1, 719, 4, 093, 5, 812, 17, Kristne eller spirituelle højskoler, 393, 1, 214, 1, 607, 359, 975, 1, 334, -17, Livsstilshøjskoler, 177, 592, 769, 151, 539, 690, -10, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 52, 146, 198, 35, 133, 168, -15, Ungdomshøjskoler, 85, 203, 288, 51, 226, 277, -4, Fortsat langt flere kvinder end mænd, Der er fortsat langt flere kvinder end mænd på korte højskolekurser: 70 pct. af kursisterne i skoleåret 2013/2014 var kvinder og 30 pct. mænd. Året før var der 29 pct. mænd. Andelen af mænd var størst på de korte kurser på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne med 38 pct. Den var færrest mandlige kursister på ungdomshøjskolerne med 18 pct. samt på husholdnings- og håndarbejdsskolerne med 21 pct. , Korte kurser tiltaler ældre, De korte højskolekurser appellerer i høj grad til de ældre, hvor de lange kurser i høj grad tiltaler de unge: 72 pct. af kursisterne på de korte kurser var 50 år eller derover i 2013/2014 - mod 71 pct. året før. 60 pct. var mindst 60 år i 2013/2014, en stigning fra 59 pct. året før. , Seniorhøjskolerne appellerer i sagens natur især til personer på 60 år eller derover, idet 99 pct. af kursisterne fra disse højskoler var i denne aldersgruppe. De almene og grundtvigske højskoler havde en andel på 65 pct., som er mindst 60 år, mens den tilsvarende andel på de fagspecifikke højskoler var 41 pct., Der var størst andel af unge under 25 år i gymnastik-, sports- og idrætsskolerne, hvor de udgjorde 18 pct.; sidste år var det 22 pct. af kursisterne., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014, 25. marts 2015 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Højskolerne er inddelt i en typologi baseret på deres primære virkefelt. Korte højskoleophold er ophold under 12 uger, men oftest af 1-2 ugers varighed. Højskolerne sammensætter deres kursusudbud forskelligt på korte og lange kurser. Nogle højskoler gennemfører kun lange kurser, mens andre har både korte og lange kurser. Andre igen, fx alle senior-højskolerne, gennemfører udelukkende korte kurser. Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19308

NYT: Uændret antal på højskole efter flere års stigning

24. marts 2015, I skoleåret 2013/2014 var der 9.900 kursister på højskolernes lange kurser (dvs. kurser på 12 uger eller mere), og det er uændret i forhold til året før. Hermed er den stigende tendens fra de foregående år brudt. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i 2013/2014, og selv om højskolerne har haft aktivitet i skoleåret, har Danmarks Statistik ikke kunnet få oplysninger om deres kursister., Almene og grundtvigske højskoler er mest populære, De almene og grundtvigske højskoler er den type højskoler, som har flest kursister, idet 3.900 eller 39 pct. af kursisterne valgte denne type højskole. Derefter kom gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som tiltrak 2.200 kursister, svarende til 22 pct. af alle kursister på lange højskoleophold. Den svage fremgang for de fagspecialiserede højskoler og tilbagegang for almene og grundtvigske højskoler skyldes, at to højskoler har skiftet kategori mellem disse typer. , Kursister fordelt efter højskoletyper og køn i skoleåret, , 2012/2013, 2013/2014, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Kursister i alt - lange kurser, 4, 176, 5, 678, 9, 854, 4, 225, 5, 633, 9, 858, Almene og grundtvigske højskoler, 1, 663, 2, 309, 3, 972, 1, 656, 2, 219, 3, 875, Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler, 1, 083, 1, 053, 2, 136, 1, 154, 1, 046, 2, 200, Fagspecialiserede højskoler, 741, 989, 1, 730, 725, 1, 036, 1, 761, Kristne eller spirituelle højskoler, 259, 384, 643, 249, 436, 685, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 186, 392, 578, 172, 393, 565, Livsstilshøjskoler, 142, 411, 553, 184, 416, 600, Ungdomshøjskoler, 102, 140, 242, 85, 87, 172, Størst stigning på livsstilshøjskoler, Den største stigning i antallet af kursister har fundet sted på livsstilshøjskolerne med en stigning på 9 pct. og på de kristne og spirituelle højskoler, som har 7 pct. flere kursister. På gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne er der en stigning på 3 pct. i antallet af kursister. Ungdomshøjskolerne, som er den mindste gruppe, har haft et fald på 29 pct., og husholdnings- og håndarbejdsskolerne er gået tilbage med 2 pct., Lidt flere mænd, Der er fortsat flest kvindelige kursister på de lange højskolekurser. I forhold til 2012/2013 er der dog en lille fremgang på 50 i antallet af mandlige kursister, mens det kvindelige antal kursister tilsvarende er gået lidt tilbage. Det rykker kønsbalancen lidt, idet der nu er 43 pct. mænd mod 42 pct. sidste år. Det er fortsat gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som har den højeste andel af mandlige kursister med 52 pct., og det er fortsat den eneste højskoletype, som har et flertal af mænd. Den største relative stigning i antallet af mandlige kursister er sket hos ungdomshøjskolerne og livsstilshøjskolerne. , Fortsat flest unge, På de fleste af højskoletyperne er der fortsat flest unge. Tallene for 2013/2014 viser dog en tendens til, at der kommer færre kursister på 25-24 år og tilsvarende flere over 35 år for nogle af højskoletyperne. Alt i alt er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 10 pct. til 12. pct., mens andelen af unge kursister under 25 år er faldet tilsvarende. , Især de kristne/spirituelle højskoler har øget deres andel af kursister ovre 35 år. Andelen af kursister over 35 år nu 43 pct., hvor det var 38 pct. sidste år. , På husholdnings- og håndarbejdsskolerne ses samme tendens. Her er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 17 pct. til 26 pct. For de fagspecialiserede højskoler er andelen øget fra 5 pct. til 8 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser 2013/2014, 24. marts 2015 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Statistikken er baseret på folkehøjskolernes lange kurser, som er kurser af minimum 12 ugers varighed, som er afsluttet i perioden 1. august - 31. juli. Højskolerne er inddelt i en typologi efter deres primære virkefelt. De korte kurser er af mindre end 12 ugers varighed, bliver offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik, Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19183

NYT: Boligformuerne vokser kun i byområderne

22. januar 2016, Boligmarkedet i Danmark er stærkt præget af befolkningens koncentration i bykommunerne, hvor væksten i boligformuen er positiv til forskel fra de resterende kommunetyper. Efter lavpunktet i boligpriserne i 2009 er afstanden mellem den samlede boligformue i bykommunerne og landdistriktskommunerne steget. Den samlede boligformue i bykommunerne er steget med 9 pct. siden 2009, mens boligformuen er faldet med 7,2 pct. i mellemkommunerne, 8,4 pct. i landkommunerne og 12 pct. i yderkommunerne i samme periode. Denne tendens afspejler den demografiske udvikling med tilflytningen til byerne i perioden., Boligformuen er næsten dobbelt så stor som BNP, Husholdningernes samlede formue i bolig m.m. var samlet set på 3.723 mia. kr. ved udgangen af 2014. Til sammenligning var dette næsten dobbelt så højt som årets BNP. Boligformuen består af boliger samt grunde, landbrug, erhvervsejendomme mv. Formuen i boligtyperne ejerlejligheder og enfamiliehuse udgjorde tilsammen 2.360 mia. kr. eller 63 pct. af den samlede formue i fast ejendom., Prisforskellen mest udtalt for helårsboliger, Udover at den samlede boligformue er størst i byerne, er det også her, de dyreste boliger ligger. Et enfamiliehus, som er den dominerende boligform, kostede i bykommunerne gennemsnitlig 2,7 mio. kr. i 2014, mens det i yderkommunerne kun kostede 0,9 mio. kr. i gennemsnit. Prisen på boliger er generelt højest i bykommunerne for de fleste boligtyper. Mest udtalt er prisforskellen for helårsboliger eksklusive bebygget landbrug, mens priserne ligger nogenlunde jævnt fordelt over hele landet for bebyggede landbrug, sommerhuse og grunde m.m. , Gennemsnitlige markedsværdier fordelt på ejendomstyper. 2014, , By-, kommune, Mellem-, kommune, Land-, kommune, Yder-, kommune, , 1.000, kr., Enfamiliehuse, 2, 718, 1, 618, 1, 241, 906 , Ejerlejligheder, 1, 978, 1, 088, 983 , 802 , Flerfamiliehuse, 5, 073, 2, 412, 1, 639, 1, 173, Andelsbolig, 1, 272, 1, 218, 1, 019, 939 , Beboelsesejendomme forbundet med erhverv, 4, 984, 2, 611, 1, 898, 1, 518, Andre beboelsesejendomme, 2, 563, 1, 923, 1, 425, 1, 118, Bebyggede landbrug, 6, 093, 5, 684, 5, 853, 6, 164, Sommerhuse m.m., 1, 082, 983 , 1, 132, 1, 099, Grunde m.m., 1, 197, 1, 308, 1, 038, 860 , Erhvervsejendomme, 3, 322, 2, 291, 1, 637, 1, 154, Anden fast ejendom, 60 , 151 , 119 , 81 , Skæv udvikling i markedsværdien på boliger henover landet, De relativt høje prisforskelle på helårsboliger (eksklusive bebygget landbrug) mellem bykommuner og landdistriktskommuner er et resultat af en skæv udvikling i priserne siden krisen i 2008-2009. Udviklingen i husholdningernes gennemsnitlige boligformue adskiller sig markant fra hinanden, afhængig af hvilken kommune boligen er placeret i. Hovedstadsområdet havde de absolut dyreste boliger. I Gentofte, som er den dyreste kommune at bosætte sig i, er priserne steget med 19 pct. siden 2009, og boliger kostede således i gennemsnit 4,5 mio. kr. i 2014. Til sammenligning er prisen på en bolig faldet mellem 16-17 pct. i ø-kommunerne Lolland, Ærø og Bornholm, hvor en bolig i 2014 kostede mellem 0,9 og 1,2 mio. kr. i gennemsnit. , Husholdningernes formue i fast ejendom 2014 revideret, 22. januar 2016 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24036

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation