Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1041 - 1050 af 1618

NYT: Ringeste bytteforhold i mere end ti år

24. maj 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 6,8 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i mere end ti år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 6,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,3 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især prisfald på animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt pelsskind der trak ned, idet priserne blev halveret., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgsprodukter, Bytteforholdet er forringet med 15 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 85. Det betyder, at prisindekset for salgsprodukter er lavere end prisindekset for produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 99, og er dermed 1 pct. under basisåret 2010, som angives til indeks 100. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 16 pct. over 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser på salgsprodukter faldt med 6,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald i prisen på pelsskind på hele 50,5 pct., mens svin faldt 2,5 pct. Prisen på kvæg steg derimod 2,5 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 6,6 pct., mens kartofler steg med 27,4 pct., hvilket er stærkt medvirkende til stigningen på 1,3 pct. for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til fjerde kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 4,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 2,3 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 4,5 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der steg 12,7 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 5,0 pct., og mælk, der faldt med 1,1 pct. i forhold til kvartalet før. Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og dette kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset for jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,3 pct. fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016. Fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal 2016 er det faldet 0,9 pct. Stigningen det seneste år skyldes, at investeringsgoder steg med 4,8 pct. Prisen på energi faldt 8,9 pct. og foderstoffer med 0,6 pct. i forhold til sidste år., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 1,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2015, 1. kvt. , 2016, 1. kvt. 2015 , - 1. kvt. 2016, 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 88, 85, -6,8, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 103, 99, -6,5, -4,3, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 112, 115, 1,3, 2,3, Heraf, , , , , , Korn, 116, 115, 110, -6,6, -4,2, Kartofler , 15, 161, 168, 27,4, 4,5, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 107, 7,1, 12,7, Animalske salgsprodukter, 715, 98, 94, -8,9, -4,5, Heraf, , , , Kvæg , 42, 125, 124, 2,5, -1,3, Svin , 340, 100, 95, -2,5, -5,0, Fjerkræ , 25, 114, 113, -0,8, -0,6, Mælk , 213, 96, 95, -0,2, -1,1, Æg , 11, 105, 104, -0,8, -0,8, Pelsskind , 81, 60, 67, -50,5, 12,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 116, 0,3, -0,9, Forbrug i produktionen, 807, 118, 116, -0,7, -1,3, Heraf, , , , Energi , 70, 99, 94, -8,9, -4,5, Gødningsstoffer , 35, 112, 115, -2,5, 3,0, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 118, 116, -0,6, -1,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 102, -5,1, -7,9, Investeringsgoder, 193, 112, 113, 4,8, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2016, 24. maj 2016 - Nr. 233, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20977

NYT: Bytteforhold er det ringeste siden 2005

14. september 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 12,9 pct. i andet kvartal 2016 i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i hele perioden, der måler tilbage til 2005. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på pelsskind, der med næsten en halvering af prisen, som trak salgspriserne ned., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 17 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 83. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er lavere end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 97 i forhold til 2010 og er dermed 3 pct. under basisåret 2010, hvilket det kun har været i de seneste to kvartaler. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 12,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 44,7 pct., mens mælk faldt 12,6 pct. Prisen på svin faldt med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 17,1 pct., mens rapsprisen steg med 1,8 pct. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 7,6 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til første kvartal 2016 er salgsprisindekset faldet med 2,0 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 8,4 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 0,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt 9,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svin, der steg med 8,2 pct. og pelsskind der ligeledes sted med 8,2 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,5 pct. fra andet kvartal 2015 til andet kvartal 2016. Fra første kvartal 2016 til andet kvartal 2016 er det uændret. Årsagen til stigningen det seneste år er investeringsgoder, der steg med 4,9 pct. Prisen på energi faldt 7,5 pct. og foderstoffer faldt med 2,1 pct. i forhold til året før., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 0,3 pct. i forhold til første kvartal 2016., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2016, 2. kvt. , 2016, 2. kvt. 15 , - 2. kvt. 16, 1. kvt. 16, - 2. kvt. 16, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 85, 83, -12,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 99, 97, -12,5, -2,0, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 105, -7,6, -8,4, Heraf, , , , Korn, 116, 110, 100, -17,1, -9,4, Raps , 27, 114, 115, 1,8, 1,1, Grøntsager og prydplanter, 72, 107, 105, -1,1, -1,5, Animalske salgsprodukter, 715, 94, 95, -13,7, 0,6, Heraf, , , , Kvæg , 42, 124, 120, -8,5, -3,1, Svin , 340, 95, 102, -2,8, 8,2, Fjerkræ , 25, 113, 112, -1,6, -1,0, Mælk , 213, 95, 87, -12,6, -8,4, Æg , 11, 104, 100, -4,3, -3,6, Pelsskind , 81, 67, 73, -44,7, 8,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 117, 0,5, 0,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 117, -0,4, -0,1, Heraf, , , , Energi , 70, 94, 99, -7,5, 4,9, Gødningsstoffer , 35, 115, 115, -3,3, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 0,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 116, 115, -2,1, -1,1, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 112, 4,1, 0,3, Investeringsgoder, 193, 113, 114, 4,9, 0,3, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2016, 14. september 2016 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20975

NYT: Fortsat høj indtjening i gartnerierne

28. september 2018, I gartneribranchen havde gartnerier med grøntsager igen det højeste driftsresultat med i gennemsnit hhv. 1,1 og 1,0 mio. kr. på friland og i væksthus. Potteplantegartneriernes driftsresultat var lidt lavere - 878.000 kr. i gennemsnit, mens det for planteskolerne og frugt- og bærplantagerne var hhv. 589.000 kr. og 291.000 kr. For potteplantegartnerier og planteskoler var der tale om en stigning i driftsresultatet på ca. 100.000 kr. i forhold til 2016. For væksthusgrøntsager faldt driftsresultatet med en halv mio. kr., hvilket bl.a. hænger sammen med lavere priser på produkterne. Frugt- og bærplantagernes driftsresultat faldt med omtrent 50.000 kr., mens det for frilandsgrøntsager var næsten uændret., Driftsresultatet højere end den beregnede ejeraflønning, For alle typer heltidsgartnerier var driftsresultatet i gennemsnit 693.000 kr. i 2017, hvilket er næsten uændret i forhold til 2016, som var det hidtil bedste samlede resultat for gartnerierne. Driftsresultatet var noget højere end den beregnede aflønning af ejer og medhjælpende ægtefælle, der for alle heltidsgartnerier i gennemsnit var på 450.000 kr. I frugt- og bærplantagerne var det gennemsnitlige driftsresultatet med 243.000 kr. dog lavere end den beregnede aflønning. Det uændrede driftsresultat for gartnerier svarer til prisudviklingen på gartneriprodukter. , Størst afkast af store gartnerier, Afkastningsgraden såvel som driftsresultatet var større i store gartnerier end i små. Således var afkastningsgraden i potteplantegartnerier med mindre end 7.500 m, 2, væksthus på minus 2,2 pct., mens den var på 11,7 pct. for potteplantegartnerier med mindst 15.000 m, 2, væksthus. Tilsvarende var afkastningsgraden i frilandsgartnerier med mindre end 30 ha frilandsgartneri på 0,2 pct., mens den var på 5,9 pct. for frilandsgartnerier med mindst 30 ha frilandsgartneri., Størst bruttoudbytte i gartnerier med grøntsager og potteplanter, Bruttoudbyttet - værdien af produktionen - pr. gartneri med væksthus- og frilandsgrøntsager var på hhv. 14,8 og 12,2 mio. kr. og i potteplantegartnerierne på 12,3 mio. kr. Til sammenligning udgjorde bruttoudbyttet pr. frugt- og bærplantage og pr. planteskole hhv. 2,5 mio. og 6,5 mio. kr., Færre hektar med frugt og bær, men tilbagegangen var ulige fordelt, Arealet med frugt og bær er de seneste ti år faldet med mere end 30 pct. fra godt 8.000 ha. til 5.300 ha, se , www.statistikbanken.dk/AFG07, . Det er især arealerne med solbær og surkirsebær til industrien, der er faldet, hvilket hænger sammen med lavere priser på bærrene på grund af hård konkurrence fra især Polen. Udviklingen er endvidere kendetegnet ved, at den gennemsnitlige trætæthed i æble- og pæreplantager over en årrække er steget, fordi ældre plantager har færre træer pr. ha, se , www.statistikbanken.dk/FRUGT4, . , En gennemsnitlig bedrift med frugt og bær har således ændret sammensætning, så der nu er relativet flere ha, som er intensivt dyrket med frugt og bær til direkte konsum. Den ændrede sammensætning af frugt- og bærplantagerne ses i regnskabsstatistikken ved større værdi af produktionen pr. ha, idet der i 2017 var et bruttoudbytte på 94.000 kr. pr. ha med frugt og bær, mens der i det tilsvarende tal for 2016 var på 83.000 kr., og går man tilbage til f.eks. 2013, var det på 58.000 kr., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2017, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt, , , , , , pr. virksomhed, , , Antal gartnerier, 180, 61, 120, 164, 104, 670, 313, 983, , , Væksthusareal (m, 2, ), 14, 403, 19, 076, 265, 87, 1.157, 5, 874, 249, 4, 083, , , Frilandsgartneri (ha), 0,7, 2,4, 72,5, 20,6, 22,2, 22,5, 2,5, 16,2, , , Arbejdsforbrug (timer), 21, 344, 28, 316, 22, 129, 6, 771, 15, 494, 16, 754, 912, 11, 709, , , , 1.000 kr. pr. gartneri, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , , A, , Bruttoudbytte , 12, 255, 14, 849, 12, 190, 2, 511, 6, 459, 8, 608, 245, 5, 945, B, , Driftsomkostninger , 11, 015, 13, 420, 10, 377, 2, 127, 5, 646, 7, 583, 182, 5, 226, , , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 189, 1, 974, 419, 66, 92, 609, 9, 418, , , Heraf løn, 3, 409, 4, 639, 3, 590, 834, 2, 288, 2, 585, 8, 1, 764, C, , Finansieringsomkostninger, 419, 491, 1, 086, 158, 276, 442, 35, 312, D, , Generelle driftstilskud, 57, 71, 326, 64, 52, 110, 9, 78, A-B-C+D, , Driftsresultat, 878, 1, 009, 1, 053, 291, 589, 693, 37, 484, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, 377, 585, 637, -97, 63, 243, -135, 123, , , Investeringer, 1.051, 1, 956, 1, 306, 587, 523, 943, 59, 662, , , Heraf i gartneriaktiver , 747, 1, 969, 524, 204, 44, 538, 3, 368, , , Egenfinansiering , 976, 1, 350, 801, 493, 394, 731, 100, 530, , , Fremmedfinansiering, 76, 606, 505, 94, 129, 212, -41, 132, , , Aktiver, 15, 113, 18, 637, 38, 199, 14, 499, 14, 658, 19, 321, 4, 343, 14, 552, , , Egenkapital, 6, 248, 6, 864, 8, 150, 5, 983, 6, 585, 6, 600, 1, 993, 5, 133, , , , pct., , , Soliditetsgrad efter hensættelser, 45, 40, 35, 45, 48, 42, 47, 43, , , Afkastningsgrad, 7,4, 7,9, 5,5, 0,6, 3,1, 4,7, -4,0, 4,1, Regnskabsstatistik for gartneri 2017, 28. september 2018 - Nr. 371, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27982

NYT: Lavere driftsresultat for gartnerierne i 2022

16. oktober 2023, Driftsresultatet for de 538 heltidsgartnerier faldt med 10,0 pct. til 1,0 mio. kr. i gennemsnit for 2022 i forhold til 2021. Det svarede til et fald i afkastningsgraden fra 5,4 til 4,9 pct., varierende fra 6,1 pct. for væksthusgartnerier og 4,7 pct. for frilandsgartnerier. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Tilbagegang for potteplanter og fremgang for grøntsager i væksthussektoren, Bruttoudbyttet for potteplantegartnerier steg med 3 pct. pr. m, 2, væksthus, hvilket præcis svarer til den registrerede , prisstigning, , se , statistikbanken.dk/LPRIS21, . Energiomkostninger steg med 17 pct. og omkostninger til lejet arbejdskraft med 10 pct. pr. m, 2, væksthus, hvorefter driftsresultatet med 0,3 mio. kr. i gennemsnit pr. gartneri var 73 pct. lavere end i 2021. For gartnerier med væksthusgrøntsager steg bruttoudbyttet med 8 pct. og driftsomkostningerne med 6 pct. pr. m, 2, væksthus. Driftsresultatet steg herefter til 1,0 mio. kr. i 2022 mod 0,6 mio. kr. i 2021. , Bedre resultat for grøntsager og frugt på friland, men fald for planteskoler, For de 88 gartnerier specialiseret i frilandsgrøntsager var den gennemsnitlige arealanvendelse på 247 ha. Arealet med gartneriafgrøder var dog med 83 ha næsten 13 ha mindre end året før. Bruttoudbyttet faldt herefter med 6 pct., og driftsomkostningerne med 5 pct. Finansieringsomkostningerne var 0,4 mio. kr. lavere end året før (realiserede gevinster og tab ved konvertering af lån indregnes i finansieringsomkostningerne), og det betød, at driftsresultatet blev 1,8 mio. kr. Det var 0,1 mio. kr. bedre end året før. Driftsresultatet for de 172 virksomheder specialiseret i frugt og bær steg også med 0,1 mio. kr., til 0,7 mio. kr., men det skete på basis af store stigninger i både bruttoudbytte og driftsomkostninger på 0,6 mio. kr., mens et fald i finansieringsomkostninger bidrog til resultatfremgangen. , Tilbagegang for planteskoler, For de 79 planteskoler faldt det gennemsnitlige driftsresultat med 0,5 mio. kr. til 1,2 mio. kr. Faldet skal ses i lyset af, at 2021 var et godt år pga. husholdningernes øgede fokus på køb af haveplanter - en følge af COVID19., Prisstigninger gav store bevægelser i væksthussektorens energiforbrug, I 2022 udgjorde naturgas 13 pct. af væksthusgartneriernes energiforbrug til opvarmning. Det var mere end en halvering i forhold til 2021 og 2020. En stor del af væksthusgartnerierne ligger omkring Odense, hvor gartnerier med mulighed for at skifte til fjernvarme har gjort det. Andre gartnerier har øget deres forbrug af olie og kul, hvor priserne i 2022 steg knap så meget som for gas. Samtidig blev der sparet på elforbruget i væksthusgartnerierne, men selvom antallet af forbrugte kWh pr. m, 2, faldt med ca. 32 pct., så steg omkostningen til el fra 35 til 45 kr. pr. m, 2, i 2022 som følge af markant højere priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris114, og , jord9, Resultatopgørelse, heltidsgartnerier, , Væksthus, Friland, Alle, , 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022, Antal gartnerier, 203, 173, 163, 410, 386, 375, 613, 559, 538, , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 15, 307, 17, 026, 18, 521, 6, 495, 8, 301, 8, 755, 9, 413, 11, 001, 11, 714, - Lønomkostninger, 4, 590, 5, 109, 5, 779, 2, 104, 2, 568, 2, 661, 2, 927, 3, 354, 3, 606, - Energiomkostninger, 1, 363, 1, 818, 2, 182, 134, 183, 284, 541, 689, 859, Driftsresultat, 1, 194, 1, 006, 499, 776, 1, 007, 1, 166, 915, 1, 076, 964, , Procent, Afkastningsgrad, 9,6, 7,7, 6,1, 4,0, 4,9, 4,7, 5,3, 5,4, 4,9, Soliditetsgrad, ultimo, 44,8, 44,5, 42,7, 39,5, 40,9, 43,3, 41,2, 41,8, 43,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier 2022, , Væksthus, Friland, , Potteplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 119, 44, 88, 172, 79, Væksthusareal (m²), 18, 840, 21, 388, 197, 592, 1, 184, Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,6, 82,9, 19,8, 22,7, Arbejdsforbrug (timer), 26, 725, 30, 795, 23, 108, 9, 048, 20, 593, , , , , , , , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 18, 103, 19, 652, 15, 234, 4, 052, 12, 516, - Lønomkostninger, 5, 485, 6, 574, 4, 387, 1, 395, 4, 299, - Energiomkostninger, 2, 039, 2, 570, 569, 150, 222, Driftsresultat, 308, 1, 015, 1, 815, 714, 1, 151, , Procent, Afkastningsgrad, 4,2, 10,5, 4,9, 3,3, 7,6, Soliditetsgrad, ultimo, 45,2, 35,4, 37,4, 47,3, 51,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for gartneri 2022, 16. oktober 2023 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47256

NYT: Landbrugets økonomi markant forringet i 2018

21. maj 2019, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2018 er foreløbigt opgjort til 23,1 mia. kr. Det er 6,1 mia. kr. lavere end året før, svarende til en nedgang på knap 21 pct., men bedre end i 2015 og 2016. Flere faktorer har haft stor betydning for udviklingen i 2018. Tørken trak høstudbytterne ned og havde dermed en negativ indvirkning på udviklingen i mængden af den vegetabilske produktion. Det blev dog delvist udlignet af højere priser på de vegetabilske salgsprodukter. Værdien af den animalske produktion faldt også, hvilket primært skyldes lavere priser, mens mængderne steg lidt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Værdien af animalske salgsprodukter faldt 7 pct., Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter faldt med 7 pct. til 46,6 mia. kr. Det var især svin, som påvirkede værdien negativt. Værdien af svin faldt med 3,6 mia. kr. til 20,6 mia. kr. Der var en fremgang på 4 pct. i mængden fra 2017 til 2018, men prisen faldt med 17 pct., se "Priser på pelsskind og svin falder fortsat" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:67, . Overordnet set steg mængderne og priserne for kvæg, fjerkræ og æg, men udover prisfaldet på svin bidrog også lavere mælkepriser til et samlet fald i værdien på 3,5 mia. kr., Vegetabilske salgsprodukter faldt med 8 pct. i værdi, Værdien af den vegetabilske produktion faldt med 8 pct. til 25,5 mia. kr., svarende til et fald på 2,3 mia. kr. Tørken i sommeren 2018 forringede høstudbytterne markant, se "Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ., Det var specielt mængden af korn- og industrifrø, som faldt i 2018. Mængden af korn faldt med 25 pct. i forhold til året før, mens prisen steg med 17 pct. Det resulterede i, at værdien af kornproduktionen faldt med 1,4 mia. kr. til 9,5 mia. kr. Værdien af industrifrø, hvilket hovedsageligt består af raps, faldt med 35 pct. til 1,3 mia. kr., Forbruget i produktionen steg med knap 1 pct., Forbruget i produktionen steg med 0,6 mia. kr. til 60,3 mia. kr. svarende til 1 pct. i 2018. Årsagen skyldtes hovedsagelig en stigning i bl.a. omkostningerne til foderstoffer og energi. Foderstofferne steg med 3 pct. til 25,5 mia. kr. og udgjorde dermed 42 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Højere priser på korn og foderstoffer øgede omkostningerne til foderstoffer, hvilket skyldes tørken i 2018. Landmændenes foderomkostning i 2018 blev påvirket af de højere priser, men den lave høst i 2018 vil også have indvirkning på foderomkostningerne i 2019. Det forventes, at det vil blive nødvendigt for mange landmænd at indkøbe ekstra foder i første halvår af 2019 for at have nok foder til deres animalske produktion. Energi steg med 7 pct. til 3,3 mia. kr. pga. højere priser., Stigning i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget har været faldende over den seneste årrække, men steg i 2018 til foreløbig 7,7 mia. kr. Det skyldes, at opgørelsen af de direkte tilskud følger udbetalingstidspunktet, og ikke ansøgningstidsperioden. Skatter og afgifter steg med 3 pct. i forhold til 2017 og endte på 1,1 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2016, , 2017*, , 2018*, , Ændring, 2017-2018, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 21,9, 29,2, 23,1, -20,7, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 75,1, 83,6, 76,8, -8,1, B, Salgsprodukter , 70,3, 77,9, 72,1, -7,4, , Vegetabilske produkter i alt, 25,2, 27,7, 25,5, -8,2, , Korn, 9,8, 10,9, 9,5 , -12,6, , Animalske produkter i alt, 45,0, 50,1, 46,6, -7,0, , Kvæg, 3,0, 3,1, 3,3 , 5,1 , , Svin, 22,2, 24,2, 20,6, -14,8, , Mælk, 12,6, 16,1, 16,0, -0,7, , Pelsskind, 4,3, 3,8, 3,6 , -3,8, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,6, 5,3, 5,3 , -1,1, D, Lager- og besætningsforskydninger, -0,8, 0,4, -0,5, -230,0, E, Forbrug i produktionen i alt, 59,1, 59,9, 60,3, 0,6 , , Energi , 2,9, 3,0, 3,3 , 7,4 , , Gødningsstoffer, 2,3, 2,6, 2,7 , 2,9 , , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,0, 2,0, -2,0, , Foderstoffer, 25,4, 24,7, 25,5, 3,3 , F, Direkte tilskud, 7,0, 6,6, 7,7 , 16,8, G, Skatter og afgifter , 1,0, 1,0, 1,1 , 3,2 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018, 21. maj 2019 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28982

NYT: Fremgang for grøntsager og planteskoler

28. september 2020, Grøntsagsgartnerierne havde i 2019 fremgang i indtjeningen i forhold til 2018 og opnåede gennemsnitlige driftsresultater på hhv. 1,3 og 1,1 mio. kr. på friland og i væksthus. Planteskolerne fulgte umiddelbart efter med fremgang til et gennemsnitligt driftsresultat på 1,0 mio. kr. For potteplantegartnerier var der en mindre tilbagegang til 0,8 mio. kr., og for plantager med frugt og bær tilbagegang til 0,3 mio. kr. For heltidsgartnerierne samlet set var driftsresultatet næsten uændret 0,8 mio. kr., mens små gartnerier med mindre end én fuldtidsbeskæftiget havde negativt driftsresultat, dvs. underskud på driften. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Fremgang for grøntsager, Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrøntsager steg marginalt fra 2018 til 2019 og var på 1,3 mio. kr. Driftsresultatet var det største blandt driftsformerne fulgt af væksthusgrøntsager, som havde en fremgang på godt 0,1 mio. kr. til 1,1 mio. kr. Der var prisstigninger på nogle grøntsager se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2019, , men samtidig var gartnerierne i gennemsnit lidt større end i 2018, og der var lidt færre af dem. Analysen , Flere danske grøntsager, fra Danmarks Statistik, som blev udgivet i 2019, beskriver bl.a. udviklingen i produktion fra årtusindeskiftet til 2018., Fremgang for planteskoler, Planteskolernes driftsresultat steg fra 0,6 til 1,0 mio. kr. i gennemsnit. Fremgangen hænger sammen med 4 pct. højere priser på produkterne end i 2018, se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2019, ., Lille tilbagegang for potteplanter, For gartnerier med potteplanter var der en lille tilbagegang i driftsresultatet fra 808.000 til 788.000 kr. fra 2018 til 2019. Potteplantepriserne faldt med 1 pct., se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2019, , og samtidig var gartnerierne i gennemsnit større, men der var færre af dem., Tilbagegang for frugt og bær, Også plantager med frugt og bær havde med 319.000 kr. lavere driftsresultat end i 2018. Imidlertid steg antallet af plantager i forhold til 2018 og er det højeste blandt driftsformerne. Tidligere var der flest potteplantegartnerier, men dem er der blevet færre af. Læs om den danske frugt- og bærproduktion i analysen , Mere dansk frugt - men vi spiser mere, der er importeret, , som blev udgivet i maj i år., Store variationer, Det gennemsnitlige driftsresultat på 775.000 kr. for heltidsgartnerierne dækker over store forskelle mellem de enkelte gartnerier. Således havde den bedste fjerdedel et gennemsnitligt driftsresultat på 2,5 mio. kr., mens det for den dårligste fjerdedel var på minus 0,2 mio. kr., Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2019 i Statistikbanken , jord1 til 9 , og, jord100, fuldt opdateret., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2019, , Heltid, Deltid, Alle, , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt, , , , pr. virksomhed, Antal gartnerier, 161, 43, 113, 198, 92, 644, 318, 962, Væksthusareal (m²), 15, 684, 23, 046, 201, 641, 1, 1.361, 5, 887, 71, 3, 964, Frilandsgartneri (ha), 0,5, 0,3, 81,5, 18,7, 22,3, 23,9, 3,4, 17,1, Arbejdsforbrug (timer), 21, 153, 35, 345, 16, 795, 7, 759, 17, 954, 15, 840, 923, 10, 909, , 1.000 kr. pr. gartneri , Resultatopgørelse, , , , , , , , , Bruttoudbytte, 12, 549, 18, 996, 11, 124, 3, 029, 8, 126, 8, 601, 241, 5, 837, Driftsomkostninger , 11, 445, 17, 443, 9, 005, 2, 536, 6, 923, 7, 498, 308, 5, 121, - Heraf energi inkl. afgifter, 1, 188, 2, 226, 327, 86, 154, 558, 13, 378, - Heraf løn, 3, 578, 6, 023, 2, 815, 956, 3, 020, 2, 544, 20, 1, 710, Finansieringsomkostninger, 342, 557, 1, 195, 271, 278, 457, 44, 321, Generelle driftstilskud, 27, 78, 398, 98, 55, 129, 39, 100, Driftsresultat, 788, 1, 074, 1, 322, 319, 980, 775, -72, 495, Driftsresultat efter, , , , , , , , , ejeraflønning, 308, 593, 897, -88, 472, 326, -240, 139, Investeringer, 533, 2, 084, 1, 554, 408, 703, 811, -111, 506, - Heraf i gartneriaktiver, 512, 1, 981, 851, 255, 559, 531, 47, 371, Egenfinansiering , 817, 1, 521, 1, 469, 579, 775, 893, -152, 548, Fremmedfinansiering, -284, 563, 86, -171, -72, -82, 41, -41, Aktiver, 14, 723, 22, 020, 44, 841, 15, 619, 16, 896, 21, 504, 7, 099, 16, 742, Egenkapital, 6, 554, 7, 872, 10, 149, 5, 306, 7, 574, 7, 210, 3, 595, 6, 015, , pct. , Soliditetsgrad efter, , , , , , , , , hensættelser, 48, 37, 38, 39, 47, 42, 60, 45, Afkastningsgrad, 6,5, 7,5, 5,5, 1,5, 6,1, 4,7, -4,0, 3,6, 1, Delvis inkl. dyrkningstunneller. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, . , Regnskabsstatistik for gartneri 2019, 28. september 2020 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32000

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

24. november 2016, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 7 procentpoint i tredje kvartal 2016 i forhold til andet kvartal. Dette kommer dog efter andet kvartals bytteforhold, der var det ringeste i hele perioden, der måler tilbage til 2005. Bytteforholdet i forhold til samme kvartal sidste år er dog forringet med 2,6 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Fald i priser på både salgsprodukter samt forbrug og investeringer, Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 3,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 1,2 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især vegetabilske salgsprodukter, der udgør 29 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på korn, som trak salgspriserne ned., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 9 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 91. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er lavere end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 105 i forhold til 2010 og er dermed 5 pct. over basisåret 2010. Det er første gang i 2016, at det er over indeks 100. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 15 pct. over 2010., Prisstigning på svin afbøder samlet prisfald, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 3,8 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 40,2 pct., mens mælk faldt 10,5 pct. Prisen på svin steg til gengæld med 14,7 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 13,9 pct., mens rapsprisen steg med 3,3 pct. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 6,9 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til andet kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 8,2 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 4,3 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 7,2 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes bl.a. korn, der steg med 2,0 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svin, der steg med 13,1 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Prisfald på gødning påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt faldet med 1,2 pct. fra tredje kvartal 2015 til tredje kvartal 2016. Fra andet kvartal 2016 til tredje kvartal 2016 faldt det med 0,8 pct. Årsagen til faldet skyldes prisfald på gødningsstoffer på hele 19,8 pct. i forhold til kvartalet året før. Prisen på foderstoffer faldt med 4,0 pct. i forhold til året før., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 2,5 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2016, 3. kvt. , 2016, 3. kvt. 15 , - 3. kvt. 16, 2. kvt. 16, - 3. kvt. 16, , promille, Indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 84, 91, -2,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 97, 105, -3,8, 8,2, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 107, 112, -6,9, 4,3, Heraf, , , , Korn, 116, 100, 101, -13,9, 2,0, Raps , 27, 115, 116, 3,3, 1,0, Grøntsager og prydplanter, 72, 110, 109, 6,1, -1,3, Animalske salgsprodukter, 715, 95, 101, -1,8, 7,2, Heraf, , , , Kvæg , 42, 120, 116, -10,2, -2,8, Svin , 340, 102, 116, 14,7, 13,1, Fjerkræ , 25, 112, 113, -0,8, 0,9, Mælk , 213, 87, 85, -10,5, -2,9, Æg , 11, 100, 100, -4,5, 0,0, Pelsskind , 81, 73, 71, -40,2, -1,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 116, 115, -1,2, -0,8, Forbrug i produktionen, 807, 117, 116, -2,1, -1,1, Heraf, , , , Energi , 70, 99, 103, -0,1, 3,7, Gødningsstoffer , 35, 115, 88, -19,8, -23,3, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 196, 0,9, 0,8, Foderstoffer, 300, 115, 113, -4,0, -1,6, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 110, -0,3, 0,3, Investeringsgoder, 193, 114, 114, 2,5, 0,4, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2016, 24. november 2016 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21826

NYT: Landbrugets indtjening tilbage på 2015-16-niveau

10. juli 2019, For de danske landbrug var 2018 præget af tørkehøst og lavere priser på de vigtige husdyrprodukter svin, mælk og pelsskind. Driftsresultatet faldt således med 0,8 mio. kr. til 0,2 mio. kr. i gennemsnit for de 9.545 heltidslandbrug. Det svarer til niveauet i 2015-2016, men er væsentligt under niveauet i 2017. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev -0,3 mio. kr., Kilde: , Statistikbanken.dk/JORD2, Svinebedrifter ramte et lavpunkt - men kommer igen i 2019, Driftsresultatet for heltidsbedrifter med svin faldt med 2,2 mio. kr. fra rekordresultatet i 2017 til -0,3 mio. kr. i 2018. Det dårlige resultat skyldes især to forhold: Manglende efterspørgsel efter smågrise i vigtige aftagerlande som følge af usikkerhed med afrikansk svinepest i Europa samt højere foderpriser og mindre eget foder til rådighed som følge af tørkehøsten. Den bedste fjerdedel af svinebedrifterne formåede alligevel at lande et positivt driftsresultat på 1 mio. kr. Svinebedrifterne som helhed kommer imidlertid igen i 2019, hvor noteringen på svin og smågrise nærmer sig rekordniveauer. Det skyldes kraftig efterspørgsel efter svinekød fra Asien, hvor svinepesten er ude af kontrol, og dele af svinebestanden må slås ned., Mælkeproducenter kom bedst gennem 2018, Selvom mælkeprisen faldt med 5 pct. i 2018 og medførte fald i driftsresultatet til hhv. 0,70 mio. kr. for konventionelle og 0,65 mio. kr. for økologiske bedrifter, var mælkeproducenternes resultater bedre end for svineproducenter, pelsdyravlere og planteavlere. Også efter ejeraflønning var der tale om positive resultater i gennemsnit., Mindre tilbagegang for planteavlsbedrifter, For heltidsbedrifter med planteavl faldt driftsresultatet med 0,1 mio. kr. til 0,4 mio. kr. i 2018. Udbyttet i fx hvede faldt med 23 pct. jf. , statistikbanken.dk/HST77, , men kompenseredes delvis af 15 pct. højere pris, jf. , jordbrugets prisforhold 2018, ., Pelsdyrbedrifterne lider, Uligevægt mellem udbud og efterspørgsel har de seneste tre år betydet magre resultater for pelsdyrbedrifterne. 2018 udgør med et driftsresultat på -0,9 mio. kr. et lavpunkt. Selv den bedste fjerdedel af pelsdyrbedrifterne målt på driftsresultat havde minus i 2018. Auktionerne i første halvår 2019 tyder ikke på umiddelbar bedring, og i følge pelshuset Kopenhagen Fur falder den danske produktion i 2019 med 26 pct., Landmandsfamiliers indkomster er belyst i en ny Bag tallene: , Landsmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier, ., Regnskabsresultater for landbrug, , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter, Alle, , 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, , antal, Bedrifter, 9, 789, 9, 763, 9, 545, 18, 389, 17, 091, 16, 483, 28, 178, 26, 854, 26, 027, , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 187, 192, 189, 36, 37, 40, 89, 93, 94, Dyreenheder, antal, 215, 217, 222, 6, 6, 5, 79, 83, 85, 1.000 kr. pr. bedrift, Resultat af primær drift, 696, 1, 408, 617, -33, -17, -6, 220, 501, 223, Finansieringsomkostninger, 909, 938, 891, 87, 77, 87, 373, 390, 382, Generelle driftstilskud, 462, 476, 467, 79, 79, 84, 212, 223, 225, Driftsresultat, 249, 946, 193, -41, -15, -9, 60, 334, 65, Driftsresultat efter ejeraflønning, -222, 474, -277, -205, -185, -183, -211, 55, -217, , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 1,6, 3,2, 1,5, -1,5, -1,4, -1,1, 0,8, 2,1, 0,8, Soliditetsgrad efter hensættelser, 23,3, 23,7, 22,4, 45,1, 47,6, 45,4, 30,4, 31,2, 30,2, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter., *Foreløbige tal. Kilde: , Statistikbanken.dk/JORD1,, JORD2, og , JORD3, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter), , Malkekvæg, Malkekvæg, øko., Svin, Pelsdyr, Planteavl, , 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, , antal, Bedrifter, 2, 606, 2, 509, 2, 386, 323, 317, 345, 2, 304, 2, 208, 2, 227, 1, 136, 1, 047, 985, 2, 362, 2, 597, 2, 544, , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 164, 171, 175, 209, 227, 243, 186, 189, 172, 70, 80, 92, 285, 269, 263, Dyreenheder, antal, 335, 347, 363, 295, 315, 324, 367, 379, 378, 95, 112, 111, 11, 11, 12, , 1.000 kr. pr. bedrift, Resultat af primær drift, 280, 1, 563, 1, 117, 1, 606, 1, 941, 1, 148, 1, 803, 2, 710, 456, -181, 363, -883, 423, 791, 767, Finansieringsomkostninger, 909, 942, 941, 1, 013, 1, 084, 1, 152, 1, 224, 1, 248, 1, 103, 374, 479, 280, 990, 948, 1, 004, Generelle driftstilskud, 502, 519, 529, 573, 614, 651, 390, 403, 363, 152, 172, 216, 653, 620, 601, Driftsresultat, -127, 1, 140, 705, 1, 166, 1, 470, 647, 969, 1, 866, -285, -403, 56, -947, 86, 463, 365, - bedste fjerdedel, 720, 2, 726, 2, 042, 2, 363, 3, 259, 1, 841, 2, 818, 4, 560, 1, 011, 569, 861, -63, 1, 329, 1, 556, 1, 493, - dårligste fjerdedel, -1, 127, 76, -302, 148, 240, -457, -492, 81, -1, 925, -1, 597, -620, -2, 011, -1, 190, -381, -583, Driftsresultat efter ejeraflønning, -651, 619, 181, 656, 956, 103, 506, 1, 399, -749, -912, -463, -1, 448, -325, 51, -55, , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 0,7, 4,2, 2,9, 4,0, 4,5, 2,6, 3,5, 5,2, 0,7, -2,2, 0,1, -4,7, 1,1, 1,8, 1,9, Soliditetsgrad efter hensættelser, 11,9, 14,5, 13,9, 19,9, 18,7, 16,9, 17,7, 19,8, 17,7, 33,9, 32,0, 37,3, 33,6, 31,6, 29,5, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt., *Foreløbige tal. Kilde: , Statistikbanken.dk/JORD2, Regnskabsstatistik for landbrug 2018, 10. juli 2019 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29123

NYT: Høje priser trækker overskuddet for korn op i 2021

26. januar 2023, I 2021 var nettooverskuddet (jordrenten) for konventionelt korn 1.172 kr. mod 1 kr. pr. ha i 2020, efter at have været negativ siden 2013. Resultatet blev trukket op af hvede, som i en årrække har været den kornafgrøde med størst nettooverskud. Fra 2020 til 2021 steg nettooverskuddet for hvede fra 1.396 kr. til 2.648 kr. pr. ha på trods af et fald i høstudbyttet på 8 hkg pr. ha. Det skyldes især en stigning i hvedeprisen på 27 kr. til 152 kr. pr. hkg. For vårbyg steg prisen med 36 kr. til 149 kr. pr. hkg, hvorefter nettooverskuddet steg fra -719 kr. i 2020 til 288 kr. pr. ha. For økologisk korn var nettooverskuddet i 2021 42 kr. pr. ha mod -618 kr. året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Raps gav højere nettooverskud, Raps er den tredjestørste afgrøde målt på areal efter vårbyg og hvede. Prisen på raps steg med 21 pct. til 340 kr. pr. hkg,, og nettooverskuddet overgik med 3.380 kr. pr. ha både hvede og vårbyg. For korn og raps er priserne steget betydeligt i høsten 2022 ift. 2021: Hvede steg med 49 pct., byg med 54 pct. og raps med 28 pct., se , statistikbanken.dk/LPRIS10, ., Størst nettooverskud for specialafgrøder, Igen i 2021 var jordrenten størst for de forskellige produktionstyper af kartofler og grøntsager samt græsfrø, hvor økologiske kartofler havde en jordrente på 13.224 kr. pr. ha efterfulgt af konventionelle grøntsager på 8.898 kr. pr. ha. For græsfrø, som er en dansk nichespecialitet, er produktprisen steget med 16 pct. til 1.186 kr. pr. hkg i 2021, og nettooverskuddet blev mere end fordoblet til 5.119 kr. pr. ha., Overskuddet for malkekøer steg markant i 2021, Fra 2020 til 2021 steg nettooverskuddet for konventionelle og økologiske malkekøer inkl. opdræt hhv. 2.516 kr. og 2.325 kr. til 3.405kr. og 4.933 kr. pr. årsko. Det hænger sammen med, at mælkeprisen steg 21 øre pr. kg mælk for konventionel mælk og 15 øre pr. kg økologisk mælk, samtidig med at mælkeydelsen pr. ko steg med hhv. 73 kg og 38 kg pr. ko, og de samlede omkostninger for både konventionelle og økologiske malkekøer kun steg henholdsvis 4 pct. og 2 pct. Det svarer til, at overskuddet for konventionel mælk er 32 øre pr. kg og for økologisk mælk 51 øre pr. kg, hvilket gav en lønningsevne pr. arbejdstime på hhv. 327 kr. pr. time og 399 kr. pr. time. I 2022 er mælkeprisen steget yderligere 24 pct., se , statistikbanken.dk/LPRIS10, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Lavere nettooverskud for konventionelle slagtesvin og søer med smågrise, Efter et par rigtigt gode år for konventionelle slagtesvin faldt prisen pr. slagtesvin med 13 pct. fra 2020 til 2021. Det betød, at overskuddet blev mere end halveret til 65 kr. pr. slagtesvin i 2021, hvilket imidlertid stadig er det tredjebedste resultat i seriens løbetid (siden 2008). For konventionelle søer faldt prisen på smågrise med 19 pct., hvilket medførte et underskud på -1.078 kr. pr. årsso. Året 2021 var bedre for produktionsgrenene økologiske slagtesvin og søer med smågrise, hvor priserne steg hhv. 13 og 17 pct., og resulterede i et overskud på 216 kr. pr. slagtesvin (uændret i forhold til 2020) og 2.089 kr. pr. so med smågrise (567 kr. bedre end i 2020), ., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2021, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, , Raps, , Græs-, frø, Industrikartofler, Kartof-, ler, Grønt-, sager, Korn, , Kartof-, ler, Grønt-, sager, Nettooverskud, kr. pr. ha, 1, 172, 3, 380, 5, 119, 6, 496, 8, 103, 8, 898, 42, 13, 224, 7, 005, Lønningsevne, kr. pr. time, 89, 348, 565, 385, 383, 236, 6, 634, 216, Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2021, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkekøer inkl. opdræt, Søer med , smågrise, Slagtesvin, Høns, Malkekøer inkl. opdræt, Søer med , smågrise, Slagtesvin, , Høns, Nettooverskud, kr. pr. enhed, 3, 405, -1, 078, 6, 456, 74, 4, 933, 2, 089, 21, 575, 3, 513, Lønningsevne, kr. pr. time, 327, 84, 508, 205, 399, 306, 659, 405, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns er 100 årsdyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021, 26. januar 2023 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2024, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44771

NYT: Efter tre års fald steg investeringerne i landbruget

17. oktober 2018, Efter tre års fald steg investeringerne i landbruget i 2017 med 4 pct. målt i faste priser, dvs. korrigeret for prisudviklingen. Investeringsniveauet er dog fortsat under niveauet i 2010. Siden 2010 er landbrugets investeringer faldet med 9 pct. og sammenlignet med toppunktet i 2013 er investeringerne faldet med godt 20 pct. Investeringerne i 2013 skal ses i sammenhæng med ændrede regler til løsgående søer og dermed stigende investeringer i svinestalde og inventar., Langt over halvdelen af investeringerne går til maskiner og inventar, Maskiner og inventar er den største investeringspost og har ret konstant i de seneste år holdt sig på en andel på 55-65 pct. af landbrugets samlede investeringer. I 2017 var andelen med 66 pct. den højeste siden 2010. 32 pct. af investeringerne gik i 2017 til driftsbygninger, mens godt 2 pct. af investeringerne blev brugt til plantager og grundforbedring., Typer af investeringer i landbruget, Investeringer er udtryk for, at et erhverv udvider og forbedrer sit produktionsapparat med den hensigt at opnå et højere produktionsresultat og indtjening eller for at imødekomme lovkrav om fx miljø og dyrevelfærd. Landbrugets investeringer består af tre forskellige hovedtyper: , •, Driftsbygninger, , som fx kan være stalde til kvæg og svin, kornsiloer, lader og væksthuse., •, Maskiner og inventar, , som fx omfatter traktorer, malkemaskiner og gyllebeholdere., •, Plantager og grundforbedringer, , som er den noget mindre betydende type, kan fx være tilplantning med nye frugttræer og dræning af jorden., Landbrugets investeringer, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, , mio. kr., løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, 2, 358, Kvægstalde, 798, 638, 555, 568, 742, 807, 490, 389, Svinestalde, 670, 458, 835, 712, 479, 473, 611, 640, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 717, 1, 517, 1, 861, 2, 216, 1, 639, 1, 626, 1, 328, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, 4, 940, Plantager og grundforbedring, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, 180, , mio. kr., 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 717, 8, 158, 9, 326, 8, 293, 7, 737, 7, 118, 7, 358, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 906, 2, 969, 3, 182, 3, 472, 2, 920, 2, 707, 2, 353, Kvægstalde, 848, 659, 567, 575, 750, 807, 486, 388, Svinestalde, 712, 473, 853, 721, 484, 473, 607, 639, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 773, 1, 549, 1, 885, 2, 239, 1, 639, 1, 614, 1, 326, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 655, 4, 980, 5, 955, 4, 609, 4, 612, 4, 188, 4, 831, Plantager og grundforbedring, 174, 157, 209, 190, 211, 205, 223, 174, Afskrivninger højere end investeringer, Samtidig med at et erhverv investerer, finder der også en nedslidning af kapitalapparatet sted. Værdien af denne nedslidning kalder man , afskrivninger,, og forskellen mellem afskrivninger og investeringer kalder man , nettoinvesteringer, . I hele perioden 2010-2017 har afskrivningerne været højere end investeringerne, og landbruget har dermed haft negative nettoinvesteringer. , Afskrivninger og nettoinvesteringer i landbruget, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, , mio. kr., løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, Afskrivninger, 9, 976, 10, 098, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, 10, 078, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 816, -2, 357, -1, 077, -1, 947, -2, 644, -2, 691, -2, 601, Jordbrugets investeringer 2017, 17. oktober 2018 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28049

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation