Søgeresultat

NYT: Jordbrugets gæld faldt fortsat i 2023

18. oktober 2024, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2023 opgjort til 263 mia. kr., hvilket var 22 mia. kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Set over de seneste fem år er jordbrugets gæld reduceret med 71 mia. kr. i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Realkreditlån udgør langt størstedelen af jordbrugets gæld, Lån i realkreditinstitutter udgør med 208,1 mia. kr. 79 pct. af jordbrugets gæld i 2023. Det er 13,5 mia. mindre end i 2022. Samtidig er der afviklet bankgæld for 4,2 mia. kr., så bankgælden er reduceret til 30,8 mia. kr., og afviklet anden gæld (fx gæld til leverandører) for 4,2 mia. til 23,9 mia. kr., Flere rentetilpasningslån efter konverteringer, Jordbruget har i 2022 og i 2023 udnyttet muligheden for at reducere gælden ved at konvertere fastforrentede realkreditlån med lav rente. Herefter udgør rentetilpasningslån 91 pct. af realkreditbelåningen., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel,  , 2010, 2015, 2020, 2023,  , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 208,  , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 9, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 91, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 8,2 mia. kr. til 9,8 mia. kr. i 2023. Forklaringen er, at finansieringsomkostningerne var meget lave i 2022, da realiserede kursgevinster (og -tab) medregnes. I 2022 påvirkede realiserede kursgevinster renteudgifterne positivt med 4,3 mia. kr. Realkreditrenter blev mere end fordoblet med 4,8 mia. kr. til 7,9 mia. kr. i 2023, mens bankrenter steg med 0,3 mio. kr. til 2,1 mia. kr., selvom gælden var reduceret, som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 2,5 procentpoint til 3,8 pct. i 2023 og for bankgæld til en stigning på 1,6 procentpoint til 6,7 pct. i 2023 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Analyse om landbrugets gæld, Landbrug stod sammen med skovbrug og fiskeri for ca. 2 pct. af produktion og beskæftigelse i Danmark i 2023, men for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder. Læs mere om jordbrugets gæld i , analysen Landbrugets gæld falder, ., Jordbrugets renter og gæld 2023, 18. oktober 2024 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50005

NYT: Jordbrugets gæld nedbragt med 9 mia. kr.

24. oktober 2016, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2015 er opgjort til 343 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 2,7 pct. i forhold til 2014. Indtjeningen i jordbruget faldt fra 2014 til 2015, men på trods af det lykkedes det jordbruget at nedbringe gælden. I 2015 var bruttoproduktionen på 74,5 mia. kr. mod 82,0 mia. kr. i 2014. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsomt over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2015 i gennemsnit 2,43 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,21 procentpoint lavere end i 2014. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2015 opgjort til 8,3 mia. kr. mod 9,3 mia. kr. i 2014, et fald på 10,4 pct. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 9,9 pct. i forhold til 2014., Renteudgifterne var på sit højeste nogensinde i 2008 med 16,8 mia. kr. Siden da er renteudgifterne halveret til , 8,3 mia. kr. i 2015., Mere gæld som rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har afviklet for 12,4 mia. kr. realkreditlån i euro og for 1,2 mia. kr. fastforrentede realkreditlån, mens der er optaget for 8,3 mia. kr. rentetilpasningslån.  I forhold til 2014 faldt realkreditgælden med 2,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,3 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, Låneomkostninger, 332, 372, 365, 422, 393, Realkredit, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, Pengeinstitut, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, Andet, 453, 516, 483, 567, 451, Realiseret tab ved swap mv., 1, 875, 1, 035, 819, 701, 987, Gæld i alt ultimo, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, Realkreditinstitut, 1, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, Alm. Realkreditlån, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, Rentetilpasningslån, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, Euro-lån, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, Pengeinstitut, 2, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, Lån i danske kroner, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, Lån i udenlandsk valuta, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, Anden gæld, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, Gæld i alt, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, Realkreditlån, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, Pengeinstitut, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, Anden gæld, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23071

LIGEHI6: Ligestillingsindikator for lægebesøg hos praktiserende læge

indikator, område, alder og familietype
2006-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/LIGEHI6

Statistikbanktabel

BIL62: Familiernes bilkøb (faktiske tal)

købstype, familietype og købsmønster
1999-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BIL62

Statistikbanktabel

BIL83: Familiernes bilrådighed (andele og fordelinger)

enhed, familietype og rådighedsmønster
2000-2025 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/BIL83

Statistikbanktabel

NYT: 412.000 boliger opvarmes med naturgas

8. april 2022, To ud af tre af Danmarks 2.780.000 beboede boliger har fjernvarme som registreret opvarmningskilde, mens hver syvende bolig er opvarmet med centralvarme med naturgas. Disse 412.000 boliger opvarmet af naturgas er koncentreret i Nord- og Østsjælland, hvor 27 pct. af alle boliger opvarmet med naturgas ligger. I de to landsdele opvarmes mere end hver tredje beboede bolig med naturgas. Den største andel beboede boliger med naturgas findes i Dragør Kommune efterfulgt af Allerød og Egedal Kommuner med hhv. 69, 61 og 55 pct. I modsatte ende af spektret er der 27 kommuner, hvor ingen eller meget få beboede boliger er registreret med naturgas som opvarmningskilde. To tredjedele af de kommuner ligger i Jylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol102, Mindskning af antal boliger opvarmet af naturgas, Antallet af registrerede beboede boliger opvarmet med naturgas faldt for første gang i 2020. Dette fald fortsatte i 2021. I begge tilfælde er der tale om beskedne fald på 1.100 boliger i 2020 og 4.800 i 2021. Til trods for dette fald er der stadigvæk 17.600 flere beboede boliger opvarmet med naturgas 1. januar 2022 end i 2010., Flest skift fra centralvarme med olie, Knap 7.000 boliger, der blev opvarmet med naturgas 1. januar 2021, fik registreret en ny varmekilde i løbet af 2021.Knap halvdelen (47 pct.) skiftede til varmepumpe og den anden halvdelen (47 pct.) til fjernvarme. I samme periode havde lige under 1.600 boliger ændret til naturgas som varmekilde, og to tredjedele af disse boliger havde tidligere olie som opvarmning. Den største ændring i 2021, med lidt flere end 14.000 boliger, var blandt boliger opvarmet med centralvarme med olie. Seks ud af ti af disse boliger var i starten af 2022 overgået til opvarmning med varmepumpe., Kilde: Særkørsel baseret på boligopgørelsen, Boligopgørelsen 1. januar 2022, 8. april 2022 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37829

NYT: En ud af tre bor i etagebolig

24. maj 2019, Hver tredje person i Danmark bor i en etagebolig. Da der er stor geografisk forskel på, hvor etageboligerne findes, varierer andelen dog meget fra kommune til kommune. I Frederiksberg og Københavns Kommuner bor hhv. 94 og 86 pct. af befolkningen i en etagebolig. På tredje- til femtepladsen ligger Brøndby med 57 pct., Ishøj med 52 pct. og Gentofte med 49 pct. af befolkningen boende i etageboliger. Blandt top-10 er det kun Aarhus, der ligger uden for Københavns omegn, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol201, ., Mindst plads i etageboligerne, Etageboligerne er i gennemsnit 79 kvadratmeter store og beboet af 1,8 personer, hvilket giver et gennemsnitlig areal pr. person på 44 kvadratmeter. Dem, der bor i rækkehuse, har 49 kvadratmeter i gennemsnit, mens dem, der bor i parcel-/stuehuse, har mest plads med 59 kvadratmeter. Størrelsen på boligerne og antal personer pr. bolig varierer meget fra kommune til kommune. , Personer, der bor i etageboliger i Region Nordjylland, har flest kvadratmeter med 49 kvadratmeter pr. person i gennemsnit, og mindst plads har dem, der bor i Region Hovedstaden med 42 kvadratmeter. Region Sjælland og Region Midtjylland har et gennemsnit på 46 kvadratmeter pr. person, mens Region Syddanmark har et gennemsnit på 48. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol201, ., Boligmønsteret for børn og unge, Ved at se på aldersprofilen blandt dem, der bor i etageboliger, kan det ses, at mange fødes ind i en etagebolig, men flytter derfra, når de bliver teenagere eller før. Kun hver femte 10-17-årig bor i etagebolig. Derefter sker der en stigning i andel af personer i etageboliger, når børnene flytter hjemmefra. Blandt de unge voksne mellem 23 og 27 år bor cirka to ud af tre i etageboliger. , Indvandrere og efterkommere bor oftere i etageboliger, 65 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bor i etageboliger, mens det kun gælder for 48 pct. af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Til sammenligning bor 28 pct. af personer med dansk oprindelse i etageboliger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol201, ., Boligopgørelsen 1. januar 2019, 24. maj 2019 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2020, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28455

NYT: Lidt flere end to personer pr. bolig

17. april 2020, I gennemsnit tæller hvert hjem 2,1 personer, men der er stor forskel mellem kommunerne. Flest personer pr. bolig er der i Egedal og Vallensbæk Kommuner med 2,5 personer i gennemsnit. Færrest er der i ø-kommunerne Læsø og Ærø med 1,8. Sammensætningen af boligtyper har betydning for det gennemsnitlige antal beboere, idet kommuner med relativt mange etageboliger har et lavere gennemsnitligt antal beboere pr. bolig., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol106, Enlige har mere plads, Personer, der bor alene, har i gennemsnit 85 m, 2,  bolig til sig selv. I en to-personers husstand er der i gennemsnit 60 m, 2,  pr. person, en tre-personers husstand har i gennemsnit 43 m, 2, , mens man i fire-personers husstande må acceptere 36 m, 2,  i gennemsnit pr. person. Kommuner med en høj andel ældre - der ofte bor i små hustande - er også blandt de kommuner med tendens til, at der er lidt mere plads pr. person., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol106, ., Der bor flere pr. ejerbolig end pr. lejebolig, Det gennemsnitlige antal personer pr. bolig afhænger også af typen af bolig. Parcel-/stuehuse har et gennemsnitligt antal beboere på 2,6. Række- kæde- og dobbelthuse har 1,9 personer i gennemsnit, mens etageboliger har 1,8. Der er også stor forskel mellem boliger beboet af ejere og boliger beboet af lejere. Lejeboligerne er gennemsnitligt mindre end ejerboligerne, og der bor i gennemsnit færre personer pr. lejebolig. I boliger beboet af ejer bor der i gennemsnit 2,5 personer, mens der i lejeboliger bor 1,8 personer i gennemsnit. Dette mønster går igen i samtlige boligformer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol106, ., Boligopgørelsen 1. januar 2020, 17. april 2020 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. april 2021, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30704

NYT: Børn i Hovedstadsregionen har mindre plads

7. april 2021, I en tid med COVID-19 og hjemsendelser og dermed mere tid tilbragt i hjemmet har boligens størrelse fået større betydning for mange. Det gælder også for børn mellem 11 og 15 år, som er en aldersgruppe, der gennem længere tid også har tilbragt deres skoletid i hjemmet. Der er stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange m² pr. person, som et barn mellem 11 og 15 år har til rådighed. Særligt i kommunerne i Hovedstadsregionen er der færre m² pr. barn at boltre sig på. I Albertslund, Brøndby og Rødovre Kommuner har børnene mindre end 28 m² i gennemsnit. Flest m² pr. person i gennemsnit har børnene i ø-kommuner. På Ærø og Samsø har børnene hele 43 m² pr. person i gennemsnit, tæt fulgt af Rebild og Jammerbugt Kommuner med 42 m² i gennemsnit., Kilde: Beregning på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bol106, Indvandrerbørn har mindre plads, Børn i alderen 11-15 år har i gennemsnit 36 m² bolig pr. person. Børn med dansk oprindelse har i gennemsnit 38 m². Indvandrerbørnene i samme alder fra ikke-vestlige lande har 23 m², mens de 11-15-årige efterkommerbørn med ikke-vestlig oprindelse har næsten det samme med 24 m² pr. person. De 11-15-årige indvandrerbørn med vestlig oprindelse har lidt mere plads med 32 m², mens 11-15-årige efterkommere med vestlig oprindelse i gennemsnit har 33 m² til rådighed. , Kilde: Beregning på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bol106, Ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerbørn bor sammen med flere, En af årsagerne til, at både ikke-vestlige indvandrerbørn og ikke-vestlige efterkommerbørn har færre m² bolig at boltre sig på er, at de i gennemsnit deler bolig med flere personer. De 11-15-årige indvandrer- og efterkommerbørn af ikke-vestlig oprindelse bor i gennemsnit med hhv. 3,7, og 3,6 andre personer. 11-15-årige med dansk oprindelse bor i gennemsnit med 3,0 andre personer, og de 11-15-årige indvandrer- og efterkommerbørn med vestlig oprindelse bor i gennemsnit med 3,2 andre personer., Boligopgørelsen 1. januar 2021, 7. april 2021 - Nr. 123, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2022, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32779

NYT: Danske børn bor i enfamilieboliger

4. april 2017, 74 pct. af alle danske 0-17-årige børn bor i enfamilieboliger i form af parcel/stuehus eller række/kædehuse. Den laveste andel findes i Frederiksberg og Københavns Kommuner med 8 og 18 pct. Andelen er også relativ lille i forstadskommunerne Brøndby og Ishøj. I den modsatte ende er Læsø og Jammerbugt, hvor mere end 95 pct. af børnene bor i enfamilieboliger., Flest 13-årige børn bor i enfamiliebolig, Der er dog en markant forskel mellem aldersgrupperne. Blandt børn, der lige er kommet til verden, bor seks ud af ti i enfamilieboliger. Andelen stiger med børnenes alder, indtil de når 13 år. Herefter er der en lille nedgang fra 79 pct. af alle 13-årige til 73 pct. af alle 18-årige, der bor i enfamilieboliger. Når de unge flytter hjemmefra, flytter de tit ind i kollegier eller etageboliger, hvorfor andelen der bor i enfamilieboliger falder kraftigt. Blandt de 24-årige bor kun en ud af fire i enfamilieboliger. I takt med familiedannelse stiger andelen igen. Blandt 41-75-årige bor mere end syv ud af ti i enfamilieboliger. , Der ses også en stor forskel mellem børn med dansk oprindelse og indvandrere samt efterkommere. Blandt indvandrer- og efterkommerbørn fra ikke-vestlige lande bor kun en ud af tre i enfamilieboliger sammenlignet med otte ud af ti blandt børn med dansk oprindelse., Indvandrerbørn har mindre plads, Børn med dansk oprindelse bor i gennemsnit på 37 m, 2, pr. person. Indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande har kun 23 m, 2, , mens efterkommerbørn med ikke-vestlig oprindelse har det næsten lige så trangt med 24 m, 2, pr. person. Indvandrerbørn med vestlig oprindelse har lidt mere plads med 32 m, 2, . Det er dog stadigvæk færre m, 2, end de danske børn. Efterkommere med vestlig oprindelse bor i gennemsnit på 30 m, 2, . Det faktum, at indvandrere og efterkommere i større udstrækning bor i etageboliger, kan ikke helt forklare forskellene. Det kan konstateres, at særligt indvandrerbørn af ikke-vestlig oprindelse har færre m, 2, pr. person, også hvis man korrigerer for type af bolig. , Indvandrerbørn og ikke-vestlige efterkommerbørn bor med flere, Indvandrerbørn af både vestlig og ikke-vestlig oprindelse og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor sammen med i gennemsnit fire andre personer. Børn med dansk oprindelse og efterkommerbørn med vestlig oprindelse bor med i gennemsnit tre andre personer., Boligopgørelsen 1. januar 2017, 4. april 2017 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23793