Søgeresultat

NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

13. februar 2025, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2024, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50594

NYT: 50 pct. af kunstnere har flere indkomstkilder

6. december 2024, Ændret 06. december 2024 kl. 08:30, Der var desværre fejl i en række tal i afsnit tre. De er nu rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For 40 pct. af kunstnere i Danmark udgør lønindkomst, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst, mens det for 10 pct. er offentlige ydelser og pension. For de resterende 50 pct. af kunstnere er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder, der kan inkludere løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer, offentlige ydelser, pension og formue. Kunstområdet , Film og TV, har, med 67 pct., den højeste andel af kunstnere med en kombination af flere indkomstkilder, som væsentligste indkomstkilde. 47 pct. af kunstnere inden for kunstområdet , Musik, har løn som væsentligste indkomstkilde, hvilket er det højeste på tværs af kunstområderne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6, Kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke har høj indkomst, Kunstnere, for hvem 75-100 pct. af indkomsten kommer fra kunstnerisk virke har, med 548.000 kr., den højeste gennemsnitsindkomst blandt kunstnerne i Danmark. Medianindkomsten er generelt lavere end gennemsnitsindkomsten på tværs af kunstnernes indkomstgrundlag. Det antyder, at der er en skæv fordeling af indkomster i kunstbranchen, hvor et mindre antal kunstnere har en markant højere indkomst end flertallet. Den største forskel på gennemsnits- og medianindkomst findes blandt kunstnere, hvor 75-100 pct. af indkomsten stammer fra kunstnerisk virke. Indkomst fra kunstnerisk virke er defineret som indkomst fra virksomheder inden for kultursektoren, organisationerne under Dansk Kunstnerråd, Slots- og Kulturstyrelsen, folkekirker samt rettighedsudbetalende virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8, Højere gennemsnitsindkomst blandt mandlige end kvindelige kunstnere, Gennemsnitsindkomsten for mandlige kunstnere er, på tværs af kunstområder, højere end for kvindelige kunstnere. En mandlig kunstners gennemsnitsindkomst er på 444.000 kr., mens den er 384.000 kr. for kvindelige kunstnere. Den største forskel på mænd og kvinders gennemsnitsindkomst findes blandt kunstnere inden for , Film og TV, og , Billedkunst og formgivere, (, 20 pct., ), mens den laveste forskel findes blandt kunstnere inden for , Musik, og , Forfattere og ord, (, 13 pct., ). Forskellen i gennemsnitsindkomst mellem mandlige og kvindelige kunstnere inden for , Musik, er , 19 pct., for dem, der har en kombination af flere indkomstkilder, som væsentligste indkomstkilde, og , 8 pct, . for dem, hvor løn udgør den væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revidereres opgørelserne bagud i tid., Kunstnere i Danmark 2022, 6. december 2024 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52763

NYT: Halvdelen af musikerne lever primært af løn

8. december 2025, For 47 pct. af kunstnere inden for , Musik, udgør løn, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst. Det er den højeste andel af kunstnere med lønindkomst på tværs af kunstområderne. Kunstområdet , Forfattere og ord, har den højeste andel af kunstnere (62 pct.), som lever af en kombination af flere indkomstkilder, fx løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer og rettigheder. , Musik, omfatter en bred gruppe af skabende og udøvende kunstnere, som, ud over artister og sangskrivere, inkluderer musikundervisere, dirigenter, korledere mv. (alle herefter benævnt musikere). Musikere, for hvilke løn er den væsentligste indkomstkilde, kan fx være en del af et symfoniorkester eller underviser på en musikskole. For 43 pct. af musikerne er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder. En musiker med en kombination af indkomstkilder kan fx være musiker i et band., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Musikere med lønindkomst har oftere en lang uddannelse, 63 pct. af musikerne med løn som væsentligste indkomstkilde har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og blandt musikere med en kombination af flere indkomstkilder er det 52 pct. 39 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder har grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 18 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder er under 30 år. Det samme gælder 12 pct. af musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, Musikere med lønindkomst tjener typisk mere, Musikere med løn som væsentligste indkomstkilde har en gennemsnitsindkomst på 503.000 kr. Gennemsnitsindkomsten er 431.000 kr. for musikere, hvor indkomsten er sammensat af flere indkomstkilder. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomsten er størst for musikere, der lever af indkomst sammensat af flere indkomstkilder. Der er altså en mere skæv fordeling af indkomster for musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder, hvor et lille antal musikere har en markant højere indkomst end gennemsnittet. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomst for disse kunstnere er 107.000 kr., mens den er 33.000 kr. for musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel. Den er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. I december 2025 er populationen af kunstnere opdateret med nye medlems-, rettigheds- og legatdata (2025-populationen). 2025-populationen danner grundlag for tællingsåret 2024, imens 2023-populationen danner grundlag for tællingsårene 2019-2023. Tallene for 2024 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene for perioden 2019-2023., Kunstnere i Danmark 2024, 8. december 2025 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52940

Kultur- og fritidsvaner

Hvad laver vi i vores fritid, og hvilke kulturelle aktiviteter bruger vi vores tid på? Find statistik fra kulturvaneundersøgelsen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/digital-adfaerd-og-kulturvaner/kultur-og-fritidsvaner

Emneside

Boligbestanden

Hvor mange huse, lejligheder og sommerhuse er der i Danmark? Og hvor store er de danske boliger i gennemsnit?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/boligforhold/boligbestanden

Emneside

NYT: Syv år med negative nettoinvesteringer i jordbruget

24. oktober 2016, Investeringer i jordbruget er for syvende år i træk lavere end afskrivningen, og endnu lavere end sidste år. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget faldt markant i 2015. Indtjeningen er dog stadig på et højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2015 faldt investeringerne for andet år i træk efter stigningen i 2013. De samlede investeringer faldt med 0,4 mia. kr. i forhold til 2014 i løbende priser, hvilket er et fald på 5 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 7 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2015 under det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 517 mio. kr. eller 15 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i kvægstalde med 9 pct., svarende til en stigning på 65 mio. kr. i forhold til året før. Mælkekvotens ophør i 2015 og den generelle strukturudvikling indenfor mælkeproducenter med færre og større bedrifter har betydet øgede investeringer i kvægstalde. De seneste 10 år er det gennemsnitlige antal malkekøer pr. bedrift fordoblet. Strukturudviklingen kan ses i statistikbanktabellen om husdyrbestanden , ANI7, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2015 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2014. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Fortsat negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2015 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for syvende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2015 er opgjort til minus 2,4 mia. kr., som er 0,4 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for syvende år i træk. Afskrivningerne i 2015 var således 31 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, Afskrivninger i alt, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, 10, 124, Nettoinvesteringer i alt, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, -2, 386, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, Afskrivninger, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, Nettoinvesteringer, 3, 709, 284 , -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, Afskrivninger, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, 6, 043, Nettoinvesteringer, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, -1, 431, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Jordbrugets investeringer 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23070

NYT: 2021 var et godt år for økologiske bedrifter

20. oktober 2022, Driftsresultatet for økologiske bedrifter steg med 0,4 mio. kr. til 1,4 mio. kr. i gennemsnit fra 2020 til 2021. Den procentvise stigning har været størst for bedrifter med malkekvæg, planteavl og svin (hhv. 52, 43 og 38 pct.) og mindre for bedrifter med fjerkræ (12 pct.). Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et overskud på 880.000 kr. i 2021, hvilket er tæt på en fordobling af resultatet fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Rekordår for økologiske mælkeproducenter, For bedrifter med malkekvæg blev 2021 et rekordår med et gennemsnitligt driftsresultat på 1,8 mio. kr. Gennemsnittet dækker over en spredning, hvor de 66 bedrifter med mindst 300 malkekøer opnåede et resultat på 4,1 mio. kr., mens de 298 bedrifter med færre end 300 malkekøer opnåede et resultat på 1,4 mio. kr. i gennemsnit. Mælkeprisen steg med 6 pct. og satte dermed også rekord, se , Jordbrugets prisforhold 2021, . For økologiske bedrifter har det betydet en stigning i afregningsprisen på 17 øre til 3,45 kr. pr. kg. I 2022 er priserne på mælk fortsat med at stige. De nyeste tal for de første otte måneder af 2022 viser en prisstigning på 32 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, se , statistikbanken.dk/ani71, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Økologiske svinebedrifter bedre end konventionelle i 2021, Driftsresultatet for økologiske svinebedrifter steg 38 pct. til 2,0 mio. kr. i gennemsnit i 2021. Det står i kontrast til udviklingen for de konventionelle svinebedrifter med en tilbagegang på 65 pct. til 0,9 mio. kr., se , statistikbanken.dk/jord2, , hvor priserne for svin og svinekød faldt med 16 pct., se , Jordbrugets prisforhold 2021, . Det gjaldt dermed ikke de økologiske svin, hvor prisen pr. solgt slagtesvin steg med 269 kr. til 2.41o kr. i 2021. De økologiske svinebedrifter adskiller sig derudover fra de konventionelle svinebedrifter ved at være mindre. De økologiske svinebedrifter havde i gennemsnit 186 dyreenheder mod 443 dyreenheder på de konventionelle bedrifter. I 2021 udgjorde de økologiske svinebedrifter knap 3 pct. af det samlede antal svinebedrifter. Samtidig er den økologiske produktion i højere grad rettet mod det danske marked., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Flere økologiske svinebedrifter og planteavlere, Antallet af fuldt omlagte økologer steg i 2021 til 759 bedrifter eller 10 pct. af det samlede antal heltidslandbrug mod 9 pct. i 2020. For økologiske svinebedrifter og planteavlere er der blevet hhv. otte og 17 flere bedrifter siden sidste år, mens antallet af økologiske bedrifter med malkekvæg er faldet med seks og antallet af økologiske fjerkræsbedrifter er uændret. Andelene af heltidslandbrug omlagt til økologi er størst blandt bedrifter med fjerkræ og malkekvæg med hhv. 21 pct. og 15 pct. i 2021. For planteavl og svinebedrifter er hhv. 8 pct. og 3 pct. af heltidslandbrug omlagt til økologi i 2021. Målt på antal er malkekvæg stadig den største delsektor med 364 bedrifter. , Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2021 i Statistikbanken , jord1 til 9 , og, jord100, fuldt opdaterede., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Fjerkræ, Planteavl, Alle,  , 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021,  , antal, Bedrifter, 370, 364, 48, 56, 54, 54, 175, 192, 741, 759,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 256, 253, 152, 158, 85, 87, 323, 309, 240, 239, Dyreenheder, antal, 342, 359, 171, 186, 190, 179, 15, 10, 207, 210,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Driftsresultat, 1, 212, 1, 847, 1, 424, 1, 968, 1, 578, 1, 770, 359, 514, 946, 1, 364, - Bedste fjerdedel, 2, 779, 3, 990, 4, 106, 3, 278, 5, 284, 5, 118, 1, 270, 1, 821, 2, 613, 3, 411, - Dårligste fjerdedel, 245, 507, -88, 619, -118, 22, -412, -473, -37, 27, Driftsresultat efter ejeraflønning, 666, 1, 312, 944, 1, 472, 1, 116, 1, 324, -65, 142, 449, 880, Nøgletal, Pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,4, 4,6, 5,7, 6,5, 4,8, 5,1, 2,1, 2,7, 3,0, 4,0, Soliditetsgrad, 20,8, 20,3, 22,3, 20,8, 30,2, 42,3, 21,4, 26,6, 22,7, 24,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2021, 20. oktober 2022 - Nr. 353, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40740

NYT: 2020 var som 2019 et godt år for svineproducenter

16. december 2021, Afregningsprisen på konventionelle slagtesvin steg 10 pct. til 1.202 kr. pr. svin i 2020. Prisen steg gennem første kvartal, hvorefter den faldt gennem resten af året. Ved udgangen af 2020 var prisen 26 pct. lavere end ved årets begyndelse, se , statistikbanken.dk/lpris10, . Overskuddet pr. svin faldt dermed 27 kr. til 133 kr., da lagerværdien af besætningen påvirker overskudsberegningen. Overskuddet var dog klart det næstbedste de seneste ti år og svarede til en lønningsevne på 793 kr. pr. arbejdstime., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Små ændringer for mælkeproducenter, I mælkeproduktionen var der kun små stigninger i mælkeydelsen, mens den konventionelle mælkepris steg lidt, og den økologiske mælkepris faldt lidt. Herefter var prisforskellen ab landmænd mellem konventionel og økologisk mælk imidlertid den mindste siden 2014. Med årets omkostninger kan overskuddet for konventionel mælk beregnes til 8 øre pr. kg og 27 øre pr. kg for økologisk mælk, hvilket gav en lønningsevne pr. arbejdstime på hhv. 221 og 304 kr. pr. time. Læs mere i publikationen , Landbrugets produktionsgrene 2020, ., Godt år for økologisk husdyrproduktion, Ud over de økologiske mælkeproducenter var der i 2020 også god økonomi for producenter af økologiske slagtesvin og æg. For producenter af slagtesvin steg prisen med 13 pct. i forhold til 2019, hvilket gav en lønningsevne på 796 kr. pr. time efter, at der var negativ lønningsevne i 2018 til 2019. For producenter med økologisk ægproduktion blev lønningsevnen 369 kr. pr. arbejdstime mod 231 kr. året før., Græsfrø bedre end hvede i ni ud af ti år, Sommeren 2020 bød på en god høst på niveau med 2019, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:449, . Udbytterne for flere afgrøder var på rekordniveauer. Græsfrø er en dansk nichespecialitet, der eksporteres over hele verden, bl.a. til anlæg af fodboldbaner. Arealet er over de seneste år steget med ca. en tredjedel til 106.308 ha i 2020, hvilket er 4 pct. af det dyrkede areal, se , statistikbanken.dk/afg5, . Lønningsevnen har i gennemsnit været bedre end hvede i ni ud af de seneste ti år. Hvede er den konventionelle kornafgrøde med bedst lønningsevne. Hvede udgjorde 19 pct. af det dyrkede areal i 2020.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Planteproduktionens højeste lønningsevne var for kartofler og grøntsager, Som i tidligere år var den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene i højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager, der tilsammen udgjorde knap 3 pct. af det dyrkede areal. Lønningsevne pr. arbejdstime blev på 250 kr. og 363 kr. for hhv. konventionelle og økologiske spisekartofler, 390 kr. for industrikartofler samt 244 kr. og 222 kr. for hhv. konventionelle og økologiske grøntsager., Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2020,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malke-, køer , inkl. , opdræt, Søer , med , små-, grise, Slagte-, svin,  , Høns,  , Pels-, dyr,  , Malke-, køer, inkl. , opdræt, Slagte-, svin,  , Høns,  , Nettooverskud, kr. pr. enhed, 889, 890, 13, 345, 586, 38, 2, 608, 21, 626, 2, 906, Lønningsevne, kr. pr. time, 221, 280, 793, 262, 227, 304, 796, 369, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns er 100 årsdyr. For pelsdyr pr. avlstæve., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2020,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn,  , Raps,  , Sukker-, roer, Græs-, frø, Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Korn,  , Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Nettooverskud, kr. pr. ha, 1, 654, 2, 016, 2, 056, 3, 583, 9, 130, -618, 6, 792, 8, 747, Lønningsevne, kr. pr. time, -58, 21, 163, 173, 250, 244, -58, 363, 222, 1, Dækker spise- og læggekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2020, 16. december 2021 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36121

NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

12. juni 2018, Jordbrugets bytteforhold blev forringet med 6 procentpoint fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 6,7 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen kun faldt med 0,3 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisen på svin og mælk faldt, I forhold til fjerde kvartal 2017 er salgsprisindekset faldet med 6,7 pct., hvilket skyldtes et fald i prisen på 0,6 pct. på vegetabilske produkter og ikke mindst et fald på 10 pct. på prisen af animalske salgsprodukter. Faldet i animalske salgsprodukter skyldes primært lavere priser på svin og mælk, der faldt med hhv. 8,0 pct. og 10,7 pct. i forhold til kvartalet før., Bytteforholdet også ringere end i første kvartal 2017, Bytteforholdet er faldet med 4,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 5,5 pct., og det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 0,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Det samlede fald i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 69 pct. af det samlede salg. Priserne på svin, mælk og pelsskind trak de samlede salgspriser ned, mens priserne på kvæg trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen ligger højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 4 pct. i forhold til 2015, hvilket svarer til indeks 96. Det skyldes, at priserne på salgsprodukter er faldet siden 2015, mens udgifterne til produktionsfaktorerne er de samme som i 2015. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 96 med basisåret 2015, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger på indeks 100, som er det samme som basisåret 2015., Jordbrugets forbrug og investeringer er faldet minimalt de seneste år, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer faldt med 0,8 pct. fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Prisen på foderstoffer faldt med 1,3 pct. i forhold til året før. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2017, 1. kvt. , 2018, 1. kvt. 2017 , - 1. kvt. 2018, 4. kvt. 2017, - 1. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 96, -4,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 103, 96, -5,5, -6,7, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 96, 95, -2,9, -0,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 95, 96, 2,2, 1,7, Raps , 33, 104, 102, -9,7, -2,2, Grøntsager og prydplanter, 78, 92, 97, -8,8, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 107, 96, -6,5, -10,0, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 102, 103, 10,6, 1,8, Svin , 308, 105, 97, -11,4, -8,0, Fjerkræ , 26, 98, 97, 2,3, -1,0, Mælk , 195, 126, 112, -1,4, -10,7, Æg , 10, 94, 94, -1,9, 0,0, Pelsskind , 104, 54, 64, -11,9, 17,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 100, -0,8, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 100, 100, -0,4, 0,2, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 107, 109, 2,9, 1,7, Gødningsstoffer , 37, 92, 94, 0,9, 2,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 94, 96, -1,3, 1,6, Vedligeholdelse og reparation, 81, 104, 102, -1,1, -1,4, Investeringsgoder, 124, 103, 100, -2,9, -3,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2018, 12. juni 2018 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25513

NYT: Priserne på korn stiger drastisk i 2021

11. februar 2022, Prisen på byg og hvede - kapitelstaksterne - er steget kraftigt i 2021 sammenlignet med året før. Byg er steget med 29 pct. og hvede med 18 pct. Kapitelstaksten er den gennemsnitlige pris for perioden september til december., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Priserne følger verdensmarkedet, Der kan være flere årsager til prisstigningerne på korn. I en række europæiske lande, herunder Danmark, var høsten i 2021 ringere end i 2020, og i USA var høsten i 2021 påvirket af tørke. Noget tilsvarende gjorde sig gældende i vigtige kornproducerende lande som Canada, Rusland og Ukraine. Højere priser på energi har givetvis også spillet en rolle. Disse forhold har i kombination ført til højere verdensmarkedspriser på korn, som så har påvirket det danske marked for korn. Læs om den danske høst 2021 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:420, . Se tal om høsten i europæiske lande hos , Eurostat, og USA fra , Videnscenter Demetra, . , Byg og hvede har de største andele af kornarter i Danmark, Byg og hvede er de danske landmænds foretrukne valg af afgrøder. I 2021 dyrkede de hvede på 538.000 ha og byg på 622.000 ha. Øvrige kornarter udgjorde kun 200.000 ha og bestod hovedsageligt af rug og havre. Se flere detaljer om landmændenes valg af afgrøde på , www.statistikbanken.dk/afg5, . , Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Kapitelstakster efter område,  , Byg, Hvede,  , 2020, 2021, Ændring, 2020, 2021, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 108,39, 139,83, 29,0, 119,79, 141,08, 17,8, Sjælland med omliggende øer, 106,62, 136,69, 28,2, 116,23, 137,17, 18,0, Lolland-Falster med omliggende øer, 109,12, 139,52, 27,9, 114,20, 135,50, 18,7, Bornholm, 94,07, 131,70, 40,0, 106,48, 127,85, 20,1, Fyn med omliggende øer, 105,85, 141,73, 33,9, 120,02, 141,50, 17,9, Sønderjylland, 108,04, 136,47, 26,3, 122,22, 143,30, 17,2, Østjylland, 109,64, 143,40, 30,8, 120,87, 144,25, 19,3, Vestjylland, 108,36, 136,53, 26,0, 124,23, 143,36, 15,4, Nordjylland, 110,06, 142,34, 29,3, 123,38, 143,11, 16,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2021, 11. februar 2022 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38278