Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1081 - 1090 af 1621

    NYT: Dansk landbrug kom godt ud af 2022

    24. maj 2023, I 2022 landede den foreløbige opgørelse for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, (LBFI) på 30,7 mia. kr., hvilket er 12 pct. højere end i 2021. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, viser landbrugets økonomiske resultat efter omkostninger til bl.a. foder, gødning, tjenesteydelser og produktionsskatter er afholdt. Både landbrugets omkostninger og indtjening slog rekorder i 2022, men værdien af landbrugets salgsprodukter oversteg dog omkostningerne. I 2022 endte værdien af salgsprodukterne på 97,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 22 pct. fra 2021 til 2022. Samtidig faldt mængdeindekset for salgsprodukterne fra indeks 99 i 2021 til 98 i 2022. Se statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/lbfpris1, . Det er dermed prisstigningerne, som er hovedårsagen til den kraftige vækst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Høje salgspriser på mælk og korn gav rekordhøj bruttoproduktion, Landbrugets produktion består først og fremmest af animalske og vegetabilske salgsprodukter. I 2022 udgjorde de animalske produkter 55 pct. af landbrugets produktionsværdi, og de vegetabilske produkter 40 pct., Tilsammen tog salgsprodukterne et gevaldigt nøk opad fra 2021 til 2022. De animalske salgsprodukter steg fra 47,9 mia. kr. til 56,7 mia. kr., mens de vegetabilske salgsprodukters samlede værdi steg fra 32,2 mia. kr. til 41,1 mia. kr. Resultatet skyldes især de høje priser, som landmændene fik for deres mælk og korn i 2022. , Fra 2021 til 2022 gik prisindekset for korn som salgsprodukt fra indeks 120 til 172, mens mælken steg fra indeks 122 til 167 (, www.statistikbanken.dk/lbfpris1, ). Samtidig steg mængdeindekset for korn kun en smule, fra 97 i 2021 til 103 i 2022. Mængdeindekset for mælk forblev uændret på 107., Svineproduktionen fulgte ikke med, Svin fylder meget i det danske landbrug med en årlig produktion på omtrent 32 mio. dyr i 2022, hvor 56 pct. slagtes på danske slagterier og 44 pct. eksporteres levende. I 2021 udgjorde svin 28 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi, men i 2022 var andelen faldet til 24 pct. Den faldende produktionsværdi skal ses i lyset af et fald i produktionen af svin på ca. 3 pct. i 2022. Se mere i statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Landbrugets omkostninger på himmelflugt, De generelle prisstigninger i 2022 kostede også landbruget dyrt. Fra 2021 til 2022 gik prisindekset for det samlede forbrug fra indeks 111 til 133, mens mængdeindekset faldt fra 92 til 91., Forbruget i produktionen overgik sig selv i 2022 og endte på det højeste beløb nogensinde, nemlig 78,1 mia. kr. Det er en stigning på 21 pct. fra året før. Vi skal femten år tilbage for at komme i nærheden af en lignende stigning, da det samlede forbrug steg med 13 pct. fra 2006 til 2007. , Landbrugets omkostninger til foderstoffer er den absolut største post i det samlede forbrug, hvor andelen lå på 50 pct. i 2022. I 2022 udgjorde foderomkostningerne 39,4 mia. kr., hvilket svarede til en stigning på 29 pct. fra 2021 til 2022. , Omkostningerne til energi og gødningsstoffer tog de allerstørste hop i 2022 og steg med hhv. 60 pct. og 82 pct. Energi består af elektricitet, gas og brændsel til opvarmning samt motorbrændstof. Omkostningerne til elektricitet steg mest med 71 pct. Dog fyldte energi og gødningsstoffers andel tilsammen blot 13 pct. af det samlede forbrug i produktionen. , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2020, 2021*, 2022*, Ændring, 2021-2022,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 31,9, 27,5, 30,7, 12, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 86,1, 86,4, 103,1, 19, B, Salgsprodukter , 81,6, 80,1, 97,7, 22,  , Vegetabilske produkter i alt, 29,6, 32,2, 41,1, 28,  , Korn, 11,3, 12,8, 19,5, 53,  , Animalske produkter i alt, 52,0, 47,9, 56,7, 18,  , Kvæg, 2,9, 3,3, 4,3, 30,  , Svin, 27,5, 24,2, 24,5, 1,  , Mælk, 16,1, 17,3, 23,8, 38,  , Pelsskind, 2,3, 0,0, 0,0, 0, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester ,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4,5, 4,5, 4,6, 2, D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,0, 1,8, 0,8, -53, E, Forbrug i produktionen i alt, 60,2, 64,7, 78,1, 21,  , Energi , 2,6, 3,2, 5,1, 60,  , Gødningsstoffer, 2,4, 2,8, 5,2, 82,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,0, 2,0, 0,  , Foderstoffer, 27,1, 30,5, 39,4, 29, F, Direkte tilskud, 7,0, 6,9, 6,7, -3, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0, Anm.:*Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2022, 24. maj 2023 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45743

    NYT: Bedste resultat for gartnerierne nogensinde

    27. oktober 2017, Heltidsgartnerierne fik i gennemsnit et driftsresultat på 688.000 kr. i 2016, hvilket er det hidtil bedste samlede resultat for gartnerierne. Gartnerier med potteplanter havde i 2016 et gennemsnitligt driftsresultat på 785.000 kr., hvilket var mere end en fordobling i forhold til 2015 og også langt bedre end i årene forud. Driftsresultatet var fortsat højere i gartnerier med grøntsager - det var på hhv. 1,5 mio. kr. og 1,0 mio. kr. i væksthus og på friland, efter en mindre fremgang for begge gartnerityper. Også frugt- og bærplantager samt planteskoler havde fremgang., Højere priser gav fremgang, Fremgangen for gartnerierne hænger sammen med højere priser på produkterne - for gartnerisektoren som helhed steg de med 3 pct., mens potteplanterne steg med 4 pct. , Værdien af gartneriproduktionen udgør med omtrent 5 mia. kr. mere end en fjerdedel af jordbrugets salg af vegetabilske produkter, selvom arealet med gartneri udgør mindre end 1 pct. af det samlede areal med gartneri og landbrug., Størst bruttoudbytte i gartnerier med væksthusgrøntsager, Bruttoudbyttet - værdien af produktionen - pr. gartneri med væksthusgrøntsager var på 17,4 mio. kr., hvilket er større end gennemsnittet for de øvrige gartnerier. Til sammenligning var bruttoudbyttet på 10,5 mio. kr. pr. gartneri med frilandsgrøntsager og på 11,7 mio. kr. i potteplantegartnerierne, mens det var på blot 2,5 mio. og 5,3 mio. kr. i hhv. frugt- og bærplantager og i planteskoler., Færre, men større gartnerier med flere grøntsager, I løbet af de seneste årtier er gartnerierne blevet meget færre og større, mens produktionen samlet set nogenlunde er blevet opretholdt. Strukturudviklingen kan illustreres ved, at der var knap 1.000 gartnerier i 2016, hvilket er mindre end halvdelen af, hvad der var i 1996. Et gennemsnitligt potteplantegartneri havde i 1996 derimod et væksthusareal på ca. 6.000 m, 2, , mens det i 2016 havde 14.000 m, 2, ., Grøntsager har de seneste ca. 20 år udgjort en stigende andel af gartneriproduktionen, mens andelen af især potteplanter er faldet. I 2016 udgjorde potteplanter dog stadig over 40 pct. af gartneriproduktionen, mens grøntsager udgjorde lige knap så meget. De resterende ca. 20 pct. var stort set fordelt mellem planteskoleplanter samt frugt og bær., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2016,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 191, 55, 114, 174, 108, 687, 310, 997,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 13, 998, 19, 884, 220, 75, 892, 5, 725, 302, 4, 039,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,4, 73,0, 21,0, 18,9, 21,4, 2,8, 15,6,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 20, 779, 32, 140, 19, 867, 6, 391, 12, 549, 15, 734, 823, 11, 098,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 11, 711, 17, 408, 10, 549, 2, 466, 5, 310, 8, 029, 232, 5, 605, B,  , Driftsomkostninger , 10, 502, 15, 404, 8, 665, 2, 000, 4, 608, 6, 970, 211, 4, 868,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 190, 2, 444, 363, 58, 82, 621, 15, 432,  ,  , Heraf løn, 3, 267, 5, 263, 3, 014, 729, 1, 810, 2, 357, 14, 1, 628, C,  , Finansieringsomkostninger, 450, 509, 1, 162, 188, 261, 459, 31, 326, D,  , Generelle driftstilskud, 25, 18, 311, 60, 46, 88, 10, 64, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 785, 1, 513, 1, 032, 339, 487, 688, 0, 474,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, 304, 1, 072, 590, -37, 44, 255, -144, 131,  ,  , Investeringer, 700, 2, 328, 1, 900, 1, 133, 540, 1, 104, 198, 822,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 414, 1, 229, 1, 101, 725, 208, 634, -24, 429,  ,  , Egenfinansiering , 1, 255, 2, 079, 1, 207, 552, 497, 953, 142, 701,  ,  , Fremmedfinansiering, -556, 249, 693, 581, 42, 151, 56, 122,  ,  , Aktiver, 14, 383, 20, 426, 37, 089, 15, 417, 17, 048, 19, 340, 5, 322, 14, 981,  ,  , Egenkapital, 5, 565, 8, 614, 7, 518, 5, 516, 6, 793, 6, 327, 2, 931, 5, 271,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 42, 44, 34, 38, 42, 40, 56, 42,  ,  , Afkastningsgrad, 7,1, 12,3, 5,6, 1,4, 2,5, 4,9, -3,7, 4,1, Regnskabsstatistik for gartneri 2016, 27. oktober 2017 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24964

    NYT: Landmændenes bytteforhold forringet

    2. juni 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 10,1 pct. i første kvartal 2015 i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Det ringere bytteforhold skyldes, at priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer kun faldt med 3,1 pct. Faldet i priserne er mest markant for animalske salgsprodukter - især for mælk og svin., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 8 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 92. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 105 i forhold til 2010, og er dermed 5 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 14 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 12,9 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for svin på 15,4 pct., da denne vejer tungest blandt de animalske salgsprodukter, mens mælk faldt hele 26,6 pct. Prisen på pelsskind steg derimod 18,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 12,4 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forringelsen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til fjerde kvartal 2014 er salgsprisindekset faldet med 0,4 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 5,2 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,0 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes primært kartofler, der steg 17,7 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 7,1 pct. og mælk der faldt med 10,0 pct. i forhold til kvartalet før. Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Energi og foder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 3,1 pct. fra første kvartal 2014 til første kvartal 2015. Fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015 er det faldet 1,6 pct. Årsagen til faldet det seneste år er især faldende priser på foder, der faldt med 5,9 pct. i forhold til første kvartal 2014, mens den afgørende faktor for faldet i forhold til fjerde kvartal 2014 skyldes energi, der faldt med 10,0 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 0,6 pct. i forhold til første kvartal 2014, mens det steg 0,5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2014, 1. kvt. , 2015, 1. kvt. 14 , - 1. kvt. 15, 4. kvt. 14, - 1. kvt. 15,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 92, -10,1, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 106, 105, -12,9, -0,4, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 106, 112, -9,3, 5,2, Korn, 116, 109, 116, -12,4, 6,2, Kartofler , 15, 112, 132, -11,7, 17,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 94, 97, -5,6, 3,3, Animalske salgsprodukter, 715, 105, 103, -14,0, -2,0, Kvæg , 42, 118, 120, -4,5, 2,3, Svin , 340, 104, 97, -15,4, -7,1, Fjerkræ , 25, 115, 114, -7,9, -1,0, Mælk , 213, 106, 96, -26,6, -10,0, Æg , 11, 102, 102, -1,1, 0,0, Pelsskind , 81, 92, 136, 18,8, 48,4, Forbrug og investeringer, 1.000, 116, 114, -3,1, -1,6, Forbrug i produktionen, 807, 118, 116, -3,9, -2,1, Energi , 70, 115, 104, -14,8, -10,0, Gødningsstoffer , 35, 114, 117, 2,2, 1,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 192, 192, 1,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 117, 117, -5,9, -0,3, Vedligeholdelse og reparation, 95, 107, 98, -8,6, -8,6, Investeringsgoder, 193, 108, 109, 0,6, 0,5, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2015, 2. juni 2015 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19180

    NYT: 2020 var et godt år for gartnerierne

    8. oktober 2021, Der var fremgang i indtjeningen for heltidsgartnerierne fra 2019 til 2020, idet driftsresultatet i gennemsnit steg fra 775.000 kr. til 914.000 kr., svarende til en stigning i afkastningsgraden fra 4,7 til 5,3 pct. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Fremgang i væksthus, Driftsresultatet for potteplantegartnerier steg fra 0,8 mio. kr. i 2019 til 1,1 mio.kr. i 2020. Potteplantegartnerierne havde et turbulent år i 2020 med fald i priser og omsætning i forårsmånederne, efter at COVID-19 havde lukket landet mere eller mindre ned. Da forsommeren kom, var omsætning og priser højere end året før, og for året som helhed var potteplantepriserne 2 pct. højere end i 2019. Priser og omsætningsudvikling måned for måned fremgår af , www.statistikbanken.dk/lpris16, ., Gartnerier med grøntsager i væksthus havde en fremgang i driftsresultatet fra 1,1 til 1,5 mio. kr. efter gennemsnitlige prisstigninger for produkterne på 3 pct., se , Jordbrugets prisforhold 2020, . , Omsætningsmæssigt er væksthusgrøntsagsgartnerierne de største blandt gartnerierne, idet der blev produceret for 17,2 mio. kr. pr. gartneri i gennemsnit., Fremgang for planteskoler og for frugt og bær, Planteskolernes driftsresultat steg fra 1,0 til 1,4 mio. kr. i gennemsnit. Fremgangen hænger sammen med 5 pct. højere priser på produkterne i forhold til 2019, se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2020, . , Også i 2019 var der stigning i produktpriser såvel som i driftsresultat., Virksomheder med frugt og bær havde et driftsresultat på 452.000 kr. sammenlignet med 319.000 kr. i 2019. Fremgangen hænger sammen med prisstigninger på produkterne på 24 pct., se , Jordbrugets prisforhold 2020, . , Det skal dog nævnes, at årspriserne på frugt og bær og på frilandsgrøntsager ikke helt følger høståret for produkterne, idet en del af dem, fx æbler og gulerødder, i et vist omfang sælges året efter, at de er høstet., Der er 186 virksomheder med frugt og bær, og det er flere end der er af de øvrige driftsformer inden for gartnerisektoren. Men omsætningsmæssigt er virksomhederne mindst - der blev produceret for 3,2 mio. kr. pr. virksomhed i 2020., Tilbagegang for gartnerier med frilandsgrøntsager, Som den eneste driftsform inden for gartneriet havde frilandsgrøntsager et lavere driftsresultat, som blev reduceret fra 1,3 mio. kr. i 2019 til 0,9 mio. kr. i 2020. Frilandsgrøntsager var også den eneste produktgruppe med prisfald, idet priserne i gennemsnit var 3 pct. lavere end i 2019., Store variationer, Det gennemsnitlige driftsresultat på 914.000 kr. for heltidsgartnerierne dækker over store forskelle mellem de enkelte gartnerier. Således havde den bedste fjerdedel et gennemsnitligt driftsresultat på 2,8 mio. kr., mens det for den dårligste fjerdedel var på minus 0,1 mio. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Gartneri i 40 år, Statistikken for 2019 var nr. 40 i rækken af gartneriregnskabsstatistikker, idet den første gang udkom for regnskabsåret 1980. I den anledning blev der lavet en analyse af gartnerierhvervets udvikling i de 40 år, læs den her: , Gartneri i 40 år, ., Alle deltidsjordbrug, Der er ikke som i tidligere år en statistik for deltidsgartnerier, idet disse nu sammen med konventionelle og økologiske landbrug indgår i en samlet gruppe af deltidsjordbrug. , Resultat, balance mv. for heltidsgartnerier. 2020,  , Potte-, planter,  , Væksthus-, grønt-, sager, Frilands-, grønt-, sager, Frugt , og bær,  , Plante-, skoler,  , 2020, i alt,  , 2019, I alt,  , Antal gartnerier, 137, 66, 97, 186, 92, 613, 644, Væksthusareal (m²), 16, 934, 20, 069, 434, 916, 1, 1.535, 6, 522, 5, 887, Frilandsgartneri (ha), 0,7, 0,7, 86,4, 20,1, 21,8, 23,9, 23,9, Arbejdsforbrug (timer), 23, 748, 30, 646, 18, 475, 8, 053, 19, 916, 17, 414, 15, 840,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 14, 410, 17, 170, 10, 835, 3, 245, 9, 747, 9, 413, 8, 601, Driftsresultat, 1, 065, 1, 463, 910, 452, 1, 368, 914, 775, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 581, 984, 475, 27, 888, 459, 326, Investeringer i gartneriaktiver, 944, 812, 595, 499, 125, 585, 531, Aktiver, 17, 230, 20, 323, 46, 771, 17, 360, 18, 906, 22, 712, 21, 504, Egenkapital, 7, 594, 7, 987, 8, 063, 6, 023, 8, 393, 7, 396, 7, 210,  , pct., Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 47, 41, 33, 38, 47, 41, 42, Afkastningsgrad, 8,7, 11,2, 4,4, 1,7, 9,0, 5,3, 4,7, 1, Delvis inkl. dyrkningstunneller. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og /, jord7, Regnskabsstatistik for gartneri 2020, 8. oktober 2021 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34739

    NYT: Animalske salgsprodukter trak bytteforholdet ned

    24. februar 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet i fjerde kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 3,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin, pelsskind og mælk, der trak ned., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 12 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 88. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 103 i forhold til 2010, og er dermed 3 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 3,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 34,7 pct. Faldet skyldes til dels at auktionsrækken hos Kopenhagen Fur er ændret, hvorved dele af decembersalget er flyttet til januar. Dette gør at man ikke umiddelbart kan konkludere, at der er tale om et decideret fald i prisen. Prisen på mælk faldt 9,2 pct. i forhold til samme kvartal året før. Prisen på svin er desuden faldet 4,2 pct. Kornprisen steg med 3,5 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forbedringen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til tredje kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 5,3 pct. Dette er resultatet af et fald i priserne på de vegetabilske produkter med 5,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 4,7 pct. Faldet for de vegetabilske produkter skyldes blandt andet korn. For de animalske produkter dækker faldet over pelsskind, der faldt med hele 49,9 pct. mens mælk steg med 1,7 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellige betydninger (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. Dette skyldes primært en stigning i priserne på investeringsgoder på 3,6 pct. Det seneste kvartal er indekset faldet med 0,1 pct. Dette skyldes primært et fald i priserne på energi, herunder brændstof. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2015, 4. kvt. , 2015, 4. kvt. 2014 , - 4. kvt. 2015, 3. kvt. 2015, - 4. kvt. 2015,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 88, -4,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1.000, 109, 103, -3,9, -5,3, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 119, 112, 0,7, -5,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 116, 113, 3,5, -2,8, Kartofler, 15, …, 160, 6,7, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 97, 94, 0,2, -2,7, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 103, 99, -6,4, -4,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 130, 125, 6,4, -3,4, Svin , 340, 101, 100, -4,2, -1,4, Fjerkræ , 25, 114, 114, -1,2, 0,0, Mælk , 213, 95, 97, -9,2, 1,7, Æg , 11, 105, 105, 2,5, 0,0, Pelsskind , 81, 119, 60, -34,7, -49,9, Forbrug og investeringer i alt, 1.000, 117, 117, 0,5, -0,1, Forbrug i produktionen i alt, 807, 118, 118, -0,2, -0,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 103, 99, -14,2, -3,8, Gødningsstoffer , 35, 110, 112, -2,1, 1,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,1, 0,1, Foderstoffer, 300, 118, 118, 0,1, -0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 111, 3,3, 0,4, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 112, 3,6, 0,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2015, 24. februar 2016 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20649

    NYT: Gartnerierne øger deres indtjening

    27. september 2019, Gartneribranchen havde i 2018 den hidtil største indtjening, i perioden som statistikken dækker, med et gennemsnitligt driftsresultat på 778.000 kr. pr. heltidsgartneri. Som i foregående år var det gartnerier med grøntsager, der havde det højeste driftsresultat med i gennemsnit hhv. 1,3 og 0,9 mio. kr. på friland og i væksthus. Potteplantegartneriernes driftsresultat var lidt lavere - 808.000 kr. i gennemsnit, mens det for planteskolerne og frugt- og bærplantagerne var hhv. 641.000 kr. og 519.000 kr. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Fremgang for frilandsgrøntsager, Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrøntsager steg fra 1,1 til 1,3 mio. kr. fra 2017 til 2018, og driftsresultatet var det største blandt driftsformerne. Analysen , Flere danske grøntsager, fra Danmarks Statistik, som blev udgivet tidligere på året, viser, at der har været en stigende produktion af frilandsgrøntsager i Danmark siden begyndelsen af årtusindet, og at produktionen er blevet koncentreret på større, men færre bedrifter. Et gennemsnitligt frilandsgrøntsagsgartneri havde i 2018 godt 74 hektar med frilandsgrøntsager og 101 hektar med landbrugsafgrøder, som dog havde en langt lavere produktionsværdi pr. hektar., Frilandsgrøntsagernes gennemsnitspris steg ifølge publikationen , Jordbrugets prisforhold 2018, med 12 pct. fra 2017 til 2018, og når man kigger på driftsresultatet har stigningen således mere end opvejet evt. udbyttetab pga. tørken dette år. Det skal nævnes, at grøntsagerne i stort omfang bliver vandet., Lille tilbagegang for væksthusgartnerier, For gartnerier med såvel potteplanter som væksthusgrøntsager var der en mindre tilbagegang i driftsresultatet i 2018 i forhold til 2017. For potteplantegartnerierne hænger det sammen med udviklingen i produktpriser, som i gennemsnit faldt med 2 pct., Fremgang for frugt og bær samt for planteskoler, Driftsresultatet for plantager med frugt og bær steg til 519.000 kr. fra 291.000 kr. i 2017. Afgrøderne må have nydt godt af det fine sommervejr, idet værdien af produktion pr. hektar steg samtidig med at priserne på frugt og bær i gennemsnit var uændrede. , For planteskolerne var der stigning i driftsresultatet fra 589.000 kr. i 2017 til 641.000 kr. i 2018, hvilket formodentlig hænger sammen med prisstigning på 2 pct. på produkterne., Store variationer, Det gennemsnitlige driftsresultat på 778.000 kr. for heltidsgartnerierne dækker over store forskelle mellem de enkelte gartnerier. Således havde den bedste fjerdedel et gennemsnitligt driftsresultat på 2,7 mio. kr., mens det for den dårligste fjerdedel var på minus 0,4 mio. kr., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2018,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 176, 47, 120, 177, 93, 648, 296, 944,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 14, 771, 20, 487, 207, 157, 1.349, 5, 792, 152, 4, 024,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,5, 3,9, 74,7, 18,7, 21,6, 22,9, 2,5, 16,5,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 20, 992, 33, 258, 17, 436, 8, 117, 17, 155, 16, 445, 974, 11, 594,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 12, 158, 17, 461, 10, 754, 3, 210, 7, 777, 8, 689, 255, 6, 044, B,  , Driftsomkostninger , 11, 040, 16, 116, 8, 713, 2, 548, 6, 914, 7, 596, 201, 5, 277,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 274, 2, 128, 389, 66, 118, 612, 15, 425,  ,  , Heraf løn, 3, 457, 5, 432, 2, 807, 1, 088, 2, 734, 2, 595, 6, 1, 783, C,  , Finansieringsomkostninger, 347, 437, 1, 118, 206, 270, 426, 34, 303, D,  , Generelle driftstilskud, 38, 36, 367, 63, 49, 111, 16, 81, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 808, 944, 1, 290, 519, 641, 778, 35, 545,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, 323, 489, 829, 118, 139, 323, -155, 173,  ,  , Investeringer, 724, 2, 227, 2, 046, 988, -607, 936, 344, 750,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 450, 1, 481, 1, 323, 708, -1, 385, 471, 29, 332,  ,  , Egenfinansiering , 881, 1, 415, 1, 498, 621, -593, 720, 342, 601,  ,  , Fremmedfinansiering, -157, 812, 548, 367, -14, 216, 2, 149,  ,  , Aktiver, 14, 803, 23, 473, 42, 906, 15, 243, 17, 330, 21, 227, 5, 398, 16, 264,  ,  , Egenkapital, 6, 174, 8, 175, 9, 462, 5, 869, 7, 706, 7, 382, 2, 888, 5, 973,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 44, 37, 38, 42, 46, 43, 56, 45,  ,  , Afkastningsgrad, 6,4, 5,5, 5,4, 2,9, 3,4, 4,6, -4,0, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, og , jord8, ., Regnskabsstatistik for gartneri 2018, 27. september 2019 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29511

    NYT: Forringet bytteforhold for landmænd

    18. september 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 3,9 pct. i andet kvartal 2015 i forhold til samme kvartal sidste år. Forringelsen er dog mindre end forholdet mellem første kvartal 2014 og 2015. Dette afspejles i den opadgående kurve for bytteforholdets udvikling i forhold til det tilsvarende kvartal året før. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 6,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer kun faldt med 2,3 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 5 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 95. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 110 i forhold til 2010, og er dermed 10 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 15 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 6,1 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for mælk på hele 22,1 pct., mens svin faldt 9,9 pct. Prisen på pelsskind steg derimod 41,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. Kornprisen faldt med 10,7 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forringelsen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til første kvartal 2015 er salgsprisindekset steget 4,3 pct. Dette dækker over et fald i priserne på de vegetabilske produkter med 1,8 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 6,2 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes blandt andet frugt og bær, der faldt med 8,8 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen svin, der steg med 8,7 pct. og mælk der steg med 4,5 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Gartneriprodukterne vægter væsentligt tungere i andet kvartal end i første kvartal, mens korn omvendt vægter mindre i andet kvartal., Energi og foder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 2,3 pct. fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år. Fra første til andet kvartal 2015 er det steget marginalt med 0,3 pct. Årsagen til faldet det seneste år er især faldende priser på foder, der faldt med 4,9 pct. og energi, der faldt med 11,8 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 0,3 pct. i forhold til andet kvartal sidste år, mens det steg 0,1 pct. i forhold til det foregående kvartal., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2015, 2. kvt. , 2015, 2. kvt. 14 , - 2. kvt. 15, 1. kvt. 15, - 2. kvt. 15,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 95, -3,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 105, 110, -6,1, 4,3, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 112, 110, -6,1, -1,8, Korn, 116, 116, 119, -10,7, 2,4, Grøntsager og prydplanter, 72, 96, 99, -3,1, 3,1, Frugt og bær, 5, 141, 124, 10,3, -8,8, Animalske salgsprodukter, 715, 103, 110, -6,1, 6,2, Kvæg , 42, 120, 130, 1,7, 8,4, Svin , 340, 97, 105, -9,9, 8,7, Fjerkræ , 25, 114, 114, -6,0, -0,1, Mælk , 213, 96, 100, -22,1, 4,5, Æg , 11, 104, 105, 1,2, 0,8, Pelsskind , 81, 136, 131, 41,3, -3,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 115, 115, -2,3, 0,3, Forbrug i produktionen, 807, 117, 117, -2,8, 0,3, Energi , 70, 104, 107, -11,8, 3,4, Gødningsstoffer , 35, 118, 119, 1,7, 0,7, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 192, 194, 2,1, 1,0, Foderstoffer, 300, 117, 118, -4,9, 0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 107, 104, -2,5, -2,7, Investeringsgoder, 193, 108, 108, 0,3, 0,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2015, 18. september 2015 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19449

    NYT: Økonomien taler for stordrift i svineproduktionen

    8. januar 2019, Større konventionelle svineproducenter har i gennemsnit lavere omkostninger pr. produceret gris og opnår samtidig lidt højere salgspriser end de mindre producenter. De lavere omkostninger skyldes især, at gennemsnittet af producerede grise pr. so stiger fra 29,7 i gruppen af producenter med under 500 søer til 32,7 i gruppen med mindst 1.000 søer., 2017 var et historisk godt år for svineproducenterne, Priserne var gode i 2017, da noteringen var højere end omkostningen ved at producere en gris, og både mindre og større producenter havde overskud. Et fald på 56 kr. i den gennemsnitlige notering for 2018 i forhold til 2017 viser derimod tydeligt det aktuelle pres på svineproducenternes økonomi, hvor salgspriserne er under produktionsomkostningerne for langt de fleste. Omkostningerne vil også være højere i 2018 bl.a. som følge af tørke og behov for mere indkøbt foder. Se mere om prisforhold og økonomi i analysen , Mange udsatte svineproducenter - trods nylig højkonjunktur, , og om høsten 2018 i , Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst, i Nyt fra Danmarks Statistik , 2018:498. , Også et godt år for mælkeproducenter, Prisen for konventionel mælk steg med 60 øre til 2,75 kr. pr. kg, mens økologisk mælk steg med 21 øre til 3,59 kr. pr. kg. De samlede omkostninger pr. ko inklusive opdræt var tilsvarende højere i den økologiske produktion, hvor lønningsevnen blev 281 kr. pr. arbejdstime mod 313 kr. i den konventionelle produktion. I 2018 tyder prisudviklingen på en mindre tilbagegang for mælkeproducenterne, se , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, ., Især god lønsomhed for økologiske ægproducenter, I statistikken har det for første gang været muligt at vise resultater for økologiske ægproducenter separat. Prisen for økologiske æg var godt 18 kr. pr. kg, mens æg fra forskellige konventionelle produktionssystemer blev afregnet med knap 10 kr. pr. kg i gennemsnit. Efter alle omkostninger gav den økologiske produktion en lønningsevne på 462 kr. pr. time baseret på 14.600 høner i gennemsnit, mens konventionel produktion gav 327 kr. pr. time baseret på 42.200 høner.  , Fortsat ringe økonomi i pelsdyrproduktionen, Prisen på solgte minkskind steg 27 kr. til 267 kr. Omkostningerne var fortsat højere end produktionsværdien, selvom de samlede omkostninger pr. tæve blev reduceret i forhold til 2016. Det gav en lønningsevne på 81 kr. pr. time for 2017. Se mere om den aktuelle situation for minkproducenterne i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:462, . , Produktionsgrene svin: Dækningsbidrag og nettooverskud. 2017,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Søer med 7 kg grise, 30 kg grise, 1, Slagtesvin, 1, Slagtesvin, 1,  ,  , Under 500, 500-999, 1.000+,  ,  ,  ,  , Grise pr. årsso, 29,7, 32,4, 32,7, •, •, •,  , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, 246, 248, 251, 463, 995, 2, 415,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 8,1, 8,6, 8,1, 8,4, 17,2, 29,0,  ,  , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 7, 049, 7, 597, 7, 997, 20, 201, 51, 828, 128, 978, B, Omkostninger I, 3, 980, 3, 884, 3, 939, 11, 841, 38, 274, 83, 952, C=A-B, Dækningsbidrag I, 3, 069, 3, 712, 4, 058, 8, 360, 13, 544, 45, 026, D, Omkostninger II og III, 2, 707, 2, 905, 2, 789, 4, 646, 10, 484, 14, 968, E=B+D, Omkostninger i alt, 6, 687, 6, 789, 6, 729, 16, 487, 48, 758, 98, 919, F=A-E, Nettooverskud, 362, 808, 1, 269, 3, 714, 3, 070, 30, 058,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 232, 272, 335, 625, 365, 1, 227, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr. , Produktionsgrene malkekvæg, æglæggende høns og pelsdyr, 1, : Dækningsbidrag og nettooverskud. 2017,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malkeko , inkl. opdræt, Høns,  , Pelsdyr,  , Malkeko , inkl. opdræt, Høns,  ,  , Mælk, kg pr. årsko, 10, 307, •, •, 9, 238, •,  , Pris kr. pr. 100 kg mælk/æg, skind, 275, 979, 267, 359, 1, 819,  , Arbejdsindsats, timer pr. enhed, 23,3, 8,7, 1,8, 25,0, 15,1,  ,  , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 32, 105, 15, 619, 1, 426, 37, 425, 29, 846, B, Omkostninger I, 19, 429, 9, 731, 935, 24, 663, 18, 046, C=A-B, Dækningsbidrag I, 12, 677, 5, 888, 491, 12, 763, 11, 800, D, Omkostninger II og III, 9, 595, 4, 685, 682, 10, 200, 7, 490, E=B+D, Omkostninger i alt, 29, 024, 14, 417, 1, 617, 34, 863, 25, 536, F=A-E, Nettooverskud, 3, 081, 1, 202, -190, 2, 562, 4, 310,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 313, 327, 81, 281, 462, 1, Enhederne for produktionsgrenene er for , malkeko inkl. opdræt, én årsko inkl. ét årsopdræt, for , høns, 100 årshøns og for , pelsdyr, én årstæve., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017, 8. januar 2019 - Nr. 4, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28226

    NYT: Mælk og svin forbedrer jordbrugets bytteforhold

    1. marts 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i fjerde kvartal 2016 i forhold til tredje kvartal. Bytteforholdet er nu forbedret to kvartaler i træk, efter i andet kvartal 2016 at have nået det laveste niveau i over ti år. Bytteforholdet i forhold til samme kvartal sidste år er forbedret med 3,9 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 0,6 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin, som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Trods forbedring af bytteforholdet, er det stadig forringet med 8 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 92. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 107 i forhold til 2010 og er dermed 7 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 16 pct. over 2010., Prisstigning på svin giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 3,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. Dette skyldes, at især prisen på svin steg med 13 pct. i forhold til året før. Pelsskind steg med 4,7 pct., og mælk med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 9,3 pct. og kartoffelprisen faldt ligeledes med 9,7 pct. i forhold til året før. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 2,8 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til tredje kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,6 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 0,6 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 3,8 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes bl.a. korn, der steg med 2,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk, der steg med 16,8 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Prisfald på gødning påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt faldt med 0,6 pct. fra fjerde kvartal 2015 til fjerde kvartal 2016. Årsagen til faldet skyldes prisfald på gødningsstoffer på hele 14,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. Prisen på gødning er under pres. Dels er der kommet større produktionskapacitet i verden. Dels kommer halvdelen af N-indholdet i de flydende gødninger nu fra urea, som er relativt billigt. , Prisen på foderstoffer faldt med 3,7 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 1,7 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2016, 4. kvt. , 2016, 4. kvt. 15 , - 4. kvt. 16, 3. kvt. 16, - 4. kvt. 16,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 90, 92, 3,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 107, 3,3, 2,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 108, 109, -2,8, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 102, 104, -9,3, 2,4, Kartofler , 15, …, 146, -9,7, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 109, 96, 1,5, -11,7, Animalske salgsprodukter, 715, 101, 105, 6,9, 3,8, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 116, 115, -7,9, -0,7, Svin , 340, 116, 113, 13,0, -2,8, Fjerkræ , 25, 113, 112, -1,4, -0,6, Mælk , 213, 85, 99, 2,8, 16,8, Æg , 11, 100, 100, -4,5, 0,0, Pelsskind , 81, 71, 63, 4,7, -12,4, Forbrug og investeringer, 1.000, 115, 116, -0,6, 0,5, Forbrug i produktionen, 807, 116, 116, -1,1, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 103, 109, 10,4, 6,3, Gødningsstoffer , 35, 88, 96, -14,1, 9,0, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 114, 113, -3,7, -0,3, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 109, -1,1, 0,0, Investeringsgoder, 193, 114, 114, 1,7, -0,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2016, 1. marts 2017 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22659

    NYT: Økologien klarede sig godt i 2015

    2. december 2016, I de fleste produktionsgrene, hvor lønningsevnen for økologisk produktion kan sammenlignes med konventionel produktion, kom økologien ud på toppen i 2015. Det gjorde sig gældende for malkekøer, slagtesvin, korn og grøntsager, mens lønningsevnen var højere for konventionelle kartofler end for økologiske kartofler., Omkostningerne blev ikke dækket for konventionel mælk og svinekød, Med en afregningspris på 2,28 kr. pr. kg konventionel mælk var der i gennemsnit et underskud på 19 øre pr. kg efter modregning af de samlede omkostninger. I modsætning hertil var der for økologisk mælk et overskud på 18 øre pr. kg ved den gennemsnitlige pris på 3,13 kr. pr. kg. Tilsvarende var der i den konventionelle produktion af slagtesvin et underskud på 10 kr. pr. svin ved en pris på 856 kr., mens der i den økologiske produktion var et overskud på 279 kr. pr. svin ved en pris på 2.300 kr. Det gav en rekordhøj lønningsevne på hele 669 kr. pr. arbejdstime. , Lav lønningsevne for korn, bedre for græsfrø, kartofler og grøntsager, Der var i gennemsnit en negativ lønningsevne ved kornproduktion. Lønningsevnen var med minus 71 kr. pr. time lidt bedre for økologisk korn end for konventionelt korn på bedrifter af sammenlignelig størrelse, hvor den var på minus 180 kr. pr. time. Græsfrø, kartofler og grøntsager gav den højeste lønningsevne inden for planteavlen. Græsfrø gav en lønningsevne på 371 kr. pr. time, hvilket var højest blandt konventionelle afgrøder, hvor lønningsevnen for sukkerroer med 135 kr. pr. time udviste et betydeligt fald i forhold til 2013 og 2014. Lønningsevnen var lidt højere for økologiske end for konventionelle grøntsager, mens det modsatte var tilfældet for kartofler. , Udsigterne peger i forskellige retninger for 2016, For 2016 er prisen for især konventionel mælk lavere, mens prisen på svinekød er steget, se seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 491, om landbrugets bytteforhold., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2015,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn, Raps, Sukkerroer, Græsfrø, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager,  , Areal, ha pr. bedrift, 108, 34, 33, 29, 29, 28, 64, 8, 21,  , Høstudbytte, hkg pr. ha, 70, 43, 137, 16, 289, •, 38, 161, •,  , Pris, kr. pr. hkg, 114, 260, 151, 962, 192, •, 194, 284, •,  , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 10, 19, 10, 54, 221, 13, 79, 222,  ,  , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 8, 638, 11, 232, 20, 521, 14, 465, 49, 218, 111, 126, 8, 994, 48, 559, 107, 740,  , Heraf miljøtilskud, 2, 2, 0, 4, 1, 0, 919, 890, 913, B, Omkostninger I, 4, 062, 5, 750, 8, 820, 4, 344, 18, 775, 46, 848, 3, 761, 17, 974, 32, 817, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 576, 5, 482, 11, 701, 10, 120, 30, 443, 64, 277, 5, 233, 30, 585, 74, 923, D, Omkostninger II og III, 5, 632, 5, 858, 10, 439, 6, 080, 22, 238, 55, 302, 6, 544, 27, 953, 54, 174, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 693, 11, 609, 19, 258, 10, 424, 41, 013, 102, 150, 10, 305, 45, 926, 86, 990, F=A-E, Jordrente, -1, 055, -377, 1, 263, 4, 041, 8, 205, 8, 976, -1, 311, 2, 632, 20, 750,  , Lønningsevne, kr. pr. time, -159, -74, 135, 371, 302, 199, -71, 187, 254, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2015,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise, Slagtesvin, Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin,  , Mælk, kg EKM pr. årsko, 2, 9, 967, •, •, •, 8, 789, •,  , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 228, •, •, •, 313, •,  , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 200, 343, 856, •, 2, 300,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 24, 8, 9, 17, 24, 55,  ,  , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 26, 338, 5, 763, 13, 675, 48, 817, 31, 781, 133, 836, B, Omkostninger I, 18, 708, 4, 016, 12, 452, 39, 871, 21, 027, 81, 369, C=A-B, Dækningsbidrag I, 7, 630, 1, 747, 1, 223, 8, 946, 10, 755, 52, 467, D, Omkostninger II og III, 9, 571, 2, 739, 5, 072, 9, 905, 9, 168, 24, 571, E=B+D, Omkostninger i alt, 28, 279, 6, 756, 17, 523, 49, 776, 30, 194, 105, 940, F=A-E, Nettooverskud, -1, 941, -993, -3, 848, -958, 1, 587, 27, 896,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 94, 52, -245, 122, 237, 669, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015, 2. december 2016 - Nr. 507, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2017, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23116

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation