Søgeresultat

NYT: Bedre priser på svin og mælk styrker bytteforhold

18. august 2017, Jordbrugets bytteforhold steg med 1 procentpoint i andet kvartal 2017 i forhold til første kvartal 2017. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 12,8 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på svin og mælk. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 14,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,2 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det igen særligt prisstigninger på svin med 21,7 pct. og mælk med 29,2 pct., som trækker de samlede salgspriser op., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er, trods stigning, stadig forringet med 6 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 94. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og er dermed 11 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger på indeks 118 og er altså 18 pct. over 2010., Lavere priser på vegetabilske produkter, I forhold til første kvartal 2017 er salgsprisindekset steget med 1,2 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 9,4 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 4,2 pct. Faldet på de vegetabilske produkter skyldes primært sæsonvariationen fra første til andet kvartal, der typisk betyder et fald fra første til andet kvartal. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svinepriser, der steg med 13 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 1,2 pct. fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på investeringsgoder steg 4,8 pct. Fra første kvartal 2017 til andet kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 0,1 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 2,4 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2017, 2. kvt. , 2017, 2. kvt. 16 , - 2. kvt. 17, 1. kvt. 17, - 2. kvt. 17,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 94, 12,8, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 110, 111, 14,1, 1,2, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 114, 103, -4,0, -9,4, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 111, 114, 14,2, 3,0, Raps , 27, 128, 126, 9,0, -1,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 103, 98, -11,0, -4,7, Animalske salgsprodukter, 715, 108, 113, 19,3, 4,2, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 118, 120, 0,0, 1,8, Svin , 340, 110, 125, 21,7, 13,0, Fjerkræ , 25, 108, 110, -1,8, 1,4, Mælk , 213, 112, 112, 29,2, 0,1, Æg , 11, 100, 97, -3,2, -3,2, Pelsskind , 81, 87, 81, 10,9, -7,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 118, 118, 1,2, 0,1, Forbrug i produktionen, 807, 118, 118, 0,3, -0,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 110, 108, 9,3, -1,7, Gødningsstoffer , 35, 106, 106, -7,6, 0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 114, 112, -2,4, -1,3, Vedligeholdelse og reparation, 95, 114, 114, 1,8, 0,5, Investeringsgoder, 193, 119, 121, 4,8, 1,8, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2017, 18. august 2017 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23465

NYT: Store prisbevægelser for jordbruget

15. november 2021, På omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over det seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder steg. Prisen på kunstgødning er steget mest med 30 pct., hvilket skyldes flere faktorer bl.a. priser på energi, der betyder meget for fremstillingen af gødning, hvilket har medført et mindre udbud af gødning på verdensmarkedet. Prisen på foder er steget 12 pct. over det seneste år, hvilket skyldtes højere priser på korn og andre råvarer til foderblandingerne samt højere fragtrater., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Faldende priser på svin, På indtægtssiden er prisen på svin over det seneste år faldet med 9 pct. Både svinepest i Europa og COVID 19 har haft en kraftig negativ påvirkning af priserne på svin. Derimod er prisen på mælk steget med 10 pct. i forhold til tredje kvartal 2020 - og ligger nu 20 pct. over prisniveauet i 2015, hvilket også er tilfældet for prisen for korn., De stigende priser på foder inklusive korn betyder, at omkostningerne for især svineproducenterne stiger, og sammen med de lavere svinepriser er deres bytteforhold voldsomt forringet, hvilket forventes at give sig udslag i dårligere regnskaber for bedrifter med svin, end tilfældet var de seneste år (se , www.statistikbanken.dk/jord2, ). Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2021 viser et mindre fald i bestanden af søer (se , www.statistikbanken.dk/svin, ). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2021, 3. kvt. , 2021, 3. kvt. 2020 , - 3. kvt. 2021, 2. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2021,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 106, 101, 2,1, -4,4, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 113, 111, 8,3, -1,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 119, 118, 13,9, -0,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 126, 121, 21,1, -3,9, Raps , 33, 143, 135, 26,0, -6,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 117, 113, 0,4, -4,0, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 112, 107, 4,8, -4,5, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 92, 106, 15,2, 14,5, Svin , 308, 124, 105, -9,4, -15,0, Fjerkræ , 26, 90, 90, -4,6, 0,5, Mælk , 195, 121, 122, 10,1, 0,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 110, 6,1, 2,7, Forbrug i produktionen, 876, 107, 111, 7,1, 3,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 119, 123, 13,5, 3,5, Gødningsstoffer , 37, 88, 107, 29,7, 21,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,3, 0,0, Foderstoffer, 297, 108, 113, 11,6, 4,6, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 107, -0,4, 0,3, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2021, 15. november 2021 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33267

NYT: Uændrede kornpriser

16. februar 2016, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, forblev på samme niveau som i 2014. Prisen er tæt på 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 117,74 kr. i 2015. Det er uændret i forhold til i 2014. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 112,58 kr., hvilket er 2 pct. højere end året før., Verdenshistoriens største udbud af korn påvirker priserne, Ifølge International Grains Council var høsten af hvede og byg i 2015 blot 2 pct. mindre end verdenshistoriens største høst i 2014. Den danske høst i 2015 var den største siden 2009 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:562, ). Lagrene oven på sidste års høst er så store, at udbuddet af korn i 2015 vurderes af International Grains Council til at være det største nogensinde. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen. , Byg dyrest på Lolland-Falster med omliggende øer, Prisen på byg var uændret i forhold til året før. Dette dækker over regionale forskelle. Det største fald i prisen var på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 2 pct. i forhold til året før. Trods dette er byg stadig dyrest der. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 1 pct. i forhold til året før. I modsætning til tidligere år er der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2015., Hvede dyrest i Nordjylland, Prisen på hvede steg med 2 pct. Prisstigninger kan genfindes i alle dele af landet, med størst stigning på Sjælland med omliggende øer, hvor prisen steg 5 pct. Trods stigningen er hvede stadig dyrest i Nordjylland. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2015, hvilket også var tilfældet i 2012-2014. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Kraftig nedregulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. I 2015 er den almindelige betalingsrettighed foreløbigt beregnet til en støtte på 1.890 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 604 kr. pr. hektar, ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Til sammenligning var den samlede støtte i 2014 på 2.014 kr. pr. hektar., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2014, 2015, Ændring,  , 2014, 2015, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,33, 117,74, 0,  , 109,86, 112,58, 2, Sjælland med omliggende øer, 117,45, 116,70, -1,  , 103,13, 107,92, 5, Lolland-Falster med omliggende øer, 122,37, 120,20, -2,  , 104,24, 107,76, 3, Bornholm, 101,84, 103,32, 1,  , 97,85, 99,72, 2, Fyn med omliggende øer, 116,34, 119,23, 2,  , 112,45, 115,01, 2, Sønderjylland, 114,36, 118,33, 3,  , 111,75, 113,73, 2, Østjylland, 117,29, 117,87, 0,  , 111,65, 113,74, 2, Vestjylland, 118,03, 115,93, -2,  , 113,38, 116,05, 2, Nordjylland, 117,10, 118,39, 1,  , 116,00, 116,08, 0, Kapitelstakster 2015, 16. februar 2016 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20993

NYT: Jordbrugets gæld faldt fortsat i 2023

18. oktober 2024, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2023 opgjort til 263 mia. kr., hvilket var 22 mia. kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Set over de seneste fem år er jordbrugets gæld reduceret med 71 mia. kr. i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Realkreditlån udgør langt størstedelen af jordbrugets gæld, Lån i realkreditinstitutter udgør med 208,1 mia. kr. 79 pct. af jordbrugets gæld i 2023. Det er 13,5 mia. mindre end i 2022. Samtidig er der afviklet bankgæld for 4,2 mia. kr., så bankgælden er reduceret til 30,8 mia. kr., og afviklet anden gæld (fx gæld til leverandører) for 4,2 mia. til 23,9 mia. kr., Flere rentetilpasningslån efter konverteringer, Jordbruget har i 2022 og i 2023 udnyttet muligheden for at reducere gælden ved at konvertere fastforrentede realkreditlån med lav rente. Herefter udgør rentetilpasningslån 91 pct. af realkreditbelåningen., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel,  , 2010, 2015, 2020, 2023,  , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 208,  , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 9, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 91, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 8,2 mia. kr. til 9,8 mia. kr. i 2023. Forklaringen er, at finansieringsomkostningerne var meget lave i 2022, da realiserede kursgevinster (og -tab) medregnes. I 2022 påvirkede realiserede kursgevinster renteudgifterne positivt med 4,3 mia. kr. Realkreditrenter blev mere end fordoblet med 4,8 mia. kr. til 7,9 mia. kr. i 2023, mens bankrenter steg med 0,3 mio. kr. til 2,1 mia. kr., selvom gælden var reduceret, som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 2,5 procentpoint til 3,8 pct. i 2023 og for bankgæld til en stigning på 1,6 procentpoint til 6,7 pct. i 2023 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Analyse om landbrugets gæld, Landbrug stod sammen med skovbrug og fiskeri for ca. 2 pct. af produktion og beskæftigelse i Danmark i 2023, men for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder. Læs mere om jordbrugets gæld i , analysen Landbrugets gæld falder, ., Jordbrugets renter og gæld 2023, 18. oktober 2024 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50005

NYT: Jordbrugets gæld nedbragt med 9 mia. kr.

24. oktober 2016, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2015 er opgjort til 343 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 2,7 pct. i forhold til 2014. Indtjeningen i jordbruget faldt fra 2014 til 2015, men på trods af det lykkedes det jordbruget at nedbringe gælden. I 2015 var bruttoproduktionen på 74,5 mia. kr. mod 82,0 mia. kr. i 2014. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsomt over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2015 i gennemsnit 2,43 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,21 procentpoint lavere end i 2014. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2015 opgjort til 8,3 mia. kr. mod 9,3 mia. kr. i 2014, et fald på 10,4 pct. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 9,9 pct. i forhold til 2014., Renteudgifterne var på sit højeste nogensinde i 2008 med 16,8 mia. kr. Siden da er renteudgifterne halveret til , 8,3 mia. kr. i 2015., Mere gæld som rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har afviklet for 12,4 mia. kr. realkreditlån i euro og for 1,2 mia. kr. fastforrentede realkreditlån, mens der er optaget for 8,3 mia. kr. rentetilpasningslån.  I forhold til 2014 faldt realkreditgælden med 2,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,3 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, Låneomkostninger, 332, 372, 365, 422, 393, Realkredit, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, Pengeinstitut, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, Andet, 453, 516, 483, 567, 451, Realiseret tab ved swap mv., 1, 875, 1, 035, 819, 701, 987, Gæld i alt ultimo, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, Realkreditinstitut, 1, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, Alm. Realkreditlån, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, Rentetilpasningslån, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, Euro-lån, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, Pengeinstitut, 2, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, Lån i danske kroner, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, Lån i udenlandsk valuta, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, Anden gæld, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, Gæld i alt, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, Realkreditlån, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, Pengeinstitut, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, Anden gæld, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23071

LIGEHI6: Ligestillingsindikator for lægebesøg hos praktiserende læge

indikator, område, alder og familietype
2006-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/LIGEHI6

Statistikbanktabel

BIL62: Familiernes bilkøb (faktiske tal)

købstype, familietype og købsmønster
1999-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BIL62

Statistikbanktabel

BIL83: Familiernes bilrådighed (andele og fordelinger)

enhed, familietype og rådighedsmønster
2000-2025 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/BIL83

Statistikbanktabel

NYT: 412.000 boliger opvarmes med naturgas

8. april 2022, To ud af tre af Danmarks 2.780.000 beboede boliger har fjernvarme som registreret opvarmningskilde, mens hver syvende bolig er opvarmet med centralvarme med naturgas. Disse 412.000 boliger opvarmet af naturgas er koncentreret i Nord- og Østsjælland, hvor 27 pct. af alle boliger opvarmet med naturgas ligger. I de to landsdele opvarmes mere end hver tredje beboede bolig med naturgas. Den største andel beboede boliger med naturgas findes i Dragør Kommune efterfulgt af Allerød og Egedal Kommuner med hhv. 69, 61 og 55 pct. I modsatte ende af spektret er der 27 kommuner, hvor ingen eller meget få beboede boliger er registreret med naturgas som opvarmningskilde. To tredjedele af de kommuner ligger i Jylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol102, Mindskning af antal boliger opvarmet af naturgas, Antallet af registrerede beboede boliger opvarmet med naturgas faldt for første gang i 2020. Dette fald fortsatte i 2021. I begge tilfælde er der tale om beskedne fald på 1.100 boliger i 2020 og 4.800 i 2021. Til trods for dette fald er der stadigvæk 17.600 flere beboede boliger opvarmet med naturgas 1. januar 2022 end i 2010., Flest skift fra centralvarme med olie, Knap 7.000 boliger, der blev opvarmet med naturgas 1. januar 2021, fik registreret en ny varmekilde i løbet af 2021.Knap halvdelen (47 pct.) skiftede til varmepumpe og den anden halvdelen (47 pct.) til fjernvarme. I samme periode havde lige under 1.600 boliger ændret til naturgas som varmekilde, og to tredjedele af disse boliger havde tidligere olie som opvarmning. Den største ændring i 2021, med lidt flere end 14.000 boliger, var blandt boliger opvarmet med centralvarme med olie. Seks ud af ti af disse boliger var i starten af 2022 overgået til opvarmning med varmepumpe., Kilde: Særkørsel baseret på boligopgørelsen, Boligopgørelsen 1. januar 2022, 8. april 2022 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37829

NYT: En ud af tre bor i etagebolig

24. maj 2019, Hver tredje person i Danmark bor i en etagebolig. Da der er stor geografisk forskel på, hvor etageboligerne findes, varierer andelen dog meget fra kommune til kommune. I Frederiksberg og Københavns Kommuner bor hhv. 94 og 86 pct. af befolkningen i en etagebolig. På tredje- til femtepladsen ligger Brøndby med 57 pct., Ishøj med 52 pct. og Gentofte med 49 pct. af befolkningen boende i etageboliger. Blandt top-10 er det kun Aarhus, der ligger uden for Københavns omegn, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol201, ., Mindst plads i etageboligerne, Etageboligerne er i gennemsnit 79 kvadratmeter store og beboet af 1,8 personer, hvilket giver et gennemsnitlig areal pr. person på 44 kvadratmeter. Dem, der bor i rækkehuse, har 49 kvadratmeter i gennemsnit, mens dem, der bor i parcel-/stuehuse, har mest plads med 59 kvadratmeter. Størrelsen på boligerne og antal personer pr. bolig varierer meget fra kommune til kommune. , Personer, der bor i etageboliger i Region Nordjylland, har flest kvadratmeter med 49 kvadratmeter pr. person i gennemsnit, og mindst plads har dem, der bor i Region Hovedstaden med 42 kvadratmeter. Region Sjælland og Region Midtjylland har et gennemsnit på 46 kvadratmeter pr. person, mens Region Syddanmark har et gennemsnit på 48. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol201, ., Boligmønsteret for børn og unge, Ved at se på aldersprofilen blandt dem, der bor i etageboliger, kan det ses, at mange fødes ind i en etagebolig, men flytter derfra, når de bliver teenagere eller før. Kun hver femte 10-17-årig bor i etagebolig. Derefter sker der en stigning i andel af personer i etageboliger, når børnene flytter hjemmefra. Blandt de unge voksne mellem 23 og 27 år bor cirka to ud af tre i etageboliger. , Indvandrere og efterkommere bor oftere i etageboliger, 65 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bor i etageboliger, mens det kun gælder for 48 pct. af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Til sammenligning bor 28 pct. af personer med dansk oprindelse i etageboliger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol201, ., Boligopgørelsen 1. januar 2019, 24. maj 2019 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2020, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28455