Forside

Søgeresultat

Viser resultat 761 - 770 af 1153

GF_AARE

Navn, GF_AARE , Beskrivende navn, Årets resultat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årets resultat målt i kroner.Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket. , Detaljeret beskrivelse, Årets resultat målt i kroner., Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet, efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket., I personligt ejede virksomheder skal årets resultat også dække arbejdsvederlag til virksomhedens ejer/ejere. , Værdien i de enkelte brancher er især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som den, der fandt sted d. 11. september 2001. Fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højkvalitetsdokumentation af statistikområdet regnskabsstatistik kan i firmaskemaerne (under bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AARE. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning i Regnskabsstatistikken, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Tabel, Populationer:, Reelt aktive virksomheder i Regnskabsstatistikken for private byerhverv, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Variablen er baseret på Regnskabsstatistikken for private byerhverv og udviklingen i dens branchedækning følger denne statistik. Dette er fra 2005 og frem suppleret med fiktive regnskaber fra følgende brancher (db07): '351100',351200','351300','352100','352200','352300','353000','360000', '491000','492000','493110','493120','522130','522210','522220','522300', '531000','370000','381100','382110','382120','390000','591120','592000', '932910','920000'. Før 2005 blev enkelte virksomheder fra disse brancher eller de tilsvarende db93 brancher medtaget fra stikprøver. , Værdisæt, GF_AARE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-aare

Fertilitet

Beskrivelse, Fertilitetsdatabasen indeholder primært henvisninger mellem børn og forældre. , Fertilitetsdatabasen består af tre filer: børnefilen og en paritetsfil for hhv. mænd og kvinder., Børnefilen i Fertilitetsdatabasen indeholder henvisninger mellem barn og forældre. Hvis barnet er adopteret findes ligeledes en henvisning til adoptionsforældrene. , Forældrehenvisningerne mellem barn og mor regnes for komplette for børn født fra 1960 og frem. Undtaget er børn, der er døde før 1979 og børn, der ikke indgår i det medicinske fødselsregister. For personer født i Danmark i 1970 eller senere er der stort set komplette henvisninger mellem barn og far., Paritetsfilerne i Fertilitetsdatabasen indeholder detaljerede oplysninger om kvindernes hhv. mændenes fertilitetshistorie op til opdateringstidspunktet. Filen indeholder således oplysninger om samlet antal børn (paritet), afstanden mellem fødslerne (spacing) samt for kvinderne oplysninger om tidligere aborter., Børne- og paritetsfilen anvendes typisk i kombination til at identificere børn, forældre og søskende. Fx anvendes børnefilen til at identificere et barns forældre og herefter anvendes paritetsfilen til at identificere søskende på henholdsvis faderens og moderens side. , Populationen i Fertilitetsdatabasen består af "børn" og "voksne"., "Børn" i Fertilitetsdatabasen er primært identificeret ud fra befolkningsstatistikregisteret(CPR) og det medicinske fødselsregister (MFR). Som "Børn" er udtrukket personer, der er født fra og med 1942, som er det første år, de ældste kvinder i populationen (kvinder født i 1930) har kunnet få et barn. Dette udtræk er foretaget første gang for 1. januar 1989 og derefter suppleret med oplysninger om børn, der kunne identificeres i tidligere registerårgange, tilbage til 1979. Desuden er der hentet oplysninger om alle børn, født i Danmark fra 1973-1989, begge år inklusive, såvel levende- som dødfødte, fra MFR., Alle personer, der blev født i perioden 1. januar 1942 - 31. december 1972, som enten udvandrede før 1. januar 1979 og ikke senere er genindvandret eller som døde før 1. januar 1979, har ikke kunnet medtages som børn i Fertilitetsdatabasen, da de hverken kunne identificeres i CPR eller i MFR., Ved de efterfølgende årlige opdateringer identificeres børnene fra begge kilder., "Voksne" personer i Fertilitetsdatabasen er personer i fertil alder - eller som det kaldes i demografiske termer, er under "risiko" for at blive forældre., Fra 1980 og frem er der årligt udtrukket kvinder i alderen 13-49 år, mens mændene er udtrukket i alderen 13-64 år. De ældste kvinder er født i 1930 mens de ældste mænd er født i 1916. , Både mænd og kvinder er identificeret i befolkningsstatistikregistret., Variable, ANTAL, Barnets nr i fødslen, DEMPAR, Optalt demografisk paritet, MADOPT, Markering af adoption, MDOED, Markering af evt. død, PNRB, Personnummer, barn, PNRF, Personnummer, far, PNRM, Personnummer på mor

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet

Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Beskæftigelsesoplysninger der vedrører ansættelser" indeholder de variable fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører beskæftigelse. Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. , Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. For hver enkel variabel er de populationer, variablen er gældende for, angivet og defineret., Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ANSDAGE, Antal dage ansat, ANSXFREM, Ansættelsesændring frem til året efter, ANSXTILB, Ansættelsesændring i forhold til året før, ANSAAR, År for ansættelse på arbejdssted, JOBKAT, Jobtype i ansættelsen, LONMFREM, Lønmodtager året efter, LONMTILB, Lønmodtager året før, PERSADR, Personlig arbejdsstedsadresse, PERSBRC, Personlig branche, STILL, Arbejdsstilling, TILKNYT, Tilknytning til primært arbejdssted, TYPE, Type for ansættelsesforholdet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser

SLUSKAT

Navn, SLUSKAT , Beskrivende navn, Samlet slutskat for en skatteyder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet personlig slutskat for en skatteyder., Består af statsskat, amtsskat (til og med 2006), sundhedsbidrag (fra og med 2007) kommuneskat, kirkeskat, (før 1997 formueskat), (før 1996 særlig indkomstskat), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987) , skat af konkursindkomst, CFC-skat, ejendomsværdiskat (fra 2000-) samt aktieskat (inkl. forudbetalt grundbeløb)., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg. Forudbetalt skat af hævet indkomst fra virksomhedsordningen (indkomst opsparet ifølge virksomhedsordningen tidligere år) er ikke fratrukket SLUSKAT., Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen fra skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Denne variabel er uændret ekskl. arbejdsmarkedsbidrag., Detaljeret beskrivelse, Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. bilag til variablen SKATTOT_NY under emnet Højkvalitetsdokumentation: "Skattesystem1980_ff.doc., Ændringer, som påvirker størrelsen af SLUSKAT, 1983- Fra dette år skal ægefællers formueindkomst(lejeværdi af egen bolig, renteindtlægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos den mandlige ægtefælle, hvis personerne havde været gift hele året., 1987- Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993, se også publikationen "skatten" diverse årgange. Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindels emed skattereformen, se publikationen "Skatten EXTRA/86". , 1990. Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen- beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig , 1991. Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster. , 1994. Kontanthjælp hæves og gøres skattepligtig, næsten alt vedr. folke-og førtidspension hæves og gøres skatteplitgtig (højere SLUSKAT for pensionister). Pensionister på plejehjem får hele folkepensionen også den del der går til betaling af opholdet- til gengæld gøres hele pensionen skattepligtig, se også vedlagte bilag. Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SLUSKAT for erhvervsaktive) til gengæld indføres et arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst ( se SLUTBID)., 1996. Særlig indkomstbegreb ( engangsindtægter) ophæves. Disse indkomster flyttes til de almindelige indkomstbegreber., 1997. Formueskatten afskaffet., 2000. Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig, 2010: Grøn check er ikke modregnet i sluskat., Se også vedlagte bilag "Skattesystem1980-ff.doc" , " skatttesystem2006.doc" og "aktieindkomstindberetning" til variablen "SKATTOT_NY" under emnet "Højkvalitetsdokumentation" , Værdisæt, SLUSKAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/sluskat

LEDARS

Navn, LEDARS , Beskrivende navn, Ledighedsårsag (DUR) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen LEDARS angiver dagpengemodtagerens ledighedsårsag i en given uge (har selv sagt op eller opsagt af arbejdsgiver)., Detaljeret beskrivelse, Variablen LEDARS stammer fra Arbejdsdirektoratet, og værdisættet er væsentligt anderledes (mere detaljeret) end larsagxx fra CRAM, som alene angiver typen af ledighed (dagpengeledighed, kontanthjælpsledigheds eller feriedagepengeledighed). Denne variabel dækker kun de forsikrede ledige og den viser, hvorfor personen er blevet ledig., Bemærk, at niveauet for antallet af medlemmer, der var ledige ved etableringen af DUR pr. 1. juli 1997 (ledighedsårsag uoplyst), faldt kraftigt fra 1998 til 1999, hvilket medførte en tilsvarende stigning i 1999 for de øvrige årsagskoder., Danmarks Statistik foretager ikke validering af, om den indberettede ledighedsårsag er korrekt, men vil vurdere, at den giver en overordnet indikator for ledighedsårsagen., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_LEDARS - Ledighedsårsag (DUR), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Medlemmet var ledig ved etableringen af DUR pr. 1. juli 1997 (ledighedsårsag uoplyst), 01, Medlemmet er opsagt af arbejdsgiver, 02, Medlemmet er midlertidigt hjemsendt, 03, Medlemmet har selv sagt op, 04, Medlemmet er gået fra fuld beskæftigelse til beskæftigelse på fast nedsat tid med frigørelsesattest eller i en arbejdsfordelingsordning, 05, Medlemmet er ophørt med fuldført aktivering, 06, Medlemmet er dimittend eller har afsluttet værnepligt, 07, Medlemmet er ophørt med orlov til uddannelse, 08, Medlemmet er ophørt med orlov til børnepasning eller orlov til sabbat, 09, Medlemmet er ophørt efter barsel, 10, Medlemmet er ophørt efter midlertidig udtræden af arbejdsmarkedet, 11, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed ved salg eller lukning, 12, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed pga. bortforpagtning, 13, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed pga. ægtefælleudtræden, 14, Medlemmet er ophørt med sin hovedbeskæftigelse og overgået til bibeskæftigelse, 15, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed med etableringsydelse, 16, Medlemmet er ophørt fra selvstændig virksomhed og modtager midlertidige dagpenge for selvstændige, 17, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed i virksomhed, der fortsættes af anden person end ægtefællen, 98, Uoplyst, 99, Andet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/ledars

Lønforhold der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Lønforhold der vedrører IDA-ansættelser" indeholder de variable fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører lønforhold. Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Mere information om IDA kan også ses i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Timeløn og arbejdsomfang i den enkelte ansættelse. Arbejdsnotat nr. 31., Variable, JOBATP, Atpbeløb fra oplysningsseddel, JOBLON, Lønbeløb i ansættelsesforholdet, TIMELON, Timeløn i ansættelsen, TLONKVAL, Kvalitet af timelønsskøn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-

Kriminalitet - konfererede sager

Beskrivelse, Konfererede sager er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger til det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., I kriminalstatistikken skelnes mellem hovedsigtelser og konfererede sager. Hovedsigtelsen er udpeget af politiet/anklagemyndigheden. Konfererede sager er sigtelser, der er afgjort under en alvorligere sigtelses journalnummer. , En afgørelse kan bestå af ét eller flere forhold. Afgørelser med ét forhold betegnes som en 'solosag', mens afgørelser, hvor flere forhold er afgjort under ét, betegnes som et 'sagskompleks'. I sagskomplekser træffes en samlet afgørelse, som dækker alle de forhold, der indgår i sagskomplekset. Denne afgørelse bringes i statistikområdet afgørelser under hovedforholdet. Denne afgørelse bringes tillige i statistikområdet konfererede sager under hvert af de øvrige i sagskomplekset indgående forhold. I langt de fleste tilfælde er afgørelsestypen ens for alle de indgående forhold i et sagskompleks, idet afgørelsen træffes for det samlede sagskompleks. I ganske få tilfælde kan der dog være forskelle i afgørelsestypen inden for et sagskompleks, jf. KON_AFGTYPKO (Afgørelsens eller sanktionens type)., Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), KON_AFGOEDTO, Afgørelsens dato, KON_AFGTYPKO, Afgørelsens el. sanktionens type (RP), KON_GER7, Gerningskode syvcifret, KON_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx personnummer helt eller delvist oplyst), KON_KONFJOUR, Politiets sagsnummer (journalnummer)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager

Kriminalitet - indsættelser

Beskrivelse, Indsættelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Kriminalstatistikken dækker følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Statistikområdet indsættelser indeholder oplysninger vedrørende anholdelser, varetægtsfængslinger og afsoninger, der er påbegyndt og/eller afsluttet i kalenderåret. Indsættelsesregistret kan betragtes som et forløbsregister, idet alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres., Til hver indsættelse er der ud over datoer bl.a. knyttet oplysninger om indsættelsessted og gerningskode. For afsoninger findes der desuden oplysninger om længden og arten af fængselsstraffen. Oplysning om løsladelsesdato foreligger dog først fra og med 1991., Frem til og med 1990 indeholder registret kun oplysninger om afsoninger. Fra og med 1991 indeholder registret også oplysninger om anholdelser og varetægtsfængslinger., Danmarks Statistik har oprindelig modtaget oplysninger fra Rigspolitiet om anholdelser og varetægtsfængslinger også for perioden før 1991, men ikke gemt dem i de endelige registerversioner. Oplysningerne findes dog i de versioner, der er arkiveret i Statens Arkiver og vil kunne fremskaffes herfra. Dog er CPR-nummeret arkiveret i krypteret form, og det er ikke muligt at foretage en dekryptering, da den benyttede krypteringsnøgle ikke længere eksisterer., Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, IND_FGSLDTO, Fængslingsstartdato, IND_FGSLKOD, Fængslingskode, IND_FGSLSTED, Fængslingssted, IND_GER7, Gerning el. lovovertrædelse til grund for indsættelsen (DS), IND_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt el. delvist oplyst), IND_LOESLDTO, Løsladelsesdato, IND_OVERFKOD, Overførselskode, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser

LAND

Navn, LAND , Beskrivende navn, Statsborgerskabskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR). , Detaljeret beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR)., Kode for det land en person har statsborgerret i., Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_LANDE_VERDENSDEL1 - verdensdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Danmark, 251, Færøerne, 252, Grønland, 361, EU, 362, Øvrige nordiske lande, 363, Europa udenfor EU, 371, Afrika, 372, Nordamerika, 373, Syd- og Mellemamerika, 374, Asien, 375, Oceanien, 381, Udlandet uoplyst, 591, Statsløse, 999, Helt uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/land

FAMGRON_CHECK

Navn, FAMGRON_CHECK , Beskrivende navn, Grøn check , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I forbindelse med skattereformen gældende fra 2010 hæves de grønnen afgifter og der indføres lettelser i beskatningen, som især kommer lønmodtagere i den øvre end til gode. Der er derfor samtidig indført den grønne check, som er fuld for indkomster under en given bundgrænse, og derefer aftrappes., Den grønne check blev indført i 2010., Læs mere om Grøn check hos skat:, og i loven, https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=125357 , Detaljeret beskrivelse, Betingelsen for at modtage grøn check er, at personen fuldt skattepligtig (eller grænsegænger) den første dag i indkomståret, og ved indkomstårets udløb være fyldt 18 år, for at få den grønne check. Personer beskattet efter forskerordningen, får ikke en grøn check., Den grønne check reduceres fra 2014 til 2020 til maksimalt 1.555 kr., Maksimumbeløb for grøn Check:, 2010-2014 1.300 kr. Det aftrappes med 7,5 % af topskattegrundlag over en given bundgrænse ( ca. 370.000 kr). og er derved 0 før topskattegrundlaget når 400.000 kr., Hertil kommer et supplerende beløb på 300 kr. pr. barn, dog højest for to børn (udbetales normalt til moren)- aftrappes også med indkomsten, Fra 2013 kan personer med indkomst under 212.000 kr. i 2010 niveau, få et supplerende beløb på 280 kr., For 2015 er maksbeløbene:, 955 kr. for voksne,, maks. 220 kr. for børn, Supplement for lavindkomster er på 280 kr., Det giver et maksimal grøn check på:, 2010- 2012: 1.900 kr., 2013 -2014: 2.180 kr., 2015: 1.675 kr. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMGRON_CHECK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famgron-check

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation