Søgeresultat

NACE

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/dansk-branchekode-db07

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nace

Forbrydere skal fanges med tal

Statistikeren skal bruge et anonymiseret snapshot af samfundet, bygget op af tal på anmeldelser, data om domfældtes baggrund, data om sociale forhold osv.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-04-09-Forbrydere-skal-fanges-med-tal

Bag tallene

NACE_DB07

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Nomenklaturer/DB.aspx.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nace-db07

Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), afsluttede uddannelser, v1:2018

3779: Amu.met, teknisk dokumentation i industriel p

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-audd?id=62f56e2b-ff29-4f2c-a1e1-7ec604c94b27

Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), afsluttede uddannelser, v1:2017

3779: Amu.met, teknisk dokumentation i industriel p

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-audd?id=cef7561c-db22-415a-8378-f9af0b2baef7

NYSTGR

Navn, NYSTGR , Beskrivende navn, Stillingsgruppering 1980 til 1995 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1995, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen NYSTGR er en inddeling af befolkningen efter væsentligste indkomstkilde. Erhvervsaktive er underopdelt efter den stilling, de har, og efter om de er selvstændige eller lønmodtagere. Variablen dækker perioden 1980 til 1995. , Detaljeret beskrivelse, Variablen NYSTGR er hovedopdelt efter variablen BESKST (beskæftigelsesstatus), jf. vedlagte dokument, DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc., For selvstændige og medarbejdende ægtefæller underopdeles NYSTGR-koden ud fra virksomhedens branchekode., For lønmodtagere sættes NYSTGR-koden før 1993 ud fra dansk fagklassifikation for kommunalt- og statsansatte, og for privatansatte ud fra stilligsbetegnelse i CPR, a-kassemedlemskab samt afsluttet uddannelse og branche., I 1985 er koden ikke dannet for ca. 90.000 personer., Fra 1993 til 1995 sættes NYSTGR for lønmodtagere ud fra igangværende uddannelse, stillingsbetegnelse i CPR, a-kassemedlemskab, samt afsluttet uddannelse og branche., For en lønmodtager, som er direktør for en virksomhed med mindst 20 ansatte, sættes stillingskoden ud fra virksomhedens BRANCHE-kode. , Variablen NYSTGR er en firecifret kode. Et eventuelt efterstillet femte ciffer skal der ses bort fra., Efter 1990 falder kvaliteten af NYSTGR, da stillingsbetegnelse i CPR kun bliver opdateret ved bopælsskift, og kun hvis det personen indberetter en eventuel ændring i stillingsbetegnelsen. Til og med 1987 skulle skatteyder rette stillingsbetegnelse på selvangivelse, hvis den fortrykte manglede eller var forkert, men det er ikke en oplysning af væsentlig betydning for skatteberegningen. Dermed sænkes kvaliteten. Fra 1988 skulle eventuelle ændringer foretages ved henvendelse til folkeregisteret. Dermed falder opdateringsgraden formodentlig væsentligt. , Der findes ikke nogen enkelt variabel, som dækker det samme som NYSTGR efter 1995, men i vedlagte dokument er vist, hvorledes variablene DISCOALLE_INDK (dansk fagklassifikation), NYSTGR og SOCIO (socioklassifikation) relaterer til hinanden. , Der findes ikke nogen enkelt variabel, som går i stedet for NYSTGR efter 1995, men erhvervsaktive er i variablen DISCOALLE_INDK inddelt efter de færdigheder, der kræves for at udfylde det givne job og jobbets type. I NYSTGR er de erhvervsaktive inddelt efter stilling., I variablen SOCIO (socioøkonomisk klassifikation) er befolkningen opdelt efter, hvor de får deres hovedindkomst, og for erhvervsaktive efter niveauet af færdigheder, der kræves for at bestride et givet job. Se også det vedlagte bilag "beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK", Variablen NYSTGR har nedenstående hovedgrupperinger, som er det tætteste, man kan komme på en opdeling i stil med opdelingen i variablen SOCIO., Variablen NYSTGR har nedenstående hovedgrupperinger:, Selvstændige, 1100-1499, Medarbejdende ægtefælle, 2100-2990, Direktør mindst 20 ansatte, 3200-3900, Direktør 0-19 ansatte og overordnet funktionær, 4201-4299, Ledende funktionær, 4301-4399, Funktionær i øvrigt, 4401-4499, Faglært arbejder, 4506-4599, Ikke faglært arbejder, 4601-4699, Lønmodtager uoplyst funktion, 4799, Uddannelsessøgende, 5100, Pensionist, 5400, Øvrige, 5500, Bilag, Beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_NYSTGR - Stillingsgruppering 1980 til 1995 (AKM), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1100, Selvstændig, Landbrug, landbrugsmaskinstation, 1110, Selvstændig, Fiskeri, 1120, Selvstændig, Gartneri, frugtplantage, 1121, Selvstændig, Anlægsgartneri, 1122, Selvstændig, Pelsdyravl, 1123, Selvstændig, Biavl, stutteri, kennel, 1124, Selvstændig, Andre landbrugserhverv, 1125, Selvstændig, Skovbrug, 1126, Selvstændig, Dambrug, ferskvandsfiskeri, 1200, Selvstændig, Råstofudvinding, 1210, Selvstændig, Næringsmiddelindustri, 1211, Selvstændig, Drikkevareindustri, 1212, Selvstændig, Tobaksindustri, 1220, Selvstændig, Tekstilindustri, 1221, Selvstændig, Beklædningsindustri, 1222, Selvstændig, Læderindustri, 1223, Selvstændig, Fodtøjsindustri, 1230, Selvstændig, Træindustri, 1231, Selvstændig, Møbelindustri, 1240, Selvstændig, Papir- og papirvareindustri, 1241, Selvstændig, Trykkeri, bogbinderi m.m., 1242, Selvstændig, Blad- og forlagsvirksomhed, 1250, Selvstændig, Kemisk råstofindustri, 1251, Selvstændig, Kemisk industri i øvrigt, 1252, Selvstændig, Mineralolie-, og asfaltindustri, 1253, Selvstændig, Gummiindustri, 1254, Selvstændig, Plastvareindustri, 1260, Selvstændig, Glas- og porcelænsfremstilling, 1261, Selvstændig, Tegl- og cementindustri m.m., 1270, Selvstændig, Jern- og metalværker samt støberier, 1280, Selvstændig, Jern- og metalvareindustri, 1281, Selvstændig, Maskinindustri, 1282, Selvstændig, Elektroindustri, 1283, Selvstændig, Skibsværft og bådebygger, 1284, Selvstændig, Transportmiddelindustri i øvrigt, 1285, Selvstændig, Måleinstrumentindustri m.m., 1288, Selvstændig, Anden industri, 1289, Selvstændig, Fremstillingsvirksomhed, uoplyst branche, 1290, Selvstændig, Entreprenørvirksomhed m.v., 1291, Selvstændig, Murerforretning, 1292, Selvstændig, Tømrer- og snedkerforretning, 1293, Selvstændig, Malerforretning, 1294, Selvstændig, Blikkenslagerforretning, 1295, Selvstændig, El-installationsforretning, 1296, Selvstændig, Anden bygge- og anlægsvirksomhed, 1299, Selvstændig, Bygge- og anlægsvirksomhed, uoplyst branche, 1300, Selvstændig, Engroshandel, forbrugsvarer, 1301, Selvstændig, Engroshandel, biler m.m., benzin og brændsel, 1302, Selvstændig, Engroshandel råvarer, halvfabrikata, 1303, Selvstændig, Engroshandel maskiner og udstyr, 1304, Selvstændig, Engroshandel andre varer samt agentur, 1309, Selvstændig, Engroshandel uoplyst, 1310, Selvstændig, Detailhandel, nærings- og nydelsesmidler, 1311, Selvstændig, Detailhandel farver, tapet, parfumeri-,apotek, 1312, Selvstændig, Detailhandel beklædning, tekstil- og lædervar, 1313, Selvstændig, Detailhandel møbler, tæpper, kunst og gaveart, 1314, Selvstændig, Detailhandel isenkram, radio, cykler m.v., 1315, Selvstændig, Detailhandel guld- og sølvvarer, ure, optik,, 1316, Selvstændig, Detailhandel bøger, blade, papirvarer, 1317, Selvstændig, Detailhandel biler og benzin, 1318, Selvstændig, Detailhandel øvrige varer, 1319, Selvstændig, Detailhandel uoplyst, 1320, Selvstændig, Hotel- og resturationsvirksomhed, 1321, Selvstændig, Forlystelser, 1322, Selvstændig, Hotel, forlystelser m.v. uden specifik branch, 1330, Selvstændig, Fragtvognmænd, 1331, Selvstændig, Transportvirksomhed i øvrigt, 1339, Selvstændig, Transportvirksomhed uden specifik branche, 1340, Selvstændig, Ejendomsadministration, -handel, boliganvisn., 1341, Selvstændig, Advokatvirksomhed, 1342, Selvstændig, Revisions- og bogføringsvirksomhed, 1343, Selvstændig, Rådgivende ingeniørvirksomhed, 1344, Selvstændig, Arkitektvirksomhed, 1345, Selvstændig, Finansieringsvirksomhed og forretningsservice, 1349, Selvstændig, Forretningsservice uden specifik branche, 1350, Selvstændig, Kloak- og renovationsvæsen, 1351, Selvstændig, Autoreparation, 1352, Selvstændig, Reparation af privat udstyr m.m., 1353, Selvstændig, Vaskeri, renseri m.v., 1359, Selvstændig, Servicevirksomhed uden specifik branche, 1360, Selvstændig, Praktiserende læge, 1361, Selvstændig, Praktiserende tandlæge, 1362, Selvstændig, Øvrige praktiserende inden for sundhedsv. m.v, 1363, Selvstændig, Frisørvirksomhed, 1364, Selvstændig, Private tjenesteydelser i øvrigt, 1369, Selvstændig, Private tjenesteydelser uden specifik branche, 1499, Selvstændig, Erhvervsgruppe uoplyst, 2100, Medarbejdende ægtefælle, Landbrug m.v., 2200, Medarbejdende ægtefælle, Fremstillingsvirksomhed samt bygge-, anlægsvk, 2300, Medarbejdende ægtefælle, Engroshandel, 2310, Medarbejdende ægtefælle, Detailhandel, 2320, Medarbejdende ægtefælle, Hotel- og resturationsvirksomhed samt forlyst, 2390, Medarbejdende ægtefælle, Øvrige serviceerhverv, 2990, Medarbejdende ægtefælle, Uoplyst erhvervsgruppe, 3200, Direktør mindst 20 ansatte, Fremstilling, bygge- og anlæg, råstofudvinding, 3300, Direktør mindst 20 ansatte, Handel, transport, off. Ydelser samt service, 3900, Direktør mindst 20 ansatte, Landbrug, fiskeri mv., og uoplyst, 4201, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Naturvidenskabelig forsker og tekniker, 4202, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Arkitekt, ingeniør, 4203, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Produktions- og bygningstekniker, 4204, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Pilot, kaptajn, navigatør, 4205, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Dyrlæge, agronom, 4206, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Læge, tandlæge, farmaceut, 4207, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Psykolog, omsorgspersonale ved socialvæsen, 4208, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Statistisker, aktuar, edb-chef, 4209, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Samfundsforsker, marketingmedarbejder, 4211, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Humanistisk forsker, 4212, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Jurist, 4213, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Lærer ved højere undervisning, 4214, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Teolog, 4215, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Redaktør, overbibliotekar, museumsleder, 4219, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Kunstner, 4220, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Shef i privat og offentlig administration, 4231, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Kontorchef, fuldmægtig, 4232, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Revisor, regnskabs-, bank- og sparekassechef, 4234, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Trafikfunktionær, 4239, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Lager-og engroshandelspersonale, beregner, 4241, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Detailhandelschef, agent, ejendomshandler, 4252, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Ejendomsfunktionær, 4253, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Rednings-, toldpersonale, politi, 4261, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Godsinspektør, godsforvalter, 4269, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Funktionær ved skovbrug, 4270, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Arbejdsledere, formænd, 4281, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Konsulent ved træindustri, 4296, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Maskinchef, 4297, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Transportfunktionær, 4298, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Militær- og civilforsvarspersonale, 4299, Direktør under 20 ansatte og overordnet funktionær, Uoplyst, 4301, Ledende funktionær, Naturvidenskabelig tekniker, 4302, Ledende funktionær, Teknisk konsulent, 4303, Ledende funktionær, Produktions- og bygningstekniker, 4304, Ledende funktionær, Skibsfører, 4305, Ledende funktionær, Veterinærassistent, 4306, Ledende funktionær, Sygeplejerske, røntgenassistent, terapeut, 4307, Ledende funktionær, Socialrådgiver, pædagog o.lign. ved socialv., 4308, Ledende funktionær, Chefprogrammør, datanom, 4309, Ledende funktionær, Marketingmedarbejder, 4313, Ledende funktionær, Lærer, 4314, Ledende funktionær, Funktionær beskæftiget ved kirkeligt arbejde, 4315, Ledende funktionær, Journalist, bibliotekar, museumsmedarbejder, 4319, Ledende funktionær, Designer, fotograf, grafiker, 4320, Ledende funktionær, Bestyrer, 4331, Ledende funktionær, Kontorleder, 4332, Ledende funktionær, Bogholder, kasserer, 4333, Ledende funktionær, Databehandlingspersonale, 4334, Ledende funktionær, Trafikfunktionær, 4339, Ledende funktionær, Lager-og engroshandelspersonale, 4341, Ledende funktionær, Butiksfunktionær, 4351, Ledende funktionær, Hotel- og restaurationspersonale, 4352, Ledende funktionær, Ejendomsfunktionær, 4353, Ledende funktionær, Rednings-, toldpersonale, politi, 4359, Ledende funktionær, Turistmedarbejder, vaskerileder, 4361, Ledende funktionær, Beskæftiget ved landbrug og gartneri, 4369, Ledende funktionær, Beskæftiget ved dyreopdræt, fiskeri, skovbrug, 4370, Ledende funktionær, Arbejdsleder, formand, 4372, Ledende funktionær, Mester ved jern- og metalindustri, 4374, Ledende funktionær, Mester ved kemisk industri, 4376, Ledende funktionær, Garvermester, 4377, Ledende funktionær, Mester i nærings-og nydelsesmiddelindustri, 4379, Ledende funktionær, Mester i beklædningsindustri, 4380, Ledende funktionær, Mester ved lædervare- og skotøjsindustri, 4381, Ledende funktionær, Mester ved træindustri, 4382, Ledende funktionær, Mester ved stenindustri, 4383, Ledende funktionær, Mester ved metalindustri, 4384, Ledende funktionær, Finmekanikermester, mekanikermester, 4385, Ledende funktionær, Elektromekanikermester, 4386, Ledende funktionær, Radio- og tv-tekniker, 4387, Ledende funktionær, Rør-, plade-, stålkonstruktionsmester, 4388, Ledende funktionær, Guld- og sølvmester, 4389, Ledende funktionær, Glas- og keramikmester, 4392, Ledende funktionær, Trykkerimester, 4393, Ledende funktionær, Lakerermester, 4394, Ledende funktionær, Instrumentbygmester, 4395, Ledende funktionær, Mester ved bygge- og anlægsvirksomhed, 4396, Ledende funktionær, Maskinmester, 4397, Ledende funktionær, Transportfunktionær, 4398, Ledende funktionær, Militær- og civilforsvarspersonale, 4399, Ledende funktionær, Uoplyst, 4401, Funktionær iøvrigt, Industri-, hospitals-, forskningslaborant, 4402, Funktionær iøvrigt, Arkitektassistent, ingeniørassistent, 4403, Funktionær iøvrigt, Produktions- og bygningsteknikerassistent, 4404, Funktionær iøvrigt, Lodsassistent, 4405, Funktionær iøvrigt, Akvariebetjent, dyreklinikassistent, 4406, Funktionær iøvrigt, Plejer, sygehjælper, hospitalsfunktionær, 4407, Funktionær iøvrigt, Omsorgspersonale ved socialvæsen, 4408, Funktionær iøvrigt, Programmør, 4409, Funktionær iøvrigt, Marketingmedarbejder, økonomimedarbejder, 4411, Funktionær iøvrigt, Arkæologmedhjælper, translatørassistent, 4414, Funktionær iøvrigt, Beskæftiget ved kirkeligt arbejde, 4415, Funktionær iøvrigt, Biblioteksmedarbejder, museumsmedarbejder, 4419, Funktionær iøvrigt, Dekoratør, filmfotograf, sanger, 4431, Funktionær iøvrigt, Kontorpersonale, assistent, 4432, Funktionær iøvrigt, Regnskabsmedarbejder, bank-, sparekasseassist, 4433, Funktionær iøvrigt, Databehandlingspersonale, 4434, Funktionær iøvrigt, Trafik- og transportmedarbejder, 4439, Funktionær iøvrigt, Lager-og engroshandelspersonale, 4441, Funktionær iøvrigt, Butikspersonale, 4451, Funktionær iøvrigt, Hotel- og restaurationspersonale, 4452, Funktionær iøvrigt, Ejendomsfunktionær, pedel, betjent, 4453, Funktionær iøvrigt, Rednings-, toldpersonale, politi, 4459, Funktionær iøvrigt, Turistmedarbejder, 4461, Funktionær iøvrigt, Beskæftiget ved landbrug og gartneri, 4469, Funktionær iøvrigt, Beskæftiget ved dyreopdræt, fiskeri, skovbrug, 4470, Funktionær iøvrigt, Formand, 4474, Funktionær iøvrigt, Procesassistent, 4479, Funktionær iøvrigt, Tekstilassistent, 4483, Funktionær iøvrigt, Værktøjsassistent, 4485, Funktionær iøvrigt, Telefonassistent, 4486, Funktionær iøvrigt, Radio- og tv-teknikere, 4487, Funktionær iøvrigt, VVS-beregner, 4492, Funktionær iøvrigt, Trykkeriassistent, 4494, Funktionær iøvrigt, Klaverstemmer, 4495, Funktionær iøvrigt, Funktionærer ved anlægsarbejde, 4496, Funktionær iøvrigt, Maskinassistent, 4497, Funktionær iøvrigt, Transportfunktionær, 4498, Funktionær iøvrigt, Militær- og civilforsvarspersonale, 4499, Funktionær iøvrigt, Uoplyst, 4506, Faglært arbejder, Bandagist, optiker, tandtekniker, 4519, Faglært arbejder, Reklamefotograf, kunsthåndværker, 4533, Faglært arbejder, Databehandlingspersonale, 4551, Faglært arbejder, Hotel- og restaurationspersonale, 4552, Faglært arbejder, Skorstensfejer, 4559, Faglært arbejder, Frisør, 4561, Faglært arbejder, Beskæftiget ved landbrug og gartneri, 4570, Faglært arbejder, Tromlemester, 4572, Faglært arbejder, Jern- og metalværksarbejder, støberiarbejder, 4575, Faglært arbejder, Tekstilarbejder, 4576, Faglært arbejder, Garver, pelsbereder, 4577, Faglært arbejder, Arbejder i nærings-og nydelsesmiddelindustri, 4579, Faglært arbejder, Skrædder, buntmager, tilskærer, 4580, Faglært arbejder, Lædervare- og skotøjsarbejder, 4581, Faglært arbejder, Træindustriarbejder, værkstedssnedker, 4582, Faglært arbejder, Stenindustriarbejder, 4583, Faglært arbejder, Metalarbejder, 4584, Faglært arbejder, Maskinmontør, mekaniker, 4585, Faglært arbejder, Elektromekaniker, 4586, Faglært arbejder, Radio- og tv-tekniker, 4587, Faglært arbejder, Rør-, plade-, stålkonstruktionsarbejder, 4588, Faglært arbejder, Guld- og sølvvarearbejder, 4589, Faglært arbejder, Glas- og keramikarbejder, 4590, Faglært arbejder, Gummi- og plastindustriarbejder, 4592, Faglært arbejder, Sætter, trykker, bogbinder, 4593, Faglært arbejder, Maler, 4594, Faglært arbejder, Instrumentbygger, kurvemager, fabrikarbejder, 4595, Faglært arbejder, Murer, tømrer, anden bygningsarbejder, 4597, Faglært arbejder, Statsbanehåndværker, 4598, Faglært arbejder, Militær- og civilforsvarspersonale, 4599, Faglært arbejder, Uoplyst, 4601, Ikke faglært arbejder, Laboratoriemedhjælper, 4603, Ikke faglært arbejder, Prøvemedhjælper, 4604, Ikke faglært arbejder, Lodsmedhjælper, 4605, Ikke faglært arbejder, Dyrlægemedhjælper, 4606, Ikke faglært arbejder, Pleje- og hospitalspersonale, 4607, Ikke faglært arbejder, Omsorgspersonale ved socialvæsen, 4608, Ikke faglært arbejder, Projektmedhjælper, 4614, Ikke faglært arbejder, Diakonmedhjælper, 4615, Ikke faglært arbejder, Biblioteks-, museumsmedhjælper, 4619, Ikke faglært arbejder, Fotografmedhjælper, scenemedhjælper, 4632, Ikke faglært arbejder, Kassemedhjælper, 4633, Ikke faglært arbejder, Databehandlingspersonale, 4634, Ikke faglært arbejder, Trafik- og transportmedarbejder, 4639, Ikke faglært arbejder, Lager-og engroshandelspersonale, 4641, Ikke faglært arbejder, Butikspersonale, 4651, Ikke faglært arbejder, Hotel- og restaurationspersonale, hjemmehjælp, 4652, Ikke faglært arbejder, Pedel, rengøringspersonale, 4653, Ikke faglært arbejder, Portner, kontrollør, vagtpersonale, 4659, Ikke faglært arbejder, Frisørmedhjælper, servicemedhjælper, 4661, Ikke faglært arbejder, Beskæftiget ved landbrug og gartneri, 4669, Ikke faglært arbejder, Beskæftiget ved dyreopdræt, fiskeri, skovbrug, 4670, Ikke faglært arbejder, Vejmand, 4671, Ikke faglært arbejder, Minearbejder, stenbrudsarbejder, brøndgraver, 4672, Ikke faglært arbejder, Jern- og metalværksarbejder, støberiarbejder, 4673, Ikke faglært arbejder, Træ- og papirarbejder, 4674, Ikke faglært arbejder, Procesarbejder i kemisk industri, 4675, Ikke faglært arbejder, Tekstilarbejder, 4676, Ikke faglært arbejder, Garveriarbejder, 4677, Ikke faglært arbejder, Arbejder i nærings-og nydelsesmiddelindustri, 4679, Ikke faglært arbejder, Syerske, 4680, Ikke faglært arbejder, Lædervare- og skotøjsarbejder, 4681, Ikke faglært arbejder, Træindustriarbejder, 4682, Ikke faglært arbejder, Stenindustriarbejder, 4683, Ikke faglært arbejder, Metalarbejder, 4684, Ikke faglært arbejder, Montør- og mekanikermedhjælper, 4685, Ikke faglært arbejder, Elektromekanikermedhjælper, 4686, Ikke faglært arbejder, Filmoperatør, 4687, Ikke faglært arbejder, Rør-, plade-, stålkonstruktionsarbejder, 4688, Ikke faglært arbejder, Guld- og sølvvarearbejder, 4689, Ikke faglært arbejder, Glas- og keramikarbejder, 4690, Ikke faglært arbejder, Gummi- og plastindustriarbejder, 4691, Ikke faglært arbejder, Papirvarearbejder, 4692, Ikke faglært arbejder, Trykkeriarbejder, 4693, Ikke faglært arbejder, Malermedhjælper, 4694, Ikke faglært arbejder, Fabrikarbejder, 4695, Ikke faglært arbejder, Bygningsarbejder, 4696, Ikke faglært arbejder, Motorpasser, kedelpasser, 4697, Ikke faglært arbejder, Transportarbejder, 4698, Ikke faglært arbejder, Militær- og civilforsvarspersonale, 4699, Ikke faglært arbejder, Uoplyst, 4799, Lønmodtager uden nærmere angivelse, 5100, Ude af erhverv, uddannelsessøgende ( i 1992 har denne gruppe kodeværdien 5500), 5400, Pensionister, 5500, Ude af erhverv, øvrige i 1992 inkl. uddannelsessøgende

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nystgr

GF_KOM_KODE_1

Navn, GF_KOM_KODE_1 , Beskrivende navn, Firmaets hjemstedskommune , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode, der angiver kommune. Kommunekoden er knyttet til firmaets hjemstedsadresse. Koderne hentes i CPR's vejregister., Detaljeret beskrivelse, Firmastatistikken opgøres på firmaniveau. Derfor vil hjemstedsadressen altid være firmaets hovedsæde - også selvom der findes flere arbejdssteder. Variablen er udelukkende tilpasset firmastatistikken ved at sætte "GF" foran variabelnavnet. Koderne hentes i CPR's vejregister., Omfatter kun kommunekoder i Danmark. , Kommunekode svarer til folkeregisteradressen i CPR. , I CPR forekommer desuden Kommunekoder af rent administrativ karakter , Variablen GF_kom_kode_1 findes for perioden 1999-2000 og beskriver virksomhedens hjemkommune fordelt på kommunekoderne før kommunalreformen., Variablen GF_komkode_2 findes fra 1999 og frem og beskriver virksomhedens GF_komkode_2 fordelt på kommunekoderne efter kommunalreformen. Kommunekoder før 2007 er beregnet på baggrund af hovedsædets adresse, og medtaget for at muliggøre bedst mulige sammenligninger over tid., Med kommunalreformen pr. 1. jan. 2007 blev de 271 kommuner slået sammen til 98 nye storkommuner. For nogle af kommunerne gjaldt at de blev opsplittet og indgik i hver sin nye storkommune. Som konsekvens af dette har det været nødvendig at lægge de veje, der tidligere skilte ved kommunegrænsen men efter kommunesammenlægnngen indgik i samme kommune, sammen., Variablen er udgået. Se variabel Jur_bel_kom_kode. Nye kommunekoder er indført pr. 1. januar 2007, men tilbageregnet så det inkluderer fra 2001 og frem. , Populationer:, Alle reelt aktive firmaer i Danmark, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Et firma anses for at være reelt aktivt, når det har ansatte, der leverer, hvad der samlet svarer til mindst et halvt fuldtidsårsværk. , Værdisæt, D120105.TXT_GF_KOM_KODE_1 - Firmaets hjemstedskommune, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 101, 01-01-1900, 147, 01-01-1900, 151, 01-01-1900, 153, 01-01-1900, 155, 01-01-1900, 157, 01-01-1900, 159, 01-01-1900, 161, 01-01-1900, 163, 01-01-1900, 165, 01-01-1900, 167, 01-01-1900, 169, 01-01-1900, 31-12-2006, 169, 01-01-2007, 171, 01-01-1900, 31-12-2006, 173, 01-01-1900, 31-12-2006, 173, 01-01-2007, 175, 01-01-1900, 181, 01-01-1900, 31-12-2006, 183, 01-01-1900, 185, 01-01-1900, 187, 01-01-1900, 189, 01-01-1900, 31-12-2006, 190, 01-01-2007, 201, 01-01-1900, 205, 01-01-1900, 31-12-2006, 207, 01-01-1900, 31-12-2006, 208, 01-01-1900, 31-12-2006, 209, 01-01-1900, 31-12-2006, 210, 01-01-2007, 211, 01-01-1900, 31-12-2006, 213, 01-01-1900, 31-12-2006, 215, 01-01-1900, 31-12-2006, 217, 01-01-1900, 219, 01-01-1900, 221, 01-01-1900, 31-12-2006, 223, 01-01-1900, 225, 01-01-1900, 31-12-2006, 227, 01-01-1900, 31-12-2006, 229, 01-01-1900, 31-12-2006, 230, 01-01-2007, 231, 01-01-1900, 31-12-2006, 233, 01-01-1900, 31-12-2006, 235, 01-01-1900, 31-12-2006, 237, 01-01-1900, 31-12-2006, 240, 01-01-2007, 250, 01-01-2007, 251, 01-01-1900, 31-12-2006, 253, 01-01-1900, 255, 01-01-1900, 31-12-2006, 257, 01-01-1900, 31-12-2006, 259, 01-01-1900, 260, 01-01-2007, 261, 01-01-1900, 31-12-2006, 263, 01-01-1900, 31-12-2006, 265, 01-01-1900, 267, 01-01-1900, 31-12-2006, 269, 01-01-1900, 270, 01-01-2007, 271, 01-01-1900, 31-12-2006, 301, 01-01-1900, 31-12-2006, 303, 01-01-1900, 31-12-2006, 305, 01-01-1900, 31-12-2006, 306, 01-01-2007, 307, 01-01-1900, 31-12-2006, 309, 01-01-1900, 31-12-2006, 311, 01-01-1900, 31-12-2006, 313, 01-01-1900, 31-12-2006, 315, 01-01-1900, 31-12-2006, 316, 01-01-2007, 317, 01-01-1900, 31-12-2006, 319, 01-01-1900, 31-12-2006, 320, 01-01-2007, 321, 01-01-1900, 31-12-2006, 323, 01-01-1900, 31-12-2006, 325, 01-01-1900, 31-12-2006, 326, 01-01-2007, 327, 01-01-1900, 31-12-2006, 329, 01-01-1900, 330, 01-01-2007, 331, 01-01-1900, 31-12-2006, 333, 01-01-1900, 31-12-2006, 335, 01-01-1900, 31-12-2006, 336, 01-01-2007, 337, 01-01-1900, 31-12-2006, 339, 01-01-1900, 31-12-2006, 340, 01-01-2007, 341, 01-01-1900, 31-12-2006, 343, 01-01-1900, 31-12-2006, 345, 01-01-1900, 31-12-2006, 350, 01-01-2007, 351, 01-01-1900, 31-12-2006, 353, 01-01-1900, 31-12-2006, 355, 01-01-1900, 31-12-2006, 357, 01-01-1900, 31-12-2006, 359, 01-01-1900, 31-12-2006, 360, 01-01-2007, 361, 01-01-1900, 31-12-2006, 363, 01-01-1900, 31-12-2006, 365, 01-01-1900, 31-12-2006, 367, 01-01-1900, 31-12-2006, 369, 01-01-1900, 31-12-2006, 370, 01-01-2007, 371, 01-01-1900, 31-12-2006, 373, 01-01-1900, 31-12-2006, 375, 01-01-1900, 31-12-2006, 376, 01-01-2007, 377, 01-01-1900, 31-12-2006, 379, 01-01-1900, 31-12-2006, 381, 01-01-1900, 31-12-2006, 383, 01-01-1900, 31-12-2006, 385, 01-01-1900, 31-12-2006, 387, 01-01-1900, 31-12-2006, 389, 01-01-1900, 31-12-2006, 390, 01-01-2007, 391, 01-01-1900, 31-12-2006, 393, 01-01-1900, 31-12-2006, 395, 01-01-1900, 31-12-2006, 397, 01-01-1900, 31-12-2006, 400, 01-01-2003, 31-12-2006, 400, 01-01-2007, 401, 01-01-1900, 31-12-2002, 403, 01-01-1900, 31-12-2002, 405, 01-01-1900, 31-12-2002, 407, 01-01-1900, 31-12-2002, 409, 01-01-1900, 31-12-2002, 410, 01-01-2007, 411, 01-01-1900, 420, 01-01-2007, 421, 01-01-1900, 31-12-2006, 423, 01-01-1900, 31-12-2006, 425, 01-01-1900, 31-12-2006, 427, 01-01-1900, 31-12-2006, 429, 01-01-1900, 31-12-2006, 430, 01-01-2007, 431, 01-01-1900, 31-12-2006, 433, 01-01-1900, 31-12-2006, 435, 01-01-1900, 31-12-2006, 437, 01-01-1900, 31-12-2006, 439, 01-01-1900, 31-12-2006, 440, 01-01-2007, 441, 01-01-1900, 31-12-2006, 443, 01-01-1900, 31-12-2005, 445, 01-01-1900, 31-12-2006, 447, 01-01-1900, 31-12-2006, 449, 01-01-1900, 31-12-2006, 450, 01-01-2007, 451, 01-01-1900, 31-12-2006, 461, 01-01-1900, 471, 01-01-1900, 31-12-2006, 473, 01-01-1900, 31-12-2006, 475, 01-01-1900, 31-12-2006, 477, 01-01-1900, 31-12-2006, 479, 01-01-1900, 480, 01-01-2007, 481, 01-01-1900, 31-12-2006, 482, 01-01-2007, 483, 01-01-1900, 31-12-2006, 485, 01-01-1900, 31-12-2006, 487, 01-01-1900, 31-12-2006, 489, 01-01-1900, 31-12-2006, 491, 01-01-1900, 31-12-2006, 492, 01-01-2006, 493, 01-01-1900, 31-12-2005, 495, 01-01-1900, 31-12-2006, 497, 01-01-1900, 31-12-2006, 499, 01-01-1900, 31-12-2006, 501, 01-01-1900, 31-12-2006, 503, 01-01-1900, 31-12-2006, 505, 01-01-1900, 31-12-2006, 507, 01-01-1900, 31-12-2006, 509, 01-01-1900, 31-12-2006, 510, 01-01-2007, 511, 01-01-1900, 31-12-2006, 513, 01-01-1900, 31-12-2006, 515, 01-01-1900, 31-12-2006, 517, 01-01-1900, 31-12-2006, 519, 01-01-1900, 31-12-2006, 521, 01-01-1900, 31-12-2006, 523, 01-01-1900, 31-12-2006, 525, 01-01-1900, 31-12-2006, 527, 01-01-1900, 31-12-2006, 529, 01-01-1900, 31-12-2006, 530, 01-01-2007, 531, 01-01-1900, 31-12-2006, 533, 01-01-1900, 31-12-2006, 535, 01-01-1900, 31-12-2006, 537, 01-01-1900, 31-12-2006, 539, 01-01-1900, 31-12-2006, 540, 01-01-2007, 541, 01-01-1900, 31-12-2006, 543, 01-01-1900, 31-12-2006, 545, 01-01-1900, 31-12-2006, 550, 01-01-2007, 551, 01-01-1900, 31-12-2006, 553, 01-01-1900, 31-12-2006, 555, 01-01-1900, 31-12-2006, 557, 01-01-1900, 31-12-2006, 559, 01-01-1900, 31-12-2006, 561, 01-01-1900, 563, 01-01-1900, 565, 01-01-1900, 31-12-2006, 567, 01-01-1900, 31-12-2006, 569, 01-01-1900, 31-12-2006, 571, 01-01-1900, 31-12-2006, 573, 01-01-1900, 575, 01-01-1900, 577, 01-01-1900, 31-12-2006, 580, 01-01-2007, 601, 01-01-1900, 31-12-2006, 603, 01-01-1900, 31-12-2006, 605, 01-01-1900, 31-12-2006, 607, 01-01-1900, 609, 01-01-1900, 31-12-2006, 611, 01-01-1900, 31-12-2006, 613, 01-01-1900, 31-12-2006, 615, 01-01-1900, 617, 01-01-1900, 31-12-2006, 619, 01-01-1900, 31-12-2006, 621, 01-01-1900, 623, 01-01-1900, 31-12-2006, 625, 01-01-1900, 31-12-2006, 627, 01-01-1900, 31-12-2006, 629, 01-01-1900, 31-12-2006, 630, 01-01-2007, 631, 01-01-1900, 31-12-2006, 651, 01-01-1900, 31-12-2006, 653, 01-01-1900, 31-12-2006, 655, 01-01-1900, 31-12-2006, 657, 01-01-1900, 659, 01-01-1900, 31-12-2006, 661, 01-01-1900, 663, 01-01-1900, 31-12-2006, 665, 01-01-1900, 667, 01-01-1900, 31-12-2006, 669, 01-01-1900, 31-12-2006, 671, 01-01-1900, 673, 01-01-1900, 31-12-2006, 675, 01-01-1900, 31-12-2006, 677, 01-01-1900, 31-12-2006, 679, 01-01-1900, 31-12-2006, 681, 01-01-1900, 31-12-2006, 683, 01-01-1900, 31-12-2006, 685, 01-01-1900, 31-12-2006, 701, 01-01-1900, 31-12-2006, 703, 01-01-1900, 31-12-2006, 705, 01-01-1900, 31-12-2006, 706, 01-01-2007, 707, 01-01-1900, 31-12-2006, 707, 01-01-2007, 709, 01-01-1900, 31-12-2006, 710, 01-01-2007, 711, 01-01-1900, 31-12-2006, 713, 01-01-1900, 31-12-2006, 715, 01-01-1900, 31-12-2006, 717, 01-01-1900, 31-12-2006, 719, 01-01-1900, 31-12-2006, 721, 01-01-1900, 31-12-2006, 723, 01-01-1900, 31-12-2006, 725, 01-01-1900, 31-12-2006, 727, 01-01-1900, 729, 01-01-1900, 31-12-2006, 730, 01-01-2007, 731, 01-01-1900, 31-12-2006, 733, 01-01-1900, 31-12-2006, 735, 01-01-1900, 31-12-2006, 737, 01-01-1900, 31-12-2006, 739, 01-01-1900, 31-12-2006, 740, 01-01-2007, 741, 01-01-1900, 743, 01-01-1900, 31-12-2006, 745, 01-01-1900, 31-12-2006, 746, 01-01-2007, 747, 01-01-1900, 31-12-2006, 749, 01-01-1900, 31-12-2006, 751, 01-01-1900, 756, 01-01-2007, 760, 01-01-2007, 761, 01-01-1900, 31-12-2006, 763, 01-01-1900, 31-12-2006, 765, 01-01-1900, 31-12-2006, 766, 01-01-2007, 767, 01-01-1900, 31-12-2006, 769, 01-01-1900, 31-12-2006, 771, 01-01-1900, 31-12-2006, 773, 01-01-1900, 775, 01-01-1900, 31-12-2006, 777, 01-01-1900, 31-12-2006, 779, 01-01-1900, 781, 01-01-1900, 31-12-2006, 783, 01-01-1900, 31-12-2006, 785, 01-01-1900, 31-12-2006, 787, 01-01-1900, 789, 01-01-1900, 31-12-2006, 791, 01-01-1900, 793, 01-01-1900, 31-12-2006, 801, 01-01-1900, 31-12-2006, 803, 01-01-1900, 31-12-2006, 805, 01-01-1900, 31-12-2006, 807, 01-01-1900, 31-12-2006, 809, 01-01-1900, 31-12-2006, 810, 01-01-2007, 811, 01-01-1900, 31-12-2006, 813, 01-01-1900, 815, 01-01-1900, 31-12-2006, 817, 01-01-1900, 31-12-2006, 819, 01-01-1900, 31-12-2006, 820, 01-01-2007, 821, 01-01-1900, 31-12-2006, 823, 01-01-1900, 31-12-2006, 825, 01-01-1900, 827, 01-01-1900, 31-12-2006, 829, 01-01-1900, 31-12-2006, 831, 01-01-1900, 31-12-2006, 833, 01-01-1900, 31-12-2006, 835, 01-01-1900, 31-12-2006, 837, 01-01-1900, 31-12-2006, 839, 01-01-1900, 31-12-2006, 840, 01-01-2007, 841, 01-01-1900, 31-12-2006, 843, 01-01-1900, 31-12-2006, 845, 01-01-1900, 31-12-2006, 846, 01-01-2007, 847, 01-01-1900, 31-12-2006, 849, 01-01-1900, 31-12-2006, 849, 01-01-2007, 851, 01-01-1900, 31-12-2006, 851, 01-01-2007, 860, 01-01-2007, 861, 01-01-1900, 31-12-2006, 901, 01-01-1900, 903, 01-01-1900, 905, 01-01-1900, 907, 01-01-1900, 909, 01-01-1900, 911, 01-01-1900, 913, 01-01-1900, 915, 01-01-1900, 917, 01-01-1900, 919, 01-01-1900, 921, 01-01-1900, 923, 01-01-1900, 925, 01-01-1900, 927, 01-01-1900, 929, 01-01-1900, 941, 01-01-1900, 951, 01-01-1900, 953, 01-01-1900, 961, 01-01-1900, 999, 01-01-1900, 11, 01-01-1900, 12, 01-01-1900, 10, 01-01-1900, 19, 01-01-1900

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-kom-kode-1

ARBSTIL

Navn, ARBSTIL , Beskrivende navn, Arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1993, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen "arbejdsstilling" (ARBSTIL_KODE) bestemmer befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra internationale retningslinier for arbejdsmarkedsstatistik anbefalet af International Labour Organisation (ILO). Tællingsenheden i statistikken er personen. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november året før. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes, i denne sammenhæng, således den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008., Variablen til opgørelse af den primære arbejdsmarkedstilknytning kaldes ARBSTIL i perioden 1980-1993, NYARB i perioden 1994-1995 og SOCSTIL i perioden 1996-2008. Variablen ændrer navn fra ARBSTIL til NYARB, fordi der indføres en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken i 1994. I 1996 ændrer variablen navn til SOCSTIL, fordi underopdelingen af lønmodtagerne ændres., Variablen muliggør en opdeling af befolkningens primære status i tre overordnede kategorier (når variablen NOVPRIO=1 (novemberprioritering)): , 1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135) , 2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200) , 3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400), Overordnet er disse tre grupper opgjort efter samme metode i perioden 1980-2001, 2002-2007 og 2008 og frem. Imellem 2001 og 2002 er der et databrud i statistikken, der i alt betyder, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500. Databruddet betyder især, at antallet af selvstændige bliver mindre. I 2008 er der et databrud i statistikken fordi statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det betyder, at vurderingen af, hvornår lønmodtagerjobbet rent faktisk er aktivt, bliver væsentligt mere sikker. Antallet af lønmodtagere (og dermed også antallet af beskæftigede og arbejdsstyrken) falder som følge af overgangen til eIndkomst. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af overgangen til eIndkomst. I 2008 overgår statistikken ligeledes til at anvende statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse som det primære datagrundlag for personer uden for arbejdsstyrken., De beskæftigede kan underopdeles i henholdsvis: , 1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118) , 2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120) , 3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135) , Lønmodtagerne kan underopdeles i forskellige grupper over tid. Fra og med 1996 kan lønmodtagerne opdeles efter færdighedsniveau på baggrund af deres arbejdsfunktion (variablen DISCO), der er den danske variant af den internationale klassifikation ISCO. I perioden 1980-1995 kan lønmodtagerne opdeles på baggrund af deres fagkode, hvor den overordnede opdeling angiver, om personen er funktionær eller arbejder. , Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodtagere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. , Detaljeret beskrivelse, Variablen "arbejdsstilling" (ARBSTIL_KODE) angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællingsenheden i statistikken er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bruttobestande (tilknytninger til arbejdsmarkedet), den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bruttobestand, bestemmes den primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra et sæt prioriteringsregler. Prioriteringsreglerne er fastlagt, således at de i videst muligt omfang følger ILO-retningslinierne. ILO-retningslinierne foreskriver, at beskæftigelse skal vægtes højere end ledighed. Prioriteringsrækkefølgen er kun ændret en smule over årene og fremgår af Statistiske Efterretninger (serien Arbejdsmarked), der udkommer årligt. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes således, i denne sammenhæng, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008., Variablen "arbejdsstilling" har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hedder variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hedder variablen NYARB og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL. Ændringerne i navngivningen skyldes ikke databrud i statistikken, men derimod ændringer i variablens detaljeringsgrad. I 1994 blev der således indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen. , Overordnet deler variablen "socioøkonomisk status" befolkningen op i tre hovedgrupper, henholdsvis: , 1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135) , 2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200) , 3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400), Beskæftigede og arbejdsløse udgør arbejdsstyrken. Den øvrige del af befolkningen er uden for arbejdsstyrken., Befolkningen er henført til en af de tre hovedgrupper efter samme metode i perioden 1980-2001. I 2002 er der et databrud i statistikken, der bevirker, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500 som følge af databruddet. Databruddet var nødvendigt, fordi forandringer på arbejdsmarkedet samt nye datakilder gjorde det hensigtsmæssigt at foretage ændringer i statistikken. , De fire væsentligste ændringer i 2002 er: , 1. Der bliver strammet op på kravene til aktivitet (målt ved overskud/underskud) for at tælle med som selvstændig, 2. For lønmodtagere i den offentlige sektor bliver lønstatistikken introduceret som supplerende kilde til opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning ultimo november. , 3. Efterlønsmodtagere der samtidig er beskæftigede bliver klassificeret som beskæftigede. , 4. En person, der ikke med sikkerhed er lønmodtager på referencetidspunktet, bliver ikke længere opgjort som lønmodtager i tilfælde, hvor personen ikke er fuldt arbejdsløs og samtidig er aktiveret i en foranstaltning uden løn. , Databruddet i 2002 påvirker den relative størrelse af de tre grupper og betyder, at; , - antallet af selvstændige falder med ca. 10.000, hvor nogle af de selvstændige i stedet bliver klassificeret som lønmodtager. , - antallet af lønmodtagere falder med ca. 7.500, hvor det især er beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service, der falder. , I 2004 er der et mindre databrud i statistikken, der berører de selvstændige. I RAS-statistikken består de selvstændige af fire undergrupper, henholdsvis: , - arbejdsgivere , - momsbetalere , - arbejdsløshedsforsikrede selvstændige , - øvrige selvstændige , Fra 2004 anvendes der oplysninger fra erhvervsregistret til at identificere selvstændige, der er lønsumsafgiftspligtige, men ikke momspligtige. Det bevirker, at antallet af momsbetalere stiger, mens antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige falder næsten tilsvarende. Databruddet berører derfor ikke antallet af selvstændige, men fordelingen af selvstændige på momsbetalere, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Anvendelsen af erhvervsregistret til at identificere og brancheplacere lønsumsafgiftspligtige selvstændige, der ikke er momspligtige, øger kvaliteten af brancheplaceringen væsentligt. Det ses tydeligt i nogle - ikke momspligtige - brancher. Eksempelvis øges antallet af selvstændige fodplejere markant. , I 2008 er der et større brud i statistikken som følge af, at statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det hidtidige datagrundlag har været det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, at lønmodtageren var beskæftiget hele året, eller hvis dette ikke var tilfældet angive fra- og til-datoer for ansættelsesforholdets varighed. Danmarks Statistik er dog af den formodning, at helårsmarkeringen nok er blevet brugt i for mange tilfælde. EIndkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af overgangen til eIndkomst. I 2008 er der anvendt en årsversion af eIndkomstregistret, der er dannet af SKAT ved en summation af de månedlige indberetninger for året. Ved de fremtidige offentliggørelser vil den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik blive direkte baseret på de månedlige indberetninger til eIndkomst., Til opgørelsen af personer uden for arbejdsstyrken blev der før 2008 anvendt oplysninger fra mange forskellige statistikregistre. En del af disse statistikregistre blev efterfølgende samlet i statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Inden for rammerne af dette statistiksystem foregår der en tværgående databehandling, hvilket betyder, at kvaliteten af disse oplysninger er bedre end hidtil., Tidligere har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der kunne blive klassificeret som lønmodtagere. Dette krav var indført, fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret, og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag er kravet til årslønnen reduceret. Fra 2008 skal en lønmodtager blot som minimum have en løn, der svarer til fire timers beskæftigelse til garantiløn i løbet af året for at kunne blive klassificeret som lønmodtager ultimo november., Personer der har en årsløn der svarer til fire timers beskæftigelse bliver fra 2008 opgjort som beskæftigede ultimo november, såfremt de er beskæftigede ifølge periodeangivelserne i eIndkomstregistret, eller såfremt der er indbetalt ATP i året, der svarer til maksimum beløbet for den givne ATP-sats. Når en person har flere job som lønmodtager ultimo november, er der foretaget en prioritering mellem jobbene ud fra enten årlige oplysninger (fra SKAT's årlige eIndkomstregister) eller de månedlige oplysninger fra det månedlige eIndkomstregister., Ændringerne i datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen bevirker, at beskæftigelsesniveauet for lønmodtagere bliver lavere. Strukturelt ses påvirkningen af databruddet især for de yngre aldersgrupper, dvs. de 18-29-årige, som har faldende beskæftigelsesfrekvenser. Personer i denne aldersgruppe har ofte job, der ligger drypvis hen over året. Netop denne gruppe må antages at have været særligt udsat for tendensen til, at arbejdsgiveren har indberettet, at personen var ansat hele året, selvom det ikke nødvendigvis var tilfældet. For de helt unge aldersgrupper er der derimod en stigning i beskæftigelsesfrekvenserne. Årsagen hertil er, at kravet om en summeret løn på minimum ca. 10.000 kr. ikke længere er gældende. Herudover falder beskæftigelsen i vikarbranchen markant. Dette kan ligeledes forklares med, at de månedlige indberetninger giver et øget kvalitet m.h.t. periodiseringen af de enkelte ansættelsesforhold., De beskæftigede kan underopdeles i grupperne: , 1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118) , 2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120) , 3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135), Yderligere information om selvstændige , Fra 1999 indhentes der oplysninger fra a-kassen ASE, der anvendes til en bedre brancheplacering af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. , Fra 2008 udgår gruppen af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige af statistikken. Antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige var i forvejen beskedent. I 2007 var der således kun 2.897 arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. Analyser viste, at de arbejdsløshedsforsikrede selvstændige i mange tilfælde var tidligere momsbetalere, der ikke længere var selvstændige. Det var derfor mere retvisende at lade dem udgå af statistikken., Yderligere information om lønmodtagere , Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i perioden 1980 til 2007 på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2008 overgår statistikken til at anvende de månedlige eIndkomst indberetninger som datagrundlag og dermed øges kvaliteten af oplysningerne om ansættelsesperioderne., Underopdeling af lønmodtagere , Underopdelingen af lønmodtagerne ændres i 1996. Før 1996 er lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode i grupperne: funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion (variablen DISCO) i grupperne: topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. , Arbejdsfunktion for lønmodtagere 1996- , Indtil 2003 blev oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere udelukkende hentet fra arbejdsklassifikationsmodulet. I arbejdsklassifikationsmodulet relaterer arbejdsfunktionen sig til det vigtigste job i årets løb. Arbejdsklassifikationsmodulet anven-der i første omgang DISCO-koden i lønstatistikken. Når der ikke findes en indberettet DISCO-kode i lønstatistikken bestemmes DISCO-koden ofte ved hjælp af andre oplysninger i arbejdsklassifikationsmodulet. Over tid sker der ændringer i måden, dette gøres på. Fra 2001 ophører arbejdsklassifikationsmodulet med at anvende oplysningerne fra CPR-registret om arbejdsstilling. Endvidere bliver oplysningen om a-kassemedlemskab i stadigt mindre omfang anvendt som grundlag for kodningen af arbejdsfunktion fra 2003 og frem. Samlet betyder disse ændringer, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse af arbejdsfunktionen stiger frem til 2007. , Fra 2003 sker der, i RAS, en direkte kobling mellem DISCO-koden i lønstatistikkens slutregister til beskæftigelsen ultimo november. Tidligere var DISCO-koden, der kom fra arbejdsklassifikationsmodulet udelukkende relateret til lønmodtagerens vigtig-ste job i årets løb. Dermed kunne der være uoverensstemmelse mellem arbejdsfunktionen og beskæftigelsen i november. , Fra 2008 anvendes lønstatistikkens inddata i stedet for lønstatistikkens slutregister. Valideringsarbejdet i lønstatistikken betyder i praksis bl.a., at en del indberetninger kasseres. I mange tilfælde har disse indberetninger dog gyldige disco-koder og kan der-for anvendes i beskæftigelsesstatistikken. Overgangen til at anvende lønstatistikkens inddata betyder, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse (dvs. med uoplyst arbejdsfunktion) falder markant., Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodta-gere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. , Underopdeling af personer uden for arbejdsstyrken , Kategorien "personer uden for arbejdsstyrken" er opdelt i følgende underkategorier i perioden nov. 1980-1989: , 1. Efterlønsmodtagere , 2. Pensionister , 3. Børn og unge , 4. Uddannelsessøgende , 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken , Hvis der sammenholdes med uddannelsesstatistikken vil der være nogle forskelle fordi oplysningen om, hvilke personer der er i gang med en uddannelse/er uddannelsessøgende er ændret i uddannelsesstatistikken siden offentliggørelsestidspunktet for RAS. Derfor vil der være nogle uddannelsessøgende, der ikke er registreret som værende i gang med en uddannelse ifølge de ændrede og mere aktuelle oplysninger i uddannelsesstatistikken. , I perioden 1990-1993 er kategorierne 3-5 (børn og unge, uddannelsessøgende og øvrige uden for arbejdsstyrken) samlet i én kategori, der hedder "øvrige uden for arbejdsstyrken". , Fra 1994 og frem sker der en yderligere underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken. Ændringen skyldes øgede brugerbehov for mere detaljerede oplysninger om personer uden for arbejdsstyrken, bl.a. foranlediget af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Overordnet kan grupper uden for arbejdsstyrken aggregeres til følgende fire grupper i hele perioden: , 1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335) , 2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325), 3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331) , 4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400) , Den detaljerede underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken er ikke publiceret af Danmarks Statistik for 1994 og 1995. , Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper: , 1. Beskæftigelse uden løn , 2. Uddannelsesforanstaltninger/ fra 2007 vejledning og opkvalificering , 3. Uoplyst aktivering (udgår i 2000), 4. Særlig/anden aktivering (udgår i 2007), 5. Integrationsuddannelse (tilkommer i 2001), 6. Arbejdsmarkedsorlov , 7. Barselsdagpenge , 8. Sygedagpenge , 9. Revalidering , 10. Modtagere af ledighedsydelse (tilkommer i 2003), 11. Aktivering ifølge kontanthjælpsstatistikken (tilkommer i 2003 og udgår i 2008), 12. Delvist ledige (tilkommer i 2008), Undergruppe 1-6 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstalt-ninger og består af personer uden for arbejdsstyrken (både forsikrede og ikke-forsikrede), der er i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning eller på arbejdsmarkedsorlov ultimo november. Kategoriseringen af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger følger generelt kategoriseringen i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I øvrigt henvises til excel-arket socstil_foranst.xls, der indeholder en oversigt over, hvilke foranstaltninger der indgår i de seks grupper. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 6. Fra 2002 er det ikke længere et krav., Undergrupperne 7-8 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra sygedagpengeudbetalingsregistret. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 7-8. Fra 2002 er det ikke længere et krav., Undergruppe 9 består af personer, der modtager en revalideringsydelse i november. Revalideringsydelse kan være en almindelig revalideringsydelse, revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering eller forrevalidering. , Undergruppe 10 består af modtagere af ledighedsydelse i november. Det blev allerede muligt at modtage ledighedsydelse i 2000, men gruppen er først indført i statistikken fra 2003. , Undergruppe 11 består af personer, der er aktiverede ifølge kontanthjælpstatistikken. Personerne indgår ikke i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på referencetidspunktet ultimo november. Statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og kontanthjælpsstatistikken er ikke harmoniserede, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem, hvorledes en given person optræder i de to statistikker. Gruppe 11 er indført fra 2003. , Grupperingen af undergrupperne 9-11 følger grupperingen i statistikken "Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik". , Fra 2008 er oplysninger for undergrupperne 1-11 udelukkende baseret på statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse., Undergruppe 12 består af personer, der er delvist ledige i referenceugen ifølge statistikken for personer uden ordinær beskæfti-gelse., Personer i tilbagetrækning fra arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper; , 1. Modtagere af efterløn , 2. Modtagere af overgangsydelse (udgår i 2007) , 3. Modtagere af flexydelse (tilkommer i 2008), Indtil 2002 blev modtagere af efterløn og overgangsydelse klassificeret som værende uden for arbejdsstyrken, uanset om de arbejdede ved siden af. Årsagen hertil var, at antallet af beskæftigede ellers ville blive for højt grundet de lidt usikre dateringer af ansættelsesperioderne. Fra 2002 anvendes der oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens RAM-register, der muliggør en mere nøjagtig vurdering af, om personen er beskæftiget. Derfor vil efterlønsmodtagere der arbejder ved siden af blive opgjort som beskæftigede fra 2002 og frem., Før 1997 anvendtes oplysninger fra arbejdsklassifikationsmodulet til at afgrænse personer, der modtager efterløn eller overgangsydelse. Fra 1997 og frem anvendes oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, hvilket betyder, at der sker mere præcis bestemmelse af tilbagetrækning fra arbejdsstyrken på referencetidspunktet. , Kilden til gruppen der modtagere flexydelse er statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse., Gruppen af pensionister kan opdeles i følgende undergrupper: , 1. Alderspensionister , 2. Førtidspensionister , 3. Modtagere af tjenestemandspension/modtagere af anden pension , Alders- og førtidspensionister består af personer, der modtager folke- hhv. førtidspension (inkl. pensioner fra ATP). Aldersgrænsen mellem førtids- og alderspension går indtil 2004 ved 67 år. Pr. 1. juli 2004 nedsættes pensionsalderen til 65 år for personer der fylder 65 år efter denne dato. Derfor kan 65-årige både være førtids- og alderspensionister i 2004. I 2005 gælder det samme for 66-årige. Fra 2007 er alle fra 65 år opgjort som alderspensionister givet at de ikke er i beskæftigelse. , Modtagere af anden pension/tjenestemandspension består fra og med 2004 af personer, som ifølge indkomststatistikregistret modtog tjenestemandspension, pensionsudbetalinger fra pensionskasse, pengeinstitut, forsikringsselskab, privat pensionsord-ning inkl. arbejdsgiveradministrerede, pension fra udlandet og pension fra en tidligere arbejdsgiver i årets løb. Indtil 2003 bestod gruppen kun af modtagere af tjenestemandspension. Det betyder, at antallet stiger fra 2003 til 2004., Gruppen "andre uden for arbejdsstyrken" kan opdeles i følgende undergrupper; , 1. Kontanthjælpsmodtagere, 2. Modtagere af introduktionsydelse (tilkommer i 2001), 3. Børn og unge , 4. Personer under uddannelse , 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken , Før 2008 er datakilden til (ikke arbejdsmarkedsparate) kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse kontanthjælpsstatistikregistret. Fra 2008 bliver datakilden statikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Børn og unge er dannet på baggrund af alderen ultimo november. Personer under uddannelse består af personer, der er i gang med en ordinær uddannelse ifølge uddannelsesstatistikregistret. Gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er en restgruppe, som det ikke er muligt at finde arbejdsmarkedsrelevante informationer om., Den sekundære og tertiære/ikke-novemberrelaterede tilknytning til arbejdsmarkedet, De beskæftigedes eventuelle sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager kan identificeres via NOVPRIO=2 (novemberpriotering) og SOCSTIL=139. Job som lønmodtager, der ikke relaterer sig til ultimo november, eller som er det tertiæ-re job ultimo november har NOVPRIO=3 eller NOVPRIO=9 (novemberprioritering) og SOCSTIL=138., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, ARBSTIL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/arbstil

AFG_AFGTYP3

Navn, AFG_AFGTYP3 , Beskrivende navn, Afgørelsens eller sanktionens type (DS) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dom eller anden strafferetlig afgørelse., Variablen er dannet af Danmarks Statistik ud fra Rigspolitiets indberettede afgørelsestype (se AFG_AFGTYPKO)., Detaljeret beskrivelse, Dom eller andet ved strafferetlig afgørelse af lovovertrædelse., Variablen tager udgangspunkt i Rigspolitiets indberettede afgørelsestype (se AFG_AFGTYPKO). Ud over denne inddrages oplysninger om straffens længde (AFG_UBSTRFLG og AFG_BSTRFLGD), bødebeløb (AFG_BOEDEBLB), frakendelseskode (AFG_FRAKKOD), anden strafkode (AFG_ANDSTRFK), anden straftekst (AFG_ANDSTRTE) og arten af den ubetingede/betingede straf (AFG_UBSTRFKO/AFG_BSTRFKOD) i dannelsen af variablen., Ubetingede/betingede domme (frihedsstraffe):, Faldet i afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 111 (ubetingede domme) fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især færre afgørelser med AFG_AFGER9 (gerningskode) = 222080210 (motorførere m/høj promille) og 221080131 (motorfører m/høj promille u/personskade). Der sker en tilsvarende stigning i antallet af betingede domme for de pågældende lovovertrædelser i de samme år., Det skal ses i sammenhæng med en ændring af straffeloven (§ 57) fra 1.7.2000. Fra denne dato blev der indført mulighed for - som alternativ til en ubetinget dom - at idømme personer, der er fundet skyldige for spiritus- eller promillekørsel, en betinget dom. Den betingede dom kunne kun gives med samtidig vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholbehandling eller samfundstjeneste. , Fra og med 2007 kan der idømmes en ubetinget frihedsstraf i en udeblivelsessag. Disse kan identificeres ved AFG_ANDSTRKO (anden strafkode) = 0U8., Samfundstjeneste:, Samfundstjeneste blev - efter flere år som forsøgsordning - gjort til en permanent ordning i 1992. En samfundstjenestedom indebærer, at den dømte skal udføre ulønnet, samfundsnyttigt arbejde i et nærmere fastsat antal timer. Samfundstjeneste anvendes sædvanligvis som et alternativ til en fængselsstraf på op til et år. Antallet af afgørelser, hvor samfundstjeneste indgår som en del af sanktionen, har været stigende gennem årene, jf. AFG_AFGTYP3 = 113, 117, 122 og 124., Afgørelser, der består af en ubetinget dom sammen med samfundstjeneste (AFG_AFGTYP3 = 117) er faktisk ikke en mulighed i loven. Ved opslag i Kriminalregistret hos Rigspolitiet er det konstateret, at de pågældende afgørelser er ændret til betingede domme, efter udtrækket er foretaget til Danmarks Statistik. De har altså i første omgang været registreret forkert i Kriminalregistret. Fra og med statistkåret 2012 har Danmarks Statistik ændret afgørelsestypen til enten 122 eller 124 afhængig af, om der var angivet et bødebeløb., Stigningen i betinget dom og samfundstjeneste (AFG_AFGTYP3 = 122) fra 2014 til 2015 skal ses i sammenhæng med lov nr. 152 af 18. februar 2015, der øgede anvendelsen af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel., Bøder:, Stigningen i bødeafgørelser vedrører især flere bødeforlæg (AFG_AFGTYP3 = 214). , Stigningen på ca. 60.000 bødeforlæg fra 1980 til 1994 omfatter for en stor dels vedkommende flere afgørelser for overtrædelse af færdselsloven, herunder for ikke at efterkomme anvisninger og for overtrædelse af hastighedsbestemmelser. Stigningen i første halvdel af 1990'erne skyldes, at langt flere hastighedsovertrædelser er indgået i Rigspolitiets centrale kriminalregister. Den store forøgelse af de registrerede hastighedsovertrædelser skyldes en lovændring pr. 1. maj 1992, der forhøjer bødetaksterne for de trafikfarlige forseelser, jf. lov nr. 283 af 29. april 1992. Flere hastighedsovertrædelser bliver efter lovændringen afgjort med bøder, der skal registreres, dvs. bøder på 1.000 kr. og derover., Den kraftige stigning i bødeforlæg fra 2002 til 2005 vedrører også primært flere afgørelser vedr. overtrædelse af færdselsloven, herunder især flere afgørelser vedr. hastighedsovertrædelser og vedr. færdselslovsovertrædelser, der medfører klip i kørekortet. Det skal ses i sammenhæng med indførelse af automatisk trafikkontrol i perioden 2001-2003 og med indførelsen af klippekortordningen pr. 1. september 2005., Stigningen i bødeforlæg fra 2010 til 2011 vedrører især flere afgørelser omhandlende køretøjer, der ikke overholder syn og afgørelser vedrørende overtrædelse af ordensbekendtgørelsen., Faldet i bødeforlæg fra 2011 til 2012 og også i bødedomme (AFG_AFGTYP3 = 211) skal ses i sammenhæng med stigningen i 212, jf. nedenfor. Stigningen i bødeforlæg fra 2012 til 2013 skal på samme måde ses i sammenhæng med faldet i udeblivelsesdomme (AFG_AFGTYP3 = 211) fra 2012 til 2013, jf. nedenfor., Stigningen i 212 (Udeblivelsesdom) fra 2011 til 2012 skyldes sandsynligvis en ændring af retsplejeloven, der trådte i kraft pr. 1. september 2011. Ændringen indebar, at der indførtes en ordning, hvor det i et bødeforlæg kan angives, at den pågældende - hvis bødeforlægget ikke vedtages - uden yderligere varsel kan blive dømt for den lovovertrædelse, som bødeforlægget angår, med mindre den pågældende inden for en frist fastsat i bødeforlægget, anmoder om, at sagen behandles i et retsmøde. Hvis modtageren af bødeforlægget herefter hverken vedtager bødeforlægget eller anmoder om et retsmøde, vil retten kunne afsige udeblivelsesdom uden retsmøde. Faldet i 212 fra 2012 til 2013 skal sandsynligvis forklares ved, at med indførelse af den lettere adgang til afsigelse af udeblivelsesdomme i 2012, holdt politiet samtidig op med at rykke for betaling af bøder og sendte bøden videre til retssystemet med det samme. I efteråret 2012 begyndte politiet at rykke igen. Det medførte, at antallet af udeblivelsesdomme faldt noget igen. Stigningen i udeblivelsesdomme fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015 vedrører næsten udelukkende sager om køretøjer, hvor syn ikke er overholdt. Faldet fra 2017 til 2018 skyldes at der er opstået en ny kode, 225 Dom uden retsmøde, i 2018 - se mere herunder. , 219: Bøde og øvrige frakendelser eller kørselsforbud, AFG_AFGTYP3 = 219 omfatter færdselslovsovertrædelser, der straffes med både bøde og frakendelse af kørekortet/kørselsforbud op til tre år og anses for så alvorlige, at de skal forblive registreret i Kriminalregistret (bøder slettes ellers efter tre år). De er derfor registreret med AFG_AFGTYPKO = 01 (ubetinget frihedsstraf) i kriminalregistret og i øvrigt defineret ved, at STRAFAAR, STRAFMND og STRAFDAG (straflængden) er blank, AFG_BOEDEBLB (bødebeløb) eller AFG_DAGBOBEL (dagbødebeløb) ikke = 0, og at AFG_FRAKKOD (frakendelseskode) ikke = 27 (indrejseforbud, retsplejeloven 723, 23-28)., bøde og kørselsforbud:, Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 indførtes ordningen om kørselsforbud. Ved ordningen forstås en særlig foranstaltning i form af et kørselsforbud kombineret med krav om gennemførelse af fornyet, særlig køreundervisning. Dette kørselsforbud udløses, når der foreligger grovere færdselsforseelser, begået inden for de tre første år efter førstegangserhvervelse af førerretten. AFG_AFGTYP3 = 217 og 218 omfatter afgørelser, der indebærer kørselsforbud., 220 og 221: Bøde/frakendelse af retten til at føre lille knallert, Ved lov nr. 479 af 23. maj 2011 (loven trådte først i kraft januar 2013) blev der indført krav om kørekort for at kunne føre lille knallert. AFG_AFGTYP3 = 220 og 221 omfatter afgørelser, der indebærer bøde/frakendelse af retten til at føre lille knallert., Den 23. maj 2018 opstår tre nye koder, 222: Indenretlig vedtagelse bøde/frakendt ret til af føre tunge køretøjer, 223: Udenretlig vedtagelse bøde/frakendt ret til af føre tunge køretøjer, 224: Indenretlig vedtagelse bøde/førerretsfrakendelse og ret til at føre tunge køretøjer., Den 9. oktober 2018 opstår der en ny kode: 225 Dom uden retsmøde. Den nye kode dækker over ubetalte bøder. De har hidtil været registreret som udeblivelses-domme (212), men der har været et ønske om, at kunne opgøre dem særskilt., Tiltalefrafald:, Med lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven blev der gennemført en gennemgribende revision af anklagemyndighedens struktur. Før lovændringen var påtalekompetencen delt mellem statsadvokaten og politimesteren. Efter lovændringen blev hovedreglen, at påtalekompetencen som udgangspunkt henhørte under politimesteren (nu politidirektøren). Reglerne vedr. tiltalefrafald var før lovændringen i 1992 beskrevet i retsplejelovens § 723 og efter ændringen i § 722. AFG_AFGTYP3 = 341-344, 351-355 skal derfor ses som afløser for AFG_AFGTYP3 = 311-339., Påtale opgivet:, Reglerne om påtaleopgivelse blev efter ændringen af retsplejeloven i 1992 placeret i en særlig paragraf (§ 721), hvor de tidligere var en indbygget del af § 723. AFG_AFGTYP3 = 413 skal derfor ses som en afløser af AFG_AFGTYP3 = 411-412., Påtale opgivet, retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 3:, Afgørelser, hvor påtale er opgivet i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, er ikke medtaget i registret. Det gælder dog ikke for årene 1997 og 1998, hvor de optræder med AFG_AFGTYP3 = 414. Danmarks Statistik fjernede oprindelig disse afgørelser ud fra et ønske om kun at opgøre antallet af kriminelle overtrædelser, der blev kendt skyldige. Det skete på baggrund af et møde med Rigsadvokatens kontor, hvor det blev fremført, at personer, der modtog disse afgørelser, ikke kunne betragtes som skyldige. Ved en senere lejlighed fremførte Justitsministeriets politikontor imidlertid, at tiltale opgivet i henhold til § 721, stk. 1, nr. 3 blev betragtet som skyldig. Den pågældende kode blev herefter medtaget i registret (fra og med 1997). Senere blev det i Arbejdsgruppen vedr. kriminalstatistik (Justitsministeriet) besluttet igen at udelade disse afgørelser fra gruppen af skyldige. Det skete på baggrund af bl.a. en politimesters udtalelse om at disse afgørelser i almindelig praksis og opfattelse ikke blev betragtet som skyldige. Fra og med 1999 er disse afgørelser derfor udeladt af statistikken igen., Tiltale undladt:, I henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1 kan tiltale undlades i tilfælde, hvor lovovertrædelsen ikke kan medføre højere staf end bøde, og lovovertrædelsen er af ringe strafværdighed. Undladelse af tiltale kan være fulgt af en advarsel, der tilføjes retsbogen. Denne regel om tiltaleundladelse var før lovændringen omfattet af retsplejelovens § 723. AFG_AFGTYP3 = 423-424, 433-434 skal derfor ses som en afløser af AFG_AFGTYP3 = 421-422, 431-432., Ungdomskontrakt (AFG_AFGTYP3 = 345, 346, 510):, I begyndelsen af 1990'erne blev ungdomskontrakter indført som forsøgsordning for unge lovovertrædere i dele af landet. Ungdomskontrakt er et vilkår, der kan fastsættes i forbindelse med et tiltalefrafald (se ovenfor). Med en ungdomskontrakt forpligter den unge sig til at deltage i bestemte aktiviteter, fx i en klub eller forening, som betingelse for et tiltalefrafald. Afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 510 i årene 1991-1993 dækker denne forsøgsordning. , I 1998 blev ordningen gjort permanent og landsdækkende. . Kontrakten kan omfatte foranstaltninger efter Lov om social service og skal indeholde en plan for den samlede indsats over for den unge. ., AFG_AFGTYP3 = 345 er afgørelser i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 og omfatter afgørelser, der er indberettet fra Rigspolitiet med AFG_AFGTYPKO = 62 og AFG_ANDSTRFK = 0U1-3, 1U1-3, dvs. Ungdomskontrakt. , AFG_AFGTYP3 = 346 er afgørelser i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 3 og omfatter afgørelser, der er indberettet fra Rigspolitiet med AFG_AFGTYPKO = 63 og AFG_ANDSTRFK = 0U1-3, 1U1-3, dvs. Ungdomskontrakt. , Ungdomssanktion:, Den 1. juli 2001 trådte muligheden for at idømme unge lovovertrædere under 18 år en ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, i kraft. , Fra og med 2007 har disse afgørelser AFG_AFGTYP3 = 118. Før 2007 har ungdomssanktion ikke haft sin egen afgørelsestypekode, men kan identificeres ved AFG_ANDSTRFK = 0S2, 1S2., Ingen tillægsstraf:, Afgørelser, hvor der ingen tillægsstraf er idømt, jf. straffelovens § 89, er først medtaget i registret fra og med 2007., Anden afgørelse i øvrigt:, AFG_AFGTYP3 = 518 omfatter afgørelser med AFG_AFGTYPKO = 01 (ubetinget frihedsstraf), der ikke opfylder betingelserne for at blive placeret i nogle af de andre kategorier af AFG_AFGTYP3, der omhandler ubetingede straffe. Værdien 518 optræder i registret fra og med 2007. Der forekommer i alt 123 sådanne afgørelser i perioden 2007-2009. Heraf vedrører ca. 40 pct. voldsforbrydelser, ca. 10 pct. røverier, og ca. 10 pct. er afgørelser vedr. spirituskørsel. , Opslag i Kriminalregistret hos Rigspolitiet har vist, at det primært drejer sig om afgørelser, hvor der i henhold til § 89 a i straffeloven enten ikke er givet en tillægsstraf, eller hvor forskyldt straf er bortfaldet. I ca. halvdelen af tilfældene har det imidlertid ikke klart fremgået af dommen og er derfor ikke blevet registreres som sådan i Kriminalregistret. Den anden halvdel af tilfældene ville Danmarks Statistik normalt identificere på baggrund af indholdet i variablen AFG_ANDSTRTE (anden straftekst) og tildele AFG_AFGTYP3 enten værdien 515 (straf bortfaldet § 89) eller 517 (ingen tillægsstraf § 89). Når det ikke er sket i disse tilfælde, skyldes det stavefejl eller formuleringer, der ikke fanges i tekstsøgningen. Danmarks Statistik vil fremover udvide tekstsøgningen, og antallet af afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 518 må derfor forventes at blive mindre fremover., Andet:, AFG_AFGTYP3 = 519 forekommer først i registret fra og med 2010. Afgørelser af denne type er medtaget for at kunne opgøre antallet af afgørelser vedr. begæring om advarsel. De pågældende afgørelser medtages ikke i den generelle publicering., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, D281700.TXT_AFGTYP3 - Afgørelsens eller sanktionens type (DS), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst, 111, Ubetinget dom alene, 112, Delvis betinget dom, 113, Delvis betinget og samf.tj., 114, Ubetinget dom og bøde, 115, Udstået ved varetægt, 116, Straffelov §68-70, Forvaring, 117, Ubetinget dom og samf.tj., 118, Ungdomssanktion, 121, Betinget dom alene, 122, Betinget dom og samf.tj., 123, Betinget dom og bøde, 124, Bet. dom, bøde og samf.tj., 211, Bødedom, 212, Udeblivelsesdom, 213, Bødevedtagelse, 214, Bødeforlæg, 215, Indenretlig bøde og frakend., 216, Udenretlig bøde og frakend., 217, Indenretlig vedt. af bøde og kørselsforbud, 218, Udenretlig vedt. af bøde og kørselsforbud, 219, Bøde og øvrige frakend. el. kørselsforbud., 220, Indenretlig vedtagelse af bøde/frakendelse af retten til at føre lille knallert, 221, Udenretlig vedtagelse af bøde/frakendelse af retten til at føre lille knallert, 222, Indenretlig vedtagelse bøde/frakendt ret til af føre tunge køretøjer, 223, Udenretlig vedtagelse bøde/frakendt ret til af føre tunge køretøjer, 224, Indenretlig vedtagelse bøde/førerretsfrakendelse og ret til at føre tunge køretøjer., 225, Dom uden retsmøde, 311, Rpl p.723, stk.1, nr.1, 312, Rpl p.723, stk.1, nr.2, 313, Rpl p.723, stk.1, nr.5, 314, Rpl p.723, stk.2, 315, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.1, 316, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.2, 317, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.5, 318, Rpl p.723, stk.4 jf.stk.2, 319, Rpl p.723, stk.4 jf.stk.3, 321, Rpl p.723, stk.1, nr.1, 322, Rpl p.723, stk.1, nr.2, 323, Rpl p.723, stk.1, nr.5, 324, Rpl p.723, stk.2, 325, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.1, 326, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.2, 327, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.5, 328, Rpl p.723, stk.4 jf.stk.2, 330, Rpl p.723, stk.3, 331, Rpl p.723, stk.1, nr.3, 332, Rpl p.723, stk.1, nr.4, 333, Rpl p.723, stk.1, nr.5, 334, Rpl p.723, stk.2, 335, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.3, 336, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.4, 337, Rpl p.723, stk.4 jf.s.1,n.5, 338, Rpl p.723, stk.4 jf.stk.2, 339, Rpl p.723, stk.4 jf.stk.3, 341, Rpl p.722, stk.1, nr.2, 342, Rpl p.722, stk.1, nr.3, 343, Rpl p.722, stk.1, nr.7, 344, Rpl p.722, stk.2 jf.stk.3, 345, Rpl p.722, stk.1,nr.2 ungd.kontrakt, 346, Rpl p.722, stk.1,nr.3 ungd.kontrakt, 351, Rpl p.722, stk.1, nr.6, 352, Rpl p.722, stk.1, nr.4, 353, Rpl p.722, stk.1 nr.7, 354, Rpl p.722, stk.2 jf.stk.3, 355, Rpl p.722, stk.1 nr.5, 411, Rpl p.723, stk.1, 412, Rpl p.723, stk.4 jf.stk.1, 413, Rpl p.721, stk.1 nr.2 Påtale opgivet, 414, RPCH:81 rpl p.721,stk.1 nr.3 påtale opgivet, 421, Straffeloven, 422, Særlovgivningen, 423, Straffeloven(tiltale undl.m.advarsel), 424, Særlovgivningen(tilt.undl.m.advarsel), 431, Straffeloven, 432, Særlovgivningen, 433, Straffeloven (tiltale undl.u.advarsel), 434, Særlovgivningen(tilt.undl.u.advarsel), 510, Ungdomskontrakt, 511, Foranstaltningsdom, 512, Advarsel, 514, Frifundet, 515, Straf bortfaldet, 516, Militær straf, 517, Ingen tillægsstraf (§89), 518, Anden afg. i øvrigt, 519, Andet, 550, Sigtelsen grundløsstrfl.(721 stk.1 nr.1), 551, Sigtelsen grundløssærl.(721 stk.1 nr.1), 552, Henlagt u.advarsel (§265 gerk.74262), 553, Pålæg efter hundelov (gerk.89151), 554, Kørekort frak.gr.sygd.,adm.inddrag mv., 555, Henlagt som forældet (alle gerkoder), 556, Oversendt til udlandet (alle gerkoder)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-afgtyp3

SOCSTIL_KODE

Navn, SOCSTIL_KODE , Beskrivende navn, Socioøkonomisk status , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1996, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen "socioøkonomisk status" (SOCSTIL_KODE) bestemmer befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra internationale retningslinier for arbejdsmarkedsstatistik anbefalet af International Labour Organisation (ILO). Tællingsenheden i statistikken er personen. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmar-kedet ultimo november året før. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes, i denne sammenhæng, så-ledes den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008., Variablen til opgørelse af den primære arbejdsmarkedstilknytning kaldes ARBSTIL i perioden 1980-1993, NYARB i perioden 1994-1995 og SOCSTIL i perioden 1996-2008. Variablen ændrer navn fra ARBSTIL til NYARB, fordi der indføres en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken i 1994. I 1996 ændrer variablen navn til SOCSTIL, fordi underopde-lingen af lønmodtagerne ændres., Variablen muliggør en opdeling af befolkningens primære status i tre overordnede kategorier (når variablen NOVPRIO=1 (novemberprioritering)): , 1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135) , 2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200-201) , 3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400), Overordnet er disse tre grupper opgjort efter samme metode i perioden 1980-2001, 2002-2007 og 2008 og frem. Imellem 2001 og 2002 er der et databrud i statistikken, der i alt betyder, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500. Databruddet betyder især, at antallet af selvstændige bliver mindre. I 2008 er der et databrud i statistikken fordi statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det betyder, at vurderingen af, hvornår lønmodtagerjobbet rent faktisk er ak-tivt, bliver væsentligt mere sikker. Antallet af lønmodtagere (og dermed også antallet af beskæftigede og arbejdsstyrken) falder som følge af overgangen til eIndkomst. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af over-gangen til eIndkomst. I 2008 overgår statistikken ligeledes til at anvende statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse som det primære datagrundlag for personer uden for arbejdsstyrken., De beskæftigede kan underopdeles i henholdsvis: , 1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118) , 2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120) , 3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135) , Lønmodtagerne kan underopdeles i forskellige grupper over tid. Fra og med 1996 kan lønmodtagerne opdeles efter færdighedsniveau på baggrund af deres arbejdsfunktion (variablen DISCO), der er den danske variant af den internationale klassifikation ISCO. I perioden 1980-1995 kan lønmodtagerne opdeles på baggrund af deres fagkode, hvor den overordnede opdeling angiver, om personen er funktionær eller arbejder. , Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodtagere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. , Gruppen uden for arbejdsstyrken kan overordnet opdeles i fire kategorier i perioden fra 1994-2008. Følgende koder bliver hen-ført til de fire kategorier: , 1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335) , 2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325), 3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331) , 4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400) , Før 1994 er der begrænsede muligheder for at underopdele personer uden for arbejdsstyrken. Her er kun pensionister, uddannelsessøgende og efterlønsmodtagere udskilt i de fleste år., Detaljeret beskrivelse, Variablen "socioøkonomisk status" angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællingsenheden i statistikken er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bruttobestande (tilknytninger til arbejdsmarkedet), den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bruttobestand, bestemmes den primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra et sæt prioriteringsregler. Prioriteringsreglerne er fastlagt, således at de i videst muligt omfang følger ILO-retningslinierne. ILO-retningslinierne foreskriver, at beskæftigelse skal vægtes højere end ledighed. Prioriteringsrækkefølgen er kun ændret en smule over årene og fremgår af Statistiske Efterretninger (serien Arbejdsmarked), der udkommer årligt. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes således, i denne sammenhæng, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008., Variablen "socioøkonomisk status" har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hedder variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hedder variablen NYARB og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL. Ændringerne i navngivningen skyldes ikke databrud i statistikken, men derimod ændringer i variablens detaljeringsgrad. I 1994 blev der således indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen. , Overordnet deler variablen "socioøkonomisk status" befolkningen op i tre hovedgrupper, henholdsvis: , 1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135) , 2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200) , 3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400), Beskæftigede og arbejdsløse udgør arbejdsstyrken. Den øvrige del af befolkningen er uden for arbejdsstyrken., Befolkningen er henført til en af de tre hovedgrupper efter samme metode i perioden 1980-2001. I 2002 er der et databrud i statistikken, der bevirker, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500 som følge af databruddet. Databruddet var nødvendigt, fordi forandringer på arbejdsmarkedet samt nye datakilder gjorde det hensigtsmæssigt at foretage ændringer i statistikken. , De fire væsentligste ændringer i 2002 er: , 1. Der bliver strammet op på kravene til aktivitet (målt ved overskud/underskud) for at tælle med som selvstændig, 2. For lønmodtagere i den offentlige sektor bliver lønstatistikken introduceret som supplerende kilde til opgørelse af arbejdsmar-kedstilknytning ultimo november. , 3. Efterlønsmodtagere der samtidig er beskæftigede bliver klassificeret som beskæftigede. , 4. En person, der ikke med sikkerhed er lønmodtager på referencetidspunktet, bliver ikke længere opgjort som lønmodtager i til-fælde, hvor personen ikke er fuldt arbejdsløs og samtidig er aktiveret i en foranstaltning uden løn. , Databruddet i 2002 påvirker den relative størrelse af de tre grupper og betyder, at; , - antallet af selvstændige falder med ca. 10.000, hvor nogle af de selvstændige i stedet bliver klassificeret som lønmodtager. , - antallet af lønmodtagere falder med ca. 7.500, hvor det især er beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service, der falder. , I 2004 er der et mindre databrud i statistikken, der berører de selvstændige. I RAS-statistikken består de selvstændige af fire undergrupper, henholdsvis: , - arbejdsgivere , - momsbetalere , - arbejdsløshedsforsikrede selvstændige , - øvrige selvstændige , Fra 2004 anvendes der oplysninger fra erhvervsregistret til at identificere selvstændige, der er lønsumsafgiftspligtige, men ikke momspligtige. Det bevirker, at antallet af momsbetalere stiger, mens antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige falder næsten tilsvarende. Databruddet berører derfor ikke antallet af selvstændige, men fordelingen af selvstændige på momsbetalere, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Anvendelsen af erhvervsregistret til at identificere og brancheplacere lønsumsafgiftspligtige selvstændige, der ikke er momspligtige, øger kvaliteten af brancheplaceringen væsentligt. Det ses tydeligt i nogle - ikke momspligtige - brancher. Eksempelvis øges antallet af selvstændige fodplejere markant. , I 2008 er der et større brud i statistikken som følge af, at statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det hidtidige datagrundlag har været det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, at lønmodtageren var beskæftiget hele året, eller hvis dette ikke var tilfældet angive fra- og til-datoer for ansættelsesforholdets varighed. Danmarks Statistik er dog af den formodning, at helårsmarkeringen nok er blevet brugt i for mange tilfælde. EIndkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af over-gangen til eIndkomst. I 2008 er der anvendt en årsversion af eIndkomstregistret, der er dannet af SKAT ved en summation af de månedlige indberetninger for året. Ved de fremtidige offentliggørelser vil den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik blive direkte baseret på de månedlige indberetninger til eIndkomst., Til opgørelsen af personer uden for arbejdsstyrken blev der før 2008 anvendt oplysninger fra mange forskellige statistikregistre. En del af disse statistikregistre blev efterfølgende samlet i statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Inden for rammerne af dette statistiksystem foregår der en tværgående databehandling, hvilket betyder, at kvaliteten af disse oplysninger er bedre end hidtil., Tidligere har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der kunne blive klassificeret som lønmodtagere. Dette krav var indført, fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret, og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag er kravet til årslønnen reduceret. Fra 2008 skal en lønmodtager blot som minimum have en løn, der svarer til fire timers beskæftigelse til garantiløn i løbet af året for at kunne blive klassificeret som lønmodtager ultimo november., Personer der har en årsløn der svarer til fire timers beskæftigelse bliver fra 2008 opgjort som beskæftigede ultimo november, såfremt de er beskæftigede ifølge periodeangivelserne i eIndkomstregistret, eller såfremt der er indbetalt ATP i året, der svarer til maksimum beløbet for den givne ATP-sats. Når en person har flere job som lønmodtager ultimo november, er der foretaget en prioritering mellem jobbene ud fra enten årlige oplysninger (fra SKAT's årlige eIndkomstregister) eller de månedlige oplysninger fra det månedlige eIndkomstregister., Ændringerne i datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen bevirker, at beskæftigelsesniveauet for lønmodtagere bliver lave-re. Strukturelt ses påvirkningen af databruddet især for de yngre aldersgrupper, dvs. de 18-29-årige, som har faldende beskæftigelsesfrekvenser. Personer i denne aldersgruppe har ofte job, der ligger drypvis hen over året. Netop denne gruppe må antages at have været særligt udsat for tendensen til, at arbejdsgiveren har indberettet, at personen var ansat hele året, selvom det ikke nødvendigvis var tilfældet. For de helt unge aldersgrupper er der derimod en stigning i beskæftigelsesfrekvenserne. Årsagen hertil er, at kravet om en summeret løn på minimum ca. 10.000 kr. ikke længere er gældende. Herudover falder beskæfti-gelsen i vikarbranchen markant. Dette kan ligeledes forklares med, at de månedlige indberetninger giver et øget kvalitet m.h.t. periodiseringen af de enkelte ansættelsesforhold., De beskæftigede kan underopdeles i grupperne: , 1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118) , 2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120) , 3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135), Yderligere information om selvstændige , Fra 1999 indhentes der oplysninger fra a-kassen ASE, der anvendes til en bedre brancheplacering af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. , Fra 2008 udgår gruppen af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige af statistikken. Antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige var i forvejen beskedent. I 2007 var der således kun 2.897 arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. Analyser viste, at de arbejdsløshedsforsikrede selvstændige i mange tilfælde var tidligere momsbetalere, der ikke længere var selvstændige. Det var derfor mere retvisende at lade dem udgå af statistikken., Yderligere information om lønmodtagere , Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i perioden 1980 til 2007 på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2008 overgår statistikken til at anvende de månedlige eIndkomst indberetninger som datagrundlag og dermed øges kvaliteten af oplysningerne om ansættelsesperioderne., Underopdeling af lønmodtagere , Underopdelingen af lønmodtagerne ændres i 1996. Før 1996 er lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode i grupperne: funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion (variablen DISCO) i grupperne: topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. , Arbejdsfunktion for lønmodtagere 1996- , Indtil 2003 blev oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere udelukkende hentet fra arbejdsklassifikationsmodulet. I arbejdsklassifikationsmodulet relaterer arbejdsfunktionen sig til det vigtigste job i årets løb. Arbejdsklassifikationsmodulet anven-der i første omgang DISCO-koden i lønstatistikken. Når der ikke findes en indberettet DISCO-kode i lønstatistikken bestemmes DISCO-koden ofte ved hjælp af andre oplysninger i arbejdsklassifikationsmodulet. Over tid sker der ændringer i måden, dette gøres på. Fra 2001 ophører arbejdsklassifikationsmodulet med at anvende oplysningerne fra CPR-registret om arbejdsstilling. Endvidere bliver oplysningen om a-kassemedlemskab i stadigt mindre omfang anvendt som grundlag for kodningen af arbejdsfunktion fra 2003 og frem. Samlet betyder disse ændringer, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse af arbejdsfunktionen stiger frem til 2007. , Fra 2003 sker der, i RAS, en direkte kobling mellem DISCO-koden i lønstatistikkens slutregister til beskæftigelsen ultimo november. Tidligere var DISCO-koden, der kom fra arbejdsklassifikationsmodulet udelukkende relateret til lønmodtagerens vigtig-ste job i årets løb. Dermed kunne der være uoverensstemmelse mellem arbejdsfunktionen og beskæftigelsen i november. , Fra 2008 anvendes lønstatistikkens inddata i stedet for lønstatistikkens slutregister. Valideringsarbejdet i lønstatistikken betyder i praksis bl.a., at en del indberetninger kasseres. I mange tilfælde har disse indberetninger dog gyldige disco-koder og kan der-for anvendes i beskæftigelsesstatistikken. Overgangen til at anvende lønstatistikkens inddata betyder, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse (dvs. med uoplyst arbejdsfunktion) falder markant., Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodta-gere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. , Underopdeling af personer uden for arbejdsstyrken , Kategorien "personer uden for arbejdsstyrken" er opdelt i følgende underkategorier i perioden nov. 1980-1989: , 1. Efterlønsmodtagere , 2. Pensionister , 3. Børn og unge , 4. Uddannelsessøgende , 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken , I perioden 1990-1993 er kategorierne 3-5 (børn og unge, uddannelsessøgende og øvrige uden for arbejdsstyrken) samlet i én kategori, der hedder "øvrige uden for arbejdsstyrken". , Fra 1994 og frem sker der en yderligere underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken. Ændringen skyldes øgede brugerbehov for mere detaljerede oplysninger om personer uden for arbejdsstyrken, bl.a. foranlediget af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Overordnet kan grupper uden for arbejdsstyrken aggregeres til følgende fire grupper i hele perioden: , 1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335) , 2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325), 3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331) , 4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400) , Den detaljerede underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken er ikke publiceret af Danmarks Statistik for 1994 og 1995. , Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper: , 1. Beskæftigelse uden løn , 2. Uddannelsesforanstaltninger/ fra 2007 vejledning og opkvalificering , 3. Uoplyst aktivering (udgår i 2000), 4. Særlig/anden aktivering (udgår i 2007), 5. Integrationsuddannelse (tilkommer i 2001), 6. Arbejdsmarkedsorlov , 7. Barselsdagpenge , 8. Sygedagpenge , 9. Revalidering , 10. Modtagere af ledighedsydelse (tilkommer i 2003), 11. Aktivering ifølge kontanthjælpsstatistikken (tilkommer i 2003 og udgår i 2008), 12. Delvist ledige (tilkommer i 2008), Undergruppe 1-6 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstalt-ninger og består af personer uden for arbejdsstyrken (både forsikrede og ikke-forsikrede), der er i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning eller på arbejdsmarkedsorlov ultimo november. Kategoriseringen af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger følger generelt kategoriseringen i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I øvrigt henvises til excel-arket socstil_foranst.xls, der indeholder en oversigt over, hvilke foranstaltninger der indgår i de seks grupper. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 6. Fra 2002 er det ikke længere et krav., Undergrupperne 7-8 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra sygedagpengeudbetalingsregistret. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 7-8. Fra 2002 er det ikke længere et krav., Undergruppe 9 består af personer, der modtager en revalideringsydelse i november. Revalideringsydelse kan være en almindelig revalideringsydelse, revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering eller forrevalidering. , Undergruppe 10 består af modtagere af ledighedsydelse i november. Det blev allerede muligt at modtage ledighedsydelse i 2000, men gruppen er først indført i statistikken fra 2003. , Undergruppe 11 består af personer, der er aktiverede ifølge kontanthjælpstatistikken. Personerne indgår ikke i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på referencetidspunktet ultimo november. Statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og kontanthjælpsstatistikken er ikke harmoniserede, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem, hvorledes en given person optræder i de to statistikker. Gruppe 11 er indført fra 2003. , Grupperingen af undergrupperne 9-11 følger grupperingen i statistikken "Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik". , Fra 2008 er oplysninger for undergrupperne 1-11 udelukkende baseret på statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse., Undergruppe 12 består af personer, der er delvist ledige i referenceugen ifølge statistikken for personer uden ordinær beskæfti-gelse., Personer i tilbagetrækning fra arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper; , 1. Modtagere af efterløn , 2. Modtagere af overgangsydelse (udgår i 2007) , 3. Modtagere af flexydelse (tilkommer i 2008), Indtil 2002 blev modtagere af efterløn og overgangsydelse klassificeret som værende uden for arbejdsstyrken, uanset om de arbejdede ved siden af. Årsagen hertil var, at antallet af beskæftigede ellers ville blive for højt grundet de lidt usikre dateringer af ansættelsesperioderne. Fra 2002 anvendes der oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens RAM-register, der muliggør en mere nøjagtig vurdering af, om personen er beskæftiget. Derfor vil efterlønsmodtagere der arbejder ved siden af blive opgjort som beskæftigede fra 2002 og frem., Før 1997 anvendtes oplysninger fra arbejdsklassifikationsmodulet til at afgrænse personer, der modtager efterløn eller overgangsydelse. Fra 1997 og frem anvendes oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, hvilket betyder, at der sker mere præcis bestemmelse af tilbagetrækning fra arbejdsstyrken på referencetidspunktet. , Kilden til gruppen der modtagere flexydelse er statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse., Gruppen af pensionister kan opdeles i følgende undergrupper: , 1. Alderspensionister , 2. Førtidspensionister , 3. Modtagere af tjenestemandspension/modtagere af anden pension , Alders- og førtidspensionister består af personer, der modtager folke- hhv. førtidspension (inkl. pensioner fra ATP). Aldersgrænsen mellem førtids- og alderspension går indtil 2004 ved 67 år. Pr. 1. juli 2004 nedsættes pensionsalderen til 65 år for personer der fylder 65 år efter denne dato. Derfor kan 65-årige både være førtids- og alderspensionister i 2004. I 2005 gælder det samme for 66-årige. Fra 2007 er alle fra 65 år opgjort som alderspensionister givet at de ikke er i beskæftigelse. , Modtagere af anden pension/tjenestemandspension består fra og med 2004 af personer, som ifølge indkomststatistikregistret modtog tjenestemandspension, pensionsudbetalinger fra pensionskasse, pengeinstitut, forsikringsselskab, privat pensionsord-ning inkl. arbejdsgiveradministrerede, pension fra udlandet og pension fra en tidligere arbejdsgiver i årets løb. Indtil 2003 bestod gruppen kun af modtagere af tjenestemandspension. Det betyder, at antallet stiger fra 2003 til 2004., Gruppen "andre uden for arbejdsstyrken" kan opdeles i følgende undergrupper; , 1. Kontanthjælpsmodtagere, 2. Modtagere af introduktionsydelse (tilkommer i 2001), 3. Børn og unge , 4. Personer under uddannelse , 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken , Før 2008 er datakilden til (ikke arbejdsmarkedsparate) kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse kontanthjælpsstatistikregistret. Fra 2008 bliver datakilden statikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Børn og unge er dannet på baggrund af alderen ultimo november. Personer under uddannelse består af personer, der er i gang med en ordinær uddannelse ifølge uddannelsesstatistikregistret. Gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er en restgruppe, som det ikke er muligt at finde arbejdsmarkedsrelevante informationer om., Den sekundære og tertiære/ikke-novemberrelaterede tilknytning til arbejdsmarkedet, De beskæftigedes eventuelle sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager kan identificeres via NOVPRIO=2 (novemberpriotering) og SOCSTIL=139. Job som lønmodtager, der ikke relaterer sig til ultimo november, eller som er det tertiæ-re job ultimo november har NOVPRIO=3 eller NOVPRIO=9 (novemberprioritering) og SOCSTIL=138., Bilag, Tabel, Graf, Foranst_tilstand_socstil, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, SOCSTIL_KODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/socstil-kode