Søgeresultat

Ledere fylder dobbelt så meget i det private som i det offentlige

Siden 2010 har andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde i det private ligget omkring 5,0 pct., mens det samme tal er ca. 2,4 i det offentlige. Generelt er flest af lønmodtagerne med ledelsesarbejde mænd, og de mandlige ledere tjener sædvanligvis mere end de kvindelige. , 10. januar 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Lønmodtagere med ledelsesarbejde udgør en væsentlig større andel af den samlede beskæftigelse i virksomheder og organisationer (det private), end det er tilfældet i offentlig forvaltning og service. I 2016 var andelen af ledere i den private sektor dobbelt så stor, som den var i den offentlige. Forskellen har været stabil i hele perioden 2010 til 2016, hvor andelen i det private har ligget cirka 2,6 procentpoint over det offentlige. I det private har andelen af ledere således ligget omkring 5,0 pct., og i det offentlige har den ligget omkring 2,4 pct.   ,  , Definition, Lønmodtagere med ledelsesarbejde anvender mindst halvdelen af arbejdstiden på ledelsesarbejde. Ledelsesarbejde omfatter planlægning, ledelse, koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter i virksomheder, den offentlige sektor og andre organisationer eller organisationsenheder samt formulering og revidering af disses politikker, love, regler og bestemmelser.,  , De fleste ledere er mænd, I 2016 var der næsten 107.000 lønmodtagere, der faldt inden for Danmarks Statistiks definition af en lønmodtager med ledelsesarbejde. Ud af dem var 71 pct. mænd. Undersøger man udviklingen i kønsfordelingen fra 2010 til 2016, er der ikke sket markante ændringer. Godt nok er andelen af kvindelige ledere steget fra 2010 til 2016, men det er med 1,4 procentpoint fra 27,4 pct. i 2010 til 28,8 pct. i 2016. Både for den offentlige og den private sektor gælder det, at der er lidt mere end dobbelt så mange mandlige ledere, som der er kvindelige. Overordnet set er andelen af både kvindelig og mandlige ledere højere i det private end i det offentlige. , Mandlige ledere i det private er lønførende, For både den private og det offentlige sektor gælder det at årslønnen er steget siden 2013 for mandlige såvel som og kvindelige ledere. Mandlige ledere i den private sektor havde den højeste gennemsnitlige årsløn igennem hele perioden. I 2017 var den på omkring 937.000 kr. Mænd i den offentlige sektor havde de næsthøjeste årslønninger. I 2017 var den i gennemsnit lige over 805.000 kr. Kvinder i det private havde i 2017 en gennemsnitlig årsløn på ca. 758.000 kr., mens tallet for kvinder i det offentlige var 681.000 kr. Det skal her bemærkes, at gruppen af ledere er mere ensartet i det offentlige, end det er tilfælde i det private. Dermed kan der være større forskelle i forhold til de individuelle lønninger i det private, end det er tilfældet for i det offentlige., Lederne er blevet lidt ældre, Igennem perioden 2010 til 2016 har andelen af ledere været højest i aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Sammenligner man 2016 med 2010 er lederne blevet ældre. I alle grupperne op til 49 år, er der sket en tilbagegang i andelen af ledere fra 2010 til 2016, mens der er sket en fremgang i grupperne over 49 år. Især er andelen i gruppen 50-59 år vokset (+5,0 procentpoint), mens den er faldet mest i gruppen 30-39 år (-5,2 procentpoint). , Data til denne artikel er leveret af Pernille Stender og Christian Törnfelt. Har du yderligere spørgsmål til andelen af beskæftigede lønmodtagere med ledelsesarbejde, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på , psd@dst.dk, eller 3917 3404. Har du spørgsmål vedrørende lønniveauer for ledere, kan du kontakte Christian Törnfelt på , cht@dst.dk, eller 3917 3447

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-10-ledere-fylder-dobbelt-saa-meget-i-det-private-som-i-det-offentlige

Bag tallene

Vestjyderne er Danmarksmestre i frivilligt arbejde

Især Vestjydernes forkærlighed for det frivillige idrætsarbejde bringer dem til tops i statistikken over frivilligt arbejde. , 23. januar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hele 42 pct. af voksne vestjyder svarer i en ny undersøgelse, at de har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år. Det er markant over landsgennemsnittet, hvor 33 pct. af danskerne som helhed svarer at have udført frivilligt arbejde i årets løb., Frivilligt arbejde dækker over at have givet arbejdskraft gratis væk som frivillig i en idrætsforening, til sociale indsatser, til kulturområdet – eller andre områder i det mangfoldige danske foreningsliv. , Andel danskere over 16 år som har udført frivilligt arbejde, landsdele. 2018, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUARGEO, Anm: Bornholm er udeladt, da antallet af respondenter i denne landsdel er for lav til at lave særskilt opgørelse på det niveau., Hver sjette vestjyde har været idrætsfrivillig, Det er især på idrætsområdet, at vestjyderne står stærkt i statistikken over frivilligt arbejde. Ikke mindre end 16 pct. af alle vestjyder (svarende til hver sjette) beskæftigede sig nemlig frivilligt med idrætten i 2018., Idræt er overordnet set det største frivilligområde i Danmark – her svarer 9 pct. - svarende til hver 11. dansker - at have leveret frivilligt arbejde i løbet af 2018. , Frivilligt arbejde inden for udvalgte områder. 2018, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, Mindst frivilligt idrætsarbejde laves af folk fra landsdelene Byen København og Københavns omegn, hvor hhv. 5 og 7 pct. har lavet frivilligt idrætsarbejde.  , Denne relativt lave andel kan delvist forklares ved, at der simpelthen er færre idrætsfaciliteter i København og omegn sammenlignet med resten af landet, forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen:, ”Idrætsfrivilligheden er det største af alle idrætsområder i Danmark, og dermed vægter dette område tungt i statistikken.” , ”, En tidligere undersøgelse fra Danmarks Statistik har vist, , at jyderne i mange tilfælde har over dobbelt så mange idrætsfaciliteter pr. indbygger som kommunerne på Sjælland og omkring København. Dermed bliver det også sværere for sjællændere og københavnerne at udøve frivilligt idrætsarbejde.” , Tabel: Hvad beskæftiger de frivillige sig med?, Frivilligområde, Pct. af personer, som arbejder frivilligt, Idræt, 28, Fritid og hobby, 20, Andre områder, 18, Social indsats, 13,  Bolig og lokalsamfund, 12,  Kulturområdet, 11,  Idébaseret forening, 10,  Skole og dagsinstitutioner, 9,  Sundhedsområdet, 6,  Fagforening, 3,  , Den mest frivillige dansker, Er 35-44 år eller 65-74 år gammel med hhv. 38 og 39 pct. frivillige, Har en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse med 38 pct. frivillige, Den mindst frivillige dansker, Er de 16-34 årige med 29 pct. frivillige, Har en grundskoleuddannelse eller uoplyst uddannelse med 30 pct. frivillige, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUAARKA, og , www.statistikbanken.dk/KVUUDD,  , Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til frivillighed, I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner.  , Kulturvaneundersøgelsen 2018 dækker perioden 3. kvt. 2018 til 2. kvt. 2019. Værdierne i årsdatasættet er beregnede ud fra 12.344 kvartalsvise besvarelser. Besvarelser er vægtet og opregnet til befolkningen over 15 år., Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har lavet frivilligt arbejde inden det seneste år samt på hvilke områder, de har arbejdet frivilligt. , Svarpersonerne kan vælge mellem 11 frivilligområder, som b. la. dækker idræt, fritid, bolig, kultur og såkaldt idebaseret forening m.fl. , Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema,   , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til fuldmægtig Monika Bille Nielsen, tlf: 3917 3595, mail: , MBS@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-23-01-vestjyderne-er-danmarksmestre-i-frivilligt-arbejde

Bag tallene

Trods gode it-færdigheder har mange unge svært ved digital selvbetjening

De unge under 21 år er mest på nettet, og de føler i højere grad end ældre aldersgrupper, at deres it-færdigheder gør dem rustet til at bruge internettet. Samtidig er andelen af de unge, der har brug for hjælp, når de kommunikere digitalt med det offentlige, lige så stor, som andelen af de ældre. De unges vanskeligheder skyldes dog sjældent, at kommunikationen er digital. , 3. maj 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere end ni ud af ti af de 15-20-årige er på internettet flere gange dagligt, og en omtrent lige så stor andel mener selv, at deres it-færdigheder i høj eller nogen grad gør dem rustet til at bruge internettet. Alligevel svarer 41 pct. af de unge, der har brugt en digital selvbetjeningsløsning til det offentlige, ja til, at de nogle gange brug for hjælp til kommunikationen., Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2017, , som udkom den 20. april., Dermed ligger de unge på niveau med de ældre (65-89 år), hvor 40 pct. har behov for hjælp. Blandt resten af befolkning (21-64 år) har blot 18 pct. nogle gange behov for hjælp., For de unge er det svære ved kommunikationen dog sjældent, at den foregår digitalt. Under en fjerdedel af de 15-20-årige, der har svært ved at kommunikere med det offentlige, har problemer med det digitale. For de ældre er det derimod i høj grad det digitale, der volder problemer, viser undersøgelsen, It-anvendelse i befolkningen 2017, , som publikationen af samme navn bygger på., Har nogle gange behov for andres hjælp i kommunikationen med det offentlige. 2017 , Kilde: Danmarks Statistiks undersøgelse, , It-anvendelse i befolkningen 2017, , som , publikationen, af samme navn bygger på., Kommunikation med det offentlige er ikke vigtigt for de unge, Paradokset mellem den store andel unge, der har brug for hjælp, og de unges selvopfattede it-færdigheder, kan også hænge sammen med de unges motivation til at være på nettet. 72 pct. af de ældre over 64 år og 77 pct. at resten af befolkningen (21-64 år) mener, at interaktion med myndigheder og virksomheder er vigtigt for deres tilstedeværelse på internettet. Det gælder kun for 31 pct. af de unge under 21 år., De unge prioriterer i stedet kontakt med dem, de kender, og adgang til underholdning højere end de andre grupper., Internettets betydning – udvalgte anvendelsesområder med stor betydning. 2017, Kilde: Danmarks Statistiks publikation, , It-anvendelse i befolkningen 2017, ., Samtidig bruger kun halvdelen af de unge digital selvbetjening i forhold til det offentlige. I hele befolkningen har to tredjedele indsendt oplysninger gennem digital selvbetjening. De ældre over 64 år ligger på niveau med de unge., ”Undersøgelsen her synliggør, at de unge hverken er mere motiverede eller dygtigere til at kommunikere med det offentlige end andre aldersgrupper, selvom kommunikationen foregår på deres digitale hjemmebane,” siger Agnes Tassy, specialkonsulent, Danmarks Statistik. , Unge føler sig parate til den digitale tidsalder, Mens de unge har færrest erfaringer og størst behov for hjælp, når det kommer til digital selvbetjening, er det samtidig de unge, der føler sig bedst rustet til at bruge internettet. Over 60 pct. af de unge vurderer, at de i høj grad er rustet til digitaliseringen. Til sammenligning er den tilsvarende andel 23 pct. blandt de ældste danskere og 58 pct. af de 21-64-årige., I hvilken grad føler du dig rustet til at bruge internettet med dine it-færdigheder? 2017, Anm.: Ved ikke svar vises ikke på figuren og tallene summerer derfor ikke til 100 pct. Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2017, ., Om digital selvbetjening, I Danmark er der indført obligatorisk digital selvbetjening. Når man fylder 15 år, er man som borger i Danmark forpligtet til at kommunikere digitalt med det offentlige via Digital Post. Som 15-årig skal man således stifte bekendtskab med brugen af NemID, eBoks og Digital Post., Om It-anvendelse i befolkningen 2017:, Publikationen , It-anvendelse i befolkningen, er skrevet på baggrund af undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen, . Forfatteren til publikationen, specialkonsulent, Agnes Tassy, kan kontaktes på 39 17 31 44, , ata@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-05-01-trods-gode-it-faerdigheder-har-mange-unge-svaert-ved-digital-selvbetjening

Bag tallene

25 øre i 110 år: Fra to kilo rugbrød til en kvart skive

Da 25-øren for ti år siden blev udfaset, var den godt en bid rugbrød værd. For over 110 år siden var mønten nok til både mad og drikke. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 25-øren., 27. september 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, I år 1900 – 25 år efter den første 25-øre blev slået til mønt – havde mønten en værdi, der svarer til 17,47 kr. i dag, viser , Danmarks Statistiks prisberegner, ., Som det fremgår af figuren, er priserne steget mest i forbindelse med de to verdenskrige og i 1970’ere.,  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/PRIS8, 25 øre målt i brød, smør og gulerødder, I dag får man ikke meget for 25 øre. Men i 1905 var det nok til både lidt brød og smør samt lidt at drikke, viser Statistisk Årbog 1905, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde detailpriserne. Mere præcist kunne man for 25 øre vælg mellem knap 2 kg rugbrød, 2,5 øl (33 cl), et halv kg torsk eller 125 g smør. , Senere steg priserne, men for 80 år siden – i 1938 – havde 25-øren stadig en vis værdi, om end mønten nu blot gav adgang til 1 kg rugbrød, knap en enkelt øl eller lidt under 400 g torsk. I 1938 kunne man også købe 1,2 kg gulerødder for 25 øre. , For 60 år siden var de 25 øre svundet yderligere i værdi. I 1958 fik man 400 g rugbrød eller 1 dl øl. På denne tid kunne man i øvrigt få et stk. weinerbrød for præcis 25 øre., I 1960’erne og 1970’erne steg priserne heftigt for så at flade ud omkring 1990., I 2015, hvor de seneste beregnede gennemsnitlige detailpriser er fra, var det ikke meget, man kunne veksle 25 øre til. Populært sagt fik man en kvart skive rugbrød (12 g) eller et halvt shotglas øl (1,4 cl). Man kunne også erhverve sig to gram torsk eller lidt under en teske smør (3,7 g). , Siden 1980 har prisen på gulerødder og øl i øvrigt ligget nogenlunde stabilt, mens rugbrød og torsk er steget relativt meget i pris de seneste 40 år.,  , Kilde: , Statistisk Årbog, samt , Statistikservice, . , Anm.: Detailpriserne for gulerødder og wienerbrød er først opgjort fra henholdsvis 1920 og 1950, hvorfor de ikke er med i figuren., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Christian Lindeskov, , chl@dst.dk, , 39 17 34 35., 25-øren siden 1873, I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875, og møntenheden gik fra rigsdaler til kroner og øre. Samtidig så blandt andet 25-øren for første gang dagens lys., Siden da har mønten ændret udseende flere gange skiftevis med og uden hul i midten. Den sidste 25-øre, som var en mindre version af den nuværende 50-øre, blev lanceret sammen med de øvrige nuværende mønter i perioden 1989-1993., 25-øren blev afskaffet som betalingsmiddel 1. oktober 2008., Kilde: , Nationalbanken , og , Fyens.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-27-25-oerer

Bag tallene

Flyrejsende i Danmark tager i stigende grad på mellemlange og lange flyrejser

Antallet af passagerer, som flyver fra danske lufthavne, er steget med 20 pct. på fire år. Og der har især været vækst på de lange og mellemlange flyruter. , 9. januar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Når danskere og andre rejsene tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Dette svarer omtrent til en rejse til yderkanten af Europa eller til Nordafrika og kan betegnes som en mellemlang flyrejse. , Denne type rejse tog 4,3 mio. flyrejsende på i 2018, hvor 3,2 mio. flyrejsende gjorde det samme i 2014. Det er en stigning på 35 pct. , Antal flypassagerer fra danske lufthavne og den procentvise vækst. 2014-2018, Anm: Afstande er opgjort i luftlinje , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på bagrund af , persontransportstatistikken , Næsthøjeste vækst har der været i rejser, som går 3.001-5.000 km væk. Disse typer flyrejser er steget med 31 pct. på fire år. Eksempler på disse rejser kan være rejser til Mellemøsten og Asien indtil Kina og betegnes i denne artikel som lange flyrejser. , ”Alle typer flyrejser – både de korte og de lange - har oplevet vækst i årene 2014-2018,” forklarer chefkonsulent ved Danmarks Statistik Peter Ottosen. , ”Men væksten har været mindst i skalaens yderpunkter. Det er de mellemlange og lange rejser, som står for størstedelen af væksten.”, Lavest vækst blandt korte flyrejser, Den laveste vækst i perioden findes blandt de helt korte flyrejser på indtil 550 km. Antallet af disse er steget med 7 pct., ”Især de helt korte rejser på indtil 550 km har set mindre vækst end gennemsnittet,” forklarer chefkonsulent ved Danmarks Statistik Peter Ottosen., ”Disse udgør en type af flyrejser, som det da også er klart lettest at finde realistiske og mere klimavenlige alternativer til såsom fx bil, bus eller tog, og man kan spekulere i, om dette er årsagen til den relativt beskedne vækst.",  , Fakta: Danskere på ferierejse, Statistikken i denne artikel opgør alle flyrejsende fra danske lufthavne, og her kan altså være tale om danske samt udenlandske rejsende. , I spørgeskemaundersøgelsen Ferie- og forretningsrejser spørger Danmarks Statistik specifikt danske ferierejsende om, hvilke transportmidler de benyttede på deres seneste ferie. , Denne undersøgelse viser, at når ferien går til udlandet, så vælger danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe.  , Når ferien holdes i hjemlandet, vælger danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: , Danmarks Statistik spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser,  , Tabel: Flyrejser fra danske lufthavne, andele af alle rejser i procent. 2014 & 2018,  , 2014, 2018, Indtil 550 km,  21, 19, 551-1.000 km, 39, 38, 1.001-2.000 km , 18, 19,  2.001-3.000 km, 12, 14,  3.001-5.000 ,  5, 6,  Over 5.000 km , 4, 4, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Peter Ottosen på tlf. 39 17 30 25, , pot@dst.dk, Læs mere om danskernes ferievaner i artiklen , Ældre holder ofte ferie i hjemlandet - og flyver mindre end gennemsnittet  , Læs mere om danskernes udgifter til ferie i artiklen , Mænd bruger flere penge end kvinder, når de rejser på ferie, Læs mere om forretningsrejser i artiklen: , Langt de fleste forretningsrejser foretages af mænd

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-01-flyrejsende-i-danmark-tager-i-stigende-grad-paa-mellemlange-og-lange-flyrejser

Bag tallene

Hver sjette beskæftigede dansker ønsker at arbejde færre timer

Især personer i den alder, hvor man typisk har stiftet familie og har heltidsjob, samt personer med videregående uddannelser, ønsker at gå ned i arbejdstid. , 14. januar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Knap 382.000 beskæftigede danskere ønsker at arbejde færre timer om ugen, end de allerede gør. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks interviewundersøgelse , Arbejdskraftundersøgelsen, . De 382.000 beskæftigede, som ønsker at gå ned i tid, svarer til knap 16 pct. af alle beskæftigede danskere. , Ønsket om at arbejde færre timer er især udtalt blandt de 35-44 årige. Her svarer 19 pct., at de gerne vil arbejde færre timer, end de allerede gør. Dette svarer til 98.000 personer. , ”Lysten til at gå ned i tid tager et nøk opad, når folk runder de 35 år, hvilket er en alder, hvor mange stifter- eller har stiftet familie og har små børn,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Martin Faris Sawaed Nielsen med henvisning til, at , gennemsnitsalderen , for fødende kvinder og fædre til nyfødte er hhv. 31 og 33 år. , ”Der er også mange i aldersgrupperne 45-54 år og 55-64 år, som ønsker at gå ned i tid. Herefter falder andelen kraftigt, når folk har rundet de 65 år, hvor arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser typisk er mindre.” , Beskæftigede personer dækker over lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Spørgsmålet om hvorvidt man ønsker at arbejde færre timer, er stillet til både deltidsbeskæftigede og heltidsbeskæftigede. Ud af de 382.000 som ønsker færre timer er 89 pct. ansat på heltid, mens 11 pct. er deltidsbeskæftigede. , Andel af beskæftigede som ønsker at arbejde færre timer. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Flest beskæftigede med videregående uddannelser vil ned i tid, Ønsket om at arbejde færre timer om ugen er mest udbredt blandt arbejdende danskere med lange videregående uddannelser. Her ønsker 21 pct. at gå ned i ugentlig arbejdstid, svarende til 75.000 personer. , Herefter følger folk med korte eller mellemlange videregående uddannelser, hvor 20 pct., eller knap 116.000 af de beskæftigede svarer, at de gerne vil arbejde færre ugentlige timer. , ”For de med videregående uddannelser gælder det over en bred kam, at i omegnen af hver femte beskæftigede ønsker at gå ned i tid,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Martin Faris Sawaed Nielsen., Andel af beskæftigede som ønsker at arbejde færre timer, uddannelsesniveau. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Flest går på deltid for at uddanne sig og arbejde på samme tid, 25 pct. af de beskæftigede danskere arbejder allerede på deltid, . Grundene til at folk går på deltid, er dog mangeartede og forskellige., Flest deltidsbeskæftigede svarer, at de arbejder på deltid for at kombinere uddannelse med arbejde. Dette svarer 33 pct. af de allerede deltidsbeskæftigede personer. , Herefter følger personer, som svarer, at de er på deltid af andre personlige eller familiemæssige grunde, hvor 22 pct. giver dette som grunden til deres deltidsbeskæftigelse. , Årsager til deltidsbeskæftigelse. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Fakta:, I absolutte tal er der tale om i omegnen af 382.000 beskæftigede personer, som ønsker at arbejde færre timer., 89 pct. af dem, der ønsker færre timer, arbejder på heltid, mens blot 11 pct. af de allerede deltidsbeskæftigede ønsker færre timer., Omtrent 193.000 beskæftigede ønsker på den anden side at arbejde flere timer. Dette svarer til 7 pct. af alle beskæftigede., Kilde: Danmarks Statistik, , Arbejdskraftsundersøgelsen ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Martin Faris Sawaed Nielsen på Tlf. 39 17 34 98, , mfs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-14-01-hver-sjette-beskaeftigede-dansker-oensker-at-arbejde-faerre-timer

Bag tallene

SPECIALE

Navn, SPECIALE , Beskrivende navn, 6-cifret speciale , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SPECIALE er det 6-cifrede speciale, som består af to delelementer. De første to cifre angiver yderens speciale (altså om det er en praktiserende læge, en tandlæge osv.), mens de sidste fire cifre angiver typen af ydelsen, der er blevet givet den pågældende person. Informationer om speciale og typen af ydelse (ydelseskode) kan ses i overenskomstens takstmapper - se www.okportalen.dk og den detaljerede beskrivelse., På det 6-cifrede niveau forekommer et stort antal tekstdubletter - fx findes 'Konsultation' mange gange. Beskrivelsen af den 6-cifrede kode skal derfor ses i sammenhæng med beskrivelsen af det 2-cifrede speciale (de to første cifre i den 6-cifrede kode), som beskrevet under SPEC2., Da SPECIALE (2-cifret speciale og 4-cifret ydelse) er aftalt ved overenskomstforhandlingerne i praksissektoren mellem regionerne (tidligere amterne) og de forskellige faggrupper, sker der ofte ændringer i ydelserne, hvilket kan gøre det kompliceret at sammenligne data over tid. , Detaljeret beskrivelse, SPECIALE (6-cifret speciale) indeholder information om såvel yders speciale (SPEC2) og den leverede ydelse på et meget detaljeret niveau., Variablen bestemmes af overenskomsten mellem de forskellige faggrupper på praksisområdet og regionerne (tidligere amterne), og der eksisterer 1-2 årlige versioner af takstmapper på overenskomstportalen www.okportalen.dk (vælg T i den alfabetiske oversigt, vælg derefter Takstmapper og herefter takstmappen for den relevante periode). I disse takstmapper opgøres for hvert 2-cifret speciale de ydelser, der gives tilskud til, samt honoraret for de enkelte ydelser. Takstmapperne indeholder kun de generelt gældende ydelser, men herudover kan de enkelte regioner (tidligere amter) have indgået lokale aftaler med yderne om særlige ydelser, som ikke indgår i takstmapperne., Værdisættet til SPECIALE er ikke komplet. I tilfælde af manglende koder eller tekster henvises til de historiske takstmapper på overenskomstportalen www.okportalen.dk (se ovenfor), hvor takstmapper med forskellige gyldighedsperioder kan findes., I 2007 blev ydelsen der til og med 2006 i takstmappen havde heddet "0105 E-mail konsultation", ændret til "0105 E-kommunikation med kommunens plejepersonale". I statistikbanktabellerne og NYT publikationerne står betegnelsen fortsat som "e-mail konsultation", selvom det mere retteligt burde ændres til "e-kommunikation (herunder kommunens plejepersonale)"., I 2011 udgik ydelsen "0106 Aftalt forebyggelseskonsultation" fra takstmappen, hvilket medførte et betydeligt fald i denne type kontakter såvel i 2011 og 2012., I 2012 er medregnet et yderligere antal ydelseskoder for psykologer, som ikke er eksplicit nævnt i takstmappen. Disse ydelseskoder er ikke medtaget i tidligere år, hvorfor udviklingen fra 2011 til 2012 hvad angår psykologer er overvurderet., I første halvår af 2012 skete registrering på Bornholm ikke på sædvanlig vis for et større antal af kommunens almene læger, som deltog i et pilotprojekt. Der blev oprettet og registreret på særlige koder, som ikke findes i Danmarks Statistiks udtræk af registret. Fra Danske Regioner er det oplyst, at der er tale om 112.631 ydelser/kontakter til 22.790 personer. Disse kontakter er ikke med i statistikken for 2012, hvormed niveauet for almen læge er en smule undervurderet., Tolkebistand optræder i takstmappen i 2012 og giver ikke anledning til ændring i antallet af kontakter. Det er efter en nøjere vurdering besluttet ikke at medtage udgifterne til tolkebistand i 2012, omend dette kan betvivles., Et markant fald i laboratorieydelser fra 2015 til 2016 skyldes, at blodprøver fra praktiserende læger der før 1. januar 2016 blev sendt til Københavns Praktise-rende Lægers Laboratorium per 1. januar 2016 sendes til Region Hovedstadens hospitaler og dermed ikke indgår i registret. , Bilag, Graf - Speciale 1990-2005, Tabel - Speciale 1990-2005, Speciale koder med tekst samt vejledning, Tabel 2005-2019, Graf 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, SPECIALE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/speciale

IMP_MARK

Navn, IMP_MARK , Beskrivende navn, Markering for imputering af borgere , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 31-12-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver om record er indberettet af kommunen eller imputeret. Hvis kommunen ikke har indberettet, anvendes typisk indberetning for året før. , Detaljeret beskrivelse, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere, Såfremt IMP_MARK er NULL eller angivet med 'KOM', er data om borgeren modtaget fra den pågældende kommune fra EOJ (elektronisk omsorgsjournal) leverance L21 - visiteret hjælp plejehjem/-bolig., Hvis IMP_MARK er angivet med 'FTI', er feltet derimod imputeret. (FTI står for "field to impute")., Imputeringen dannes ud fra befolkningsregisteret, hvor beregningen starter med, at en medarbejder i Danmarks Statistik finder alle borgere på 80 år og derover for det år, som statistikken vedrører. For de kommuner, hvor Danmarks Statistik modtager data, er borgerne hovedsageligt 80 år og derover. Det antages, at hvis der bor mange 80 årige på en adresse, er dette et plejehjem. Det er undersøgt ved at sammenholde med allerede kendte plejehjemsadresser samt google yderligere adresser. Befolkningsregistret omfatter og beskriver detaljeret de personer, der har sin bolig i Danmark efter de tilgængelige oplysninger hentet fra CPR. Yderligere er for hver person oparbejdet oplysninger om familie- og husstandsforhold. Disse personer matches med borgere, der er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem ultimo året, da disse ikke bor på plejehjem og derfor ikke skal medtages i registeret. For de resterende tælles op, hvor mange der bor på hver opgangsadresse. Kun adresser medtages, hvor der bor mindst 6 borgere på 80 år og derover. Som udgangspunkt medtages dere adresser, hvor der bor ca. 75 pct. ældre i forhold til unge. Denne faktor varierer lidt for år til år og for kommune til kommune, da dette forhold mellem unge og ældre testes på forskellige kommuner, hvor Danmarks Statistik kender adresserne. De fundne adresser sammenholdes med tidligere år, og de kommuner, som har indberettet på området., Når adresserne er fundet, matches atter med befolkningsregisteret, og borgerens personnummer indgår i opgørelsen til statistikken. Således kommer alle borgere, der bor på adressen, med i statistikken, også borgere under 80 år., Da ikke alle indberettende kommuner indberetter alle måneder. kan der, udover de borgere kommunen har indberettet, være borgere i den indberettende kommune, som er fundet via befolkningsregistret. De er således også imputeret. , Kommentar til graf og tabel:, Antallet af borgere, der bor på plejehjem/-bolig er stigende - ligesom antallet af ældre generelt er stigende. Der kan dog variere fra år til år, hvor mange kommuner der indberetter. Fra 2008-2013 har antallet ligget mellem 28-40 kommuner. Set over årene er antallet af imputerede borgere højt, hvis antallet af kommuner, der indberetter, er lavt, og vice versa., Se en mere detaljeret gennemgang af metoden i notatet "Imputering af plejehjemsbeboere". , Bilag, Tabel, Graf, Imputering af plejehjemsbeboere.docx, Populationer:, Personer, der er visiteret til at modtaget hjemmehjælp på plejehjem/plejebolig, Opgørelsen omfatter de personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp på plejehjem/plejebolig efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Modtager optræder én gang pr. år. Da datagrundlaget er mangelfuldt, og da kun ca. 40 pct. af kommunerne indberetter, er modtagere for de resterende kommuner imputeret., Værdisæt, D283000.TXT_IMP_MARK - Markering for imputering af borgere, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, FTI, Imputeret, 01-01-2000, IOT, Ikke offentligjorte tal, 01-01-2018, KKC, Indberettet af Kvindekrise Center, 01-01-2017, KOM, Indberettet fra kommunen, 01-01-2000, 31-12-2099

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere--afsluttet-/imp-mark

Danske unge flyver først fra reden

Danmark er det land i Europa, hvor færrest unge vælger at blive boende hjemme hos mor og far, 1. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Forældre, der vil bestemme volumen på anlægget, hvad aftensmaden skal bestå af, og hvornår der skal gøres rent. Der er masser af gode grunde til at flytte hjemmefra, når man er ung. Det mener tilsyneladende de danske unge, der har EU-rekorden i færrest hjemmeboende. Kun en tredjedel af de unge mellem 18 og 24 år bor således hjemme hos deres forældre. , Til sammenligning bor 95 procent i den aldersgruppe stadig hjemme i både Slovenien og Malta, der er de to lande i EU, hvor flest unge bor under samme tag som deres forældre. Det viser en ny opgørelse fra Eurostat, som skal belyse unges sociale forhold., Ser vi på den næste gruppe af unge - nemlig dem i alderen 25 til 34 år - så har der virkelig været gang i flytningerne i Danmark. Nu er det under to procent, der stadig bor på værelset hjemme hos den ene eller begge forældre. For den aldersgruppe er antallet af hjemmeboende i Slovenien 49 procent., Unge bliver længere hjemme i Sydeuropa, I de 27 EU-lande boede 51 millioner unge mellem 18 og 34 år i 2008, hvor de nyeste tal er fra, hjemme hos deres forældre. Det svarer til 46 procent af aldersgruppen. , Men andelen varierer altså stort fra land til land. Der er et helt tydeligt mønster, som viser, at der i de nordiske lande er et lavt antal hjemmeboende i forhold til EU-gennemsnittet. Omvendt er andelen af hjemmeboende unge høj i de sydeuropæiske lande og i nogle af de nye medlemslande., Tabellerne viser procentdelen af hjemmeboende mænd og kvinder,  ,  , Flest kvinder står på egne ben, En tendens, som derimod går igen i samtlige lande, er, at langt flere mænd end kvinder bliver boende sammen med forældrene. 71 procent af kvinderne og 82 procent af mændene mellem 18 og 24 år bor hjemme, og for aldersgruppen 25 til 34 år er det 20 procent af kvinderne og 32 procent af mændene, der bor hjemme. , Tilsvarende er det i Danmark 27 procent af kvinderne og 40 procent af mændene mellem 18 og 24, der bor hjemme, mens det samme gælder for under 1 procent af kvinderne og knap 3 procent af mændene mellem 25 og 34., En af de oplagte forklaringer på, at kvinderne flytter tidligere end mændene, er, at kvinderne er yngre, når de flytter sammen med en partner. I Danmark er det for eksempel 53 procent af kvinderne mellem 18 og 34 år, der bor sammen med en partner, mens det kun er 42 procent af mændene., Stor forskel på unges muligheder, Når de danske unge flytter tidligere hjemmefra end deres jævnaldrende i resten af EU, så handler det selvfølgelig langt fra bare om, at de selv vil bestemme, hvor højt anlægget skal spille. En afgørende årsag til den store variation imellem landene er, at nogle lande tilbyder bedre muligheder end andre for unge mennesker, der ønsker at etablere sig. , Det kan for eksempel være i forhold til billige steder at bo og muligheden for at klare sig som udeboende studerende. For eksempel er der stor forskel på, om de studerende får støtte fra det offentlige, og hvor høj støtten i så fald er. Også muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet og tjene en løn, som man kan klare sig for alene, spiller ind. , For langt de fleste lande gælder det således, at der er en højere procentdel af arbejdsløse blandt de unge, der bor hjemme, end i aldersgruppen i al almindelighed. , Mange hjemmeboende er under uddannelse, En anden tungtvejende grund til at blive boede hjemme hos forældrene er uddannelse. Det gælder især for de 18 til 24-årige. 55 procent af dem i den aldersgruppe, der stadig bor hjemme, er under uddannelse. For danskernes vedkommende er det over 60 procent. , For nogle kan uddannelse dog også være en grund til at flytte. Det kommer an på, om man er nødt til at forlade forældrenes hjem for at komme tættere på en uddannelsesinstitution.,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-10-29-unge-hjemmeboende

Bag tallene

AFG_ART

Navn, AFG_ART , Beskrivende navn, Afgangsart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Elev3 er en bearbejdet version af elevregistret. Overlap mellem uddannelser er fjernet men delelementer der indgår i den samme uddannelse er ikke samlet, da det fjerner muligheden for at se institutionsskift og pauser i et uddannelsesforløb. Alle tilgange og alle afgange fra en uddannelsesdel markeres i stedet for med en tilgangsart og en afgangsart. Det gør det muligt at se, om der fx er tale om afgang fra en uddannelse, eller om en overgang mellem 2 uddannelsesdele, som hører til samme uddannelse., Detaljeret beskrivelse, Variablen afg_art består af to karakterer. For uddannelser som ligger i nedenstående hovedområder i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur DISCED er det kun 1. karakteren af afg_arten som bruges., 15 Forberedende uddannelser, 29 Erhvervsfaglige grunduddannelser, 30 Erhvervsfaglige uddannelser, 35 Adgangsgivende uddannelsesforløb, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bacheloruddannelser, 70 Lange videregående uddannelser, 80 Ph.d.- og forskeruddannelser, Værdien af 1. karakter af afgangsart fortæller, om afgangen fra en record er afgang fra selve uddannelsen eller en afgang fra en uddannelsesdel, som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Der findes følgende værdier af afgangsarten i disse hovedområder: , 1 . Uddannelse afgang, 2 . Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på samme institution, 3 . Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på anden institution, 4 . I gang, I nedenstående hovedområder i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur DISCED er uddannelserne opdelt på klassetrin og her bruges begge karakterer af afg_arten. , 10 Grundskole, 20 Gymnasiale uddannelser, Værdien af 1. karakter af afgangsar fortæller ligesom i de andre hovedområder, om afgangen fra en record er afgang fra selve uddannelsen eller en afgang fra en uddannelsesdel, som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Værdien af 2. karakter af afgangsar fortæller, om afgangen fra en record er afgang fra et klassetrin eller en afgang som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift, som efterfølges af en tilgang på samme klassetrin på en anden institution., Der findes følgende værdier af afgangsart i disse hovedgrupper:, 11. Uddannelses- og klassetrinsafgang, 20. Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på samme institution, 21. Klassetrins afgang, fortsætter på samme institution., 30. Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på anden institution, 31. Klassetrins afgang, fortsætter på anden institution, 44. I gang, almen uddannelse, Elevregistret blev i 2007 udvidet med oplysninger om elever i børnehaveklasse til og med 7. klasse. Denne udvidelse betyder, at der kommer en stigning i afgangsarterne i denne periode., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinære uddannelse, Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinær uddannelse, der er offentligt reguleret i perioden 01-10-1973 og frem. Populationen dækker uddannelseskarrierer fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau. , Værdisæt, D400600.TXT_AFGANGSART - Afgangsart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1 , Uddannelse afgang, 10, Uddannelse afgang (udgår med ELEV3 version 2014 V1), 11, Uddannelse og klassetrin afgang, 2 , Uddannelsespause, fortsætter på samme institution, 20, Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på samme institution, 21, Klassetrin afgang, fortsætter på samme institution, 3 , Uddannelsespause, fortsætter på anden institution, 30, Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på anden institution, 31, Klassetrin afgang, fortsætter på anden institution, 4 , I gang, 40, I gang (udgår med ELEV3 version 2014 V1), 44, I gang, almene uddannelser

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/afg-art