Søgeresultat

TILSTAND_KODE_AMR

Navn, TILSTAND_KODE_AMR , Beskrivende navn, Tilstandskode i AMR , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TILSTAND_KODE_AMR (tilstandskode i AMR) kan for nogle socioøkonomiske grupper (SOC_STATUS_KODE) anvendes til at opnå en yderligere detaljering. For andre grupper er TILSTAND_KODE_AMR dog mere aggregeret end SOC_STATUS_KODE, Tilstandskoden bør ikke anvendes til at foretage en socioøkonomisk klassifikation af befolkningen, idet der ikke er 100 pct. logisk sammenhæng mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE.TILSTAND_KODE_AMR er ikke forældlet på samme vis som SOC_STATUS_KODE, Hvis man ønsker at selektere personer i støttet beskæftigelse, skal det ske ved at selektere personer, som er beskæftiget, og som ifølge variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) er i støttet beskæftigelse. Variablen TILSTAND_KODE_AMR må ikke benyttes., Detaljeret beskrivelse, Variablen TILSTAND_KODE_AMR (tilstandskode i AMR) kan for nogle socioøkonomiske grupper (SOC_STATUS_KODE) anvendes til at opnå en yderligere detaljering. For andre grupper er TILSTAND_KODE_AMR dog mere aggregeret end SOC_STATUS_KODE, Generelt bør tilstandskoden ikke anvendes til at foretage en socioøkonomisk klassifikation af befolkningen. Det skyldes, at der i nogle tilfælde sker en efterbehandling, som gør, at der ikke nødvendigvis er 100 pct. logisk sammenhæng mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE (socioøkonomisk status). TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE.TILSTAND_KODE_AMR er ikke forældlet på samme vis som SOC_STATUS_KODE Det vedhæftede regneark viser sammenhængen mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE. , Hvis man ønsker at selektere personer i støttet beskæftigelse, skal det ske ved at selektere personer, som er beskæftiget, og som ifølge variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) er i støttet beskæftigelse. Variablen TILSTAND_KODE_AMR må ikke benyttes., TILSTAND_KODE_AMR kan give en yderligere deltaljering af offentligt forsørgede uden for arbejdsstyrken. Det drejer sig om personer i vejledning og opkvalificering (SOC_STATUS_KODE=313), personer der modtager ledighedsydelse (SOC_STATUS_KODE=314) og personer i revalidering (SOC_STATUS_KODE=320). TILSTAND_KODE_AMR kan også anvendes til at underopdele personer, der modtager anden pension (SOC_STATUS_KODE=414)., Databrud, Fra og med 2009 er antallet af voksenlærlinge undervurderet, idet ikke alle voksenlærlingeforløb, der er påbegyndt i 2009 eller senere, indgår. Omfanget af underrapporteringen kendes ikke. , Fra 2011 er personer i vejledning og opkvalificering kun underopdelt i to grupper, henholdsvis "vejledning og opkvalificering ordinær uddannelse" og "vejledning og opkvalificering øvrige forløb". Før 2011 var vejledning og opkvalificering underopdelt i syv grupper. Der er ingen en-til-en sammenhæng mellem de gamle og nye grupper. , Bilag, Tilstand_soc_status, Tabel, Populationer:, Tilstandskode i AMR, Alle arbejdsmarkedstilstande i det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) har en udfyldt tilstandskode. I PSD_RAS har alle arbejdsmarkedstilstande som relaterer sig til ultimo november en udfyldt tilstandskode. Populationen i PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Populationen i PSD_RAS består af 4 delpopulationer: - Personer som har bopæl i Danmark ultimo november, dvs. RAS-populationen. Selekteres ved I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 og PRIMAER_STATUS_KODE=1). Herudover - Personer der har lønmodtager job i løbet af året, og hvor jobbet ikke er aktivt ultimo november, uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=3. Herudover - Bijob som lønmodtager eller selvstændig ultimo november uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0. Ønsker man at personen også har bopæl i Danmark suppleres med krav om at I_BEFOLKNINGEN_KODE=1. Endvidere indeholder PSD_RAS også arbejdsmarkedstilstande ved fravær fra beskæftigelse ultimo november. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE=611,612. Disse arbejdsmarkedstilstande kan altid kobles til et primært job. For de fleste brugere vil det ikke være relevant at selektere disse arbejdsmarkedstilstande. , Værdisæt, TILSTAND_KODE_AMR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/tilstand-kode-amr

AJO_BREDT_LOENBELOEB

Navn, AJO_BREDT_LOENBELOEB , Beskrivende navn, Bredt lønbeløb er en summering af al lønindkomst i eIR dvs. inkl. ATP-bidrag og personalegoder. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Bredt lønbeløb inkl. ATP-bidrag og personalegoder , Detaljeret beskrivelse, AJO_BREDT_LOENBELOEB omfatter A- og B-lønindkomst inkl. arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og personalegoder. AJO_BREDT_LOENBELOEB er det summerede brede lønbeløb fra det eller de til jobbet hørende prodjob., Der er ikke foretaget opregning på AJO_BREDT_LOENBELOEB., Variablen hentes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor den hedder VJO_BREDT_LOENBELOEB. VJO_BREDT_LOENBELOEB er summeret på basis af komprimering til job fra prodjob, hvor der er beregnet et bredt lønbeløb for hvert prodjob (eIR-variablen VPJ_BREDT_LOENBELOEB)., Det brede lønbeløb defineres og beregnes i eIR som summen af:, * Den smalle løn (jf. variablen AJO_SMALT_LOENBELOEB), * B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag (eIR-variablen VMO_B_INDK_AM_BIDRAG_BETAL), hvor indkomstartkoden (eIR-variablen VMO_INDKOMST_ART_KODE) er 0050, 0051, 0061 (jf. værdisæt til AJO_INDKOMST_ART_KODE), * B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag (eIR-variablen VMO_B_INDK_AM_BIDRAG_FRI), * ATP-bidrag (variablen AJO_ATP_BELOEB), * Værdi af fri helårsbolig (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_HELAARSBOLIG), * Værdi af fri sommerbolig (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_SOMMERBOLIG), * Værdi af fri lystbåd (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_LYSTBAAD), * Værdi af fri tv-licens (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_TV_LICENS), * Værdi af fri telefon (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_TELEFON), * Værdi af pc-ordning (eIR-variablen VMO_ANSAT_AARSANDEL_PC_ORDN), * Jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (eIR-variablen VMO_JUBI_FRATR_GODTGOER), * Værdi af andre personalegoder (eIR-variablen VMO_VAERDI_ANDRE_PERS_GODER), ANVENDELSE af AJO_BREDT_LOENBELOEB:, Det brede lønbeløb anvendes til statistik, hvor man ønsker at inkludere alle lønbeløb, som indgår i eIndkomst., DATABRUD INDEN FOR AJO_BREDT_LOENBELOEB: , 1.1.2011 oprettede SKAT ny indkomstartkode 0026: § 48 E-beskatning. Indkomstartkode 0026 vedrører personer med særlige kvalifikationer og ansættelser, der ikke inden for de seneste tre år forud for ansættelsen har været fuldt skattepligtige til Danmark. Disse personer kan ansøge om § 48 E-beskatning, som medfører betaling af 26 % skat samt arbejdsmarkedsbidrag i en femårig periode, hvorefter den udenlandske medarbejder overgår til alm. beskatning. Disse indberettede beløb blev imidlertid først inkluderet i smalt og bredt lønbeløb i eIR-systemet og beskæftigelse for lønmodtagere fra 1.1.2012. I alt blev der i 2011 indberettet en samlet løn på 3 mio.kr. på indkomstartkode 0026. , 1.1.2012 ændredes indtægtsartskode 0037, så variablen også omfatter forsikringsselskabers indberetning af ansattes sundhedsforsikring, der er en ikke-adskilt andel af livsforsikringsordninger. Variablen ændredes pr. 1.1.2013 igen til skattepligtig gruppelivsforsikring, som ikke er betalt via bortseelsesberettiget træk i løn. Variablen skal bruges af fagforeninger, når præmien betales af fagforeningskontingent og af pensionsudbydere, når præmien ikke betales af indskud, der stammer fra løntræk fx via bonus på en fradragsberettiget pensionsordning., Værdi af andre personalegoder har ændret indhold. VMO_VAERDI_ANDRE_PERS_GODER blev oprettet 1.1.2010, hvor feltet omfattede personalegoder, der ikke var selvstændigt nævnt i andre af indberetningsfelterne til SKAT's eIndkomst. Variablen omfattede værdien af fx fri motorcykel, kantine, sundhedsforsikring (når en sådan ikke tilbydes alle medarbejdere), fri jagt og udbytte af jagt. , Pr. 1.1.2012 ændrede variablen indhold til at omfatte værdi af andre personalegoder, der overstiger en bundgrænse på 1000 kr. for goder, der ikke er arbejdsrelaterede, og 5500 kr. for arbejdsrelaterede goder. Variablen omfatter værdien af fx fri motorcykel, kantine, fitness-center., VALIDERING af AJO_BREDT_LOENBELOEB:, Det brede lønbeløb korrigeres normalt ikke. I tilfælde af alvorlige fejl vil beløbet kunne korrigeres i beskæftigelse for lønmodtagere., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_BREDT_LOENBELOEB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-bredt-loenbeloeb

IMPUTERET

Navn, IMPUTERET , Beskrivende navn, Imputeret opholdstilladelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen beskriver imputeringsstatus for personens opholdstilladelse. Læs mere om imputeringen under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere, Detaljeret beskrivelse, Overordnet om opholdstilladelsestype:, Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS"," "Familiesammenføring", "Studie","Brexit" og "Ukraine særlov". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke i alle tilfælde anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende det tredje niveau, Forklar. Fx kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte efter, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet, eller til at udvælge forskere ud fra Grundlaget "Fast-track" under Kategorien "Erhverv". , Det er kun indvandrere der har seneste indvandring fra 1997 og frem, der har opholdstilladelsestype "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Indvandrere med seneste indvandring før 1997 har opholdstilladelsestype "Opholdsgrund", som også kan dannes ved hjælp af "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Opholdsgrund anvendes, hvis man vil sammenligne opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret både før og efter 1997., Læs mere om dannelsen af opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret hhv. før og efter 1997 under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere , Imputeret:, Opholdstilladelser for indvandrede personer, som ikke har dansk/nordisk statsborgerskab, og som er født i udlandet, bliver koblet vha. CPR-nummeret fra udlændingesagen i Udlændingestyrelsens sagssystem. Af tekniske årsager er det ikke i alle tilfælde, at der er blevet koblet et CPR-nr. til udlændingesagen. Derfor har Danmarks Statistik valgt at imputere opholdstilladelser for de personer, der ikke har fået tilknyttet opholdstilladelsen via CPR-nummeret. I OPHGIN findes kun værdierne 0 og 1, da alle personer i denne population skal være indvandrere og have en indvandring i referenceåret, og ikke have dansk/nordisk statsborgerskab ved indvandring. Personer, der har fået tilknyttet en opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen, har værdien 0, mens de øvrige, som får en imputeret opholdstilladelse, har værdien 1. I OPHGST og OPHG er der også personer, der er dansk/nordiske statsborgere, og derfor ikke skal have en opholdstilladelse eller indvandret før 1997 og dermed har andre kilder til opholdsgrundlaget. Disse har de øvrige værdier for imputeringsstatus, der beskriver, om personen havde seneste indvandring før eller efter 1997, var dansk/nordisk statsborger ved indvandring,og om opholdsgrundlaget stammer fra survey, fra Udlændingestyrelsen 1993-1996, eller imputering. , Læs mere om imputeringen i https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Opholdsgrundlag for indvandrede i året, Populationen er indvandrede i året og som ikke har dansk eller nordisk statsborgerskab og som er født i udlandet. Indvandrede personer er medtaget det antal gange, de er indvandret i året., Værdisæt, D101200.TXT_OPHGRUND_IMPUTERET - Imputeret opholdstilladelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Fra 1997, Udlændingestyrelsen, 1, Fra 1997, Imputeret, 11, Før 1997, Udlændingestyrelsen 1993-1996, 12, Før 1997, Surveysvar, 20, Før 1997, Imputeret, 29, Før 1997, Nordisk statsborger, skal ikke imputeres, 9, Fra 1997, Nordisk statsborger, skal ikke imputeres, 99, Imputeret i forbindelse med statusopgørelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag/imputeret

TILLADELSESDATO

Navn, TILLADELSESDATO , Beskrivende navn, Dato for opholdstilladelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dato for opholdstilladelse. Hvis data er imputeret er dato 01.01.1600. , Detaljeret beskrivelse, Danmarks Statistik har kun oplysninger om opholdstilladelser, der er meddelt fra 1997 og frem. Samtlige datoer for opholdstilladelser fra Udlændingestyrelsen i populationen er derfor fra 1. januar 1997 og frem. For imputerede opholdstilladelser er tilladelsesdatoen 01.01.1600. , Dato for opholdstilladelsen skal i lovmæssig forstand ligge før indvandringen. Indvandringen skal i denne sammenhæng forstås som den dag, en person lader sig registrere i det kommunale folkeregister. Det er derfor ikke den dag, personen kommer til landet som asylansøger, arbejdssøgende EU-borger eller turist. Det er ikke muligt at blive folkeregistreret som ikke-nordisk statsborger uden en gyldig opholdstilladelse eller EU-registreringsbevis., Samlet for indvandringsårene 1997-2015 har mellem 87 og 97 pct. af de indvandrede, som har fået tilknyttet en opholdstilladelse, en tilladelsesdato fra samme år, som indvandringen fandt sted. Bortset fra nogle få tilfælde er de øvrige tilladelsesdatoer fra året før indvandringsåret. , En mindre andel af de indvandrede har en indvandringsdato, der ligger før tilladelsesdatoen. Der er flere forklaringer på dette. Den ene skyldes den måde, data er dannet på. Det vil sige, at opholdstilladelserne for de indvandrede 1997-2013 er blevet dannet på et tidspunkt, hvor data for opholdstilladelser for perioden 1997 til og med 2. kvartal 2014 var tilgængelig. Det betyder, at en person, der indvandrede i 2005, hvor der ikke blev koblet et CPR-nr. til opholdstilladelsen, og som senere (fx i 2008) blev tildelt en ny opholdstilladelse, vil have fået koblet denne senere tilladelse på den tidligere indvandring. I andre tilfælde kan det skyldes registreringspraksis på folkeregisteret, hvor personen fx kan være blevet registreret med datoen for ankomsten til Danmark. Her har personen evt. kunnet opholde sig som turist eller EU-borger, før vedkommende har fået opholdstilladelsen. Denne dato gælder så i stedet for den dato, hvor personen møder op på folkeregistret med opholdstilladelsen i hånden. I den forbindelse er det værd at gøre opmærksom på, at ca. 6 pct. af indvandrere med EU/EØS tilladelse har en indvandringsdato, der ligger op til tre måneder før tilladelsesdatoen. Den andel er mindre for de øvrige områder, og det gælder kun for 0,5 pct. af indvandrere med tilladelse til asyl., Der er en mindre andel, der har en tilladelsesdato, der ligger mere end et år før selve indvandringen. Forklaringen hertil skal igen findes i måden, data er dannet på. Det vil sige, at hvis der fx findes en opholdstilladelse til erhverv fra 2004, og personen genindvandrer i 2009 med en ny opholdstilladelse, hvor der ikke bliver koblet et CPR-nr. til udlændingesagen, vil den tidligere opholdstilladelse blive koblet til den senere indvandring. En tilladelsesdato, der ligger mere end et år før indvandringsdatoen, kan således i nogle tilfælde indikere, at opholdstilladelsen er fra en tidligere indvandring. I andre tilfælde skyldes datoen, at indvandreren har været længe om at tage opholdstilladelsen i brug., Mellem 7 og 25 pct. af de indvandrede i et år har ikke fået koblet en opholdstilladelse i perioden 1997-2015, men har i stedet fået en imputeret opholdstilladelse. I disse tilfælde er tilladelsesdatoen sat til 01.01.1599. Se beskrivelse af imputationen under variabelbeskrivelsen til Imputeret., Populationer:, Opholdsgrundlag for indvandrede i året, Populationen er indvandrede i året og som ikke har dansk eller nordisk statsborgerskab og som er født i udlandet. Indvandrede personer er medtaget det antal gange, de er indvandret i året., Værdisæt, TILLADELSESDATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag/tilladelsesdato

NOVPRIO

Navn, NOVPRIO , Beskrivende navn, Novemberprioritering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen novprio angiver om oplysningen vedrører personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet eller tertiære tilknytning til arbejdsmarkedet/jobbet er ikke et november job. , Detaljeret beskrivelse, Variablen NOVPRIO anvendes til at danne RAS populationen. Variablen angiver, om en record vedrører personens primære, sekundære eller tertiære/ikke-novemberrelaterede status i forhold til arbejdsmarkedet. , Den primære status i forhold til arbejdsmarkedet fastlægges på baggrund af en klassifikation af befolkningens socioøkonomiske status efter ILO-retningslinierne (se beskrivelsen af variablerne ARBSTIL/NYARB/SOCSTIL). Alle personer i befolkningen har en primær tilknytning til arbejdsmarkedet, der er opgjort ultimo november. Den primære status kan være som beskæftiget, ar-bejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. RAS-populationen består af records, hvor NOVPRIO=1. Den sekundære status (NOVPRIO=2) i forhold til arbejdsmarkedet ultimo november kan være som enten lønmodtager eller selvstændig. Personer med en sekundær status har i alle tilfælde også en primær status, og de indgår derfor også i befolkningen primo året. Før 2004 kan den sekundære status kun være som lønmodtager. Den sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet indgår i populationen i erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. Dog skal der fratrækkes sekundære job, hvor personen er på arbejdsmarkedsorlov (fra nov. 2008 skal barsels- og sygefravær også fratrækkes) og sekundære job knyttet til juridiske enheder under aktivitetsgrænsen, da ingen af disse indgår i erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. Det anbefales kun at anvende sekundære records, der vedrører lønmodtagerjob, idet job vedr. selvstændige ikke har været offentliggjort og derfor ikke er fejlsøgt. , Der skelnes ikke mellem "tertiære job ultimo november" og "job, der ikke er aktive i november". "Tertiære job" og "job, der ikke er aktive ultimo november" består udelukkende af lønmodtagerjob, og de indgår ikke i RAS-populationen. Jobbene indgår, når der opgøres lønsum og fuldtidsbeskæftigelse i erhvervsbeskæftigelsen. NOVPRIO=3 og NOVPRIO=9 skal fortolkes ens, og der kan således ikke sondres mellem tertiære job og ikke-novemberaktive job. , Før 1989 var registrets datastruktur anderledes. På daværende tidspunkt havde hver person kun én record, hvor såvel det pri-mære som sekundære ansættelsesforhold var registreret. Ansættelsesforhold herudover fremgik ikke., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, D500300.TXT_NOVPRIO - Novemberprioritering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Primære beskæftigelse, 01-01-1900, 2, Sekundære beskæftigelse (lønmodtagere) (der har arbstil=39, nyarb=39 eller socstil=139), 01-01-1900, 3, Ikke novemberbeskæftigelse eller tertiære beskæftigelse (der har arbstil=30, eller nyarb=30 eller socstil=138), 01-01-1900, 9, Ikke novemberbeskæftigelse eller tertiære beskæftigelse (der har arbstil=30, eller nyarb=30 eller socstil=138), 01-01-1900

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/novprio

D_TYPE

Navn, D_TYPE , Beskrivende navn, D-familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, D-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien, afgrænset som D-familie, og som vedrører den 1. januar. I D-familierne er der ingen aldersgrænse for hjemmeboende børn, der regnes med til familien. D_TYPE findes i perioden 1980-2007., Tilsvarende variabel for C-familier er C_TYPE og for E-familier E_TYPE. Variabelværdierne er dog forskellige., Detaljeret beskrivelse, D-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien defineret som D-familie, og som vedrører den 1. januar. D-TYPE angiver D-familietypen. Definitionerne i forbindelse med D-familie-klassifikationen er i alle detaljer de samme som for C-familie-klassifikationen på nær en enkelt undtagelse: Aldersgrænsen for hjemmeboende børn, der regnes med til familien, er for C-familier 18 år, mens der ingen aldersgrænse er for D-familierne. Ellers er betingelserne for at være hjemmeboende barn de samme, ligesom alle de andre klassifikationsregler er de samme. Værdisættet er magen til C-familiens. Se beskrivelse af C_TYPE. , For D-familierne resulterer forskellen til C-familierne i flere hjemmeboende børn og færre enlige end for C-familierne., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_DTYPE - D-familietype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 11, Ægtepar. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 12, Ægtepar. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 2, Enlig. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 21, Registreret partnerskab. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 22, Registreret partnerskab. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 31, Samlevende par. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 32, Samlevende par. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 41, Samboende par. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 42, Samboende par. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 53, Ikke-hjemmeboende barn. som er under 18 år, ugift, og ikke har egne hjemmeboende børn. Er hverken samlevende eller samboende., 01-01-1980, 02-01-2007

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/d-type

Vaccinationsgraden blandt danskere og efterkommere er næsten lige høj

89 pct. af skolebørnene med dansk oprindelse var i 2017 vaccineret mod mæslinger. Blandt skolebørnene, der var efterkommere, var andelen 86 pct. Den lavere vaccinationsgrad blandt efterkommere påvirker den samlede vaccinationsgrad med 0,3 procentpoint., 29. januar 2020 kl. 8:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danmarks Statistik har tidligere i en analyse opgjort, at , vaccinationsgraden blandt skolebørnene varierer skolerne imellem, . Så selvom vaccinationsgraden overordnet er høj, er den på nogle få skoler væsentligt lavere., Forskellen skyldes imidlertid ikke, hvor børnene kommer fra. Således var vaccinationsgraden blandt 49.900 efterkommere 86 pct. i 2017, mens den var 89 pct. for de 567.000 børn af dansk oprindelse, der indgik i analysen. , Fordelt på oprindelsesland ses det desuden, at vaccinationsgraden for børn fra nogle oprindelseslande er højere end for børn med dansk oprindelse. For ingen af de største oprindelseslande (over 1.000 skolebørn) havde efterkommerne en vaccinationsgrad under 80 pct., Kilde: Danmarks Statistik , Anm.: Figuren dækker de største oprindelseslande for efterkommere. Se tabel for alle oprindelseslande nederst i artiklen., Blandt skolebørn, der selv er indvandrere, var vaccinationsgraden væsentligt lavere, viser analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”, som Danmarks Statistik udgav i april 2019. Det skyldes formodentlig, at de er vaccineret i udlandet, hvorfor de både er udeladt af analysen fra 2019 og af denne opgørelse. Efterkommere er født i Danmark, hvorfor de sandsynligvis vil være vaccineret i Danmark. , Andre faktorer hænger sammen med vaccinationsdækning, Ligesom efterkommerne samlet har lidt lavere vaccinationsgrad end alle skolebørnene, gælder det også for fx børn med forældre, der har korte uddannelser, viser analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”, som Danmarks Statistik udgav i april 2019. , Læs mere om opgørelsens afgrænsning og metode i analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Laust Hvas Mortensen, , lhm@dst.dk, , 39 17 32 18, Vaccinationsgrad for elever med dansk oprindelse og efterkommere opdelt på oprindelseslande. 2017,  , Pct. vaccineret, Antal elever, Danmark, 89,3, 567.341, Tyrkiet, 85,6, 6.594, Irak, 86,3, 4.883, Libanon, 86,8, 4.142, Somalia, 80,2, 4.076, Afghanistan, 88,2, 2.381, Bosnien-Hercegovina, 89,6, 2.324, Pakistan, 83,6, 2.144, Vietnam, 89,5, 1.902, Marokko, 83,2, 1.484, Sri Lanka, 92,7, 1.428, Polen, 84,8, 1.326, Jugoslavien, 85,7, 1.255, Iran, 87,4, 1.216, Syrien, 84,9, 749, Tyskland, 85,3, 723, Kina, 86,5, 681, Makedonien, 85,6, 646, Litauen, 89,4, 473, Ukraine, 85,9, 468, Nederlandene, 86,6, 454, Kuwait, 88,9, 433, Rusland, 68,5, 412, Island, 81,9, 404, Rumænien, 83,7, 399, Kosovo, 90,2, 397, Filippinerne, 80,7, 379, Storbritannien, 81,5, 362, Indien, 87,1, 357, Thailand, 82,6, 344, Sverige, 86,2, 326, Jugoslavien, Forbundsrepublikken, 84,0, 294, Myanmar, 87,3, 291, Jordan, 83,5, 267, Norge, 79,5, 234, Sydkorea, 90,5, 221, Letland, 86,3, 212, Ghana, 85,4, 206, Serbien, 80,1, 196, Tunesien, 86,2, 174, Algeriet, 87,6, 153, Nigeria, 86,8, 151, Egypten, 87,4, 151, Etiopien, 86,2, 138, Congo, Demokratiske Republik, 81,3, 134, Serbien og Montenegro, 90,1, 131, Bulgarien, 80,3, 127, USA, 86,3, 124, Sudan, 87,0, 123, Uganda, 89,4, 123, Burundi, 88,5, 122, Bangladesh, 90,8, 120, Frankrig, 80,7, 114

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-01-28-vaccinationsgraden-blandt-danskere-og-efterkommere

Bag tallene

Spil op til dans: Vi fejrer statistikken

Vi har alle sammen masser af grunde til at fejre, når der 20. oktober for første gang afholdes verdensstatistikdag. Det mener i hvert fald to forskere, hvis hverdag er fyldt med tal., 19. oktober 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Anført af et orkester marcherer smilende folk klædt i ens t-shirts og kasketter gennem gaderne. Med sig har de også et stort banner, som afslører, hvad de fejrer. Det er nemlig en fejring, de er i gang med, og senere på dagen kommer præsidenten også for at deltage i festlighederne., Vi er i Ugandas hovedstad Kampala 18. november 2000, og årsagen til fejringen er intet mindre end statistik. , Siden 1993 har det afrikanske kontinent hvert år 18. november fejret statistikkens dag, og den ide bliver nu udbredt til hele verden, efter FN i år har udnævnt 20. oktober til verdensstatistikdag., Medicin, trafiksikkerhed og meget andet, Men hvorfor er der overhovedet grund til at række armene i vejret og fejre en masse informationer i nogle tabeller?, "Det er der, fordi statistik er selve fundamentet for fornuftig beslutningstagning, og fordi tallene kommer os alle sammen til gode i hverdagen," fortæller Susanne Christensen, der er leder af instituttet for matematiske fag på Aalborg Universitet., Det kan være, når man går til sin læge og får en helt særlig medicin, som, man på baggrund af statistik ved, er den bedste mod den type sygdom. Det kan også være, når man analyserer, om det hjælper at sætte hastigheden på motorvejen ned med 10 km i timen for at få færre trafikdræbte., Og når Danmarks Statistik offentliggør tal for, hvordan det går med detailsalget, så handler det ikke bare om, hvorvidt Bilka har tjent mere eller mindre end de plejer, men i langt højere grad om, hvordan den økonomiske fremtid ser ud for os alle sammen., "Det er et overvågningsparameter, som regeringen skal bruge til at reagere ud fra, hvis der pludselig er noget, som viser, at vi er på vej mod en negativ udvikling. Hvis vi ikke samlede data, skulle politikerne træffe beslutninger på et meget mindre oplyst grundlag, og så ville det blive baseret på det rene gætværk, ud fra hvad den ene og den anden følte om en konkret sag," uddyber Susanne Christensen., Den betragtning er Niels Keiding, professor i biostatistik på Københavns Universitet, helt enig i., "Statistik som optælling af alt lige fra fødsler til forbrug er vigtigt for at kunne forholde sig til, hvad der foregår i samfundet. Det er den viden, hele den politiske proces baserer sig på," siger han., Et gode for demokratiet, Men det er ikke kun politikerne bag Christiansborgs tykke mure, der kan bruge statistik aktivt til at agere ud fra. Niels Keiding mener også, at uafhængig statistik er uundværlig for det demokratiske samfund, fordi det giver borgerne adgang til neutrale oplysninger., "Det er meget vigtigt, om oplysningerne er offentlige eller ej. I diktaturstater har man en interesse i at holde oplysningerne hemmelige for befolkningen, for så er det lettere at manipulere med den. Lige adgang til statistik er et gode, som vi ikke altid er opmærksomme på," siger han., Oplysningerne, som findes i statistikkerne, kan borgerne ikke blot bruge til at tjekke politikkerne efter, men også som et redskab, hvis man vil blande sig aktivt i den offentlige debat., "Da jeg for mange år siden havde børn i grundskolen, var der planer om, at deres skole skulle lukkes. Men så kunne vi forældre sætte os ned og beregne, hvor mange skolebørn der ville komme i kommunen de kommende syv år. Det kunne vi se i statistikkerne, for de børn var jo allerede født. Det illustrerer, at almindelige borgere har brug for oplysninger for at blande sig i den politiske debat," siger Niels Keiding.,    , Kronprinsen havde ret, Ofte vil det være de mere ressourcestærke personer, der blander sig i debatten, men statistikken kan også være med til at give den svagere gruppe en stemme. I 1907 holdt daværende kronprins Christian (senere Christian den X.) åbningstalen ved International Statistical Institute's konference, som det år blev holdt i København. Her sagde han blandt andet:, "Takket være statistiske oplysninger er de sociale uretfærdigheder blevet signaleret, og for lovgivningsmagten handler det om at finde midler til at afbøde disse.", Det citat gentog Niels Keiding præcis 100 år senere, da han som præsident for International Statistical Institute holdt åbningstalen for konferencen., "Jeg mener stadig, at den tale er relevant i dag. Der er grund til at fejre statistik, fordi den spiller en stor rolle i den sociale udvikling i vores samfund," siger han., Fakta, I Danmark markeres statistikkens dag med en række indlæg i de landsdækkende dagblade om statistik og dens betydning., Læs pressemeddelselse på Eurostats hjemmeside om verdensstatistikdagen, Besøg FN's hjemmeside om verdensstatistikdagen

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-10-19-verdensstatdag

Bag tallene

Markant færre nye sommerhuse

Sommeren er over os, og for rigtig mange betyder det ferie i sommerhus i Danmark. Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af nye sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., 25. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Højsæsonen står for døren med solbadning, strandtur, afslapning og ren råhygge. For mange betyder det afslapning i sommerhus i Danmark. Stadig flere danskere vælger at holde ferie i fædrelandet i stedet for at rejse udenlands., Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der i 2007 blev påbegyndt byggeri af knap 1.200 sommerhuse, blev der i 2009 kun påbegyndt byggeri af 416 sommerhuse svarende til en nedgang på hele 65 pct., Ikke siden begyndelsen af årtusindet er der påbegyndt så få nye sommerhuse som nu. Udviklingen bekymrer Dansk Byggeri, der er bygge- og anlægssektorens erhvervs- og arbejdsgiverorganisation., - Det er en meget trist udvikling. Vi forsøger på bedst mulig vis at orientere vores medlemmer om situationen, så de kan tilpasse virksomhederne efter det lave niveau, forklarer Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri., Han forklarer, at faldet i det påbegyndte byggeri af sommerhuse i høj grad hænger sammen med, at antallet af sommerhuse til salg er større end nogensinde, og liggetiden er høj. Det er med til at presse priserne i bund., - Nybyggeriet mister konkurrenceevnen, når prisen på udbudte boliger falder. Der er ingen tvivl om, at nybyggeriet oplever den værste krise i mange år, fastslår Finn Bo Frandsen., Midtjylland relativt hårdest ramt, Inden for det seneste år er det især Region Midtjylland, der har mærket til den markante nedgang i påbegyndte byggerier af sommerhuse. I 2008 blev der påbegyndt 194 nye sommerhuse i Region Midtjylland, mens der i 2009 kun blev påbegyndt 59 sommerhuse - et fald på 70 pct., Antalsmæssigt skiller Region Syddanmark sig mest ud. Der blev i den syddanske region påbegyndt 491 nye sommerhuse i 2008, mens der året efter kun blev påbegyndt 169 sommerhuse - et fald på 322 sommerhuse svarende til 66 pct., - Vi kan tydeligt mærke, at vi ikke har haft lige så meget at lave som for et par år siden, fortæller tømrermester Poul Erik Rasmussen fra Blåbjerg Huse, der bl.a. bygger sommerhuse i det sydjyske og på den jyske vestkyst., Ordrer mere end halveret, I perioden før den økonomiske afmatning byggede virksomheden årligt omkring 12 nye sommerhuse, men i 2009 blev ordrerne mere end halveret., - Det var et meget sløjt år, som vi dog kom igennem ved at udføre tilbygninger og reparationer hos vores faste kunder. Men det er som om, at det er begyndt at lysne nu. Vi får flere og flere henvendelser og har heldigvis meget travlt, siger Poul Erik Rasmussen., Der ligger flest sommerhuse i Region Sjælland med 65.000, mens der i Region Syddanmark er færrest med 34.000 sommerhuse., Der ligger relativt flest større sommerhuse i Region Hovedstaden, hvor hvert femte sommerhus er over 100 m2. Til gengæld er sommerhusene i Region Sjælland relativt mindst. Her er næsten ni ud af ti sommerhuse mindre end 100 m2., Hvis du vil videre, Læs mere om boligbyggeri i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/BYGV33, og se bestanden af boliger på , www.statistikbanken.dk/BYGB11, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Esmarch., Denne artikel er offentliggjort 25. juni 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-06-25-Sommerhuse

Bag tallene

JAN_IALT_BELOEB

Navn, JAN_IALT_BELOEB , Beskrivende navn, Folke- og førtidspension for januar, kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Folke- og førtidspension i alt kr. i januar, Populationen er alle personer, der får udbetalt pension for januar det pågældende år., JAN_IALT_BELØB findes i følgende statistikbank-tabeller:, PEN121 (2009-): Førtidspensionister med bopæl i Danmark efter ydelsestype, alder, køn, familietype og enhed. www.statistikbanken.dk/pen121 , PEN122 (2009-): Folkepensionister med bopæl i Danmark efter ydelsestype, alder, køn, familietype og enhed. www.statistikbanken.dk/pen122 , PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , Detaljeret beskrivelse, Beløbet beregnes:, JAN_IALT_BELOEB = GRUNDBELOEB + PENS_TILLAEG + INVALI_YDELSE + INVALI_BELOEB + ERHVERV_UDYGTIG + FOERTID_BELOEB + EXTRA_TILLAEG + VENTEGL_BELOEB + VENTENY_BELOEB + BIST_PLEJ_BELOEB + SAERL_PEN + INVALI_TILLAEG + AEGTESKAB_TILLAEG + ALDT, Nedenfor er kort beskrevet de ydelser, JAN_IALT_BELOEB består af. Ydelserne er listet efter, hvor mange personer der modtager ydelserne med ydelsen, som flest personer modtager listet først osv. Variabelnavnet for hver ydelse er skrevet først - se uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser i beskrivelsen af den tilhørende variabel., Folke- og førtidspensionen består af:, - GRUNDBELOEB: Grundbeløb til alle pensionister. For førtidspensionister på 2003-ordning er den dog den samlede pension, der ligger i grundbeløb. Beløb afhænger af erhvervsindkomst for folkepensionister; for førtidspensionister på gammel ordning afhænger beløb af egen indkomst ud over førtidspensionen (for førtidspensionister på ny ordning afhænger beløbet tillige af egen og samlevers samlede indkomst ud over pension., - PENS_TILLAEG: Pensionstillæg til alle folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning; beløb afhænger af egen og samlevers indkomst., - INVALI_BELOEB: Invaliditetsbeløb til alle førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - ERHVERV_UDYGTIG: Erhvervsudygtighedsbeløb til førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - FOERTID_BELOEB: Førtidsbeløb til alle førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - EXTRA_TILLAEG: Ekstra tillægsydelse til alle førtidspensionister på almindelig førtidspension og almindelig forhøjet førtidspension., - VENTEGL_BELOEB og VENTENY_BELOEB: Ventetillæg/venteydelse er et tillæg til folkepensionen til personer, som tidligere har opsat (udskudt) folkepensionen. , - BIST_PLEJ_BELOEB: Bistands-/ plejetillæg til personer på gammel førtidspension (søgt før 1. januar 2003). Især højeste førtidspension. Ydelsen fortsætter også, når personen bliver folkepensionist, hvis betingelserne fortsat er opfyldt., - SAERL_PEN: Særligt pensionstillæg til alle reelt enlige pensionister (1994-1998)., - INVALI_YDELSE: Invaliditetsydelse til førtidspensionister, hvis erhvervsindkomst er så stor, at der ikke udbetales førtidspensionen., - AEGTESKAB_TILLAEG: Ægteskabstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning)., - INVALI_TILLAEG: Invaliditetstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2013)., - ALDT: Alderstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2000). , For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, JAN_IALT_BELOEB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/jan-ialt-beloeb