Søgeresultat

Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014

Navn: , ESA2010_V1_2014 , Beskrivelse: , ESA2010 sektorer er en statistisk klassifikation. Sektorkoden anvendes til at gruppere institutionelle enheder, der har samme hovedaktivitet og funktion. Hovedaktivitet og funktion beskriver fx om enheden producerer markedsmæssige eller ikke-markedsmæssige ydelser. En institutionel enhed er karakteriseret ved selvstændig beslutningsret i udøvelsen af dens primære aktivitet. Institutionelle enheder benævnes også økonomiske enheder. , Sektorkoden inddeler økonomien i seks overordnede sektorer:, Den ikke-finansielle selskabssektor, Den finansielle selskabssektor, Offentlig forvaltning og service, Husholdningssektoren, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger, Udlandet, Sektorfordelingen er baseret på den europæiske sektorklassifikation, som er defineret i manualen European System of Accounts (ESA 2010). Denne klassifikation er konsistent med den internationale sektorklassifikation, som defineret i System of National Accounts 2008 (SNA 2008). Se også , ESR sektorer, , som er Danmarks Statistik egen klassifikation i det erhvervsstatistiske register (ESR)., Gyldig fra: , 1. september 2014 , Kontor: , Offentlige Finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, S.11: Ikke-finansiel selskabssektor, S.11001: Offentlig ikke-finansielle selskaber, S.11002: Private nationalt kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.11003: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.12: Finansiel selskabssektor, S.121: Centralbanken, S.122: Pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12201: Offentige pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12202: Private, nationalt kontrollerede pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12203: Udenlandsk kontrollerede pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.123: Pengemarkedsforeninger, S.12301: Offentlige pengemarkedsforeninger, S.12302: Private, nationalt kontrollerede pengemarkedsforeninger, S.12303: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, S.124: Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12401: Offentlige investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12402: Private, nationalt kontrollerede investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12403: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.125: Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12501: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12502: Andre private, nationalt kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12503: Andre udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.126: Finansielle hjælpeenheder, S.12601: Offentlige finansielle hjælpeenheder, S.12602: Private, nationalt kontrollerede finansielle hjælpeenheder, S.12603: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, S.127: Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12701: Offentlige koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12702: Private, nationalt kontrollerede koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12703: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.128: Forsikringsselskaber, S.12801: Offentlige forsikringsselskaber, S.12802: Private, nationalt kontrollerede forsikringsselskaber, S.12803: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, S.129: Pensionskasser, S.12901: Offentlige pensionskasser, S.12902: Private, nationalt kontrollerede pensionskasser, S.12903: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, S.13: Offentlig forvaltning og service, S.1311: Statslig forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde), S.1312: Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (undtagen sociale kasser og fonde), S.1313: Kommunal forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde), S.1314: Sociale kasser og fonde, S.14: Husholdningssektoren, S.141/S.142: Personligt ejede virksomheder, S.143/S.144: Lønmodtagere m.fl., S.15: Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger (NPIsH), S.2: Udlandet, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014, 1. september 2014, Fortsat gyldig, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Varianter, Variant, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, S.11: Ikke-finansielle selskaber, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.12: Finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutter, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre Udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, S.13: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - integrerede enheder, 72: Statslig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, S.14: Husholdninger, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagere m.fl., S.15: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, S.2: Udlandet, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., S.0: Uoplyst, 99: Uoplyst, « Tilbage til variantoversigten, Tilknyttede filer, European System of Accounts (ESA2010)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esa2010

Ny opdeling af statistik skal gøre det lettere at finde vores tal

Danmarks Statistik får en ny emnestruktur, der skal gøre det lettere for brugerne at gennemskue, hvilken statistik der kan findes hvor., 15. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Med en ny opdeling af statistikkerne – en ny emnestruktur – vil vi i Danmarks Statistik fremover opdele alle statistikker efter 9 nye emner, der erstatter de tidligere 12 emner. , ”Brugerundersøgelser har vist, at nogle brugere havde svært ved at finde rundt i vores gamle struktur. Med den nye opdeling kommer der til at være færre emner, og de nye emner skal gøre det lettere at navigere i de tusindvis af tal, vi ligger inde med,” siger Mette-Line Jakobsen, der er informationsspecialist i Danmark Statistik., De nye emner er: Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid samt Miljø og energi., Gå på opdagelse i den nye emnestruktur her., I Statistikbanken har skiftet til den nye emnestruktur ingen konsekvenser for de enkelte tabeller, og hvis du har gemte forespørgsler, vil de ikke blive påvirket af ændringerne. Det er udelukkende tabellernes placering i strukturen, der ændres., Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, kan du kontakte vores Informationsservice på info@dst.dk eller tlf. 39 17 30 30, Har du generelle spørgsmål til den nye emnestruktur, kan du kontakte Mette-Line Jakobsen på , mjk@dst.dk, eller tlf. 39 17 37 24

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-15-ny-opdeling-af-statistik-skal-goere-det-lettere-at-finde-vores-tal

Pressemeddelelse

Større andel af tilflyttede kontanthjælpsmodtagere i landkommunerne

I landkommunerne er 30 pct. af kontanthjælpsmodtagerne tilflyttet inden for 5 år. I hovedstads- og storbykommunerne er det tilsvarende tal 16 pct., 18. august 2021 kl. 9:00 ,  , Det viser , en ny analyse, , som Danmarks Statistik har udarbejdet. Analysen undersøger flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere inkl. integrationsydelse mv. i 2019, førtidspensionister inkl. ledighedsydelse mv. i 2019, børn med iværksatte anbringelser i 2017-2019 samt børn med alvorlige underretninger i 2017-2019., Ud over tilflytninger generelt undersøges nettotilflytningen i landkommunerne. Blandt alle fire grupper af socialt udsatte er der en nettotilflytning, dvs. flere er flyttet , til , landkommunerne end , fra , landkommunerne inden for fem år. Antalsmæssigt er nettotilflytningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere (3.400 personer), da ca. 3.700 er fraflyttet landkommunerne imens ca. 7.100 er tilflyttet landkommunerne fra enten andre kommunetyper eller fra udlandet fra 2014 til 2019., ”Vi kan se, at landkommunerne i højere grad end hovedstads- og storbykommunerne har en nettotilflytning af socialt udsatte. Fx udgør de nettotilflyttede kontanthjælpsmodtagere ca. 14 pct. af alle kontanthjælpsmodtagerne i landkommunerne, mens andelen i hovedstads- og storbykommunerne er ca. 7 pct.”, siger fuldmægtig hos Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Mønstret er omvendt for befolkningen generelt, hvor der er relativt flere tilflyttere i hovedstads- og storbykommunerne end i landkommunerne., Forskelle mellem landkommunerne, Alle landkommunerne har en nettotilflytning af kontanthjælpsmodtagere, men der er store forskelle på, hvor meget nettotilflytningen fylder i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i kommunen. , ”I Vesthimmerlands Kommune er andelen ca. 3 pct., og i Langeland Kommune er andelen ca. 32 pct. ”, siger Fenja Søndergaard Møller., Der er også en nettotilflytning af førtidspensionister i alle landkommunerne. Langeland og Lolland er blandt de kommuner, hvor nettotilflytningen af førtidspensionister udgør de højeste andele, nemlig 6-7 pct. af alle førtidspensionister i kommunen., Læs hele analysen på Danmarks Statistiks hjemmeside, Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte fuldmægtig Fenja Søndergaard Møller på , FSM@dst.dk, eller 23 62 62 99.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-08-18-stoerre-andel-af-tilflyttere

Pressemeddelelse

Hver femte job i den private sektor i Byen København var lønkompenseret som følge af COVID-19

En stor andel af de private virksomheder og private job i landsdelen Byen København har været omfattet af ordningen for midlertidig lønkompensation sammenlignet med de øvrige landsdele, viser ny analyse fra Danmarks Statistik. , 25. august 2020 kl. 8:00 ,  , 21 pct. af samtlige job i den private sektor i Byen København var lønkompenseret i perioden frem til 8. juli. København By, som omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby lå dermed væsentligt over landsgennemsnittet på 13 pct. , Samtidig var 30 pct. af arbejdsstederne i Byen København omfattet af lønkompensationsordningen. Byen København er således klart den økonomisk hårdest ramte landsdel af Covid-19 krisen., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, , som undersøger en række karakteristika for de virksomheder, som har modtaget lønkompensation fra den danske stat under Covid-19. , Analysen viser også:  , 31.260 virksomheder har fået lønkompensation for 263.000 job i perioden 9. marts til 8. juli 2020. Det svarer til næsten 20 pct. af samtlige virksomheder med ansatte i den private sektor og 13 pct. af samtlige job i disse virksomheder., Små virksomheder med under 10 fuldtidsansatte udgør den største gruppe af modtagere med 82 pct. af de lønkompenserede virksomheder. Denne type virksomhed udgør 88 pct. af alle danske virksomheder. , Restauranter er med 2.500 virksomheder den branche, hvor flest virksomheder har fået lønkompensation. Branchen har samtidig flest lønkompenserede job, nemlig 22.700. , 70 pct. af virksomhederne, som har fået bevilget lønkompensation, har mindst halvdelen af deres ansatte på lønkompensation. , Lidt over halvdelen af de virksomheder, som har fået bevilget lønkompensation, havde samlet set et faldende antal ansatte i perioden 2016-2019. , Næsten 60 pct. af jobbene, som har været understøttet af lønkompensation, var dog i virksomheder med positiv beskæftigelsesmæssig vækst.  ,  , Læs hele analysen her. , Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte chefkonsulent Peter Bøegh Nielsen på , PBN@dst.dk,  eller 39173189 og specialkonsulent Kalle Emil Holst Hansen på , KHS@dst.dk, eller 39173565

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-08-24-hver-femte-job-i-den-private-sektor-i-byen-koebenhavn

Pressemeddelelse

Flere studerende med dansk baggrund holder sabbatår end elever med indvandrerbaggrund

Halvdelen af studenterne med indvandrer- eller efterkommerbaggrund, der færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2015-17, holdt ikke sabbatår, men startede direkte på en videregående uddannelse, viser ny analyse. Det samme var kun tilfældet for en femtedel af studenterne med dansk baggrund., 18. juni 2020 kl. 8:00 ,  , Er du en af de gymnasieelever, der kan sætte en studenterhue på hovedet i denne uge, er der stor sandsynlighed for, at du planlægger et eller flere sabbatår, før du måske skal i gang med et studie. , Den sandsynlighed er endnu større, hvis du har dansk baggrund, end hvis du har indvandrer- eller efterkommerrødder, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , ”Ca. 50 pct. af studenterne med indvandrer- og efterkommerbaggrund starter direkte på en videregående uddannelse, mens det samme kun gælder for 19 pct. af eleverne med dansk baggrund. Det er primært de yngre studenter, der tager sabbatår, og der er ikke den store forskel på mænd og kvinder,” siger Mikkel Jonasson Pedersen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Studenter med uddannede forældre tager flere sabbatår, ”Analysen viser desuden, at ud af de studenter, hvis forældre havde lange videregående uddannelser, valgte 64 pct. af holde sabbatår. Det samme var tilfældet for 39 pct. af de studenter, hvis forældre havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse,” siger Mikkel Jonasson Pedersen. , Hvad lavede studenterne i deres sabbatår? Det dykker analysen også ned i. Studenter, der tog et enkelt sabbatår, arbejdede i ca. 75 pct. af tiden, mens de modtog offentlig forsørgelse eller var under uddannelse (fx højskole eller suppleringskurser) i 5 pct. af tiden., ”I resten af tiden har vi ikke data for studenternes aktivitet, men det kan blandt andet dække over ferie og udlandsrejser,” tilføjer Mikkel Jonasson Pedersen. , Analysen viser desuden, at: , •, Studenter, der holder sabbatår, arbejder især på restauranter, i supermarkeder og varehuse samt daginstitutioner og dagcentre. Ca. en tredjedel har arbejde inden for disse brancher., •, De fleste studenter vælger at læse videre, lige meget om de har taget sabbatår eller ej. Blandt studenter med ét sabbatår er den mest populære enkeltuddannelse HA-almen erhvervsøkonomi, som er en bachelor. , Du kan læse hele analysen , her, ., Har du spørgsmål til indholdet i analysen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Jonasson Pedersen (, mps@dst.dk, , 39 17 37 52).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-06-18-flere-studerende-med-dansk-baggrund-holder-sabbataar-end-elever-med-indvandrerbaggrund

Pressemeddelelse

Ny foreløbig statistik om antal døde pr. uge og dag

Danmarks Statistik offentliggør fra i morgen antallet af døde på ugebasis. Opgørelsen er et supplement til den eksisterende kvartalsvise opgørelse. Danmarks Statistik har gennem de seneste uger fået flere forespørgsler gående på antallet af døde på mere aktuel basis og med et kortere interval end kvartalsopgørelsen. Og givet den nuværende situation har vi arbejdet på at kunne imødekomme vores brugeres ønske., 16. april 2020 kl. 14:00 , Af , Helle Harbo Holm, Da der med statistikken vil være et kortere interval mellem hændelsesdagen og offentliggørelsesdagen, skal den nye opgørelse betragtes som foreløbig, og der vil forekomme mindre afvigelser i forhold til den kvartalsvise opgørelse over antallet af døde. Dette skyldes typisk, at der kan forekomme mindre forsinkelser i indberetningerne fra de kommunale folkeregistre., De nye opgørelser indeholder ikke information om dødsårsagerne, som opgøres på årsbasis., Endvidere skal det understreges, at der i løbet af et år er relativt store udsving i antallet af døde. Disse udsving, der både er påvirket af årstider og tilfældigheder, forstærkes, når opgørelsen sker på dags-/ugebasis. Det er således velkendt, at der dør flere om vinteren end om sommeren, og at tilbagevendende influenzaepidemier og deres placering i løbet af en sæson også spiller en rolle for udsving i antallet af døde. , Statistikbanktabellerne vil bestå så længe, der er behov for at følge udviklingen i antallet af døde på dags-/ugebasis. Nye tal offentliggøres ugentligt hver fredag kl. 8.00., Der bliver fra fredag den 17. april adgang til to nye tabeller: , Tabel 1: Dødsfald efter hændelsesdag, alder og køn, -, Dato for dødsfald, -, Aldersgruppe (femårs-grupper), -, Køn, LINK: , www.statistikbanken.dk/dodc1, Tallene i tabel 1 er 2020-tal, men tilsvarende tal tilbage til 2007 findes her: , www.statistikbanken.dk/doddag, Tabel 2: Dødsfald efter ugenummer, bopælslandsdel, alder og køn, -, Ugenummer for dødsfald, -, Bopælslandsdel, -, Aldersgruppe (femårs-grupper), -, Køn, LINK: , www.statistikbanken.dk/dodc2, I tabel 2 er der tal fra 2007 til i dag., Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , eller Annika Klintefelt, , akf@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-04-16-ny-foreloebig-statistik-om-antal-doede-pr-uge-og-dag

Pressemeddelelse

Hver femte familie har mere end én bil

Siden 2011 er andelen af familier med to eller flere biler steget fra 13 pct. til 18 pct. Familier med flere biler har typisk større biler, og de bor uden for de store byer., 31. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Der kommer flere biler på de danske veje, og flere af dem tilhører ejere på samme adresse. Andelen af familier, der ejer mere end én bil, er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Det viser en ny , analyse fra Danmarks Statistik om befolkningens biler, ., ”På ti år er den danske bilpark vokset med en halv million biler, og det skyldes især, at flere familier end tidligere ejer mere end én bil. I 2021 havde næsten hver femte familie i Danmark to eller flere biler,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Andelen af familier med mere end én bil er steget i alle kommunetyper, men det er hovedsageligt i oplands- og landkommuner, der er mere end én bil parkeret i garagen. Andelen af familier med flere biler er lavest i hovedstadskommunerne, hvor stigningen siden 2011 også er mindst., Familier med flere biler har oftere store biler, I , analysen fra Danmarks Statistik, er biler inddelt i fire størrelser: Mini, small, medium og large. Der er generelt en lavere andel af biler i størrelsen large i 2021 sammenlignet med i 2011. , Andelen af store biler er højere blandt familier, der har nøgler til flere biler i familien end blandt dem, der kun har én bil. Blandt familier, der har flere biler, er 17 pct. af bilerne i kategorien large. Samtidig er 13 pct. af bilerne large blandt de familier, der kun har én bil., ”Den større andel af store biler i familier med flere biler hænger sandsynligvis sammen med, at der i højere grad er hjemmeboende børn i familien, og derfor må det formodes, at der skal være plads til flere passagerer i bilen. Derudover har familier med flere biler typisk en højere indkomst end dem med én bil,” siger Søren Dalbro., Læs mere om , familiernes ejerskab af flere biler i analysen, ., Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte Fenja Søndergaard Møller på tlf. 2362 6299 eller , fsm@dst.dk, eller Søren Dalbro på tlf. 2935 7460 eller , sda@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-01-31-hver-femte-familie-har-mere-end-en-bil

Pressemeddelelse

Udgifter til forskning og udvikling i Danmark udgjorde 2,9 procent af BNP i 2019

Danmark har tilsluttet sig EU-landenes fælles målsætning om, at der årligt skal udføres forskning og udvikling for 3 pct. af BNP. Siden 2009 har niveauet i Danmark ligget mellem 2,9 pct. og 3,1 pct. af BNP., 30. september 2021 kl. 8:00 ,  , Det viser den nye publikation Forskning, udvikling og innovation 2021 fra Danmarks Statistik., Målsætningen om udgifter til forskning og udvikling på 3 pct. af BNP er formuleret i EU´s såkaldte Barcelonamålsætning:  , ”I 2019 levede Sverige, Østrig, Tyskland og Schweiz op til Barcelona-målsætningen blandt de europæiske lande. Danmark og Finland var tæt på med hhv. 2,9 pct. og 2,8 pct., mens Norge lå lige under niveauet for EU’s gennemsnit på 2,2 pct.,” siger Gitte Frej Knudsen, som er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Publikationen viser desuden, at der i 2019 blev udført forskning i Danmark for 68 mia. kr. Derudover finansierede danske virksomheder og offentlige institutioner forsknings- og udviklingstjenester (FoU) i udlandet for 12 mia. kr. , Internationale sammenligninger af landes innovationsevner indgår også i publikationen. I 2020 blev Danmarks innovationsevne målt til at være blandt de fire bedste i Europa, kun overgået af Schweiz, Sverige og Finland. , Publikationens temakapitel handler om det betydelige samspil, der er mellem erhvervslivet og offentlige institutioner om forsknings- og innovationsaktiviteter.  , Publikationen viser blandt andet:, Der bliver årligt indgået ca. 4.500 forskningsaftaler mellem offentlige institutioner og virksomheder, som skal sikre, at de offentlige institutioners forskning kan anvendes af virksomheder og andre aktører til konkrete formål., 11 pct. af danske virksomheder havde i perioden 2016-2018 et innovationssamarbejde med et eller flere universiteter, højere læreanstalter eller andre offentlige institutioner., Find publikationen her , www.dst.dk/publ/InnoUdForsk, Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Gitte Frej Knudsen på 39 17 31 19 eller , gfk@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-30-udgifter-til-forskning-og-udvikling-i-Danmark

Pressemeddelelse

De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre

1. januar 2019 blev folkepensionsalderen hævet til 65½ år. Blandt de første, der er berørt af denne stigning, er beskæftigelsen væsentligt højere, end for tidligere årgange, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , 23. oktober 2019 kl. 8:00 ,  , 94 pct. af de lønmodtagere, som fyldte 65 år i 1. kvartal 2019, var fortsat i lønmodtagerbeskæftigelse tre måneder efter deres fødselsdag. Det er en stigning på 17-21 procentpoint i forhold til de foregående årgange, som ikke var berørt af den højere folkepensionsalder, viser analysen ”, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, ”, som udkommer i dag. , Stigningen gælder på tværs af uddannelsesgrupper, men den ses især for ufaglærte, erhvervsuddannede samt personer med en kort eller mellemgang videregående uddannelse. Stigningen for akademikere har været mindre, men det skal ses i sammenhæng med, at mange akademikere også tidligere arbejdede, efter de blev 65 år. , ”Der er i øjeblikket politisk fokus på danskernes pensionsalder. Vores analyse giver de første tegn på, i hvor høj grad personer fortsætter med at arbejde, når man hæver folkepensionsalderen,” siger en af forfatterne til analysen, chefkonsulent Thomas Thorsen., Danmarks Statistik , analyserede i 2016 også virkninger af, at efterlønsalderen blev hævet, . Også dengang steg andelen, der var i lønmodtagerbeskæftigelse, når aldersgrænsen for at modtage efterløn blev sat op., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Thomas Thorsen, , tst@dst.dk, , 39 17 30 48., Læs hele analysen her: , De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-23-Flere-over-65-aar-er-i-arbejde

Pressemeddelelse

91 procent af familierne har større bruttoformue end gæld

De danske familier har i gennemsnit en bruttogæld på 850.000 kr. pr. familie. Men langt størstedelen af familierne har samtidig en bruttoformue, som overstiger gælden. , 11. juni 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Hvis man trækker de danske familiers gæld fra deres bruttoformue (inklusive pension), så står 91 pct. af familierne tilbage med positive tal på bundlinjen, såkaldt nettoformue. Det viser analysen ”, Er de danske familier dybt forgældede?,” , som Danmarks Statistik udgiver i dag. , En gennemsnitsfamilie har en nettoformue på knap 2 mio. kr. 1,5 mio. kr. udgøres af værdi af bolig og bil mv. og 0,4 mio. kr. er livkvide formuer såsom indeståender i pengeinstitutter og værdipapirer. Hertil kommer pensionsformuen 0,9 mio. kr. Herfra skal så trækkes gælden. En gennemsnitsfamilie har en samlet bruttogæld på 856.000 kr., hvoraf kreditforeningsgæld mv. udgør 685.000 kr., og resten er banklån, SU-lån mv., Mens 91 pct. af familierne har en positiv nettoformue eller en formue på 0 kr., har 9 pct. en såkaldt nettogæld, dvs. at gælden overstiger formuen. Disse familier har i gennemsnit en gæld på, 453.000, kr. , For ca. halvdelen af familierne med nettogæld er gælden under 100.000 kr. og udgør i gennemsnit 39.000 kr., så for disse er gælden begrænset. , Analysen viser også: , Enlige med børn er den familietype, hvor den største andel har nettogæld. I denne gruppe er der 12,6 pct., som har en nettogæld på over 100.000 kr., mens det for alle familier under ét er 4,6 pct. , Andelen af familier med en nettogæld over 100.000 kr. er lavest i Allerød kommune (2,0 pct.) og højest i Lolland kommune (7,1 pct.)., Blandt de 113.000 familier, der i 2014 havde en nettogæld over 100.000 kr., har halvdelen også en nettogæld på over 100.000 i 2017. Næsten 1/3 havde dog bevæget sig fra at have en nettogæld på over 100.000 kr. til at have en nettoformue på over 100.000 kr. i 2014. , Læs analysen , her.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/91-procent-af-familierne-har-stoerre-bruttoformue

Pressemeddelelse