Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2731 - 2740 af 4768

Flere svin vest for Storebælt

19. februar 2014 kl. 9:00 , , Fra 1990 til 2012 er antallet af svin vokset med 35 pct. i Vestdanmark, mens bestanden i Østdanmark i dag er på samme niveau som i 1990. Fire ud af fem svin befinder sig i Jylland og på Fyn., I 1990 var der 24.600 bedrifter med svin i Vestdanmark og 5.300 i Østdanmark. I 2012 var disse tal faldet til 3.600 bedrifter vest for Storebælt og kun 600 bedrifter i resten af landet. Antallet af svin er samtidig øget fra 9,5 mio. i 1990 til 12,3 mio. i 2012. For hver bedrift var der i 1990 i gennemsnit 318 svin mod ca. 3.000 i dag., Oplysningerne fremgår af , Jordbruget i Danmark, , der udkommer i dag. Her finder man også disse facts:, 7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg. , 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik. , Gårdbutikker er mest udbredt på Fyn, hvor de findes på 14 pct. af bedrifterne. , Gennem de seneste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig strukturel udvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter. , Der findes i dag omkring 40.000 landbrugsbedrifter. Heraf er 12.000 heltidsbedrifter. , Gælden i dansk jordbrug har været stigende. Faldende renter har til gengæld været med til at holde jordbruget rentabelt i de seneste år. , Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer. , Landbrugets areal udgør 2,6 mio. hektar. Det svarer til 61 pct. af det samlede danske areal. , Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør ovenstående oplysninger om gårdbutikker. Læs mere om gårdbutikker i publikationens kapitel 5., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/jordbDK, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte:, Dennis Hansen, tlf. 39 17 36 67, , deh@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-02-19-Flere-svin-vest-for-Storebaelt

Pressemeddelelse

Et snapshot af Danmark

10. marts 2014 kl. 9:00 , , Danmarks Statistik udgiver i dag det årlige statistiske snapshot af Danmark i form af publikationen , Danmark i tal, . Her kan man bl.a. læse at:, Danmark er et lille land, der mest består af øer og vand. Hver dansker har omkring 1,5 meter kystlinje at boltre sig på. Det højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år, og samlet var der 5,6 mio. danskere 1. januar 2014. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. Danskerne udgør for øvrigt 0,8 promille af Jordens befolkning., Den danske befolkning er også blevet ældre end for 25 år siden. Dengang var hver femte over 60 år, i dag er det hver fjerde. Det viser udviklingen i middellevetiden også. I 2012 var den 78 år for mænd og 82 år for kvinder. På 10 år er den steget med 3,4 år for mænd og 2,7 år for kvinder., Vi er også ældre, når vi gifter os. I 1971 var 87 pct. af alle 30-årige kvinder gift, mens dette i dag kun gælder for 38 pct. En mand er i gennemsnit 35 år og en kvinde 32 år, når de lader sig vie for første gang. I 2012 var den ældste brud 92 år., I Danmark i tal kan man også læse, at bilen er vores foretrukne transportmiddel. 85 pct. af danskernes transport tilbagelægges i en bil. Volkswagen var det mest populære bilmærke i 2013 efterfulgt af Ford og Toyota, målt ved antallet af nyregistrerede køretøjer. En god bundrekord i 2012: 167 trafikdræbte mod 1.213 i 1971. , Du kan læse mere i , Danmark i tal, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39, , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-03-10-Et-snapshot-af-Danmark

Pressemeddelelse

Hovedrevision af nationalregnskabet på vej

21. januar 2014 kl. 9:00 , , Danmarks Statistik offentliggør hovedreviderede tal for nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 15. september 2014, men fra i dag findes en beskrivelse af ændringerne og en foreløbig vurdering af revisionens effekter for økonomiske nøgletal på www.dst.dk/revision2014., Revisionens effekter er på nuværende tidspunkt opgjort for 2008, hvor BNP bliver 2,5 pct. større efter de nye principper. Effekten på BNP varierer mellem årene og forventes i 2000-2008 at ligge mellem 2,5 og 3,1 pct. Årene efter 2008 er endnu ikke opgjort. At BNP efter revisionen opgøres til at være større betyder ikke, at Danmark med et snuptag er blevet rigere. Det betyder derimod, at statistikken beskriver økonomien bedre., De reviderede tal vil give et mere tidssvarende billede af økonomien. En af de største ændringer i nationalregnskabet er, at værdier skabt gennem forskning og udvikling betragtes som en investering snarere end – som hidtil - omkostninger ved produktion. , På det offentlige område sker der ændringer i hvilke institutioner, der regnes med til den offentlige sektor. Afgrænsningen af, hvilke betalinger til det offentlige, der betragtes som skatter, ændres også, hvilket medvirker til, at det opgjorte skattetryk falder., Statistikker om nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance udarbejdes efter internationalt fastsatte principper. Overgangen til de nye principper er ligeledes aftalt internationalt og gennemføres i alle EU-lande. I EU følges principperne i , European System of Accounts 2010 (ESA 2010), . Ud over de internationalt vedtagne ændringer sker der samtidig en national data- og metoderevision, der forbedrer kvaliteten i statistikkerne. , Eurostat har netop offentliggjort deres samlede vurdering af revisionens effekter på BNP i de enkelte EU-lande. Deres beregninger omfatter kun de ændrede internationale principper for nationalregnskabet og ikke data- og metoderevisioner., Du kan læse mere på www.dst.dk/revision2014, som vil blive opdateret løbende, og for yderligere information kan du kontakte Ole Berner på 39 17 30 61 eller obe@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-21-Hovedrevision-af-nationalregnskabet-paa-vej

Pressemeddelelse

Ikke-vestlige indvandrere afbryder ofte en bacheloruddannelse

22. november 2013 kl. 9:00 , , Blandt de ikke-vestlige indvandrere, der begyndte på en bacheloruddannelse i perioden 2005-2008, afbrød 43 pct. af mændene og 35 pct. af kvinderne uddannelsen. Frafaldsprocenterne er næsten på samme niveau blandt de ikke-vestlige efterkommere., Til sammenligning var frafaldsprocenten for mænd med dansk oprindelse 34 pct. og 29 pct. for kvinderne. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte publikation , Indvandrere i Danmark 2013, ., I , Indvandrere i Danmark 2013, kan du også læse, at:, Frafaldet for kvindelige efterkommere, der i perioden 2005-2008 startede på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er på samme niveau som kvinder med dansk oprindelse. , Ishøj Kommune har med 34,5 pct. den højeste andel indvandrere og efterkommere. Læsø Kommune har den laveste andel med blot 3,9 pct. På landsplan er andelen 10,7 pct. , Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige er lavest blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak med niveauer på 28, 33 og 35 pct. , 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige indvandrere modtager 38 pct. af de 16-64-årige offentlige forsørgelse. Den tilsvarende andel er 23 pct. blandt personer med dansk oprindelse., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Thomas Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-21-Vestlige-indvandrere-afbryder-ofte-en-bacheloruddannelse

Pressemeddelelse

Stigende forskningsaktivitet i udenlandske datterselskaber

21. juni 2013 kl. 9:50 , , Antallet af ansatte med FoU-opgaver (forskning og udvikling) i danske datterselskaber i udlandet steg betydeligt i perioden 2009 til 2011 med 59 pct. fra 5.400 til 8.500, mens stigningen i de danske moderselskaber var 7 pct. fra 15.100 til 16.200 ansatte med FoU-opgaver. Til sammenligning har der i samme periode været en tilbagegang på 19 pct. i de virksomheder, der ikke har forskningsaktiviteter i udenlandske datterselskaber i 2011. Det viser , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. , 333, og , 334, , der begge belyser aspekter af danske virksomheders internationale organisering., Stor andel forskningsansatte i Kina, I Kina arbejder 7 pct. af de ansatte i danske industrifirmaers dattersel-skaber med forskning og udvikling. Dermed er Kina klart over gennem-snittet på dette område. På verdensplan arbejder 3 pct. af de ansatte med forskning og udvikling. For de gamle EU-lande (EU-15) og USA og Canada er andelen også 3 pct. I de nye EU-lande (EU-12) er andelen 2 pct., Marketing og salg i Nordamerika, Hele 44 pct. af de ansatte i danske industrifirmaers datterselskaber i USA og Canada beskæftiger sig med salg og marketing mv. Dermed er andelen næsten dobbelt så stor som for hele verden (23 pct.) og de gamle EU-lande (22 pct.) – og en firedobling af Kina (12 pct.) og de nye EU-lande (11 pct.)., Fleste ansatte i de gamle EU-lande, Af de i alt 947.600 ansatte i de udenlandske datterselskaber er 337.400 beskæftiget i de gamle EU-lande. Her er størstedelen – hele 282.500 eller 84 pct. – beskæftiget inden for modervirksomhedens kerneaktivitet. På verdensplan er 779.000 eller 82 pct. beskæftiget med dette., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Peter Bøegh Nielsen, tlf. 39 17 31 11, , pbn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-06-21-Stigende-forskningsaktivitet-i-udenlandske-datterselskaber

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Danske skibe

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske skibe 2024 , Tidligere versioner, Danske skibe 2022, Danske skibe 2020, Danske skibe 2019, Danske skibe 1. januar 2018, Danske skibe 1. januar 2017, Formålet med statistikken Danske skibe er at belyse den danske skibsbestands struktur og udvikling. Statistikken anvendes til analyser af rederierhvervet i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1993 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af skibe, der er registreret i Dansk Skibsregister eller i Dansk Internationalt Skibsregister. Statistikken belyser antal skibe og skibstonnage fordelt efter bl.a. skibstype, størrelse og alder., Danskejede skibe som er registreret i et udenlandsk skibsregister, indgår ikke i opgørelsen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Et udtræk af Dansk Skibsregister (DAS), Dansk International Skibregister (DIS) og Fartøjsfortegnelsen (FTJ) med bestanden pr. 31. december modtages en gang årligt fra Søfartsstyrelsen. Skibsregistrene kontrolleres for fejl. Typisk er det misvisende eller manglende oplysninger om anvendelse, der korrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser den dansk registrerede skibsflåde med henblik på at give baggrundsoplysninger om den danske skibsflåde til analyser af rederierhvervet i Danmark., Brugerne af statistikken er ministerier, interesseorganisationer og virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De anvendte skibregistre er fuldt dækkende i forhold til en belysning af fartøjer, der sejler under dansk flag., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 275 dage efter referencetidspunktet (1. januar). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er konsistent over tid og sammenlignelig med tilsvarende opgørelser for andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Transportmidler, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-skibe

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Afgangsregistret

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Asger Bromose Langgaard , 21 59 96 46 , ALG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Afgangsregistret 2021 , Tidligere versioner, Afgangsregistret 2020, Afgangsregistret 2016, Afgangsregistret 2015, Afgangsregistret 2014, Afgangsregistret 2013, Afgangsregistret 2012, Formålet med afgangsregistret er at give et let tilgængeligt grundlag for at belyse, hvad der sker efter at en studerende har forladt en uddannelsesgruppe i overgangsregistret. Statistikken er udarbejdet siden 2012., Indhold, Til belysning af overgangen fra uddannelsesgrupperne i overgangsregistret til fortsat uddannelse eller arbejdsmarkedet er der på 4 statustidspunkter efter afgang fra en uddannelsesgruppe oplysninger om evt. igangværende uddannelse eller arbejdsmarkedsstatus., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der sker ikke nogen dataindsamling eller databehandling i forbindelse med dannelsen af afgangsregistret. Udgangspunktet er en afgangsårgang fra overgangsregistret. Til hver afgangsårgang knyttes der oplysninger om uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus 3, 9, 15 og 21 måneder efter afgang. Oplysningerne hentes fra arbejdsmarkedsregnskabet og elevregistret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Afgangsregistret er relevant, hvis man ønsker at belyse overgange fra uddannelse til enten fortsat uddannelse eller arbejdsmarkedet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Uddannelsesoplysningerne i overgangsregistret stammer fra elevregistret, hvis oplysninger kommer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger., Arbejdsmarkedsregnskabet er en totaltælling af befolkningen og statistikken vurderes at have en relativ høj præcision. Der er dog usikkerheder forbundet med statistikken. En uddybende beskrivelse findes i statistikdokumentationen for arbejdsmarkedsregnskabet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 3 år efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Registret er dannet siden 2012. Der findes ikke et tilsvarende register i andre lande, som der kan sammenlignes med., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for afgangsregistret under emnet , Fra uddannelse til arbejdsmarked, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/afgangsregistret

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Deltagelse i voksenuddannelse (AES)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Christian Johansen , 21 16 49 48 , CVJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Deltagelse i voksenuddannelse (AES) 2022 , Tidligere versioner, Deltagelse i voksenuddannelse (AES) 2016, Adult Education Survey (AES) 2011, Formålet med Voksne i Uddannelse er at belyse befolkningens deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Undersøgelsen blev gennemført i alle EU-lande efter de samme retningslinier. Derfor er Voksne i Uddannelse den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af den voksne befolknings deltagelse i livslang læring., Indhold, Voksne i uddannelse (AES - Adult Education Survey) belyser den 18-69-årige befolknings deltagelse i uddannelsesaktiviteter, både i formelle uddannelser og i voksen- og efteruddannelse i form af ikke-formel uddannelse, såkaldt "livslang læring". Interviewpersonerne oplyser om de er i gang med en uddannelse, og om deres deltagelse i kurser, seminarer, workshops, sidemandsop læring mv., og desuden oplyser de om hvilke udgifter der er forbundet med at deltage i uddannelsesaktiviteterne., I denne undersøgelse for 2022 er aldersgruppen udvidet fra 25-64 til 18-69. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data stammer fra gennemførte interviews i 2022 og 2023. Der er gennemført interviews med i alt 2.448personer i aldersgruppen 18-69 år., Stikprøven er udtrukket fra Befolkningsstatistikregisteret. Nettostikprøven er på 9058personer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Voksne i uddannelse anvendes især af offentlige myndigheder og internationale institutioner. Det er den væsentligste kilde til analyse af voksnes efter- og videreuddannelse i internationale sammenhænge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Voksne i uddannelse er generelt en pålidelig undersøgelse, men opmærksomheden henledes på, at der ved nedbrud af data på flere variable kan opstå resultater, som er baseret på få respondenter, hvilket giver en stor usikkerhed i resultaterne. Resultaterne fra Voksne i Uddannelse kan anvendes til analyser af arbejdsmarkedet, i forskningsprojekter og i den offentlige debat., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Voksne i Uddannelse publiceres normalt som i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat offentliggør data fra EU-landene. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Resultaterne fra Voksne i Uddannelse udkommer som NYT fra Danmarks Statistik og publiceres yderligere i Statistikbanken. Hovedresultaterne fra Voksne i Uddannelse indgår i en fælles europæisk datarapport, som bliver offentliggjort af Eurostat., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/deltagelse-i-voksenuddannelse--aes-

Statistikdokumentation

Kvinder har sværere ved at finde praktikplads end mænd

På erhvervsuddannelserne lykkes det i højere grad mænd end kvinder at finde en praktikplads, der er nødvendig for at gennemføre uddannelsen, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 21. maj 2019 kl. 8:00 , , Analysen ”, Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?, ” , som Danmarks Statistik offentliggør i dag, viser, at ud af de 32.000 elever, som afsluttede erhvervsuddannelsens grundforløb 2 i skoleåret 2016/2017, havde 53 pct. fundet virksomhedspraktik efter seks måneder, mens 22 pct. hverken var i virksomhedspraktik, skolepraktik eller i gang med en anden ordinær uddannelse. , Kvinder er overrepræsenteret i gruppen uden praktikplads med 13 procentpoint, når der måles på forskellen mellem andel kvinder blandt elever uden praktikplads og andel kvinder blandt elever i virksomhedspraktik. Også når man tager højde for elevernes baggrundskarakteristika som fx alder, herkomst, type af erhvervsuddannelse og karakter fra grundskolen, har kvinder en lavere sandsynlighed for at komme i virksomhedspraktik end mænd. , ”De seneste år har der været fokus på erhvervsuddannelseselever og deres mulighed for at få praktikpladser ude i virksomhederne. Med analysen får vi viden om, hvilke elever, som har svært ved at finde en praktikplads. Vi kan eksempelvis se, at kvinder på visse områder har noget sværere ved at finde en praktikplads end mænd,” siger Kasper Marc Rose Nielsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, der har skrevet analysen. , Analysen indgår i en kommende publikation om erhvervsuddannelserne, som udkommer d. 28. maj 2019. Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Kasper Marc Rose Nielsen på , kmn@dst.dk, eller 3917 3313.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-20-kvinder-har-svaerere-ved-at-finde-praktikplads

Pressemeddelelse

Prisen på svin er faldet 18 procent på et år

Bogen Jordbrugets prisforhold 2018 fra Danmarks Statistik viser, at året 2018 har været udfordrende for danske landmænd. I tilgift til en lavere produktion, som følge af sommerens tørke, er landmændenes økonomi presset af især lavere priser på animalske salgsprodukter og stigende købspriser på produkter, der anvendes i produktionen., 28. marts 2019 kl. 8:00 , , Priserne på varer fra animalsk produktion er faldet med 12 procent fra 2017 til 2018. Det er en af konklusionerne i udgivelsen Jordbrugets prisforhold 2018, der udkommer i dag. Både prisen på svin og pelsskind er gået tilbage med 18 procent fra 2017 til 2018. Prisen på mælk faldt med 5 pct., mens prisen på kvæg og slagtekyllinger steg 1 procent., ”Da svin er det dominerende landbrugsprodukt i Danmark og udgør næsten halvdelen af den samlede animalske produktion, påvirker prisnedgangen økonomien for jordbruget markant,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen., Stigende priser på markafgrøder ændrer ikke på dårligt resultatet, Prisudviklingen har været anderledes positiv inden for den vegetabilske produktion. Her steg priserne med syv procent i forhold til 2017. Blandt andet en 15 procent stigning i prisen på korn var med til at sikre den positive udvikling. Den mindre høst har medvirket til at presse prisen på afgrøder fra markerne op. Fra 2017 til 2018 måtte dansk landbrug derfor overordnet se det såkaldte bytteforhold skrumpe med ni procentpoint. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem den pris, producenterne får for deres salgs-produkter, og det, de skal give for input til at producere disse. Dermed fik producenterne ringere kår i 2018 end i 2017., ”Overordnet set kompenserer fremgangen i priserne for vegetabilsk produktion i nogen grad for den mindre høst, men betyder samtidig øgede inputpriser for landmænd, der skal indkøbe foderkorn,” fortæller Henrik Bolding Pedersen., Læs publikationen , Jordbrugets prisforhold 2018, her., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bolding Pedersen, , hpe@dst.dk, , tlf. 39 17 33 15.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-03-28-prisen-paa-svin-er-faldet-18-procent-paa-et-aar

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation