Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2711 - 2720 af 4768

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år., 29. april 2016 kl. 9:00 , , Danmarks Statistik udgiver i dag en analyse, der undersøger, hvordan den højere efterlønsalder har påvirket beskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede blandt de første årgange, som berøres af reformen. Det er især blandt ufaglærte og faglærte, at en stor andel hidtil er gået på efterløn som 60- eller 61-årige, ligesom det også særligt er blandt denne gruppe, at der kan være en risiko for, at nogle personer er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde. Analysen har derfor særlig fokus på ufaglærte og faglærte, men belyser også virkningerne for personer med videregående uddannelse. , Analysens hovedkonklusioner: , Flere ufaglærte og faglærte født i 1. eller 2. halvår 1954 – der som følge af reformen fik hævet efterlønsalderen fra 60 år til hhv. 60½ og 61 år – fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år sammenlignet med personer født i 1953, som ikke er berørt af reformen. , Andelen af ufaglærte og faglærte, som er født i 1954, i beskæftigelse er stort set uændret fra de fylder 60 år til de når deres nye efterlønsalder., Blandt ufaglærte og faglærte født i 1954 er andelen på offentlig forsørgelse ligeledes nogenlunde uændret, efter at de fylder 60 år og frem til deres nye efterlønsalder i forhold til før de fyldte 60 år. Det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge. , Forhøjelsen af efterlønsalderen har således indtil videre øget beskæftigelsen blandt 60+årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Det gælder både for ufaglærte og faglærte, men også for personer med en videregående uddannelse., Du kan hente analysen på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . Hvis du har spørgsmål eller brug for kommentarer, er du velkommen til at kontakte Michael Drescher, tlf. 39 17 32 28, , mid@dst.dk, eller Jesper Grunnet-Lauridsen, tlf.: 39 17 34 58, , jgl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-29-hvordan-paavirker-forhoejelsen-af-efterloensalderen-beskaeftigelsen

Pressemeddelelse

Danmark kan øge eksporten til Østeuropa

Samlet set handler Danmark mere og mere med Østeuropa, men varesammensætningen afviger fra vores samhandel med de gamle OECD-handelspartnere. De østeuropæiske lande har ikke haft samme interesse for danske eksportvarer og vurderet ud fra vores samhandel med de gamle EU-lande, ligger eksporten til Østeuropa på 50 pct. af potentialet., 30. november 2015 kl. 9:00 , , Det viser Danmarks Statistiks nye årspublikation om Danmarks udenrigshandel. I publikationens temakapitel analyseres udviklingen i Danmarks samhandel med Østeuropa fra 1990’erne over østudvidelsen af EU i 2004 og frem til 2014., Stigende samhandel med Østeuropa – særligt på importsiden, Vores samhandel med Østeuropa har været stigende siden starten af 1990’erne, hvor der var et overskud i samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Siden da er importen fra Østeuropa vokset mere end eksporten, og vi har i dag stort underskud på handelsbalancen over for Østeuropa., De østeuropæiske lande er også konkurrenter, Analysen viser også, at de østeuropæiske landes optagelse i EU naturligt har betydet, at disse lande nu er konkurrenter på vores traditionelle eksportmarkeder. Blandt andet på fødevareområdet har andre OECD-lande fået øje på de østeuropæiske varer. Omvendt afspejler det nuværende handelsunderskud over for Østeuropa, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande. Samtidig fortsætter vi med at eksportere til de gamle EU-lande og vore oversøiske markeder., Samhandel med udlandet udgør halvdelen af BNP, I årspublikationen kan man også læse, at dansk økonomi i højere og højere grad er blevet sammenflettet med den globale økonomi. Dansk udenrigshandel udgør en stigende andel af dansk økonomi. I 1974 udgjorde importen af varer og tjenester 34 pct. af BNP. I 2014 var andelen vokset til 47 pct. Væksten i dansk eksport har været endnu større. I 1974 udgjorde eksporten af varer og tjenester 31 pct. af BNP. Den andel var vokset til 53 pct. i 2014., Du kan finde publikationen her , www.dst.dk/publ/UdenrigsOko, . For yderligere information kan du kontakte Agnes Urup på 39 17 31 83 eller , anu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-11-30-danmark-kan-oege-eksporten-til-oesteuropa

Pressemeddelelse

Hver ottende familie har negativ formue

13 pct. af de danske familier har underskud, når nettoformuen gøres op. Nettoformuen er familiens formue, herunder pensionsopsparing, efter at gælden er trukket fra., 27. januar 2016 kl. 9:00 , , Ser man nærmere på indkomstgrupperne, er der stor forskel på, hvor stor en andel af familierne, der har underskud. Blandt den femtedel af familierne, der har lavest indkomst, har 27 pct. en negativ nettoformue, mens det gælder 4 pct. af den femtedel af familierne, der har de højeste indkomster., Disse tal og mange andre findes i Danmarks Statistiks nye løbende , formuestatistik, , som giver et overblik over danskernes formuer og gæld for første gang, siden formueskatten blev afskaffet i 1997. Sammenhængen med familiernes indkomster er også belyst i dagens udgivelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, , der bl.a. viser, at danske familier i gennemsnit har en formue på 1,7 mio. kr., Ud over sammenhængen mellem formuer og indkomster belyser den nye statistik også sammensætningen af formue og gæld blandt par og enlige i forskellige aldersklasser. Da alle formue- og gældsoplysninger findes på individniveau, kan de kombineres med baggrundsoplysninger om fx geografi, socioøkonomisk gruppe, uddannelsesniveau og boligforhold., De nye statistikker præsenteres i Danmarks Statistik kl. 13.00-14.30 i dag, hvor et panel bestående af Thomas Bernt Henriksen fra Dagbladet Børsen, Las Olsen fra Danske Bank, Peter Storgaard fra Nationalbanken og Tove Foxman fra PensionDanmark vil give deres bud på, hvordan man kan udnytte den nye viden. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig på , www.dst.dk/arrangementer, ., Læs mere om formuestatistikken på , www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld, . For yderligere information kan du kontakte Bo Møller på 39 17 31 04 eller , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-27-hver-ottende-familie-har-negativ-formue

Pressemeddelelse

Jyske mænd hedder Jens

Danmarks Statistik dykker ned i, hvilke navne danskerne brugte fra fødsel til alderdom pr. 1. januar 2016., 14. januar 2016 kl. 9:00 , , Blandt de ældre generationer i Region Midtjylland og Region Nordjylland er der ifølge Danmarks Statistiks navnestatistik så mange mænd, der hedder Jens, at det er det mest almindelige mandenavn i Jylland. Til gengæld gør Jens’erne sig ikke bemærket i de resterende tre regioner. Hans løber med titlen som det mest almindelige navn i Region Syddanmark, Michael fører i Region Sjælland, og Peter dukker op flest gange i Region Hovedstaden og er desuden landets mest brugte mandenavn., I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, kan du se flere fakta om, hvad der rør sig på navnefronten i Danmark pr. 1. januar 2016., Her ser man blandt andet, at Nielsen har slået Jensen af pinden som det mest almindelige efternavn i landet. Jensen har ellers været det mest brugte efternavn, siden Danmarks Statistik begyndte at lave navnestatistikkerne., Du kan naturligvis også finde informationer om de mest gængse kvindenavne. Både på landsplan samt i Region Hovedstanden, Region Midtjylland og Region Syddanmark er det mest almindelige kvindenavn Anne., I Region Nordjylland og Region Sjælland er der dog så mange, som hedder Kirsten, at det er det mest udbredte navn der., På Danmarks Statistiks hjemmeside kan du finde navnestatistikker inddelt på landsdele, regioner og aldersgrupper., Du kan også se de mest brugte navne til børn født i første halvår af 2015., Opgørelsen for hele 2015 kommer medio juli 2016., Hvis du har spørgsmål til navnestatistikken, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-14-jyske-maend-hedder-jens

Pressemeddelelse

Færre SMV’er søgte finansiering i 2014

I 2014 søgte næsten en tredjedel af de små og mellemstore virksomheder finansiering. Det er en betydeligt lavere andel end i kølvandet på finanskrisen i 2010, hvor næsten hvert andet firma søgte finansiering. , 18. november 2015 kl. 9:00 , , De virksomheder, der i 2014 søgte om finansiering, udgør faktisk også en lavere andel end de 35 pct., der søgte finansiering inden finanskrisen i 2007. Mønsteret ses på tværs af både brancher og virksomhedsstørrelser. , Det viser en ny publikation, der belyser små og mellemstore virksomheders (SMV) adgang til finansiering. SMV’er er virksomheder med mellem 5-249 ansatte. , Flere opnåede fuldt ud den søgte finansiering, I 2014 var der en større andel end i 2010, der fuldt ud opnåede den finansiering, de søgte om. Det gælder for alle de tre typer af finansiering, der indgår i analysen: Lånefinansiering, egenkapitalfinansiering samt andre former for finansiering, fx handelskreditter, leasing og træk på kassekreditten. Andelen, der opnåede den søgte finansiering fuldt ud, ligger fortsat betydeligt under niveauet i 2007 for alle tre finansieringsformer. For lånefinansiering specifikt faldt andelen fra 92 pct. i 2007 til 69 pct. i 2010 og 72 pct. i 2014., Flere af de mindste firmaer opnåede ikke lånefinansiering, Andelen af de mindste firmaer med 5-9 ansatte, der opnåede det søgte lån fuldt ud, er faldende fra 85 pct. i 2007 til 63 pct. i 2010 og 56 pct. i 2014. For de større firmaer er tendensen den modsatte., Faldende udlån fra banker, stigende udlån fra realkredit, Pengeinstitutternes udlån til erhverv var samlet set stigende frem til 2009, mens det i perioden derefter er faldet og synes at have stabiliseret sig på 350 mia. kr. i de senere år. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv har til gengæld været støt stigende, og det er nu dobbelt så stort som pengeinstitutternes. , Du kan finde mange flere oplysninger om små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering på , www.dst.dk/publ/VirksomhedersFinansiering, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-11-18-faerre-smver-soegte-finansiering-i-2014

Pressemeddelelse

Kommentar efter kritik fra DR Detektor

DR2's program Detektor har torsdag d. 3. maj 2018 haft kritisk fokus på datagrundlaget for Danmarks Statistiks artikel ", Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015 fik ikke støtteforanstaltning, "., 3. maj 2018 kl. 22:00 , , Artiklen bygger på data om 5.900 børn, for hvem de kommunale myndigheder i 2015 modtog gentagne (dvs. mindst to) underretninger, hvoraf mindst én var grov. En grov underretning dækker over seksuelle eller voldelige overgreb mod børnene, misbrug hos forældre eller kriminalitet hos forældre., Artiklen viser bl.a., at godt halvdelen af børnene modtog en social støtteforanstaltning i perioden 2015-16, mens resten ikke gjorde., Artiklen bygger på data fra Danmarks Statistiks register om udsatte børn og unge. Dette register indeholder oplysninger om underretninger og foranstaltninger på det sociale område, som kommunerne er forpligtigede til at indberette til Danmarks Statistik efter ’Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (§82)’., Alle oplysninger i registeret er indberettet af kommunerne, kvalitetssikret af Danmarks Statistik og derefter skriftligt bekræftet af de enkelte kommuner, inden de indgår i registeret, som er tilgængeligt i , Statistikbanken.dk, ., Udover, at Detektor konstaterer, at nogle kommuner ikke har fået indberettet alt, hvad de skulle på området, går Detektors kritik på, at kommunerne ikke har pligt til at indberette foranstaltninger efter servicelovens § 11, idet det er frivilligt. Af de lidt over 100.000 indberetninger, som indgår i registeret, er 5.000 givet efter servicelovens § 11., I henhold til Socialstyrelsen er målgruppen for § 11, stk. 3 , "børn, unge og familier, der har mindre behov for støtte end § 50 tilsiger. Det vil sige familier, børn og unge, der ikke har så komplekse problemer, at der vurderes at være behov for særlige foranstaltninger…", Det er på basis af det tilgængelige talmateriale ikke muligt at opgøre, i hvilken udstrækning de undersøgte gentagne underretninger, hvoraf mindst én var grov, gav anledning til opfølgning udelukkende efter § 11., Det er derfor Danmarks Statistiks opfattelse, at der som opfølgning på dette er behov for mere fyldestgørende at få afklaret, om § 11 anvendes af kommunerne i betydeligt omfang generelt og som foranstaltning i forbindelse med grove underretninger., Danmarks Statistiks register om udsatte børn og unge udgør grundlaget for statistik på et socialpolitisk væsentligt område. Alle har derfor en interesse i, at de data, der indberettes, giver et fyldestgørende og retvisende billede af den kommunale indsats på området.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-05-03-kommentar-efter-kritik-fra-dr-detektor

Pressemeddelelse

Nye generationer klarer sig bedre

Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere får i gennemsnit lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, men forskellene bliver mindre fra generation til generation., 30. november 2017 kl. 8:00 , , Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere får i gennemsnit lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Fx har elever, som er indvandreret fra Irak og Afghanistan, et karaktergennemsnit, der ligger henholdsvis 1,8 og 1,2 karakterer under elever med dansk oprindelse. Efterkommere med baggrund i eksempelvis Tyrkiet og Libanon ligger henholdsvis 2,1 og 2,2 karakterer under gennemsnittet for elever med dansk oprindelse., Med analysen sammenlignes karaktergennemsnittet for indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra samme oprindelsesland også, og konklusionen er, at de nye generationer klarer sig bedre end de ældre. Niels Ploug uddyber:, Vores analyse viser, at karaktergennemsnittet stiger henover generationerne. Børn af efterkommere klarer sig altså bedre end efterkommere, der til gengæld klarer sig bedre end indvandrere. Nye generationer klarer sig altså bedre, , udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik., En anden konklusion er, at karakterforskellen mellem grupperne reduceres, når man tager højde baggrundsforhold., Hvis man sammenligner elever, der ligner hinanden på baggrundsforhold såsom forældres alder og uddannelse, så er forskellene mellem elever af dansk oprindelse og elever med indvandrer- eller efterkommerbaggrund generelt ikke så store, , udtaler Niels Ploug., Du kan læse hele analysen her, ., Hvis du ønsker at vide mere om analysen, er du velkommen til at kontakte Laust Hvas Mortensen (, lhm@dst.dk, , 3917 3218).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-30-nye-generationer-klarer-sig-bedre

Pressemeddelelse

Andelsboliger er blevet relativt billigere

Prisen på andelslejligheder har siden 2014 udviklet sig langsommere end prisen på ejerlejligheder, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der også er den første prisstatistik for andelsboliger fra Danmarks Statistik., 29. januar 2018 kl. 8:00 , , Fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017 er andelslejlighederne i Danmark steget med lidt over 15 pct. I forhold til ejerlejligheder, der ligesom andelslejligheder er koncentreret i de store byer, er det en lille stigning, idet ejerboligerne er steget over 30 pct. i perioden., Det viser den første prisstatistik for andelslejligheder fra Danmarks Statistik, som præsenteres i analysen , Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, Udviklingen i andelslejlighedspriserne følger i højere grad prisudviklingen for enfamiliehuse, der er blevet knap 20 pct. dyrere siden begyndelsen af 2014., Forskellen i prisudviklingen for andelslejligheder og ejerlejligheder skyldes blandt andet, at prisfastsæt¬telsen for andelslejligheder ikke er fri, idet lovgivningen fastsætter en maksimalpris, som be¬grænser andelsbevisernes salgspris i perioder med høj efterspørgsel efter andelslejligheder, siger forfatteren til analysen, Jakob Holmgaard., Denne antagelse understøttes af, at andelsbevisers salgspris har nærmet sig maksimalprisen. Ifølge analysen lå salgsprisen i gennemsnit på 85 pct. af maksimalprisen i 2. kvartal 2014, men siden slutningen af 2015 har salgsprisen i gennemsnit ligget på over 95 pct. af maksimalprisen., Udover prisstatistikken for andelslejligheder introducerer analysen et nyt prisbegreb på andelsboligmarkedet for at kunne sammenligne med prisen på ejerboliger. Data til analysen er indsamlet fra udvalgte andelsboligforeninger og deres administratorer. , I Danmark er der ca. 200.000 andelsboliger heraf er 73 procent lejligheder. På landsplan udgør andelsboligerne over 7 pct. af den samlede boligbestand. I København er mere end 30 pct. af boligerne andelsboliger., Spørgsmål til analysen kan rettes til: Fuldmægtig, Jakob Holmgaard, Danmarks Statistik, 39 17 31 24, , jho@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-01-29-andelsboliger-er-blevet-relativt-billigere

Pressemeddelelse

Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

Efter indførelsen af den lavere integrationsydelse, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet er andelen af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, som har fundet arbejde, fordoblet., 22. juni 2017 kl. 9:00 , , Mindre end 1 pct. af de ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælpsydelser, som har opholdt sig i landet i mindre end syv ud af de seneste otte år, kom hver måned i arbejde i løbet af 2015. Denne andel var steget til mere end 2 pct. ved udgangen af 2016, hvor gruppen omfattede ca. 25.000 personer. Det viser en ny , analyse fra Danmarks Statistik, ., "Den kraftige stigning er indtrådt efter en række reformer er indført, men andre faktorer som de bedre konjunkturer og et øget fokus på at få flygtninge i job kan også have bidraget til udviklingen", udtaler Niels Ploug, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik., "De personer, som fandt arbejde i 2016, arbejdede i gennemsnit 18 timer om ugen, så det er ikke nødvendigvis et fuldtidsjob, personerne har fundet. Vi kan også se, at det særligt er inden for restauranter, rengøring og vikarbureauer, de finder arbejde," uddyber Niels Ploug., I efteråret 2015 blev integrationsydelsen indført til nytilkomne udlændinge og danskere med ophold i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år, og i 2016 blev ydelsen udvidet til at omfatte alle på kontant- eller uddannelseshjælp, som ikke opfyldte opholdskravet på syv ud af otte år i Danmark. I 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet desuden i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med tiltagene var at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde., Langt hovedparten af personerne på integrationsydelse er ikke-vestlige indvandrere, og derfor fokuserer analysen på ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som har opholdt sig i landet i mindre end syv ud af de seneste otte år. , For yderligere kommentarer til analysen, kan du kontakte Jesper Grunnet-Lauridsen på 39 17 34 58.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-22-markant-flere-ikke-vestlige-indvandrere-paa-kontanthjaelp-finder-arbejde

Pressemeddelelse

Danmark og danskerne i tal

26. marts 2015 kl. 9:00 , , Danmarks Statistik udgiver i dag det årlige statistiske snapshot af Danmark i form af publikationen Danmark i tal 2015., , Den danske befolkning består nu af 5,7 mio. mennesker. Befolkningstallet har været stigende i de senere år. Indvandringen er større end udvandringen, og der bliver fortsat født flere, end der dør. , Det positive fødselsoverskud skyldes, at der har været et stort fald i dødeligheden de seneste 20 år. Den danske fertilitet på 1,7 barn pr. kvinde er nemlig et stykke fra de 2,1, der i fravær af nettoindvandring og ændret dødelighed skal til for at opretholde befolkningen på samme størrelse. , Nyfødte hedder Emma og William, Emma og William toppede navnelisterne til babyer i 1. halvår 2014. De seneste tal viser, at mor var på barsel i 271 dage, mens far tog 30 dage sammen med den lille ny., Hver fjerde dansker har i dag rundet 60 år, mens det kun gjorde sig gældende for hver femte i år 2000. Mere end 1.000 nulevende danskere har fejret deres 100 års fødselsdag. Antallet af folkepensionister har rundet millionen , Positiv vækst og faldende ledighed, I Danmark i tal kan man også læse, at de økonomiske nøgletal har bevæget sig i den rigtige retning. Væksten i BNP vendte fra negativ til positiv i 2014, hvor den udgjorde 1,0 pct. , Ledigheden bevæger sig også i den rigtige retning. Ungdomsledigheden er dog fortsat høj i en dansk sammenhæng med en ledighedsprocent på 13 pct., men sammenlignet med de øvrige europæiske lande er den i den lave ende. Mere end 50 pct. af de unge i Grækenland og Spanien står uden arbejde. , Vores biler kører længere på literen, Det regner eller sner hver anden dag i Danmark. Bilen er (måske derfor) vores foretrukne transportmiddel, idet 85 pct. af danskernes transport tilbagelægges i bil. Men heldigvis er bilerne blevet mere energiøkonomiske. En bil kører i gennemsnit 5,7 km længere på literen end i 2007, og en ny bil tilbagelagde i gennemsnit 21,9 km på literen i 2014., Dette og meget andre kan du læse mere om i , Danmarks i tal 2015, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-03-26-danmark-og-danskerne-i-tal

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation