Søgeresultat

Danske virksomheder udleder mere CO2

Efter flere års fald er CO2-udslippet fra danske virksomheder steget en anelse siden 2014. Store CO2-udledere som skibsfart, luftfart og glas- og betonindustri udleder mere CO2 end tidligere. Udslippet fra energiforsyning er til gengæld faldet væsentligt. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder samlet set. Men for de enkelte brancher varierer billedet, flere brancher har haft en stigende CO2-intensitet., 18. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, I årene fra 2006 til 2014 faldt CO2-udledningerne fra danske virksomheder. Men fra 2014 er CO2-udledningen fra de danske virksomheder igen begyndt at stige. I 2014 var CO2-udledningerne fra alle brancher 63,5 mio. ton CO2. I 2018, hvor de nyeste tal er fra, var udledningerne steget med knap 4 pct. til 67,3 mio. ton, viser tal fra Danmarks Statistik. , De stigende udledninger skyldes i høj grad stigende udledninger fra branchegruppen transport, som fylder meget i den danske økonomi. Omvendt er udledningerne fra energiforsyning overordnet fortsat med at falde siden 2014., ”Udviklingerne i udledningerne fra transport – især international skibsfart - og energiforsyning er afgørende for den samlede udvikling i CO2-udledningerne fra de danske virksomheder,” siger specialkonsulent  i Danmarks Statistik, Ingeborg Vind., ”De stigende udledninger fra skibsfart skyldes i høj grad øget international søtransport foretaget af danske rederier. De faldende udledninger i energiforsyningen skyldes især omlægning til vedvarende energikilder,” siger Ingeborg Vind., Samlet har udledningerne i brancher uden for transport og energiforsyning ligget relativt jævnt. Men inden for de enkelte brancher har der også her været forskellige udviklinger. , ”For eksempel udleder glas- og betonindustri væsentligt mere CO2 i 2017 end i 2014,” siger Ingeborg Vind om branchen, der efter skibsfart, luftfart samt energiforsyning udleder mest CO2., Fra 2006 til 2014 faldt den samlede CO2-udledning fra de danske virksomheder markant, og udledningen var i 2018 fortsat mindre end i 2006. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget i samme periode. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder set under et. Men inden for nogle af de store CO2-udledende brancher, som vi ser nærmere på i det følgende, har udviklingen været anderledes., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1,  , Anm.: CO2-udledning er her opgjort ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse., Skibsfart og luftfart har højere CO2-intensitet end landtransport, Udledningerne fra transportbranchen er steget siden 2014. Men i samme periode er produktionen også steget. CO2- intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. millioner kr. produktion, er stort set er uændret, viser tal fra Danmarks Statistik. Inden for skibsfart, som står for ca. 85 pct. af udledningerne fra transportbranchen, var CO2-udledningen pr mio. kr. produktion 156 ton i 2017 mod 151 ton i 2014., ”De stigende udledninger i de seneste år skyldes altså primært øget produktion i transportsektoren,” siger Ingeborg Vind. , Fra 2014 til 2017 steg CO2-intensiteten for luftfart, mens den faldt for landtransport., I årene fra 2006 til 2014 faldt CO2-intensiteten samlet for transportbranchen, hvilket især skyldes et fald på næsten 50 pct. inden for skibsfart fra 2006 til 2014., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69,  , Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra biomasse. Transportbranchen inkluderer ud over skibsfart, luftfart og landtransport også hjælpevirksomhed til transport, samt post og kurertjenester., I flere brancher med stort CO2-udslip stiger udledningerne mere end produktionen, Udover transport og energiforsyning er de fem brancher i den danske økonomi, som udleder mest CO2: glas- og betonindustri, råstofindvinding, renovation, affaldsbehandling mv., landbrug og gartneri samt bygge og anlæg. Disse fem brancher står tilsammen for 59 pct. af CO2-udledningerne fra danske virksomheder uden for transport og energiforsyning i 2017. CO2-intensiteten, målt som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er steget siden 2014 inden for både glas- og betonindustri, råstofindvinding samt renovation, affaldsbehandling mv. , I branchen glas- og betonindustri var CO2-intensiteten i 2016 og 2017 på omkring 140 ton CO2 pr. mio. kr. produktion. Det er det højeste niveau siden 2007, men dog lidt lavere end i 2000. Inden for både råstofindvinding og renovation, affaldsbehandling mv. har CO2-intensiteten siden 2015 ligget på det højeste niveau i dette årtusinde – og langt over niveauet i 2000. Råstofindvinding omfatter bl.a. indvinding af olie og gas i Nordsøen, mens renovation, affaldsbehandling mv. bl.a. omfatter drift af affaldsforbrændingsanlæg med energiproduktion., ”De store forskelle mellem branchernes CO2-udledninger og CO2-intensiteter skal ses i sammenhæng med deres produktionsprocesser. I nogle brancher er der meget betydelige procesrelaterede CO2-udslip, ud over dem der knytter sig til energiforbruget,” siger Ingeborg Vind., ”For glas- og betonindustrien udgør de procesrelaterede CO2-udslip omkring 45 pct. af de samlede udslip, hvilket hænger sammen med produktionsprocesserne, idet råvarerne afgiver CO2 under processen.”, Inden for landbrug og gartneri er CO2-intensiteten faldet jævnt siden årtusindeskiftet og var i 2017 på det laveste niveau i perioden – 34 pct. lavere end i 2000. Bygge og anlæg har haft en ret stabil CO2-intensitet gennem perioden. Branchen bygge og anlæg omfatter kun aktiviteterne i bygge- og anlægsvirksomheder, ikke fx fremstilling af byggematerialer eller bygningers efterfølgende drift., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69,   , Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra afbrænding af biomasse., Faldende udledninger fra energiforsyningsbranchen, CO2-udledningerne fra energiforsyningsbranchen (kraftværker mv.) er faldet markant fra 29,5 mio. ton i 2003 til 7,1 mio. ton i 2018. Det skyldes i høj grad at produktionen af energi er blevet meget mindre CO2-intensiv. I 2003 blev der udledt 496 ton CO2 for hver mio. kr. produktion i energiforsyningen, det tal var i 2017 faldet til 154 ton., ”Det kraftige fald i både CO2-udledninger og CO2-intensitet fra energiforsyning skyldes i høj grad, at man er gået over til vedvarende energikilder og væk fra kul og olie. Det gælder især vindenergi, men også i de senere år omlægning til biomasse, da CO2 fra afbrænding af biomasse ikke tæller med i udledningerne i denne sammenhæng,” siger Ingeborg Vind. , Udviklingen i brugen af biomasse er omtalt mere indgående i artiklen ”Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere kommer fra importeret træ”, som Danmarks Statistik udgav i november 2019.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69, Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra biomasse., Kontakt: Specialkonsulent, Ingeborg Vind, 39 17 33 29., Tallene bag figurerne i denne artikel kan findes i , dette regneark, ., CO2-intensitet, CO2-intensitet er et mål for hvor meget CO2, der udledes ved en aktivitet i forhold til ’det der kommer ud af aktiviteten’. CO2-udledningen måles i ton, mens ’det der kommer ud af aktiviteten’ kan måles på forskellige måder, fx produktionen opgjort i fysiske enheder (fx ton cement, GWh elektricitet, kvm. byggeri) eller produktionen opgjort i kroner., Der findes ikke en enkelt fysisk enhed, som kan måle både produktionen fra en cementfabrik, et fjernvarmeværk, og en byggevirksomhed – så hvis man vil opgøre den samlede CO2-intensitet for danske virksomheder, må man måle i kroner. I denne artikel er CO2-intensiteten derfor opgjort som ton CO2 delt med mio. kr. produktion, i såkaldte kædede værdier, 2010-priser. Det sidste betyder, at tallene er korrigeret for prisudvikling og derfor principielt svarer til udviklingen i mængderne. , I andre sammenhænge bruger man også CO2-intensitet udregnet på basis af bruttoværditilvæksten. Det gælder fx SDG Indikator 9.4.1. Bruttoværditilvæksten (BVT) er produktionen fratrukket inputtet, og for de fleste brancher vil CO2-intensitetens udvikling være omtrent den samme, uanset om man opgør den baseret på produktion eller BVT. CO2-intensiteter beregnet i forhold til BVT kan dog være sværere at fortolke, da udsving kan skyldes flere forskellige komponenter i beregningen. , Hos EU’s statistiske kontor Eurostat kan man finde flere udledningsintensiteter og selv vælge hvilken type. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-05-18-danske-virksomheder-udleder-mere-CO2

Bag tallene

Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere af det kommer fra importeret træ

I 2018 producerede Danmark rekordmeget energi ved at afbrænde biomasse. En stadig mindre andel af brændslet kommer fra udnyttelse af biologiske affaldsprodukter, mens mere kommer fra importeret træ. , 15. november 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Halm, brænde, træpiller og andet biologisk materiale bliver i stigende grad omsat til energi på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ) energi fra såkaldt biomasse, hvilket er 33 pct. mere end for fem år siden, og mere end tre gange så meget som i 1995. , Stadig mere af den danske energi fra biomasse laves især af skovflis og træpiller, som importeres fra udlandet. I 2018 måtte Danmark importere 37 pct. af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi, hvilket er den højeste andel nogensinde. , Helt op til begyndelsen af nullerne kunne Danmark stort set producere energi fra biomasse uden brug af importerede materialer, hvorefter importens andel af den samlede biomasse anvendt til energiproduktion i Danmark er steget år for år. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, og supplerende beregninger, Energi fra biomasse klassificeres som vedvarende energi, og i det danske regnskab for vedvarende energi har biomassen en fremtrædende rolle. Således udgjorde biomasse 75 pct. af Danmarks forbrug af vedvarende energi i 2018, mens den resterende vedvarende energi kom fra sol, vind og vand. Overordnet set udgør vedvarende energi omkring 33 pct. af energiforbruget i Danmark. , En mindre andel af biomassen kommer fra affald, I takt med at forbruget af biomasse er steget, så har fordelingen mellem forskellige typer af biomasse ændret sig meget. Mere og mere af biomassen til energiproduktion kommer fra træ, mens en mindre andel kommer fra bionedbrydeligt affald og halm. , Fra 1995 og helt op til 2008 udgjorde bionedbrydeligt affald og træaffald i omegnen af 28-40 pct. af al biomasse brugt i dansk energiproduktion. Siden 2008 er denne andel stort set faldet år for år, så den i 2017 og 2018 lå på sit hidtil laveste niveau på i omegnen af 16-17 pct. , I absolutte tal producerede danske kraftværker og virksomheder 30 PJ energi fra bio- og træaffald i 2018, hvilket er 67 pct. mere end de 18 PJ, som blev produceret i 1995. , Energiproduktion fra bionedbrydeligt affald og træaffald er altså steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. Energiproduktion fra biologiske affaldsprodukter lå i 2018 kun lidt over niveauet fra midten af nullerne, mens energiproduktion fra fx træpiller er steget markant. , Biomasse anvendt til energiproduktion efter type. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, En fjerdedel af skovflis-forbruget dækkes af import, Importen af biomasse er især vigtig for at dække Danmarks behov for træpiller og skovflis. Importen af træpiller dækker 96 pct. af det danske forbrug i 2018, mens importen af skovflis dækker 26 pct. af det danske forbrug det år. , Træpiller og skovflis stod for hhv. 32 og 14 pct. af Danmarks produktion af energi fra biomasse i 2018. , Danmark har mangedoblet import af træpiller fra USA og Canada, Danmark importerede 3,8 mio. tons træpiller i 2018. Knap halvdelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 19 pct. af Danmarks import af træpiller. , Danmarks import af træpiller er steget kraftigt over en årrække og var 88 pct. større i 2018, end den var i 2012. Danmarks import af træpiller fra USA og Canada har haft den mest markante vækst, her er importen næsten femdoblet på fem år., Dansk import af træpiller. 2012-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, (varekode: 44013100 Savsmuld, agglomereret til træpiller), Anm: De specifikke værdier for træpiller kan gennemgå mindre forandringer, når , udenrigshandels-statistikken løbende revideres., Halm har set størst relativ tilbagegang siden halvfemserne, Modsat skovflis og træpiller, så dækker Danmark sit forbrug af halm til energiproduktion uden import. Halm stod for 21 PJ energi i 2018, svarende til 12 pct. af energiproduktionen fra biomasse det år. , Halmens andel i det danske biomasseregnskab er faldet kraftigt i årenes løb. Således stod halmen med 13 PJ produceret energi for 26 pct. af den danske energiproduktion fra biomasse i 1995. , Energiproduktion fra halm er altså, ligesom det var tilfældet for bioaffald, steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. , De danske husholdninger står for en fjerdedel af biomasse-energiproduktionen, Biomasse afbrændes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og energi. Virksomhederne står for 75 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 25 pct. , De danske husstande forbrugte i 2018 46 PJ energi fra biomasse. Størstedelen af dette forbrug er brænde, som med 25 PJ udgør halvdelen af husstandenes forbrug af biomasse til energi. Efter brænde er træpiller med 15 PJ husstandenes foretrukne produkt med knap en tredjedel af forbruget i 2018., Især brugen af træpiller i husstandene er steget kraftigt i årenes løb fra 2 PJ i år 2000 til 15 PJ i 2018. , Husstandenes forbrug af biomasse til energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, De danske virksomheders produktion af energi fra biomasse kommer i høj grad fra træpiller, som med 43 PJ produceret energi stod for 26 pct. af al energi fra biomasse i danske virksomheder i 2018. , Træpiller er også i virksomhederne den type biomasse, som har oplevet størst vækst i årene 1995-2018, og i særdeleshed efter 2009. Således er brugen af træpiller til energiproduktion i virksomheder næsten firdoblet fra 2009-2018. , Kraftværker og andre virksomheders forbrug af biomasse til energi. 1995-2008,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Ingeborg Vind på tlf. 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-11-14-Danmark-producerer-rekordmeget-biomasse-og-mere-af-det-kommer-fra-importeret-trae

Bag tallene

18.000 studerende flytter ved deres studiestart på videregående uddannelser

Flest nye studerende flytter til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende, end de modtager., 28. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Når pladsen på et af Danmarks universiteter, erhvervsakademier eller professionsskoler er sikret, indleder tusindvis af danske studerende jagten på en egnet studiebolig i den by, hvor deres fremtidige studieplads ligger. , I 2019 flyttede knap 18.000 kommende studerende til ny bolig i månederne omkring studiestarten på en videregående uddannelse. Det svarer til 31 pct. af alle studerende, som startede på videregående uddannelser det år. , For at en flytning tælles med som en studieflytning i denne opgørelse, skal den flyttende person være startet på en videregående uddannelse og være flyttet i perioden fra 1. august 2019 til 31. oktober 2019., ”På den måde mener vi at kunne give et kvalificeret bud på, hvor mange der flytter i forbindelse med studiestart. Når det er sagt, kan vi jo ikke vide med sikkerhed, at de unge er flyttet på grund af optag på videregående uddannelse,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Mikkel Jonasson Pedersen.   , ”Det er blot sandsynligt, da vi også kan se, at langt de fleste af disse flytninger faktisk bringer de studerende tættere på deres kommende studie. Dog er der også 13 pct. af de flyttende, som øger afstanden til det kommende studie.”, Mange af nye studerende flytter mere end 50 kilometer, 7.300 af de studerende, som flyttede i forbindelse med studiestarten, flyttede mere end 50 kilometer tættere på studiet. Det svarer til 41 pct. af alle de flytninger, studerende foretog omkring studiestart., Den næststørste gruppe flyttede mellem 11-50 kilometer. Det gjorde rundt regnet 2.800 nye studerende, hvilket svarer til 15 pct. af alle flytningerne. Rundt regnet 2.200 af flytningerne bragte den studerende længere væk fra studiet, end før flytningen fandt sted, svarende til 13 pct. af flytningerne. , Afstande er beregnet på baggrund af Kraks kort. I nogle tilfælde er der ikke overensstemmelse mellem disse kort og de registrerede adresser. Det kan både skyldes nybyggerier som ikke er med på kortene, men også at adressen fra sidste år ikke længere findes. , Det betyder, at ved ca. 2.900 af flytningerne i forbindelse med studiestart, er det ikke muligt at beregne forskelle i afstand. Tallene om flytteafstande er derfor behæftet med en vis usikkerhed., Antal flytninger og flytteafstand, nye studerende på videregående uddannelser. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Flest nye studerende flytter til Aarhus, Den kommune, som flest nye studerende på videregående uddannelser flyttede til i 2019, var Aarhus Kommune, dog meget tæt efterfulgt af Københavns Kommune. , Således flyttede knap 4.100 studerende til Aarhus Kommune, mens knap 4.000 flyttede til Københavns Kommune. Dette svarer hhv. til 23 og 22 pct. af alle studieflytningerne omkring studiestart på videregående uddannelser i 2019. Tallet inkluderer alle flytninger foretaget af nye studerende på videregående uddannelser, både flytninger inden for samme kommune og tilflytninger fra andre kommuner. , Kommunen med tredje flest studietilflytninger i 2019 var Aalborg med rundt regnet 2.100 flytninger svarende til 12 pct. af alle studieflytninger omkring studiestart. Herefter følger Odense Kommune med 2.000 studieflytninger svarende til 11 pct. af flytningerne. , Tilflyttende studerende til de største danske kommuner. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Anm: Figuren viser kun tilflytning til Danmarks fire største kommuner, Flest tager til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende end de modtager, Trækker man de fraflyttende studerende fra de tilflyttende studerende, får man den såkaldte nettotilflytning, altså om de forskelige kommuner går i plus eller minus, når alle de nye studerendes flytninger er foretaget. , Netto modtog danske storbykommuner (Odense, Aalborg og Aarhus) 5.200 kommende studerende på videregående uddannelser i 2019, hvilket var den største nettotilflytning blandt alle kommunetyperne. , Den næststørste tilflytning skete til kommunerne grupperet som ”hovedstadskommuner” , i Danmarks Statistiks klassificering af danske kommunetyper, , som dækker over København og en række omkringliggende kommuner. Hovedstadskommunerne endte med en nettotilflytning på knap 1.900., Alle andre kommunetyper i landet, herunder landkommuner, provinskommuner og oplandskommuner endte med at have negativ nettotilflytning i 2019. Der var altså flere kommende studerende, som flyttede fra kommunerne end til kommunerne., Fakta: Hvad menes der med land og provinskommuner?, Danmarks Statistik har grupperet Danmarks 98 kommuner i 5 overordnede kommunetyper, som hedder Hovedstadskommuner, Storbykommuner, Provinsbykommuner, Oplandskommuner og Landkommuner. , Denne opdeling er lavet med udgangspunkt i oplysninger om tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen. , Opdelingen kan anvendes til analyser af geografiske forskelle i Danmark., Se oversigt over alle danske kommuner og deres klassificering , her, Den største nettofraflytning af studerende skete i landets landkommuner, hvor lidt over 2.800 forlod kommunegruppen til fordel for andre kommunegrupper., Dernæst følger de danske provinskommuner, som mistede knap 2.200 studerende, efter flytteregnestykket var gjort op. Disse følges af oplandskommunerne, hvor knap 2.100 studerende netto endte med at forlade kommunerne. , Se flere tal om til- og fraflytning i tabellerne i bunden af artiklen., Nettotilflytning, nye studerende på videregående uddannelser. 2019,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Størstedelen af de flyttende studerende halverer deres afstand til studiet, Mange af de nye studerende fik markant kortere afstand til studiet, efter de var flyttet. Således mere end halverede rundt regnet 10.600 studerende deres afstand til deres kommende studie, hvilket svarer til 59 pct. af alle flytningerne omkring studiestart. , ”Kigger man udelukkende på gruppen, som halverer deres afstand til studiet, kan vi se, at ret mange af dem har gjort dette ved at flytte relativt langt,” forklarer Mikkel Jonasson Pedersen. , ”Fx har knap 7.300 studerende mere end halveret deres afstand ved at flytte over 50 kilometer tættere på studiet.”  , Studerende som efter flytning har halveret afstanden til studiet. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregister, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Mikkel  Jonasson Pedersen på , MPS@dst.dk, tlf. 39173752., Tabel: Brutto- og nettotilflytning fordelt på kommunetyper. 2019,  , Hovedstadskommuner, Landkommuner, Oplandskommuner, Provinsbykommuner, Storbykommuner, Bruttotilflytning, 5.869, 1.026, 572, 2.287, 8.202, Nettotilflytning, 1.865 , -2.812 , -2.070 , -2.155 , 5.172 ,  , Tabel: Hvor flytter de studerende fra og til fordelt på kommunetyper i pct. 2019,  ,  , Flytter til hovedstadskommuner, Flytter til landkommuner, Flytter til oplandskommuner, Flytter til provinsbykommuner, Flytter til storbykommuner, Flytter fra hovedstadskommuner, 50, 11, 10, 10, 8, Flytter fra landkommuner, 13, 54, 17, 18, 25, Flytter fra oplandskommuner, 13, 10, 47, 14, 15, Flytter fra provinsbykommuner, 16, 14, 16, 49, 26, Flytter fra storbykommuner, 8, 11, 10, 9, 27,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-08-28-18000-studerende-flytter-ved-deres-studiestart-paa-videregaaende-uddannelser

Bag tallene

Beskæftigelsen blandt børn og unge under 18 år er steget siden 2014

Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end i 2008, men har været stigende siden 2015. Piger under 18 år og personer, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end drenge og storbyboere., 10. september 2018 kl. 12:05 - Opdateret 15. januar 2020 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 15. januar 2020: Denne artikel er opdateret med tal for 2018, . , Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2018. Siden 2015 er andelen dog begyndt at stige igen, men kun med 1,4 procentpoint fra 2014 til 2018, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 34,4 pct., mens den var på 31,3 for drenge i alderen 13-17 år. , ”Faldet efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter krisen, men børn og unges beskæftigelsesfrekvenser faldt lidt mere end de 18-64-åriges. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen kom desuden lidt senere end de voksnes,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , I alt havde ca. 110.900 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2018., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2018 højest i Fanø (43,9 pct.) Varde (43,2 pct.) og Ringkøbing-Skjern (42,2 pct.) kommuner. I 21 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 36 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun Bornholm (36,8 pct.) øst for Storebælt, om end andelen af unge i beskæftigelse  Lolland og Guldborgsund kommuner med henholdsvis 35,8 pct. og 35,5 pct. også var relativt høj., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2018, var lavest i Gentofte (24,7 pct.), Frederiksberg (25,8 pct.), og Københavns (26,6 pct.) kommuner. Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2018 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 30,0 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år uden for Sjælland., Andel beskæftigede 13-17 år i pct. 2018, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, . Kort: Styrelsen fra Dataforsyning og Effektivisering., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november. Se tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne nederst i denne artikel., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2018. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2018 arbejde 2,6 timer mindre om ugen end i 2008., Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid.   , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Knap en tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked , For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede 35.300 børn og unge i 2018. Det svarer til 31,8 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 43.000 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.900 16-17-årige var beskæftigede., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk, Beskæftigelsesfrekvens for 13-17-årige i kommunerne. , Kommune, Pct. i beskæftigelse,  , 2018, 2016, Fanø, 43,9, 39,1, Varde, 43,2, 40,9, Ringkøbing-Skjern, 42,2, 39,4, Herning, 40,3, 38,0, Tønder, 40,1, 36,1, Randers, 39,3, 37,5, Ikast-Brande, 39,3, 38,2, Thisted, 39,2, 37,6, Frederikshavn, 39,1, 38,0, Billund, 38,8, 36,8, Esbjerg, 38,4, 36,8, Ærø, 38,3, 35,8, Holstebro, 38,1, 35,4, Norddjurs, 37,9, 35,7, Lemvig, 37,9, 34,6, Viborg, 37,2, 36,7, Vejen, 37,0, 37,2, Bornholm, 36,8, 38,2, Langeland, 36,7, 37,1, Middelfart, 36,5, 34,3, Struer, 36,1, 32,5, Lolland, 35,8, 36,5, Morsø, 35,6, 32,6, Guldborgsund, 35,5, 34,4, Samsø, 35,4, 37,0, Vejle, 35,4, 35,0, Fredericia, 35,4, 35,5, Horsens, 35,3, 33,8, Kolding, 35,2, 34,2, Hedensted, 35,1, 34,5, Solrød, 34,8, 32,4, Skive, 34,8, 35,9, Læsø, 34,5, 45,5, Sønderborg, 34,4, 30,6, Køge, 34,2, 29,5, Skanderborg, 34,1, 33,1, Hjørring, 34,1, 32,4, Kerteminde, 33,9, 34,0, Halsnæs, 33,9, 33,4, Greve, 33,9, 30,6, Stevns, 33,8, 32,6, Helsingør, 33,4, 32,6, Brønderslev, 33,3, 32,0, Høje-Taastrup, 33,0, 31,1, Faxe, 33,0, 30,5, Nordfyns, 32,9, 34,5, Herlev, 32,9, 30,7, Silkeborg, 32,9, 34,1, Hillerød, 32,8, 32,4, Jammerbugt, 32,8, 31,0, Syddjurs, 32,8, 31,3, Frederikssund, 32,8, 32,4, Vesthimmerlands, 32,6, 30,2, Albertslund, 32,6, 28,3, Mariagerfjord, 32,5, 29,7, Tårnby, 32,4, 30,5, Aabenraa, 32,4, 29,8, Vallensbæk, 32,3, 31,8, Gladsaxe, 32,3, 29,9, Næstved, 32,3, 30,0, Favrskov, 32,2, 33,6, Svendborg, 32,2, 31,6, Slagelse, 32,1, 30,1, Assens, 31,8, 32,0, Haderslev, 31,8, 31,6, Glostrup, 31,7, 28,1, Faaborg-Midtfyn, 31,7, 31,0, Aarhus, 31,4, 31,0, Gribskov, 31,3, 29,2, Hvidovre, 31,3, 31,8, Fredensborg, 31,2, 27,9, Odense, 31,2, 28,2, Ishøj, 31,1, 26,9, Allerød, 31,1, 29,0, Ballerup, 31,1, 29,0, Hørsholm, 30,9, 29,7, Odder, 30,8, 28,7, Rebild, 30,8, 30,1, Brøndby, 30,6, 31,1, Holbæk, 30,4, 28,7, Aalborg, 30,4, 29,6, Lejre, 30,4, 29,4, Dragør, 30,3, 28,9, Odsherred, 30,2, 31,1, Ringsted, 30,1, 28,7, Nyborg, 30,0, 29,7, Kalundborg, 29,9, 29,2, Roskilde, 29,9, 29,6, Egedal, 29,8, 28,8, Furesø, 29,8, 27,9, Rødovre, 29,0, 29,6, Rudersdal, 28,4, 24,7, Vordingborg, 28,3, 28,4, Lyngby-Taarbæk, 27,7, 23,1, Sorø, 27,1, 28,1, København, 26,6, 25,2, Frederiksberg, 25,8, 25,2, Gentofte, 24,7, 25,4, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-10-Flere-unge-i-beskaeftigelse

Bag tallene

AJO_FUNKTIONSKODE

Navn, AJO_FUNKTIONSKODE , Beskrivende navn, Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 31-12-2012, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Funktionskode på arbejdssted , Detaljeret beskrivelse, AJO_FUNKTIONSKODE er en klassificering af jobbets sektorplacering., AJO_FUNKTIONSKODE hentes ved opslag i den seneste version af Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR) vha. jobbets arbejdssted (AJO_ARBNR_SENR). , Sektorkoden (AJO_FUNKTIONSKODE) dannes i ESR på basis af arbejdsstedets branche og den kode for virksomhedsform, som den til arbejdsstedet hørende juridiske enhed (CVR-nr.) er registreret med i CVR. Der er udarbejdet et sæt maskinelle regler for fastsættelse af funktionskoden i ESR, og derudover foretages kontrol af alle nye og fx store enheder. , Sektorkoden er fra 1.1.2013 opbygget i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accounts), hvor sektorplaceringen primært bestemmes af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enheden. Dette er nyt i forhold til tidligere, hvor en enhed blev sektorplaceret primært på baggrund af finansieringen af aktiviteten i enheden., Værdisættet for sektorplaceringen af enheder fremgår af AJO_FUNKTIONSKODE i TIMES., Værdisættet for funktionskoden, der var gældende indtil 31.12.2012, er flg.:, 31 Integreret statsligt ejet institution, 32 Integreret ikke-statsligt ejet institution, 33 Ikke-integreret statslig institution (quasi), 34 Sociale kasser og fonde, 41 Integreret regionalt ejet institution, 42 Integreret ikke-regionalt ejet institution, 43 Ikke-integreret juridisk regionalt ejet institution (quasi), 51 Integreret kommunalt ejet institution, 52 Integreret ikke-kommunalt ejet institution, 53 Ikke-integreret juridisk kommunalt ejet institution (quasi), 61 Integreret statslig selskabslignende virksomhed, 62 Integreret regionalt selskabslignende virksomhed, 63 Integreret kommunal selskabslignende virksomhed, 70 Ikke-integreret offentlig virksomhedsorganisation som selskab, 80 Privat virksomhed, 90 Udland, 99 Ikke oplyst, ANVENDELSE af AJO_FUNKTIONSKODE: , AJO_FUNKTIONSKODE anvendes til offentliggørelse af beskæftigelsestal i beskæftigelse for lønmodtagere, hvor beskæftigelsen fordeles på sektorer., DATABRUD inden for AJO_FUNKTIONSKODE:, 1.1.2013 er en ny sektorkodeklassifikation som nævnt implementeret i ESR til erstatning af den tidligere funktionskode. Det indebærer, at udfaldsrummet for variablen er ændret pr. 1.1.2013, jf. værdisæt. , Samtidig med overgang til den ny sektorkode blev kvaliteten forbedret, idet en ny algoritme til maskinelt at bestemme sektorkoden er implementeret. Sektorplaceringen bestemmes dog stadig af virksomhedsform og branche. Et stort antal enheder er samtidig gennemgået med henblik på sektorplacering, hvilket også har bidraget til en kvalitetsforbedring af enhedernes sektorplacering., VALIDERING af AJO_FUNKTIONSKODE:, ESR foretager kvartalsvis en systematisk kvalitetskontrol af sektorkoden, hvor sektorplaceringen på alle nye og større arbejdspladser vurderes, og det fx sikres, at alle arbejdssteder uden for den kommunale sektor har samme sektorkode som den tilhørende økonomiske enhed. , Ved analyser af udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fordelt på sektorer over tid valideres ESR's oplysninger. I tilfælde af betydelige fejl i ESR's sektoroplysninger, kan sektoroplysningen blive korrigeret i beskæftigelse for lønmodtagere., Det samme gælder i tilfælde af betydelige fejl i ESR's brancheoplysninger., Pga. manglende fejlopretning i ESR forekommer ikke-gyldige værdier af funktionskoden (32, 42 og 52 i perioden 01-01-2008 til 31-12-2012). Der er imidlertid kun ganske få forekomster, og fejlen er derfor ikke blevet rettet. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, U892505.TXT_FUNKKODE_VIW - Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 32, 01-01-1900, 31-12-2007, 33, 01-01-1900, 31-12-2007, 34, 01-01-1900, 31-12-2012, 41, 01-01-1900, 31-12-2012, 42, 01-01-1900, 31-12-2007, 31, 01-01-1900, 31-12-2012, 43, 01-01-1900, 31-12-2007, 51, 01-01-1900, 31-12-2012, 52, 01-01-1900, 31-12-2007, 53, 01-01-1900, 31-12-2007, 61, 01-01-1900, 31-12-2012, 62, 01-01-1900, 31-12-2012, 63, 01-01-1900, 31-12-2012, 70, 01-01-1900, 31-12-2012, 80, 01-01-1900, 31-12-2012, 90, 01-01-1900, 31-12-2012, 99, 01-01-1900, 33, 01-01-2008, 31-12-2012, 43, 01-01-2008, 31-12-2012, 53, 01-01-2008, 31-12-2012, 11, 01-01-2013, 12, 01-01-2013, 13, 01-01-2013, 14, 01-01-2013, 15, 01-01-2013, 16, 01-01-2013, 18, 01-01-2013, 21, 01-01-2013, 27, 01-01-2013, 28, 01-01-2013, 31, 01-01-2013, 32, 01-01-2013, 37, 01-01-2013, 38, 01-01-2013, 41, 01-01-2013, 42, 01-01-2013, 47, 01-01-2013, 48, 01-01-2013, 51, 01-01-2013, 52, 01-01-2013, 57, 01-01-2013, 58, 01-01-2013, 61, 01-01-2013, 62, 01-01-2013, 71, 01-01-2013, 72, 01-01-2013, 74, 01-01-2013, 75, 01-01-2013, 76, 01-01-2013, 77, 01-01-2013, 79, 01-01-2013, 81, 01-01-2013, 89, 01-01-2013, 91, 01-01-2013

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-funktionskode

Vareeksporten udgør næsten fire femtedele af den samlede eksport til Frankrig

Mens vareeksporten udgjorde 64 pct. af den samlede danske eksport, udgjorde vareeksporten 79 pct. af eksporten til Frankrig., 20. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danmarks eksport til Frankrig var i 2016 på 33,3 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 26,2 mia. kr. eller 79 pct. af den samlede eksport til Frankrig, mens eksporten af tjenester beløb sig til 7,1 mia. kr. eller 21 pct., viser tal fra , Danmarks Statistik, . , Til sammenligning udgjorde vareeksporten i 2016 kun 64 pct. af den , samlede danske eksport , på 1.098 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 700 mia. kr., mens tjenesterne stod for 398 mia. kr. , Den største varegruppe i eksporten til Frankrig i 2016 var maskiner, undtaget transportmidler, som udgjorde 5,6 mia. kr. af eksporten. Færdigvarer og andre varer udgjorde 4,7 mia. kr. af eksporten og var dermed den næststørste varegruppe. (se tabel 1 sidst i artiklen), Blandt tjenesterne var søtransport den største gruppe i 2016 med 2,5 mia. kr. , Import, I forhold til eksporten fyldte tjenester mere i importen fra Frankrig i 2016. Den samlede import fra Frankrig var 29,3 mia. kr. i 2016. Vareimporten udgjorde 18,0 mia. kr. eller 62 pct., mens tjenesteimporten var 11,2 mia. kr. eller 38 pct., Denne fordeling ligner fordelingen i , den samlede import, , der i 2016 var 61 pct. vareimport og 39 pct. tjenesteimport., Ligesom med eksporten var den største varegruppe i importen maskiner, undtaget transportmidler, der beløb sig til 4,1 mia. kr., mens kemikalier og kemiske produkter med sine 3,7 mia. kr. var den næststørste varegruppe., Tjenester fra Frankrig udgjorde 11,2 mia. kr. i 2016. Den største tjenestegruppe var rejser, som dækker over danskeres forbrug under rejser i Frankrig. Denne tjenestegruppe udgjorde 2,8 mia. kr. i 2016., Stigende samhandel, Ser man på samhandlen med Frankrig de seneste ti år, faldt den lidt over 20 pct. fra 2008 til 2009 for derefter at stige fra 2009 til 2016. I løbende priser steg eksporten fra 29,0 mia. kr. i 2009 til 33,3 mia. kr. i 2016. I samme periode er importen steget fra 24,3 mia. kr. til 29,3 mia. kr. , Men selvom samhandlen med Frankrig er steget siden 2009, er andelen af den samlede import og eksport, der går til Frankrig, faldet fra 2009 til 2016. Eksporten til Frankrig er faldet fra 3,6 pct. til 3,0 pct. af den samlede danske eksport, mens importen er faldet fra 3,3 pct. til 3,1 pct. fra 2009 til 2016., Anm: Figuren er i løbende priser. Kilde: , Danmarks Statistik, . , Over 50.000 ansat i danske selskaber i Frankrig, I 2015 beskæftigede de 427 danskejede datterselskaber i Frankrig 54.400 medarbejdere. Det er 2.900 flere end året før, men 14 pct. færre end de 63.300, der arbejdede for danskejede datterselskaber i Frankrig i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik., På de danskejede datterselskaber i Frankrig arbejdede 52 pct. indenfor erhvervsservice, 22 pct. var beskæftiget med industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og 15 pct. var ansat i branchegruppen handel og transport, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., Næsten 200 franske firmaer i Danmark, Franskejede firmaer i Danmark havde med 12.100 ansatte i 2014 noget færre beskæftigede end danskejede datterselskaber i Frankrig. De 195 franskejede firmaer omsatte for 31,1 mia. kr. i 2014, hvor de nyeste tal er fra., Målt på ansatte var handel og transport mv. med 43 pct. af de ansatte den største branchegruppe for franskejede firmaer i Danmark i 2014. Derefter fulgte industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med 28 pct. og erhvervsservice med 16 pct., viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. , Ligesom antallet af beskæftigede i danske datterselskaber i Frankrig er antallet af beskæftigede i franske firmaer i Danmark faldet. Fra 2008 til 2014 er antallet af ansatte i franskejede firmaer faldet med 24 pct. fra 15.000 til 12.100., For spørgsmål til tallene, Samhandel mellem Danmark og Frankrig:, Katja Overgaard, , kao@dst.dk, , 39 17 31 67, Danskejede datterselskaber i Frankrig:, Niels Jon Mortensen, , jmo@dst.dk, , 39 17 31 07, Franskejede firmaer i Danmark:, Charlotte Hansen, , chh@dst.dk, , 39 17 31 77, Tabel 1: Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og Frankrig i 2016,  , Import, Eksport, Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 29,3, 100,0, 33,3, 100,0, Varer i alt, 18,0, 61,6, 26,2, 78,7, Varer i alt som krydser grænsen, 18,2, 62,2, 21,5, 64,6, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 3,0, 10,4, 3,5, 10,6, Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 0,4, 1,3, 0,6, 1,8, Kemikalier og kemiske produkter, 3,7, 12,6, 4,2, 12,8, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,9, 6,4, 2,1, 6,4, Maskiner, undt. transportmidler, 4,1, 14,0, 5,6, 17,0, Transportmidler, 2,6, 8,7, 0,5, 1,6, Færdigvarer og andre varer, 2,2, 7,4, 4,7, 14,0, Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 0,1, 0,3, 0,1, 0,4, Skibe, fly mv., 0,3, 1,0, 0,0, 0,0, Aktiviteter i udlandet og korrektioner, 1, -0,2, -0,6, 4,8, 14,4, Bunkring og proviantering, 0,2, 0,6, .., .., Andre korrektioner, -0,3, -1,1, 0,3, 0,9, Merchanting, .., .., 4,5, 13,4,  - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -9,3, -27,9,  - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 13,7, 41,3,  ,  ,  ,  ,  , Tjenester i alt, 11,2, 38,4, 7,1, 21,3, Forarbejdningstjenester mv., 1,7, 6,0, 0,1, 0,3, Søtransport, 2,1, 7,2, 2,5, 7,4,  - Person, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0,  - Gods, 0,9, 2,9, 2,4, 7,1,  - Hjælpevirksomhed, 1,2, 4,3, 0,1, 0,3, Lufttransport, 0,6, 1,9, 0,2, 0,5, Øvrig transport, 0,8, 2,9, 0,8, 2,5, Rejser, 2,8, 9,6, 1,1, 3,3, Bygge- og anlægstjenester, 0,1, 0,4, 0,3, 0,8, Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,2, 0,8, 0,2, 0,5, Royalties og licenser, 0,2, 0,7, 0,5, 1,6, Telekom.- og computertjenester mv., 0,5, 1,7, 0,5, 1,6, Andre forretningstjenester, 1,9, 6,6, 0,9, 2,7, Øvrige tjenester, 0,2, 0,6, 0,1, 0,3, Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. Frankrig inkluderer Monaco og de franske oversøiske departementer., 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/BB2, og særkørsel.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-20-Vareeksporten-udgoer-naesten-fire-femtedele-af-den-samlede-eksport-til-Frankrig

Bag tallene

Stadig flere amerikanere i Danmark (opdateret)

Både antallet af indvandrere og turister fra USA er højere nu end for ti år siden. Også antallet af ansatte i danske datterselskaber i USA ligger på et relativt højt niveau. , 28. marts 2017 kl. 11:00 - Opdateret 1. august 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er 1. august 2019 opdateret med de nyeste tal. , 9.338 amerikanske indvandrere bor i Danmark , 1. januar 2019 boede 9.338 , amerikanske indvandrere i Danmark, . 1.167 af dem havde desuden dansk statsborgerskab. Antallet af amerikanske indvandrere er siden 2009 steget fra 6.617 til 9.338, dog er der et lille fald fra 2018 til 2019., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FOLK2, Ud over de 9.338 indvandrere var der yderligere 729 efterkommere fra USA i Danmark i 2019, så der boede i alt 10.067 , amerikanske indvandrere og efterkommere , i Danmark 1. januar i år., Af de 9.338 indvandrere med oprindelse i USA, der bor i Danmark, havde 2.616 ret til at være i Danmark, fordi de er studerede, 2.365 personer havde arbejdstilladelse, og 1.634 personer var blevet familiesammenført., Amerikanske turister besøger i stigende grad Danmark, Siden 2009 er , antallet af amerikanske overnatninger , på bl.a. danske hoteller, campingpladser og feriecentre mere end fordoblet fra 360.200 overnatninger i 2009 til 786.900 i 2018., Amerikanerne besøger især Region Hovedstaden, hvor 88 pct. af overnatningerne i 2018 fandt sted. Det er også her, stigningen i overnatninger har været størst – fra 320.600 overnatninger i 2009 til 696.300 i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/TURIST, Over 70.000 ansat i danske datterselskaber i USA, Antallet af personer, der er beskæftiget af , danske virksomheders datterselskaber i USA, , , faldt i 2017 for første gang siden 2010.  I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var antallet 74.100, hvilket er 600 færre end året før. Det er dog samtidig langt flere end de 57.900 personer i USA, der i 2010 var beskæftiget i en dansk virksomheds datterselskab. Før 2010 lå antallet af beskæftigede over 90.000 personer og var i 2009 oppe på 98.800. Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken., Antallet af danske virksomheders datterselskaber i USA var 745 i 2017 – det næsthøjeste de seneste ti år. I 2016 var antallet af virksomheder højest i perioden med 763., Du kan læse mere om amerikanske datterselskaber i Danmark og USA’s betydning for arbejdspladser i Danmark i analysen, , Stor samhandel mellem Danmark og USA, ., Anm: Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken. Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OFATS4, . , Eksporten til USA udgjorde 136 mia. kr. i 2018, Danmark eksporterede , varer, og , tjenester, til USA til en værdi af 135,6 mia. kr. i 2018, mens importen udgjorde 69,5 mia. kr. Til sammenligning var den , samlede danske eksport, 1.212 mia. kr. i 2018, mens importen var på 1.102 mia. kr. Eksporten og importen til og fra USA udgjorde dermed henholdsvis 11 pct. og 6 pct. af den samlede eksport og import., Den største eksportvare til USA var i 2018 kemikalier og kemiske produkter, som med 29,8 mia. kr. udgjorde 22,0 pct. af den samlede eksport til USA. Derudover bidrog varer købt eller solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet med 33,3 mia. kr. Den største post på tjenesteeksporten var søtransport og særligt transport af gods, som udgjorde 17,3 pct. af den samlede eksport til landet eller 23,5 mia. kr., Søtransport fyldte også meget i importen. Med en værdi på 19,0 mia. kr. udgjorde søtransporten 27,4 pct. af importen. Men hvor Danmarks tjenesteeksport af søtransport næsten udelukkende bestod af godstransport, var importen præget af hjælpetjenester. Hjælpetjenester til søtransport indeholder bl.a. havnetjenester, ompakning af varer, logistik og udgifter til fx passage af kanaler., Tabel 1 Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og USA i 2018,  , Import fra USA, Eksport til USA,  , Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 69,5, 100,0, 135,6, 100,0, Varer i alt, 22,6, 32,5, 91,0, 67,2, Varer i alt som krydser grænsen , 19,0, 27,3, 56,5, 41,7,  , Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 1,6, 2,3, 3,0, 2,2,  , Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 1,2, 1,7, 0,4, 0,3,  , Kemikalier og kemiske produkter, 2,8, 4,1, 29,8, 22,0,  , Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,0, 1,4, 2,0, 1,5,  , Maskiner, undt. transportmidler, 3,6, 5,2, 12,3, 9,1,  , Transportmidler, 1,0, 1,5, 1,0, 0,7,  , Færdigvarer og andre varer, 3,6, 5,2, 6,2, 4,6,  , Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 3,5, 5,0, 1,6, 1,2,  , Skibe, fly mv., 0,7, 1,1, 0,0, 0,0,  , Aktiviteter i udlandet og korrektioner1, 3,6, 5,2, 34,5, 25,4,  , Bunkring og proviantering, 2,7, .., .., ..,  , Varer købt eller solgt i udlandet i forb. med forarbejdning i udlandet, 3,3, .., 33,3, .. ,  , Andre korrektioner, -2,4, .., -7,2, ..,  , Merchanting, .., .., 8,3, ..,  ,  - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 25,4, ..,  ,  - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -17,1, ..,  ,  , Tjenester i alt, 46,9, 67,5, 44,5, 32,8,  , Forarbejdningstjenester mv., 2,0, 2,9, 0,5, 0,4,  , Søtransport, 19,0, 27,3, 23,5, 17,3,  ,  - Person, .., .., 0,0, 0,0,  ,  - Gods, 2,9, 4,2, 23,2, 17,1,  ,  - Hjælpevirksomhed, 16,1, 23,1, 0,3, 0,2,  , Lufttransport, 1,2, 1,7, 2,0, 1,5,  , Øvrig transport, 0,5, 0,7, 0,6, 0,4,  , Rejser, 4,7, 6,8, 3,0, 2,2,  , Bygge- og anlægstjenester, 1,6, 2,3, .., ..,  , Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,6, 0,8, 0,3, 0,2,  , Royalties og licenser, 1,4, 2,0, 3,8, 2,8,  , Telekom.- og computertjenester mv., 4,0, 5,8, 3,3, 2,4,  , Andre forretningstjenester, 11,3, 16,3, 6,0, 4,4,  , Øvrige tjenester, 0,5, 0,8, .., ..,  , Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. , 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/UHTX, og særkørsel., Kontakt:, Indvandrere: , Dorthe Larsen, afdelingsleder, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Turister:, Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, Datterselskaber:, Niels Jon Mortensen, specialkonsulent, 39 17 31 07, , jmo@dst.dk, Samhandel:, Mads Møller Liedig, afdelingsleder, 39 17 34 78, , mml@dst.dk,   ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-28-Forholdet-mellem-Danmark-og-USA-i-tal

Bag tallene

Datterselskaber i udlandet

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, (English), Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 15 minutter på denne indberetning., To forskellige indberetningsløsninger afhængig af antal datterselskaber, De fleste virksomheder kan indtaste deres oplysninger direkte i indtastningsløsningen, der er forudfyldt med basisoplysninger om virksomhedens udenlandske datterselskaber. Virksomheder med seks eller flere udenlandske datterselskaber - , og/eller,  med udenlandske datterselskaber, som ikke er forudfyldt i den digitale indberetningsløsning - skal følge vejledningen til filupload i indberetningsløsningen. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Bemærk, , , at indberetningen omhandler det senest afsluttede kalenderår. Virksomheder med forskudt regnskabsår indberetter for seneste regnskabsperiode med afslutning mellem 1. maj sidste år og 30. april i indeværende år., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter selskaber oplysninger om deres udenlandske datterselskabers lokalisering (land), branche, beskæftigelse, personaleomkostninger, nettoomsætning og tilgang i materielle anlægsaktiver., Jeres indberetning er nødvendig, da den bidrager til dækkende statistik om udvikling i globalisering og det danske erhvervslivs aktiviteter i udlandet gennem dansk kontrollerede datterselskaber., Statistikken bruges af danske og internationale myndigheder og organisationer (fx EU og OECD) som grundlag for politikudvikling. Den bruges også af brancheorganisationer, forskere og medier m.m. med interesse for globalisering og dansk erhvervslivs engagement i udlandet. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 21. oktober 2025, ., Anmod om længere frist, Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Statistikken er en årlig opgørelse af danske datterselskaber i udlandet, som ejes eller kontrolleres af en dansk modervirksomhed. Her indberettes udenlandske datterselskabers lokalisering (land), branche, beskæftigelse, personaleomkostninger, nettoomsætning og tilgang i materielle anlægsaktiver., Nedenfor kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning., OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning. , Se alle spørgsmål: Datterselskber i udlandet (PDF - kladde), Vejledning, Her kan I finde en vejledning som forberedelse til jeres indberetning:, Vejledning: Datterselskaber i udlandet (PDF), Guidelines for respondents to Foreign Affiliates (PDF), For hvert udenlandsk datterselskab, der var under virksomhedens kontrol i perioden, angives følgende oplysninger:, Navn, Navn på datterselskabet/filialen., Land, Datterselskabets/filialens beliggenhed, Branche, Datterselskabets/filialens branche, Branchekode, Datterselskabets/filialens branchekode., Kontrol i perioden, Var datterselskabet/filialen under virksomhedens kontrol i det forskudte regnskabsår?, Eventuel tilgang?, Udfyld KUN, hvis datterselskabet/filialen blev etableret, eller kom under virksomhedens kontrol i perioden., Eventuel afgang?, Udfyld KUN, hvis datterselskabet/filialen blev lukket eller helt/delvist frasolgt i perioden., Ansatte, Angiv, hvor mange personer der var ansat/aflønnet i datterselskabet/filialen i perioden., Valuta, Kode for den valuta, der anvendes for nettoomsætning, personaleomkostninger og tilgang i anlægsaktiver., Nettoomsætning, Angiv datterselskabets/filialens nettoomsætning i perioden., Personaleomkostninger, Angiv datterselskabets/filialens personaleomkostninger i perioden., Anlægsaktiviteter - tilgang, Angiv datterselskabets/filialens tilgang i materielle anlægsaktiver i perioden., Virksomheder bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning., Læs mere om tidsforbrug, Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Generel vejledning til indberetning for Datterselskaber i udlandet (PDF), Guidelines for respondents to Foreign Affiliates (PDF), Sådan indberetter I:, I skal følge indberetningsmåde A eller B afhængig af antal udenlandske datterselskaber:, Hvis I har op til fem udenlandske datterselskaber, som alle er forudfyldt i den digitale indtastningsløsning., Hvis I har seks eller flere udenlandske datterselskaber, , og/eller, et eller flere udenlandske datterselskaber, som , ikke, er forudfyldt i den digitale indtastningsløsning., NB, : I kan finde information om forudfyldte, udenlandske datterselskaber, når I logger på., A) Ved op til fem udenlandske datterselskaber, som alle er forudfyldt i den digitale indtastningsløsning:, Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne siden, og log på med MitID Erhverv., Klik på link med indberetningsperiode., Følg vejledningen i den digitale indberetningsløsning., Indtast de manglende oplysninger., Indsend indberetningen., Gem kvittering og eventuel kopi af jeres indberetning., B) Ved seks eller flere udenlandske datterselskaber , og/eller, et eller flere udenlandske datterselskaber, som , ikke , er forudfyldt i den digitale indtastningsløsning:, Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne siden, og log på med MitID Erhverv., Klik på link med indberetningsperiode., Følg vejledningen i den digitale indberetningsløsning., Log på, DST DataDialog, med MitID Erhverv., Download forudfyldt statistik-specifikt regneark til indberetning., Udfyld og gem statistik-specifikt regneark på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne siden, og log på med MitID Erhverv., Vælg denne gang upload-ikon ,  (i stedet for link med indberetningsperiode). , Vælg fil, der er gemt på din PC eller tablet, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, Erhvervsfuldmagtsaftale, Med en erhvervsfuldmagtsaftale kan ansvaret for indberetningen overdrages en anden virksomhed, fx en revisor eller administrator. Du kan finde hjælp til erhvervsfuldmagter på:, Virk hjælp - Erhvervsfuldmagter, ., Når fuldmagten er oprettet, kan virksomheden finde CVR-nummeret, der skal indberettes for, på oversigten. Se vejledning til at skifte mellem CVR-numre her: , Vejledning til indberetning via fuldmagt på Virk (PDF), ., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) , nr. 2019/2152, af 27. november 2019 forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 4.900 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Statistikken er en totaltælling. Det vil sige, at samtlige danske selskaber, som ejer datterselskaber i udlandet, er pligtige til årlig indberetning., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 15 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk cirka 15 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Tidsforbruget for den enkelte virksomhed afhænger af antal udenlandske datterselskaber. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug per indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 1.076 timer per år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning, Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist, Seneste "Nyt fra statistikken", 10 pct. flere ansatte i datterselskaber i USA i 2024, 20. januar 2026 , I 2024 var der 15.300 dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet med 1,6 mio. ansatte. Sammenlignet med 2023 er antallet af datterselskaber steget med 170, mens antallet af ansatte er faldet med 45.000., Tabeller i Statistikbanken om 'Danske datterselskaber i udlandet', Emneside: Datterselskaber i udlandet, Statistikdokumentation: Datterselskaber i udlandet

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/datterselskaber-i-udlandet

Hver tredje beskæftigede under 18 år er ansat i et supermarked

Med 32 pct. er supermarkeder suverænt den branche, flest i alderen 13-17 år arbejdede i i 2021. Ser man udelukkende på de 13-15-årige har flest et arbejde som avis- eller reklamebud., 2. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Er du under 18 år og har et fritidsjob, er der god sandsynlighed for, at din lønseddel kommer fra et supermarked eller et varehus. Hver tredje lønmodtager mellem 13 og 17 år, svarende til 38.000, arbejdede nemlig i denne branche i 2021. Det gør det til den mest populære blandt de unge medarbejdere. Restauranter var den næstmest populære branche., Det er især de 16-17-årige, der fylder op på hylderne og scanner varer i kassen, for ser man udelukkende på de 13-15-årige ligger supermarkeder på andenpladsen. Den yngre aldersgruppes arbejdsliv består hovedsageligt i at gå med aviser eller reklameblade. Med 15,6 pct. af de beskæftigede var post- og kurertjeneste den branche, hvor flest i denne aldersgruppe arbejdede i 2021., ”Fordelingen på typer af brancher, hvor de unge har et arbejde, har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Job på restauranter, i supermarkeder og som avisbud er gennemgående typiske fritidsjob blandt børn og unge,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Om unges beskæftigelse, I denne artikel ses der på gruppen af 13-17-årige og deres beskæftigelse., Man er beskæftiget, når man normalt arbejder mindst én time i referenceugen. , Der findes ingen international definition af et ”fritidsjob”, men ofte forbindes et fritidsjob med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse, samtidig med at de har et fritidsjob. Blandt de 13-15-årige, der havde et fritidsjob i 2020, var 99,5 pct. under uddannelse. Blandt de 16-17 årige drejede det sig om 93,9 pct. Nogle af de unge i aldersgruppen 16-17 år (6,0 pct.) var desuden i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse, og deres ”fritidsjob” kan derfor være et job som elev eller lærling. Disse tal refererer til situationen ultimo november 2020, idet uddannelsesoplysningerne ultimo november 2021 endnu ikke forefindes., Top 10 brancher med flest beskæftigede 13-17-årige i 2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har et arbejde, varierer meget kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af beskæftigede børn og unge høj, mens den er lavest i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med et arbejde var i 2021 højest i kommunerne Varde (46,3 pct.), Ringkøbing-Skjern (45,5 pct.) og Ærø (43,9 pct.). I 12 kommuner var andelen af børn og unge med et arbejde over 40 pct. Ingen af disse 12 kommuner ligger på Sjælland. Ser man på de 20 kommuner med højest beskæftigelsesfrekvens for børn og unge i 2021, er kun én af kommunerne, Solrød (39 pct.), på Sjælland., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2021, var lavest i kommunerne Gentofte (26,4 pct.), Frederiksberg (28,0 pct.), og København (28,8 pct.). Alle 20 kommuner med den laveste andel af børn og unge i arbejde i 2021 ligger på Sjælland. Aarhus Kommune havde, når der ses bort fra kommuner på Sjælland, med 32,5 pct. den laveste andel af beskæftigede børn og unge., ”Vi kan konstatere, at der er markante geografiske forskelle på, hvor stor andelen af unge med et arbejde er. I kommuner som Varde og Ringkøbing-Skjern, hvor andelen er størst, er det lidt under hver anden af de unge, der har et arbejde, mens det i Gentofte og Frederiksberg Kommune er lidt over hver fjerde,” fortæller Pernille Stender., Andel beskæftigede 13-17 årige 2021,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Her kan du finde en , tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne, ., Flere børn og unge havde et fritidsjob i 2021, I 2021 havde 34,9 pct. af børn og unge fra 13 til 17 år et arbejde. Det svarer til 119.500 af alle i aldersgruppen, hvilket er ca. 10.000 flere end i 2020. Af dem var 47.200 i alderen 13-15 år, mens 72.300 var 16-17 år. , ”For de 13-17 årige steg beskæftigelsesfrekvensen 2,7 procentpoint i 2021 sammenlignet med 2020. Det afspejler meget godt udviklingen i beskæftigelsen generelt. For befolkningen i alderen 16-65-årige steg beskæftigelsesfrekvensen med 2,6 procentpoint,” siger Pernille Stender., Selvom beskæftigelsesfrekvensen er steget, er den dog lavere end i 2008, hvor 38,2 pct. af de 13-17-årige havde et arbejde., Fra 2008 og frem til 2014 faldt andelen af unge med et arbejde ganske markant, men den har derefter været stigende med undtagelse af et lille dyk under COVID-19 i 2020., ”Faldet i beskæftigelsen for dem under 18 år efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter finanskrisen. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen fulgte også de voksnes, selvom den kom lidt senere for børn og unge,” siger Pernille Stender., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har et arbejde. I 2021 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 36,7 pct. i alderen 13-17 år, mens den var på 33,1 pct. for drenge. Det er en stigning siden 2020 for begge køn., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2008-2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, Der er regler for, hvor mange timer en arbejdsuge må bestå af, når man stadig går i skole, men i forhold til 2008 arbejdede beskæftigede børn og unge i gennemsnit kortere tid i 2021. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2021 arbejdede 1,9 timer mindre om ugen end i 2008. Det er dog samtidig 0,3 timer mere end i 2020., De 17-årige var dem, der arbejdede flest timer i både 2008 og 2021., ”Generelt stiger arbejdstiden med alderen. Blandt dem med fritidsjob i 2021 arbejdede de 17-årige med 10,3 timer i gennemsnit næsten dobbelt så mange timer som de 15-årige, der i gennemsnit brugte 5,5 timer på arbejde om ugen, ” siger chefkonsulent Pernille Stender og tilføjer:, ”Men sammenligner man 2008 med 2021, så arbejder de unge gennemsnitligt mindre i 2021”., 13-17-åriges gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordelt på alder. 2008 og 2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-02-02-beskaeftigede-boern-og-unge

Bag tallene

Ejendomssalg

Beskrivelse, Formålet med ejendomssalgsstatistikken er at belyse udviklingen i antal, omsætning og priser på fast ejendom. Statistikken offentliggøres månedligt, kvartalsvist og årligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af finanssektoren, politikere og nyhedsmedier., Der offentliggøres prisindeks for 9 ejendomskategorier i Statistikbanken samt prisindeks for yderligere 5 ejendomskategorier i Betalingsdatabanken. Der offentliggøres ikke et samlet prisindeks for alle ejendomskategorier. Statistikken er baseret på oplysninger fra det elektroniske tinglysningssystem. I den månedlige statistik offentliggøres kun tal for salg i almindelig fri handel. I den kvartalsvise og årlige statistik offentliggøres tal for salg i almindelig fri handel, familieoverdragelse og anden overdragelse., I forbindelse med tinglysningen af handel med fast ejendom oversendes oplysninger fra det elektroniske skøde i det elektroniske tinglysningssystem til SKAT. Siden 2012 modtager Danmarks Statistik på ugebasis en kopi af disse oplysninger fra SKAT med oplysninger om de enkelte tinglyste handler. Data kommer således fra et administrativt register. Før 2012 modtog Danmarks Statistik ligeledes oplysninger om de enkelte tinglyste handler fra SKAT, dog kun på kvartalsbasis. Samtidigt lå opsætningen af beregnede variable (STYPE og PRIS_BEREGN_KD) hos SKAT indtil 2012. Siden 2012 genereres disse variable på baggrund af andre variable hos Danmarks Statistik efter de samme principper som hidtil. , De data der er tilgængelige i Forskningsservice opdateres én gang årligt i forbindelse med offentliggørelsen af årstallene i ejendomssalgsstatistikken, hvilket typisk sker i marts måned år t + 2. Registreret findes fra og med år 1992 og er stadig aktivt., Populationen omfatter som udgangspunkt alle tinglyste handler af fast ejendom, dog kan nogle hemmeligholdte handler før introduktionen af digital tinglysning mangle, hvorfor dækningsgraden er forskellig over tid - se mere under afsnittet om digital tinglysning. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Vedrørende datasæt der udleveres i Forskningsservice, Da den samme ejendom kan handles flere gange over tid, skal der skelnes mellem hvad der er en "ejendom" og hvad der er et "salg af en ejendom". De to definitioner er vist nedenfor:, Ejendomsdefinition:, KOM_KD (kommunekode), EJD_NR (ejendomsnummer), For eksempel KOM_KD = 101 og EJD_NR = xxxxxx er en unik ejendom., Ejendomssalgsdefinition:, KOM_KD, EJD_NR, KONT_OMREGN_DATO (kontantomregningsdato), SALG_LB_NR (salgsløbenummer) , For eksempel KOM_KD = 101, EJD_NR = xxxxxx, KONT_OMREGN_DATO = 20101021 og SALG_LB_NR = 1 er et unikt ejendomssalg., I datasættet kan den samme ejendomshandel optræde flere gange, typisk med forskellige ejendomsvurderingsår (AAR_VURD), og dermed forskellige ejendomsvurderinger. Dette skyldes, at prisindekset beregnes på baggrund af forholdet mellem KOEBESUM (købesumbeløb) og EJD_VAERDI (ejendomsværdi) også kaldet afstandsprocenten og ved skift af ejendomsvurdering har man brug for et overlap med perioden før, for at kunne beregne prisindekset (for yderligere informationer om beregningen af prisindeks henvises til vedhæftede notat "Beregning af prisindeks for ejendomssalg"). Disse overlap er ikke konsekvent bevaret i datasættet, hvorfor det ikke er muligt at genskabe prisindeksene i Statistikbanken ud fra datasættet. , AAR_VURD (vurderingsår) blev først indført i datasættet i 2013 og angiver hvilket vurderingsår EJD_VAERDI, GRUNDVAERDI og VURD_BENYT_KD knytter sig til. I årene 1998, 1999, 2000, 2002 og 2003 optræder den samme ejendomshandel med forskellige EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI uden angivelse af vurderingsår (AAR_VURD). Dette gælder ikke for de øvrige år., EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI er i datasættet opgjort på salgstidspunktet og ikke vurderingstidspunktet for ejendomshandlen. Typisk svarer EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI opgjort på salgstidspunktet til værdien opgjort på vurderingstidspunktet, men der kan forekomme forskelle, fx ved omvurderinger. , I Statistikbanken er anvendt følgende vurderingsår:, Ejendomshandel Vurderingsår, 1992 1992, 1993 1992, 1994 1992, 1995 1992, 1996 1996, 1997 1996, 1998 1998, 1999 1998, 2000 2000, 2001 2001, 2002 2002, 2003 2002, 2004 2003, 2005 2004, 2006 2006, 2007 2006, 2008 2008, 2009 2009, 2010 2010, 2011 2010, 2012 2011, 2013 2012, 2014 2013, 2015 2014, 2016 2015, 2017 2016, 2018 2017, 2019 2018, Det kan forekomme, at en ejendomshandel først tinglyses meget sent efter den er blevet solgt og at den derfor ikke når at komme med i den endelige opgørelse i Statistikbanken. I datasættet findes der lidt flere ejendomshandler end i forhold til opgørelsen i Statistikbanken, hvilket også skyldes, at såkaldte bunkesalg af ejerlejligheder og grunde ikke opgøres i Statistikbanken. Variablen SKAT_MODTAG_DATO (YYYYWW) kan bruges til at fjerne ejendomshandler, der er modtaget efter et bestemt ugenummer i et givet år., Afgrænsning af data til graf og tabel, Data til figurerne er blevet afgrænset således, at hver ejendomshandel kun indgår én gang. I tilfælde af dubletter, er den ejendomshandel med den nyeste (højeste) KOERSEL_DATO (kørselsdato) bibeholdt. Antallet af unikke ejendomshandler er vist i tabellen nedenfor:, År for ejendomshandel Antal ejendomshandler, 1992 115.240, 1993 112.050, 1994 121.808, 1995 127.767, 1996 132.496, 1997 135.463, 1998 133.457, 1999 130.203, 2000 123.776, 2001 119.464, 2002 125.383, 2003 131.036, 2004 149.512, 2005 160.225, 2006 140.114, 2007 131.388, 2008 101.647, 2009 81.903, 2010 108.500, 2011 87.873, 2012 86.675, 2013 86.194, 2014 95.664, 2015 112.728, 2016 112.796, 2017 124.041, 2018 121.912, 2019 127.336, Kommunalreform, For perioden 2006 og frem er KOM_KD og EJD_NR baseret på den nuværende kommunalreform, der blev indført 1. januar 2007. Ejendomssalgsstatistikken følger dermed ikke kommunalreformens kodning som den foregår i andre ejendomsfiler i 2006, hvilket skyldes at man har tilbageregnet kommunalreformen med et år for at kunne beregne udviklingen for 2006 til 2007 baseret på den nye kommunalreform., For perioden 1992-2005 er variablene KOM_KD og EJD_NR baseret på den gamle kommunalreform, der blev indført 1. april 1974. , For en unik identifikation af ejendomsnumre og kommunenumre henover kommunalreformen i 2007 henvises til en nøgle for ejendomsnumre før og efter kommunalreformen, som er tilgængelig via Forskningsservice. Det bemærkes, at der sker skift i ejendomsnumrene hele tiden og ikke kun nødvendigvis i forbindelse med en kommunalreform. En unik identifikation af en ejendom hen over tid har ikke betydning for udarbejdelsen af Ejendomssalgsstatistikken, da man ikke benytter sig af matchede produkter, sådan som man gør i et traditionelt prisindeks som eksempelvis Forbrugerprisindekset. En unik identifikation af en ejendom hen over tid ligger derfor uden for rammerne af Ejendomssalgsstatistikken., For yderligere oplysninger henvises til Statistikdokumentationen for Ejendomssalg:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg, Digital tinglysning, Det digitale tinglysningssystem blev indført 8. september 2009 og har muliggjort en hyppigere dataindsamling. Tidligere modtog Danmarks Statistik data om de tinglyste ejendomshandler på kvartalsbasis fra SKAT, men fra og med 2011 sker dataindsamlingen på en ugentlig basis. Dette har muliggjort, at Danmarks Statistik siden 2011 kan offentliggøre månedlig ejendomssalsstatistik. Denne serie starter i januar 2006., Det bemærkes, at tinglysningsdatoen (dato for hvornår adgangen er tinglyst, som angivet i tingbogen over fast ejendom) ikke anvendes i ejendomssalgsstatistikken, hvorfor SKAT og Danmarks Statistik ikke har fundet denne dato interessant i ejendomssalgsregistret. Det er købsaftaledatoen (SLUTSEDDEL_DATO), der anvendes som periodisering i statistikken., Før den 13. januar 2010 var salgspriserne ikke fuldt offentlige se eventuelt hjemmesiden "https://boligejer.dk/om-offentlige-salgspriser". Man kunne angive i skødet, at købesummen ikke ønskedes offentliggjort. Mange advokater gjorde dette som standard for at beskytte køber mod offentliggørelse af salgspriser over for tredjepartssteder (fx Statstidende og ugebreve) - det har dog altid været muligt, at se købesummen på tinglysningskontoret. Nogle af disse ejendomshandler mangler i ejendomssalgsstatistikken. Det vides ikke hvor stor en andel af samtlige ejendomshandler, der mangler. Efter introduktionen af digital tinglysning er alle salgspriser fuldt tilgængelige og der er ingen mulighed for at frabede sig visning af salgspriser for en ejendom. Muligheden for at vælge, at købesummen ikke må offentliggøres, knyttede sig alene til en gammel ordning. , Læs om usikkerhed i Ejendomssalgsstatistikken i Statistikdokumentationens kapitel 5. Se link ovenfor., Bilag, Beregning af prisindeks for ejendomssalg, Variable, AKTIV_PASSIV_KD, Aktiv passiv kode, DELSALG, Delsalg, EJERFORH_EFTER_SALG, Ejerforholdskode efter salg, EJERFORH_FOR_SALG, Ejerforholdskode før salg, FRIHED_KD, Frihedskode for ejerlejligheder, GRUNDVAERDI, Grundværdi, KOEBESUM, Købesumsbeløb, KONT_OMREGN_DATO, Kontantomregningsdato, OVERDRAG_KD, Overdragelseskode, OVERTAG_DATO, Overtagelsesdato, PRIS_BEREGN_KD, Prisberegningskode, SALG_FLERE_EJD, Salg af flere ejendomme, SALG_TYPE, Salgstype, SKOEDE_DATO, Skødedato, SLUTSEDDEL_DATO, Slutseddeldato

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg