Søgeresultat

Kulturforbruget tager endnu et nøk opad

Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, viser den nye publikation ’Kultur 2022/2023’ fra Danmarks Statistik. På flere kulturområder er niveauet dog lavere end før COVID-19., 14. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Inden for stort set alle kulturområder er der en stigning i kulturforbruget. Det viser den nye kulturpublikation for 2022/2023, som giver et samlet overblik over kulturstatistikkerne hos Danmarks Statistik. For museer og idræt er kulturforbruget i 2023 højere end før covid-19, mens det for teatre, folkebiblioteker, livemusik og biografer er lavere end før covid-19. , ”Hvis vi fx ser på teatrene var der 2,5 mio. publikummer i sæsonen 2022/2023, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen,” siger Cecillie Bryld Fjællegaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik. , Der var i 2022 28,6 mio. besøg på de danske folkebiblioteker mod 37,4 mio. i 2019. Til gengæld er anvendelsen af folkebibliotekernes digitale tjenester steget hvert år siden pandemien. Forbruget steg 9 pct. fra 2022 til 2023., Læs mere i publikationen ’Kultur 2022/2023’ , her, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De offentlige bevillinger til kultur svarede til knap 4.600 kr. pr. indbygger i Danmark i 2023., Der blev solgt knapt 8,8 mio. biografbilletter til de film, der havde premiere i 2023, hvilket er 2 pct. færre end året inden, og 24 pct. færre end i 2019. Den mest populære film var Barbie med lidt over 600.000 solgte biografbilletter., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19. , Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 7,4 mio. i 2022, hvilket var tæt på niveauet i 2019, hvor 8,2 mio. gik til koncert.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-14-kulturforbruget-tager-endnu-et-noek-opad

Pressemeddelelse

Om ADAMs databank

ADAMs databank indeholder økonomiske nøgletal, der giver en dækkende, sammenhængende og detaljeret beskrivelse af hele den danske økonomi. Den indeholder mere end 3000 sådanne nøgletal på årsbasis og er den eneste databank med tal tilbage til 1966 (1948). Da databanken er opstillet til modelbrug, er tidsserierne konsistente og konsekvent renset for databrud. , Nedenfor gives et overblik over hvilke områder databanken bl.a. omfatter: , Nationalregnskab, Forbrug og investeringer , Erhvervsfordelt produktion og udenrigshandel , Priser , Input-output tabel   , Arbejdsmarked,    , Offentlige finanser, Skatter , Afgifter , Overførsler  , Finansielle størrelser, Renter, Obligationsmarked , Pengemarked , Databanken opdateres 3 gange årligt, så snart der foreligger nye nationalregnskabstal., Hvad følger der med ADAMs databank?, Databanken leveres pr. e-mail 3 gange årligt i forskellige filformater, såsom  PC-AXIS, AREMOS, SAS og Excel. Banken fremsendes også i tekstformat. Der medfølger variabellister med kildeangivelser., Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Danmarks Statistik. , Michael Osterwald-Lenum, mobil: 20 57 01 29, e-mail: , mol@dst.dk, Statistikdokumentation: ADAMs databank , Seneste databanker

https://www.dst.dk/da/TilSalg/ADAM/Databank

Passagerer og transportruter

Hvor mange passagerer rejser årligt fra de danske lufthavne? Og hvor mange tager færgen? Her er statistikken om passagerer og transportruter i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/persontransport/passagerer-og-transportruter

Emneside

Publikation: Befolkningens udvikling 2022

Publikationen ”Befolkningens udvikling” er en fortsættelse af de årlige publikationer om befolkningsudviklingen i Danmark, som startede med publikationen ”, Befolkningen bevægelser, ” for årene , 1931-1933, ., Disse publikationer udgør samlet set et historisk bibliotek over de demografiske bevægelser, som har haft betydning for den overordnede befolkningsudvikling i Danmark, herunder fødsler og dødsfald, vielser og opløste ægteskaber, flytninger inden for Danmarks grænser samt ind- og udvandring., Befolkningstilvækst i 2022, I løbet af 2022 øgedes Danmarks befolkning med 1 procent, svarende til 59.234 personer. Dermed udgjorde Danmarks indbyggertal 5.932.654 personer pr. 1. januar 2023. Indvandringen til Danmark var i 2022 på 121.183 personer, mens udvandringen var på 62.927 personer, hvilket gav en nettoindvandring på 58.256 personer. Indvandringen i 2022 var 59 pct. over niveauet i 2021. Udvandringen var 26 pct. højere end i 2021., Indvandring fra Ukraine udgjorde 26 pct. af indvandringerne i 2022. Hovedparten (54 pct.) af den samlede indvandring var fra et land uden for EU/EØS, hvoraf indvandring fra Ukraine udgjorde knap halvdelen. Udvandringer til et land uden for EU/EØS udgjorde 49 pct. af den samlede udvandring. Udvandring til Ukraine udgjorde 5 pct. af den samlede udvandring i 2022., Ind-og udvandringer efter til- og fraflytningsland, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, Hent som pdf, Befolkningens udvikling 2022, Kolofon, Befolkningens udvikling, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2436-8, Udgivet: 20. november 2023 kl. 08:00, Antal sider: 107, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

https://www.dst.dk/pubomtale/49771

Publikation

Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb

Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse af forældrekøb ser nærmere på, hvad der kendetegner boligerne, beboerne og deres forældre. , 4. april 2025 kl. 8:00 ,  , I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig fordelt på i alt 27.400 boliger. De store kommuner havde de største andele af forældrekøbte ejerlejligheder. Forældrekøbte ejerlejligheder udgjorde således 9 pct. af alle ejerlejligheder i Aarhus og Københavns Kommuner. Landsgennemsnittet på tværs af alle kommuner var 6 pct., Det fremgår af en ny analyse fra Danmarks Statistik om forældrekøbte boliger. Analysen identificerer ved hjælp af forskellige oplysninger boliger, der kan siges, at være forældrekøb. , Af de 27.400 forældrekøbte ejerboliger var 61 pct. af boligerne ejelejligheder og 39 pct. var enfamiliehuse. Forældrekøbte ejerboliger er typisk mindre end øvrige ejerboliger – eksempelvis var 72 pct. af de forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 mindre end 75 m, 2, ., Det er især unge under 30 år, som bor i forældrekøbt bolig. Knap 3 ud af 4 af de børn, der bor i en ejerlejlighed, som forældrene ejer, var i 20’erne., Når størstedelen af de forældrekøbte boliger var beliggende i landets største kommuner skal det ses i lyset af, at der i disse kommuner er et stort udbud af videregående uddannelser. Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , Læs mere i analysen , Forældrekøbte boliger, , der også ser nærmere på indkomst- og formueforholdene samt geografiskfordeling.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-04-analyse-foraldrekoeb

Pressemeddelelse

Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

Ca. 60.000 unge er hverken i job eller under uddannelse. Disse ikke-aktive unge har allerede i folkeskolen flere faglige udfordringer end deres jævnaldrende kammerater. De ikke-aktive unge er imidlertid en sammensat gruppe, hvor der er store forskelle på bl.a. uddannelsesstatus, brugen af psykofarmaka og kontakt til sundhedsvæsenet., 9. juli 2024 kl. 8:00 ,  , I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive., De ikke-aktive unge beskrives ofte som en gruppe med en lang række udfordringer, hvor manglende beskæftigelse og uddannelse blot er nogle af de udfordringer, som de unge har. , Blandt de ikke-aktive unge ses fx en højere andel, der ikke har bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik pga. fritagelse, udeblivelse eller sygdom. Blandt de ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. , Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 pct. af de ikke-aktive og 3 pct. af de aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, og hvor årsagen ikke var registreret. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Bredt sammensat gruppe, De ikke-aktive unge har fravær af job og uddannelsesaktivitet som fællesnævner, men derudover er gruppen meget sammensat. Gruppen spænder lige fra unge, som tager et enkelt sabbatår eller to uden lønnet arbejde, til unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller finder fodfæste på arbejdsmarkedet., Analysen viser, at der bl.a. er stor forskel på de ikke-aktive unges forbrug af sundhedstilbud på det psykiatriske område afhængig af, om de har fuldført en ungdomsuddannelse. Mere end hver tredje (35 pct.) af de ikke-aktive unge, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, indløste i 2022 en recept på psykofarmaka, herunder lægemidler til behandling af bl.a. depression, ADHD, angst, uro og søvnbesvær. Det samme gjaldt kun 14 pct. af de ikke-aktive unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., LINK til analysen , ”Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred”.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-07-09-daarligere-mentalt-helbred-blandt-neet-unge

Pressemeddelelse

Publikation: Import-, beskæftigelses- og energimultiplikatorer 1982

Indhold: , Tekstafsnit: , 1. Indledning., 2. Data og beregninger. , 3. Import og beskæftigelse. , 4. Energi. , 5. Tabeltyper. , 6. Tabelindhold og brug af tabellerne., 7. English summary and translations. , Tabelafsnit: , Oversigtstabeller 1982 og 1984: , A.1.1 Erhvervenes direkte og indirekte krav til input 1982. , A.1.2 De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til input 1982. , A 2.1 Erhvervenes direkte og indirekte krav til input 1984. , A 2.2 De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til input 1984. , Detaljerede tabeller 1982: , B. 1 Erhvervenes direkte krav til input. , B. 2 Erhvervenes direkte og indirekte krav til input. , B. 3 De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til input. , C. 1 Erhvervenes direkte krav til input. , C. 2 De endelige anvendelsers direkte krav til input. , C. 3 Erhvervenes direkte og indirekte krav til input. , C. 4 De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til input., D. 1 Erhvervenes direkte krav til beskæftigelsen. , D. 2 Erhvervenes direkte og indirekte krav til beskæftigelsen. , D. 3 De endelige anvendelsers direkte og indirekte krav til beskæftigelsen. , E. 1 Erhvervenes bruttoenergiforbrug. , E. 2 De endelige anvendelsers bruttoenergiforbrug. , F. 1 Fordelingen af erhvervenes beskæftigelse på forårsagende endelig efterspørgsel. , F. 2 Fordelingen af erhvervenes bruttoenergiforbrug på forårsagende endelig efterspørgsel., Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 21, Nationalregnskabsnotat,  ,   , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1982, 1981, 1980, 1979, Hent som pdf, Import-, beskæftigelseses og energimultiplikatorer 1982 , Kolofon, Import-, beskæftigelses- og energimultiplikatorer , Økonomi, Udgivet: 31. december 1986 kl. 09:30, Antal sider: 72, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20151

Publikation

Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2014

I publikationen belyses danskernes brug af it og internet i bred forstand, men mere specifikke emner adresseres også., I lyset af den kommende indfasning af obligatorisk digital post fra det offentlige er der bl.a. fokus på borgernes kontakt med offentlige myndigheder., Undersøgelsen er foretaget i april 2014 og dækker følgende emner:, adgang til computere og internet, herunder bredbånd og mobilt bredbånd, brug af internet og sociale netværkstjenester, brug af cloud computing-tjenester, anvendelse af mobiltelefon, e-handel., Statistikken er fordelt på baggrundsvariable som køn, alder, familietype, beskæftigelse, uddannelse og antal børn i familien mv., Danskerne førende i online-kontakt med det offentlige, I publikationen kan man læse, at danskerne er flittige til at kommunikere med det offentlige online sammenlignet med resten af EU. 81 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år har besøgt offentlige myndigheders hjemmesider. Det er en betydeligt større andel end gennemsnittet i EU, hvor 37 pct. af befolkningen har besøgt en offentlig myndigheds side på nettet.  , Bl.a. brugen af NemID er afgørende for danskernes digitale kommunikation med de offentlige myndigheder. I publikationen fremgår det, at 91 pct. af danskerne allerede har tilmeldt sig NemID. , It-anvendelse i befolkningen 2014, kaster desuden lys over at: , 38 pct. af internetbrugere - eller 1,6 mio. brugere - har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager., 67 pct. af de danskere, der bruger internet, har en profil på et socialt medie. Størstedelen vælger Facebook., Flere mænd end kvinder læser nyheder på mobilen, mens kvinderne oftere logger på de sociale medier., 27 pct. af de danske kvinder mellem 65 og 89 år aldrig har været online. De ældre mænd er lidt bedre med. Kun 18 pct. af mændene i samme aldersgruppe har endnu ikke haft deres online-debut. , Tal for de foregående år, Publikationen hed før 2011 , Befolkningens brug af internet, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2014, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2149-7, Udgivet: 27. oktober 2014 kl. 09:00, Antal sider: 44, Kontaktinfo:, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28

https://www.dst.dk/pubomtale/18686

Publikation

Flere har fået langt til dagligvareindkøb

Antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger er faldet i 89 af landets 98 kommuner i perioden fra 2012 til 2022. En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på den baggrund på udviklingen i antallet af borgere med mere end 5 km til nærmeste dagligvarebutik., 3. maj 2024 kl. 8:00 ,  , To tredjedele af den danske befolkning havde i 2022 mindre end 1 km til nærmeste dagligvarebutik, men for 229.000 personer svarende til 3,9 pct. af den danske befolkning er turen 5 km eller længere, når der skal handles ind til aftensmaden. Det er en stigning på 35.000 personer siden 2012. Det viser en , ny analyse af afstanden til nærmeste dagligvarebutik, ., ”Når flere har fået over 5 km til dagligvarebutikker, kan det bl.a. hænge sammen med, at antallet af dagligvarebutikker er faldet siden 2012,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik med henvisning til, at antallet af dagligvarebutikker er faldet med 500 siden 2012 til 3.960 dagligvarebutikker i 2022., I 89 ud af landets 98 kommuner er antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger desuden faldet i løbet af den 10-årige periode. , 95 pct. af dem, der har 5 km eller derover til nærmeste dagligvarebutik, har også mere begrænset adgang til offentlig transport. Det vil sige, at de enten har længere end en halv km til nærmeste stoppested eller station, eller at der er mindre end fire afgange i timen. , Til gengæld bor 89 pct. af dem med relativt langt til nærmeste dagligvarebutik samtidig i en familie med bil., Læs mere i , analysen, , hvor du blandt andet kan se alle kommunernes andel af borgere med 5 km eller længere til en dagligvarebutik.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-03-flere-har-faaet-langt-til-dagligvareindkoeb

Pressemeddelelse

Store sprogmodeller som ChatGPT har størst betydning for højindkomstgrupper

Der er forskel på, i hvor høj grad store sprogmodeller såsom ChatGPT er relevante på arbejdspladser rundt om i landet. Generelt stiger potentialet for brugen med lønnen og er større i brancher med kognitivt arbejde., 8. februar 2024 kl. 8:00 ,  , De fleste har nok efterhånden hørt om kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT. Denne form for store sprogmodeller kan bruges til alt fra at rette i avanceret programmeringskode, til at supplere eksamensnoter og skrive taler eller selskabssange. Mange har også opdaget, at kunstig intelligens kan bruges til at gøre arbejdet lettere eller give inspiration og input i hverdagens arbejdsopgaver. Her er det især medarbejdere med høje lønninger, der vil opleve, at kunstig intelligens i form af store sprogmodeller kan indgå som et værktøj i hverdagen. Det viser en ny analyse om potentialet ved store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked fra Danmarks Statistik., ”Potentialet for at benytte store sprogmodeller i sit arbejde stiger med lønnen. Vi kan også se, at det er brancher med kognitive rutineopgaver, der er mest påvirkelige, især inden for videregående uddannelser. Kognitivt krævende stillinger er også typisk relativt højtlønnede stillinger, så den sammenhæng giver mening,” forklarer Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I hvor høj grad kan store sprogmodeller benyttes af fuldtidsansatte over 25 år, sorteret efter indkomstdeciler, Juridisk arbejde scorer højest, Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har størst potentiale for at bruge og drage fordel af kunstig intelligens i form af store sprogmodeller. I den anden ende er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, der i mindre grad kan drage nytte af store sprogmodeller i arbejdet., Analysemetoden er baseret på et amerikansk studie, hvor eksponering for kunstig intelligens er vurderet på tværs af arbejdsfunktioner, og der er herefter anvendt statistikdata fra det danske arbejdsmarked., Der er i analysen ikke taget stilling til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i arbejdet, men alene i hvor høj grad, der er potentiale for det., Læs mere om potentialet for brug af kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked i analysen her: , www.dst.dk/analyser/53013,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-02-08-store-sprogmodeller-som-ChatGPT

Pressemeddelelse