Søgeresultat

Publikation: Statistisk talt

Den lille bog er en samling af aforismer, citater og anekdoter om statistik og statistikere. Her kan du fornøje dig med, hvad andre har sagt om tal og statistik., Samlingen rummer citater fra en lang række berømtheder. Her får du et par smagsprøver:, Lars von Trier:, Mine forældre mente, at fuldstændig ærlighed over for børn var en god ting. Jeg husker spørgsmål som: "Far, tror du, jeg skal dø i aften?" og svar som: "Sandsynligvis ikke, men der er altid en statistisk risiko.", Josef Stalin:, En enkelt død er en tragedie, en million døde er statistik., Monty Python:, De fleste mennesker synes, at de er bedre end gennemsnittet., Mark Twain:, Jeg har hovedet fyldt med statistik, for jeg har bemærket, at man ikke kan bevise noget uden statistik., Albert Einstein:, Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles., Tegninger af Ytournel, Tegneren Philip Ytournel har illustreret bogen, og tegningerne er hans selvstændige kommentarer til statistik og tal., Mange af citaterne optræder i talrige varianter og med mere eller mindre pålidelig kildeangivelse. Vi har redigeret og sorteret med kærlig hånd og fastholdt kildeangivelsen, hvis vi anså den for pålidelig., Enkelte af citaterne har vi valgt at bibeholde på engelsk, da en oversættelse efter vores skøn ville miste noget af forlæggets umiddelbare fyndighed., Engelsk version, Statistisk talt, er en kraftigt redigeret udgave af , StatiStikpiller, , der udkom i anledning af Danmarks Statistiks 150-årsjubilæum i 2000. StatiStikpiller findes også på engelsk som , StatisTics, ., Hent som pdf, Statistisk talt, Kolofon, Statistisk talt, Om Danmarks Statistik, ISBN: 978-87-501-1826-8, Udgivet: 11. januar 2010 kl. 09:30, Antal sider: 36, Kontaktinfo:, Marianne Kjær Mackie, Telefon: 30 46 18 41

https://www.dst.dk/pubomtale/15329

Publikation

Publikation: Færdselsuheld 2009

Publikationen samler detaljeret statistik om politirapporterede færdselsuheld med personskade i 2009., Statistikken præsenteres i tekst, oversigtstabeller og figurer samt i et mere detaljeret tabelafsnit, med en række baggrundsoplysninger om færdselsuheldene og de involverede parter.,  , Desuden beskriver , Færdselsuheld 2009, de væsentligste træk af udviklingen set over en 15-årig periode, fra 1995 til 2009., Tabelafsnittet indeholder detaljerede oplysninger om antal uheld, dræbte og tilskadekomne fordelt på en lang række kriterier, fx tid, sted, uheldssituation og trafikantkombination. Opgørelser over dræbte og tilskadekomne er bl.a. fordelt efter ofrenes alder og køn, transportmiddel og skadetype.,  , Som noget nyt er der i år et afsnit om politiets sigtelser af førere, der har været involveret i uheld., 303 dræbte, Publikationen viser, at der i 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., 2.498 personer kom alvorligt tilskade i trafikken, et fald på 12 pct. i forhold til året før. Antallet af lettere tilskadekomne faldt med 21 pct. til 2.449., Både antal færdselsuheld og antal personskader (tilskadekomne og dræbte tilsammen) er 50 pct. lavere i 2009 end i 1995. Antal uheld er således faldet fra 8.373 til 4.174 og antal personskader fra 10.573 til, 5.250., Færdselsuheld 2010 udkommer ikke, Færdselsuheld er udkommet siden 1930, men , Færdselsuheld 2009, bliver den sidste i rækken. Vi vil dog fortsat offentliggøre tal for færdselsuheld i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i , Statistikbanken, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, 1963, 1962, 1961, 1960, 1959, 1957-1958, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1943, 1942, 1940, 1941, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1933, 1932, 1931, 1930, Hent som pdf, Færdselsuheld 2009, Kolofon, Færdselsuheld, Transport, ISBN: 978-87-501-1875-6, Udgivet: 3. december 2010 kl. 09:30, Antal sider: 57, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/pubomtale/15246

Publikation

Publikation: It-anvendelse i den offentlige sektor 2009

Publikationen analyserer den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand ud fra en undersøgelse af centralt placerede it-ansvarlige i stat, regioner og kommuner., Publikationen analyserer den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand ud fra en undersøgelse af centralt placerede it-ansvarlige i stat, regioner og kommuner.,  , Undersøgelsen måler såvel den offentlige sektors brug af it i kontakten med borgere og virksomheder som myndighernes interne anvendelse af it. Den viser omfanget og betydningen af digitalisering, men også barriererne., Konklusioner, Årets udgave af , Den offentlige sektors brug af it, viser, , at ni ud af ti danske myndigheder tilbyder,  , ansatte hjemmearbejde, oftest med fjernadgang til mailsystemer og andre it-systemer. Hos et flertal af myndighederne er det dog mindre end hver femte medarbejder, som regelmæssigt arbejder hjemmefra. , Nogle andre interessante resultater fra 2009-undersøgelsen er disse:,  , ·,           , Flere myndigheder tænker på miljøet. Hver anden myndighed har en it-strategi, og i halvdelen af disse indgår 'grøn it', særligt i de mindre kommuner og staten. Sidste år indgik det i hver fjerde it-strategi., ·,           , Stadig flere borgere kontakter myndighederne elektronisk. Halvdelen af myndighederne angiver, at de modtager mindst hver fjerde borger-henvendelse elektronisk. Dokumenter mellem myndigheder bliver i otte ud af ti tilfælde formidlet elektronisk., ·,           , Digitalisering giver øget kvalitet oftere end kvantitet. 87 pct. af myndighederne har mærket en bedre kvalitet eller service, mens noget færre har haft en øget produktion eller fået frigjort ressourcer gennem digitali­seringsprojekterne.,  , Samarbejde med IT- og Telestyrelsen, Undersøgelsen gennemføres hvert år af Danmarks Statistik i samarbejde med IT- og Telestyrelsen og Den Digitale Taskforce., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, Den offentliges sektors brug af it 2009, Kolofon, It-anvendelse i den offentlige sektor, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-1841-1, Udgivet: 18. marts 2010 kl. 09:30, Antal sider: 33, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/14880

Publikation

Publikation: Indvandrere i Danmark 2017

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet., Indvandreres indkomster og kriminalitet kommer under lup , I årets version af publikationen Indvandrere i Danmark 2017 har man som noget nyt inkluderet et kapitel, der belyser indvandreres indkomster i forhold til blandt andet opholdsgrundlag og oprindelsesland. Kapitlet viser blandt andet, hvordan indkomstsammensætningen blandt indvandrere ser ud, når man opdeler på opholdsgrundlag og oprindelsesland. Desuden går publikationen tæt på kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere, og ser blandt andet på udviklingen i ungdomskriminalitet., Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:, Ungdomskriminaliteten blandt personer af dansk oprindelse, ikke-vestlige efterkommere og ikke-vestlige indvandrere er faldet fra årgang 1987 til årgang 1997, For studerende indvandret fra EU/EØS lande såvel som fra resten af verden udgjorde erhvervsindkomsten hovedparten af den samlede indkomst før skat i 2016., Næsten halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere mellem 25-64 år befinder sig blandt de 20 pct. af befolkningen, der har den laveste disponible indkomst.,  , De 60-64-årige parfamilier med ikke-vestlig indvandrerbaggrund havde i 2015 en gennemsnitlig pensionsformue på 0,43 mio. kr. Det er kun 15 pct. af den gennemsnitlige pensionsformue blandt parfamilier med dansk oprindelse, der i 2015 havde en gennemsnitlig pensionsformue på 2,7 mio. kr., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Indvandrere i Danmark 2017, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2282-1, Udgivet: 27. november 2017 kl. 08:00, Antal sider: 130, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/pubomtale/20705

Publikation

Publikation: Indvandrere i Danmark 2010

Publikationen giver et bredt og nuanceret billede af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund., Indvandrere lever længere end danskere, En af publikationens mange interessante konklusioner er, at både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel., Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det svarer til 18 pct. af alle dødsfald blandt 25-89-årige. , Læs mere om indvandreres dødelighed i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Indvandrere i Danmark 2010, indeholder en lang række andre interessante oplysninger, bl.a. disse:, Mens uddannelsesniveauet stiger for kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, er det stagneret for mændene. 42 pct. af de 30-årige mænd havde i 2009 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er samme andel som i 2004., Hele 35 pct. af de 25-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere bor fortsat sammen med mindst én forælder. Den tilsvarende andel for mænd med dansk oprindelse er 11 pct., Ikke-vestlige indvandrere fik i 2007 foretaget 21,9 aborter pr. 1.000 kvinder. Det er næsten dobbelt så mange som for kvinder med dansk oprindelse., Mandlige ikke-vestlige efterkommeres kriminalitetsniveau er fortsat mere end dobbelt så højt som for mænd med dansk oprindelse., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Indvandrere i Danmark 2010, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN: 978-87-501-1899-2, Udgivet: 29. november 2010 kl. 09:30, Antal sider: 190, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/pubomtale/14846

Publikation

HELTID_32_KODE

Navn, HELTID_32_KODE , Beskrivende navn, Heltid eller deltidsbeskæftiget , Gyldighed, Gyldig fra: 18-12-2019, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver om lønmodtagerens normale samlede arbejdsomfang på referencetidspunktet er på heltid svarende til mindst 32 timer eller på deltid. Timer hvor lønmodtageren er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse indgår i opgørelsen af det normale arbejdsomfang. Timerne består af de summerede timer i samtlige lønmodtagerjob ultimo november. Timer hvor lønmodtageren arbejder som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle indgår ikke i opgørelsen. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver om lønmodtagerens normale samlede arbejdsomfang på referencetidspunktet er på heltid svarende til mindst 32 timer eller på deltid. Timer hvor lønmodtageren er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse indgår i opgørelsen af det normale arbejdsomfang. Timerne består af de summerede løntimer i samtlige lønmodtagerjob ultimo november. Timer hvor lønmodtageren arbejder som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle indgår ikke i opgørelsen. , Før 2008 hed variablen HELTID_DELTID. Før 2008 blev der ikke indberettet oplysninger om løntimer for lønodtagerne. I stedet blev variablen dannet på på baggrund af forsikringskategorien, alternativt det summerede årlige ATP-beløb kombineret med ansættelseslængden i jobbet i året. , Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE >=131 og SOC_STATUS_KODE <=136 (lønmodtagere). , Bilag, Tabel, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, D500300.TXT_HELTID_32_KODE - Heltid eller deltidsbeskæftiget, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Deltid, 1, Heltid

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/heltid-32-kode

Flere har fået langt til dagligvareindkøb

Antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger er faldet i 89 af landets 98 kommuner i perioden fra 2012 til 2022. En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på den baggrund på udviklingen i antallet af borgere med mere end 5 km til nærmeste dagligvarebutik., 3. maj 2024 kl. 8:00 ,  , To tredjedele af den danske befolkning havde i 2022 mindre end 1 km til nærmeste dagligvarebutik, men for 229.000 personer svarende til 3,9 pct. af den danske befolkning er turen 5 km eller længere, når der skal handles ind til aftensmaden. Det er en stigning på 35.000 personer siden 2012. Det viser en , ny analyse af afstanden til nærmeste dagligvarebutik, ., ”Når flere har fået over 5 km til dagligvarebutikker, kan det bl.a. hænge sammen med, at antallet af dagligvarebutikker er faldet siden 2012,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik med henvisning til, at antallet af dagligvarebutikker er faldet med 500 siden 2012 til 3.960 dagligvarebutikker i 2022., I 89 ud af landets 98 kommuner er antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger desuden faldet i løbet af den 10-årige periode. , 95 pct. af dem, der har 5 km eller derover til nærmeste dagligvarebutik, har også mere begrænset adgang til offentlig transport. Det vil sige, at de enten har længere end en halv km til nærmeste stoppested eller station, eller at der er mindre end fire afgange i timen. , Til gengæld bor 89 pct. af dem med relativt langt til nærmeste dagligvarebutik samtidig i en familie med bil., Læs mere i , analysen, , hvor du blandt andet kan se alle kommunernes andel af borgere med 5 km eller længere til en dagligvarebutik.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-03-flere-har-faaet-langt-til-dagligvareindkoeb

Pressemeddelelse

Store sprogmodeller som ChatGPT har størst betydning for højindkomstgrupper

Der er forskel på, i hvor høj grad store sprogmodeller såsom ChatGPT er relevante på arbejdspladser rundt om i landet. Generelt stiger potentialet for brugen med lønnen og er større i brancher med kognitivt arbejde., 8. februar 2024 kl. 8:00 ,  , De fleste har nok efterhånden hørt om kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT. Denne form for store sprogmodeller kan bruges til alt fra at rette i avanceret programmeringskode, til at supplere eksamensnoter og skrive taler eller selskabssange. Mange har også opdaget, at kunstig intelligens kan bruges til at gøre arbejdet lettere eller give inspiration og input i hverdagens arbejdsopgaver. Her er det især medarbejdere med høje lønninger, der vil opleve, at kunstig intelligens i form af store sprogmodeller kan indgå som et værktøj i hverdagen. Det viser en ny analyse om potentialet ved store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked fra Danmarks Statistik., ”Potentialet for at benytte store sprogmodeller i sit arbejde stiger med lønnen. Vi kan også se, at det er brancher med kognitive rutineopgaver, der er mest påvirkelige, især inden for videregående uddannelser. Kognitivt krævende stillinger er også typisk relativt højtlønnede stillinger, så den sammenhæng giver mening,” forklarer Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I hvor høj grad kan store sprogmodeller benyttes af fuldtidsansatte over 25 år, sorteret efter indkomstdeciler, Juridisk arbejde scorer højest, Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har størst potentiale for at bruge og drage fordel af kunstig intelligens i form af store sprogmodeller. I den anden ende er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, der i mindre grad kan drage nytte af store sprogmodeller i arbejdet., Analysemetoden er baseret på et amerikansk studie, hvor eksponering for kunstig intelligens er vurderet på tværs af arbejdsfunktioner, og der er herefter anvendt statistikdata fra det danske arbejdsmarked., Der er i analysen ikke taget stilling til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i arbejdet, men alene i hvor høj grad, der er potentiale for det., Læs mere om potentialet for brug af kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked i analysen her: , www.dst.dk/analyser/53013,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-02-08-store-sprogmodeller-som-ChatGPT

Pressemeddelelse

Kvinder på krisecentre har i større grad grundskolen som højeste uddannelse

Kvinder, der var på et krisecenter i løbet af årene 2017-2023, havde i større grad end resten af befolkningen højest fuldført grundskolen. Det viser en ny analyse, som også beskriver en række andre ligheder og forskelle mellem kvinder, der har været på et krisecenter, og øvrige kvinder. , 28. januar 2025 kl. 8:00 ,  , Kvinder, som gør brug af krisecentre, skiller sig gennemsnitligt ud fra øvrige kvinder i befolkningen. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, om kvinder på krisecentre  i perioden 2017-2023. Fx havde 45 pct. af kvinder, der var på krisecenter i løbet af 2017-2023, ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år gjaldt det 21 pct. , Andelen af kvinder, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er højest blandt de 18-24-årige og falder herefter med alderen for både kvinder, der var på et krisecenter, og kvinder, der ikke var., ”Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Når vi når op i aldersgruppen 45-49 år, havde 36 pct. af kvinder, der havde været på et krisecenter, ikke en anden uddannelse end grundskolen, mens det gjorde sig gældende for 11 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen. Blandt disse kvinder vil meget få være i gang med en ungdomsuddannelse,” tilføjer Magnus Nørtoft., Samtidig var færre kvinder blandt dem, der var på krisecenter mellem 2017 og 2023, under uddannelse eller i arbejde., Andel kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur , Kilde: , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregistret, Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt voldsudsatte kvinder. Siden da har mænd også kunnet søge ophold på krisecentre. Da analysen ser på perioden 2017-2023, indgår kun kvinder i analysen., Læs mere om, hvad der karakteriserer kvinder, der var på et krisecenter mellem 2017 og 2023, i analysen , ’Kvinder på krisecentre 2017-2023’ , .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-01-28-kvinder-paa-krisecentre-har-i-stoerre-grad-grundskolen-som-hoejeste-uddannelse

Pressemeddelelse

Kulturforbruget tager endnu et nøk opad

Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, viser den nye publikation ’Kultur 2022/2023’ fra Danmarks Statistik. På flere kulturområder er niveauet dog lavere end før COVID-19., 14. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Inden for stort set alle kulturområder er der en stigning i kulturforbruget. Det viser den nye kulturpublikation for 2022/2023, som giver et samlet overblik over kulturstatistikkerne hos Danmarks Statistik. For museer og idræt er kulturforbruget i 2023 højere end før covid-19, mens det for teatre, folkebiblioteker, livemusik og biografer er lavere end før covid-19. , ”Hvis vi fx ser på teatrene var der 2,5 mio. publikummer i sæsonen 2022/2023, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen,” siger Cecillie Bryld Fjællegaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik. , Der var i 2022 28,6 mio. besøg på de danske folkebiblioteker mod 37,4 mio. i 2019. Til gengæld er anvendelsen af folkebibliotekernes digitale tjenester steget hvert år siden pandemien. Forbruget steg 9 pct. fra 2022 til 2023., Læs mere i publikationen ’Kultur 2022/2023’ , her, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De offentlige bevillinger til kultur svarede til knap 4.600 kr. pr. indbygger i Danmark i 2023., Der blev solgt knapt 8,8 mio. biografbilletter til de film, der havde premiere i 2023, hvilket er 2 pct. færre end året inden, og 24 pct. færre end i 2019. Den mest populære film var Barbie med lidt over 600.000 solgte biografbilletter., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19. , Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 7,4 mio. i 2022, hvilket var tæt på niveauet i 2019, hvor 8,2 mio. gik til koncert.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-14-kulturforbruget-tager-endnu-et-noek-opad

Pressemeddelelse