Gå til sidens indhold
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds

Søgeresultat

    Viser resultat 2501 - 2510 af 4621

    Valutakoder (ISO 4217), v1:2019

    Navn: , VALUTA_ISO_V1_2019 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2019 , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYN: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRU: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STN: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VES: Venezuelanske bolivar soberano, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014, Varianter, Variant, Historiske valutakoder, v1:2019, Historiske valutakoder, v1:2019, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AFA: Afganske afghani, AOK: Angolansk kwanza, AON: Angolansk novo kwanza, AOR: Angolansk kwanza reajustado, ARL: Argentinske peso ley, ARP: Argentinske peso argentino, ARA: Argentinske austral, ATS: Østrigske schilling, AZM: Aserbajdsjanske manat, BAD: Bosnien-Herzegovina dinar, BEF: Belgiske franc, BGL: Bulgariske lev, BOP: Bolivianske peso, BRB: Brasilianske cruzeiro, BRC: Brasilianske cruzado, BRN: Brasilianske cruzado novo, BRE: Brasilianske cruzeiro, BRR: Brasilianske cruzeiro real, BYB: Hviderussiske rubler, BYR: Hviderussiske rubler, CSD: Serbiske dinar, CSK: Tjekkoslovakiske koruna, CYP: Cypriotiske pund, DDM: Mark der DDR, DEM: Deutsche mark, ECS: Sucre, EEK: Estiske kroon, ESP: Spanske peseta, FIM: Finske mark, FRF: Franske franc, GEK: Georgianske kuponi, GHC: Ghanesisk cedi, GNS: Guineanske syli, GQE: Ækvatorialguinea ekwele, GWP: Guinea-Bissau peso, GRD: Græske drakme, HRD: Kroatiske dinar, IEP: Irske pund, ILP: Israelske pund, ILR: Israelske shekel, ISJ: Islandske kronur, ITL: Italienske lira, LTL: Litauiske litas, LTT: Litauiske talonas, LUF: Luxembourgske franc, LVL: Lettiske lats, LVR: Lettiske rubler, MGF: Madagaskiske franc, MLF: Mali franc, MRO: Mauretanske ouguiya, MTL: Maltesiske lira, MXP: Mexicanske peso, MZM: Mozambisk metical, NIC: Nicaraguanske cordoba, NLG: Nederlandske gylden, PEH: Peruvianske sol, PEI: Peruvianske inti, PLZ: Polske zloty, PTE: Portugisiske escudo, ROL: Rumænske leu, RUR: Russiske rubler, SDP: Sunaniske pund, SDD: Sudaniske dinarer, SIT: Slovenske Tolar, SKK: Slovakiske koruna, SRG: Surinamesiske gylden, STD: Sao Tome og Principe dobra, SUR: Sovjetiske rubler, TJR: Tadsjikistansk ruble, TMM: Turkmenistanske manat, TRL: Tyrkiske lira, UAK: Ukrainsk karbovanets, UGS: Ugandiske shilling, YUD: Jugoslaviske dinar, YUN: Jugoslaviske koncertible dinar, YUR: Jugoslaviske dinar, YUO: Jugoslaviske dinar, YUG: Jugoslaviske dinar, YUM: Jugoslaviske novi dinar, UYN: Uruguayske nuevo peso, VEB: Venezuelan bolívar, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, YDD: Sydyeminitiske dinar, ZMK: Zambianske kwacha, ZRZ: Zaire, ZRN: Nouveau zaire, ZWC: Rhodesia dollar, ZWD: Zimbabwe dollar, ZWN: Zimbabwe dollar, ZWR: Zimbabwe dollar, « Tilbage til variantoversigten

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso

    Modellen ADAM

    ADAM (Annual Danish Aggregate Model) er en makroøkonomisk model af dansk økonomi som udvikles af Modelgruppen i Danmarks Statistik. , Modellen giver en forenklet matematisk beskrivelse af den danske økonomis virkemåde og kan bl.a. benyttes til at forudsige økonomiske udviklingstendenser og beregne effekter af fx økonomisk-politiske indgreb. , ADAM repræsenterer den traditionelle syntese mellem keynesiansk og neo-klassisk teori. Det vil sige, at produktionen og beskæftigelsen på det korte sigt er bestemt af efterspørgslen og på det lange sigt af udbuddet. På lang sigt fungerer ADAM som en vækstmodel. , ADAM er empirisk funderet, idet størstedelen af de adfærdsbeskrivende ligninger er estimeret på nationalregnskabsdata. ADAM er også karakteriseret ved at være en stor og forholdsvis disaggregeret model., Formålet med ADAM er at have et værktøj til analyser af dansk økonomi. Modellens største brugere er de økonomiske ministerier, men ADAM anvendes også af nogle større banker og interesseorgainationer, der abonnerer på modellen og dens databank. , Modellen er under løbende udvikling og ændringer samles i , modelversioner, som udsendes med 1-2 års mellemrum. Det kan være oftere, fx hvis der sker store datamæssige ændringer som følge af fx hovedrevisioner i Nationalregnskabet., For en grundigere introduktion til ADAM henvises til publikationen ', ADAM - en model af dansk økonomi, ' samt den , løbende dokumentation, af udviklingen i ADAMs model og databank., I oversigtsmenuen findes en beskrivelse af de , seneste modelversioner af ADAM, , der kan downloades , modelspecifikke opdateringer, , hvor man kan finde fx formelfiler, multiplikatorer, samt sammenligninger af de seneste modelversioner. , Desuden kan man finde, ligningsbrowseren, til seneste modelversion som gør det muligt at søge efter forklaringer og sammenhænge mellem variabler i ADAM's ligninger. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM

    Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013

    Navn: , ESR_SEKTOR_V1_2013 , Beskrivelse: , ESR sektorer er en statistisk klassifikation i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR), der ligesom , ESA2010 sektorer, anvendes til at gruppere institutionelle enheder med samme karakteristika. I forhold til ESA2010 er det muligt at lave grupperinger mellem stat, regioner og kommuner for virksomheder med markedsmæssig aktivitet., Gyldig fra: , 1. januar 2013 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, VIR: Virksomheder og organisationer, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutioner, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutioner, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidligere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre udenlansk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlansk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagerer m.fl., 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, OFF: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - intergrerede enheder, 72: Statlig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Fortsat gyldig, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v2:2007, 1. januar 2007, 31. december 2012, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 2006, Varianter, Variant, ESR sektorer (2-grp) markedsmæssig sektor vs. ikke-markedsmæssig sektor, v1:2013, ESR sektorer (2-grp) markedsmæssig sektor vs. ikke-markedsmæssig sektor, v1:2013, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, MAR: Markedsmæssig sektor, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutioner, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutioner, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidligere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre udenlansk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlansk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagerer m.fl., IMS: Ikke-markedsmæssig sektor, 71: Statslig forvaltning og service - intergrerede enheder, 72: Statlig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, ESR sektorer (7-grp), v1:2013, ESR sektorer (7-grp), v1:2013, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, OFF: Offentlige virksomheder, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, PRI: Private virksomheder (inkl. enkeltmandsvirksomheder), 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 28: Private penge- og realkreditinstitutter, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutter, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 42: Andre private finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre Udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagere m.fl., STA: Statslig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - integrerede enheder, 72: Statslig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, REG: Regional forvaltning og service, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, KOM: Kommunal forvaltning og service, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, SOC: Sociale kasser og fonde, 79: Sociale kasser og fonde, NON: Private nonprofit-organisationer, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, ESR sektorer (2-grp) privat sektor vs. offentlig sektor, v1:2013, ESR sektorer (2-grp) privat sektor vs. offentlig sektor, v1:2013, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, OFF: Offentlig sektor, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 71: Statslig forvaltning og service - intergrerede enheder, 72: Statlig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, PRI: Privat sektor, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 28: Private penge- og realkreditinstitutioner, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutioner, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 42: Andre private finansielle formidligere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre udenlansk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollede finansielle hjælpeenheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlansk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagerer m.fl., 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, ESR sektorer (4-grp), v1:2013, ESR sektorer (4-grp), v1:2013, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, OFF: Offentlige virksomheder, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, PRI: Private virksomheder, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 28: Private penge- og realkreditinstitutioner, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutioner, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 42: Andre private finansielle formidligere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre udenlansk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollede finansielle hjælpeenheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlansk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagerer m.fl., FOR: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - intergrerede enheder, 72: Statlig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, NON: Private non-profit organisationer, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, « Tilbage til variantoversigten, Tilknyttede filer, Nøgle mellem sektorkoder, Nøgle mellem Funktionskode og Sektorkode

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektor

    Hvordan søger du?

    Vi har løbende ledige stillinger i Danmarks Statistik, og hvis en stilling fanger din interesse, er du velkommen til at sende din ansøgning. , Danmarks Statistik har et elektronisk rekrutteringssystem, hvor alle rekrutteringer foregår., Når du læser stillingsopslaget på dst.dk/job, finder du i bunden af opslaget "Søg stillingen"., Klikker du her, bliver du nemt guidet gennem vores rekrutteringssystem. , Du kan også oprette en JobAgent, hvor du vil modtage en mail/sms, så snart vi har en ledig stilling., Tips til din ansøgning, Det første skridt imod en samtale er en god ansøgning. Og dine chancer for en samtale er størst, hvis vi kan se, at du har sat dig ind i, hvad jobbet indebærer. , Vi skal kunne læse af din ansøgning, hvorfor du er den rigtige til jobbet, og hvorfor vi skal vælge netop dig. Du skal derfor give en nuanceret men kortfattet beskrivelse af både dine faglige og personlige kvalifikationer i forhold til jobbet. , Du må gerne tænke på din ansøgning som det sted, hvor du beskriver, hvordan dine erfaringer og kompetencer og din person matcher de krav, der fremgår af stillingsopslaget., Hvis du har brug for flere oplysninger om jobbet, er du altid velkommen til at ringe til den kontaktperson, der er angivet i stillingsannoncen. , Som hovedregel bør din ansøgning ikke fylde mere end en side. ,  , CV - alle relevante fakta , Dit CV bør indeholde fakta om dig, dine kompetencer og tidligere resultater. Vi ser gerne en kort beskrivelse af dine væsentligste resultater under hvert job. , CV'et skal bl.a. indeholde: , kontaktoplysninger    , uddannelse  , tidligere stillinger  , kurser og certificeringer  , sprogkundskaber  , andre relevante erfaringer (fx bestyrelsesarbejde og artikler)  , eventuelt lidt om dine fritidsinteresser, da det giver os et indtryk af dig som menneske,  , Eksamensbevis, Vedhæft gerne en kopi af dit eksamensbevis for den seneste og højeste uddannelse. Vi vil bede dig om at medbringe originalen til samtalen. ,  , Uopfordret ansøgning , Vi besvarer altid en uopfordret ansøgning, men som statslig styrelse er vi forpligtet til at slå alle vores ledige stillinger op. Derfor har vi ikke mulighed for at gøre brug af uopfordrede ansøgninger., Derimod vil vi opfordre dig til at holde øje med ledige stillinger på , www.dst.dk/job,  og på , www.job-i-staten.dk, .

    https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Hvordan

    Handicap og udsatte (voksne)

    Aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Behandling (SEL § 102) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Længerevarende ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 108) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Midlertidigt ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 107) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, fx botilbud efter ABL § 105/115 (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Øvrig socialpædagogisk støtte, fx borgernes private hjem (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Borgerstyret personlig assistance – BPA (SEL § 96) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontaktperson for døvblinde (SEL § 98) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Ledsageordning (SEL § 97) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontant tilskud efter § 95 til ansættelse af hjælpere (§§ 83, 84) (SEL § 95) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 a) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 b) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/handicapomraadet

    28.000 nye mødre kan fejre Mors dag i år

    Der bliver formentlig travlt i vinhandlerne og blomsterforretningerne 8. maj, når næsten halvanden millioner mødre hyldes på Mors dag. 28.000 af dem blev førstegangsmødre sidste år., 6. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Søndag den 8. maj kan 27.889 mødre, der fødte for første gang i 2021, stå op til en ny dag i deres tegn. Kalenderen markerer nemlig , Mors dag, , og uanset om man får morgenmad på sengen, en hjemmelavet tegning eller blomster og chokolade, har vi i Danmark 1.497.895 kvinder, der hyldes for deres titel som mor denne dag., Det er en stigning på 38.000 over de seneste 10 år., ”Omtrent 62.500 kvinder fik børn i 2021, og for næsten 28.000 af dem var det deres første barn. Det er en lille stigning fra 2020,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Kvinderne fik tilsammen 63.473 børn, og 143 af dem kom til verden på Mors dag den 9. maj 2021. Der var en lille overvægt af nyfødte drengebørn i 2021., Mens gennemsnittet er 2,1 børn i familier med børn, har en enkelt mor i Danmark født hele 18 børn., Mødre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORAELD, Nye mødre er yngst i Nordjylland, Gennemsnitsalderen for kvinder, der fik et barn i 2021, var på 31,4 år. Førstegangsmødrene havde en gennemsnitsalder på 29,8 år i 2021., ”Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var højest i hovedstadsregionen med 30,9 år og lavest i region Nordjylland. Her var den mere end to år lavere med 28,7 år,” siger Lisbeth Harbo., Ni børn fik en mor på 16 år eller derunder i 2021, mens 11 kvinder over 50 år fik et barn. Flest kvinder, der fik et barn sidste år, var dog 30 år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder i hele landet og regionerne, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-06-mors-dag

    Bag tallene

    Vi flytter mest i juli måned

    Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var flest, der pakkede flyttekasserne i juli måned i 2021. Dermed overhalede juli den traditionelle store flyttemåned august – dog kun med et mulehår. , 26. juli 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 93.213 flyttede adresse i juli måned sidste år, og dermed er den måned, hvor flest skiftede bopæl, rykket en måned frem fra august til juli. Dog følger august lige efter med 93.164 flytninger. Året før toppede flytningerne i august med 96.238 antal flytninger. , ”August er normalt den helt store flyttemåned, men i 2020 indsnævredes forskellen, og sidste år var der flere, der pakkede flyttekasserne lidt før. Færrest rykkede teltpælene op i julemåneden december, hvor der var 68.077 flytninger,” siger Henning Christiansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, I alt var der 950.019 flytninger i 2021, og heriblandt kan der være personer, som har skiftet bopæl en eller flere gange. 479.828 flytninger blandt mænd og 470.191 blandt kvinder.     , Flest 21-årige flytter, Unge mellem 20 og 29 år udgør klart den største aldersgruppe af de, som flytter. Mange unge flytter i forbindelse med studiestart, og zoomer vi endnu mere ind på aldersgruppen 20 til 24 år, så er det den største aldersgruppe i flyttestatistikkerne med 182.824 flytninger i 2021.  , ”Flytteaktiviteten var størst blandt kvinder på 21 år, hvor der var 21.363 flytninger i løbet af året. Det svarer til 2,2 pct. af samtlige flytninger. Der var færre mænd, der flyttede som 21-årige – 18.945,” siger Henning Christiansen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY, Gennemsnitsalderen for personer, der flyttede i 2021 var 31,9 år for mænd og 32,4 år for kvinder., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-07-26-vi-flytter-mest-i-juli

    Bag tallene

    Over en tredjedel af svenske og norske læger uddannet i Danmark er udvandret tre år efter uddannelsen

    Flere og flere af de læger, der arbejder i Danmark, er indvandrere, som har taget deres lægeuddannelse i Danmark. Men mange nyuddannede er udvandret tre år efter endt uddannelse., 22. august 2019 kl. 8:00 ,  , 35 procent af svenskere og 42 procent af nordmænd, der har taget deres lægeuddannelse og er blevet autoriseret som læge i Danmark, er udvandret igen tre år efter de har fået deres autorisation. , Blandt indvandrere fra øvrige lande er 26 pct. udvandret efter tre år. Opgørelsen er her afgrænset til personer, som var over 20 år, da de indvandrede til Danmark., Ovenstående er en af konklusionerne i analysen  , ”Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark”, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen viser også: , I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark, hvilket er en stigning på knap 700 personer siden 2010., Indvandrere med dansk lægeuddannelse udgjorde i 2017 godt 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger mod knap 5 pct. i 2010., 58 pct. af indvandrere med dansk lægeuddannelse er kvinder mod 52 pct. af lægerne med dansk oprindelse, Har du , spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på 39 17 34 04 eller , psd, @dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-08-22-over-en-tredjedel-af-svenske-og-norske-laeger-uddannet-i-danmark-er-udvandret

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation