Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2501 - 2510 af 4766

    Virksomheder har lille omsætning på Internettet

    14. februar 2000 kl. 0:00 ,  , Hver femte danske virksomhed har i 1999 modtaget ordrer via deres hjemmeside. Imidlertid er det kun hver tiende virksomhed, der har en egentlig omsætning på Internettet - typisk under 5 pct. af den samlede omsætning. , Det viser en ny undersøgelse af virksomhedernes brug af IT og e-handel, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Undersøgelsen er foretaget på vegne af Forskningsministeriet. Det er anden gang, at virksomhedernes brug af IT bliver undersøgt, og i år bliver der sat særligt fokus på e-handel. 2440 virksomheder med mindst ti ansatte indgår i undersøgelsen, og besvarelserne repræsenterer i sig selv 36 pct. af Danmarks samlede beskæftigelse i de private byerhverv. , Det er ikke kun et ønske om omsætning, der ligger bag virksomhedernes motiver for e-handel. Muligheden for forbedret kundeservice og fleksibilitet er af stor betydning for over 60 pct. af virksomhederne med hjemmeside - og er dermed det vigtigste incitament for e-handel. , Undersøgelsen viser desuden, at næsten ni ud af ti virksomheder med mindst ti ansatte havde adgang til Internettet i 1999, og at knap 95 pct. af virksomhederne forventer at have adgang til Internettet med udgangen af 2000. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Kontakt Martin Lundø , 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk , Se hovedtal fra "Danske virksomheders brug af IT 1999" på , www.dst.dk/it, samt "Use of ICT in Danish and Finnish Enterprises" på , www.dst.dk/ict

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/14-02-2000-lille_omsaet

    Pressemeddelelse

    De yngste kriminelle bor i Halsnæs og Vordingborg

    Unge mellem 15-19 år i Halsnæs Kommune er mere kriminelle end unge andre steder i Danmark. For de 20-29-årige topper Vordingborg Kommune listen., 18. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, De yngste kriminelle bor i Halsnæs og Vordingborg, Unge mellem 15-19 år i Halsnæs Kommune i Nordsjælland er mere kriminelle end unge andre steder i Danmark. For de 20-29-årige topper Vordingborg Kommune listen. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der har set på samtlige strafferetlige afgørelser i 2007., Læs mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , der sætter fokus på, hvor i landet de yngste kriminelle bor., Du kan bl.a. også læse, at: , der er størst sandsynlighed for at møde en ung voldsdømt person i Region Syddanmark, de mindst voldelige 15-19-årige bor i Lemvig Kommune, mens Vallensbæk Kommune kan bryste sig med de mindst voldelige 20-29-årige, Struer Kommune udmærker sig med færrest dømte kriminelle 15-19-årige i forhold til befolkningstallet, hvis man ser bort fra de unge på Læsø og Christiansø, som slet ingen dømte kriminelle har, flest 15-19-årige fik dom for indbrud, tyverier og hærværk i forhold til befolkningstallet i Region Hovedstaden. Region Syddanmark topper blandt de 20-29-årige, flest 15-19-årige i Region Nordjylland blev dømt for overtrædelse af færdselsloven. Region Sjælland topper samme liste for de 20-29-årige., Læs mere i , Netmagasinet Bag Tallene, på , www.dst.dk/Statistik/BagTal/2009/2009-09-18-Her-bor-yngste-kriminelle, ., Her kan du også finde både top-10 og bund-10 fordelt på kommuner for de forskellige typer kriminalitet.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-09-18-Her-bor-de-yngste-kriminelle

    Pressemeddelelse

    Hver tiende kontanthjælpsmodtager har modtaget kontanthjælp i ti år

    6. september 2013 kl. 9:00 ,  , Denne pressemeddelelse er præciseret., 24 pct. af dem, som havde kontanthjælp som hovedindkomstkilde i 2002, modtog også kontanthjælp i 2011. Hovedparten havde dog i mellemtiden haft job eller været på andre ydelser. 10 pct. fik kontanthjælp i alle årene fra 2002 til 2011., Dette er en af konklusionerne i , Indkomster 2011, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomstmobilitet og belyser dermed, hvordan uddannelsesforløb og social mobilitet har påvirket vores indkomstniveau det seneste årti., Indkomster 2011,  tegner i øvrigt et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. Blandt mange andre interessante konklusioner er disse:, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker i 2011 var 199.000 kr. , Gentofte Kommune var topscorer med en disponibel indkomst på 343.500 kr., mens Langeland lå lavest med 164.500 efterfulgt af Lolland med 167.000 kr. Se interaktivt landkort på , www.dst.dk/indkomster2011, . , (Dette punkt er blevet præciseret i forhold til den oprindelige pressemeddelelse), Den disponible indkomst pr. skattepligtig borger steg med 1,7 pct. fra 2010 til 2011. I samme periode steg erhvervsindkomsten med 0,7 pct., mens overførselsindkomsterne voksede 2,8 pct. , 60.000 personer havde i 2011 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 56.900 året før. , 9 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2011. Det samme gjaldt for 1,4 pct. af lønmodtagerne. , Uligheden i Danmark er øget. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2010 til 2011 steget fra 27,8 til 28,0. I 2001 lå den på 24,1. , Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere information om Indkomster 2011 er du velkommen til at kontakte Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-06-Hver-tiende-kontanthjaelpsmodtager-har-modtaget-kontanthjaelp-i-ti-aar

    Pressemeddelelse

    Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde

    Akademikere, som ikke finder arbejde umiddelbart efter deres uddannelse, arbejder efterfølgende på et lavere niveau samt pendler længere til arbejde sammenlignet med akademikere, som fandt beskæftigelse hurtigt efter deres studie. Det er nogle af konklusionerne i ny analyse fra Danmarks Statistik, 6. december 2019 kl. 8:00 ,  , I analysen sammenlignes blandt andet arbejdsfunktionen og pendlingsafstanden for nyuddannede, som var henholdsvis beskæftigede og arbejdsløse 3 måneder efter, at de havde færdiggjort en erhvervsuddannelse eller lang videregående uddannelse., 67 pct. af de nyuddannede akademikere, som var arbejdsløse 3 måneder efter uddannelsen, men havde fundet arbejde efter 21 måneder, arbejdede på højeste niveau, hvilket er en lavere andel end nyuddannede akademikere, som var beskæftiget allerede 3 måneder efter uddannelsen (75 pct.)., For erhvervsuddannede gør en lignende tendens sig gældende. Her gælder det fx, at 7 og 12 pct. af de nyuddannede, som var henholdsvis beskæftiget eller arbejdsløs efter deres uddannelse, arbejdede med andet manuelt arbejde, der blandt andet omfatter ufaglært arbejde., Analysen viser også, at akademikere, som var arbejdsløse tre måneder efter deres studie, i gennemsnit pendlede knap 27 km til arbejde. Det er 5 km længere end akademikere, der fandt beskæftigelse umiddelbart efter uddannelsen. Erhvervsuddannede, der var arbejdsløse efter uddannelsen, havde i gennemsnit 20 km til arbejde, hvilket er omkring 1 km længere end erhvervsuddannede, som fandt beskæftigelsen relativt hurtigt efter deres uddannelse., ”Resultaterne kan indikere, at arbejdsløse er villige til at søge mere bredt – både fagligt og geografisk – efter job,” udtaler analysens forfatter, chefkonsulent Michael Drescher og fortsætter:, ”Men resultaterne kan også skyldes, at de dygtigste studenter har lettest ved at finde arbejde. I analysen har vi forsøgt at tage højde for dette ved at korrigere for nogle af de nyuddannedes baggrundskarakteristika, men forhold som fx arbejdsindsats, motivation og erfaring fra eventuelt studiejob, er der imidlertid ikke korrigeret for.”, Læs hele analysen: , Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde, Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Michael Drescher, , mid@dst.dk, , 39 17 32 28.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-12-06-akademikere-som-var-arbejdsloese-efter-deres-uddannelse

    Pressemeddelelse

    Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse

    Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen for de forskellige kunstneriske og kulturelle uddannelser. Statistikken belyser desuden den indkomst, dimittender fra de forskellige uddannelsesretninger opnår. , Introduktion, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Siden 2005 har der været udarbejdet en årlig beskæftigelsesrapport, der redegør for udviklingen i dimittendernes beskæftigelse i relation til det arbejdsmarked, som Kulturministeriets uddannelser uddanner til. I årene 2005-2008 (refererer til det år, beskæftigelsesrapporten bliver udarbejdet) blev beskæftigelsesrapporten udarbejdet af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2009 bliver rapporten udarbejdet af Danmarks Statistik under inddragelse af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2011 er statistikken suppleret med fem tabeller i statistikbanken under emnegruppen Kulturuddannelser og beskæftigelse., Dokumentation, Beskæftigelsesrapport 2011, Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen i en tidsserie. Rapporten vurderer også vilkårene for at opnå en høj grad af beskæftigelse på de forskellige uddannelser i sammenhæng med statistik for den indkomst, dimittenderne opnår., Beskæftigelsesrapport 2011, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Elevregistret, Højskolekursister, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kunstnere i Danmark, Overgangsregistret, Hovedtal, Relateret indhold i Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-uddannelse-og-beskaeftigelse

    Emneside

    Stigende svinepriser trodser overordnet prisfald på animalske produkter

    Som eneste animalske produkt oplevede svin prisstigninger fra 2015 til 2016. Det skriver Danmarks Statistik i bogen Jordbrugets prisforhold 2016, der udkommer 11. april 2017., 11. april 2017 kl. 9:00 ,  , Stigningen for svineprisen var på 6 pct., mens mælkeprisen faldt 5 pct. i samme periode. Værst så det ud for priserne på pelsskind, der faldt hele 42 pct. fra 2015 til 2016., Jordbrugets prisforhold 2016, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Publikationen indeholder bl.a.:, Priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne., Bytteforhold i jordbruget, der beskriver forholdet mellem landbrugets indtægter og udgifter., Mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter., En sammenligning med udvalgte EU-lande., Jordbrugets prisforhold 2016 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne. Bogen beskriver også forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., I bogen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Endelig indeholder bogen en sammenligning med prisindeks for udvalgte EU-lande., Fortsat forringet bytteforhold, En af bogens konklusioner er, at bytteforholdet for dansk jordbrug har været faldende. I 2016 lå det på indeks 88,6 mod 91,8 i 2015 og 97,4 i 2014. Det betyder, at forholdene for producenterne blev dårligere i 2016, end de var i 2015 og særligt 2014., Prisstigninger på gartneriprodukter, I publikationen kan man yderligere læse detaljeret om priserne på forskellige produkter. Læs fx om lavere priser på de fleste animalske produkter, lavere priser på vegetabilske landbrugsprodukter og overvejende prisstigninger på gartneriprodukter., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16 eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-04-10-Stigende-svinepriser-trodser-overordnet-prisfald

    Pressemeddelelse

    Hver ottende familie har negativ formue

    13 pct. af de danske familier har underskud, når nettoformuen gøres op. Nettoformuen er familiens formue, herunder pensionsopsparing, efter at gælden er trukket fra., 27. januar 2016 kl. 9:00 ,  , Ser man nærmere på indkomstgrupperne, er der stor forskel på, hvor stor en andel af familierne, der har underskud. Blandt den femtedel af familierne, der har lavest indkomst, har 27 pct. en negativ nettoformue, mens det gælder 4 pct. af den femtedel af familierne, der har de højeste indkomster., Disse tal og mange andre findes i Danmarks Statistiks nye løbende , formuestatistik, , som giver et overblik over danskernes formuer og gæld for første gang, siden formueskatten blev afskaffet i 1997. Sammenhængen med familiernes indkomster er også belyst i dagens udgivelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, , der bl.a. viser, at danske familier i gennemsnit har en formue på 1,7 mio. kr., Ud over sammenhængen mellem formuer og indkomster belyser den nye statistik også sammensætningen af formue og gæld blandt par og enlige i forskellige aldersklasser. Da alle formue- og gældsoplysninger findes på individniveau, kan de kombineres med baggrundsoplysninger om fx geografi, socioøkonomisk gruppe, uddannelsesniveau og boligforhold., De nye statistikker præsenteres i Danmarks Statistik kl. 13.00-14.30 i dag, hvor et panel bestående af Thomas Bernt Henriksen fra Dagbladet Børsen, Las Olsen fra Danske Bank, Peter Storgaard fra Nationalbanken og Tove Foxman fra PensionDanmark vil give deres bud på, hvordan man kan udnytte den nye viden. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig på , www.dst.dk/arrangementer, ., Læs mere om formuestatistikken på , www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld, . For yderligere information kan du kontakte Bo Møller på 39 17 31 04 eller , bom@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-27-hver-ottende-familie-har-negativ-formue

    Pressemeddelelse

    Kontinuerlig forskning og udvikling giver værditilvækst

    17. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , Danske virksomheder, der kontinuerligt satser på forskning og udvikling (FoU), har større stigninger i værditilvæksten end landets øvrige virksomheder. Værditilvæksten i virksomheder med kontinuerlig FoU-indsats steg med 13 pct. fra 2009 til 2012, mens de øvrige virksomheder havde en negativ vækst på -1 pct., De kontinuerligt FoU-udførende virksomheders andel af den samlede værditilvækst i danske virksomheder steg fra 40 pct. i 2009 til 44 pct. i 2012. , I Danmarks Statistiks undersøgelse er kontinuerlig FoU afgrænset til virksomheder, som selv udførte FoU eller købte eksterne FoU-tjenester i alle årene 2009-2012., 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings andel af bruttonationalproduktet (BNP). Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 1998 til 3,0 pct. i 2012, hvoraf erhvervslivet stod for 2,0 pct. af BNP og det offentlige for 1,0 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 56 mia. kr. på FoU i 2012., FoU-personalets samlede indsats svarer til 58.700 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2012. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 63 pct. , Ny publikation om innovation og forskning, Konklusionerne fremgår af Innovation og forskning 2014, der udkommer i dag og kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, . Publikationen tegner i år et portræt af de forskningsaktive virksomheder, men beskæftiger sig også med bl.a. innovation., Innovation vil sige, at en virksomhed har introduceret nye produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder eller nye organisatoriske metoder. 46 pct. af de danske virksomheder var innovative i 2012., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-17-kontinuerlig-forskning-og-udvikling

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation