Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 561 - 570 af 747

    NYT: Selvvurderet helbred er bedst blandt beskæftigede

    Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024

    7. marts 2025, I 2024 vurderede 80,5 pct. af de 15-74-årige beskæftigede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". For ledige var det 75,1 pct. og for personer uden for arbejdsstyrken 50,7 pct., der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". Samtidig var andelen, der vurderede deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt", med 22,7 pct., højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. Denne gruppe omfatter bl.a. pensionister, førtidspensionister, langtidssyge og også studerende, der hverken har arbejde eller aktivt søger job., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Beskæftigede vurderer deres helbred som dårligere jo ældre de er, Andelen af de beskæftigede, der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt", var højest i de yngste aldersgrupper. Blandt de 15-24-årige var andelen 88,5 pct., mens den var 76,9 pct. for de 65-74-årige. De 55-64-årige havde med en andel på 72,3 pct. en lidt lavere selvvurdering af deres helbred end de 65-74-årige. Dette kan skyldes, at personer der fortsat er i beskæftigelse i aldersgruppen 65-74 år, udgør en gruppe med generelt godt helbred., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Over hver fjerde på deltid vurderer helbredet som nogenlunde eller dårligere, Beskæftigede på deltid vurderede i højere grad deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt" sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede. 7,6 pct. af de deltidsbeskæftigede angav, at de havde et "Dårligt" eller "Meget dårligt" helbred, mens andelen blandt fuldtidsbeskæftigede var 2,6 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter varierer på tværs af brancher, Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer er fordelt forskelligt på tværs af brancher. I , sundhedsbranchen, oplevede 19,1 pct. begrænsninger, mens andelen var 21,7 pct. i , landbrug, skovbrug og fiskeri, . Til sammenligning var andelen 11,8 pct. i , finansiering og forsikring, samt 13,0 pct. i , information og kommunikation, . Forskellene kan fx skyldes branchernes jobfunktioner, herunder krav til fysisk aktivitet og andre belastningsfaktorer., Langvarige begrænsninger i almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer, 15-74-årige. 2024,  , Meget begrænset, Begrænset, Slet ikke begrænset,  , Pct., Beskæftigelsesstatus,  ,  ,  , Beskæftigede, 1,6, 14,8, 83,6, AKU-ledige, 2,3, 19,5, 78,2, Uden for arbejdsstyrken, 14,2, 34,6, 51,2, Sektor,  ,  ,  , Offentlig virksomhed, 1,4, 16,1, 82,5, Privat virksomhed, 1,7, 14,3, 84,1, Brancher,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, .., 18,7, 78,3, Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, 1,4, 13,4, 85,2, Bygge og anlæg, 1,4, 15,9, 82,8, Handel og transport mv., 1,8, 14,9, 83,2, Information og kommunikation, .., 11,9, 87,0, Finansiering og forsikring, .., 11,1, 88,2, Ejendomshandel, udlejning og erhvervsservice, 1,8, 13,0, 85,2, Offentlig administration og undervisning, 1,3, 13,9, 84,7, Sundhed, 1,5, 17,6, 80,9, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 15,8, 82,1, Anm.: Opgørelsen viser andelen af 15-74-årige, der oplever begrænsninger i deres almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer i mere end 6 måneder. , Almindelige aktiviteter, dækker over alle daglige gøremål, uanset om de vedrører arbejde, fritidsaktiviteter, sociale relationer, familieliv eller andre aspekter af hverdagen., .. angiver, at observationen enten er diskretioneret eller for usikker til at blive oplyst, mens * markerer, at tallet er forbundet med usikkerhed på grund af et begrænset antal observationer., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Lille forskel i langvarige begrænsninger på grund af helbred mellem sektorer, Andelen af beskæftigede med langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer var lidt højere i den offentlige sektor end i den private sektor. I den offentlige sektor oplevede 17,5 pct. begrænsninger, hvoraf 1,4 pct. var "Meget begrænset" i deres daglige aktiviteter. I den private sektor var andelen med begrænsninger 16,0 pct., og 1,7 pct. angav at være "Meget begrænset"., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024, 7. marts 2025 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50948

    Nyt

    NYT: Flere unge på forsorgshjem og herberg

    Boformer efter §110 2019

    29. oktober 2020, I 2019 boede 919 unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem og herberg, hvilket svarer til 14 pct. af det samlede antal beboere på 6.700. Antallet af 18-24-årige på forsorgshjem og herberg har været svagt stigende de sidste ti år. I 2010 var andelen 12 pct. af det samlede antal beboere. Fra 2015 og frem var der en større stigning, hvor antallet af beboere fra 18 til 24 år steg fra 787 til 919. Dette svarer til en stigning på 14 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Flere forsorgshjem og herberg - flere beboere, Det samlede antal af beboere på forsorgshjem og herberg er ligeledes steget i perioden. Fra 2015 til 2019 var der en stigning fra 6.200 til 6.700 personer. Udviklingen kan skyldes, at der i denne periode er åbnet flere forsorgshjem og herberg, idet antallet steg fra 74 i 2015 til 89 i 2019., Definition af forsorgshjem og herberg, Forsorgshjem og herberg dækker over boformer efter § 110 i Serviceloven målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand benytte den i kortere eller længere perioder. , Nyt fra Danmarks Statistik, om boformer efter §110 udkommer for første gang i år. , Mænd er overrepræsenteret på herberg og forsorgshjem, Mændene er overrepræsenteret i gruppen, der bor på herberg og forsorgshjem. I 2019 udgør mændene 76 pct. af beboerne, mens kvinderne udgør 24 pct. Forskellen mellem kønnene har været konstant i perioden 2010-2019., Blandt de 18-24-årige er der ligeledes flere mænd, som bor på herberg og forsorgshjem. I 2019 lå antallet af unge kvinder på stort set samme niveau som i 2010, mens antallet af unge mænd steg med 36 pct. fra 459 i 2010 til 626 i 2019. Udviklingen betyder, at andelen af unge mænd i forhold til unge kvinder er steget fra 60 pct. i 2010 til 68 pct. i 2019. Således var der en større andel af kvinder på 32 pct. blandt de 18-24-årige i 2019 end blandt det samlede antal beboere, hvor andelen kun var 24 pct., Personer på forsorgshjem og herberg fordelt på køn og alder,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019,  , antal, I alt, 6, 315, 6, 267, 6, 260, 6, 146, 6, 370, 6, 212, 6, 422, 6, 507, 6, 649, 6, 700, Mænd, 4, 662, 4, 630, 4, 801, 4, 713, 4, 797, 4, 749, 4, 849, 4, 973, 5, 053, 5, 068, 18-24 år, 459, 487, 541, 562, 585, 563, 644, 622, 630, 626, 25 år og derover, 4, 203, 4, 143, 4, 260, 4, 151, 4, 212, 4, 186, 4, 205, 4, 351, 4, 423, 4, 442, Kvinder, 1, 653, 1, 637, 1, 459, 1, 433, 1, 573, 1, 463, 1, 573, 1, 538, 1, 596, 1, 634, 18-24 år, 305, 293, 215, 225, 227, 224, 263, 230, 254, 294, 25 år og derover, 1, 348, 1, 344, 1, 244, 1, 208, 1, 346, 1, 239, 1, 310, 1, 308, 1, 342, 1, 340, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Flere bor på forsorgshjem og herberg hele året, I 2019 bor 413 personer på forsorgshjem og herberg hele året svarende til 6 pct. af det samlede antal beboere. Fra 2010 og til 2019 er antallet af personer, som boede på forsorgshjem og herberg hele året, steget med 17 pct. fra 353 til 413 personer. , Gruppen af unge personer mellem 18 og 24 år udgjorde i 2019 8 pct. af de personer, som boede på forsorgshjem og herberg hele året. Denne aldersfordeling har været konstant de sidste ti år. I 2019 boede der markant flere mænd end kvinder på forsorgshjem og herberg hele året, idet mænd udgjorde 82 pct. af gruppen. Til sammenligning repræsenterede mændene 76 pct. af alle personer på forsorgshjem og herberg i 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Boformer efter §110 2019, 29. oktober 2020 - Nr. 400, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Boformer efter §110, Kontakt, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, Boformer efter §110 i Serviceloven dækker over ophold på herberg og forsorgshjem, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. I år har herberg og forsorgs-hjemene i forbindelse med forbedret kvalitetssikring af statistikken godkendt deres indberetning for perio-den 2017-2019. Kun godkendte indberetninger for de tre år bliver inkluderet i statistikken. Der var 89 botilbud i 2019, hvoraf 87 botilbud har godkendt deres indberetning. Landstotalen er derfor baseret på en opregning, hvor der er taget højde for de manglende indberetninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/35396

    Nyt

    NYT: Foderforbruget faldt

    Landbrugets foderforbrug 2014/2015

    14. januar 2016, I driftsåret 2014/2015 åd husdyrene i landbruget mindre korn og kraftfoder i øvrigt, målt på foderenheder. Dette passer med, at der er blevet færre køer i landbruget i denne periode, da landbruget foretog en tilpasning til mælkekvoten, se tal for kvægbestanden i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:197, . Forbruget af grovfoder steg grundet en stor høst. Dette gjorde at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end forrige driftsår. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,1 mia. foderenheder, hvilket er 0,3 mia., svarende til en nedgang på 2,4 pct., foderenheder mindre end i driftsåret 2013/2014., Fald i andel af importeret foder, Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen 21 pct. i 2014/2015 mod 23 pct. , sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 39 pct. mod 40 pct. driftsåret før., Mere dansk korn til dyrene, Typisk anvendes 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 95 pct. af kornet dansk, mod 91 pct. sidste driftsår. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på , www.statistikbanken.dk/korn, ), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn., Dansk grovfoder til dyrene, Grovfoderet er stort set kun dansk. 98 pct. var produceret i Danmark. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er steget med 6 pct. i forhold til driftsår, et før. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder anvendes især til kvæg., Proteinfoder overvejende importeret, Foder opgøres efter proteinindhold og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliek, ager, som er størst målt på proteinindhold, har en ma, rkant importandel med 93 pct., mens importen for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er på næsten to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 36 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion. , Oliekager domineret af import, Opgjort efter energiindhold produceredes 79 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 18 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var uændret i forhold til driftsåret før., Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler. , 2014/2015*,  , Energiindhold, Proteinindhold,  , I alt, Dansk, Import, I alt, Dansk, Import,  , mio. FE, 1, pct., mio. kg, pct., Foderforbrug i alt , 15, 081, 78,7, 21,3, 2, 706, 60,8, 39,2, Korn, 6, 246, 95,1, 4,9, 590, 95,5, 4,5, Kraftfoder i øvrigt, 3, 378, 16,8, 83,2, 1, 155, 11,3, 88,7, Bælgsæd, 36, 52,8, 47,2, 7, 52,8, 47,2, Klid og fodermel, 148, 57,7, 42,3, 22, 56,5, 43,5, Oliekager, 2, 656, 8,0, 92,0, 994, 6,9, 93,1, Lucernemel, græsmel og -piller, 6, 0,0, 100,0, 2, 0,0, 100,0, Mask, bærme og melasse, 125, 45,9, 54,1, 18, 38,0, 62,0, Fiskemel, -ensilage og -affald, 205, 28,0, 72,0, 101, 28,0, 72,0, Mælk og mælkepulver, 48, 90,6, 9,4, 11, 88,6, 11,4, Foderfedt, 152, 60,0, 40,0, - , - , - , Grovfoder, 5, 457, 98,2, 1,8, 961, 98,9, 1,1, * Foreløbige tal., 1, FE står for foderenheder., Landbrugets foderforbrug 2014/2015, 14. januar 2016 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Landbrugets foderforbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen., Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20888

    Nyt

    NYT: Tilbagegang for dyrkning af bær og stenfrugt

    Bær og stenfrugt 2013

    16. september 2014, Det samlede dyrkede areal med bær og stenfrugt er faldet markant med 31 pct. fra 2004 til 2013. Faldet rammer de fleste arter, men især kirsebær, hvor det dyrkede areal er faldet med 49 pct. Solbær er faldet lidt mindre, med 20 pct., og overtager dermed førstepladsen som Danmarks mest dyrkede bær, målt på areal. Ud over solbær og kirsebær er ribs, hyben, blåbær, blommer og hindbær mest udbredt. Det største fald i arealet har fundet sted i perioden 2004 til 2010, hvor EU i 2004 blev udvidet med bl.a. Polen og de baltiske lande. Udviklingen er dog forsat frem til 2013., Højt solbærudbytte, 2013 var i almindelighed et udbytterigt år for produktionen af bær og stenfrugt. Det gælder fx solbær, som opretholdt niveauet fra 2010 på 11.000 tons, på trods af vigende areal., Derimod slår det reducerede areal igennem i produktionen af kirsebær, som i alt faldt fra 12.889 tons i 2009 til 9.953 tons i 2013. Produktionen af kirsebær domineres af surkirsebær, som især bruges til saft eller eksport. 2009 er brugt som sammenligningsår i stedet for 2010, hvor udbyttet af kirsebær var ringe., Lavere priser på bær, Afregningspriserne på bær faldt i almindelighed i 2013: Surkirsebær til industri med 41 pct., sødkirsebær med 19 pct. og solbær til industri med 32 pct. Solbærpriserne lå i 2013 på laveste niveau siden 2006., Stikkelsbær og andre bær (fx morbær og 'minikiwi') er blandt de bær og stenfrugter, hvor arealet er blevet øget i perioden 2004 til 2013. Disse udgør dog stadig under 1 pct. af den samlede produktion af bær og stenfrugt., Fyn og Sjælland dominerer dyrkning af bær og stenfrugt, Fyn og Sjælland, eksklusive Hovedstadsregionen, tegner sig for 75 pct. af de dyrkede arealer med bær og stenfrugt i Danmark. Mere end 60 pct. af arealet med kirsebær befinder sig på Sjælland, og 38 pct. af solbærarealerne ligger på Fyn., Udbredelsen af de forskellige bær og stenfrugter varierer meget i den enkelte region, men Fyn og Sjælland dominerer stadig det samlede areal for hver af afgrøderne. En undtagelse er blåbær, hvor 72 pct. af de dyrkede arealer befinder sig i Sydjylland., Arealer og produktion af bær og stenfrugt,  , Dyrket areal,  , Produktion,  , 2004, 2010, 2013,  , 2004, 2009, 2010, 2013,  , hektar,  , tons, I alt, 5, 307, 4, 134, 3, 648,  , 22, 277, …, 15, 752, 24, 575, Surkirsebær, 2, 363, 1, 407, 1, 092,  , 13, 588, 12 632, 2, 1, 628, 9, 372, Sødkirsebær, 125, 120, 189,  , 209 , 257, 2, 91, 581, Blommer, 85, 68, 73,  , 309, …, 264, 366,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Solbær, 2, 085, 1, 906, 1, 672,  , 6, 218, …, 11, 137, 11, 333, Ribs, 477, 326, 281,  , 1, 673, …, 2, 172, 2, 354, Stikkelsbær, 24, 33, 40,  , 115, …, 249, 252, Hyben , …, 177, 169,  , …, …, 54, 123, Blåbær , …, 38, 57,  , …, …, 47, 35, Anden buskfrugt, 99, 1, 20, 16,  , 87, 1, …, 14, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hindbær, 38, 22, 21,  , 62, …, 73, 100, Andre bær, 10, 18, 38,  , 16, …, 22, 56, Anm.: Hyldebær og rønnebær indgik i 2004 under 'anden buskfrugt', men indgår fra 2010 under 'andre bær'., 1, Hyben og blåbær indgik i 2004-tællingen under anden buskfrugt., 2, Pga. ringe kirsebærhøst i 2010 er der suppleret med tal for 2009., Bær og stenfrugt 2013, 16. september 2014 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bær og stenfrugt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen af produktion af bær-, busk- og stenfrugt i sker ved henvendelse producenter, som ifølge ansøgninger om arealtilskud eller til Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling havde oplyst, at de havde arealer med bær-, busk- eller stenfrugt. , Oplysningerne er indsamlet i henhold til EU-forordning 543/2009 om afgrødeproduktion, som siger, at der bl.a. skal indsamles areal- og produktionsresultater for flerårige afgrøder som bær-, busk- og stenfrugt. Statistikforpligtelsen opfyldes ved periodiske undersøgelser, da årlige tællinger i betragtning af sektorens størrelse bliver for omfattende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/17240

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation