Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 901 - 910 af 1430

      NYT: Arbejdsomkostningerne steg fortsat mest i USA

      26. marts 2015, I fjerde kvartal 2014 steg arbejdsomkostningerne pr. time 2,3 pct i den private sektor i USA i forhold til samme kvartal året før, mens stigningen i Danmark var på 1,7 pct. I de 28 EU-medlemslande tilsammen var stigningen i samme periode på 1,4 pct., og for euroområdet alene var stigningen på 1,0 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013. Fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2014 er stigningen på årsbasis øget med 0,2 procentpoint i Danmark. Både i de 18 euro-lande og i de 28 EU-medlemslande var årsstigningen i fjerde kvartal derimod aftaget med 0,3 procentpoint i euroområdet og med 0,1 procentpoint i EU i forhold til det foregående kvartal. I USA var stigningen på årsbasis uændret i samme periode., Rumænien har den klart højeste stigning, Rumænien havde i årets fjerde kvartal med 8,7 pct. den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time umiddelbart efterfulgt af de tre baltiske lande. I Letland voksede arbejdsomkostningerne pr. time i fjerde kvartal således med 5,8 pct., i Estland med 5,7 pct. og i Litauen steg arbejdsomkostningerne i samme periode næsten tilsvarende med 5,6 pct. I Grækenland, der igennem de seneste fire år frem til andet kvartal 2014 har oplevet permanente fald i arbejdsomkostningerne, steg arbejdsomkostningerne i årets fjerde kvartal med 0,5 pct. i forhold til samme kvartal 2013., Portugal har det største fald, Seks lande havde i fjerde kvartal negativ vækst, altså et decideret fald i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Portugal aftog arbejdsomkostningerne mest med 3,4 pct. efterfulgt af Cypern, hvor arbejdsomkostningerne lå 1,8 pct. under niveauet for fjerde kvartal 2013. Også Luxembourg, Irland, Italien og Spanien havde i fjerde kvartal mindre fald i arbejdsomkostningerne pr. time på imellem 0,2 og 0,3 pct i forhold til samme kvartal 2013., Dansk udvikling stadig langt under den svenske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I fjerde kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,9 pct. i Sverige og 2,3 pct. i Storbritannien. Begge lande havde i den periode dermed en noget højere stigning end Danmark. I Tyskland var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i fjerde kvartal 1,6 pct. og dermed 0,1 procentpoint lavere end stigningen i Danmark., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA,  , 2013, 2014,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., EU, 1,0, 1,0, 1,5, 1,4, Euro-området, 0,8, 1,0, 1,3, 1,0, Belgien, 1,9, 1,4, 0,8, 0,7, Bulgarien, 7,4, 9,0, 2,6, 2,8, Cypern, -5,1, -5,1, -3,0, -1,8, Danmark, 1,2, 1,4, 1,5, 1,7, Estland, 7,3, 6,5, 5,3, 5,7, Finland, 1,0, 0,9, 0,5, 0,1, Frankrig, 0,4, 0,3, 0,6, 0,3, Grækenland, -3,5, -5,2, 2,2, 0,5, Irland, -0,2, 2,4, -0,2, -0,2, Italien, 1,5, 2,5, 1,1, -0,3, Kroatien, 1,8, 0,4, .., .., Letland, 4,9, 5,4, 5,3, 5,8, Litauen, 8,0, 6,0, 3,6, 5,6, Luxembourg, 2,5, 3,3, 2,9, -0,2, Malta, 1,9, 1,2, 0,3, 1,5, Nederlandene, 3,2, 2,0, 1,9, 3,3, Polen, 2,8, 5,1, 3,7, 3,3, Portugal, -1,5, -3,7, -1,7, -3,4, Rumænien, 3,4, 3,4, 6,2, 8,7, Slovakiet, 1,9, 1,6, 6,1, 4,7, Slovenien, 0,7, 2,5, 2,5, 1,5, Spanien, 1,1, -0,1, -0,2, -0,3, Storbritannien, 0,7, 0,6, 1,5, 2,3, Sverige, 1,7, 1,7, 3,0, 2,9, Tjekkiet, 0,0, -0,4, 1,6, 2,2, Tyskland, 0,1, 1,1, 2,1, 1,6, Ungarn, 2,4, 2,0, 3,0, 3,3, Østrig, 4,2, 2,3, 2,1, 3,4, USA, 1,9, 2,0, 2,3, 2,3, Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2014, 26. marts 2015 - Nr. 149, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18955

      Nyt

      NYT: Industriproduktionen steg 3,3 pct. i marts

      5. maj 2017, Den samlede industriproduktion gik 3,3 pct. frem fra februar til marts. Denne stigning skete efter en produktionsfremgang på 0,5 pct. i februar og en nedgang på 4,9 pct. i januar. Industriproduktionen var i 1. kvartal 2017 1,3 pct. lavere end i 4. kvartal 2016. Alle tal er korrigeret for prisudvikling og normale sæsonudsving. I faktiske tal gik den samlede industriproduktion frem med 14,1 pct. fra marts 2016 til marts 2017., Især produktionsfremgang i, elektronikindustri, og , medicinalindustri, i marts, Den samlede industriproduktion blev i marts især påvirket positivt af branchegrupperne , elektronikindustri, og , medicinalindustri, , som havde en produktionsfremgang på hhv. 17,8 pct. og 10,1 pct. De to branchegrupper vægter 19,5 pct. i beregningen af det samlede produktionsindeks. Produktionsindekset for , elektronikindustri, (133,2) overgik i marts det høje niveau fra december 2016 (127,8) samt det hidtil højeste niveau før finanskrisen fra oktober 2007 (124,8). Branchegruppen , medicinalindustri, var i marts tilbage på det indeksniveau, der sås i slutningen af 2016 efter et par måneder på et lavere niveau. Modsat gik tre andre branchegrupper tilbage i marts. Produktionen i , metalindustri, faldt med 2,0 pct., , møbel og anden industri mv., faldt med 1,0 pct., mens , træ- og papirindustri, trykkerier, havde en produktionstilbagegang på 0,2 pct. Tilsammen vægter disse tre branchegrupper 24,9 pct. i beregningen af produktionsindekset., Eksportomsætningen trak industriens omsætning op i marts, Den samlede omsætning for industrien steg med 2,1 pct. fra februar til marts. Eksportomsætningen gik frem med 2,8 pct., mens hjemmemarkedsomsætningen steg med 0,9 pct. På kvartalsbasis var billedet omvendt, da fremgangen i hjemmemarkedsomsætningen på 3,2 pct. trak den samlede omsætningsfremgang på 0,1 pct. fra 4. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017. I samme periode faldt eksportomsætningen med 1,5 pct. Alle tal er korrigeret for sæson og målt i løbende priser., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 4,9 pct. i januar og steg 0,5 pct. i februar. I forhold til sidste offentliggørelse er udviklingen i produktionen uændret i januar og nedjusteret med 0,3 procentpoint i februar. D, en årlige indarbejdelse af brancheskift, som med denne offentliggørelse har virkning fra januar 2017, kan påvirke revisionerne. Virksomheder, der skifter branche, påvirker indekset positivt i deres nye branche og negativt i deres gamle branche. Januarrevisionen er denne gang ikke tydeligt påvirket af brancheskift i hverken faktiske eller sæsonkorrigerede tal., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Marts 2017,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellemprodukt-, industri,  , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Jan. , - mar. , Mar., Jan. , - mar. , Mar., Jan. , - mar. , Mar., Jan. , - mar. , Mar., Jan. , - mar. , Mar.,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -1,5, 1,4, 2,0, 2,9, -0,5, -1,8, -5,1, 6,0, -1,3, 3,3, Omsætning, 2, I alt, -0,3, -0,9, 3,3, 4,9, 2,5, 2,8, -3,5, 2,6, 0,1, 2,1,  , Eksport, -1,4, 0,3, 2,1, 5,6, 2,5, 1,4, -4,7, 3,5, -1,5, 2,8,  , Hjemme, 3,1, -4,4, 4,4, 4,1, 2,6, 4,0, -0,3, 0,2, 3,2, 0,9,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 30,3,  , 29,0,  , 3,7,  , 36,5,  , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Marts 2017,  ,  , 2016, 2017, Okt-dec./, Feb./,  , Vægte, 1, Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., jan.-mar., mar.,  ,  , indeks 2010 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 121,9, 126,4, 128,5, 122,2, 122,8, 126,9, -1,3, 3,3, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 17,5, 101,1, 101,7, 103,3, 100,5, 99,6, 101,9, -1,3, 2,3, Tekstil- og læderindustri, 1,4 , 83,1, 90,5, 78,2, 78,4, 84,8, 93,4, 1,9, 10,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 5,3 , 84,6, 88,8, 86,9, 86,2, 86,7, 86,5, -0,3, -0,2, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 6,4 , 130,1, 133,7, 155,3, 143,4, 142,8, 145,2, 2,9, 1,7, Medicinalindustri, 13,1, 155,1, 158,3, 160,4, 140,7, 145,0, 159,6, -6,0, 10,1, Plast-, glas- og betonindustri, 8,6 , 99,8, 103,6, 107,3, 110,3, 106,0, 108,8, 4,6, 2,6, Metalindustri, 9,2 , 106,5, 116,2, 121,4, 119,9, 119,6, 117,2, 3,7, -2,0, Elektronikindustri, 6,4 , 112,9, 114,6, 127,8, 121,8, 113,1, 133,2, 3,6, 17,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,3 , 107,8, 112,4, 117,8, 119,7, 115,8, 124,0, 6,4, 7,1, Maskinindustri, 16,5, 131,3, 144,7, 149,4, 139,1, 142,1, 142,4, -0,4, 0,2, Transportmiddelindustri, 1,9 , 97,5, 95,7, 107,5, 103,3, 97,7, 102,9, 1,1, 5,3, Møbler og anden industri mv., 10,4, 164,8, 162,7, 140,4, 135,9, 143,7, 142,2, -9,9, -1,0, Investeringsgodeindustri, 30,3, 128,1, 134,2, 138,7, 128,8, 132,2, 134,0, -1,5, 1,4, Mellemproduktindustri, 29,0, 113,6, 114,3, 121,3, 118,8, 117,0, 120,4, 2,0, 2,9, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,7 , 90,0, 91,7, 96,3, 92,4, 92,9, 91,2, -0,5, -1,8, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 36,5, 129,2, 132,0, 128,5, 120,7, 120,9, 128,2, -5,1, 6,0, Industri ekskl. medicinalindustri,  , 116,8, 121,5, 123,7, 119,4, 119,5, 122,0, -0,3, 2,1, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper,  , 120,5, 123,4, 125,8, 119,4, 119,6, 124,0, -1,8, 3,7, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte hovedbranchegruppers og -sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion og omsætning marts 2017, 5. maj 2017 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/22982

      Nyt

      NYT: Arbejdsomkostningerne stiger fortsat mest i USA

      21. december 2016, I årets tredje kvartal steg arbejdsomkostningerne pr. time i den private sektor i USA med 2,3 pct. i forhold til tredje kvartal sidste år. Til sammenligning steg arbejdsomkostningerne i Danmark 2,1 pct. pr. time i forhold til samme kvartal 2015. I samme periode var stigningen i de 28 EU-medlemslande samlet set 1,9 pct. I euroområdet alene var stigningen lavest med 1,4 pct. på årsbasis i tredje kvartal., Arbejdsomkostningerne stiger i Danmark og EU, Sammenlignet med den årlige udvikling i andet kvartal var stigningen i arbejdsomkostningerne pr. time øget med 0,6 procentpoint i både Danmark og i de 28 EU-medlemslande tilsammen. I euroområdet var årsstigningen i arbejdsomkostningerne pr. time 0,4 procentpoint højere end i det foregående kvartal. I USA aftog væksten i arbejdsomkostningerne pr. time i perioden derimod marginalt med 0,1 procentpoint., Arbejdsomkostninger stiger stadig mere i Sverige og Tyskland, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I tredje kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis hele 3,3 pct. i Sverige og 2,4 pct. i Tyskland. I Storbritannien steg arbejdsomkostningerne pr. time i samme periode med 2,0 pct. Dermed steg især de svenske arbejdsomkostninger noget mere end de danske i årets tredje kvartal., Højest stigning i Rumænien og Letland - størst fald i Kroatien og Malta, Med en stigning på 11,3 pct. fra tredje kvartal 2015 til samme kvartal i år havde Rumænien den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time. Herefter fulgte Letland med en årlig stigning i perioden på 9,9 pct. Også i de tre lande Litauen, Tjekkiet og Bulgarien steg arbejdsomkostningerne på årsbasis i tredje kvartal markant med i omegnen af 8 og 9 pct. I Kroatien, Malta, Grækenland, Italien og Spanien faldt arbejdsomkostningerne på årsbasis derimod i tredje kvartal. Størst var faldet i Kroatien med 8,7 pct. efterfulgt af Malta, hvor arbejdsomkostningerne aftog med 3,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2015. Også de græske arbejdsomkostninger, der ellers efter fem til seks års næsten uafbrudt fald kortvarigt i årets andet kvartal steg med 2,3 pct., aftog i tredje kvartal igen markant med 3,1 pct. på årsbasis., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA,  , 2015, 2016,  , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., EU-28, 2,0, 1,9, 1,3, 1,9, Euroområdet, 1,6, 1,3, 1,0, 1,4, Belgien, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, Bulgarien, 8,6, 7,5, 7,2, 7,8, Cypern, -0,6, -0,8, 0,6, 0,5, Danmark, 1,8, 1,7, 1,5, 2,1, Estland, 5,1, 6,0, 4,7, 4,4, Finland, 1,7, 1,0, -1,5, 2,5, Frankrig, 1,1, 1,1, 1,5, 1,4, Grækenland, -7,3, 1,4, 2,3, -3,1, Irland, 1,5, 2,1, 1,4, 1,2, Italien, -0,7, -0,7, -1,4, -0,4, Kroatien, 3,0, 0,7, -11,8, -8,7, Letland, 6,3, 7,6, 10,9, 9,9, Litauen, 4,4, 6,5, 7,8, 8,4, Luxemburg, 1,2, 0,1, -0,8, 1,8, Malta, 2,3, 4,0, -2,7, -3,2, Nederlandene, 1,3, 0,1, 0,3, 1,2, Polen, 2,6, 4,4, 3,0, 5,5, Portugal, 2,3, 2,5, 1,5, 0,7, Rumænien, 5,0, 5,4, 11,3, 11,3, Slovakiet, 2,9, 3,3, 0,5, 3,9, Slovenien, 2,5, -0,8, 0,0, 1,5, Spanien, -0,3, -0,3, 0,1, -0,2, Storbritannien, 3,6, 4,1, 2,2, 2,0, Sverige, 2,6, 2,6, 3,4, 3,3, Tjekkiet, 2,0, 0,4, 3,0, 8,9, Tyskland, 2,9, 2,7, 1,8, 2,4, Ungarn, 3,8, 3,9, 4,0, 5,2, Østrig, 2,4, 1,4, 0,2, 2,0, USA, 1,9, 1,9, 2,4, 2,3, Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2016, 21. december 2016 - Nr. 542, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/21882

      Nyt

      NYT: De offentlige udgifter til miljøbeskyttelse falder

      14. december 2016, Udgifterne til miljøbeskyttelse faldt med 11,5 pct. eller 3,8 mia. kr. fra 2013 til 2015. Det største fald skete mellem 2013 og 2014 og var på 3,0 mia. kr., som svarer til et fald på 9,1 pct. Hovedparten af faldet kan henføres til offentlige virksomheders investeringer relateret til , spildevand, , der faldt med 2,2 mia. kr. fra 2013 til 2015, samt faldende udgifter til behandling af , affald, . Endvidere kan en del af det samlede fald henføres til faldende udgifter inden for , luft og klima, samt , biodiversitet og landskab, . Den offentlige sektor brugte i alt 30,3 mia. kr. i 2014 og 29,5 mia. kr. i 2015 på miljøbeskyttelse. Miljøbeskyttelsen udgjorde dermed 2,5 pct. i 2014 og 2,4 pct. i 2015 af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier., Offentlige miljøindtægter falder, De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter faldt samlet med 0,3 mia. kr. fra 2013 til 2015, og var i 2015 på 21,4 mia. kr. Miljøbeskyttelsesindtægterne udgjorde dermed 1,9 pct. af de samlede offentlige indtægter i 2015. Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 8,1 mia. kr. i 2015 mod 11,6 mia. kr. i 2013. Miljøbeskyttelsesindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøbeskyttelsesindtægterne omfatter ikke miljørelaterede skatter, som opgøres særskilt og i 2015 udgjorde 81,1 mia. kr. ekskl. kulbrinteskat mv., jf. , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Miljøbeskyttelsesindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 102,5 mia. kr. i 2015, som svarer til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter., Udvidelse af tidserien tilbage til 1995, Siden sidste offentliggørelse af offentlig miljøbeskyttelse i juni 2015 er tidsserien udvidet med årene 1995-2006. Både de offentlige miljøudgifter og miljøindtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 1995 udgjorde de samlede miljøbeskyttelsesudgifter 16,2 mia. kr. eller 2,2 pct. af de samlede offentlige udgifter i forhold til de nævnte 29,5 mia. kr. og 2,4 pct. i 2015. Det dækker dog over en stigning i de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i forhold til de samlede offentlige udgifter i perioden 1995-2008, hvor miljøbeskyttelsesudgifterne udgjorde 2,9 pct. af de samlede offentlige udgifter i 2008. Herefter har de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i forhold til de samlede offentlige udgifter været faldende med undtagelse af en stigning i 2013. De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter var i 1995 9,9 mia. kr. og udgjorde 1,6 pct. af de samlede offentlige indtægter, mod de nævnte 21,4 mia. kr. eller 1,9 pct. af de samlede offentlige indtægter i 2015. De offentlige miljøindtægter har siden 1999 ligget mellem 1,8 pct. og 2,0 pct. af de samlede offentlige indtægter. I forbindelse med udvidelsen af tidsserien er tallene for perioden 2007-2013 blevet revideret., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret på det fælles europæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites).  De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses i tabellen , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Samlede offentlige miljøbeskyttelsesudgifter og - indtægter, ekskl. miljørelaterede skatter, fordelt på miljødomæner,  , 2013, 2014*, 2015*,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., mio. kr., pct., Drifts- og kapitaludgifter i alt, 33, 292, 100, 30, 253, 100, 29, 477, 100, Luft og klima, 1, 687, 5, 1, 168, 4, 1, 033, 4, Spildevand, 9, 540, 29, 7, 834, 26, 7, 331, 25, Affald, 12, 394, 37, 12, 244, 40, 11, 952, 41, Jord og grundvand, 807, 2, 1, 003, 3, 878, 3, Støj- og rystegener, 28, 0, 48, 0, 84, 0, Biodiversitet og landskab, 4, 846, 15, 4, 187, 14, 4, 468, 15, Stråling, 41, 0, 39, 0, 24, 0, Forskning og udvikling, 370, 1, 266, 1, 321, 1, Andre miljøbeskyttende aktiviteter, 3, 580, 11, 3, 465, 11, 3, 386, 11, Drifts- og kapitalindtægter i alt, 21, 717, 100, 21, 818, 100, 21, 408, 100, Luft og klima, 30, 0, 34, 0, 31, 0, Spildevand, 8, 087, 37, 8, 146, 37, 8, 140, 38, Affald, 12, 137, 56, 12, 310, 56, 11, 887, 56, Jord og grundvand, 62, 0, 110, 1, 131, 1, Støj- og rystegener, 0, 0, 2, 0, 0, 0, Biodiversitet og landskab, 1, 119, 5, 906, 4, 964, 5, Stråling, 2, 0, 3, 0, 3, 0, Forskning og udvikling, 40, 0, 37, 0, 35, 0, Andre miljøbeskyttende aktiviteter, 239, 1, 270, 1, 217, 1, * Foreløbige tal., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2014 og 2015, 14. december 2016 - Nr. 527, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2017, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/26425

      Nyt

      NYT: Provenu fra PSO næsten tredoblet på fem år

      27. juni 2016, Der var desværre skrevet pct. i stedet for mia. kr. i andet afsnit. Rettelsen er markeret med rødt, Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede grønne afgifter på energi var 45,1 mia. kr. i 2015, og heraf udgjorde PSO-afgiften (afgift forbrugerne betaler via elregningen) 7,3 mia. kr. I perioden 2011-2015 er provenuet fra PSO-afgiften næsten tredoblet i løbende priser, og det svarer til en gennemsnitlig stigning på 29 pct. pr. år. Grønne afgifter på energi udgjorde mere end halvdelen af de samlede grønne afgifter. Virksomhederne betalte 45 pct. af de samlede grønne afgifter på energi i 2015, og resten betalte husholdningerne. Virksomhedernes andel af PSO betalingerne er dog væsentligt større, nemlig 68 pct. PSO-afgiften udgør således 14 pct. af virksomhedernes samlede grønne afgifter, men kun 5 pct. af husholdningernes., Stigning på 1,9 , mia. kr., i de samlede grønne afgifter, De samlede grønne afgifter udgjorde 81 mia. kr. i 2015. Det var en stigning på 1,9 mia. kr. i forhold til 2014. Stigningen skyldes især grønne afgifter på transport, primært registreringsafgift af motorkøretøjer., 66 pct. fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2015 var ressourcerenten 5 mia. kr., og sammenlignet med provenuet på 15 mia. kr. i 2014 betød det et fald på 66 pct. Ressourcerenten er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Indtægterne påvirkes af, at produktionen i Nordsøen er faldende. I 2015 blev der produceret 30 pct. mindre olie og gas end i 2011 (kilde: , Energiregnskabet, ). At ressourcerenten er faldet så meget i 2015 hænger især sammen med, at olieprisen næsten er halveret fra 99 dollar pr. tønde i 2014 til blot 52 dollar pr. tønde i 2015 (kilde: Energistyrelsen). , PSO finansieret miljøstøtte udgjorde 80 pct. af miljøstøtten, PSO opkræves via husholdningernes og virksomhedernes elregninger, og provenuet finansierer offentlig miljøstøtte til produktion, forskning og udvikling af vedvarende energi. Den PSO finansierede miljøstøtte udgjorde 8 mia. kr. i 2015, hvor den samlede miljøstøtte var på 10 mia. kr. Udover miljøstøtte til vedvarende energi blev der givet miljøstøtte på 1 mia. kr. til bistand og 1 mia. kr. til naturforvaltning og bekæmpelse af forurening. Sammenlignet med 2014 er den samlede miljøstøtte steget med 1 mia. kr. eller 11 pct. , Hver husstand betalte 17.100 kr. i grønne afgifter, Husholdningernes betalinger af grønne afgifter bestod først og fremmest af energiafgifter (55 pct.) og transportrelaterede afgifter (40 pct.). De grønne afgifter, der betegnes som forureningsafgifter og ressourceafgifter, udgjorde kun en beskeden del af de samlede grønne afgifter for husholdningerne. Fordelt på alle husstande svarer provenuet af de samlede grønne afgifter fra husholdningerne på 45,1 mia. kr. til, at hver husstand betalte 17.100 kr. i grønne afgifter., Grønt skattetryk på 4,1 pct., Det grønne skattetryk var 4,1 pct. i 2015, og det er på samme niveau som i 2014. Fra 2008 har det grønne skattetryk ligget stabilt på omkring 4 pct.  Det grønne skattetryk beregnes som de samlede grønne afgifter (eksklusive ressourcerente) som andel af BNP. , Grønt nationalregnskab, Opgørelserne af grønne afgifter og miljøstøtte er en del af det grønne nationalregnskab, som er under udvikling og udbygning. Læs mere på , dst.dk/groentnr, ., Grønne afgifter og miljøstøtte fordelt på erhverv og husholdninger. 2015*,  , Grønne afgifter, Ressource-, rente, 1, Miljøstøtte,  , Energi, Transport, Andet, I alt,  , Energi, Bistand, Andet, I alt,  , mio. kr., I alt, 45, 096, 31, 318, 4, 660, 81, 074, 4, 977, 8, 222, 789, 957, 9, 969, Husholdninger, 24, 590, 18, 179, 2, 312, 45, 081, -, 1, 961, -, 151, 2, 112, Erhverv i alt, 20, 507, 13, 139, 2, 347, 35, 993, 4, 977, 6, 261, 789, 806, 7, 857, Erhvervenes investeringer mv., 0, 9, 111, 60, 9, 171, -, 2, 068, 789, -, 2, 857, Erhvervenes produktion, 20, 507, 4, 028, 2, 287, 26, 822, 4, 977, 4, 193, -, 806, 5, 000, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 191, 198, 539, 1, 928, -, 361, -, 437, 798, Råstofindvinding, 56, 6, 24, 86, 4, 977, 18, -, -, 18, Industri, 4, 505, 307, 548, 5, 360, -, 1, 569, -, 35, 1, 604, Forsyningsvirksomhed, 1, 335, 68, 82, 1, 485, -, 284, -, 294, 577, Bygge og anlæg, 1, 170, 809, 117, 2, 096, -, 69, -, 4, 74, Handel og transport mv., 5, 992, 1, 534, 467, 7, 993, -, 1, 059, -, 14, 1, 073, Information og kommunikation, 476, 74, 15, 565, -, 164, -, -, 164, Finansiering og forsikring, 270, 237, 8, 515, -, 23, -, -, 23, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 111, 68, 12, 191, -, 30, -, -, 30, Boliger, 196, 15, 131, 342, -, 3, -, -, 3, Erhvervsservice, 937, 529, 94, 1, 560, -, 90, -, 22, 113, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 3, 730, 120, 225, 4, 075, -, 450, -, -, 450, Kultur, fritid, anden service, 536, 63, 28, 627, -, 73, -, -, 73, * Foreløbige tal., 1, Ressourcerenten består af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed samt olierørledningsafgiften (olierørledningsafgift er nedlagt fra 2013), der alle relaterer sig til indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2015, 27. juni 2016 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni, Kontakt, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/26419

      Nyt

      NYT: EU-27 havde størst årsstigning på 3,4 pct. pr. time

      19. juni 2020, I første kvartal 2020 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor på årsbasis med 3,4 pct. i de 27 EU-medlemslande samlet set. Herefter fulgte de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet, med en stigning på 3,1 pct. i samme periode. I USA steg arbejdsomkostningerne i forhold til første kvartal 2019 med 2,8 pct. Stigningen i de danske arbejdsomkostninger i årets første kvartal var mindre med 2,3 pct. på årsbasis. Det skal bemærkes, at opgørelserne for både de enkelte EU-lande og for USA vedrørende første kvartal 2020 i varierende grad er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19. Opgørelserne er derfor forbundet med noget større usikkerhed end sædvanligt. De danske tal er endnu ikke påvirket, eftersom datagrundlaget udelukkende dækker februar måned. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Storbritannien efter Brexit har højest stigning blandt store handelspartnere, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, havde klart den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med 5,7 pct. i forhold til første kvartal 2019. I samme periode var stigningen på årsbasis 3,0 pct. i Tyskland. I Sverige steg arbejdsomkostningerne pr. time med 2,8 pct., en smule mindre end i Tyskland på årsbasis i samme periode, men lå stadig en del over stigningen i Danmark., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks , vigtigste samhandelspartnere,  , 2018, 2019, 2020,  , 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., EU-27, 2,7, 2,8, 2,6, 3,4, Euroområdet, 2,4, 2,4, 2,2, 3,1, Danmark, 2,4, 1,6, 2,0, 2,3, Sverige, 1,9, 2,5, 2,5, 2,8, Tyskland, 1,9, 2,4, 2,6, 3,0, Storbritannien, 3,4, 1,6, 2,7, 5,7, Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Litauen har den højeste stigning i EU, Med en stigning på 11,2 pct. fra første kvartal 2019 til første kvartal i år havde Litauen den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Rumænien, hvor arbejdsomkostningerne steg med 9,5 pct. i samme periode. Også Østrig lå i første kvartal i den høje ende med en stigning på 9,2 pct., hvilket må siges at være yderst usædvanligt. Man bør i den forbindelse være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser på baggrund af udbrud af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at statistikken over udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende første kvartal 2020 skal derfor tages med de nødvendige forbehold. Dels er der både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen. Der vil således i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Tal for Danmark er stadig påvirket af manglende data til ny ferielov, Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for fjerde kvartal 2019 fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der træder i kraft fra 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019. Det har derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set., Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2020, 19. juni 2020 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/30033

      Nyt

      NYT: Arbejdsomkostninger stiger mest i USA

      22. december 2020, I årets tredje kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i USA med 2,4 pct. på årsbasis. De 27 EU-medlemslande uden Stortritannien havde samlet set en stigning i arbejdsomkostningerne på 1,6 pct. i samme periode. I Euroområdet steg arbejdsomkostningerne med 1,4 pct. i forhold til tredje kvartal 2019, mens stigningen i de danske arbejdsomkostninger i årets tredje kvartal var mindst med 1,3 pct. på årsbasis. Det skal bemærkes, at opgørelserne til en vis grad stadig er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker med henblik på afdæmpning af den deraf følgende økonomiske krise. Opgørelserne er derfor fortsat forbundet med større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Storbritannien stadig stærkt påvirket af COVID-19 i tredje kvartal, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, havde ligesom det foregående kvartal den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med hele 14,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2019. I samme periode var stigningen på årsbasis 1,8 pct. i Tyskland. I Sverige steg arbejdsomkostningerne pr. time i årets tredje kvartal med 1,2 pct. på årsbasis og lå dermed kun en smule under stigningen i Danmark., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2019, 2020,  , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,9, 2,8, 3,4, 1,6, Euroområdet, 2,6, 2,4, 3,5, 1,4, Danmark, 2,2, 2,6, 1,6, 1,3, Sverige, 2,7, 2,7, -3,6, 1,2, Tyskland, 2,8, 2,5, 3,6, 1,8, Storbritannien, 3,8, 4,3, 22,6, 14,2, Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Ungarn har højeste stigning i EU, Med en stigning på 5,9 pct. fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 havde Ungarn den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne steg med 5,6 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis i en række andre lande. I Malta faldt arbejdsomkostningerne mest med 11,3 pct. i årets tredje kvartal, efterfulgt af Cypern med et fald på 6,2 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Reviderede tal for Danmark for andet kvartal 2020, Det skal bemærkes at tal for udviklingen i de danske arbejdsomkostninger for andet kvartal 2020, der blev offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:358, 23. september 2020, er reviderede som følge af en fejl i opgørelsen af antal arbejdstimer for medarbejdere, der grundet COVID-19 har været hjemsendt med lønkompensation uden mulighed for at arbejde., COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende især andet og tredje kvartal 2020 skal derfor tages med de nødvendige forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af lønmodtagernes arbejdstid, der er hjemsendt og ikke kan arbejde fuldt ud. Også i tredje kvartal er der en vis påvirkning, dog i langt mindre grad end i kvartalet før., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Tal for Danmark er stadig påvirket af manglende data til ny ferielov, Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for de seneste tre kvartaler fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft fra 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019. Det har derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set., Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2020, 22. december 2020 - Nr. 487, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31237

      Nyt

      NYT: Industriproduktionen steg i november

      11. januar 2018, Den samlede industriproduktion gik frem med 2,7 pct. fra oktober til november. Denne stigning kom efter en stigning i oktober på 3,2 pct. og et fald i september på 5,5 pct. I perioden september-november faldt industriproduktionen med 0,4 pct. sammenlignet med perioden juni-august. På trods af at trenden siden februar 2017 har været nedadgående, er produktionsindekset for november stadigt på femtehøjeste niveau nogensinde. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I faktiske tal faldt industriproduktionen 1,2 pct. fra november 2016 til november 2017 og steg 13,8 pct i forhold til november 2015., Industriproduktionen steg i halvdelen af branchegrupperne i november, Branchegruppen , maskinindustri, , der vægter 16,5 pct. i beregningen af det samlede produktionsindeks, gik frem med 8,0 pct. i november. Branchegruppen havde i perioden september-november en produktionsfremgang på 2,3 pct. i forhold til perioden juni-august. Branchegrupperne , kemisk industri og olieraffinaderier mv, . gik frem med 7,1 pct. og , møbler og anden industri mv., gik frem med 4,1 pct. i november. Tilsammen vægter disse to grupper 16,8 pct. , Branchegrupperne , tekstil- og læderindustri, havde produktionstilbagegang i november på 2,8 pct. og , fremstilling af elektrisk udstyr, havde tilbagegang på 1,0 pct. Tilsammen vægter disse to grupper 4,7 pct., Stigning i både hjemme- og eksportmarkedsomsætningen i november, Industriens samlede omsætning steg 2,8 pct. i november og var i , perioden september-november, 0,8 pct. lavere end i , perioden juni-august, . Størst omsætningsfremgang i november sås i sektorerne , mellemproduktindustr, i med fremgang på 3,3 pct. samt , fremstilling af varige forbrugsgoder, med fremgang på 2,1 pct. Hjemmemarkedsomsætningen steg 6,8 pct. i november og eksportmarkedsomsætningen steg 0,5 pct. Alle tal er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Revisioner af seneste offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 5,5 pct. i september og steg 3,2 pct. i oktober. Udviklingen i produktionen er nedjusteret med 0,4 procentpoint i september og opjusteret 0,7 procentpoint i oktober i forhold til seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger. , Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. November 2017,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellemprodukt-, industri,  , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Sept. , - nov. , Nov., Sept. , - nov. , Nov., Sept. , - nov. , Nov., Sept. , - nov. , Nov., Sept. , - nov. , Nov.,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -0,1, 4,3, -0,9, 2,8, -0,7, 2,5, -0,6, 1,0, -0,4, 2,7, Omsætning, 2, I alt, -3,6, 2,0, 0,2, 3,3, -0,2, 2,1, 1,4, 1,3, -0,8, 2,8,  , Eksport, -9,3, -1,4, -0,3, 2,3, -0,4, 3,0, 1,1, 0,3, -3,5, 0,5,  , Hjemme, 13,5, 10,9, 0,6, 4,1, 0,0, 1,3, 2,1, 3,8, 4,3, 6,8,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 30,3,  , 29,0,  , 3,7,  , 36,5,  , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. November 2017,  ,  , 2017, Juni-aug./, sept.-nov., Okt./, nov.,  , Vægte, 1, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov.,  ,  ,  ,  , indeks 2010 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 121,3, 119,4, 124,5, 117,6, 121,4, 124,7, -0,4, 2,7, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 17,5, 102,8, 102,2, 102,1, 102,0, 103,5, 103,5, 0,6, 0,0, Tekstil- og læderindustri, 1,4 , 79,6, 89,8, 83,2, 91,5, 90,8, 88,3, 7,1, -2,8, Træ- og papirindustri, trykkerier, 5,3 , 88,8, 88,5, 86,9, 84,7, 88,4, 87,8, -1,2, -0,7, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 6,4 , 141,2, 137,3, 143,4, 116,0, 139,0, 148,8, -4,3, 7,1, Medicinalindustri, 13,1, 141,3, 148,0, 168,7, 151,6, 150,9, 150,8, -1,0, -0,1, Plast-, glas- og betonindustri, 8,6 , 106,0, 107,1, 104,4, 107,5, 106,3, 109,7, 1,9, 3,2, Metalindustri, 9,2 , 120,9, 117,7, 121,4, 118,3, 118,4, 120,1, -0,9, 1,4, Elektronikindustri, 6,4 , 112,5, 116,0, 118,3, 111,0, 116,8, 117,5, -0,4, 0,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,3 , 117,3, 118,1, 111,5, 109,0, 114,4, 113,2, -3,0, -1,0, Maskinindustri, 16,5, 131,2, 118,5, 128,6, 123,7, 126,6, 136,7, 2,3, 8,0, Transportmiddelindustri, 1,9 , 100,4, 104,5, 97,8, 100,4, 99,1, 98,5, -1,6, -0,6, Møbler og anden industri mv., 10,4, 144,7, 139,4, 144,8, 129,9, 140,5, 146,3, -2,8, 4,1, Investeringsgodeindustri, 30,3, 127,3, 120,7, 125,6, 122,0, 122,9, 128,2, -0,1, 4,3, Mellemproduktindustri, 29,0, 115,1, 114,8, 117,6, 108,9, 116,2, 119,4, -0,9, 2,8, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,7 , 92,0, 94,3, 92,4, 92,5, 91,0, 93,3, -0,7, 2,5, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 36,5, 122,6, 123,1, 132,0, 122,0, 126,1, 127,4, -0,6, 1,0, Industri ekskl. medicinalindustri,  , 118,3, 115,1, 117,8, 112,5, 117,0, 120,8, -0,3, 3,2, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper,  , 120,4, 120,4, 123,7, 117,7, 121,4, 123,1, -0,6, 1,4, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion og omsætning november 2017, 11. januar 2018 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/24523

      Nyt

      NYT: Faldende industriproduktion i august

      Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -4,8 % , Juli 2024 til august 2024, Se tabel, 7. oktober 2024, Industriens samlede produktion faldt 4,8 pct. fra juli til august, men set over perioden juni-august er produktionen steget 2,9 pct. sammenlignet med den foregående 3-måneders periode. Ses der bort fra , medicinalindustrien,, så faldt produktionen med 3,4 pct. fra juli til august, mens den faldt 0,7 pct. i perioden juni-august sammenlignet med marts-maj. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Størst procentvist fald i møbler og anden industri mv. i august, I august måned faldt produktionen i branchegrupperingen , møbler og anden industri mv., med hele 12,9 pct., og set over perioden juni-august faldt produktionen med 1,6 pct. sammenlignet med den foregående 3-måneders periode. Industriens vigtigste branche , medicinalindustrien, oplevede et fald i produktionen i august på 6,9 pct., men steg 8,9 pct. i perioden juni-august sammenlignet med marts-maj. Det er ikke usædvanligt, at den beregnede produktion for medicinalindustrien kan have store udsving i enkelte måneder. Ud over de to nævnte branchegrupperinger havde yderligere tre branchegrupperinger et fald i produktion i august, men af mindre størrelsesorden og betydning for det samlede indeks., Stigende omsætning i august, Industriens samlede omsætning steg 0,5 pct. fra juli til august og lå i perioden juni-august 2,4 pct. over omsætningen i den foregående 3-måneders periode. I august steg omsætningen 1,0 pct. på eksportmarkedet og faldt 1,1 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. August 2024,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Juni-, aug., Aug.,  , Juni-, aug., Aug.,  , Juni-, aug., Aug.,  , Juni-, aug., Aug.,  , Juni-, aug., Aug.,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -2,6, -0,4, -0,1, 1,4, 5,9, 6,1, 5,5, -8,4, 2,9, -4,8, Omsætning, 2, I alt, 1,2, 8,9, 0,9, 1,0, 2,4, 0,3, 3,7, -1,3, 2,4, 0,5,  , Eksport, 3,7, 15,3, 0,7, 1,0, 3,6, -1,2, 4,9, -2,0, 4,3, 1,0,  , Hjemme, -6,1, -9,8, 1,0, 0,8, 0,5, 2,8, -2,7, 3,0, -2,5, -1,1,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 31,1,  , 23,7,  , 3,4,  , 41,3,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 0,2 pct. i juni og 7,6 pct. i juli. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,2 procentpoint i juni og 0,3 procentpoint i juli i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere., Øvrige indikatorer for eksport, På emnesiden, Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på emnesiden, Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for august bliver offentliggjort d. 9. oktober 2024, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. August 2024,  ,  , 2024, Mar.-Maj/, Juni.-aug., Juli/, Aug.,  , Vægte, 1, Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug.,  ,  ,  ,  , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 128,7, 143,1, 134,6, 134,9, 145,2, 138,2, 2,9, -4,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 100,0, 100,4, 97,5, 95,6, 97,1, 97,9, -2,5, 0,8, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 92,2, 112,3, 95,8, 96,7, 89,3, 93,8, -6,8, 5,0, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 79,9, 85,9, 81,5, 81,1, 82,4, 86,1, 0,9, 4,5, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 95,8, 94,9, 102,5, 100,6, 103,3, 101,6, 4,2, -1,6, Medicinalindustri, 20,9, 219,4, 265,2, 245,1, 253,2, 280,4, 261,0, 8,9, -6,9, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 80,6, 85,0, 80,7, 82,9, 81,3, 84,1, 0,8, 3,4, Metalindustri, 7,9, 93,7, 101,2, 93,6, 96,2, 101,5, 98,8, 2,8, -2,7, Elektronikindustri, 6,2, 95,3, 94,5, 85,2, 105,0, 95,5, 99,4, 9,1, 4,1, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 100,6, 107,0, 104,8, 102,2, 105,9, 106,5, 0,7, 0,6, Maskinindustri, 16,0, 93,7, 95,2, 87,1, 80,3, 91,9, 91,6, -4,4, -0,3, Transportmiddelindustri, 1,5, 97,8, 107,9, 121,7, 101,4, 89,7, 102,1, -10,4, 13,8, Møbler og anden industri mv., 15,8, 149,3, 168,3, 159,2, 152,2, 169,5, 147,6, -1,6, -12,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 31,1, 100,2, 103,5, 98,4, 97,3, 98,6, 98,2, -2,6, -0,4, Mellemproduktindustri, 23,7, 90,3, 94,8, 90,6, 90,7, 91,7, 93,0, -0,1, 1,4, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 78,5, 84,5, 81,5, 81,1, 86,3, 91,6, 5,9, 6,1, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 177,8, 207,5, 192,9, 194,2, 217,0, 198,8, 5,5, -8,4,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 104,7, 110,8, 105,3, 103,6, 109,4, 105,7, -0,7, -3,4, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 91,9, 131,7, 147,2, 138,3, 140,6, 149,6, 141,3, 3,4, -5,5, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -4,8 % , Juli 2024 til august 2024, Se tabel, Industriens produktion og omsætning august 2024, 7. oktober 2024 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2024, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/48549

      Nyt

      NYT: Industriproduktionen stagnerede i 1. halvår 2017

      7. august 2017, Den samlede industriproduktion var i juni 3,7 pct. lavere end i maj. Fra april til maj gik produktionen frem med 3,4 pct., mens den faldt 4,1 pct. fra marts til april. Udviklingen i produktionsindekset udviste i første halvår 2017 en flad tendens med udsving omkring indeks 124. I andet kvartal faldt produktionen med 0,5 pct. sammenlignet med første kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I faktiske tal steg industriproduktionen 2,7 pct. fra juni 2016 til juni 2017., Maskinindustri, og , medicinalindustri, trak produktion og omsætning ned i juni, Der var størst produktionsfald i de to branchegrupper, der vægter næst- og tredjemest i beregningen af det samlede produktionsindeks: , maskinindustri, og , medicinalindustri, . I juni faldt produktionen i , medicinalindustri, med 11,6 pct., mens produktionen i , maskinindustri, faldt med 6,8 pct. , Sammenlignes udviklingen i produktionsindekset med omsætningsindekset, ses der for sektoren , investeringsgodeindustri, et produktionsfald på 5,0 pct. i juni, mens omsætningen faldt med 1,5 pct. , Maskinindustri, indgår med størst vægt i både produktions- og omsætningsindekset for sektoren , investeringsgodeindustri, . Produktionen i sektoren , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, , hvori , medicinalindustri, indgår med størst vægt i begge indeks, faldt i juni med 4,9 pct, mens omsætningen i samme sektor kun faldt 1,4 pct.  , Der kan være flere årsager til, at produktion og omsætning udvikler sig forskelligt: Beregningen af produktionsindekset inkluderer virksomhedernes lagerændring fra sidste måned, der korrigeres for prisudvikling, og de enkelte brancher vægtes med deres andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010. I omsætningsindekset vægtes brancherne med deres omsætningsandel i basisåret 2010. Det betyder for eksempel, at , medicinalindustri, vægter med 7,1 pct. i det samlede omsætningsindeks og med 13,1 pct. i beregningen af produktionsindekset, fordi det er en branchegruppe med relativ høj værditilvækst pr. omsat krone. Udviklingen i denne branchegruppe har derfor større betydning for den samlede produktion end for den samlede omsætning., Revisioner af seneste offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 4,1 pct. i april og steg 3,4 pct. i maj. Udviklingen i produktionen er nedjusteret med 0,5 procentpoint for april og opjusteret med 1,4 procentpoint for maj. Revisionen i maj skyldes især, at der er indkommet enkelte større rettelser i oplysningerne fra virksomhederne., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Juni 2017,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellemprodukt-, industri,  , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Apr. , - juni , Juni, Apr. , - juni , Juni, Apr. , - juni , Juni, Apr. , - juni , Juni, Apr. , - juni , Juni,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -3,1, -5,0, -0,4, -0,8, 1,3, -4,7, 1,9, -4,9, -0,5, -3,7, Omsætning, 2, I alt, 1,9, -1,5, -0,3, -0,8, 1,6, -1,3, 1,2, -1,4, 0,6, -1,4,  , Eksport, 4,5, -0,4, 3,5, 7,0, -0,3, -7,3, 0,8, -1,6, 2,1, 0,4,  , Hjemme, -5,1, -5,0, -3,8, -8,1, 3,4, 4,7, 2,2, -0,8, -2,2, -4,7,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 30,3,  , 29,0,  , 3,7,  , 36,5,  , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Juni 2017,  ,  , 2017, Jan-mar./, apr.-juni, Maj/, juni,  , Vægte, 1, Jan., Feb., Mar., Apr., Maj., Juni,  ,  ,  ,  , indeks 2010 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 122,5, 123,5, 128,1, 122,8, 127,0, 122,3, -0,5, -3,7, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 17,5, 100,7, 99,9, 101,7, 98,4, 103,1, 103,1, 0,8, 0,0, Tekstil- og læderindustri, 1,4 , 78,2, 84,1, 92,7, 81,6, 82,5, 76,0, -5,8, -7,9, Træ- og papirindustri, trykkerier, 5,3 , 86,4, 86,7, 87,4, 87,7, 88,6, 90,3, 2,3, 1,9, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 6,4 , 143,6, 143,2, 146,4, 145,2, 147,3, 141,7, 0,2, -3,8, Medicinalindustri, 13,1, 142,4, 144,1, 159,6, 160,1, 158,6, 140,2, 2,9, -11,6, Plast-, glas- og betonindustri, 8,6 , 110,2, 105,7, 108,6, 104,6, 105,5, 105,8, -2,7, 0,3, Metalindustri, 9,2 , 119,9, 119,8, 118,3, 121,2, 116,6, 121,1, 0,3, 3,9, Elektronikindustri, 6,4 , 122,8, 114,7, 134,1, 124,1, 126,5, 124,4, 0,9, -1,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,3 , 119,7, 112,1, 123,1, 117,5, 124,4, 117,8, 1,4, -5,3, Maskinindustri, 16,5, 138,7, 143,4, 144,5, 128,7, 142,8, 133,1, -5,2, -6,8, Transportmiddelindustri, 1,9 , 103,3, 97,8, 102,8, 97,8, 103,2, 96,5, -2,1, -6,5, Møbler og anden industri mv., 10,4, 136,1, 149,0, 147,8, 138,7, 147,9, 144,6, -0,4, -2,2, Investeringsgodeindustri, 30,3, 128,5, 134,7, 136,8, 124,9, 134,7, 128,0, -3,1, -5,0, Mellemproduktindustri, 29,0, 119,1, 116,9, 121,2, 119,5, 118,5, 117,6, -0,4, -0,8, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,7 , 92,7, 93,3, 91,5, 92,6, 96,5, 92,0, 1,3, -4,7, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 36,5, 121,5, 120,8, 128,2, 125,9, 128,9, 122,6, 1,9, -4,9, Industri ekskl. medicinalindustri,  , 119,5, 120,4, 123,3, 117,2, 122,3, 119,6, -1,1, -2,2, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper,  , 119,8, 120,1, 125,0, 121,6, 124,7, 120,8, 0,6, -3,1, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion og omsætning juni 2017, 7. august 2017 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. september 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/23428

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation