Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 871 - 880 af 1430

      NYT: Arbejdsomkostningerne steg fortsat mest i USA

      26. marts 2015, I fjerde kvartal 2014 steg arbejdsomkostningerne pr. time 2,3 pct i den private sektor i USA i forhold til samme kvartal året før, mens stigningen i Danmark var på 1,7 pct. I de 28 EU-medlemslande tilsammen var stigningen i samme periode på 1,4 pct., og for euroområdet alene var stigningen på 1,0 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013. Fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2014 er stigningen på årsbasis øget med 0,2 procentpoint i Danmark. Både i de 18 euro-lande og i de 28 EU-medlemslande var årsstigningen i fjerde kvartal derimod aftaget med 0,3 procentpoint i euroområdet og med 0,1 procentpoint i EU i forhold til det foregående kvartal. I USA var stigningen på årsbasis uændret i samme periode., Rumænien har den klart højeste stigning, Rumænien havde i årets fjerde kvartal med 8,7 pct. den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time umiddelbart efterfulgt af de tre baltiske lande. I Letland voksede arbejdsomkostningerne pr. time i fjerde kvartal således med 5,8 pct., i Estland med 5,7 pct. og i Litauen steg arbejdsomkostningerne i samme periode næsten tilsvarende med 5,6 pct. I Grækenland, der igennem de seneste fire år frem til andet kvartal 2014 har oplevet permanente fald i arbejdsomkostningerne, steg arbejdsomkostningerne i årets fjerde kvartal med 0,5 pct. i forhold til samme kvartal 2013., Portugal har det største fald, Seks lande havde i fjerde kvartal negativ vækst, altså et decideret fald i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Portugal aftog arbejdsomkostningerne mest med 3,4 pct. efterfulgt af Cypern, hvor arbejdsomkostningerne lå 1,8 pct. under niveauet for fjerde kvartal 2013. Også Luxembourg, Irland, Italien og Spanien havde i fjerde kvartal mindre fald i arbejdsomkostningerne pr. time på imellem 0,2 og 0,3 pct i forhold til samme kvartal 2013., Dansk udvikling stadig langt under den svenske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I fjerde kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,9 pct. i Sverige og 2,3 pct. i Storbritannien. Begge lande havde i den periode dermed en noget højere stigning end Danmark. I Tyskland var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i fjerde kvartal 1,6 pct. og dermed 0,1 procentpoint lavere end stigningen i Danmark., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA,  , 2013, 2014,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., EU, 1,0, 1,0, 1,5, 1,4, Euro-området, 0,8, 1,0, 1,3, 1,0, Belgien, 1,9, 1,4, 0,8, 0,7, Bulgarien, 7,4, 9,0, 2,6, 2,8, Cypern, -5,1, -5,1, -3,0, -1,8, Danmark, 1,2, 1,4, 1,5, 1,7, Estland, 7,3, 6,5, 5,3, 5,7, Finland, 1,0, 0,9, 0,5, 0,1, Frankrig, 0,4, 0,3, 0,6, 0,3, Grækenland, -3,5, -5,2, 2,2, 0,5, Irland, -0,2, 2,4, -0,2, -0,2, Italien, 1,5, 2,5, 1,1, -0,3, Kroatien, 1,8, 0,4, .., .., Letland, 4,9, 5,4, 5,3, 5,8, Litauen, 8,0, 6,0, 3,6, 5,6, Luxembourg, 2,5, 3,3, 2,9, -0,2, Malta, 1,9, 1,2, 0,3, 1,5, Nederlandene, 3,2, 2,0, 1,9, 3,3, Polen, 2,8, 5,1, 3,7, 3,3, Portugal, -1,5, -3,7, -1,7, -3,4, Rumænien, 3,4, 3,4, 6,2, 8,7, Slovakiet, 1,9, 1,6, 6,1, 4,7, Slovenien, 0,7, 2,5, 2,5, 1,5, Spanien, 1,1, -0,1, -0,2, -0,3, Storbritannien, 0,7, 0,6, 1,5, 2,3, Sverige, 1,7, 1,7, 3,0, 2,9, Tjekkiet, 0,0, -0,4, 1,6, 2,2, Tyskland, 0,1, 1,1, 2,1, 1,6, Ungarn, 2,4, 2,0, 3,0, 3,3, Østrig, 4,2, 2,3, 2,1, 3,4, USA, 1,9, 2,0, 2,3, 2,3, Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2014, 26. marts 2015 - Nr. 149, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18955

      Nyt

      NYT: Industriproduktionen steg 3,3 pct. i marts

      5. maj 2017, Den samlede industriproduktion gik 3,3 pct. frem fra februar til marts. Denne stigning skete efter en produktionsfremgang på 0,5 pct. i februar og en nedgang på 4,9 pct. i januar. Industriproduktionen var i 1. kvartal 2017 1,3 pct. lavere end i 4. kvartal 2016. Alle tal er korrigeret for prisudvikling og normale sæsonudsving. I faktiske tal gik den samlede industriproduktion frem med 14,1 pct. fra marts 2016 til marts 2017., Især produktionsfremgang i, elektronikindustri, og , medicinalindustri, i marts, Den samlede industriproduktion blev i marts især påvirket positivt af branchegrupperne , elektronikindustri, og , medicinalindustri, , som havde en produktionsfremgang på hhv. 17,8 pct. og 10,1 pct. De to branchegrupper vægter 19,5 pct. i beregningen af det samlede produktionsindeks. Produktionsindekset for , elektronikindustri, (133,2) overgik i marts det høje niveau fra december 2016 (127,8) samt det hidtil højeste niveau før finanskrisen fra oktober 2007 (124,8). Branchegruppen , medicinalindustri, var i marts tilbage på det indeksniveau, der sås i slutningen af 2016 efter et par måneder på et lavere niveau. Modsat gik tre andre branchegrupper tilbage i marts. Produktionen i , metalindustri, faldt med 2,0 pct., , møbel og anden industri mv., faldt med 1,0 pct., mens , træ- og papirindustri, trykkerier, havde en produktionstilbagegang på 0,2 pct. Tilsammen vægter disse tre branchegrupper 24,9 pct. i beregningen af produktionsindekset., Eksportomsætningen trak industriens omsætning op i marts, Den samlede omsætning for industrien steg med 2,1 pct. fra februar til marts. Eksportomsætningen gik frem med 2,8 pct., mens hjemmemarkedsomsætningen steg med 0,9 pct. På kvartalsbasis var billedet omvendt, da fremgangen i hjemmemarkedsomsætningen på 3,2 pct. trak den samlede omsætningsfremgang på 0,1 pct. fra 4. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017. I samme periode faldt eksportomsætningen med 1,5 pct. Alle tal er korrigeret for sæson og målt i løbende priser., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 4,9 pct. i januar og steg 0,5 pct. i februar. I forhold til sidste offentliggørelse er udviklingen i produktionen uændret i januar og nedjusteret med 0,3 procentpoint i februar. D, en årlige indarbejdelse af brancheskift, som med denne offentliggørelse har virkning fra januar 2017, kan påvirke revisionerne. Virksomheder, der skifter branche, påvirker indekset positivt i deres nye branche og negativt i deres gamle branche. Januarrevisionen er denne gang ikke tydeligt påvirket af brancheskift i hverken faktiske eller sæsonkorrigerede tal., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Marts 2017,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellemprodukt-, industri,  , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Jan. , - mar. , Mar., Jan. , - mar. , Mar., Jan. , - mar. , Mar., Jan. , - mar. , Mar., Jan. , - mar. , Mar.,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -1,5, 1,4, 2,0, 2,9, -0,5, -1,8, -5,1, 6,0, -1,3, 3,3, Omsætning, 2, I alt, -0,3, -0,9, 3,3, 4,9, 2,5, 2,8, -3,5, 2,6, 0,1, 2,1,  , Eksport, -1,4, 0,3, 2,1, 5,6, 2,5, 1,4, -4,7, 3,5, -1,5, 2,8,  , Hjemme, 3,1, -4,4, 4,4, 4,1, 2,6, 4,0, -0,3, 0,2, 3,2, 0,9,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 30,3,  , 29,0,  , 3,7,  , 36,5,  , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Marts 2017,  ,  , 2016, 2017, Okt-dec./, Feb./,  , Vægte, 1, Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., jan.-mar., mar.,  ,  , indeks 2010 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 121,9, 126,4, 128,5, 122,2, 122,8, 126,9, -1,3, 3,3, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 17,5, 101,1, 101,7, 103,3, 100,5, 99,6, 101,9, -1,3, 2,3, Tekstil- og læderindustri, 1,4 , 83,1, 90,5, 78,2, 78,4, 84,8, 93,4, 1,9, 10,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 5,3 , 84,6, 88,8, 86,9, 86,2, 86,7, 86,5, -0,3, -0,2, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 6,4 , 130,1, 133,7, 155,3, 143,4, 142,8, 145,2, 2,9, 1,7, Medicinalindustri, 13,1, 155,1, 158,3, 160,4, 140,7, 145,0, 159,6, -6,0, 10,1, Plast-, glas- og betonindustri, 8,6 , 99,8, 103,6, 107,3, 110,3, 106,0, 108,8, 4,6, 2,6, Metalindustri, 9,2 , 106,5, 116,2, 121,4, 119,9, 119,6, 117,2, 3,7, -2,0, Elektronikindustri, 6,4 , 112,9, 114,6, 127,8, 121,8, 113,1, 133,2, 3,6, 17,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,3 , 107,8, 112,4, 117,8, 119,7, 115,8, 124,0, 6,4, 7,1, Maskinindustri, 16,5, 131,3, 144,7, 149,4, 139,1, 142,1, 142,4, -0,4, 0,2, Transportmiddelindustri, 1,9 , 97,5, 95,7, 107,5, 103,3, 97,7, 102,9, 1,1, 5,3, Møbler og anden industri mv., 10,4, 164,8, 162,7, 140,4, 135,9, 143,7, 142,2, -9,9, -1,0, Investeringsgodeindustri, 30,3, 128,1, 134,2, 138,7, 128,8, 132,2, 134,0, -1,5, 1,4, Mellemproduktindustri, 29,0, 113,6, 114,3, 121,3, 118,8, 117,0, 120,4, 2,0, 2,9, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,7 , 90,0, 91,7, 96,3, 92,4, 92,9, 91,2, -0,5, -1,8, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 36,5, 129,2, 132,0, 128,5, 120,7, 120,9, 128,2, -5,1, 6,0, Industri ekskl. medicinalindustri,  , 116,8, 121,5, 123,7, 119,4, 119,5, 122,0, -0,3, 2,1, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper,  , 120,5, 123,4, 125,8, 119,4, 119,6, 124,0, -1,8, 3,7, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte hovedbranchegruppers og -sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion og omsætning marts 2017, 5. maj 2017 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/22982

      Nyt

      NYT: Industriproduktionen stagnerede i 1. halvår 2017

      7. august 2017, Den samlede industriproduktion var i juni 3,7 pct. lavere end i maj. Fra april til maj gik produktionen frem med 3,4 pct., mens den faldt 4,1 pct. fra marts til april. Udviklingen i produktionsindekset udviste i første halvår 2017 en flad tendens med udsving omkring indeks 124. I andet kvartal faldt produktionen med 0,5 pct. sammenlignet med første kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I faktiske tal steg industriproduktionen 2,7 pct. fra juni 2016 til juni 2017., Maskinindustri, og , medicinalindustri, trak produktion og omsætning ned i juni, Der var størst produktionsfald i de to branchegrupper, der vægter næst- og tredjemest i beregningen af det samlede produktionsindeks: , maskinindustri, og , medicinalindustri, . I juni faldt produktionen i , medicinalindustri, med 11,6 pct., mens produktionen i , maskinindustri, faldt med 6,8 pct. , Sammenlignes udviklingen i produktionsindekset med omsætningsindekset, ses der for sektoren , investeringsgodeindustri, et produktionsfald på 5,0 pct. i juni, mens omsætningen faldt med 1,5 pct. , Maskinindustri, indgår med størst vægt i både produktions- og omsætningsindekset for sektoren , investeringsgodeindustri, . Produktionen i sektoren , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, , hvori , medicinalindustri, indgår med størst vægt i begge indeks, faldt i juni med 4,9 pct, mens omsætningen i samme sektor kun faldt 1,4 pct.  , Der kan være flere årsager til, at produktion og omsætning udvikler sig forskelligt: Beregningen af produktionsindekset inkluderer virksomhedernes lagerændring fra sidste måned, der korrigeres for prisudvikling, og de enkelte brancher vægtes med deres andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010. I omsætningsindekset vægtes brancherne med deres omsætningsandel i basisåret 2010. Det betyder for eksempel, at , medicinalindustri, vægter med 7,1 pct. i det samlede omsætningsindeks og med 13,1 pct. i beregningen af produktionsindekset, fordi det er en branchegruppe med relativ høj værditilvækst pr. omsat krone. Udviklingen i denne branchegruppe har derfor større betydning for den samlede produktion end for den samlede omsætning., Revisioner af seneste offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 4,1 pct. i april og steg 3,4 pct. i maj. Udviklingen i produktionen er nedjusteret med 0,5 procentpoint for april og opjusteret med 1,4 procentpoint for maj. Revisionen i maj skyldes især, at der er indkommet enkelte større rettelser i oplysningerne fra virksomhederne., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Juni 2017,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellemprodukt-, industri,  , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Apr. , - juni , Juni, Apr. , - juni , Juni, Apr. , - juni , Juni, Apr. , - juni , Juni, Apr. , - juni , Juni,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -3,1, -5,0, -0,4, -0,8, 1,3, -4,7, 1,9, -4,9, -0,5, -3,7, Omsætning, 2, I alt, 1,9, -1,5, -0,3, -0,8, 1,6, -1,3, 1,2, -1,4, 0,6, -1,4,  , Eksport, 4,5, -0,4, 3,5, 7,0, -0,3, -7,3, 0,8, -1,6, 2,1, 0,4,  , Hjemme, -5,1, -5,0, -3,8, -8,1, 3,4, 4,7, 2,2, -0,8, -2,2, -4,7,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 30,3,  , 29,0,  , 3,7,  , 36,5,  , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Juni 2017,  ,  , 2017, Jan-mar./, apr.-juni, Maj/, juni,  , Vægte, 1, Jan., Feb., Mar., Apr., Maj., Juni,  ,  ,  ,  , indeks 2010 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 122,5, 123,5, 128,1, 122,8, 127,0, 122,3, -0,5, -3,7, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 17,5, 100,7, 99,9, 101,7, 98,4, 103,1, 103,1, 0,8, 0,0, Tekstil- og læderindustri, 1,4 , 78,2, 84,1, 92,7, 81,6, 82,5, 76,0, -5,8, -7,9, Træ- og papirindustri, trykkerier, 5,3 , 86,4, 86,7, 87,4, 87,7, 88,6, 90,3, 2,3, 1,9, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 6,4 , 143,6, 143,2, 146,4, 145,2, 147,3, 141,7, 0,2, -3,8, Medicinalindustri, 13,1, 142,4, 144,1, 159,6, 160,1, 158,6, 140,2, 2,9, -11,6, Plast-, glas- og betonindustri, 8,6 , 110,2, 105,7, 108,6, 104,6, 105,5, 105,8, -2,7, 0,3, Metalindustri, 9,2 , 119,9, 119,8, 118,3, 121,2, 116,6, 121,1, 0,3, 3,9, Elektronikindustri, 6,4 , 122,8, 114,7, 134,1, 124,1, 126,5, 124,4, 0,9, -1,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,3 , 119,7, 112,1, 123,1, 117,5, 124,4, 117,8, 1,4, -5,3, Maskinindustri, 16,5, 138,7, 143,4, 144,5, 128,7, 142,8, 133,1, -5,2, -6,8, Transportmiddelindustri, 1,9 , 103,3, 97,8, 102,8, 97,8, 103,2, 96,5, -2,1, -6,5, Møbler og anden industri mv., 10,4, 136,1, 149,0, 147,8, 138,7, 147,9, 144,6, -0,4, -2,2, Investeringsgodeindustri, 30,3, 128,5, 134,7, 136,8, 124,9, 134,7, 128,0, -3,1, -5,0, Mellemproduktindustri, 29,0, 119,1, 116,9, 121,2, 119,5, 118,5, 117,6, -0,4, -0,8, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,7 , 92,7, 93,3, 91,5, 92,6, 96,5, 92,0, 1,3, -4,7, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 36,5, 121,5, 120,8, 128,2, 125,9, 128,9, 122,6, 1,9, -4,9, Industri ekskl. medicinalindustri,  , 119,5, 120,4, 123,3, 117,2, 122,3, 119,6, -1,1, -2,2, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper,  , 119,8, 120,1, 125,0, 121,6, 124,7, 120,8, 0,6, -3,1, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion og omsætning juni 2017, 7. august 2017 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. september 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/23428

      Nyt

      NYT: Stabil trend for industriproduktionen

      5. oktober 2018, Den samlede industriproduktion faldt med 1,2 pct. fra juli til august. Faldet var især drevet af udviklingen inden for , medicinalindustri, og , maskinindustri, . Industriproduktionens fald i august kom efter en stigning i juli på 1,1 pct. og et fald i juni på 0,1 pct. I perioden juni-august steg industriproduktionen samlet set med 0,3 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder, og dermed fortsætter den stigende trend. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Industriproduktionen faldt i otte ud af tolv branchegrupper i august, Branchegruppen , maskinindustri, bidrog mest til faldet i det samlede produktionsindeks fra juli til august med et fald på 10,1 pct. og en vægt på 14,0 pct. , Medicinalindustri, bidrog næstmest til faldet i det samlede indeks med et fald på 3,5 pct. og en vægt på 20,1 pct. Både , medicinalindustri, og fremstilling af vindmøller, der falder ind under , maskinindustri, er industrier, hvor produktionen typisk er svingende, hvorfor udviklingen ikke kan fortolkes som et generelt fald. , I faktiske tal var industriproduktionen i august 2018 på samme niveau som august 2017 og 5,4 pct. højere end august 2016., Stigende omsætning i august, Industriens samlede omsætning steg 3,8 pct. fra juli til august og lå i juni-august 3,4 pct. over de foregående tre måneder. Eksportmarkedsomsætningen steg 5,6 pct. i august, og hjemmemarkedsomsætningen steg 0,5 pct. Investeringsgodeindustri var den sektor med størst fremgang i august på 12,7 pct. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving. Trods stigningen i omsætning falder produktionen. Dette skyldes lagerændringer, hvilket i visse brancher kan give store forskelle i udviklingen på kort sigt., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 0,1 pct. i juni og steg 1,1 pct. i juli. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen nedjusteret med 0,6 procentpoint i juni og 0,3 procentpoint i juli. , Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger. , Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. August 2018,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellemprodukt-, industri,  , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Juni, - aug. , Aug., Juni, - aug. , Aug., Juni, - aug. , Aug., Juni, - aug. , Aug., Juni, - aug. , Aug.,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -1,7, -1,1, 1,7, -2,4, 1,6, -1,5, 1,2, -1,6, 0,3, -1,2, Omsætning, 2, I alt, 8,9, 12,7, 1,4, 0,3, -0,5, 0,9, 0,2, -0,3, 3,4, 3,8,  , Eksport, 11,7, 18,2, 1,0, -0,1, -0,1, 2,9, 0,8, -0,7, 4,9, 5,6,  , Hjemme, 0,8, -3,9, 1,8, 0,7, -1,1, -1,1, -1,2, 0,7, 0,8, 0,5,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 27,2,  , 26,7,  , 3,1,  , 42,1,  , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. August 2018,  ,  , 2018, Mar.-maj/, juni-aug., Juli/, aug.,  , Vægte, 1, Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug.,  ,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 110,3, 112,0, 111,2, 111,1, 112,3, 111,0, 0,3, -1,2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 111,4, 110,4, 112,1, 110,8, 110,2, 109,9, -0,9, -0,3, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 113,1, 112,5, 110,0, 113,4, 108,9, 108,0, -1,6, -0,8, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 92,8, 94,8, 100,8, 97,4, 101,2, 98,0, 2,8, -3,2, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 106,9, 116,2, 121,8, 117,4, 118,2, 116,8, 2,2, -1,2, Medicinalindustri, 20,1, 115,2, 118,0, 112,8, 115,4, 118,3, 114,2, 0,5, -3,5, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 104,0, 109,7, 110,3, 109,3, 107,7, 106,6, -0,1, -1,0, Metalindustri, 8,7, 105,2, 104,5, 105,5, 101,6, 102,7, 103,7, -2,3, 1,0, Elektronikindustri, 6,0, 122,8, 125,3, 125,7, 125,3, 126,2, 133,6, 3,0, 5,9, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 106,3, 102,3, 105,9, 104,8, 109,9, 107,3, 2,4, -2,4, Maskinindustri, 14,0, 110,2, 104,1, 98,5, 105,8, 108,7, 97,7, -0,2, -10,1, Transportmiddelindustri, 1,5, 118,8, 121,4, 134,8, 120,1, 119,1, 127,3, -2,3, 6,9, Møbler og anden industri mv., 13,0, 109,7, 117,1, 114,8, 112,5, 112,2, 118,4, 0,4, 5,5, Investeringsgodeindustri, 27,2, 118,0, 117,8, 114,1, 114,6, 115,3, 114,0, -1,7, -1,1, Mellemproduktindustri, 26,7, 103,7, 108,7, 110,4, 108,2, 111,4, 108,7, 1,7, -2,4, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 107,0, 96,0, 103,1, 100,4, 106,1, 104,5, 1,6, -1,5, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 108,6, 111,3, 109,1, 110,5, 112,1, 110,3, 1,2, -1,6, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 109,1, 110,5, 110,7, 110,0, 110,8, 110,2, 0,2, -0,5, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 93,7, 109,5, 113,3, 113,2, 112,1, 113,2, 113,2, 0,7, 0,0, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Industriens produktion og omsætning august 2018, 5. oktober 2018 - Nr. 378, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2018, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/26105

      Nyt

      NYT: Stigende eksport af grønne varer og tjenester

      5. november 2018, Danske virksomheder eksporterede i 2017 grønne varer og tjenester for næsten 81 mia. kr., hvilket er en klar stigning sammenlignet med de foregående år. Eksport af miljøfremmende varer og tjenester udgjorde 7 pct. af Danmarks samlede eksport af varer og tjenester. Der er især tale om eksport af varer, teknologi og viden inden for energi, vand og affald, men også andre områder inden for miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse. Industrien stod for mere end fem sjettedele af eksporten. Eksporten er indirekte beregnet, og tallene for 2017 er foreløbige., CO, 2, -neutral energiproduktion fylder mest, Eksporten inden for miljøformålet , produktion af fornybar energi, udgjorde hovedparten af eksporten i 2017 med 51 mia. kr. Vindmøller udgjorde den største del af dette, men også udstyr til energiproduktion baseret på affald, biomasse og biogas indgår i kategorien. Varer og rådgivning med , reduceret energi- og varmeforbrug, som formål var næststørst med 11 mia. kr. i eksport. Heri indgår bl.a. varmeisolering og energieffektiv teknologi. Det tredjestørste specifikke formål er , affaldshåndtering og genindvinding, med knap 5 mia. kr. Heri indgår både teknologier og affald, som eksporteres med henblik på genindvinding af materialer. Også udstyr inden for spildevand og vandbesparelser fylder synligt i eksportopgørelsen med over 4 mia. kr. i alt, 1 mia. kr. højere end året før., Branchemæssigt er de 81 mia. kr. i eksport fordelt med 70 mia. kr. fra , industrien, , 5 mia. kr. fra , videnservice, , 4 mia. kr. fra , renovation og genbrug, og 2 mia. kr. fra de øvrige brancher., Stigende omsætning i de fleste hovedbrancher, Omsætningen af grønne varer og tjenester steg også, fra 216 mia. kr. i 2016 til 228 mia. kr. i 2017, hvilket er en stigning på næsten 6 pct. Det er på niveau med stigningen blandt virksomheder generelt, se den foreløbige regnskabsstatistik for private byerhverv i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:404, . Inden for , Grønne varer og tjenester, var der en stigning i industrien med 8 pct., mens de foreløbige tal viser en nedgang på 5 pct. inden for videnservice., Grønne varer og tjenester fordelt efter brancher,  , Omsætning, Beskæftigelse,  , 2016, 2017*, Ændring, 2016, 2017*, Ændring,  , mio. kr., pct., årsværk, pct., Grønne varer og tjenester i alt, 215, 739, 227, 660, 5,5, 71, 242, 76, 051, 6,8, Landbrug, skovbrug og fiskeri., 4, 620, 4, 990, 8,0, 3, 456, 3, 664, 6,0, Maskinindustri, 88, 726, 94, 705, 6,7, 17, 727, 20, 457, 15,4, Industri, øvrig, 36, 141, 39, 968, 10,6, 14, 319, 15, 330, 7,1, Energiforsyning, 18, 079, 19, 100, 5,6, 2, 320, 2, 368, 2,1, Renovation, 25, 277, 26, 342, 4,2, 7, 882, 7, 858, -0,3, Bygge og anlæg, 23, 658, 24, 313, 2,8, 13, 666, 14, 170, 3,7, Videnservice, 19, 239, 18, 243, -5,2, 11, 872, 12, 203, 2,8, *Foreløbige tal., Stor forskel i udvikling mellem brancher, Den mere detaljerede opgørelse på brancheniveau, offentliggjort i Statistikbanken, viser fremgang i omsætningen for bl.a. økologisk landbrug, trykkerivarer, ikke-metalholdige mineraler, elektrisk udstyr, maskinfremstilling og energiforsyning, mens der er tilbagegang for fx kemiske produkter og rådgivning. Ud over ændringer i den faktiske grønne aktivitet kan udsvingene fra år til år dog være påvirket af usikkerhed, brancheskift, sammenlægninger mv. Der er således væsentlig usikkerhed knyttet til opgørelserne på detaljeret niveau., Øget beskæftigelse inden for grønne aktiviteter, Antallet af beskæftigede inden for markedsmæssige grønne varer og tjenester steg med knap 5.000 til lidt over 76.000 fuldtidsbeskæftigede i 2017. Det svarer til knap 3,5 pct. af den samlede erhvervsbeskæftigelse i Danmark. Knap halvdelen af de 76.000 arbejdede inden for , industri, , mens en tredjedel var beskæftiget inden for , bygge og anlæg, samt , videnservice, . , Landbrug, skovbrug og fiskeri, stod for knap 5 pct. af den grønne beskæftigelse. Fordelt på miljøformål var 64 pct. beskæftiget med ressourcebesparende aktiviteter og 36 pct. med miljøbeskyttelse. , Akvakultur med økologiske fisk indgår nu i opgørelsen, Økologisk jordbrug har miljøbeskyttelse som et formål og er derfor defineret som grøn aktivitet. Det samme gælder økologisk hav- og dambrug, hvor aktiviteten dog tidligere har været meget begrænset og ikke indgået i statistikken. Med 65 mio. kr. i omsætning i seneste opgørelse indgår aktiviteten nu., Også ikke-markedsmæssige grønne aktiviteter, Der er også grøn økonomisk aktivitet, som ikke er genstand for salg eller brugerbetaling. Dette gælder bl.a. offentlige tjenester, fx inden for beskyttelse af luft og klima, naturbeskyttelse og -forvaltning, samt forskning, ligesom virksomheder kan have interne miljøbeskyttelsesudgifter. Denne type grønne aktiviteter indgår i statistikkerne om miljøbeskyttelse., Grønne varer og tjenester 2017, 5. november 2018 - Nr. 408, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2019, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/28238

      Nyt

      NYT: 59.000 grønne arbejdspladser

      27. oktober 2015, I 2014 var 59.000 beskæftiget med at producere grønne varer og tjenester, omregnet til fuldtidsarbejdspladser. Det er en stigning på 900 i forhold til året før. I alt udgør beskæftigelsen med grønne varer og tjenester 2,8 pct. af den samlede beskæftigelse i virksomheder. Grønne varer og tjenester bidrager til, at der enten spares på ressourcer som energi, vand m.m., eller at der direkte sker en beskyttelse af miljøet ved at rense eller reducere fx udledning. Statistikken er en del af det grønne nationalregnskab, som man fra i dag kan finde en samlet indgang til og følge udviklingen i på , www.dst.dk/groentnr, ., Flest grønne jobs i industrien, De fleste, som producerer grønne varer og tjenester, arbejder i industrien. Her var beskæftigelsen på 28.500 årsværk, hvilket er ca. 11 pct. af den samlede beskæftigelse i industrien. I både branchegruppen , bygge og anlæg, og , videnservice, var ca. 9.000 beskæftiget med grønne produkter, og det er ca. 6,5 pct. af den samlede beskæftigelse på områderne. I branchegruppen , renovation og genbrug, , som direkte handler om miljø- og ressourcebeskyttelse, var der 7.500 beskæftiget., Grønne varer og tjenester fordelt efter branchegrupper,  , Omsætning, Eksport, Beskæftigelse,  , 2013, 2014*, 2013, 2014*, 2013, 2014*,  , mio. kr., årsværk, I alt, 164, 771, 173, 793, 65, 402, 71, 615, 57, 867, 58, 769, Landbrug og skovbrug, 4, 113, 4, 202, 80, 80, 3, 191, 3, 358, Industri, 96, 238, 102, 345, 56, 682, 61, 646, 27, 696, 28, 460, Energiforsyning, 14, 309, 14, 442, 1, 191, 961, 1, 969, 1, 899, Renovation og genbrug, 24, 792, 26, 630, 3, 212, 4, 427, 7, 195, 7, 439, Bygge og anlæg, 13, 784, 14, 397, 180, 188, 9, 343, 9, 053, Videnservice, 11, 535, 11, 776, 4, 057, 4, 312, 8, 473, 8, 560, *Foreløbige tal, Stigende omsætning og eksport, Omsætningen af grønne varer og tjenester var 174 mia. kr. i 2014, og det er 9 mia. kr. mere end året før og 4 mia. kr. højere end i 2012. Hovedparten af stigningen var fra produktion i industrien. Eksporten af grønne varer og tjenester udgjorde næsten 72 mia. kr. og var således 6 mia. kr. højere end året før. Over 85 pct. af eksporten af grønne produkter er fra industrien, herunder vindmøllesektoren., Fornybar energi er største indsatsområde, Økonomien i grønne produkter er også opgjort efter miljøformål inden for hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse. Produkter inden for fornybar energi (vind, biomasse og andre vedvarende energikilder) havde den største omsætning med 86,1 mia. kr. i 2014. Det dækker bl.a. produktion af vindmøller og værdi af grøn el og varme. Omsætning rettet mod direkte miljøbeskyttelse løb op i 48,8 mia. kr. i 2014. , Affaldshåndtering og genindvinding, var med 19,3 mia. kr. det største område. , Grønne varer og tjenester fordelt efter miljøformål,  , Omsætning, Beskæftigelse,  , 2013, 2014*, 2013, 2014*,  , mio. kr., årsværk, I alt, 164, 771, 173, 793, 57, 867, 58, 769, Miljøbeskyttelse i alt, 46, 413, 48, 849, 19, 734, 20, 243, Beskyttelse af luftkvalitet og klima, 5, 495, 5, 523, 2, 810, 2, 846, Spilde- og regnvandshåndtering, 14, 144, 14, 721, 4, 144, 4, 153, Affaldshåndtering og genindvinding, 17, 559, 19, 320, 7, 022, 7, 282, Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, 7, 058, 7, 006, 4, 127, 4, 304, Støj- og vibrationsbekæmpelse, 767, 870, 566, 600, Beskyttelse af biodiversitet og landskab, 393, 402, 221, 222, Miljøbeskyttelsesrelevant forskning og udvikling, 523, 528, 494, 504, Anden eller tværgående aktivitet vedr. miljøbeskyttelse, 474, 480, 350, 332, Ressourcebesparelse i alt, 118, 357, 124, 944, 38, 133, 38, 526, Håndtering af vandressourcer, 1, 979, 2, 010, 1, 296, 1, 288, Håndtering af skovressourcer, 4, 065, 4, 068, 2, 246, 2, 192, Produktion af energi fra fornybare kilder, 79, 832, 86, 053, 16, 569, 17, 464, Reduceret energi- og varmeforbrug, 24, 048, 24, 312, 13, 360, 12, 839, Reduceret forbrug af fossile stoffer som råmaterialer, 2, 760, 2, 731, 1, 028, 1, 013, Reduceret forbrug af jern, metal og glas, 1, 868, 1, 921, 864, 889, Forskning og udvikling i ressourcebesparelse, 2, 078, 2, 099, 1, 964, 2, 004, Anden eller tværgående aktivitet vedr. ressourcebesp., 1, 728, 1, 750, 806, 838, *Foreløbige tal, Grønt nationalregnskab - et overblik, Opbygningen af et samlet grønt nationalregnskab for Danmark kan fra i dag følges på siden , www.dst.dk/groentnr, , hvor det også er muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, der annoncerer, når der kommer nye tal. Udviklingen af de enkelte statistikker kan samtidig følges på deres , emnesider, ., Grønne varer og tjenester 2014, 27. oktober 2015 - Nr. 503, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/22249

      Nyt

      NYT: Industriens produktion faldt i marts

      Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -3,2 % , februar 2025 til marts 2025, Se tabel, 8. maj 2025, Industriens samlede produktion faldt 3,2 pct. fra februar til marts, og set over hele første kvartal faldt produktionen 7,6 pct. sammenlignet med fjerde kvartal 2024. Ses der bort fra , medicinalindustrien,, så faldt produktionen med 3,0 pct. fra februar til marts og med 1,1 pct. i første kvartal sammenlignet med det foregående kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Bredt funderet fald, I marts var der faldende produktion i størstedelen af industriens branchegrupperinger. Branchegrupperingen med størst fald var , maskinindustrien, , der oplevede et fald i produktionen på 13,6 pct. Set over hele første kvartal er produktionen i branchegruppen faldet med 3,5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Industriens største branche, , medicinalindustrien,, havde et fald i produktionen i marts på 3,8 pct., og set over hele første kvartal er produktionen faldet med 19,2 pct. i forhold til det foregående kvartal. Der var derudover faldende produktion i yderligere syv branchegrupperinger i marts. , Tre branchegrupperinger med stigende produktion, Selvom industrien i marts generelt var ramt af faldende produktion, så oplevede tre af de mindre branchegrupperinger stigende produktion. Således steg produktionen i , træ- og papirindustri samt trykkerier, med 0,5 pct., i , metalindustri, steg produktionen med 1,4 pct. og i , elektronikindustri, steg den med 3,4 pct., Faldende omsætning i marts, Industriens samlede omsætning faldt 4,3 pct. fra februar til marts og lå i første kvartal 6,2 pct. under omsætningen i det foregående kvartal. I marts faldt omsætningen 4,7 pct. på eksportmarkedet og 3,1 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Marts 2025,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Jan.-, marts, Marts,  , Jan.-, marts, Marts,  , Jan.-, marts, Marts,  , Jan.-, marts, Marts,  , Jan.-, marts, Marts,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -3,5, -4,9, 0,2, -3,4, 1,6, 12,3, -11,6, -3,5, -7,6, -3,2, Omsætning, 2, I alt, -3,8, -6,3, 1,8, -1,7, 2,9, -0,8, -10,5, -3,3, -6,2, -4,3,  , Eksport, -2,8, -6,8, 2,9, -1,9, 2,8, 1,0, -11,8, -3,9, -7,6, -4,7,  , Hjemme, -6,2, -4,7, 0,6, -1,5, 3,2, -3,9, -2,1, 0,5, -2,0, -3,1,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 31,1,  , 23,7,  , 3,4,  , 41,3,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 9,2 pct. i januar og steg 3,7 pct. i februar. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 2,2 procentpoint i januar og nedjusteret 1,4 procentpoint i februar i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere. Derudover har Danmarks Statistik med denne offentliggørelse valgt at revidere hele 2024. I figuren nedenfor fremgår indekset for den samlede industri før og efter revisionen. Her fremgår det, at der i de fleste måneder er nedjusteret lidt, men også at udviklingen fra måned til måned generelt ikke er revideret meget. Revisionerne skyldes nye informationer fra nogle af de store industrivirksomheder samt mindre rettelser som følge af sammenligning med virksomhedernes indberetninger til statistikken , Industriens salg af varer, for 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, samt egne beregninger, Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for marts bliver offentliggjort d. 9. maj 2025, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Produktionen i medicinalindustrien i forhold til Nationalregnskabet, I , Industriens produktion og omsætning, beregnes produktionen for de fleste brancher ved at korrigere omsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. , Medicinalindustrien, i Danmark har de senere år været igennem en helt usædvanlig udvikling, hvor nye produkter på kort tid opnåede store markedsandele og gav anledning til stor vækst i branchen. Det gav i en periode anledning til en svagere sammenhæng mellem de produkter, der indgik i producentprisindekset for branchen, og de produkter der faktisk blev solgt. Som følge heraf valgte Danmarks Statistik i juni 2024 at indføre et alternativt prisindeks for , medicinalbranchen, til mængdeberegninger i Nationalregnskabets opgørelser., I denne statistiks beregning af produktionsindekset anvendes fortsat det producentprisindeks, der altid har været anvendt, og denne forskel i mængdeberegningerne er den primære årsag til, at sammenhængen mellem produktionsindekset for , medicinalindustrien, og samme branches udvikling i det kvartalsvise nationalregnskab har ændret sig betydeligt de seneste år., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Marts 2025,  ,  , 2024, 2025, Okt.-Dec./, Jan.-Marts., Feb./Marts,  , Vægte, 1, Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Marts,  ,  ,  ,  , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 137,8, 129,7, 134,7, 122,3, 126,8, 122,7, -7,6, -3,2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 97,7, 96,9, 96,3, 101,2, 99,6, 99,3, 3,2, -0,3, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 107,4, 101,9, 96,1, 116,5, 102,9, 99,4, 4,4, -3,4, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 82,5, 82,2, 82,2, 79,6, 80,7, 81,1, -2,2, 0,5, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 104,1, 106,6, 109,3, 106,8, 110,4, 108,4, 1,8, -1,8, Medicinalindustri, 20,9, 246,0, 226,5, 213,1, 177,5, 191,7, 184,5, -19,2, -3,8, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 84,1, 81,9, 80,4, 80,4, 83,8, 83,4, 0,5, -0,5, Metalindustri, 7,9, 95,2, 93,5, 99,8, 93,8, 97,8, 99,2, 0,8, 1,4, Elektronikindustri, 6,2, 85,5, 79,9, 96,3, 76,3, 89,9, 93,0, -1,0, 3,4, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 110,7, 102,6, 108,6, 106,2, 102,3, 100,6, -4,0, -1,7, Maskinindustri, 16,0, 99,3, 90,2, 87,1, 93,7, 92,9, 80,3, -3,5, -13,6, Transportmiddelindustri, 1,5, 115,1, 116,3, 121,6, 113,6, 115,9, 108,2, -4,3, -6,6, Møbler og anden industri mv., 15,8, 161,6, 150,8, 192,3, 162,9, 165,6, 162,3, -2,8, -2,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 31,1, 103,1, 96,3, 103,7, 96,1, 100,6, 95,7, -3,5, -4,9, Mellemproduktindustri, 23,7, 93,2, 93,2, 93,3, 92,7, 95,4, 92,2, 0,2, -3,4, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 88,0, 92,5, 87,2, 92,1, 84,8, 95,2, 1,6, 12,3, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 194,3, 180,0, 186,5, 162,8, 169,5, 163,5, -11,6, -3,5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 109,2, 104,1, 113,9, 107,7, 109,6, 106,3, -1,1, -3,0, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 91,9, 140,3, 133,1, 139,7, 124,6, 129,8, 126,5, -7,8, -2,5, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -3,2 % , februar 2025 til marts 2025, Se tabel, Industriens produktion og omsætning marts 2025, 8. maj 2025 - Nr. 127, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49645

      Nyt

      NYT: Medicinalindustrien sikrede fortsat fremgang i 2023

      Industriens omsætning, 1.129 mia. kr. , 2023, +3,3 % , 2022 til 2023, Se tabel, 1. marts 2024, I 2023 steg omsætningen i industrien inkl. råstofindvinding til 1.129 mia. kr., hvilket var en fremgang på 36 mia. kr. eller 3,3 pct. i forhold til 2022. Fremgangen skyldes især markant vækst i , medicinalindustrien, , hvor omsætningen steg med 63 mia. kr. Den samlede omsætning omfatter salg af egne varer, herunder salg af varer produceret hos underleverandører, samt handelsvarer (dvs. varer, der er købt færdigproduceret og solgt videre). Herudover omfatter salget industrielle tjenesteydelser. Industriens omsætning ekskl. råstofindvinding steg med 45 mia. kr. eller 4,2 pct. i forhold til 2022. Statistikken opgøres i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Stor tilbagegang i råstofindvinding, Omsætningen i branchegruppen , råstofindvinding, faldt med 26,6 pct. fra 2022 til 2023, og det var dermed branchegruppen med den største relative tilbagegang. Tilbagegangen, som udgjorde 8,7 mia. kr., skyldes blandt andet prisudviklingen på råolie og gas, hvor priserne i 2023 var faldende i forhold til 2022. , Råstofindvinding og industriens samlede omsætning efter branche,  , Faktiske tal, Ændring,  , 2008, 2021, 2022, 2023, 2022-2023, 2008-2023,  , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 748,4, 931,8, 1093,4, 1129,2, 3,3, 50,9, Råstofindvinding, 72,4, 18,9, 32,6, 23,9, -26,6, -66,9, Industri i alt, 676,0, 912,9, 1060,8, 1105,3, 4,2, 63,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 165,0, 183,2, 220,7, 213,3, -3,3, 29,3, Tekstil- og læderindustri, 9,7, 10,1, 11,3, 10,8, -4,4, 10,3, Træ- og papirindustri, trykkerier, 41,4, 27,9, 31,0, 28,4, -8,3, -31,4, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 74,1, 85,5, 120,0, 108,6, -9,4, 46,5, Medicinalindustri, 42,8, 150,4, 194,1, 257,4, 32,6, 501,5, Plast-, glas- og betonindustri, 50,0, 49,2, 55,7, 50,8, -8,9, 1,6, Metalindustri, 58,5, 58,7, 71,2, 68,7, -3,6, 17,3, Elektronikindustri, 26,0, 35,9, 35,2, 35,8, 1,8, 38,1, Fremstilling af elektrisk udstyr, 19,1, 21,6, 26,1, 24,8, -5,0, 29,7, Maskinindustri, 128,7, 193,8, 185,9, 200,0, 7,6, 55,4, Transportmiddelindustri, 17,4, 12,8, 13,2, 13,7, 4,2, -21,1, Møbel og anden industri mv., 43,3, 83,9, 96,4, 93,0, -3,6, 114,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Tilbagegang i de fleste industribranchegrupper, Fra 2022 til 2023 faldt omsætningen i lighed med inden for råstofindvending også i de fleste industribranchegrupper. De største fald var i , kemisk industri, på 9,4 pct.,, plast-, glas- og betonindustri, på 8,9 pct. og , træ- og papirindustri, trykkerier, på 8,3 pct. Modsat havde fire industribranchegrupper fremgang i 2023. Ud over , medicinalindustri, havde , maskinindustri fremgang, på 7,6 pct., , transportindustri, på 4,2 pct. og , elektronikindustri, på 1,8 pct. , Medicinalindustriens omsætning er steget med over 500 pct. siden 2008, Siden 2008 er omsætningen inkl. råstofindvending i 2023 samlet set steget med 50,9 pct. For industrien alene har der været en vækst på 63,5 pct. Fremgangen skyldes især to brancher, som kan betragtes som dansk industris vækstmotorer. Den med afstand største vækst er inden for , medicinalindustrien, , der siden 2008 har haft en fremgang på 501,5 pct. Samtidig var der i perioden en vækst på 114,8 pct. i branchegruppen , møbel og anden industri mv., , som bl.a. omfatter legetøj. Den største nedgang over perioden 2008-2023 var der i branchegruppen , træ- og papirindustri, trykkerier, , hvor omsætningen faldt med 31,4 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, . Andel af beskæftigede er beregnet ud fra samlet antal beskæftigede i 2022 fra , www.statistikbanken.dk/atr118, Medicinalindustrien var for første gang størst i 2023, Medicinalindustriens, omsætning udgjorde i 2023 23,3 pct. af den samlede omsætning og overhalede dermed , føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, , der var den største branchegruppe i 2022. Dette skete til trods for, at , medicinalindustri, alene havde 9,3 pct. af industribeskæftigelsen, hvor fire branchegrupper alle udgjorde en større andel af beskæftigelsen, herunder , maskinindustri, som den største. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/varer3, Mest varesalg i kemikalier, maskiner og transportmidler samt fødevarer, Virksomheder inden for industri og råstofindvending solgte i 2023 egne varer for 878 mia. kr., Kemikalier og kemiske produkter,, som bl.a. omfatter medicin, ,, udgjorde med 31,6 pct. den største del af varesalget. Herefter fulgte, maskiner og transportmidler, , som bl.a. omfatter vindmøller, der udgjorde 19,4 pct., samt , føde-, drikke- og tobaksvarer, , der udgjorde 18,6 pct. af det samlede varesalg i 2023. , Store forskelle i andele i salget af nogle varegrupper fra 2008 til 2023, I 2008 udgjorde virksomhedernes salg af egne varer 649 mia. kr. Dermed er virksomhedernes salg af egne varer steget med 35,2 pct. i perioden, målt i løbende priser. Sammenlignes fordelingen af varer i 2023 med fordelingen i 2008, er der især sket en udvikling inden for varegruppen , brændsels- og smørestoffer samt ikke-spiselige råstoffer, og varegruppen , kemikalier og kemiske produkter, . I 2008 udgjorde varegruppen , brændsels- og smørestoffer samt ikke-spiselige råstoffer, 18,9 pct. af salget inden for industri og råstofindvinding. Denne andel er faldet til 8,7 pct. i 2023. 81,0 pct. af salget af denne varegruppe udgøres af , rå mineralolier og produkter heraf., Den omvendte udvikling ses for varegruppen , kemikalier og kemiske produkter,, der i 2008 udgjorde 11,9 pct. af salget. I 2023 var den andel næsten tredoblet til 31,6 pct. , Medicinske og pharmaceutiske produkter, stod i 2023 for 79,7 pct. af denne varegruppe. , Nye omsætningstyper fra 2021, Statistikken Industriens salg af varer blev ændret 1. januar 2021. Ændringerne indebærer, at oplysninger om virksomhedernes salg af egne varer fra 2021 er opdelt på , egne varer, og , varer produceret af underleverandører, . Fælles for de industrielle tjenesteydelser , lønarbejde for andre, , , reparationsarbejde for andre, og , opstillingsarbejde for andre, er, at de fra 2021 bliver opgjort på tjenestekoder. Dog er tjenesteydelsen , lønarbejde for andre, sammenlagt af lønarbejde og varer produceret som underleverandør. Opgørelsen af salg af handelsvarer og anden omsætning er uændret. Ændringerne har været nødvendige for at imødekomme nye krav i den gældende EU-lovgivning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Industriens omsætning, 1.129 mia. kr. , 2023, +3,3 % , 2022 til 2023, Se tabel, Industriens salg af varer (år) 2023, 1. marts 2024 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Statistik­dokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/47014

      Nyt

      NYT: Arbejdsomkostningerne stiger fortsat mest i USA

      21. december 2016, I årets tredje kvartal steg arbejdsomkostningerne pr. time i den private sektor i USA med 2,3 pct. i forhold til tredje kvartal sidste år. Til sammenligning steg arbejdsomkostningerne i Danmark 2,1 pct. pr. time i forhold til samme kvartal 2015. I samme periode var stigningen i de 28 EU-medlemslande samlet set 1,9 pct. I euroområdet alene var stigningen lavest med 1,4 pct. på årsbasis i tredje kvartal., Arbejdsomkostningerne stiger i Danmark og EU, Sammenlignet med den årlige udvikling i andet kvartal var stigningen i arbejdsomkostningerne pr. time øget med 0,6 procentpoint i både Danmark og i de 28 EU-medlemslande tilsammen. I euroområdet var årsstigningen i arbejdsomkostningerne pr. time 0,4 procentpoint højere end i det foregående kvartal. I USA aftog væksten i arbejdsomkostningerne pr. time i perioden derimod marginalt med 0,1 procentpoint., Arbejdsomkostninger stiger stadig mere i Sverige og Tyskland, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I tredje kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis hele 3,3 pct. i Sverige og 2,4 pct. i Tyskland. I Storbritannien steg arbejdsomkostningerne pr. time i samme periode med 2,0 pct. Dermed steg især de svenske arbejdsomkostninger noget mere end de danske i årets tredje kvartal., Højest stigning i Rumænien og Letland - størst fald i Kroatien og Malta, Med en stigning på 11,3 pct. fra tredje kvartal 2015 til samme kvartal i år havde Rumænien den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time. Herefter fulgte Letland med en årlig stigning i perioden på 9,9 pct. Også i de tre lande Litauen, Tjekkiet og Bulgarien steg arbejdsomkostningerne på årsbasis i tredje kvartal markant med i omegnen af 8 og 9 pct. I Kroatien, Malta, Grækenland, Italien og Spanien faldt arbejdsomkostningerne på årsbasis derimod i tredje kvartal. Størst var faldet i Kroatien med 8,7 pct. efterfulgt af Malta, hvor arbejdsomkostningerne aftog med 3,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2015. Også de græske arbejdsomkostninger, der ellers efter fem til seks års næsten uafbrudt fald kortvarigt i årets andet kvartal steg med 2,3 pct., aftog i tredje kvartal igen markant med 3,1 pct. på årsbasis., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA,  , 2015, 2016,  , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., EU-28, 2,0, 1,9, 1,3, 1,9, Euroområdet, 1,6, 1,3, 1,0, 1,4, Belgien, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, Bulgarien, 8,6, 7,5, 7,2, 7,8, Cypern, -0,6, -0,8, 0,6, 0,5, Danmark, 1,8, 1,7, 1,5, 2,1, Estland, 5,1, 6,0, 4,7, 4,4, Finland, 1,7, 1,0, -1,5, 2,5, Frankrig, 1,1, 1,1, 1,5, 1,4, Grækenland, -7,3, 1,4, 2,3, -3,1, Irland, 1,5, 2,1, 1,4, 1,2, Italien, -0,7, -0,7, -1,4, -0,4, Kroatien, 3,0, 0,7, -11,8, -8,7, Letland, 6,3, 7,6, 10,9, 9,9, Litauen, 4,4, 6,5, 7,8, 8,4, Luxemburg, 1,2, 0,1, -0,8, 1,8, Malta, 2,3, 4,0, -2,7, -3,2, Nederlandene, 1,3, 0,1, 0,3, 1,2, Polen, 2,6, 4,4, 3,0, 5,5, Portugal, 2,3, 2,5, 1,5, 0,7, Rumænien, 5,0, 5,4, 11,3, 11,3, Slovakiet, 2,9, 3,3, 0,5, 3,9, Slovenien, 2,5, -0,8, 0,0, 1,5, Spanien, -0,3, -0,3, 0,1, -0,2, Storbritannien, 3,6, 4,1, 2,2, 2,0, Sverige, 2,6, 2,6, 3,4, 3,3, Tjekkiet, 2,0, 0,4, 3,0, 8,9, Tyskland, 2,9, 2,7, 1,8, 2,4, Ungarn, 3,8, 3,9, 4,0, 5,2, Østrig, 2,4, 1,4, 0,2, 2,0, USA, 1,9, 1,9, 2,4, 2,3, Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2016, 21. december 2016 - Nr. 542, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/21882

      Nyt

      NYT: De offentlige udgifter til miljøbeskyttelse falder

      14. december 2016, Udgifterne til miljøbeskyttelse faldt med 11,5 pct. eller 3,8 mia. kr. fra 2013 til 2015. Det største fald skete mellem 2013 og 2014 og var på 3,0 mia. kr., som svarer til et fald på 9,1 pct. Hovedparten af faldet kan henføres til offentlige virksomheders investeringer relateret til , spildevand, , der faldt med 2,2 mia. kr. fra 2013 til 2015, samt faldende udgifter til behandling af , affald, . Endvidere kan en del af det samlede fald henføres til faldende udgifter inden for , luft og klima, samt , biodiversitet og landskab, . Den offentlige sektor brugte i alt 30,3 mia. kr. i 2014 og 29,5 mia. kr. i 2015 på miljøbeskyttelse. Miljøbeskyttelsen udgjorde dermed 2,5 pct. i 2014 og 2,4 pct. i 2015 af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier., Offentlige miljøindtægter falder, De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter faldt samlet med 0,3 mia. kr. fra 2013 til 2015, og var i 2015 på 21,4 mia. kr. Miljøbeskyttelsesindtægterne udgjorde dermed 1,9 pct. af de samlede offentlige indtægter i 2015. Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 8,1 mia. kr. i 2015 mod 11,6 mia. kr. i 2013. Miljøbeskyttelsesindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøbeskyttelsesindtægterne omfatter ikke miljørelaterede skatter, som opgøres særskilt og i 2015 udgjorde 81,1 mia. kr. ekskl. kulbrinteskat mv., jf. , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Miljøbeskyttelsesindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 102,5 mia. kr. i 2015, som svarer til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter., Udvidelse af tidserien tilbage til 1995, Siden sidste offentliggørelse af offentlig miljøbeskyttelse i juni 2015 er tidsserien udvidet med årene 1995-2006. Både de offentlige miljøudgifter og miljøindtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 1995 udgjorde de samlede miljøbeskyttelsesudgifter 16,2 mia. kr. eller 2,2 pct. af de samlede offentlige udgifter i forhold til de nævnte 29,5 mia. kr. og 2,4 pct. i 2015. Det dækker dog over en stigning i de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i forhold til de samlede offentlige udgifter i perioden 1995-2008, hvor miljøbeskyttelsesudgifterne udgjorde 2,9 pct. af de samlede offentlige udgifter i 2008. Herefter har de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i forhold til de samlede offentlige udgifter været faldende med undtagelse af en stigning i 2013. De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter var i 1995 9,9 mia. kr. og udgjorde 1,6 pct. af de samlede offentlige indtægter, mod de nævnte 21,4 mia. kr. eller 1,9 pct. af de samlede offentlige indtægter i 2015. De offentlige miljøindtægter har siden 1999 ligget mellem 1,8 pct. og 2,0 pct. af de samlede offentlige indtægter. I forbindelse med udvidelsen af tidsserien er tallene for perioden 2007-2013 blevet revideret., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret på det fælles europæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites).  De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses i tabellen , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Samlede offentlige miljøbeskyttelsesudgifter og - indtægter, ekskl. miljørelaterede skatter, fordelt på miljødomæner,  , 2013, 2014*, 2015*,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., mio. kr., pct., Drifts- og kapitaludgifter i alt, 33, 292, 100, 30, 253, 100, 29, 477, 100, Luft og klima, 1, 687, 5, 1, 168, 4, 1, 033, 4, Spildevand, 9, 540, 29, 7, 834, 26, 7, 331, 25, Affald, 12, 394, 37, 12, 244, 40, 11, 952, 41, Jord og grundvand, 807, 2, 1, 003, 3, 878, 3, Støj- og rystegener, 28, 0, 48, 0, 84, 0, Biodiversitet og landskab, 4, 846, 15, 4, 187, 14, 4, 468, 15, Stråling, 41, 0, 39, 0, 24, 0, Forskning og udvikling, 370, 1, 266, 1, 321, 1, Andre miljøbeskyttende aktiviteter, 3, 580, 11, 3, 465, 11, 3, 386, 11, Drifts- og kapitalindtægter i alt, 21, 717, 100, 21, 818, 100, 21, 408, 100, Luft og klima, 30, 0, 34, 0, 31, 0, Spildevand, 8, 087, 37, 8, 146, 37, 8, 140, 38, Affald, 12, 137, 56, 12, 310, 56, 11, 887, 56, Jord og grundvand, 62, 0, 110, 1, 131, 1, Støj- og rystegener, 0, 0, 2, 0, 0, 0, Biodiversitet og landskab, 1, 119, 5, 906, 4, 964, 5, Stråling, 2, 0, 3, 0, 3, 0, Forskning og udvikling, 40, 0, 37, 0, 35, 0, Andre miljøbeskyttende aktiviteter, 239, 1, 270, 1, 217, 1, * Foreløbige tal., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2014 og 2015, 14. december 2016 - Nr. 527, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2017, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/26425

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation