Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 851 - 860 af 1430

      NYT: Afmatning for industrien i EU ses ikke i Danmark

      7. maj 2019, Det samlede produktionsindeks for industrien steg med 1,0 pct. i marts. Produktionen i industrien varierer typisk en del fra måned til måned. Set over perioden januar-marts 2019, er den steget med 0,5 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder, når der ses bort fra , medicinalindustrien, , som var præget af særlige forhold i december (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:37, ). Dermed præger afmatningen i den europæiske industri ikke på samme måde Danmark. , Industriens produktion og omsætning, er den statistik, der tidligst offentliggør tal indberettet af industriens virksomheder. Den giver dermed det første 'hårde' pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, ., Industriproduktionen steg i syv ud af 12 branchegrupper i marts, Branchen , medicinalindustri, havde den procentvise største stigning på 6,9 pct., og med en vægt i det samlede indeks på 20,1 pct. bidrog denne branche til den samlede stigning. Derudover var der også stigning inden for brancherne , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, tekstil- og læderindustri, kemisk industri og olieraffinaderier mv., metalindustri, maskinindustri, samt , møbel og anden inudstri mv., Tilbagegang i elektronikindustri, Produktionsindekset for , elektronikindustri, faldt med 13,7 pct. i marts. Det er dog en branche, hvor der ofte er store udsving, og derfor skal det ikke tages som en generel tendens. Samtidig vægter branchen kun med 6,0 pct. i det samlede indeks. Derudover var der fald i brancherne , træ- og papirindustri, trykkerier, plast-, glas og betonindustri, fremstilling af elektrisk udstyr, samt, transportmiddelindustri, . , Europæisk afmatning, I perioden 2015 til slutningen af 2016 var udviklingen i industriproduktionen i EU forholdsvis flad, hvorefter den i 2017 udviste en stigning. Siden starten af 2018 har udviklingen dog været flad, hvilket står i kontrast til den stigende trend i industriproduktionen i Danmark. Industriproduktionen i Sverige har også vist en stigende trend i 2018, mens Tyskland har haft en faldende trend. I Storbritannien har indudstriproduktionen været nogenlunde stabil. Forskellene i udviklingen skyldes bl.a. at industriens sammensætning ikke er ens i Danmark og de viste lande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og , Eurostat, ., Faldende omsætning i marts, Industriens samlede omsætning faldt 0,2 pct. fra februar til marts men lå i januar-marts 1,1 pct. over de foregående tre måneder. Omsætningen faldt 0,7 pct. på eksportmarkedet og steg 0,7 pct. på hjemmemarkedet i marts. Faldet i den samlede omæstning i marts var bredt funderet over alle branchegrupperinger. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt med 7,9 pct. i januar og med 1,4 pct. i februar. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således nedjusteret i januar med 0,5 procentpoint og med 0,2 procentpoint i februar. Den årlige indarbejdelse af brancheskift, som med denne offentliggørelse har virkning fra januar 2019, kan påvirke revisionerne. Virksomheder, der skifter branche, påvirker indekset positivt i deres nye branche og negativt i deres gamle branche., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Marts 2019,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Jan., - mar. , Mar.,  , Jan., - mar. , Mar.,  , Jan., - mar. , Mar.,  , Jan., - mar. , Mar.,  , Jan., - mar. , Mar.,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsideks, 1, I alt, 2,4, -3,2, -0,1, -0,5, 5,7, 6,1, -6,2, 5,1, -1,8, 1,0, Omsætning, 2, I alt, 9,6, -1,2, 1,8, -1,6, 1,0, -2,1, -4,1, -0,6, 1,1, -0,2,  , Eksport, 11,4, -0,3, -1,7, -1,7, 4,2, -0,2, -4,8, -0,5, 2,2, -0,7,  , Hjemme, 4,1, -4,2, 5,0, -1,7, -1,8, -3,9, -2,3, -0,5, -1,0, 0,7,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 27,2,  , 26,7,  , 3,1,  , 42,1,  , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOO2015, ., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Marts 2019,  ,  , 2018, 2019, Okt.-dec./, jan.-mar., Feb./, mar.,  , Vægte, 1, Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar.,  ,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 112,9, 113,6, 126,1, 116,1, 114,5, 115,7, -1,8, 1,0, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 110,7, 109,5, 108,5, 112,7, 108,8, 109,0, 0,5, 0,2, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 119,5, 115,9, 118,9, 132,9, 117,1, 121,3, 4,8, 3,6, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 96,4, 96,2, 94,7, 96,1, 91,9, 90,1, -3,2, -2,0, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 108,3, 116,9, 106,1, 115,9, 116,7, 117,3, 5,6, 0,5, Medicinalindustri, 20,1, 123,2, 122,6, 182,4, 126,7, 127,1, 135,9, -9,0, 6,9, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 112,0, 111,2, 115,4, 113,6, 112,0, 108,8, -1,2, -2,9, Metalindustri, 8,7, 103,0, 101,4, 105,9, 102,8, 105,5, 107,4, 1,7, 1,8, Elektronikindustri, 6,0, 124,6, 136,4, 110,0, 117,6, 140,7, 121,4, 2,3, -13,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 109,9, 108,3, 133,6, 103,8, 113,0, 107,0, -8,0, -5,3, Maskinindustri, 14,0, 106,7, 105,7, 112,0, 118,4, 110,2, 115,2, 6,0, 4,5, Transportmiddelindustri, 1,5, 105,9, 121,7, 115,7, 117,0, 119,3, 111,0, 1,2, -7,0, Møbler og anden industri mv., 13,0, 116,7, 115,4, 120,9, 118,3, 106,8, 108,0, -5,6, 1,1, Investeringsgodeindustri, 27,2, 115,7, 117,6, 120,7, 123,5, 121,4, 117,5, 2,4, -3,2, Mellemproduktindustri, 26,7, 109,4, 109,0, 113,6, 109,9, 111,1, 110,6, -0,1, -0,5, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 103,6, 104,6, 96,8, 106,5, 104,7, 111,1, 5,7, 6,1, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 114,3, 113,9, 140,8, 115,4, 112,5, 118,2, -6,2, 5,1, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 110,4, 111,3, 112,0, 113,4, 111,4, 110,6, 0,5, -0,7, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 93,7, 113,7, 114,5, 127,6, 116,4, 115,4, 116,1, -2,2, 0,6, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, ., Industriens produktion og omsætning marts 2019, 7. maj 2019 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/27718

      Nyt

      NYT: Arbejdsomkostningerne steg mest i USA

      23. september 2014, Arbejdsomkostningerne pr. time steg 1,4 pct. i den private sektor i Danmark i andet kvartal 2014 i forhold til samme kvartal året før. Det er den samme stigning som i de 28 EU-medlemslande. Det er også på samme niveau som stigningen i Euro-området (EU-18). I USA steg arbejdsomkostningerne i samme periode noget mere, nemlig med 2,0 pct. Fra årets første kvartal til andet kvartal er stigningen på årsbasis øget med 0,2 procentpoint i Danmark og med 0,6 procentpoint i de 18 Euro-lande. I de 28 EU-medlemslande samlet set var årsstigningen i andet kvartal øget en smule med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. I USA var stigningen på årsbasis øget med 0,3 procentpoint i samme periode., To af de baltiske lande har stadig de højeste stigninger, Estland havde i årets andet kvartal den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time på 7,0 pct. efterfulgt af Letland, der havde en vækst på 6,3 pct. I Rumænien steg arbejdsomkostningerne med 6,0 pct. i samme periode., Cypern har stadig det største fald, Tre lande havde i andet kvartal negativ vækst, altså et decideret fald i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern aftog arbejdsomkostningerne mest med 4,1 pct. efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne lå 1,9 pct. under niveauet for andet kvartal 2013. Også i Nederlandene aftog arbejdsomkostningerne pr. time i forhold til samme kvartal 2013, nemlig med 0,4 pct. Der foreligger ikke tal for Grækenland for andet kvartal, men de græske arbejdsomkostninger har uafbrudt været faldende igennem de seneste tre til fire år. Senest faldt de græske arbejdsomkostninger på årsbasis i årets første kvartal med 2,5 pct. i forhold til første kvartal 2013., Dansk udvikling stadig langt under den svenske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I andet kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,8 pct. i Sverige og 1,9 pct. i Tyskland. Begge lande havde dermed en noget højere stigning end Danmark. I Storbritannien var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i årets andet kvartal derimod kun 0,4 pct. og dermed 1,0 procentpoint under stigningen i Danmark., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA,  , 2013, 2014,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., EU, 2,3, 1,1, 1,3, 1,4, Euro-området, 2,0, 1,1, 0,8, 1,4, Belgien, 2,4, 2,0, 1,0, 1,0, Bulgarien, 8,7, 8,6, 2,8, 3,2, Cypern, 1,4, -4,2, -5,6, -4,1, Danmark, 1,2, 1,8, 1,2, 1,4, Estland, 8,2, 9,4, 6,7, 7,0, Finland, 3,3, 1,2, 1,3, 2,4, Frankrig, -0,1, 0,4, 1,7, 1,0, Grækenland, -11,1, -7,8, -2,5, .., Irland, 0,1, 0,9, 1,8, 0,8, Italien, 2,9, 2,2, 0,7, 1,1, Kroatien, 5,4, 0,7, -2,1, 0,2, Letland, 4,7, 3,9, 6,5, 6,3, Litauen, 7,7, 7,3, 4,0, 5,3, Luxemburg, 5,5, 2,7, 3,0, 4,8, Malta, 5,4, 2,3, 0,4, 3,4, Nederlandene, 4,7, 3,0, -0,6, -0,4, Polen, 3,6, 1,9, 5,0, 5,1, Portugal, -1,6, 4,7, 3,4, -1,9, Rumænien, 5,5, 3,4, 6,2, 6,0, Slovakiet, 5,0, 3,6, 3,6, 5,9, Slovenien, -1,8, -5,7, 2,7, 3,0, Spanien, -0,1, 0,2, -0,1, 0,9, Storbritannien, 1,9, 1,1, 2,3, 0,4, Sverige, 2,1, 1,8, 2,9, 2,8, Tjekkiet, 4,8, 1,3, 3,1, 2,0, Tyskland, 3,8, 0,7, 0,3, 1,9, Ungarn, 2,4, 2,2, 3,9, 3,7, Østrig, 3,1, 2,1, 2,4, 4,4, USA, 1,9, 1,9, 1,7, 2,0, Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2014, 23. september 2014 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2014, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18237

      Nyt

      NYT: Stigning i fysisk nettoimport

      7. oktober 2014, Dansk økonomis nettoimport af varer (fysisk handelsbalance) steg med 2 mio. tons fra 2012 til 2013. Nettoimporten udgjorde dermed 20,6 mio. tons eller 3,7 tons pr. dansker i 2013. Det dækker over, at de udenlandskproducerede varer, der blev brugt af danske virksomheder eller husholdninger, tilsammen vejede 58,4 mio. tons, mens udlandet brugte 37,8 mio. tons danskproducerede varer. Den fysiske handelsbalance er opgjort som vægten af importen minus vægten af eksporten af alle varer til Danmark. Olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet medregnes til importen., Positiv men svingende fysisk nettoimport, Den fysiske nettoimport af varer har i alle år siden 1993 været positiv, men med store udsving. Fra starten af 90'erne lå nettoimporten på 15-20 mio. tons årligt. Fra slutningen af 90'erne faldt afhængigheden af udlandet, og i 2000 og 2002 nåede nettoimporten lavpunkter med blot 6 mio. tons årligt. , Stigende fysisk nettoimport efter krisen, I årene op til 2008 ses en generel stor stigning i den fysiske nettoimport til et niveau på 23 mio. tons i 2008. Under den økonomiske krise skete der et fald i nettoimporten. De seneste tre år har der dog igen været en større afhængighed af udlandet, idet den årlige nettoimport har ligget omkring eller over 20 mio. tons.  , Fossil energi har stor betydning for den fysiske nettoimport, Det er især importen af fossile energiprodukter, der trækker den fysiske nettoimport af varer til dansk økonomi op. Importen af fossil energi (hovedsageligt kul og olieprodukter) er foreløbig opgjort til 26,5 mio. tons i 2013. I dette tal er medtaget vægten af de olieprodukter som er købt af danske virksomheder i udlandet til brug for internationale transportaktiviteter. Især danskopererede skibes bunkring (tankning) i udlandet har betydning i den forbindelse.  Den tilsvarende eksport af fossile energiprodukter er opgjort til 14,4 mio. tons, hvilket resulterer i en nettoimport på 12,0 mio. tons., Den forholdsvis lave fysiske nettoimport  fra slutningen af 90'erne og frem til 2005 falder sammen med, at Danmark i disse år havde en stor udvinding af råolie og naturgas fra Nordsøen, så afhængigheden af udenlandsk produceret fossil energi mindskedes., Beskeden nettoimport af produkter baseret på biomasse, Der er også en betydelig dansk import af produkter baseret på biomasse i form af bl.a. korn og foderstoffer, tømmer, og animalske produkter. I 2013 udgjorde importen 14,1 mio. tons, men da Danmark samtidig havde en stor eksport af biomasse var resultatet en nettoimport på knap 3 mio. tons biomasseprodukter., Nettoimport af sand og grus på 4,7 mio. tons, For ikke-metalliske mineraler og produkter heraf var nettoimporten på 4,7 mio. tons i 2013. Det dækker over, at der var en vægtmæssig stor import af sand og grus. Im- og eksporten af metal og metalprodukter vejede stort set lige meget, nemlig 5,9 mio. tons henholdsvis 5,6 mio. tons. Der var således stort set fysisk balance over for udlandet for denne varegruppe i 2013., Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2013*,  , 1. Dansk ressource-indvinding, 2. Import, 3. Direkte materiale-, input , (3=1+2), 4. Eksport, 5. Indenlandsk materiale-, anvendelse, (5=3-4), 6. Netto-import , (6=2-4),  , mio. tons, I alt, 95,9, 58,4, 154,2, 37,8, 116,4, 20,6, Biomasse, 25,9, 14,1, 40,0, 11,2, 28,8, 2,9, Metalliske mineraler, 0,0, 5,9, 5,9, 5,6, 0,3, 0,3, Ikke-metalliske mineraler , 57,4, 9,1, 66,5, 4,3, 62,2, 4,7, Fossil energi, 12,5, 26,5, 39,0, 14,4, 24,5, 12,0, Andre produkter, 0,0, 2,9, 2,9, 2,3, 0,6, 0,6, * Foreløbige tal., Anm.: Materialekategorierne dækker over såvel råvarer som forarbejdede varer., Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet., Om opgørelsen af danske økonomiske fysiske materialestrømme, Opgørelsen af den fysiske nettoimport (fysiske handelsbalance) er en del af det samlede materialestrømsregnskab (jf. tabellen ovenfor) for Danmark, der indgår som en del af Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab for Danmark. Regnskabet omfatter delregnskaber for materialestrømme, udslip af drivhusgasser og luftforurenende stoffer, den offentlige sektors miljøindtægter - og udgifter samt miljørelaterede skatter. , Det miljøøkonomiske regnskab er opstillet i henhold til de internationale retningslinjer i System of Environmental-Economic Accounting (SEEA) samt efter principperne fastlagt for miljøøkonomiske regnskaber, der er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber., Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 materialestrømme, 7. oktober 2014 - Nr. 516, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2015, Alle udgivelser i serien: Miljøøkonomisk regnskab (tillæg), Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Opstillingen af regnskabet for udslip til luft foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emis-sionskoefficienterne indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20072

      Nyt

      NYT: Hver husstand betalte 16.700 kr. i miljøskatter

      7. oktober 2014, Hver husstand betalte i gennemsnit 16.700 kr. i miljøskatter sidste år, svarende til 43,9 mia. kr. i alt. Dermed kom 55 pct. af statens miljøskatteindtægter på 79,2 mia. kr. direkte fra husholdningerne. Størstedelen af husholdningernes miljøskattebetaling var energiafgifter på 25,9 mia. kr. og transportskatter på 15,7 mia. kr., Erhvervene bidrog med 45 pct. af miljøskatterne, De resterende 35,3 mia. kr. af miljøskatterne blev betalt af erhvervene. Dels som miljørelaterede afgifter mv. i forbindelse med den løbende produktion, som udgjorde 26,4 mia. kr., dels som afgifter på erhvervenes investeringer i bl.a. biler på i alt 8,9 mia. kr. , Afgifter relateret til elektricitet udgjorde 33 pct. af energiafgifterne, Elafgiften og den såkaldte PSO-afgift (Public Service Obligations), der begge relaterer sig til forbruget af el, bidrog med henholdsvis 9,5 mia. kr. og 5,7 mia. kr. til erhvervenes og husholdningernes samlede betaling af energiskatter i 2013. Herudover bidrog afgifter på visse olieprodukter med 9,3 mia. kr. og benzinafgifter med 7,3 mia. kr., mens CO, 2, -afgift bidrog med 5,7 mia. kr. til de samlede energiskatter, der i alt udgjorde 45,8 mia. kr. Energiskatter udgjorde 56 pct. af husholdningernes betaling af miljøskatter, mens energiskatter udgjorde 44 pct. af erhvervenes betaling. De enkelte afgiftsarters bidrag til miljøkategorierne er ikke vist her, men findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/mreg21, ., Ressourcerenter fra Nordsøen udgjorde 37 pct. af erhvervenes betaling, Betalinger for indvinding af olie og naturgas i Nordsøen udgjorde 20,5 mia. kr., hvilket svarer til 37 pct. af erhvervenes betaling af miljøskatter og ressourcerenter i 2013., Grønt skattetryk udgjorde 4,2 pct. af BNP i 2013, I 2013 udgjorde det grønne skattetryk 4,2 pct. af BNP. I 1999 toppede det grønne skattetryk med 5,3 pct. af BNP. Det grønne skattetryk beregnes som den samlede miljøskattebetaling (ekskl. ressourcerente) som andel af BNP., Om opgørelsen af miljøskatter, Hovedformålet med opgørelsen af de miljørelaterede skatter er at give en sammenhængende beskrivelse af, hvor store miljørelaterede skatter de forskellige erhverv og husholdningerne er pålagt. Opgørelsen kan anvendes i en række analyser, der relaterer sig til miljøøkonomiske spørgsmål, f.eks. princippet om, at forureneren betaler., De enkelte afgifter er inddelt i, hvad der er relateret til forurening, energi, transport eller ressourcer. I opgørelsen indgår desuden betalinger til staten knyttet til indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen (kulbrinteskat mv.). Disse karakteriseres i regnskabet som ressourcerente, dvs. som betaling til staten for den olie og naturgas, der hentes op fra Nordsøen. , Som eksempel på anvendelse af regnskabet i tilknytning til de øvrige oplysninger i det miljøøkonomiske regnskab kan nævnes, at det er muligt at belyse hver enkelt branches energiforbrug og udslip af drivhusgasser eller forurening (fra energi- og udslips- regnskabet) og de samme erhvervs betaling af skatter knyttet til energiforbrug, CO, 2, , SO, 2, og NO, 2, ., Opgørelse følger EU-principper, Oplysningerne om miljøskatterne følger principperne fastlagt af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. De offentliggjorte data for miljøskatterne er desuden i overensstemmelse med afgiftsopgørelsen i nationalregnskabet. Fra september 2014 er nationalregnskabet baseret på Europa-Parlamentets og Europarådets forordning nr.549/2013 om det europæiske nationalregnskabssystem., Miljørelaterede skatter og ressourcerenter fordelt på erhverv og husholdninger. 2013*,  , Forurenings-skatter, Energi-skatter, Heraf CO, 2, -skatter, Transport-skatter, Ressource-skatter, Miljøskatter, i alt, Ressourcerente, 1, I alt,  , mio. kr., Total, 3, 195, 45, 846, 5, 762, 28, 422, 1, 716, 79, 179, 20, 456, 99, 635, Husholdninger, 959, 25, 865, 2, 941, 15, 695, 1, 366, 43, 885, -, 43, 885, Erhverv i alt, 2, 237, 19, 981, 2, 821, 12, 727, 350, 35, 295, 20, 456, 55, 751, Erhvervenes investeringer mv., 62, -, -, 8, 848, 0, 8, 910, -, 8, 910, Erhververnes produktion, 2, 175, 19, 981, 2, 821, 3, 879, 350, 26, 385, 20, 456, 46, 841, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 572, 1098, 312, 188, 1, 1, 859, -, 1859, Råstofindvinding, 2, 43, 12, 5, 13, 63, 20, 456, 20, 517, Industri, 572, 3, 641, 589, 292, 44, 4, 529, -, 4, 549, Forsyningsvirksomhed, 82, 586, 74, 57, 0, 726, -, 726, Bygge og anlæg, 68, 1, 817, 298, 763, 58, 2, 706, -, 2, 706, Handel og transport mv., 589, 5, 693, 792, 1, 517, 5, 7, 804, -, 7, 804, Information og kommunikation, 18, 389, 57, 66, 0, 473, -, 473, Finansiering og forsikring, 8, 436, 40, 246, 3, 691, -, 691, Ejend.hand.,udl.af erhv.ejend., 6, 237, 37, 61, 5, 310, -, 310, Boliger, 6, 137, 19, 13, 114, 271, -, 271, Erhvervsservice, 95, 1, 300, 138, 489, 7, 1, 891, -, 1, 891, Off. adm, undervisn., sundhed, 138, 3, 923, 375, 121, 91, 4, 273, -, 4, 273, Kultur, fritid, anden service, 19, 682, 78, 60, 10, 771, -, 771, * Foreløbige tal., 1, Ressourcerenten består af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed samt olierørledningsafgiften, der alle relaterer sig til indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen., Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 miljørelaterede skatter, 7. oktober 2014 - Nr. 515, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2015, Alle udgivelser i serien: Miljøøkonomisk regnskab (tillæg), Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Opstillingen af regnskabet for udslip til luft foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emis-sionskoefficienterne indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20071

      Nyt

      NYT: Vækst i ressourcebesparende aktiviteter

      19. november 2020, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2019 knap 247 mia. kr. Det er 7 pct. mere end i 2018 og 24 pct. mere end i 2015. Den største del af omsætningen var relateret til ressourcebesparende aktiviteter, hvor der i 2019 var en omsætning på 182 mia. Ressourcebesparende aktiviteter stod dermed for 72 pct. af den samlede omsætning af grønne varer og tjenester. I forhold til 2018 var der en stigning på 9 pct., mens stigningen i forhold til 2015 var på 29 pct. Der er stigninger inden for næste alle ressourcebesparende områder, i faktiske tal dog især inden for omlægning til ikke-fossile energikilder. Omsætningen er i løbende priser og der er nogen usikkerhed i opgørelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, ., Fokus på mange typer ressourcebesparelse, Aktiviteten inden for miljøformålet , produktion af energi fra fornybare kilder, dominerede ressourcebesparelserne med en omsætning på 133 mia. kr. ud af 182 mia. kr. i 2019, svarende til 73 pct. Fra 2015 til 2019 er der tale om en stigning på 37 pct. Der er imidlertid også stigning på andre områder, idet omsætningen inden for vandbesparende aktiviteter var 55 pct. højere end i 2015 og nu udgør 4,6 mia. kr. Under formålet , reduceret forbrug af fossile stoffer, , som især repræsenterer genbrug eller mindre forbrug af plastik i produktion, viser tallene en omsætning på 4,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 38 pct. siden 2015. Stigende tendens ses også inden for mindre anvendelse af jern, metal og glas i produktionen, men dog mindre udtalt. Aktiviteten inden for energibesparelse har også været stigende og omsætningen udgjorde knap 30 mia. kr. i 2019. Udviklingen skal ses på baggrund af generelle prisstigninger på producerede varer på ca. 5 pct. fra 2015 til 2019. , Miljøbeskyttelse viser moderat stigning., Inden for de miljøbeskyttende grønne varer og tjenester var omsætningen ca. 64 mia. kr. i 2019, en stigning på 12 pct. siden 2015. Hovedparten af aktiviteten handler om behandling af spildevand og affald i Danmark, men der er også tale om udstyr og viden, der eksporteres. Inden for , beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, er der en stigning på 1,9 mia. kr. siden 2015, hvilket bl.a. hænger sammen med, at værdien af økologisk jordbrugsproduktion indregnes heri og at den har været stigende. Relativt er den største stigning fra 2015 til 2019 inden for bekæmpelse af støj med 45 pct.    , Grønne varer og tjenester efter formål,  , Omsætning, Eksport,  , 2015, 2019*, Ændring, 2015, 2019*, Ændring,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 198, 451, 246, 603, 24, 71, 706, 90, 568, 26, Miljøbeskyttelse i alt, 57, 144, 64, 270, 12, 12, 620, 12, 188, -3, Beskyttelse af luftkvalitet og klima, 7, 762, 7, 746, 0, 2, 861, 2, 591, -9, Spilde- og regnvandshåndtering, 19, 378, 21, 124, 9, 2, 799, 2, 580, -8, Affaldshåndtering og genindvinding, 19, 058, 22, 036, 16, 4, 530, 4, 578, 1, Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, 8, 236, 10, 150, 23, 1, 590, 1, 501, -6, Støj- og vibrationsbekæmpelse, 1, 013, 1, 467, 45, 299, 375, 25, Beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier, 562, 536, -5, 195, 168, -14, Miljørelevant forskning og udvikling, 401, 414, 3, 118, 149, 26, Anden/tværgående miljøbeskyttelse, 733, 797, 9, 228, 246, 8, Ressourcebesparelse i alt, 141, 308, 182, 333, 29, 59, 086, 78, 380, 33, Håndtering af vandressourcer, 2, 962, 4, 585, 55, 1, 048, 1, 759, 68, Håndtering af skovressourcer, 4, 487, 4, 880, 9, 1, 195, 1, 388, 16, Produktion af energi fra fornybare kilder, 97, 134, 132, 969, 37, 43, 067, 61, 415, 43, Reduceret energi- og varmeforbrug, 27, 343, 29, 425, 8, 10, 455, 10, 542, 1, Reduceret forbrug af fossile stoffer, 3, 536, 4, 871, 38, 1, 366, 1, 606, 18, Reduceret forbrug af jern, metal og glas, 2, 200, 2, 629, 19, 753, 565, -25, Forskning og udvikling i ressourceoptimering, 2, 255, 1, 975, -12, 663, 711, 7, Anden/tværgående ressourcebesparelse, 1, 391, 999, -28, 540, 395, -27, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, ., Også stigning i eksporten af grønne varer og tjenester, For grønne varer og tjenester viser de foreløbige tal en eksportværdi på lige over 90 mia. kr. i 2019 - mod 72 mia. kr. i 2015. Der er således tale om en stigning på 26 pct., hvilket især kan tilskrives stor og stigende eksport af vindmøller, samt en betydelig stigning inden for vandbesparende aktiviteter. Det skal understreges, at tallene af eksporten er indirekte beregnet. , Mange grønne arbejdspladser, Der var 76.000 årsværk beskæftiget med produktion af grønne varer og tjenester i Danmark i 2019, heraf 28.000 inden for miljøbeskyttende formål. Inden for ressourcebesparende formål var antallet 48.000, hvoraf knap halvdelen var inden for fornybar energi. I forhold til 2015 er der tale om en stigning på 11 pct. i grønne jobs, og 2 pct. sammenlignet med 2018., Industrien er den største grønne branche, Omsætningen af grønne varer og tjenester er fordelt på seks hovedbrancher. I 2019 stod , industrien, for 60 pct. (147 mia. kr.), mens , renovation, udgjorde 12 pct. og , bygge og anlæg, 11 pct. De øvrige grupper var , energiforsyning, (9 pct.), , videnservice, (7 pct.) og , landbrug, skovbrug og fiskeri, (3 pct.) Siden 2015 er , industriens, andel steget med 4 procentpoint., Grønne varer og tjenester 2019, 19. november 2020 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32050

      Nyt

      NYT: Industriproduktionen fortsætter på højt niveau

      6. oktober 2017, Den samlede industriproduktion gik 4,0 pct. frem fra juli til august. Denne stigning kom efter et fald i juli på 1,3 pct. og i juni på 4,5 pct. Industriproduktionen var i perioden juni-august 3,3 pct. lavere end i marts-maj. Gennem de første syv måneder i 2017 er trenden faldet en anelse. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I faktiske tal steg industriproduktionen 3,8 pct. fra august 2016 til august 2017., Industriproduktionen steg i 7 ud af 12 branchegrupper i august, Branchegruppen , møbler og anden industri mv., , der vægter fjerdehøjest (10,4) i beregningen af det samlede produktionsindeks, gik frem med 13,8 pct. i august efter et fald på 4,2 pct. i juli. Stigningen i august bidrog til en produktionsfremgang i branchegruppen på 2,3 pct. fra marts-maj til juni-august. Branchegruppen , medicinalindustri, , der vægter tredjehøjest (13,1), gik frem med 11,7 pct. i august., Branchegrupperne , transportmiddelindustri, og , fremstilling af elektrisk udstyr, havde produktionsfald i august på hhv. 6,2 pct. og 5,3 pct. Disse to brancher vægter tilsammen 5,2 pct. i det samlede produktionsindeks. , Størst fremgang i eksportomsætningen i august, Den samlede omsætning for industrien steg 2,0 pct. fra juli til august. Eksportomsætningen gik frem med 3,1 pct. og hjemmemarkedsomsætningen steg med 0,2 pct. Udviklingen i eksportomsætningen var især drevet af en fremgang i sektorerne , Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (4,5 pct.) og , investeringsgodeindustri, (3,2 pct.). , Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, var eneste sektor med fremgang i hjemmemarkedsomsætningen med 0,7 pct, ., Revisioner af seneste offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 4,5 pct. i juni og 1,3 pct. i juli. Udviklingen i produktionen er nedjusteret med 0,7 procentpoint i juni og 0,5 procentpoint i juli i forhold til seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger. , Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. August 2017,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellemprodukt-, industri,  , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Juni , - aug. , Aug., Juni , - aug. , Aug., Juni , - aug. , Aug., Juni , - aug. , Aug., Juni , - aug. , Aug.,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -5,4, 4,3, -3,7, 2,4, -0,1, -2,4, -1,4, 6,5, -3,3, 4,0, Omsætning, 2, I alt, -2,0, 2,2, -4,4, 0,8, 0,6, -0,3, -0,2, 3,4, -2,3, 2,0,  , Eksport, 0,2, 3,2, -3,5, 2,0, -0,4, 0,8, -0,8, 4,5, -1,1, 3,1,  , Hjemme, -8,3, -0,6, -5,2, -0,4, 1,7, -1,5, 1,4, 0,7, -4,5, 0,2,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 30,3,  , 29,0,  , 3,7,  , 36,5,  , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. August 2017,  ,  , 2017, Mar.-maj/, juni-aug., Juli/, aug.,  , Vægte, 1, Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug.,  ,  ,  ,  , indeks 2010 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 127,8, 122,6, 126,7, 121,0, 119,4, 124,2, -3,3, 4,0, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 17,5, 101,6, 98,4, 103,2, 102,9, 102,2, 102,2, 1,4, 0,0, Tekstil- og læderindustri, 1,4 , 93,2, 81,9, 83,0, 79,1, 85,8, 86,2, -2,7, 0,5, Træ- og papirindustri, trykkerier, 5,3 , 87,5, 87,8, 88,3, 88,9, 88,7, 87,1, 0,4, -1,8, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 6,4 , 146,5, 145,3, 147,1, 141,1, 137,3, 143,0, -4,0, 4,2, Medicinalindustri, 13,1, 159,7, 160,5, 158,7, 141,4, 149,1, 166,5, -4,6, 11,7, Plast-, glas- og betonindustri, 8,6 , 108,8, 105,0, 105,5, 105,9, 107,0, 103,7, -0,8, -3,1, Metalindustri, 9,2 , 118,2, 121,0, 113,9, 120,8, 118,0, 120,2, 1,7, 1,9, Elektronikindustri, 6,4 , 134,1, 124,4, 125,6, 108,4, 115,4, 119,4, -10,6, 3,5, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,3 , 123,0, 117,2, 124,1, 117,3, 116,8, 110,6, -5,4, -5,3, Maskinindustri, 16,5, 143,2, 127,5, 143,4, 130,9, 118,3, 120,9, -10,6, 2,2, Transportmiddelindustri, 1,9 , 103,2, 98,2, 105,1, 100,3, 104,4, 97,9, -1,3, -6,2, Møbler og anden industri mv., 10,4, 147,3, 138,0, 146,5, 145,0, 138,9, 158,0, 2,3, 13,8, Investeringsgodeindustri, 30,3, 136,1, 124,3, 133,7, 127,3, 120,2, 125,4, -5,4, 4,3, Mellemproduktindustri, 29,0, 121,3, 119,8, 118,7, 114,3, 114,8, 117,5, -3,7, 2,4, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,7 , 91,6, 92,6, 96,3, 92,2, 95,1, 92,8, -0,1, -2,4, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 36,5, 128,1, 125,8, 128,7, 122,6, 123,3, 131,3, -1,4, 6,5, Industri ekskl. medicinalindustri,  , 123,0, 116,9, 121,9, 118,0, 114,9, 117,8, -3,1, 2,5, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper,  , 125,0, 121,6, 124,4, 120,1, 120,4, 124,8, -1,5, 3,7, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion og omsætning august 2017, 6. oktober 2017 - Nr. 390, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/24520

      Nyt

      NYT: Industriproduktionen gik tilbage i april

      7. juni 2017, Den samlede industriproduktion faldt i april med 3,5 pct. efter to måneder med fremgang. Produktionen steg 3,5 pct. i marts og 0,9 pct. i februar. I perioden februar-april var industriproduktionen 0,9 pct. lavere end i perioden november-januar. Alle tal er korrigeret for prisudvikling og normale sæsonudsving. I faktiske tal var den samlede industriproduktion i april 2017 5,1 pct. lavere end i april 2016, blandt andet som følge af påskens forskellige placeringer., Industriproduktionen faldt i 10 ud af 12 branchegrupper i april, Nedgangen i industriproduktionen i april var især drevet af branchegruppen , maskinindustri,, hvor produktionen faldt 9,7 pct. Branchegruppen , maskinindustri, vægter næsthøjest i , beregningen af det samlede produktionsindeks med en vægt på 16,5 pct. Især , fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, bidrog til produktionsfaldet i , maskinindustri, . Ses der bort fra , fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, faldt den samlede industriproduktion med 2,0 pct. i april. , Branchegrupperne , tekstil- og læderindustri, samt , transportmiddelindustri, havde også store produktionsfald i april på hhv. 11,9 pct. og 8,9 pct., men de vægter tilsammen kun 3,3 pct. i det samlede produktionsindeks. Fjerdestørste fald på 7,5 pct. var i branchegruppen , elektronikindustri, . Faldet kom efter en produktionsstigning i marts på 17,3 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:191, ) og et fald i februar på 6,7 pct. Branchegruppens produktion var i perioden februar-april 1,7 pct. højere end i november-januar. , Branchegruppen , metalindustri, havde produktionsfremgang på 2,5 pct., mens , medicinalindustri, gik 2,2 pct. frem i april. Tilsammen vægter de to branchegrupper 22,3 pct. i beregningen af det samlede produktionsindeks for industrien., Fald i både eksport- og hjemmemarkedsomsætningen i april, Industriens samlede omsætning faldt 3,1 pct. i april og var i perioden februar-april 1,1 pct. lavere end i perioden november-januar. Størst omsætningsnedgang i april sås i sektorerne , investeringsgodeindustri, med nedgang på 4,3 pct. samt , mellemproduktindustri, med nedgang på 3,6 pct. Både eksportomsætningen og hjemmemarkedsomsætningen faldt ligesom den samlede omsætning 3,1 pct. i april. Alle tal er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 0,9 pct. i februar og 3,5 pct. i marts. I forhold til sidste offentliggørelse er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,4 procentpoint i februar og 0,2 procentpoint i marts. , Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. April 2017,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellemprodukt-, industri,  , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Feb. , - apr. , Apr., Feb. , - apr. , Apr., Feb. , - apr. , Apr., Feb. , - apr. , Apr., Feb. , - apr. , Apr.,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -0,9, -7,9, 0,7, -1,1, -2,0, 1,2, -2,0, -1,1, -0,9, -3,5, Omsætning, 2, I alt, -0,2, -4,3, 1,6, -3,6, 0,6, -2,1, -4,8, -1,7, -1,1, -3,1,  , Eksport, -2,2, -4,8, 3,0, -3,2, 0,1, -2,0, -6,1, -1,4, -2,6, -3,1,  , Hjemme, 5,5, -3,0, 0,4, -3,9, 1,2, -2,1, -1,5, -2,4, 1,8, -3,1,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 30,3,  , 29,0,  , 3,7,  , 36,5,  , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. April 2017,  ,  , 2016, 2017, Nov-jan./, feb.-apr., Mar./, apr.,  , Vægte, 1, Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr.,  ,  ,  ,  , indeks 2010 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 126,7, 128,6, 122,3, 123,4, 127,7, 123,2, -0,9, -3,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 17,5, 101,4, 103,0, 100,1, 99,3, 100,7, 97,1, -2,4, -3,6, Tekstil- og læderindustri, 1,4 , 90,5, 77,9, 78,2, 84,4, 93,4, 82,3, 5,5, -11,9, Træ- og papirindustri, trykkerier, 5,3 , 89,0, 86,9, 86,2, 86,6, 86,6, 86,3, -1,0, -0,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 6,4 , 133,9, 155,4, 143,6, 143,1, 146,0, 145,0, 0,3, -0,7, Medicinalindustri, 13,1, 161,2, 161,4, 142,2, 144,6, 160,4, 164,0, 0,9, 2,2, Plast-, glas- og betonindustri, 8,6 , 103,5, 107,2, 110,2, 105,7, 108,5, 105,1, -0,5, -3,1, Metalindustri, 9,2 , 116,2, 121,6, 120,0, 119,9, 117,9, 120,9, 0,3, 2,5, Elektronikindustri, 6,4 , 115,2, 128,5, 122,5, 114,3, 134,1, 124,1, 1,7, -7,5, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,3 , 112,3, 117,7, 119,6, 112,1, 122,9, 118,8, 1,2, -3,3, Maskinindustri, 16,5, 144,5, 149,1, 138,9, 143,7, 145,2, 131,1, -2,9, -9,7, Transportmiddelindustri, 1,9 , 95,6, 107,7, 103,0, 97,4, 103,2, 94,0, -3,8, -8,9, Møbler og anden industri mv., 10,4, 162,3, 140,1, 135,3, 148,0, 145,1, 136,7, -1,8, -5,8, Investeringsgodeindustri, 30,3, 134,0, 138,6, 128,6, 134,8, 136,7, 125,9, -0,9, -7,9, Mellemproduktindustri, 29,0, 113,7, 121,9, 119,1, 116,9, 120,8, 119,5, 0,7, -1,1, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,7 , 91,7, 96,3, 92,3, 92,9, 90,4, 91,5, -2,0, 1,2, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 36,5, 132,8, 128,6, 121,0, 120,5, 127,8, 126,4, -2,0, -1,1, Industri ekskl. medicinalindustri,  , 121,5, 123,7, 119,3, 120,2, 122,8, 117,0, -1,2, -4,7, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper,  , 123,7, 125,9, 119,5, 120,0, 124,5, 122,0, -0,7, -2,0, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion og omsætning april 2017, 7. juni 2017 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juli 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/22983

      Nyt

      NYT: Industriens produktion steg marginalt i maj

      Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +0,1 % , april 2025 til maj 2025, Se tabel, 7. juli 2025, Industriens samlede produktion steg 0,1 pct. i maj, men i perioden marts til maj faldt produktionen 2,4 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder. Ses der bort fra , medicinalindustrien,, så faldt produktionen med 4,4 pct. i maj, drevet af en nedgang i , maskinindustrien., I perioden marts til maj faldt produktionen 1,2 pct. sammenlignet med den foregående 3-måneders periode, når der ses bort fra , medicinalindustrien, . Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Markant fald i maskinindustrien, I maj faldt produktionen i , maskinindustrien, med hele 19,1 pct. Produktionen svinger dog meget i denne branchegruppering, og set over perioden marts til maj steg produktionen i branchegrupperingen med 0,9 pct. i forhold til den foregående 3-måneders periode. , Maskinindustrien, indeholder blandt andet produktion af vindmøller. Ud over den nævnte branchegruppering var der faldende produktion i yderligere syv branchegrupperinger i maj., Stigende produktion i medicinalindustrien, Efter et par måneder med faldende produktion, så steg produktionen i , medicinalindustrien, i maj med 11,1 pct., og branchen var dermed også hovedårsagen til stigningen i den samlede produktion i industrien. Set over perioden marts til maj var produktionen i branchen 5,1 pct. lavere end i de foregående tre måneder., Stigende omsætning i maj, Industriens samlede omsætning steg 1,9 pct. fra april til maj, men den lå i perioden marts til maj 4,2 pct. under omsætningen i den foregående 3-måneders periode. I maj steg omsætningen 2,7 pct. på eksportmarkedet, og den faldt 0,5 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Maj 2025,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Marts -, maj, Maj,  , Marts -, maj, Maj,  , Marts -, maj, Maj,  , Marts -, maj, Maj,  , Marts -, maj, Maj,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 1,2, -9,0, -0,6, -0,6, 2,3, -11,4, -4,8, 5,4, -2,4, 0,1, Omsætning, 2, I alt, 0,4, -1,7, 0,8, -0,5, 0,1, -1,3, -7,1, 4,2, -4,2, 1,9,  , Eksport, 1,2, -3,5, 1,4, -0,9, -0,5, -2,1, -8,4, 5,9, -4,6, 2,7,  , Hjemme, -1,5, 3,4, 0,2, 0,0, 1,2, 0,1, 0,2, -4,3, -2,9, -0,5,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 31,1,  , 23,7,  , 3,4,  , 41,3,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 3,0 pct. i marts og steg 2,1 pct. i april. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,2 procentpoint i marts og 0,1 procentpoint i april i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere. , Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for maj bliver offentliggjort d. 9. juli 2025, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Produktionen i medicinalindustrien i forhold til Nationalregnskabet, I , Industriens produktion og omsætning, beregnes produktionen for de fleste brancher ved at korrigere omsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. , Medicinalindustrien, i Danmark har de senere år været igennem en helt usædvanlig udvikling, hvor nye produkter på kort tid opnåede store markedsandele og gav anledning til stor vækst i branchen. Det gav i en periode anledning til en svagere sammenhæng mellem de produkter, der indgik i producentprisindekset for branchen, og de produkter der faktisk blev solgt. Som følge heraf valgte Danmarks Statistik i juni 2024 at indføre et alternativt prisindeks for , medicinalbranchen, til mængdeberegninger i Nationalregnskabets opgørelser., I denne statistiks beregning af produktionsindekset anvendes fortsat det producentprisindeks, der altid har været anvendt, og denne forskel i mængdeberegningerne er den primære årsag til, at sammenhængen mellem produktionsindekset for , medicinalindustrien, og samme branches udvikling i det kvartalsvise nationalregnskab har ændret sig betydeligt de seneste år., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Maj 2025,  ,  , 2024, 2025, Dec.- Feb./, Marts - Maj, April/Maj,  , Vægte, 1, Dec., Jan., Feb., Marts, April, Maj,  ,  ,  ,  , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 134,4, 121,5, 126,4, 122,6, 125,2, 125,3, -2,4, 0,1, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 96,8, 101,5, 100,3, 100,5, 104,4, 103,6, 3,3, -0,8, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 96,0, 116,3, 102,8, 99,2, 100,5, 102,0, -4,3, 1,5, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 82,6, 79,5, 83,2, 83,9, 84,9, 84,2, 3,1, -0,8, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 109,3, 106,7, 110,3, 108,2, 108,3, 109,1, -0,2, 0,7, Medicinalindustri, 20,9, 211,5, 179,3, 188,0, 182,5, 173,6, 192,9, -5,1, 11,1, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 80,2, 79,7, 83,3, 81,7, 81,2, 79,3, -0,4, -2,3, Metalindustri, 7,9, 99,7, 93,8, 97,2, 100,3, 96,3, 87,2, -2,4, -9,4, Elektronikindustri, 6,2, 99,1, 76,9, 93,6, 95,3, 98,7, 92,1, 6,1, -6,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 109,2, 107,2, 103,3, 99,3, 110,8, 108,5, -0,3, -2,1, Maskinindustri, 16,0, 86,5, 86,6, 93,7, 81,1, 103,9, 84,1, 0,9, -19,1, Transportmiddelindustri, 1,5, 121,5, 113,5, 115,5, 107,9, 111,5, 106,5, -7,0, -4,5, Møbler og anden industri mv., 15,8, 192,2, 162,5, 165,1, 162,1, 161,9, 166,3, -5,7, 2,7,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 31,1, 104,0, 92,6, 101,5, 97,2, 107,1, 97,5, 1,2, -9,0, Mellemproduktindustri, 23,7, 93,4, 92,4, 95,8, 92,0, 94,3, 93,7, -0,6, -0,6, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 86,5, 91,7, 84,6, 95,2, 92,1, 81,6, 2,3, -11,4, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 185,7, 163,6, 167,7, 162,5, 160,4, 169,1, -4,8, 5,4,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 114,0, 106,2, 110,1, 106,8, 112,3, 107,4, -1,2, -4,4, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 91,9, 139,4, 124,9, 129,4, 126,5, 127,7, 128,0, -2,9, 0,2, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +0,1 % , april 2025 til maj 2025, Se tabel, Industriens produktion og omsætning maj 2025, 7. juli 2025 - Nr. 211, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. august 2025, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49868

      Nyt

      NYT: Faldende produktion i industrien i maj

      Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -6,0 % , April 2024 til maj 2024, Se tabel, 8. juli 2024, Efter en markant stigning fra marts til april faldt industriens samlede produktionsindeks 6,0 pct. fra april til maj. Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, og set over 3-månedersperioden marts-maj steg produktionen i industrien samlet med 2,5 pct. i forhold til den foregående 3-måneders periode. Ses der bort fra , medicinalindustrien,, så faldt produktionen med 4,8 pct. fra april til maj, mens den steg 5,2 pct. i perioden marts-maj sammenlignet med den foregående 3-måneders periode. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Bredt funderet fald i maj, Faldet i det samlede produktionsindeks i maj var bredt funderet. Det var , medicinalindustrien, , som med et fald i produktionen på 7,8 pct. og vægt på 20,9 pct., der bidrog mest til faldet i det samlede indeks. Faldet i , medicinalindustrien, kommer dog efter en kraftig stigning i april. Ses der på perioden marts-maj så faldt produktionen i branchen med 1,6 pct. sammenlignet med den foregående 3-måneders periode. , De to betydningsfulde branchegrupperinger , maskinindustrien, samt , møbler og anden industri, oplevede også begge relativt store fald i produktionen i maj på hhv. 8,3 pct. og 5,2 pct. Sammen med , medicinalindustrien, udgør de over halvdelen af det samlede produktionsindeks og har dermed stor betydning for udviklingen i det samlede produktionsindeks. Ud over de nævnte brancher var der faldende produktion i yderligere otte branchegrupperinger i maj. , Faldende omsætning i maj, Industriens samlede omsætning faldt 4,6 pct. fra april til maj men lå i perioden marts-maj 3,4 pct. over omsætningen i den foregående 3-måneders periode. I maj faldt omsætningen 4,2 pct. på eksportmarkedet og 5,6 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Maj 2024,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Mar.-, maj, Maj,  , Mar.-, maj, Maj,  , Mar.-, maj, Maj,  , Mar.-, maj, Maj,  , Mar.-, maj, Maj,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 0,1, -5,9, 6,0, 0,1, -4,4, -3,6, 3,3, -7,2, 2,5, -6,0, Omsætning, 2, I alt, 5,1, -4,7, 3,0, -2,8, -0,8, -4,4, 4,0, -7,1, 3,4, -4,6,  , Eksport, 7,0, -3,8, 2,9, -3,7, -1,2, -5,9, 4,5, -7,5, 4,3, -4,2,  , Hjemme, 0,0, -7,1, 3,2, -1,7, -0,2, -1,8, 1,7, -4,6, 1,1, -5,6,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 31,1,  , 23,7,  , 3,4,  , 41,3,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 3,0 pct. i marts og steg 10,8 pct. i april. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 1,2 procentpoint i marts og nedjusteret 0,5 procentpoint i april i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere., Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for maj bliver offentliggjort d. 9. juli 2024, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Maj 2024,  ,  , 2023, 2024, Dec.- feb./, Mar. - maj, Apr./, Maj,  , Vægte, 1, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj,  ,  ,  ,  , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 132,2, 130,5, 132,7, 128,7, 142,6, 134,1, 2,5, -6,0, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 95,8, 97,4, 97,2, 100,2, 100,8, 98,0, 3,0, -2,8, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 90,8, 93,8, 100,1, 92,9, 113,4, 98,8, 7,2, -12,9, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 82,6, 84,1, 80,9, 80,1, 85,8, 81,3, -0,2, -5,2, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 92,4, 95,4, 96,9, 95,5, 94,4, 99,9, 1,8, 5,8, Medicinalindustri, 20,9, 261,9, 243,2, 236,2, 219,7, 265,3, 244,6, -1,6, -7,8, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 78,0, 73,9, 80,4, 80,0, 84,5, 79,9, 5,2, -5,4, Metalindustri, 7,9, 91,6, 89,7, 89,2, 94,1, 101,8, 100,4, 9,5, -1,4, Elektronikindustri, 6,2, 100,6, 105,6, 106,8, 95,3, 94,1, 84,6, -12,5, -10,1, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 99,8, 95,2, 101,4, 101,0, 107,1, 106,2, 6,0, -0,8, Maskinindustri, 16,0, 93,5, 96,1, 88,2, 93,8, 98,7, 90,5, 1,9, -8,3, Transportmiddelindustri, 1,5, 111,9, 113,4, 98,2, 97,8, 106,5, 96,8, -6,9, -9,1, Møbler og anden industri mv., 15,8, 118,2, 128,2, 156,9, 149,1, 161,6, 153,2, 15,0, -5,2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 31,1, 100,2, 105,0, 98,9, 100,3, 105,2, 99,0, 0,1, -5,9, Mellemproduktindustri, 23,7, 89,0, 87,6, 89,3, 90,7, 95,5, 95,6, 6,0, 0,1, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 91,0, 81,3, 81,6, 78,2, 83,8, 80,8, -4,4, -3,6, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 185,9, 180,3, 188,9, 177,9, 205,1, 190,4, 3,3, -7,2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 97,8, 100,7, 105,4, 104,7, 110,2, 104,9, 5,2, -4,8, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 91,9, 136,2, 133,2, 136,2, 131,8, 145,9, 137,2, 2,3, -6,0, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -6,0 % , April 2024 til maj 2024, Se tabel, Industriens produktion og omsætning maj 2024, 8. juli 2024 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. august 2024, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/48546

      Nyt

      NYT: Fald i industriproduktionen

      11. januar 2016, Industriproduktionen i november var 0,9 pct. lavere end i oktober. Det er tredje måned i træk med nedgang. I oktober faldt produktionen 2,4 pct., og i september var faldet 1,8 pct. Produktionen i september-november var 1,7 pct. lavere end i juni-august. Produktionen i november var 0,5 pct. lavere end i samme måned 2014. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Stort fald i medicinalindustrien, Produktionen er især trukket ned af store fald i , medicinalindustrien,, hvor produktionen faldt 9,4 pct. i november og 16,2 pct. i september-november sammenlignet med juni-august. , Medicinalindustrien, indgår med en vægt på 13 pct. i beregningen af industriens samlede produktion. Produktionen i industrien eksklusive medicinalindustrien steg 0,4 pct. i november og var i september-november 1,1 pct. højere end i juni-august., Omsætningen faldt, Industriens omsætning af egne varer og tjenester var i november 0,7 pct. lavere end i oktober, målt i løbende priser og sæsonkorrigeret. Eksportomsætningen faldt 0,8 pct., mens der på hjemmemarkedet var et fald på 0,4 pct. Omsætningen var i september-november 0,2 pct. lavere end i juni-august, og omsætningen i november var 2,6 pct. højere end i november 2014., Revisioner, Produktionen faldt 1,8 pct. i september og 2,4 pct. i oktober. I den seneste offentliggørelse var der et fald i september på 0,7 pct., og den udvikling er altså nedjusteret med 1,1 procentpoint. Udviklingen i oktober er nedjusteret med 1,9 procentpoint fra et fald på 0,5 pct. i den seneste offentliggørelse. De usædvanligt store revisioner skyldes især, at der i tallene for oktober er foretaget enkelte større rettelser i oplysningerne fra virksomhederne. Pga. sæsonkorrektionen påvirker rettelser i oktober også udviklingen i september. , Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. November 2015,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellemprodukt-, industri,  , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Sept. , -nov. , Nov. , Sept. , -nov. , Nov. , Sept. , -nov. , Nov. , Sept. , -nov. , Nov. , Sept. , -nov. , Nov. ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 4,1, 1,9, -2,5, 0,4, -2,6, -0,2, -6,5, -4,2, -1,7, -0,9, Omsætning, 2, I alt, 4,0, 2,4, -0,5, -1,3, -1,4, -2,8, -1,1, -2,5, -0,2, -0,7,  , Eksport, 4,8, 2,8, -2,4, -2,2, -2,9, -6,3, 0,9, -4,0, 0,9, -0,8,  , Hjemme, 2,0, 1,2, 1,4, -0,4, 0,1, 1,1, -5,6, 1,1, -2,1, -0,4,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 30,3,  , 29,0,  , 3,7,  , 36,5,  , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret,  , 2015, Sept.-nov. 2015, Nov. , 2015, Branche, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov.,  ,  ,  , indeks 2010 = 100, ændring i pct., 1, Industri, 117,7, 113,5, 119,2, 117,0, 114,2, 113,2, -1,7, -0,9, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 96,9, 95,1, 99,1, 96,6, 95,7, 96,4, -0,8, 0,7, Tekstil- og læderindustri, 77,2, 79,9, 82,8, 76,1, 79,0, 79,7, -2,1, 0,9, Træ- og papirindustri, trykkerier, 92,1, 89,2, 90,1, 90,6, 90,8, 88,7, -0,5, -2,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 125,5, 133,3, 122,8, 117,0, 121,7, 124,3, -4,9, 2,1, Medicinalindustri, 147,9, 129,9, 150,8, 133,6, 118,4, 107,3, -16,2, -9,4, Plast-, glas- og betonindustri, 99,7, 95,0, 98,3, 95,8, 97,0, 98,0, -0,8, 1,0, Metalindustri, 115,1, 114,7, 117,6, 113,6, 117,6, 116,7, 0,1, -0,8, Elektronikindustri, 107,5, 104,8, 101,7, 112,1, 99,8, 106,1, 1,3, 6,3, Fremstilling af elektrisk udstyr, 105,6, 105,6, 108,5, 101,7, 104,8, 105,0, -2,6, 0,2, Maskinindustri, 133,1, 121,4, 132,6, 137,4, 131,7, 136,1, 4,7, 3,3, Transportmiddelindustri, 75,9, 80,6, 88,2, 95,5, 91,1, 79,8, 8,9, -12,4, Møbler og anden industri mv., 138,3, 143,6, 147,5, 149,2, 150,9, 144,7, 3,6, -4,1, Investeringsgodeindustri, 119,6, 113,9, 121,9, 125,8, 120,9, 123,2, 4,1, 1,9, Mellemproduktindustri, 112,9, 112,4, 110,8, 108,0, 109,6, 110,0, -2,5, 0,4, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 90,2, 87,4, 93,1, 88,8, 87,5, 87,3, -2,6, -0,2, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 123,2, 117,0, 125,3, 118,9, 113,8, 109,0, -6,5, -4,2, Industri ekskl. medicinalindustri, 113,1, 111,0, 114,4, 114,5, 113,6, 114,1, 1,1, 0,4, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 115,6, 112,2, 117,2, 114,5, 112,2, 110,1, -2,4, -1,9, 1, Procentvis stigning i forhold til hhv. de foregående tre måneder og den foregående måned., Industriens produktion og omsætning november 2015, 11. januar 2016 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20444

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation