Forside

Søgeresultat

Viser resultat 771 - 780 af 1430

NYT: Hver familie betaler 17.700 kr. i grønne afgifter

27. juni 2017, Hver familie i Danmark betalte i gennemsnit 17.700 kr. i grønne afgifter i 2016, og de danske husholdninger betalte dermed i alt 47,0 mia. kr. i grønne afgifter. Den største del af de grønne afgifter er energiafgifterne, som udgjorde 9.800 kr. pr. familie. Afgifter på transport, som især består af registrerings- og vægtafgift, er den næststørste gruppe, som udgjorde 7.200 kr. pr. familie. Forureningsafgifter og ressourceafgifter udgjorde kun en beskeden del af husholdningernes grønne afgifter., Grønne afgifter steg med 1,8 pct., De samlede grønne afgifter udgjorde 82,4 mia. kr. i 2016, hvilket er en stigning på 1,8 pct. i forhold til 2015. Grønne afgifter på energi var på 45,7 mia. kr. i 2016 og udgjorde mere end halvdelen af de samlede grønne afgifter. Transportafgifterne steg med 4,0 pct. i forhold til 2015 og var i 2016 på 32,6 mia. kr. Heraf dominerer registreringsafgifter på motorkøretøjer, der i 2016 var på 19,4 mia. kr. , Stigende grønne afgifter for erhverv, Erhvervene betalte 43 pct. af de samlede grønne afgifter, hvilket svarer til 35,4 mia. kr. i 2016. Det var en stigning på 2,8 pct. i forhold til 2015. Energiafgifterne på 19,8 mia. kr. udgjorde over halvdelen af erhververens grønne afgifter. Stigningen fra 2015 til 2016 skyldes primært transportafgifterne., Faldende miljøstøtte, PSO er en afgift, som opkræves via husholdningernes og elregninger. Indtægterne fra PSO-afgiften finansierer offentlig miljøstøtte til produktion samt forskning og udvikling af vedvarende energi. Den PSO-finansierede miljøstøtte udgjorde 7,4 mia. kr. i 2016. Det svarer til 80 pct. af den samlede offentlige miljøstøtte på 9,3 mia. kr. PSO-afgiften bliver udfaset i løbet af perioden 2017-2022. Udover miljøstøtte til vedvarende energi blev der givet miljøstøtte på 0,7 mia. kr. til bistand (bl.a. inden for den danske udviklingsbistand på miljø- og klimaområdet) og 0,7 mia. kr. til naturforvaltning og bekæmpelse af forurening. Sammenlignet med 2015 er den samlede miljøstøtte faldet med 0,7 mia. kr. eller 7,1 pct. , Fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2016 var statens indtægter fra Nordsøen - den såkaldte ressourcerente - 1,5 mia. kr. Sammenlignet med provenuet på 4,3 mia. kr. i 2015 er der sket et fald på 65 pct. Siden 2012, hvor provenuet var på 21,3 mia. kr., er indtægterne fra ressourcerenten faldet med hele 93 pct. Ressourcerenten er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Indtægterne påvirkes af faldende produktion i Nordsøen samt faldende oliepriser. , Grønt skattetryk på 4,0 pct., Det grønne skattetryk var 4,0 pct. i 2016, hvilket er samme niveau som i 2015. Fra 2008 har det grønne skattetryk ligget stabilt på omkring 4 pct. Det grønne skattetryk beregnes som de samlede grønne afgifters (eksklusive ressourcerente) andel af BNP. De grønne afgifter udgjorde 8,6 pct. af de samlede skatter og afgifter, der var på 961,7 mia. kr. i 2016. , Grønne afgifter og miljøstøtte fordelt på erhverv og husholdninger. 2016*, , Miljøstøtte, , Grønne afgifter, , Ressource-, rente, 1, , Energi, Bistand, Andet, I alt, , Energi, Transport, Andet, I alt, , , , mio. kr., I alt, 7, 733, 657, 896, 9, 285, , 45, 664, 32, 574, 4, 137, 82, 375, , 1, 500, Husholdninger, 1, 671, -, 149, 1, 820, , 25, 908, 19, 092, 1, 972, 46, 972, , -, Erhverv, 6, 062, 657, 747, 7, 466, , 19, 757, 13, 481, 2, 166, 35, 404, , 1, 500, Erhvervenes produktion, 4, 216, -, 747, 4, 963, , 19, 757, 4, 132, 2, 109, 25, 997, , 1, 500, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 322, -, 281, 604, , 1, 212, 192, 400, 1, 804, , -, Råstofindvinding, 17, -, -, 17, , 58, 6, 25, 89, , 1, 500, Industri, 1, 612, -, 36, 1, 647, , 4, 769, 306, 509, 5, 583, , -, Forsyningsvirksomhed, 512, -, 373, 885, , 1, 163, 65, 92, 1, 319, , -, Bygge og anlæg, 63, -, 4, 67, , 1, 274, 821, 95, 2, 191, , -, Handel og transport mv., 895, -, 30, 924, , 5, 586, 1, 559, 443, 7, 589, , -, Serviceerhverv, 380, -, 23, 403, , 2, 381, 1, 062, 185, 3, 627, , -, Offentlig administration,, , , , , , , , , , , , undervisning og sundhed, 415, -, -, 415, , 3, 314, 120, 360, 3, 794, , -, Erhvervenes investeringer mv., 1, 846, 657, -, 2, 503, , -, 9, 350, 57, 9, 407, , -, * Foreløbige tal., 1, Ressourcerenten består af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed samt olierørledningsafgiften (olierørledningsafgift er nedlagt fra 2013), der alle relaterer sig til indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2016, 27. juni 2017 - Nr. 272, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni, Kontakt, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26420

Nyt

NYT: Industrien øger fortsat produktionen

7. juni 2019, Det samlede produktionsindeks for industrien steg med 0,5 pct. i april. Produktionsindekset nåede dermed sit højeste niveau siden statistikkens start, når der ses bort fra december 2018, som var præget af særlige forhold i medicinalindustrien (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:37, ). Dermed lader det til, at den danske industri indtil videre ikke er påvirket af globale forhold som handelskrig, Brexit og afmatning i den øvrige europæiske industri (se , Nyt fra Danmark Statistik, 2019:175, ). , Industriens produktion og omsætning, er den statistik, der tidligst offentliggør tal indberettet af industriens virksomheder. Den giver dermed det første 'hårde' pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, ., Industriproduktionen steg i syv ud af 12 branchegrupper i april, Branchen , elektronikindustri, havde den procentvise største stigning 5,2 pct., mens der i den vigtige branche , medicinalindustri, var en stigning på 1,2 pct. Derudover var der også stigning inden for brancherne , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, træ- og papirindustri, trykkerier, plast-, glas og betonindustri, fremstilling af elektrisk udstyr, samt , maskinindustri., De syv brancher har en samlet vægt på godt to tredjedele af det samlede produktionsindeks., Tilbagegang i møbel og anden industri mv., Produktionsindekset for , møbel og anden industri mv., faldt med 5,5 pct. i april. Det er dog en branche, hvor der ofte er store udsving, og derfor skal det ikke tages som en generel tendens. Derudover var der fald i brancherne , tekstil- og læderindustri, kemisk industri og olieraffinaderier mv., metalindustri, samt, transportmiddelindustri, . , Fremgang drevet af medicinalindustrien, De senere års pæne fremgang i industriproduktionen i Danmark er især præget af udviklingen i , medicinalindustrien, . Siden 2015 er produktionsindekset for , industri ekskl. medicinalindustri, steget med godt 10 pct. point frem til starten af 2018 og har siden da ligget ret stabilt, hvilket også er tilfældet for produktionsindekset for EU-28 (se , Nyt fra Danmark Statistik, 2019:175, ). Dette er markant anderledes end udviklingen i , medicinalindustrien., Udviklingen i denne branche er karakteriseret ved store udsving, men når der ses bort fra disse og alene fokuseres på trenden, så er det tydeligt, at der især i løbet af det seneste år er sket en stor stigning i produktionen for denne branche. Samlet er , medicinalindustrien, steget 38,7 pct. point siden 2015. Branchen vægter 20,1 pct. i det samlede danske produktionsindeks og har derfor stor betydning. Dette er markant mere end produktionsindekset for EU-28, hvor branchen vægter 4,9 pct. Strukturen i den danske industri ser således ud til dels at forklare, hvorfor afmatningen i den europæiske industri ikke ses i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, ., Stigende omsætning i april, Industriens samlede omsætning steg 2,4 pct. fra marts til april og lå i februar-april 1,7 pct. over de foregående tre måneder. Omsætningen steg 2,8 pct. på eksportmarkedet og 1,8 pct. på hjemmemarkedet i april. Stigningen i den samlede omsætning i april var bredt funderet over alle branchegrupperinger, hvor kun , investeringsgodeindustrien, faldt en smule. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. April 2019, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Feb., - apr. , Apr., , Feb., - apr. , Apr., , Feb., - apr. , Apr., , Feb., - apr. , Apr., , Feb., - apr. , Apr., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -0,7, -0,9, 0,5, -1,1, 0,9, -0,5, -4,7, 1,9, -2,0, 0,5, Omsætning, 2, I alt, 8,3, -0,2, 0,8, 0,6, -2,3, 4,3, -3,5, 6,1, 1,7, 2,4, , Eksport, 9,6, 0,0, 0,8, -0,3, -0,4, -0,7, -4,6, 5,5, 2,6, 2,8, , Hjemme, 3,9, -1,0, 0,9, 1,3, -3,9, 9,3, -0,5, 7,2, 0,0, 1,8, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOO2015, ., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt med 1,4 pct. i februar og steg med 1,7 pct. i marts. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således uændret i februar og opjusteret med 0,7 procentpoint i marts. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. April 2019, , , 2018, 2019, Nov.-jan./, feb.-apr., Mar./, apr., , Vægte, 1, Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 113,7, 126,2, 116,4, 114,8, 116,8, 117,4, -2,0, 0,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 109,6, 108,7, 112,8, 108,5, 109,3, 112,2, -0,3, 2,7, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 116,0, 118,8, 133,0, 116,8, 121,6, 119,6, -2,7, -1,6, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 96,3, 94,6, 96,2, 91,9, 90,0, 93,4, -4,1, 3,8, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 117,0, 106,2, 116,2, 118,0, 119,0, 118,9, 4,9, -0,1, Medicinalindustri, 20,1, 122,9, 182,5, 127,6, 127,7, 137,1, 138,7, -6,8, 1,2, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 111,1, 115,4, 113,7, 112,1, 109,9, 110,8, -2,2, 0,8, Metalindustri, 8,7, 101,5, 106,1, 103,2, 105,7, 107,0, 106,8, 2,8, -0,2, Elektronikindustri, 6,0, 136,9, 110,5, 117,3, 140,6, 122,9, 129,3, 7,7, 5,2, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 108,7, 134,5, 103,1, 113,2, 112,9, 115,6, -1,3, 2,4, Maskinindustri, 14,0, 105,8, 112,0, 118,7, 110,6, 114,0, 114,7, 0,8, 0,6, Transportmiddelindustri, 1,5, 121,6, 115,3, 116,3, 118,5, 109,2, 106,6, -5,4, -2,4, Møbler og anden industri mv., 13,0, 115,2, 120,5, 118,7, 106,9, 112,8, 106,6, -7,9, -5,5, Investeringsgodeindustri, 27,2, 117,6, 120,5, 123,6, 121,8, 119,3, 118,2, -0,7, -0,9, Mellemproduktindustri, 26,7, 109,1, 113,6, 109,9, 111,4, 112,1, 110,9, 0,5, -1,1, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 104,9, 96,6, 106,6, 104,5, 103,4, 102,9, 0,9, -0,5, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 114,1, 141,1, 116,1, 112,7, 119,4, 121,7, -4,7, 1,9, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 111,4, 112,1, 113,6, 111,6, 111,7, 112,1, -0,5, 0,4, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 114,6, 127,7, 116,7, 115,6, 117,3, 118,0, -2,3, 0,6, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, ., Industriens produktion og omsætning april 2019, 7. juni 2019 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27719

Nyt

NYT: Arbejdsomkostningerne steg mest i USA

22. december 2014, Mens arbejdsomkostningerne pr. time steg 1,5 pct. i den private sektor i Danmark i tredje kvartal 2014 i forhold til samme kvartal året før, var stigningen på 2,3 pct. i USA. I de 28 EU-medlemslande tilsammen var stigningen ligesom i Danmark på 1,5 pct. For euroområdet alene var stigningen på 1,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Fra årets andet kvartal til tredje kvartal er stigningen på årsbasis øget med 0,1 procentpoint i Danmark. Både i de 18 euro-lande og i de 28 EU-medlemslande samlet var årsstigningen i tredje kvartal derimod aftaget - med hhv. 0,4 pct. i euroområdet og 0,1 procentpoint i EU - i forhold til det foregående kvartal. I USA var stigningen på årsbasis øget med 0,3 procentpoint i samme periode., Rumænien og Slovakiet har de højeste stigninger, Rumænien og Slovakiet havde i årets tredje kvartal den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time på i begge tilfælde 6,2 pct. efterfulgt af Letland, der havde en vækst på 5,8 pct. Også i Estland var stigningen i arbejdsomkostningerne i tredje kvartal fortsat relativt høj med 5,5 pct. i perioden. I Grækenland, der igennem de seneste fire år har oplevet permanente fald i arbejdsomkostningerne, steg arbejdsomkostningerne i årets tredje kvartal med 2,2 pct. i forhold til samme kvartal 2013., Cypern har stadig det største fald, Tre lande havde i tredje kvartal negativ vækst, altså et decideret fald i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern aftog arbejdsomkostningerne fortsat mest med 1,9 pct. efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne lå 1,6 pct. under niveauet for tredje kvartal 2013. I Spanien aftog arbejdsomkostningerne pr. time en smule i forhold til tredje kvartal 2013, nemlig med 0,1 pct., Dansk udvikling stadig langt under den svenske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I tredje kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,9 pct. i Sverige og 2,1 pct. i Tyskland. Begge lande havde dermed en noget højere stigning end Danmark. I Storbritannien var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i årets tredje kvartal 1,6 pct. og dermed 0,1 procentpoint over stigningen i Danmark., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA, , 2013, 2014, , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , pct., EU, 1,1, 0,9, 1,6, 1,5, Euro-området, 1,0, 0,8, 1,6, 1,2, Belgien, 2,0, 1,9, 1,0, 0,8, Bulgarien, 8,6, 7,4, 3,2, 2,6, Cypern, -3,8, -5,1, -1,9, -1,9, Danmark, 1,8, 1,2, 1,4, 1,5, Estland, 9,4, 7,3, 7,0, 5,5, Finland, 1,7, 1,3, 3,0, 0,6, Frankrig, 0,4, 0,4, 1,0, 0,6, Grækenland, -7,8, -3,5, -3,5, 2,2, Irland, 0,3, -0,1, 1,0, 0,1, Italien, 2,2, 1,5, 1,1, 1,1, Kroatien, 0,8, 1,8, 0,2, .., Letland, 3,9, 4,9, 6,3, 5,8, Litauen, 7,3, 7,9, 5,3, 3,6, Luxemburg, 3,2, 2,4, 4,3, 3,0, Malta, 1,8, 1,6, 2,1, 1,5, Nederlandene, 3,0, 3,2, 0,5, 1,5, Polen, 1,9, 2,8, 5,1, 3,7, Portugal, 4,7, -1,5, -1,7, -1,6, Rumænien, 3,9, 3,4, 6,0, 6,2, Slovakiet, 3,6, 1,9, 5,8, 6,2, Slovenien, -5,7, 0,7, 3,0, 2,5, Spanien, 0,2, 1,1, 1,1, -0,1, Storbritannien, 1,1, 0,6, 0,5, 1,6, Sverige, 1,8, 1,7, 3,0, 2,9, Tjekkiet, 1,9, 0,0, 1,6, 1,6, Tyskland, 0,7, 0,1, 2,2, 2,1, Ungarn, 2,2, 2,4, 3,8, 3,0, Østrig, 1,7, 4,2, 4,3, 2,2, USA, 1,9, 1,9, 2,0, 2,3, Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2014, 22. december 2014 - Nr. 662, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18410

Nyt

NYT: Hver skattepligtig betalte 105.138 kr. i slutskat

8. november 2024, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 105.138 kr. i 2023. Det er en stigning på 4,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 185.000 kr. Vest for Storebælt var Billund, Favrskov, Middelfart, Rebild, Silkeborg, Skanderborg og Vejen de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 105.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2023 med 4,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 4,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2023 med stigende beskæftigelse og høj økonomiske vækst, se , Samlet indkomst før skat steg markant i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:270). , De skattepligtige indkomster var 1.422,1 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 512,4 mia. kr. i 2023., Ændringer i skattesatser, I 2023 blev bundskatten sænket fra 12,09 pct. til 12,06 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat hævet fra hhv. 1,7 og 3,7 pct. i 2022 til hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023. Endelig blev grøn check til andre over 18 år samt håndværkfradrag udfaset., Indkomster og fradrag, , 2022*, 2023*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 596,2, 1, 666,2, 4,4, 2. Kapitalindkomst, -46,8, -44,2, -5,6, 3. Ligningsmæssige fradrag, 194,8, 200,3, 2,8, 4. Overført underskud, 3,5, 0,4, -88,6, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 358,1, 1, 422,1, 4,7, 6. Aktieindkomst, 86,4, 103,3, 19,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen, , 2022*, 2023*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 565,8, 597,6, 5,6, A-skat, 487,7, 510,4, 4,7, B-skat, 27,1, 24,9, -8,1, Aktieskat, 19,2, 22,5, 17,2, Frivillige indbetalinger, 29,7, 38,5, 29,6, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 2,3, 1,5, -34,8, 2. Overført restskat, 1, 3,5, 3,3, -5,7, 3. Hævede opsparede overskud, 3,1, 2,4, -22,6, 4. Slutskatter, 537,1, 568,3, 5,8, Indkomstskatter, 489,0, 512,4, 4,8, Bundskat, 164,1, 172, 4,8, Topskat, 22, 23,0, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,6, 3,0, 15,4, Kirkeskat, 7,3, 7,6, 4,1, Kommuneskat, 284,1, 298,4, 5,0, Virksomhedsskat, 5,5, 5,0, -9,1, Forskerskat, 2,9, 3,2, 10,3, Øvrige skatter, 0,5, 0,2, -60,0, Aktieskat, 33,6, 41,3, 22,9, Ejendomsværdiskat, 14,4, 14,6, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 104,7, 108,6, 3,7, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 28,3, 28,4, 0,4, , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 414, 5, 446, 0,6, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.000 kr. i 2020 og under 21.400 kr. i 2021 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Indkomstskat for personer 2023, 8. november 2024 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49719

Nyt

NYT: Medicin giver stor stigning i industriens produktion

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +11,3 % , marts 2024 til april 2024, Se tabel, 7. juni 2024, Industriens samlede produktionsindeks steg 11,3 pct. fra marts til april primært grundet en stor stigning i , medicinalindustrien, . Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, men set over hele perioden februar-april steg produktionen i industrien samlet med 1,4 pct. i forhold til den foregående 3-måneders periode. Ses der bort fra , medicinalindustrien,, så steg produktionen med 5,7 pct. fra marts til april, mens den steg 9,5 pct. i perioden februar - april sammenlignet med den foregående 3-måneders periode. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Stor stigning i produktionen i medicinalindustrien i april, Medicinalindustriens, produktion steg 21,7 pct. i april. Stigningen kommer dog efter et fald i marts og set over hele perioden februar-april er produktionen i branchen faldet 9,7 pct. i forhold til den foregående tre-måneders periode. Branchen er domineret af få store virksomheder, og store månedlige udsving i disse virksomheders produktion kan have stor betydning for branchens samlede udvikling. , Medicinalindustriens, produktionsindeks vægter med 20,9 pct. i det samlede produktionsindeks, hvilket betyder, at medicinalindustrien i basisåret 2021 stod for 20,9 pct. af den samlede industris værditilvækst. Da produktionen i medicinalindustrien siden er mere end fordoblet, mens den samlede industri kun er steget med ca. 42 pct., betyder det, at medicinalindustriens reelle andel af den samlede produktion er betydeligt højere end vægten. En branches andel af produktionen i en måned beregnes ved at gange branchens vægt med branchens indeksværdi og dividere med indeksværdien for den samlede industri. I april udgjorde medicinalindustrien således ca. 39 pct. af den samlede industriproduktion, og udviklingen i branchen var afgørende for størrelsen af stigningen i det samlede indeks i april., Stigende produktion i hovedparten af industriens brancher, Selvom udviklingen i , medicinalindustrien, er den vigtigste årsag til stigningen i den samlede produktion i industrien i april, så bidrog næsten alle branchegrupper til den samlede stigning. Særligt bidrog branchegrupperne , tekstil- og læderindustri, metalindustri, samt , transportmiddelindustri, , der alle havde tocifrede procentuelle stigninger i produktionen i april. Det var alene branchen , kemisk industri og olieraffinaderier, , som oplevede et fald i produktion i april., Stigende omsætning i april, Industriens samlede omsætning steg 8,1 pct. fra marts til april og lå i perioden februar-april 1,9 pct. over omsætningen i den foregående 3-måneders periode. I april steg omsætningen 8,9 pct. på eksportmarkedet og 5,7 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. April 2024, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Feb.-, apr., Apr., , Feb.-, apr., Apr., , Feb.-, apr., Apr., , Feb.-, apr., Apr., , Feb.-, apr., Apr., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 1,8, 5,1, 3,5, 4,6, -3,7, 14,4, 1,0, 16,0, 1,4, 11,3, Omsætning, 2, I alt, 7,6, 4,6, 0,9, 4,1, -0,9, 3,8, 0,7, 13,8, 1,9, 8,1, , Eksport, 7,9, 4,3, 0,2, 3,8, 0,5, 4,7, 1,1, 15,4, 2,4, 8,9, , Hjemme, 6,8, 5,4, 1,8, 4,4, -3,1, 2,5, -1,3, 5,9, 0,8, 5,7, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 31,1, , 23,7, , 3,4, , 41,3, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 2,0 pct. i februar og faldt 4,2 pct. i marts. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,1 procentpoint i februar og 1,0 procentpoint i marts i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere., Øvrige indikatorer for eksport, På emnesiden , Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på emnesiden , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for april bliver offentliggjort d. 10. juni 2024, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. April 2024, , , 2023, 2024, Nov.- jan./, Feb. - apr., Mar./, apr., , Vægte, 1, Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., , , , , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 134,2, 132,3, 130,6, 133,2, 127,6, 142,0, 1,4, 11,3, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 92,0, 95,7, 97,3, 97,3, 99,8, 100,1, 4,3, 0,3, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 97,6, 90,9, 93,8, 99,9, 92,1, 112,9, 8,0, 22,6, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 82,7, 82,8, 84,0, 80,9, 78,6, 84,5, -2,2, 7,5, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 92,0, 92,2, 94,9, 96,5, 95,3, 93,4, 2,2, -2,0, Medicinalindustri, 20,9, 290,8, 262,9, 244,2, 238,2, 217,9, 264,7, -9,7, 21,5, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 75,4, 77,8, 73,9, 80,5, 79,5, 83,4, 7,2, 4,9, Metalindustri, 7,9, 91,7, 91,0, 88,9, 88,5, 92,5, 102,1, 4,2, 10,4, Elektronikindustri, 6,2, 71,8, 100,7, 106,1, 107,2, 94,2, 96,3, 6,9, 2,2, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 98,3, 99,3, 94,7, 100,7, 98,4, 104,5, 3,9, 6,2, Maskinindustri, 16,0, 87,7, 93,3, 95,9, 88,1, 93,0, 97,7, 0,7, 5,1, Transportmiddelindustri, 1,5, 107,7, 112,0, 113,5, 98,3, 95,4, 108,2, -9,4, 13,4, Møbler og anden industri mv., 15,8, 114,2, 118,6, 128,4, 157,5, 148,0, 160,6, 29,0, 8,5, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 31,1, 92,2, 99,9, 104,7, 98,7, 99,1, 104,2, 1,8, 5,1, Mellemproduktindustri, 23,7, 86,8, 88,8, 87,2, 89,1, 89,4, 93,5, 3,5, 4,6, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 84,0, 91,4, 81,8, 82,1, 77,2, 88,3, -3,7, 14,4, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 198,6, 186,6, 180,9, 190,2, 176,7, 205,0, 1,0, 16,0, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 92,7, 97,8, 100,6, 105,4, 103,7, 109,6, 9,5, 5,7, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 91,9, 138,7, 136,4, 133,4, 136,7, 130,6, 145,4, 1,0, 11,3, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +11,3 % , marts 2024 til april 2024, Se tabel, Industriens produktion og omsætning april 2024, 7. juni 2024 - Nr. 161, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47855

Nyt

NYT: Medicin løfter industriens produktion i juni

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +6,3 % , maj 2023 til juni 2023, Se tabel, 4. august 2023, Industriens samlede produktion steg 6,3 pct. fra maj til juni. Ses der bort fra industriens største branche, , medicinalindustrien, , som havde en markant stigning, steg produktionen i den øvrige industri med 1,1 pct. Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, men set over andet kvartal steg produktionen for hele industrien med 4,2 pct. i forhold til første kvartal. Uden, medicinalindustrien, faldt produktionen 4,0 pct. fra første til andet kvartal. , Industriens produktion og omsætning, er et af de første pejlemærker for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I forhold til juni 2022 er produktionsindekset steget med 12,8 pct., men ses der bort for , medicinalindustrien, lå produktionen 11,8 pct. lavere end for et år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Markant stigning i produktionen i medicinalindustrien, Medicinalindustrien, fortsatte med at være vækstmotoren i dansk industri med en stigning i produktionen i juni på 12,9 pct. og en samlet stigning i fra første til andet kvartal på 16,3 pct. Branchen vægter 20,1 pct. i det samlede produktionsindeks, og udviklingen i branchen er dermed hovedårsagen til stigningen i det samlede indeks. Det var dog , elektronikindustri, , der havde den relativt største fremgang i juni på 13,2 pct., men denne branche vægter kun 6,0 pct. i det samlede indeks. Branchen svinger dog meget på månedsbasis, men set over hele andet kvartal faldt produktionen med 3,3 pct. i forhold til første kvartal. Derudover var der stigende produktion i yderligere tre brancher i juni., Faldende produktion i syv af industriens brancher, Selvom det samlede produktionsindeks steg, var der faldende produktion i syv af industriens brancher i juni. Det relativt største fald var i branchen, , transportmiddelindustri, , på 19,6 pct. Denne branche er relativ lille og har derfor ofte store udsving i produktionen på månedsbasis. Set over andet kvartal oplevede branchen dog et mindre fald i produktionen på 3,0 pct. i forhold til første kvartal. Ud over faldet i produktionen i denne branche i juni var der faldende produktion i brancherne , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, tekstil- og læderindustri, træ- og papirindustri samt trykkerier, , , plast-, glas- og betonindustri, ,, metalindustri og fremstilling af elektrisk udstyr, ., Stigende omsætning i juni, Industriens samlede omsætning steg 1,6 pct. fra maj til juni, men lå i andet kvartal 0,6 pct. under omsætningen i første kvartal. I juni steg omsætningen 2,2 pct. på eksportmarkedet og 0,6 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres produktion eller lægger varerne på lager. Produktionen beregnes ved at tage månedsomsætningen og lagerbevægelser, som herefter bliver deflateret med producentprisindekset. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Juni 2023, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Apr. -, Juni, Juni, , Apr. -, Juni, Juni, , Apr. -, Juni, Juni, , Apr. -, Juni, Juni, , Apr. -, Juni, Juni, , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -4,5, 7,3, -5,1, 0,0, -1,5, -2,2, 10,7, 8,6, 4,2, 6,3, Omsætning, 2, I alt, -0,1, 2,1, -2,4, -1,6, 1,9, 1,6, 2,2, 3,6, -0,6, 1,6, , Eksport, 2,2, 0,9, -3,7, -2,4, 6,8, 2,2, 2,5, 5,8, 1,2, 2,2, , Hjemme, -5,9, 5,5, -1,3, -1,0, -3,2, 0,9, 1,2, -2,5, -3,8, 0,6, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 0,3 pct. i april og faldt 0,6 pct. i maj. Dermed er udviklingen i produktionen nedjusteret med 0,8 procentpoint i april og opjusteret med 0,3 procentpoint i maj i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. , Øvrige indikatorer for eksport, Import og eksport af varer og tjenester, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en større og større del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for juni bliver offentliggjort d. 9. august, . , Desuden har Danmarks Statistik et tema på dst.dk, der giver , et overblik over dansk økonomi, , der bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Juni 2023, , , 2023, Jan.-mar../, apr.-juni, Maj./, juni, , Vægte, 1, Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 149,6, 156,0, 157,9, 158,3, 157,3, 167,2, 4,2, 6,3, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 108,5, 108,0, 108,3, 103,9, 106,4, 103,8, -3,3, -2,4, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 113,0, 117,4, 115,3, 109,0, 110,1, 105,3, -6,2, -4,4, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 87,7, 83,5, 82,6, 79,7, 76,7, 75,9, -8,5, -1,0, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 133,2, 132,1, 134,1, 132,5, 125,8, 127,9, -3,3, 1,7, Medicinalindustri, 20,1, 285,1, 319,2, 320,1, 346,0, 342,3, 386,5, 16,3, 12,9, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 103,8, 100,0, 98,4, 94,8, 93,6, 89,6, -8,0, -4,3, Metalindustri, 8,7, 104,9, 105,3, 105,0, 98,0, 103,3, 98,6, -4,9, -4,5, Elektronikindustri, 6,0, 136,8, 122,3, 134,0, 119,8, 122,1, 138,2, -3,3, 13,2, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 132,4, 134,5, 124,2, 126,3, 135,0, 121,5, -2,1, -10,0, Maskinindustri, 14,0, 108,9, 107,5, 112,8, 108,4, 104,5, 108,0, -2,5, 3,3, Transportmiddelindustri, 1,5, 91,8, 87,4, 96,5, 83,1, 102,2, 82,2, -3,0, -19,6, Møbler og anden industri mv., 13,0, 131,3, 139,8, 143,9, 132,8, 128,0, 138,0, -3,9, 7,8, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 27,2, 117,1, 117,5, 123,5, 111,7, 111,1, 119,2, -4,5, 7,3, Mellemproduktindustri, 26,7, 113,0, 112,3, 113,9, 107,3, 107,3, 107,3, -5,1, 0,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 89,7, 93,6, 94,8, 93,3, 91,3, 89,3, -1,5, -2,2, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 199,8, 214,7, 215,8, 227,3, 225,5, 245,0, 10,7, 8,6, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 115,5, 114,9, 117,1, 111,1, 110,7, 111,9, -4,0, 1,1, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 153,1, 160,4, 161,8, 162,0, 162,2, 172,3, 4,5, 6,2, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +6,3 % , maj 2023 til juni 2023, Se tabel, Industriens produktion og omsætning juni 2023, 4. august 2023 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. september 2023, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45203

Nyt

NYT: Arbejdsomkostninger stiger mest i EU

23. marts 2021, I fjerde kvartal 2020 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i de 27 EU-lande uden Storbritannien med 2,8 pct. på årsbasis. I de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet, steg arbejdsomkostningerne samlet set lidt mindre med 2,6 pct. i samme periode. Det svarer fuldstændig til stigningen i USA, der i fjerde kvartal ligeledes havde en stigning på årsbasis på 2,6 pct. Den årlige stigning i de danske arbejdsomkostninger var klart mindst med 1,6 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne til en vis grad stadig er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker med henblik på afdæmpning af den deraf følgende økonomiske krise. Opgørelserne er derfor fortsat forbundet med større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Ingen tal for Storbritannien i fjerde kvartal, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Der foreligger desværre ikke tal vedrørende fjerde kvartal for Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, og som i øvrigt havde den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med hele 14,2 pct. i det foregående kvartal. Stigningen på årsbasis i fjerde kvartal var blandt vores vigtigste samhandelspartnere højest i Tyskland med 3,1 pct. I Sverige steg arbejds-omkostningerne pr. time i årets tredje kvartal med 1,7 pct. på årsbasis og lå dermed kun en smule over stigningen i Danmark., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere, , 2019, 2020, , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,8, 2,4, 1,5, 2,8, Euroområdet, 2,4, 2,1, 1,3, 2,6, Danmark, 2,6, 2,0, 1,3, 1,6, Sverige, 2,7, 2,6, 1,3, 1,7, Tyskland, 2,5, 2,5, 1,9, 3,1, Storbritannien, 4,3, 2,7, 14,2, .., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Østrig med højest stigning i EU, Med en stigning på 10,5 pct. fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020, havde Østrig den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Rumænien, hvor arbejdsomkostningerne steg med 8,3 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis i en række andre lande. I Malta faldt arbejdsomkostningerne mest med 7,7 pct. i fjerde kvartal, efterfulgt af Irland med et fald på 6,2 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende især andet, tredje og fjerde kvartal 2020 skal derfor tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således også i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Tal for Danmark for sidste gang påvirket af manglende data til ny ferielov, Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for de seneste fire kvartaler fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019 til og med tredje kvartal 2020. Da datagrundlaget for tredje kvartal 2020 indgår i beregningen af udviklingen i arbejdsomkostningerne for fjerde kvartal, har det derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set. Ved næste udgivelse vedrørende første kvartal 2021 vil problemstillingen med overgangsordningen ikke længere påvirke statistikken., Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2020, 23. marts 2021 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31969

Nyt

NYT: Industriproduktionen fortsatte med at stige i maj

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,8 % , april til maj 2022, Se tabel, 7. juli 2022, Industriens samlede produktionsindeks steg med 2,8 pct. i maj og har dermed været stigende i alle årets første fem måneder. Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, men set over perioden marts-maj er produktionen steget 7,7 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af de globale usikkerheder som følge af Ruslands invasion af Ukraine, samt de stigende råvarepriser og forsyningsvanskeligheder. Der er dog tegn på, at udviklingen kan ændre sig i de kommende måneder. Således viser , Konjunkturbarometer for erhvervene juni 2022, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:236, , at industrien selv forventer en nedgang i produktionen. , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I forhold til maj 2021 er produktionsindekset steget med 19,4 pct. i ikke-sæsonkorrigerede tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Fremgangen i maj var bredt funderet, Med stigende produktion i ni af industriens brancher var fremgangen i det samlede produktionsindeks bredt funderet. Det var branchen , metalindustri, , der havde den største procentvise stigning i produktionen i maj på 7,6 pct. Det var dog , medicinalindustrien, , der bidrog mest til stigningen i det samlede indeks med en stigning i produktionen på 4,7 pct. og en vægt på 20,1 pct. Set over perioden marts-maj har , medicinalindustrien, haft en stigning i produktionen på 17,4 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Mindre fald i tre brancher, Kun tre af industriens brancher oplevede faldende produktion i maj. Det største fald på 4,2 pct. oplevede den mindre betydningsfulde branche , træ- og papirindustri samt trykkerier, . Branchen , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, havde et fald i produktion på 0,1 pct. Denne branche må formodes i særlig grad at være påvirket af de stigende fødevarepriser. Endelig havde branchen , møbler og anden industri, et fald i produktionen på 0,4 pct., Stigende omsætning i maj, Industriens samlede omsætning steg med 5,6 pct. fra april til maj og lå i perioden marts-maj 9,9 pct. over omsætningen i de foregående tre måneder. Omsætningen steg 5,6 pct. på både eksportmarkedet og hjemmemarkedet i maj. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Maj 2022, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Marts, -maj, Maj, , Marts, -maj, Maj, , Marts, -maj, Maj, , Marts, -maj, Maj, , Marts, -maj, Maj, , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 2,3, 1,4, 1,8, 3,8, 4,3, -0,5, 13,3, 3,3, 7,7, 2,8, Omsætning, 2, I alt, 5,0, 2,0, 6,5, 7,3, 7,1, 0,1, 8,7, 4,8, 9,9, 5,6, , Eksport, 2,5, 0,2, 5,9, 8,6, 6,0, 10,6, 8,6, 4,9, 7,0, 5,6, , Hjemme, 12,5, 7,2, 7,0, 6,2, 8,1, -8,6, 9,0, 4,2, 15,3, 5,6, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 5,2 pct. i marts og 0,1 pct. i april. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således opjusteret med 0,6 procentpoint i marts og nedjusteret med 1,0 procentpoint i april. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. , Øvrige indikatorer for eksport, Udenrigshandel med varer, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for maj 2022 bliver offentliggjort 11. juli, ., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Maj 2022, , , 2021, 2022, Dec.-feb./, mar.-maj, Apr./, maj, , Vægte, 1, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 128,2, 130,2, 131,9, 138,8, 138,9, 142,8, 7,7, 2,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 113,5, 114,4, 109,2, 115,5, 116,9, 116,8, 3,6, -0,1, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 121,4, 123,4, 120,9, 127,7, 127,1, 132,5, 5,9, 4,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 88,5, 99,5, 98,3, 101,5, 105,0, 100,6, 7,3, -4,2, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 137,6, 138,3, 130,9, 143,4, 139,1, 145,8, 5,3, 4,8, Medicinalindustri, 20,1, 167,5, 173,0, 175,5, 189,7, 203,3, 212,9, 17,4, 4,7, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 114,0, 123,5, 121,9, 129,1, 119,6, 126,4, 4,4, 5,7, Metalindustri, 8,7, 98,2, 105,7, 105,8, 100,1, 100,5, 108,1, -0,3, 7,6, Elektronikindustri, 6,0, 136,6, 112,1, 117,9, 110,8, 110,4, 112,6, -8,9, 2,0, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 119,9, 129,1, 123,2, 122,9, 125,6, 129,0, 1,4, 2,7, Maskinindustri, 14,0, 104,8, 115,0, 112,5, 119,7, 114,7, 116,3, 5,5, 1,4, Transportmiddelindustri, 1,5, 106,3, 111,4, 105,6, 123,6, 106,2, 111,2, 5,5, 4,7, Møbler og anden industri mv., 13,0, 144,6, 133,7, 156,7, 165,8, 157,5, 156,9, 10,4, -0,4, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 27,2, 119,5, 114,2, 117,0, 124,6, 116,2, 117,8, 2,3, 1,4, Mellemproduktindustri, 26,7, 119,4, 123,5, 120,7, 122,6, 121,5, 126,1, 1,8, 3,8, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 111,6, 111,1, 113,6, 115,1, 118,1, 117,5, 4,3, -0,5, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 143,3, 146,2, 151,0, 159,7, 166,9, 172,4, 13,3, 3,3, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 118,3, 119,4, 120,9, 126,0, 122,7, 125,2, 4,3, 2,0, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 131,8, 132,8, 134,3, 141,3, 141,7, 146,0, 7,5, 3,0, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,8 % , april til maj 2022, Se tabel, Industriens produktion og omsætning maj 2022, 7. juli 2022 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2022, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35968

Nyt

NYT: Industrien sluttede 2023 med stigende produktion

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +5,7 % , november 2023 til december 2023, Se tabel, 7. februar 2024, Industriens samlede produktionsindeks steg 5,7 pct. fra november til december 2023. Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, men set over hele fjerde kvartal 2023 steg produktionen i industrien samlet med 9,8 pct. i forhold til det foregående kvartal. Ses der samlet på hele 2023, så steg industriproduktionen med 9,9 pct. i forhold til 2022. Stigningen både på måneds-, kvartals- og årsbasis skyldes primært, at produktionen i , medicinalindustrien, er steget kraftigt. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I forhold til december 2022 er produktionsindekset steget med 4,9 pct., men ses der bort fra , medicinalindustrien, , lå produktionen i december 10,1 pct. lavere end for et år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Stærk produktion i medicinalindustrien i 2023, Medicinalindustriens, produktion steg 4,7 pct. i december. Kombinationen af en høj omsætning, øgede lagre og stagnerende producentpriser for branchen er samlet set anledning til stigningen. Branchen er i nogen grad domineret af få store virksomheder, og store månedlige udsving i disse virksomheders produktion kan have stor betydning for branchens samlede udvikling. Set over hele fjerde. kvartal steg produktionen i branchen med 19,8 pct. i forhold til det foregående kvartal, og i 2023 steg produktionen i branchen hele 52,1 pct. i forhold til 2022. , Medicinalindustrien, vægter 20,1 pct. i det samlede produktionsindeks, og udviklingen i branchen var afgørende for, at der var fremgang i det samlede produktionsindeks i 2023. Ud over , medicinalindustrien, var der stigende produktion i yderligere otte branchegrupper i december., Faldende produktion i tre af industriens branchegrupper, Selvom der var stigende produktion i hovedparten af industriens branchegrupper i december, så faldt produktionen i tre. Det største relative fald var i branchegruppen , tekstil- og læderindustri, , hvor produktionen faldt med 3,2 pct. Det var dog branchegruppen , møbler og anden industri, , der havde det største negative bidrag til det samlede produktionsindeks for december med et fald i produktionen på 1,8 pct. og en vægt i det samlede indeks på 13,0 pct., Stigende omsætning i december, Industriens samlede omsætning steg 6,5 pct. fra november til december 2023 og lå i fjerde kvartal 2023 4,2 pct. over omsætningen i det foregående kvartal. I december steg omsætningen 8,0 pct. på eksportmarkedet og 3,7 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. December 2023, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Okt.-, dec., Dec., , Okt.-, dec., Dec., , Okt.-, dec., Dec., , Okt.-, dec., Dec., , Okt.-, dec., Dec., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 1,8, 17,7, 0,9, 6,1, -0,7, 2,1, 15,7, 3,3, 9,8, 5,7, Omsætning, 2, I alt, 2,0, 17,6, 2,1, 5,2, 0,7, 1,9, 8,5, 1,5, 4,2, 6,5, , Eksport, 1,2, 23,1, 2,9, 8,0, 1,0, 7,3, 11,1, 0,9, 6,3, 8,0, , Hjemme, 4,1, 5,2, 1,4, 2,7, 0,3, -4,0, 0,8, 3,5, 0,3, 3,7, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 2,3 pct. i oktober og 8,1 pct. i november. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,6 procentpoint i oktober og nedjusteret 1,8 procentpoint i november i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Den relative store revision i november sker på baggrund af en større revision inden for branchegrupperne , Elektronikindustri, og , Metalindustrien, . Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere. , Øvrige indikatorer for eksport, Import og eksport af varer og tjenester, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en større og større del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for december bliver offentliggjort d. 8. februar 2024, . , Desuden har Danmarks Statistik et tema på dst.dk, der giver , et overblik over dansk økonomi, , der bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Sidste offentliggørelse med basisår 2015, Denne offentliggørelse er sidste gang Danmarks Statistik offentliggør , Industriens produktion og omsætning, , hvor basisåret er 2015. Fra og med næste offentliggørelse d. 7. marts 2024 bliver basisåret ændret til 2021. Samtidigt vil vægtgrundlaget, der benyttes til at danne de aggregerede serier, blive opdateret fra 2015 til 2021. Desuden vil modellen, som anvendes til sæsonkorrektion, blive opdateret., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. December 2023, , , 2023, Juli-sept./, Okt.-dec., Nov./, dec., , Vægte, 1, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 149,7, 151,6, 150,5, 153,9, 166,4, 175,9, 9,8, 5,7, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 99,0, 105,6, 100,0, 100,9, 103,3, 105,0, 1,5, 1,6, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 100,8, 114,2, 102,7, 101,3, 102,9, 99,6, -4,4, -3,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 74,5, 75,2, 76,5, 76,4, 77,4, 78,4, 2,7, 1,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 118,8, 119,6, 121,2, 116,7, 118,3, 118,9, -1,6, 0,5, Medicinalindustri, 20,1, 312,7, 322,2, 322,3, 322,1, 402,8, 421,6, 19,8, 4,7, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 88,7, 89,3, 91,0, 89,6, 86,6, 90,2, -1,0, 4,2, Metalindustri, 8,7, 95,0, 101,0, 96,0, 101,2, 86,8, 107,9, 1,3, 24,3, Elektronikindustri, 6,0, 120,5, 111,6, 113,5, 116,2, 84,1, 121,1, -7,0, 44,0, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 115,6, 111,4, 109,6, 107,4, 116,2, 113,9, 0,3, -2,0, Maskinindustri, 14,0, 103,3, 99,2, 98,6, 112,4, 97,1, 108,1, 5,5, 11,3, Transportmiddelindustri, 1,5, 95,4, 104,8, 95,5, 113,0, 102,9, 106,7, 9,1, 3,7, Møbler og anden industri mv., 13,0, 145,3, 139,7, 141,0, 148,8, 157,5, 154,6, 8,2, -1,8, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 27,2, 112,3, 107,0, 108,9, 118,1, 99,2, 116,8, 1,8, 17,7, Mellemproduktindustri, 26,7, 101,3, 103,0, 105,9, 102,7, 102,1, 108,3, 0,9, 6,1, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 90,5, 83,6, 82,0, 82,0, 85,2, 87,0, -0,7, 2,1, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 210,9, 218,2, 215,2, 217,8, 259,6, 268,2, 15,7, 3,3, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 108,7, 108,6, 107,3, 111,6, 106,9, 114,1, 2,5, 6,7, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 153,3, 156,6, 155,0, 156,3, 172,3, 181,9, 9,8, 5,6, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +5,7 % , november 2023 til december 2023, Se tabel, Industriens produktion og omsætning december 2023, 7. februar 2024 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47410

Nyt

NYT: Offentlige udgifter til miljøbeskyttelse falder

14. december 2017, De offentlige udgifter til miljøbeskyttelse faldt fra 30,3 mia. kr. i 2015 til 28,5 mia. kr. i 2016. Det svarer til et fald på 2,9 pct. svarende til 1,8 mia. kr., hvor 1,6 mia. kr. skyldes et fald i de offentlige udgifter til spildevand og affald. Udgifterne til de to miljøformål s, pildevand, og , affald, afholdes primært af offentlige virksomheder og udgør tilsammen 66 pct. af de samlede offentlige miljøbeskyttelsesudgifter., Offentlig forvaltning og services miljøudgifter er svagt faldende, Offentlig forvaltning og services udgifter til miljøbeskyttelse var i 2016 på 10,3 mia. kr., hvilket er 0,2 mia.kr. mindre end i 2015. Heraf dominerer de to miljøformål , biodiversitet og landskab, og , andre miljøbeskyttende aktiviteter,, idet de udgør 27 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse. Udgifterne til , biodiversitet og landskab, var i 2016 på 4,3 mia. kr. og omfatter bl.a. udgifter til Den Danske Naturfond samt vedligeholdelse af vandløb og naturforvaltningsprojekter. , Andre miljøbeskyttende aktiviteter, udgjorde 3,3 mia. kr. og inkluderer udgifter til bl.a. rådgiver- og klimabistand til udviklingslande i Afrika og Asien. Offentlig forvaltning og service består af stat, kommuner, regioner samt sociale kasser og fonde. Det samlede offentlige område består herudover af de offentlige virksomheder., Lille fald i de offentlige miljøindtægter, De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter faldt fra 21,4 mia. kr. i 2015 til 21,3 mia. kr. i 2016. Miljøbeskyttelsesindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøbeskyttelsesindtægterne omfatter ikke miljørelaterede skatter, som opgøres særskilt., Samlede offentlige miljøbeskyttelsesudgifter og -indtægter, ekskl. miljørelaterede skatter, fordelt på miljøformål, , 2014, 2015*, 2016*, , mio. kr., pct., mio. kr., pct., mio. kr., pct., Drifts- og kapitaludgifter i alt, 30, 253, 100, 30, 321, 100, 28, 535, 100, Luft og klima, 1, 168, 4, 1, 033, 3, 911, 3, Spildevand, 7, 834, 26, 8, 392, 28, 7, 292, 26, Affald, 12, 244, 40, 11, 952, 39, 11, 465, 40, Jord og grundvand, 1, 003, 3, 868, 3, 806, 3, Støj- og rystegener, 48, 0, 84, 0, 76, 0, Biodiversitet og landskab, 4, 187, 14, 4, 269, 14, 4, 361, 15, Stråling, 39, 0, 24, 0, 5, 0, Forskning og udvikling, 266, 1, 321, 1, 283, 1, Andre miljøbeskyttende aktiviteter, 3, 465, 11, 3, 379, 11, 3, 335, 12, Drifts- og kapitalindtægter i alt, 21, 803, 100, 21, 409, 100, 21, 332, 100, Luft og klima, 34, 0, 31, 0, 43, 0, Spildevand, 8, 146, 37, 8, 175, 38, 8, 243, 39, Affald, 12, 310, 56, 11, 887, 56, 11, 775, 55, Jord og grundvand, 110, 1, 131, 1, 124, 1, Støj- og rystegener, 2, 0, 1, 0, 0, 0, Biodiversitet og landskab, 894, 4, 932, 4, 903, 4, Stråling, 3, 0, 3, 0, 1, 0, Forskning og udvikling, 37, 0, 35, 0, 33, 0, Andre miljøbeskyttende aktiviteter, 268, 1, 215, 1, 210, 1, Anm.: Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljøformål, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret på det fælles europæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , * Foreløbige tal. , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2015 og 2016, 14. december 2017 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2018, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26426

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation