Forside

Søgeresultat

Viser resultat 761 - 770 af 1430

NYT: Industriproduktionen steg i august

7. oktober 2015, Industriproduktionen i august var 2,7 pct. højere end i juli. Fremgangen i august kom efter et fald på 2,9 pct. i juli og en stigning på 3,7 pct. i juni, og produktionen i perioden juni-august var uændret i forhold til perioden marts-maj. Produktionen i august var 3,0 pct. højere end i samme måned 2014 og 9,2 pct. højere end i august 2013. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Produktionsstigning i de fleste brancher, Produktionen steg i august i 8 ud af 12 branchegrupper. Største stigning var i , medicinalindustrien, , hvor produktionen steg 11,7 pct. Store udsving i medicinalindustriens produktion skal undertiden ses i lyset af tilsvarende store udsving i priserne, men det var ikke tilfældet i august, hvor der kun var et lille fald i priserne og omsætningen også havde en markant stigning på 8,3 pct. Herudover var der stigninger for , maskinindustri, på 8,5 pct. og , transportmiddelindustri, på 7,4 pct. Omvendt var der fald i produktionen på 7,2 pct. i , kemisk industri og olieraffinaderier mv., og på 7,3 pct. inden for , møbler og anden industri mv., Stigende omsætningen på både eksport- og hjemmemarked, Industriens omsætning af egne varer og tjenester var i august 0,5 pct. højere end i juli, målt i løbende priser og sæsonkorrigeret. Omsætningen steg 0,8 pct. på hjemmemarkedet og 0,3 pct. på eksportmarkedet. Omsætningen var i perioden juni-august 1,4 pct. lavere end i perioden marts-maj, og omsætningen i august var 1,2 pct. højere end i august 2014., Revisioner, Ud over den sædvanlige revision af de seneste to offentliggjorte måneders tal (dvs. tal for juni og juli) er der med denne offentliggørelse ekstraordinært også reviderede tal for april og maj. Det skyldes ny information fra nogle større virksomheder med stor indvirkning på statistikken. Det har resulteret i, at det senest offentliggjorte fald på 1,0 pct. i april nu er opjusteret til et lille fald på 0,2 pct. Faldet i maj på 3,7 pct. er opjusteret fra et fald på 3,9 pct. i de senest offentliggjorte tal. Produktionen steg 3,7 pct. i juni og faldt 2,9 pct. i juli. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i juni uændret og i juli opjusteret med 0,8 procentpoint., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. August 2015, , , Investerings-, godeindustri, , Mellemprodukt-, industri, , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Juni , -aug. , Aug. , Juni , -aug. , Aug. , Juni , -aug. , Aug. , Juni , -aug. , Aug. , Juni , -aug. , Aug. , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -4,3, 4,4, -1,2, -1,1, 3,2, 4,7, 3,4, 2,9, 0,0, 2,7, Omsætning, 2, I alt, -4,8, 4,3, -0,1, 0,3, 4,1, 1,2, 0,0, 1,3, -1,4, 0,5, , Eksport, -4,9, 5,8, -0,6, -3,3, 7,4, 5,1, 0,3, 3,0, -1,8, 0,3, , Hjemme, -4,5, 0,8, 0,3, 4,4, 0,5, -3,1, -0,6, -2,7, -0,6, 0,8, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 30,3, , 29,0, , 3,7, , 36,5, , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret, , 2015, Juni-aug. 2015, Aug. , 2015, Branche, Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., , , , indeks 2010 = 100, ændring i pct., 1, Industri, 117,8, 117,6, 113,2, 117,4, 114,0, 117,1, 0,0, 2,7, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 100,7, 92,5, 96,3, 96,3, 94,7, 97,5, -0,3, 3,0, Tekstil- og læderindustri, 84,0, 86,7, 80,8, 77,3, 81,9, 80,5, -4,7, -1,7, Træ- og papirindustri, trykkerier, 94,5, 91,8, 85,9, 92,5, 89,3, 90,0, -0,1, 0,8, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 126,8, 127,5, 123,1, 126,0, 134,0, 124,3, 1,8, -7,2, Medicinalindustri, 128,4, 139,4, 135,2, 148,2, 131,3, 146,7, 5,8, 11,7, Plast-, glas- og betonindustri, 108,6, 106,7, 102,4, 99,9, 95,3, 98,7, -7,5, 3,6, Metalindustri, 118,1, 113,9, 110,2, 114,9, 113,8, 116,2, 0,8, 2,1, Elektronikindustri, 108,5, 108,5, 99,6, 107,3, 104,5, 102,2, -0,8, -2,2, Fremstilling af elektrisk udstyr, 108,8, 109,1, 106,9, 105,7, 105,7, 109,6, -1,2, 3,7, Maskinindustri, 135,8, 141,2, 128,8, 132,8, 121,7, 132,0, -4,8, 8,5, Transportmiddelindustri, 79,1, 84,2, 84,2, 75,2, 79,6, 85,5, -2,9, 7,4, Møbler og anden industri mv., 138,0, 132,0, 128,2, 136,4, 147,2, 136,5, 5,5, -7,3, Investeringsgodeindustri, 124,6, 125,0, 117,0, 119,2, 113,4, 118,4, -4,3, 4,4, Mellemproduktindustri, 118,3, 114,1, 108,7, 113,1, 112,5, 111,3, -1,2, -1,1, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 88,8, 85,9, 87,3, 90,6, 87,8, 91,9, 3,2, 4,7, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 117,5, 117,6, 116,6, 122,6, 118,8, 122,3, 3,4, 2,9, Industri ekskl. Medicinalindustri, 116,2, 114,3, 109,9, 112,8, 111,4, 112,6, -1,1, 1,1, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 114,6, 113,5, 110,4, 115,2, 112,8, 114,7, 1,2, 1,7, 1, Procentvis stigning i forhold til hhv. de foregående tre måneder og den foregående måned., Industriens produktion og omsætning august 2015, 7. oktober 2015 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2015, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19544

Nyt

NYT: Arbejdsomkostningerne stiger mest i Danmark

22. juni 2016, I årets første kvartal steg arbejdsomkostningerne 1,9 pct. pr. time i den private sektor i Danmark i forhold til samme kvartal 2015, mens stigningen i de 28 EU-medlemslande var på 1,8 pct. I euroområdet alene var stigningen ligeledes på 1,8 pct. i perioden. Også i USA steg arbejdsomkostningerne med 1,8 pct. i forhold til første kvartal sidste år. Sammenlignet med den årlige udvikling i fjerde kvartal 2015 var stigningen i arbejdsomkostningerne pr. time øget med 0,2 procentpoint i Danmark og med 0,7 procentpoint i euroområdet. I de 28 EU-medlemslande tilsammen og i USA aftog væksten i arbejdsomkostningerne pr. time derimod i forhold til den årlige udvikling i det foregående kvartal med 0,2 og 0,1 procentpoint., Danske arbejdsomkostninger stiger markant mindre end svenske og tyske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I første kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis hele 3,5 pct. i Sverige og 3,3 pct. i Tyskland. De svenske og tyske arbejdsomkostninger pr. time steg i årets første kvartal dermed markant mere end de danske. Derimod lå arbejdsomkostningerne pr. time i Storbritannien gennemsnitligt på næsten samme niveau som i første kvartal 2015. Væksten på årsbasis i Storbritannien var kun på 0,1 pct. i perioden., Højest stigning i Bulgarien og Rumænien - størst fald i Italien, Med en stigning på 7,7 pct. fra første kvartal 2015 til samme kvartal i år havde Bulgarien og Rumænien den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time. Umiddelbart derefter fulgte Estland og Litauen med en årlig stigning i perioden på 7,0 pct. Også i det tredje af de baltiske lande, Letland, var væksten i arbejdsomkostningerne med 5,8 pct. på årsbasis fortsat høj., I Italien, Portugal og Slovenien faldt arbejdsomkostningerne på årsbasis derimod i første kvartal. Med hele 2,0 pct. i forhold til første kvartal 2015 aftog de italienske arbejdsomkostninger pr. time mest i perioden. De blev efterfulgt af faldende arbejdsomkostninger i Portual og Slovenien, der aftog med hhv. 1,2 pct. og 0,8 pct i samme periode. Der foreligger ikke tal for Grækenland i hverken første kvartal eller fjerde kvartal 2015, men de græske arbejdsomkostninger har stort set uafbrudt været faldende igennem de seneste fem til seks år., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter, i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks, også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA, , 2014, 2015, 2016, , 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , pct., EU-28, 1,5, 2,5, 2,0, 1,8, Euroområdet, 1,2, 2,0, 1,1, 1,8, Belgien, 0,8, 0,2, 0,1, 0,2, Bulgarien, 7,2, 7,2, 6,0, 7,7, Cypern, -1,4, -1,7, -0,4, 0,2, Danmark, 2,1, 1,4, 1,7, 1,9, Estland, 5,3, 4,2, 5,3, 7,0, Finland, 0,7, 2,1, 1,1, 1,2, Frankrig, 0,4, 1,3, 1,1, 2,4, Grækenland, -0,7, -6,4, .., .., Irland, 0,1, 0,6, -0,3, 1,3, Italien, -0,2, 1,4, -0,7, -2,0, Kroatien, -0,1, 2,7, 0,5, .., Letland, 5,8, 7,4, 8,5, 5,8, Litauen, 5,2, 6,0, 4,9, 7,0, Luxemburg, 0,2, 1,1, -0,3, 0,5, Malta, 4,3, 1,8, 1,6, 3,4, Nederlandene, 4,1, 0,8, -1,0, 1,4, Polen, 2,5, 5,3, 3,5, 3,6, Portugal, -3,4, 4,5, 2,3, -1,2, Rumænien, 7,2, 7,1, 9,1, 7,7, Slovakiet, 4,5, 4,1, 5,7, 2,9, Slovenien, 1,5, 3,4, 0,5, -0,8, Spanien, -0,3, 0,7, 0,7, 0,7, Storbritannien, 2,3, 3,3, 4,7, 0,1, Sverige, 3,1, 2,4, 2,9, 3,5, Tjekkiet, 3,4, 2,6, 8,3, 1,2, Tyskland, 1,9, 3,1, 1,9, 3,3, Ungarn, 3,3, 3,5, 4,1, 4,8, Østrig, 2,9, 4,1, 5,0, 0,9, USA, 2,3, 2,8, 1,9, 1,8, Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2016, 22. juni 2016 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21537

Nyt

NYT: Dansk industri fortsætter med at øge produktionen

5. juli 2019, Det samlede produktionsindeks for industrien steg med 3,5 pct. i maj. Set over perioden marts til maj i forhold til de foregående 3 måneder, er produktionen steget med 0,1 pct., til trods for at indekset i december 2018 var ekstraordinært højt grundet særlige forhold i medicinalindustrien (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:37, ). Dermed fortsætter industrien i Danmark med at trodse afmatningen i den europæiske industri. , Industriens produktion og omsætning, er den statistik, der tidligst offentliggør tal indberettet af industriens virksomheder. Den giver dermed det første 'hårde' pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, ., Medicinalindustrien trækker indekset op, Stigningen i det samlede indeks skyldes især den vigtige branche , medicinalindustri,, der steg med 7,6 pct. og har en vægt på 20,1 pct. Det var dog branchen , træ- og papirindustri, trykkerier, , der havde den procentvis største stigning på 24,5 pct., men den vægter kun med 4,0 pct. i det samlede indeks. Derudover var der også stigning inden for brancherne , tekstil- og læderindustri, kemisk industri og olieraffinaderier mv., maskinindustri samt møbel og anden industri mv. , Tilbagegang i 6 ud af 12 branchegrupper, Produktionsindekset for , fremstilling af elektrisk udstyr, faldt med 6,6 pct. i maj. Det er dog en branche, hvor der ofte er store udsving, og derfor skal det ikke tages som en generel tendens. Desuden vægter branchen kun 3,4 pct. i det samlede indeks. Derudover var der fald i brancherne , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, plast-, glas og betonindustri, metalindustri, elektronikindustri, samt, transportmiddelindustri, . , Stigende omsætning i maj, Industriens samlede omsætning steg 0,2 pct. fra april til maj og lå i marts-maj 1,9 pct. over de foregående tre måneder. Omsætningen steg 0,3 pct. på eksportmarkedet og faldt 0,1 pct. på hjemmemarkedet i maj. Stigningen i den samlede omsætning i maj skyldes stigninger i branchegrupperingerne , Investeringsgodeindustri, og , Fremstilling af varige forbrugsgoder, . Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Maj 2019, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Mar., - maj , Maj, , Mar., - maj , Maj, , Mar., - maj , Maj, , Mar., - maj , Maj, , Mar., - maj , Maj, , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -0,1, 4,7, 2,3, 3,5, 0,8, 1,0, -0,7, 3,1, 0,1, 3,5, Omsætning, 2, I alt, 3,3, 2,5, 0,9, -0,4, -1,4, 1,1, -1,4, -1,7, 1,9, 0,2, , Eksport, 4,5, 2,6, 0,8, 0,9, 0,4, 1,9, -2,4, -0,4, 1,8, 0,3, , Hjemme, -0,6, 1,9, 0,9, -1,4, -3,1, 0,3, 1,2, -5,0, 2,2, -0,1, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOO2015, ., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg med 2,0 pct. i marts og med 1,0 pct. i april. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således opjusteret med 0,3 procentpoint i marts og med 0,5 procentpoint i april. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Maj 2019, , , 2018, 2019, Dec.-feb./, mar.-maj, Apr./, maj, , Vægte, 1, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 126,3, 116,8, 115,0, 117,3, 118,5, 122,7, 0,1, 3,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 108,7, 112,7, 108,6, 109,4, 112,3, 110,5, 0,7, -1,6, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 118,7, 133,1, 116,6, 122,5, 120,3, 120,9, -1,3, 0,5, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 94,6, 96,1, 91,9, 89,5, 93,1, 115,9, 5,6, 24,5, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 106,2, 116,5, 118,5, 120,5, 120,2, 123,7, 6,8, 2,9, Medicinalindustri, 20,1, 182,6, 129,6, 128,2, 137,7, 140,6, 151,3, -2,5, 7,6, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 115,4, 113,6, 112,1, 109,7, 110,5, 109,5, -3,3, -0,9, Metalindustri, 8,7, 106,0, 103,1, 105,6, 106,8, 105,9, 104,5, 0,8, -1,3, Elektronikindustri, 6,0, 110,4, 117,3, 140,5, 122,7, 129,1, 125,9, 2,6, -2,5, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 134,7, 103,2, 113,2, 114,1, 116,9, 109,2, -3,1, -6,6, Maskinindustri, 14,0, 112,7, 118,8, 111,5, 116,8, 117,7, 121,3, 3,7, 3,1, Transportmiddelindustri, 1,5, 115,2, 116,2, 118,2, 108,2, 105,4, 101,7, -9,8, -3,5, Møbler og anden industri mv., 13,0, 120,3, 118,5, 106,9, 111,3, 108,3, 118,4, -2,2, 9,3, Investeringsgodeindustri, 27,2, 120,8, 123,7, 122,2, 119,9, 120,3, 126,0, -0,1, 4,7, Mellemproduktindustri, 26,7, 113,7, 110,0, 111,6, 114,0, 112,6, 116,5, 2,3, 3,5, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 96,6, 106,6, 104,5, 103,6, 102,8, 103,8, 0,8, 1,0, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 141,0, 117,0, 112,9, 119,6, 122,5, 126,3, -0,7, 3,1, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 112,1, 113,6, 111,7, 112,1, 112,9, 115,5, 0,9, 2,3, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 127,7, 117,1, 115,8, 117,7, 119,1, 122,9, -0,2, 3,2, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, ., Industriens produktion og omsætning maj 2019, 5. juli 2019 - Nr. 262, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. august 2019, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28835

Nyt

NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 88.000 kr. i skat

22. september 2020, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 87.618 kr. i 2019. Det er en stigning på 3,4 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat over 150.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg, Middelfart og Silkeborg de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 90.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig her i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, ., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2019 med 4,1 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 2,9 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2019 med stigende beskæftigelse og en forholdsvis høj økonomisk vækst. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, hvor bundskatten over en årrække forøges, mens sundhedsbidraget udfases. De skattepligtige indkomster var 1.210,4 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 424,2 mia. kr., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen fra 2009 blev indfaset fra 2010-2019. Den betød i 2019 bl.a., at bundskatten blev sat op fra 11,13 pct. til 12,13 pct., og sundhedsbidraget ophørte. Endvidere steg beskæftigelsesfradraget fra 9,5 pct. til 10,1 pct. Derudover blev jobfradraget sat op fra 2,50 pct. til 3,75 pct. Desuden steg det ekstra pensionsfradrag fra 20 til 22 pct., for de personer som maksimalt har 15 år til folkepensionsalderen., Indkomster og fradrag, , 2018, 2019*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 366,3, 1, 406,0, 2,9, 2. Kapitalindkomst, -38,7, -32,3, -16,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 151,9, 163,1, 7,4, 4. Overført underskud, 0,7, -0,3, -57,1, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 176,4, 1, 210,4, 2,9, 6. Aktieindkomst, 53,3, 58,0, 8,8, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen, , 2018, 2019*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 461,2, 480,0, 4,1, A-skat, 405,3, 421,5, 4,0, B-skat, 20,8, 18,8, -9,6, Aktieskat, 10,8, 12,4, 14,8, Frivillige indbetalinger, 20,7, 24,3, 17,4, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 3,8, 3,1, -18,4, 2. Overført restskat, 1, 3,2, 3,1, -3,1, 3. Hævede opsparede overskud, 2,5, 1,9, -24,0, 4. Slutskatter, 443,7, 462,0, 4,1, Indkomstskatter, 409,1, 424,2, 3,7, Bundskat, 126,9, 143,1, 12,8, Topskat, 17,5, 17,1, -2,3, Sundhedsbidrag, 9,7, •, •, Skat for begrænset skattepligt, 2,5, 2,3, -8,0, Kirkeskat, 6,4, 6,6, 3,1, Kommuneskat, 240,4, 248,3, 3,3, Virksomhedsskat, 3,7, 4,7, 27,0, Forskerskat, 1,8, 1,9, 5,6, Aktieskat, 20,1, 23,2, 15,4, Ejendomsværdiskat, 14,5, 14,7, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 87,9, 89,8, 2,2, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 16,8, 16,8, 0,0, , 1.000 personer, , Antal personer under ligning, 5, 286, 5, 296, 0,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 19.200 kr. i 2016 og under 19.600 kr. i 2017 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2019, 22. september 2020 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2021, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32142

Nyt

NYT: Produktionen i industrien stiger i august

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +5,9 % , Juli til august 2020, Se tabel, 7. oktober 2020, Industriens samlede produktionsindeks steg med 5,9 pct. i august. Efter det store fald i produktionen i , medicinalindustrien, i juli (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:332, ), så rettede produktionen sig i denne branche og var hovedårsag til stigningen i det samlede produktionsindeks. Ses der bort fra , medicinalindustrien, , så steg produktionen i august med 2,5 pct. for indeksets øvrige brancher. Set over perioden juni-august i forhold til marts-maj, så er det samlede produktionsindeks faldet med 1,1 pct. Sammenligner man med USA og det øvrige Europa, ser det ud til, at industrien i Danmark klarer sig bedre (læs mere nedenfor). , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, ., Stor stigning i medicinalindustrien i august, Produktionsindeksets vigtigste branche , medicinalindustrien, steg med hele 19,5 pct. i august. Stigning kommer dog oven på et kraftigt fald i juli og set over perioden juni-august i forhold til marts-maj er produktionen i denne branche faldet med 6,9 pct. , Medicinalindustrien, vægter 20,1 pct. i det samlede indeks og er dermed hovedårsagen til stigningen i det samlede indeks. Men også de to vigtige brancher , maskinindustri, og , møbler mv., havde pæne stigninger i august. I alt var der stigninger i otte ud af indeksets 12 underbrancher., Industriens produktion på vej tilbage i USA og Europa, I USA steg produktionen med 1,0 pct. i august. Det er nu fjerde måned i træk at produktionen stiger der, men den ligger dog stadig 7 pct. under niveauet for februar, som er den sidste "normale" måned, inden COVID-19 rigtigt ramte. Tyskland, Sverige, det samlede EU og Storbritannien har ikke udgivet data for industriproduktionen for august ved udarbejdelse af denne opgørelse, men alle oplevede for tredje måned i træk en stigning i produktionen i juli. For alle gælder det dog, at produktionen stadig ligger under niveauet for februar. I Tyskland ligger produktionen således 11,9 pct. under februars niveau, mens indekset for Storbritannien er 8,7 pct lavere. I Sverige er produktionen faldet 8,2 pct. i forhold til februar, mens produktionen i det samlede EU ligger 7,6 pct. under niveauet i februar. I Danmark ligger indekset 3,3 pct. lavere end i februar, og det ser dermed ud til, at industrien i Danmark klarer sig en smule bedre end USA og det øvrige Europa. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, og , www.OECD.org, ., Lille fald i omsætningen i august, Industriens samlede omsætning faldt 0,1 pct. fra juli til august, men lå i perioden juni-august 1,0 pct. under omsætningen i forhold til marts-maj. Omsætningen faldt 0,7 pct. på eksportmarkedet og steg med 1,0 pct. på hjemmemarkedet i august. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. August 2020, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Juni, - aug., Aug., Juni, - aug., Aug., Juni, - aug., Aug., Juni, - aug., Aug., Juni, - aug., Aug., , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -2,0, 0,1, -2,7, 5,0, 10,1, 14,3, -0,3, 10,5, -1,1, 5,9, Omsætning, 2, I alt, -2,8, -9,8, -2,7, 4,2, 13,4, 5,6, 3,6, 6,4, 1,0, -0,1, , Eksport, -5,1, -12,9, -2,2, 3,3, 26,7, 3,6, 3,4, 10,5, -0,2, -0,7, , Hjemme, 3,0, -1,9, -3,1, 5,0, 3,9, 7,5, 4,2, -2,8, 2,9, 1,0, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser. , 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, . , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 5,4 pct. i juni og faldt 5,8 pct. i juli. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således opjusteret med 0,3 procentpoint i juni og nedjusteret med 0,2 procentpoint i juli. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne., Øvrige indikatorer for eksport, Udenrigshandel med varer, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Udenrigshandel med varer, for august offentliggøres 9. oktober 2020., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. August 2020, , , 2020, Mar.-maj./, juni-aug., Juli/, aug., , Vægte, 1, Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 116,9, 111,5, 107,0, 112,8, 106,3, 112,6, -1,1, 5,9, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 110,3, 107,8, 108,2, 109,0, 111,3, 108,5, 0,8, -2,5, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 106,2, 94,0, 95,2, 111,3, 115,4, 106,2, 12,7, -8,0, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 85,5, 98,1, 81,1, 86,7, 84,0, 85,5, -3,2, 1,8, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 129,0, 122,2, 129,1, 124,3, 124,3, 129,8, -0,5, 4,4, Medicinalindustri, 20,1, 136,0, 139,0, 130,2, 142,2, 107,0, 127,9, -6,9, 19,5, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 110,1, 111,2, 106,1, 107,2, 103,4, 112,4, -1,3, 8,7, Metalindustri, 8,7, 106,6, 105,3, 97,0, 95,2, 96,2, 94,2, -7,5, -2,1, Elektronikindustri, 6,0, 126,6, 93,4, 82,8, 99,9, 109,6, 113,9, 6,8, 3,9, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 104,9, 103,3, 99,8, 99,0, 105,5, 104,3, 0,3, -1,1, Maskinindustri, 14,0, 107,8, 97,4, 95,0, 97,3, 97,6, 103,5, -0,6, 6,0, Transportmiddelindustri, 1,5, 106,5, 108,4, 141,1, 114,8, 92,9, 102,1, -13,0, 9,9, Møbler og anden industri mv., 13,0, 118,5, 103,1, 95,5, 114,3, 113,7, 118,1, 9,1, 3,9, Investeringsgodeindustri, 27,2, 122,0, 104,0, 101,5, 105,9, 107,4, 107,5, -2,0, 0,1, Mellemproduktindustri, 26,7, 113,0, 111,9, 107,2, 108,4, 104,8, 110,0, -2,7, 5,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 94,0, 83,3, 75,9, 96,1, 85,2, 97,4, 10,1, 14,3, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 119,1, 118,5, 113,0, 123,1, 107,6, 118,9, -0,3, 10,5, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 112,1, 104,6, 101,1, 105,4, 106,1, 108,8, 0,8, 2,5, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 118,4, 112,9, 108,5, 114,4, 107,6, 113,8, -1,2, 5,8, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, ., Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +5,9 % , Juli til august 2020, Se tabel, Industriens produktion og omsætning august 2020, 7. oktober 2020 - Nr. 377, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2020, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30935

Nyt

NYT: Skatterne steg lidt mere end indkomsterne

1. december 2017, Indkomstskatteprovenuet steg i 2016 med 3,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2016 med en vækst opgjort i løbende priser på 1,9 pct. og stigende beskæftigelse. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, der i 2016 medførte en fortsat forøgelse af skatteprocenten for bundskatten, som provenumæssigt ikke blev modsvaret af en nedsættelse af skatteprocenten for sundhedsbidraget. De skattepligtige indkomster var 1.124,3 mia. kr., og indkomstskatterne udgjorde 384,4 mia. kr., Provenuet for bundskatten steg 16 pct., Stigningen i indkomstskatteprovenuet skyldtes især en stigning i bundskatten på 13,1 mia. kr. svarende til 15,6 pct. og en stigning i kommuneskatten på 8,3 mia. kr. svarende til 3,7 pct. Omvendt faldt sundhedsbidraget med 7,9 mia. kr. svarende til 22,1 pct. Andre indkomstskatter steg tilsammen 0,6 mia. kr. svarende til 2,1 pct. Herudover faldt aktieskatten i 2016 med 0,8 mia. kr. svarende til 3,9 pct., og ejendomsværdiskatten steg med 0,3 mia. kr. svarende til 2,2 pct., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2016 bl.a., at skatteprocenten for bundskatten blev sat op fra 8,08 pct. til 9,08 pct., og skatteprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 4 pct. til 3 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 8,05 pct. til 8,30 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 28.000 kr., Som følge af genopretningspakken fra juni 2010 blev suspensionen af reguleringen af beløbsgrænser i henhold til personskattelovens § 20 videreført i perioden 2010-2013. Dette havde betydning for bl.a. reguleringen af personfradraget og grænsen for, hvornår man skulle betale topskat. I 2014 blev reguleringen af beløbsgrænserne genoptaget. Det betød bl.a., at personfradraget i 2016 blev hævet til 44.000 kr., og grænsen for betaling af topskat blev hævet til 467.300 kr., Indkomster og fradrag, , 2015, 2016*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 246,4, 1, 281,2, 2,8, 2. Kapitalindkomst, -44,4, -41,1, 7,4, 3. Ligningsmæssige fradrag, 115,1, 116,4, 1,1, 4. Overført underskud, 0,1, 0,6, 500,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 087,0, 1, 124,3, 3,4, 6. Aktieindkomst, 53,9, 51,7, -4,1, * Foreløbige tal., Beskatningen ved slutligningen, , 2015, 2016*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 424,3, 436,4, 2,9, A-skat, 370,1, 382,7, 3,4, B-skat, 18,8, 19,7, 4,8, Aktieskat, 7,8, 8,9, 14,1, Frivillige indbetalinger, 22,2, 19,6, -11,7, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,2, 4,2, 0,0, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,4, 1,5, 7,1, 2. Overført restskat, 1, 3,8, 3,0, -21,1, 3. Hævede opsparede overskud, 2,0, 2,1, 5,0, 4. Slutskatter, 404,4, 417,9, 3,3, Indkomstskatter, 370,3, 384,4, 3,8, Bundskat, 84,1, 97,2, 15,6, Topskat, 16,4, 17,0, 3,7, Udligningsskat, 0,3, 0,2, -33,3, Sundhedsbidrag, 35,8, 27,9, -22,1, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,4, 4,3, Kirkeskat, 6,1, 6,3, 3,3, Kommuneskat, 221,7, 230,0, 3,7, Virksomhedsskat, 3,6, 3,4, -5,6, Forskerskat, 1,3, 1,4, 7,7, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,4, -1,5, -7,1, Aktieskat, 20,5, 19,7, -3,9, Ejendomsværdiskat, 13,6, 13,9, 2,2, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 79,3, 82,0, 3,4, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 18,1, 17,6, -2,8, , 1.000 personer, , Antal personer under ligning, 5, 138, 5, 198, 1,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.300 kr. i 2013 og under 18.700 kr. i 2014 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2016, 1. december 2017 - Nr. 466, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25646

Nyt

NYT: Hver familie betaler 17.700 kr. i grønne afgifter

27. juni 2017, Hver familie i Danmark betalte i gennemsnit 17.700 kr. i grønne afgifter i 2016, og de danske husholdninger betalte dermed i alt 47,0 mia. kr. i grønne afgifter. Den største del af de grønne afgifter er energiafgifterne, som udgjorde 9.800 kr. pr. familie. Afgifter på transport, som især består af registrerings- og vægtafgift, er den næststørste gruppe, som udgjorde 7.200 kr. pr. familie. Forureningsafgifter og ressourceafgifter udgjorde kun en beskeden del af husholdningernes grønne afgifter., Grønne afgifter steg med 1,8 pct., De samlede grønne afgifter udgjorde 82,4 mia. kr. i 2016, hvilket er en stigning på 1,8 pct. i forhold til 2015. Grønne afgifter på energi var på 45,7 mia. kr. i 2016 og udgjorde mere end halvdelen af de samlede grønne afgifter. Transportafgifterne steg med 4,0 pct. i forhold til 2015 og var i 2016 på 32,6 mia. kr. Heraf dominerer registreringsafgifter på motorkøretøjer, der i 2016 var på 19,4 mia. kr. , Stigende grønne afgifter for erhverv, Erhvervene betalte 43 pct. af de samlede grønne afgifter, hvilket svarer til 35,4 mia. kr. i 2016. Det var en stigning på 2,8 pct. i forhold til 2015. Energiafgifterne på 19,8 mia. kr. udgjorde over halvdelen af erhververens grønne afgifter. Stigningen fra 2015 til 2016 skyldes primært transportafgifterne., Faldende miljøstøtte, PSO er en afgift, som opkræves via husholdningernes og elregninger. Indtægterne fra PSO-afgiften finansierer offentlig miljøstøtte til produktion samt forskning og udvikling af vedvarende energi. Den PSO-finansierede miljøstøtte udgjorde 7,4 mia. kr. i 2016. Det svarer til 80 pct. af den samlede offentlige miljøstøtte på 9,3 mia. kr. PSO-afgiften bliver udfaset i løbet af perioden 2017-2022. Udover miljøstøtte til vedvarende energi blev der givet miljøstøtte på 0,7 mia. kr. til bistand (bl.a. inden for den danske udviklingsbistand på miljø- og klimaområdet) og 0,7 mia. kr. til naturforvaltning og bekæmpelse af forurening. Sammenlignet med 2015 er den samlede miljøstøtte faldet med 0,7 mia. kr. eller 7,1 pct. , Fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2016 var statens indtægter fra Nordsøen - den såkaldte ressourcerente - 1,5 mia. kr. Sammenlignet med provenuet på 4,3 mia. kr. i 2015 er der sket et fald på 65 pct. Siden 2012, hvor provenuet var på 21,3 mia. kr., er indtægterne fra ressourcerenten faldet med hele 93 pct. Ressourcerenten er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Indtægterne påvirkes af faldende produktion i Nordsøen samt faldende oliepriser. , Grønt skattetryk på 4,0 pct., Det grønne skattetryk var 4,0 pct. i 2016, hvilket er samme niveau som i 2015. Fra 2008 har det grønne skattetryk ligget stabilt på omkring 4 pct. Det grønne skattetryk beregnes som de samlede grønne afgifters (eksklusive ressourcerente) andel af BNP. De grønne afgifter udgjorde 8,6 pct. af de samlede skatter og afgifter, der var på 961,7 mia. kr. i 2016. , Grønne afgifter og miljøstøtte fordelt på erhverv og husholdninger. 2016*, , Miljøstøtte, , Grønne afgifter, , Ressource-, rente, 1, , Energi, Bistand, Andet, I alt, , Energi, Transport, Andet, I alt, , , , mio. kr., I alt, 7, 733, 657, 896, 9, 285, , 45, 664, 32, 574, 4, 137, 82, 375, , 1, 500, Husholdninger, 1, 671, -, 149, 1, 820, , 25, 908, 19, 092, 1, 972, 46, 972, , -, Erhverv, 6, 062, 657, 747, 7, 466, , 19, 757, 13, 481, 2, 166, 35, 404, , 1, 500, Erhvervenes produktion, 4, 216, -, 747, 4, 963, , 19, 757, 4, 132, 2, 109, 25, 997, , 1, 500, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 322, -, 281, 604, , 1, 212, 192, 400, 1, 804, , -, Råstofindvinding, 17, -, -, 17, , 58, 6, 25, 89, , 1, 500, Industri, 1, 612, -, 36, 1, 647, , 4, 769, 306, 509, 5, 583, , -, Forsyningsvirksomhed, 512, -, 373, 885, , 1, 163, 65, 92, 1, 319, , -, Bygge og anlæg, 63, -, 4, 67, , 1, 274, 821, 95, 2, 191, , -, Handel og transport mv., 895, -, 30, 924, , 5, 586, 1, 559, 443, 7, 589, , -, Serviceerhverv, 380, -, 23, 403, , 2, 381, 1, 062, 185, 3, 627, , -, Offentlig administration,, , , , , , , , , , , , undervisning og sundhed, 415, -, -, 415, , 3, 314, 120, 360, 3, 794, , -, Erhvervenes investeringer mv., 1, 846, 657, -, 2, 503, , -, 9, 350, 57, 9, 407, , -, * Foreløbige tal., 1, Ressourcerenten består af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed samt olierørledningsafgiften (olierørledningsafgift er nedlagt fra 2013), der alle relaterer sig til indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2016, 27. juni 2017 - Nr. 272, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni, Kontakt, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26420

Nyt

NYT: Industrien øger fortsat produktionen

7. juni 2019, Det samlede produktionsindeks for industrien steg med 0,5 pct. i april. Produktionsindekset nåede dermed sit højeste niveau siden statistikkens start, når der ses bort fra december 2018, som var præget af særlige forhold i medicinalindustrien (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:37, ). Dermed lader det til, at den danske industri indtil videre ikke er påvirket af globale forhold som handelskrig, Brexit og afmatning i den øvrige europæiske industri (se , Nyt fra Danmark Statistik, 2019:175, ). , Industriens produktion og omsætning, er den statistik, der tidligst offentliggør tal indberettet af industriens virksomheder. Den giver dermed det første 'hårde' pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, ., Industriproduktionen steg i syv ud af 12 branchegrupper i april, Branchen , elektronikindustri, havde den procentvise største stigning 5,2 pct., mens der i den vigtige branche , medicinalindustri, var en stigning på 1,2 pct. Derudover var der også stigning inden for brancherne , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, træ- og papirindustri, trykkerier, plast-, glas og betonindustri, fremstilling af elektrisk udstyr, samt , maskinindustri., De syv brancher har en samlet vægt på godt to tredjedele af det samlede produktionsindeks., Tilbagegang i møbel og anden industri mv., Produktionsindekset for , møbel og anden industri mv., faldt med 5,5 pct. i april. Det er dog en branche, hvor der ofte er store udsving, og derfor skal det ikke tages som en generel tendens. Derudover var der fald i brancherne , tekstil- og læderindustri, kemisk industri og olieraffinaderier mv., metalindustri, samt, transportmiddelindustri, . , Fremgang drevet af medicinalindustrien, De senere års pæne fremgang i industriproduktionen i Danmark er især præget af udviklingen i , medicinalindustrien, . Siden 2015 er produktionsindekset for , industri ekskl. medicinalindustri, steget med godt 10 pct. point frem til starten af 2018 og har siden da ligget ret stabilt, hvilket også er tilfældet for produktionsindekset for EU-28 (se , Nyt fra Danmark Statistik, 2019:175, ). Dette er markant anderledes end udviklingen i , medicinalindustrien., Udviklingen i denne branche er karakteriseret ved store udsving, men når der ses bort fra disse og alene fokuseres på trenden, så er det tydeligt, at der især i løbet af det seneste år er sket en stor stigning i produktionen for denne branche. Samlet er , medicinalindustrien, steget 38,7 pct. point siden 2015. Branchen vægter 20,1 pct. i det samlede danske produktionsindeks og har derfor stor betydning. Dette er markant mere end produktionsindekset for EU-28, hvor branchen vægter 4,9 pct. Strukturen i den danske industri ser således ud til dels at forklare, hvorfor afmatningen i den europæiske industri ikke ses i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, ., Stigende omsætning i april, Industriens samlede omsætning steg 2,4 pct. fra marts til april og lå i februar-april 1,7 pct. over de foregående tre måneder. Omsætningen steg 2,8 pct. på eksportmarkedet og 1,8 pct. på hjemmemarkedet i april. Stigningen i den samlede omsætning i april var bredt funderet over alle branchegrupperinger, hvor kun , investeringsgodeindustrien, faldt en smule. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. April 2019, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Feb., - apr. , Apr., , Feb., - apr. , Apr., , Feb., - apr. , Apr., , Feb., - apr. , Apr., , Feb., - apr. , Apr., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -0,7, -0,9, 0,5, -1,1, 0,9, -0,5, -4,7, 1,9, -2,0, 0,5, Omsætning, 2, I alt, 8,3, -0,2, 0,8, 0,6, -2,3, 4,3, -3,5, 6,1, 1,7, 2,4, , Eksport, 9,6, 0,0, 0,8, -0,3, -0,4, -0,7, -4,6, 5,5, 2,6, 2,8, , Hjemme, 3,9, -1,0, 0,9, 1,3, -3,9, 9,3, -0,5, 7,2, 0,0, 1,8, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOO2015, ., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt med 1,4 pct. i februar og steg med 1,7 pct. i marts. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således uændret i februar og opjusteret med 0,7 procentpoint i marts. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. April 2019, , , 2018, 2019, Nov.-jan./, feb.-apr., Mar./, apr., , Vægte, 1, Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 113,7, 126,2, 116,4, 114,8, 116,8, 117,4, -2,0, 0,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 109,6, 108,7, 112,8, 108,5, 109,3, 112,2, -0,3, 2,7, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 116,0, 118,8, 133,0, 116,8, 121,6, 119,6, -2,7, -1,6, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 96,3, 94,6, 96,2, 91,9, 90,0, 93,4, -4,1, 3,8, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 117,0, 106,2, 116,2, 118,0, 119,0, 118,9, 4,9, -0,1, Medicinalindustri, 20,1, 122,9, 182,5, 127,6, 127,7, 137,1, 138,7, -6,8, 1,2, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 111,1, 115,4, 113,7, 112,1, 109,9, 110,8, -2,2, 0,8, Metalindustri, 8,7, 101,5, 106,1, 103,2, 105,7, 107,0, 106,8, 2,8, -0,2, Elektronikindustri, 6,0, 136,9, 110,5, 117,3, 140,6, 122,9, 129,3, 7,7, 5,2, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 108,7, 134,5, 103,1, 113,2, 112,9, 115,6, -1,3, 2,4, Maskinindustri, 14,0, 105,8, 112,0, 118,7, 110,6, 114,0, 114,7, 0,8, 0,6, Transportmiddelindustri, 1,5, 121,6, 115,3, 116,3, 118,5, 109,2, 106,6, -5,4, -2,4, Møbler og anden industri mv., 13,0, 115,2, 120,5, 118,7, 106,9, 112,8, 106,6, -7,9, -5,5, Investeringsgodeindustri, 27,2, 117,6, 120,5, 123,6, 121,8, 119,3, 118,2, -0,7, -0,9, Mellemproduktindustri, 26,7, 109,1, 113,6, 109,9, 111,4, 112,1, 110,9, 0,5, -1,1, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 104,9, 96,6, 106,6, 104,5, 103,4, 102,9, 0,9, -0,5, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 114,1, 141,1, 116,1, 112,7, 119,4, 121,7, -4,7, 1,9, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 111,4, 112,1, 113,6, 111,6, 111,7, 112,1, -0,5, 0,4, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 114,6, 127,7, 116,7, 115,6, 117,3, 118,0, -2,3, 0,6, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, ., Industriens produktion og omsætning april 2019, 7. juni 2019 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27719

Nyt

NYT: Arbejdsomkostningerne steg mest i USA

22. december 2014, Mens arbejdsomkostningerne pr. time steg 1,5 pct. i den private sektor i Danmark i tredje kvartal 2014 i forhold til samme kvartal året før, var stigningen på 2,3 pct. i USA. I de 28 EU-medlemslande tilsammen var stigningen ligesom i Danmark på 1,5 pct. For euroområdet alene var stigningen på 1,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Fra årets andet kvartal til tredje kvartal er stigningen på årsbasis øget med 0,1 procentpoint i Danmark. Både i de 18 euro-lande og i de 28 EU-medlemslande samlet var årsstigningen i tredje kvartal derimod aftaget - med hhv. 0,4 pct. i euroområdet og 0,1 procentpoint i EU - i forhold til det foregående kvartal. I USA var stigningen på årsbasis øget med 0,3 procentpoint i samme periode., Rumænien og Slovakiet har de højeste stigninger, Rumænien og Slovakiet havde i årets tredje kvartal den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time på i begge tilfælde 6,2 pct. efterfulgt af Letland, der havde en vækst på 5,8 pct. Også i Estland var stigningen i arbejdsomkostningerne i tredje kvartal fortsat relativt høj med 5,5 pct. i perioden. I Grækenland, der igennem de seneste fire år har oplevet permanente fald i arbejdsomkostningerne, steg arbejdsomkostningerne i årets tredje kvartal med 2,2 pct. i forhold til samme kvartal 2013., Cypern har stadig det største fald, Tre lande havde i tredje kvartal negativ vækst, altså et decideret fald i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern aftog arbejdsomkostningerne fortsat mest med 1,9 pct. efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne lå 1,6 pct. under niveauet for tredje kvartal 2013. I Spanien aftog arbejdsomkostningerne pr. time en smule i forhold til tredje kvartal 2013, nemlig med 0,1 pct., Dansk udvikling stadig langt under den svenske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I tredje kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,9 pct. i Sverige og 2,1 pct. i Tyskland. Begge lande havde dermed en noget højere stigning end Danmark. I Storbritannien var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i årets tredje kvartal 1,6 pct. og dermed 0,1 procentpoint over stigningen i Danmark., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA, , 2013, 2014, , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , pct., EU, 1,1, 0,9, 1,6, 1,5, Euro-området, 1,0, 0,8, 1,6, 1,2, Belgien, 2,0, 1,9, 1,0, 0,8, Bulgarien, 8,6, 7,4, 3,2, 2,6, Cypern, -3,8, -5,1, -1,9, -1,9, Danmark, 1,8, 1,2, 1,4, 1,5, Estland, 9,4, 7,3, 7,0, 5,5, Finland, 1,7, 1,3, 3,0, 0,6, Frankrig, 0,4, 0,4, 1,0, 0,6, Grækenland, -7,8, -3,5, -3,5, 2,2, Irland, 0,3, -0,1, 1,0, 0,1, Italien, 2,2, 1,5, 1,1, 1,1, Kroatien, 0,8, 1,8, 0,2, .., Letland, 3,9, 4,9, 6,3, 5,8, Litauen, 7,3, 7,9, 5,3, 3,6, Luxemburg, 3,2, 2,4, 4,3, 3,0, Malta, 1,8, 1,6, 2,1, 1,5, Nederlandene, 3,0, 3,2, 0,5, 1,5, Polen, 1,9, 2,8, 5,1, 3,7, Portugal, 4,7, -1,5, -1,7, -1,6, Rumænien, 3,9, 3,4, 6,0, 6,2, Slovakiet, 3,6, 1,9, 5,8, 6,2, Slovenien, -5,7, 0,7, 3,0, 2,5, Spanien, 0,2, 1,1, 1,1, -0,1, Storbritannien, 1,1, 0,6, 0,5, 1,6, Sverige, 1,8, 1,7, 3,0, 2,9, Tjekkiet, 1,9, 0,0, 1,6, 1,6, Tyskland, 0,7, 0,1, 2,2, 2,1, Ungarn, 2,2, 2,4, 3,8, 3,0, Østrig, 1,7, 4,2, 4,3, 2,2, USA, 1,9, 1,9, 2,0, 2,3, Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2014, 22. december 2014 - Nr. 662, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18410

Nyt

NYT: Hver skattepligtig betalte 105.138 kr. i slutskat

8. november 2024, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 105.138 kr. i 2023. Det er en stigning på 4,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 185.000 kr. Vest for Storebælt var Billund, Favrskov, Middelfart, Rebild, Silkeborg, Skanderborg og Vejen de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 105.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2023 med 4,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 4,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2023 med stigende beskæftigelse og høj økonomiske vækst, se , Samlet indkomst før skat steg markant i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:270). , De skattepligtige indkomster var 1.422,1 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 512,4 mia. kr. i 2023., Ændringer i skattesatser, I 2023 blev bundskatten sænket fra 12,09 pct. til 12,06 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat hævet fra hhv. 1,7 og 3,7 pct. i 2022 til hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023. Endelig blev grøn check til andre over 18 år samt håndværkfradrag udfaset., Indkomster og fradrag, , 2022*, 2023*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 596,2, 1, 666,2, 4,4, 2. Kapitalindkomst, -46,8, -44,2, -5,6, 3. Ligningsmæssige fradrag, 194,8, 200,3, 2,8, 4. Overført underskud, 3,5, 0,4, -88,6, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 358,1, 1, 422,1, 4,7, 6. Aktieindkomst, 86,4, 103,3, 19,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen, , 2022*, 2023*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 565,8, 597,6, 5,6, A-skat, 487,7, 510,4, 4,7, B-skat, 27,1, 24,9, -8,1, Aktieskat, 19,2, 22,5, 17,2, Frivillige indbetalinger, 29,7, 38,5, 29,6, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 2,3, 1,5, -34,8, 2. Overført restskat, 1, 3,5, 3,3, -5,7, 3. Hævede opsparede overskud, 3,1, 2,4, -22,6, 4. Slutskatter, 537,1, 568,3, 5,8, Indkomstskatter, 489,0, 512,4, 4,8, Bundskat, 164,1, 172, 4,8, Topskat, 22, 23,0, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,6, 3,0, 15,4, Kirkeskat, 7,3, 7,6, 4,1, Kommuneskat, 284,1, 298,4, 5,0, Virksomhedsskat, 5,5, 5,0, -9,1, Forskerskat, 2,9, 3,2, 10,3, Øvrige skatter, 0,5, 0,2, -60,0, Aktieskat, 33,6, 41,3, 22,9, Ejendomsværdiskat, 14,4, 14,6, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 104,7, 108,6, 3,7, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 28,3, 28,4, 0,4, , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 414, 5, 446, 0,6, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.000 kr. i 2020 og under 21.400 kr. i 2021 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Indkomstskat for personer 2023, 8. november 2024 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49719

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation