Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 691 - 700 af 1430

    NYT: Rekordhøjt provenu fra selskabsskatten

    18. marts 2019, Provenuet fra selskabsskatten satte med 71,9 mia. kr. rekord i 2017. I forhold til 2016 er der tale om en stigning på 11,7 mia. kr., svarende til 19 pct. Stigningen hænger sammen med en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst på 51,6 mia. kr. fra 2016 til 2017, svarende til 17 pct. De skattepligtige indkomster, der med små forskelle svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 348,9 mia. kr. i 2017. Selskabskattesatsen er gradvist sat ned fra 30 pct. i 2004, men den var uændret på 22 pct. i både 2016 og 2017., Anpartsselskabers andel af det samlede provenu steg, Anpartsselskaber betalte 21,5 mia. kr. i selskabsskat i 2017, hvilket var en stigning på 5,8 mia. kr. i forhold til året før og en forøgelse af anpartsselskabernes andel af det samlede selskabsskatteprovenu fra 26 pct. til 30 pct. Antallet af anpartsselskaber steg 15 pct. til i alt 70.900. Samtidig steg de skattepligtige indkomster for anpartsselskaberne fra 73,7 mia. kr. til 100,3 mia. kr., hvilket var en stigning på 36 pct. , 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2017 var der 279.475 registrerede selskaber. Af disse havde 81.296, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2016 var andelen 27 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2017, 39 pct. i 2016 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2016 bidrog branchegruppen , industri, også i 2017 mest til selskabsskatteprovenuet med 20,8 mia. kr. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 16,4 mia. kr. Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra , industri, med 2,6 mia. kr. og det største fald kom fra , energiforsyning, med 0,6 mia. kr. For branchen , maskinindustri, faldt provenuet ligeledes med 0,6 mia. kr. , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2004-2017 haft en sats på 35 pct., og er i 2017 det EU-land med den højeste sats. Danmark har fra 2004 til 2015 ligget over EU-28 gennemsnittet, men ligger under i 2016 og 2017. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over., Selskabsskatten udgør en større andel af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør i 7,1 pct. i 2017, og det er dermed første gang, at Danmark ligger over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2017 i toppen med 19,7 pct., mens Grækenland ligger i bunden med 4,7 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2017, 18. marts 2019 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28422

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostningerne steg mest i Danmark

    23. september 2015, I årets andet kvartal steg arbejdsomkostningerne pr. time 2,2 pct. i den private sektor i Danmark i forhold til samme kvartal året før, mens stigningen i de 28 EU-medlemslande var på 2,0 pct. I euroområdet alene var stigningen på 1,6 pct. i samme periode. Stigningen i arbejdsomkostningerne i USA var i perioden på 1,9 pct. Sammenlignes der med årets første kvartal, var stigningen i andet kvartal i Danmark øget med 0,9 procentpoint, hvor imod stigningen på årsbasis i EU samlet set var aftaget med 0,5 procentpoint og i euroområdet med 0,3 procentpoint. I USA var årsstigningen i andet kvartal 0,9 procentpoint lavere end det foregående kvartal., Danske arbejdsomkostninger stiger mindre end de engelske og tyske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I andet kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 3,5 pct. i Storbritannien og 3,2 pct. i Tyskland. Begge lande havde i perioden dermed en markant højere stigning end Danmark. I Sverige var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i andet kvartal 1,8 pct. og dermed 0,4 procentpoint lavere end stigningen i Danmark., Højest stigning i Letland, fald i Grækenland, Letland havde i årets andet kvartal den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time på 7,8 pct., umiddelbart efterfulgt af Rumænien og Bulgarien med en årlig stigning i perioden på 7,6 pct. og 7,3 pct. Også Estland havde med 5,0 pct. en høj vækst i arbejdsomkostningerne. Især i Grækenland, men også i Cypern, Italien og Spanien, faldt arbejdsomkostningerne på årsbasis i andet kvartal derimod. De græske arbejdsomkostninger pr. time faldt i perioden med hele 7,3 pct., efterfulgt af Cypern med et fald på 1,3 pct. I Italien og Spanien aftog arbejdsomkostningerne på årsbasis pr. time, i begge tilfælde med 0,3 pct. i samme periode., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter, i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks, også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA,  , 2014, 2015,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., EU-28, 1,4, 1,7, 2,5, 2,0, Euro area, 0,9, 1,8, 1,9, 1,6, Belgien, 1,0, 1,0, 0,2, 0,1, Bulgarien, 5,9, 6,3, 7,6, 7,3, Cypern, -1,2, -3,3, -1,0, -1,3, Danmark, 1,3, 1,3, 1,3, 2,2, Estland, 6,6, 6,8, 4,0, 5,0, Finland, 1,9, 3,2, 2,5, 1,1, Frankrig, 1,8, 1,1, 1,7, 1,5, Grækenland, -2,0, -2,4, -6,4, -7,3, Irland, 1,4, 0,6, 0,8, 1,5, Italien, 0,5, 0,7, 1,7, -0,3, Kroatien, -1,6, 0,0, 2,8, 3,2, Letland, 6,4, 6,1, 7,5, 7,8, Litauen, 4,0, 5,3, 6,0, 4,4, Luxemburg, 3,9, 5,3, 0,8, 0,9, Malta, 0,1, 1,2, 2,3, 2,9, Nederlandene, 0,6, 2,0, 0,5, 0,4, Polen, 4,2, 4,4, 5,3, 2,6, Portugal, 3,4, -1,7, 4,5, 2,4, Rumænien, 6,2, 6,0, 7,2, 7,6, Slovakiet, 4,0, 6,3, 3,8, 2,7, Slovenien, 2,7, 3,0, 3,4, 2,5, Spanien, 0,0, 1,1, 0,7, -0,3, Storbritannien, 2,2, 0,7, 3,6, 3,5, Sverige, 1,9, 2,7, 1,9, 1,8, Tjekkiet, 2,9, 2,2, 3,1, 2,7, Tyskland, 0,5, 2,3, 2,8, 3,2, Ungarn, 3,9, 3,8, 3,5, 3,8, Østrig, 1,8, 4,1, 4,2, 2,7, USA, 1,7, 2,0, 2,8, 1,9, Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2015, 23. september 2015 - Nr. 455, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19532

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostningerne er 324 kr. pr. time

    28. september 2016, Omkostningerne i virksomheder og organisationer var i gennemsnit 324 kr. for hver time, de ansatte arbejdede i 2015. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 487 kr. pr. arbejdet time. Det er 73 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 282 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste pr. præsteret time og øvrige arbejdsomkostninger. De er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. præsteret time., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde knap 4 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 324 kr. pr. arbejdet time i 2015 udgjorde fortjenesten 311 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 394 fra 2016, , Lønstruktur 2015, ., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 7,05 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud, personalekonferencer og lignende., Undervisning og sundhed mv., havde med 3,99 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens , information og kommunikation, havde de højeste med 11,25 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadeforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring. , Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. Eksklusive elever og unge under 18 år. 2015,  , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt,  , Bidrag,  , Refusion,  , omkost-, ninger, omkost-, ninger,  , omkost-, ninger,  ,  , kr. pr. time, Alle, 6,19, 3,92, 1,54, 0,55, 1,66, 7,05, 13,08, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,25, 3,59, 2,14, 0,75, 1,06, 7,03, 9,63, Bygge og anlæg, 2,22, 2,99, 3,54, 0,67, 0,68, 4,97, 9,10, Handel og transport mv., 2,70, 4,30, 1,38, 0,57, 1,08, 5,99, 7,43, Information og kommunikation, 2,13, 2,88, 0,86, 0,44, 2,83, 11,25, 14,64, Finansiering og forsikring, 51,20, 4,51, 0,39, 0,40, 5,07, 11,12, 63,68, Ejendomshandel og udlejning, 12,13, 4,38, 1,14, 0,49, 1,67, 6,10, 17,14, Erhvervsservice, 2,25, 3,53, 0,78, 0,34, 2,22, 8,24, 10,31, Undervisning og sundhed mv., 4,68, 5,53, 1,22, 0,27, 2,00, 3,99, 6,63, Kultur, fritid og anden service , 9,57, 4,60, 1,42, 0,33, 1,88, 6,14, 14,73, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2015, 28. september 2016 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Statistik­dokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23268

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostninger på 320 kr. pr. time

    24. november 2015, Omkostningerne i virksomheder og organisationer var i gennemsnit 320 kr. for hver time, de ansatte arbejdede i 2014. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 472 kr. pr. arbejdet time. Det er 70 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 278 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste pr. præsteret time og øvrige arbejdsomkostninger og er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. time, medarbejderen er på arbejde., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde knap 4 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 320 kr. pr. arbejdet time i 2014 udgjorde fortjenesten 307 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 464, , , Lønstruktur 2014, fra 2015., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Med denne offentliggørelse præsenteres øvrige arbejdsomkostninger for første gang i overensstemmelse med den nye sektorafgrænsning. Der er derfor med denne offentliggørelse startet en ny tabelserie i Statistikbanken baseret på den nye sektorafgrænsning, hvorfor der ikke sammenlignes med tidligere år (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 270, og , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 321, begge fra 2014, ), ., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 7,03 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud og personalekonferencer o.l., Undervisning og sundhed mv., havde med 4,48 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens , information og kommunikation, havde de højeste med 11,04 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadesforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring., Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. , Eksklusive elever og unge under 18 år. 2014,  , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt,  , Bidrag,  , Refusion,  , omkost-, ninger, omkost-, ninger,  , omkost-, ninger,  ,  , kr. pr. time, Alle, 6,44, 4,25, 1,67, 0,48, 1,67, 7,03, 13,05, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,47, 3,72, 2,24, 0,66, 1,23, 6,82, 9,70, Bygge og anlæg, 2,51, 3,24, 3,76, 0,62, 0,69, 4,98, 9,32, Handel og transport mv., 2,97, 4,82, 1,53, 0,49, 1,03, 6,16, 7,36, Information og kommunikation, 2,35, 3,11, 0,94, 0,38, 2,50, 11,04, 14,10, Finansiering og forsikring, 48,11, 4,48, 0,42, 0,30, 4,86, 11,00, 60,19, Ejendomshandel og udlejning, 11,95, 4,87, 1,16, 0,37, 1,55, 6,34, 16,50, Erhvervsservice, 2,63, 3,93, 0,87, 0,33, 2,26, 7,78, 9,96, Undervisning og sundhed mv., 4,97, 6,04, 1,60, 0,31, 1,94, 4,48, 7,25, Kultur, fritid og anden service , 9,22, 5,18, 1,61, 0,35, 1,89, 6,44, 14,32, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2014, 24. november 2015 - Nr. 558, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Statistik­dokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20388

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostningerne i EU steg 3,0 pct.

    22. juni 2018, I første kvartal 2018 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostningerne pr. time i den private sektor med 3,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år i de 28 EU-medlemslande, efterfulgt af USA, der havde en stigning i arbejdsomkostningerne pr. time på 2,8 pct. i samme periode. I Euroområdet steg arbejdsomkostningerne noget mindre end i EU samlet set med 2,3 pct i forhold til første kvartal 2017. Til sammenligning var stigningen på årsbasis i de danske arbejdsomkostninger mindst med 1,8 pct., Danske arbejdsomkostninger steg næsten svarende til de svenske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I årets første kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time 4,5 pct. i Storbritannien på årsbasis og dermed fortsat væsentlig højere end i Danmark. Også i Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time i samme periode noget mere end de danske med 2,7 pct. Samtidig var stigningen på årsbasis i de svenske arbejdsomkostninger pr. time 1,9 pct. og dermed kun en smule højere end stigningen i Danmark., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks , vigtigste samhandelspartnere,  , 2016, 2017, 2018,  , 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., EU-28, 1,8, 1,5, 2,6, 3,0, Euroområdet, 1,6, 1,3, 1,6, 2,3, Danmark, 2,1, 1,7, 1,8, 1,8, Storbritannien, 2,2, 1,5, 4,1, 4,5, Sverige, 2,9, 2,7, 2,5, 1,9, Tyskland, 3,2, 2,2, 1,9, 2,7, Fortsat højest stigning i Rumænien, markant fald på årsbasis i Portugal, Med en stigning på 10,8 pct. fra første kvartal 2017 til samme kvartal i år havde Rumænien den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time, efterfulgt af Letland, hvor arbejdsomkostningerne steg næsten tilsvarende med 10,4 pct. i perioden., Som eneste land i EU havde Portugal i årets første kvartal et markant fald i de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time. Her aftog arbejdsomkostningerne pr. time således med 1,9 pct. i forhold til første kvartal 2017., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2018, 22. juni 2018 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24904

    Nyt

    NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2023

    23. november 2023, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2023. Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk kommuner har højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 36.182 kr., 31.913 kr. og 28.015 kr. Til gengæld har Morsø, Vesthimmerland og Vejen kommuner med hhv. 3.102 kr., 3.144 kr. og 3.478 kr. laveste gennemsnitlige grundskyld. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 10.695 kr. pr. ejerbolig i 2023, hvilket er en stigning på 1,1 pct. i forhold til 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 30,4 mia. kr. i grundskyld, I 2023 blev der i alt betalt 30,4 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 19,1 mia. kr. i grundskyld svarende til 62,8 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 11,3 mia. kr. i 2023 svarende til 37,2 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatterne steg 1,4 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2023 med 1,4 pct. til 33,5 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2023 udgjorde 90,7 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. I 2023 var reguleringsprocenten 2,8 pct. for alle ejendomme., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,1 og 3,0 pct. I 2024 indføres den nye ejendomsskattelov som medfører nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld sænkes boligskatteprocenten, og dermed sænkes også grundskyldspromillen i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen sænkes så meget, at de samlede ejendomsskatter forventes at falde i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen,  , 2022, 2023, 2024*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, •, •, •, Dækningsafgift af forretningsejendommes grundværdi, 2, 230, 2, 226, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 885, 879, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 1, 1, •, Grundskyld, 29, 964, 30, 444, …, Ejendomsskatter i alt, 33, 079, 33, 549, 26, 386, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 6, 171, 6, 231, …, Øvrige kommuner, 26, 909, 27, 318, …, * Foreløbige budgettal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2 For 2024 er der kun tal for ejendomsskatter i alt. Kilden er Økonomiministeriets , Økonomisk Redegørelse (august 2023), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2023 og 2024, 23. november 2023 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47680

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i USA

    15. april 2020, I fjerde kvartal 2019 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor på årsbasis med 2,7 pct. i USA, en smule mere end i de 28 EU-lande samlet set, hvor stigningen udgjorde 2,6 pct. i samme periode. I de 19 lande, der deltager i eurosamarbejdet, steg arbejdsomkostningerne pr. time i gennemsnit med 2,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018. Mindst var stigningen i de danske arbejdsomkostninger med 2,0 pct. på årsbasis i fjerde kvartal 2019. Se , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, for en detaljeret forklaring på tallene for Danmark., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Tyskland og Storbritannien havde højere stigning end Danmark, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. I fjerde kvartal 2019 var stigningen i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,8 pct. i Tyskland og dermed væsentlig højere end i Danmark. I Storbritannien steg arbejdsomkostningerne pr. time næsten tilsvarende de tyske med 2,7 pct. på årsbasis i samme periode. De svenske arbejdsomkostninger steg i fjerde kvartal med 2,0 pct. i forhold til samme kvartal 2018, og stigningen der lå således helt på niveau med stigningen i Danmark., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks , vigtigste samhandelspartnere,  , 2018, 2019,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., EU-28, 2,7, 2,8, 3,2, 2,6, Euroområdet, 2,6, 2,3, 2,7, 2,3, Danmark, 2,1, 2,3, 2,5, 2,0, Storbritannien, 2,1, 3,4, 4,2, 2,7, Sverige, 1,7, 1,9, 2,0, 2,0, Tyskland, 2,7, 1,8, 3,0, 2,8, Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Fortsat højest stigning i Rumænien, Med en stigning på 11,8 pct. fra fjerde kvartal 2018 til fjerde kvartal 2019 havde Rumænien fortsat den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time efterfulgt af Bulgarien, hvor arbejdsomkostningerne steg med 11,3 pct. i samme periode. Man bør i den forbindelse være opmærksom på at EU-lande med meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne ofte har relativt lave niveauer for arbejdsomkostningerne., Luxembourg er det land, der havde den mindste stigning i arbejdsomkostningerne i fjerde kvartal 2019. Her steg arbejdsomkostningerne kun med 0,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Forsinkelse i forbindelse med data til ny ferielov, Denne offentliggørelse om udviklingen i arbejdsomkostningerne udkommer forsinket, som følge af problemer med at opgøre tal for Danmark, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der træder i kraft fra 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019. Det har derfor været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set., Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2019, 15. april 2020 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30032

    Nyt

    NYT: Provenuet fra selskabsskatten steg lidt

    9. marts 2017, Selskabsskatten indbragte 56,6 mia. kr. til staten i 2015. Det er en lille stigning - 0,2 mia. kr., svarende til 0,4 pct. - i forhold til 2014. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 10,2 mia. kr., svarende til 3,9 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 267,4 mia. kr. i 2015. Negativ indkomst fra tidligere år kan fremføres og kan således reducere den skattepligtige indkomst og dermed skattebetalingen. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2015 blev nedsat med 1 procentpoint til 23,5 pct. I 2016 falder den yderligere til 22,0 pct., Aktieselskaberne står stadig for 60 pct. af provenuet, Ligesom i 2014 betalte aktieselskaberne i 2015 over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 33,8 mia. kr., svarende til 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. Anpartsselskaber betalte 17,5 mia. kr. i 2015 i selskabsskat svarende til 31 pct., mens de udgjorde 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2015 var der 245.346 registrerede selskaber. Af disse havde 71.204, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2014 var andelen 28 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2015, 40 pct. i 2014 og 47 pct. i 2005., Stigning i de fleste brancher, Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , finansiering og forsikring, med 2,4 mia. kr. Desuden steg skatteprovenuet fra bl.a. , handel, samt fra , møbel og anden industri, og fra , maskinindustri, . Det største fald kom fra , råstofindvinding, med 2,6 mia. kr. Desuden faldt skatten for selskaber fra bl.a. , transport, samt fra , plast-, glas- og betonindustri, og fra, hoteller og restauranter, . , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er et af de EU-lande, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Frankrig havde i 2015 den højeste sats - 38 pct. Danmark har siden 2002 ligget over EU-28 gennemsnittet, men under satsen i Tyskland, mens den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2015 i toppen med 19,2 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,0 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2015, 9. marts 2017 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23511

    Nyt

    NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

    17. december 2021, Den offentlige sektors samlede udgifter til miljøbeskyttelse var 33,5 mia. kr. i 2020. Den offentlige sektor består af , stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder., Af de samlede udgifter gik 26,5 mia. kr. til affalds- og spildevandshåndtering, hvilket er 79 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter i hele den offentlige sektor. Mens spildevandshåndtering hovedsagligt vedrører vandforsyning og opsamling og behandling af spildevand, så indeholder kategorien affaldshåndtering bl.a. indsamling af farligt og ikke-farligt affald, behandling og bortskaffelse af farligt og ikke-farligt affald og genbrug af sorterede materialer. Udgifterne til beskyttelse af biodiversitet og landskab lå på 1,5 mia. kr. og udgjorde 5 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2020. De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 5,5 mia. kr. og udgjorde 16 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Bekæmpelse af forurenet vand og jord koster mest, Ser man nærmere på staten, kommunerne og regionerne, så brugte de 7,7 mia. kr. i 2020 på miljøbeskyttelse, hvilket fordeler sig på flere forskellige aktiviteter. Her gik 1,6 mia. kr. til , beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, og 1,5 mia. kr. til , beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier., Størstedelen af udgifterne lå dog i kategorien , øvrige,, som blandt andet indeholder administration og forvaltning. Miljøbeskyttelsen indbefatter håndhævelsen af en lang række love, direktiver og forordninger, der har til formål at sikre et renere miljø, hvorfor administration og forvaltning også spiller en stor rolle i miljøbeskyttelsen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2020, 17. december 2021 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/42003

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostningerne i EU og USA steg 2,6 pct.

    22. marts 2018, I fjerde kvartal 2017 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostningerne pr. time i den private sektor samlet set med 2,6 pct. i forhold til samme kvartal året før i både USA og i de 28 EU-medlemslande. Til sammenligning var stigningen i de danske arbejdsomkostninger på 1,8 pct. i samme periode. I euroområdet steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i perioden en smule mindre end i Danmark med 1,7 pct., Danske arbejdsomkostninger steg svarende til de tyske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I fjerde kvartal sidste år var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time 3,9 pct. i Storbritannien på årsbasis og dermed fortsat væsentlig højere end i Danmark. I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time i samme periode med 1,8 pct., hvilket således svarer til stigningen i de danske arbejdsomkostninger. Samtidig var stigningen i de svenske arbejdsomkostninger pr. time 1,6 pct., og lå dermed 0,2 procentpoint under stigningen i Danmark, Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks , vigtigste samhandelspartnere,  , 2016, 2017,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., EU-28, 1,8, 1,8, 2,4, 2,6, Euroområdet, 1,2, 1,6, 1,9, 1,7, Danmark, 2,1, 2,0, 1,9, 1,8, Storbritannien, 2,2, 2,2, 3,2, 3,9, Sverige, 3,7, 2,9, 1,9, 1,6, Tyskland, 2,4, 3,2, 2,5, 1,8, Fortsat højest stigning i Rumænien, lille fald på årsbasis i Italien, Med en stigning på 12,2 pct. fra fjerde kvartal 2016 til samme kvartal sidste år havde Rumænien den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time, efterfulgt af Bulgarien, hvor arbejdsomkostningerne steg næsten tilsvarende med 11,8 pct. i samme periode., Som eneste land i EU havde Italien i sidste års fjerde kvartal et lille fald i de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time. Her aftog arbejdsomkostningerne pr. time således med 0,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2016., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2017, 22. marts 2018 - Nr. 119, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24903

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation