Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 681 - 690 af 1430

    NYT: Stor stigning i provenuet fra selskabsskatten

    2. marts 2021, Provenuet fra selskabsskatten steg 11,3 mia. kr. fra 2018 til 2019, så den i alt udgjorde 72,7 mia. kr. Det svarer til en stigning på 18 pct. i forhold til 2018. Stigningen skal ses i sammenhæng med en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst på 51,6 mia. kr., svarende til 17 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 349,3 mia. kr. i 2019. Aktieselskaber står for 57 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2019, udgjorde 23,6 mia. kr., svarende til 32 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 15,3 mia. kr. i selskabsskat svarende til 21 pct. Top-100 betalte dermed 38,9 mia. kr. i selskabsskat i 2019, svarende til 54 pct. af det samlede provenu. I 2018 udgjorde andelene hhv. 34 pct., 23 pct. og 57 pct., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2019 var der 307.611 selskaber. Af disse havde godt hver fjerde, 88.103, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2018 var andelen 25 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2019, 36 pct. i 2018 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2018 bidrog branchegruppen , industri, også i 2019 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 17,6 mia. kr. til 21,1 mia. kr., svarende til en stigning på 18 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,1 mia. kr., hvilket er 2,7 mia. kr. eller 24 pct. mere end i 2018. Den største stigning kom fra , energiforsyning, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,8 mia. kr. til 5,5 mia. kr., svarende til en stigning på 96 pct. , Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2020, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2018 og 2019. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2019 haft en sats på 35 pct., og er i 2019 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligger over EU-28 gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten udgør 6,6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,6 pct. i 2019. Det er kun i 2017 og 2019, at Danmark ligger over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2019 i toppen med 17,8 pct., mens Letland ligger i bunden med 0,5 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2019, 2. marts 2021 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32552

    Nyt

    NYT: Flest udgifter til spildevand og affaldshåndtering

    28. juni 2016, Ændret 12. august 2016 kl. 14:44, Ved offentliggørelse var der desværre byttet om på andelene for spilde- og regnvandshåndtering og affaldshåndtering og genindvinding i første afsnit og i figuren. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Industriens samlede udgifter til direkte miljøbeskyttelse lå på 3,2 mia. kr. i 2014. Lidt over halvdelen af udgifterne blev brugt til formålene , spilde- og regnvandshåndtering, og , affaldshåndtering og genindvinding, med hhv. , 29, og , 25, pct. De øvrige miljøbeskyttelsesudgifter fordelte sig omtrent ligeligt på formålene , beskyttelse af luft og klima, reduceret energi- og varmeforbrug, og , anden/tværgående miljøbeskyttelse, . Statistikken, som udgives for første gang, viser, hvor meget virksomheder inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning anvender til miljøbeskyttelsesformål. Det bør bemærkes, at udgifterne til miljøbeskyttelse er eksklusive miljørelaterede skatter og afgifter, der i 2014 var ca. 5,8 mia. kr. for de brancher, der indgår i statistikken., Driftsomkostningerne udgjorde hovedparten af udgifterne, I 2014 udgjorde driftsudgifterne 73 pct. af industriens samlede udgifter til miljøbeskyttelse, svarende til 2,3 mia. kr. Driftsudgifterne dækker over virksomhedernes løbende udgifter til køb af varer og tjenester samt interne udgifter til miljøbeskyttelse. De resterende 27 pct. var investeringer fordelt med 615 mio. kr. til forureningsforebyggelse og 242 mio. kr. til forureningsbekæmpelse., Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien har de højeste udgifter, Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien stod for 27 pct. af industriens samlede udgifter til miljøbeskyttelse, svarende til 868 mio. kr. Andre brancher med høje udgifter til miljøbeskyttelse var den kemiske industri med 510 mio. kr. (16 pct.) og plast-, glas-, og betonindustrien med 335 mio. kr. (11 pct.). , Andelen højest i den kemiske industri, I 2014 var industriens udgifter til miljøbeskyttelse 0,35 pct. af den samlede omsætning inden for de omhandlede brancher. Den kemiske industri havde de relativt største udgifter, svarende til 1,45 pct. af omsætningen, efterfulgt af plast-, glas- og betonindustrien med 0,76 pct. Ligeledes var udgifterne relativt høje for føde-, drikke- og tobaksvareindustri samt forsyningsvirksomhed. , Industriens miljøbeskyttelsesudgifter. 2014,  , Drifts-udgifter, Investeringsudgifter, Udgifter , i alt, Andel af omsætning ,  ,  , Forebyggende, Bekæmpende,  ,  ,  , mio. kr., pct., I alt, 2, 304, 615, 242, 3, 160, 0,35, Råstofindvinding, 33, 3, 1, 36, 0,07, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 585, 178, 105, 868, 0,45, Tekstil- og læderindustri, 19, 1, 1, 20, 0,20, Træ- og papirindustri, trykkerier, 87, 22, 12, 121, 0,41, Olieraffinaderier mv., 49, 11, 0, 60, 0,14, Kemisk industri, 326, 124, 60, 510, 1,45, Medicinalindustri, 220, 36, 1, 258, 0,30, Plast-, glas- og betonindustri, 194, 127, 15, 335, 0,76, Metalindustri, 177, 10, 23, 210, 0,36, Elektronikindustri, 28, 1, 0, 29, 0,09, Fremstilling af elektrisk udstyr, 25, 3, 1, 29, 0,14, Maskinindustri, 191, 41, 7, 239, 0,18, Transportmiddelindustri, 33, 4, 0, 36, 0,33, Møbel og anden industri mv., 64, 4, 6, 74, 0,12, Energi- og vandforsyning, 1, 275, 51, 10, 335, 0,42, 1, Tal for branchen for vandforsyning er baseret på estimater., En del af grønt nationalregnskab, Statistikken om miljøbeskyttelsesudgifter indgår i det grønne nationalregnskab som er under opbygning. Udviklingen kan følges på siden , www.dst.dk/groentnr, . De enkelte statistikker kan samtidig følges på deres , emnesider, ., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2014, 28. juni 2016 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26974

    Nyt

    NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

    19. december 2022, Den offentlige sektors samlede udgifter til miljøbeskyttelse var 35,8 mia. kr. i 2021. Den offentlige sektor består af , stat, ,, kommuner, ,, regioner, og, offentligt ejede virksomheder, , fx kommunale vandforsyningsselskaber, ., Af de samlede udgifter gik 28,2 mia. kr. til affalds- og spildevandshåndtering, hvilket er 78,7 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter i hele den offentlige sektor. Størstedelen af miljøudgifterne findes inden for de offentligt ejede virksomheder, eftersom hovedparten af udgifterne til affalds- og spildevandshåndtering indgår i denne sektor. Mens spildevandshåndtering hovedsagligt vedrører vandforsyning og opsamling og behandling af spildevand, så indeholder kategorien affaldshåndtering bl.a. indsamling af farligt og ikke-farligt affald, behandling og bortskaffelse af farligt og ikke-farligt affald og genbrug af sorterede materialer. Udgifterne til , beskyttelse af biodiversitet og landskab, lå på 1,6 mia. kr. og udgjorde 4 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2021. Disse udgifter afholdes hovedsagligt inden for staten. De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 6,1 mia. kr. og udgjorde 17 pct. De øvrige udgifter indeholder bl.a. udgifter til administration og forvaltning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Administration og forvaltning hører med til miljøbeskyttelsen, Ser vi bort fra udgifterne i de offentligt ejede virksomheder og fokuserer alene på staten, kommunerne og regionerne, så brugte de i 2021 8,2 mia. kr. på miljøbeskyttelse, hvilket fordeler sig på flere forskellige aktiviteter. Her gik 1,6 mia. kr. til , beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier, og 1,5 mia. kr. til , beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand., Størstedelen af udgifterne lå dog i kategorien , øvrige, som bl.a. indeholder administration og forvaltning. Miljøbeskyttelsen indbefatter håndhævelsen af en lang række love, direktiver og forordninger, der har til formål at sikre et renere miljø, hvorfor administration og forvaltning også spiller en stor rolle i miljøbeskyttelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2021, 19. december 2022 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45673

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostningerne steg mest i Danmark

    23. september 2015, I årets andet kvartal steg arbejdsomkostningerne pr. time 2,2 pct. i den private sektor i Danmark i forhold til samme kvartal året før, mens stigningen i de 28 EU-medlemslande var på 2,0 pct. I euroområdet alene var stigningen på 1,6 pct. i samme periode. Stigningen i arbejdsomkostningerne i USA var i perioden på 1,9 pct. Sammenlignes der med årets første kvartal, var stigningen i andet kvartal i Danmark øget med 0,9 procentpoint, hvor imod stigningen på årsbasis i EU samlet set var aftaget med 0,5 procentpoint og i euroområdet med 0,3 procentpoint. I USA var årsstigningen i andet kvartal 0,9 procentpoint lavere end det foregående kvartal., Danske arbejdsomkostninger stiger mindre end de engelske og tyske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I andet kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 3,5 pct. i Storbritannien og 3,2 pct. i Tyskland. Begge lande havde i perioden dermed en markant højere stigning end Danmark. I Sverige var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i andet kvartal 1,8 pct. og dermed 0,4 procentpoint lavere end stigningen i Danmark., Højest stigning i Letland, fald i Grækenland, Letland havde i årets andet kvartal den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time på 7,8 pct., umiddelbart efterfulgt af Rumænien og Bulgarien med en årlig stigning i perioden på 7,6 pct. og 7,3 pct. Også Estland havde med 5,0 pct. en høj vækst i arbejdsomkostningerne. Især i Grækenland, men også i Cypern, Italien og Spanien, faldt arbejdsomkostningerne på årsbasis i andet kvartal derimod. De græske arbejdsomkostninger pr. time faldt i perioden med hele 7,3 pct., efterfulgt af Cypern med et fald på 1,3 pct. I Italien og Spanien aftog arbejdsomkostningerne på årsbasis pr. time, i begge tilfælde med 0,3 pct. i samme periode., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter, i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks, også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA,  , 2014, 2015,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., EU-28, 1,4, 1,7, 2,5, 2,0, Euro area, 0,9, 1,8, 1,9, 1,6, Belgien, 1,0, 1,0, 0,2, 0,1, Bulgarien, 5,9, 6,3, 7,6, 7,3, Cypern, -1,2, -3,3, -1,0, -1,3, Danmark, 1,3, 1,3, 1,3, 2,2, Estland, 6,6, 6,8, 4,0, 5,0, Finland, 1,9, 3,2, 2,5, 1,1, Frankrig, 1,8, 1,1, 1,7, 1,5, Grækenland, -2,0, -2,4, -6,4, -7,3, Irland, 1,4, 0,6, 0,8, 1,5, Italien, 0,5, 0,7, 1,7, -0,3, Kroatien, -1,6, 0,0, 2,8, 3,2, Letland, 6,4, 6,1, 7,5, 7,8, Litauen, 4,0, 5,3, 6,0, 4,4, Luxemburg, 3,9, 5,3, 0,8, 0,9, Malta, 0,1, 1,2, 2,3, 2,9, Nederlandene, 0,6, 2,0, 0,5, 0,4, Polen, 4,2, 4,4, 5,3, 2,6, Portugal, 3,4, -1,7, 4,5, 2,4, Rumænien, 6,2, 6,0, 7,2, 7,6, Slovakiet, 4,0, 6,3, 3,8, 2,7, Slovenien, 2,7, 3,0, 3,4, 2,5, Spanien, 0,0, 1,1, 0,7, -0,3, Storbritannien, 2,2, 0,7, 3,6, 3,5, Sverige, 1,9, 2,7, 1,9, 1,8, Tjekkiet, 2,9, 2,2, 3,1, 2,7, Tyskland, 0,5, 2,3, 2,8, 3,2, Ungarn, 3,9, 3,8, 3,5, 3,8, Østrig, 1,8, 4,1, 4,2, 2,7, USA, 1,7, 2,0, 2,8, 1,9, Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2015, 23. september 2015 - Nr. 455, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19532

    Nyt

    NYT: Rekordhøjt provenu fra selskabsskatten

    18. marts 2019, Provenuet fra selskabsskatten satte med 71,9 mia. kr. rekord i 2017. I forhold til 2016 er der tale om en stigning på 11,7 mia. kr., svarende til 19 pct. Stigningen hænger sammen med en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst på 51,6 mia. kr. fra 2016 til 2017, svarende til 17 pct. De skattepligtige indkomster, der med små forskelle svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 348,9 mia. kr. i 2017. Selskabskattesatsen er gradvist sat ned fra 30 pct. i 2004, men den var uændret på 22 pct. i både 2016 og 2017., Anpartsselskabers andel af det samlede provenu steg, Anpartsselskaber betalte 21,5 mia. kr. i selskabsskat i 2017, hvilket var en stigning på 5,8 mia. kr. i forhold til året før og en forøgelse af anpartsselskabernes andel af det samlede selskabsskatteprovenu fra 26 pct. til 30 pct. Antallet af anpartsselskaber steg 15 pct. til i alt 70.900. Samtidig steg de skattepligtige indkomster for anpartsselskaberne fra 73,7 mia. kr. til 100,3 mia. kr., hvilket var en stigning på 36 pct. , 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2017 var der 279.475 registrerede selskaber. Af disse havde 81.296, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2016 var andelen 27 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2017, 39 pct. i 2016 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2016 bidrog branchegruppen , industri, også i 2017 mest til selskabsskatteprovenuet med 20,8 mia. kr. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 16,4 mia. kr. Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra , industri, med 2,6 mia. kr. og det største fald kom fra , energiforsyning, med 0,6 mia. kr. For branchen , maskinindustri, faldt provenuet ligeledes med 0,6 mia. kr. , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2004-2017 haft en sats på 35 pct., og er i 2017 det EU-land med den højeste sats. Danmark har fra 2004 til 2015 ligget over EU-28 gennemsnittet, men ligger under i 2016 og 2017. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over., Selskabsskatten udgør en større andel af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør i 7,1 pct. i 2017, og det er dermed første gang, at Danmark ligger over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2017 i toppen med 19,7 pct., mens Grækenland ligger i bunden med 4,7 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2017, 18. marts 2019 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28422

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostningerne er 324 kr. pr. time

    28. september 2016, Omkostningerne i virksomheder og organisationer var i gennemsnit 324 kr. for hver time, de ansatte arbejdede i 2015. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 487 kr. pr. arbejdet time. Det er 73 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 282 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste pr. præsteret time og øvrige arbejdsomkostninger. De er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. præsteret time., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde knap 4 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 324 kr. pr. arbejdet time i 2015 udgjorde fortjenesten 311 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 394 fra 2016, , Lønstruktur 2015, ., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 7,05 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud, personalekonferencer og lignende., Undervisning og sundhed mv., havde med 3,99 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens , information og kommunikation, havde de højeste med 11,25 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadeforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring. , Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. Eksklusive elever og unge under 18 år. 2015,  , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt,  , Bidrag,  , Refusion,  , omkost-, ninger, omkost-, ninger,  , omkost-, ninger,  ,  , kr. pr. time, Alle, 6,19, 3,92, 1,54, 0,55, 1,66, 7,05, 13,08, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,25, 3,59, 2,14, 0,75, 1,06, 7,03, 9,63, Bygge og anlæg, 2,22, 2,99, 3,54, 0,67, 0,68, 4,97, 9,10, Handel og transport mv., 2,70, 4,30, 1,38, 0,57, 1,08, 5,99, 7,43, Information og kommunikation, 2,13, 2,88, 0,86, 0,44, 2,83, 11,25, 14,64, Finansiering og forsikring, 51,20, 4,51, 0,39, 0,40, 5,07, 11,12, 63,68, Ejendomshandel og udlejning, 12,13, 4,38, 1,14, 0,49, 1,67, 6,10, 17,14, Erhvervsservice, 2,25, 3,53, 0,78, 0,34, 2,22, 8,24, 10,31, Undervisning og sundhed mv., 4,68, 5,53, 1,22, 0,27, 2,00, 3,99, 6,63, Kultur, fritid og anden service , 9,57, 4,60, 1,42, 0,33, 1,88, 6,14, 14,73, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2015, 28. september 2016 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Statistik­dokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23268

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i EU-28

    23. september 2019, I andet kvartal 2019 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor mest i de 28 EU-medlemslande samlet set. Her var stigningen på 3,0 pct. i forhold til samme kvartal 2018. Både USA og de 19 europæiske lande, der deltager i Eurosamarbejdet, fulgte efter med en samlet stigning i arbejdsomkostningerne pr. time på 2,6 pct. i samme periode. I Danmark var stigningen i arbejdsomkostningerne pr. time i årets andet kvartal 2,2 pct. på årsbasis og altså noget lavere end i både EU og USA., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Storbritannien havde højeste stigning blandt vigtigste samhandelspartnere, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. I årets andet kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 3,6 pct. i Storbritannien. Stigningen er både væsentlig højere end i Danmark, og den bidrager også ganske markant til gennemsnittet på 3,0 pct. for de 28 EU-medlemslande samlet set. I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time med 2,7 pct. på årsbasis i samme periode. Altså også en stigning der er noget højere end de 2,2 pct. i Danmark. De svenske arbejdsomkostninger steg i andet kvartal med 1,6 pct. i forhold til samme kvartal 2018., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks , vigtigste samhandelspartnere,  , 2018, 2019,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., EU-28, 2,9, 2,8, 2,6, 3,0, Euroområdet, 2,2, 2,3, 2,6, 2,6, Danmark, 1,8, 2,2, 1,6, 2,2, Storbritannien, 4,7, 2,7, 1,6, 3,6, Sverige, 1,7, 2,7, 1,5, 1,6, Tyskland, 2,6, 2,2, 2,5, 2,7, Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Fortsat højest stigning i Rumænien, Med en stigning på 11,9 pct. fra andet kvartal 2018 til andet kvartal i år havde Rumænien den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time efterfulgt af Ungarn og Bulgarien, hvor arbejdsomkostningerne steg med hhv. 10,7 og 10,6 pct. i samme periode., Portugal er det eneste land i EU, der i perioden havde et decideret fald i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. Således lå de gennemsnitlige portugisiske arbejdsomkostninger pr. time i årets andet kvartal 1,5 pct. under niveauet for samme kvartal 2018., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2019, 23. september 2019 - Nr. 349, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29056

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostninger på 320 kr. pr. time

    24. november 2015, Omkostningerne i virksomheder og organisationer var i gennemsnit 320 kr. for hver time, de ansatte arbejdede i 2014. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 472 kr. pr. arbejdet time. Det er 70 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 278 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste pr. præsteret time og øvrige arbejdsomkostninger og er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. time, medarbejderen er på arbejde., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde knap 4 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 320 kr. pr. arbejdet time i 2014 udgjorde fortjenesten 307 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 464, , , Lønstruktur 2014, fra 2015., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Med denne offentliggørelse præsenteres øvrige arbejdsomkostninger for første gang i overensstemmelse med den nye sektorafgrænsning. Der er derfor med denne offentliggørelse startet en ny tabelserie i Statistikbanken baseret på den nye sektorafgrænsning, hvorfor der ikke sammenlignes med tidligere år (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 270, og , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 321, begge fra 2014, ), ., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 7,03 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud og personalekonferencer o.l., Undervisning og sundhed mv., havde med 4,48 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens , information og kommunikation, havde de højeste med 11,04 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadesforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring., Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. , Eksklusive elever og unge under 18 år. 2014,  , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt,  , Bidrag,  , Refusion,  , omkost-, ninger, omkost-, ninger,  , omkost-, ninger,  ,  , kr. pr. time, Alle, 6,44, 4,25, 1,67, 0,48, 1,67, 7,03, 13,05, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,47, 3,72, 2,24, 0,66, 1,23, 6,82, 9,70, Bygge og anlæg, 2,51, 3,24, 3,76, 0,62, 0,69, 4,98, 9,32, Handel og transport mv., 2,97, 4,82, 1,53, 0,49, 1,03, 6,16, 7,36, Information og kommunikation, 2,35, 3,11, 0,94, 0,38, 2,50, 11,04, 14,10, Finansiering og forsikring, 48,11, 4,48, 0,42, 0,30, 4,86, 11,00, 60,19, Ejendomshandel og udlejning, 11,95, 4,87, 1,16, 0,37, 1,55, 6,34, 16,50, Erhvervsservice, 2,63, 3,93, 0,87, 0,33, 2,26, 7,78, 9,96, Undervisning og sundhed mv., 4,97, 6,04, 1,60, 0,31, 1,94, 4,48, 7,25, Kultur, fritid og anden service , 9,22, 5,18, 1,61, 0,35, 1,89, 6,44, 14,32, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2014, 24. november 2015 - Nr. 558, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Statistik­dokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20388

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostninger steg mere i EU end i USA

    19. december 2019, I tredje kvartal 2019 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor mere i de 28 EU-medlemslande samlet set end i hhv. USA, Euroområdet og Danmark. I EU-28 var stigningen på 3,1 pct. i forhold til samme kvartal 2018. USA og de 19 europæiske lande, der deltager i Eurosamarbejdet, fulgte efter med en samlet stigning i arbejdsomkostningerne pr. time på hhv. 2,7 og 2,6 pct. i samme periode. I Danmark var stigningen i arbejdsomkostningerne pr. time i årets tredje kvartal 2,5 pct. på årsbasis og dermed en smule under niveau for de 19 Eurolande og USA., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Storbritannien og Tyskland højere stigning end Danmark, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. I årets tredje kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 4,1 pct. i Storbritannien. Stigningen er både væsentlig højere end i Danmark, og den bidrager også ganske markant til gennemsnittet på 3,1 pct. for de 28 EU-medlemslande samlet set. I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time med 2,9 pct. på årsbasis i samme periode. Altså også en stigning, der er noget højere end de 2,5 pct. i Danmark. De svenske arbejdsomkostninger steg i tredje kvartal med 1,9 pct. i forhold til samme kvartal 2018., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks , vigtigste samhandelspartnere,  , 2018, 2019,  , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., EU-28, 2,9, 2,8, 3,1, 3,1, Euroområdet, 2,5, 2,7, 2,6, 2,6, Danmark, 2,2, 2,1, 2,2, 2,5, Storbritannien, 2,7, 2,1, 3,7, 4,1, Sverige, 2,7, 1,7, 1,9, 1,9, Tyskland, 2,3, 2,8, 2,7, 2,9, Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Fortsat højest stigning i Rumænien, Med en stigning på 12,8 pct. fra tredje kvartal 2018 til tredje kvartal i år havde Rumænien den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time efterfulgt af Ungarn og Bulgarien, hvor arbejdsomkostningerne steg med hhv. 9,9 og 9,7 pct. i samme periode. EU-lande med meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne har ofte relativt lave niveauer for arbejdsomkostningerne., Finland og Luxembourg var de lande, der havde den mindste stigning i arbejdsomkostningerne. Således steg de finske arbejdsomkostninger kun med 0,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2018. I Luxembourg steg arbejdsomkostningerne med 0,4 pct. i samme periode., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2019, 19. december 2019 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29057

    Nyt

    NYT: Grundskyld varierer på tværs af kommuner

    23. november 2022, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2022. Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk kommuner har den højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 35.515 kr., 31.676 kr. og 27.471 kr. Til gengæld har Morsø, Vesthimmerland og Vejen kommuner med hhv. 3.097 kr., 3.133 kr. og 3.468 kr. den laveste gennemsnitlige grundskyld. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs på kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 10.576 kr. pr. ejerbolig i 2022, hvilket er en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 19 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 18,9 mia. kr. i grundskyld i 2022. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 11,1 mia. kr. i 2022., Ejendomsskatterne steg 2,0 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2022 med 2,0 pct. til 33,1 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2022 udgjorde 91 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den samlede afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme i Danmark steg i 2022 med 2,2 pct. til 1.249 mia. kr. Den gennemsnitlige grundskyldspromille faldt fra 26,15 til 26,12 promille fra 2021 til 2022 og ventes at være uændret i 2023., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2022 var reguleringsprocenten sat til 2,8 pct. for ejerboliger og 4,4 pct. for øvrige ejendomme, og i 2023 er den sat til 2,8 pct. for alle ejendomme., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,6 og 3,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen,  , 2021, 2022, 2023*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 255, •, •, Dækningsafgift af forretningsejendommes grundværdi, •, 2, 230, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 332, 885, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 575, •, •, Grundskyld, 29, 270, 29, 964, …, Ejendomsskatter i alt, 32, 432, 33, 079, 33, 721, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 6, 092, 6, 171, …, Øvrige kommuner, 26, 340, 26, 908, …, * Foreløbige budgettal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: På grund af den nye boligskattereform er det ikke været muligt at få detaljerede tal for 2023. Totalen for 2023 kommer fra , Økonomisk Redegørelse (august 2022), fra Finansministeriet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2022 og 2023, 23. november 2022 - Nr. 390, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2023, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/44265

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation