Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 661 - 670 af 1430

    NYT: Stor kommunal forskel på grundskyld

    23. november 2021, Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere i 2021 varierer meget mellem kommunerne. De kommuner med den højeste gennemsnitlige grundskyld er Rudersdal med 34.716 kr., Hørsholm med 31.181 kr. og Lyngby-Taarbæk med 26.725 kr. I den anden ende ligger Morsø med 3.098 kr., Vesthimmerland med 3.122 kr. og Vejen med 3.445 kr., som er de kommuner med den laveste gennemsnitlige grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 10.417 kr. pr. ejerbolig i 2021, hvilket er en stigning på 2,4 pct. i forhold til 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 19 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 18,63 mia. kr. i grundskyld i 2021. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 10,64 mia. kr. i 2021., Ejendomsskatterne steg 2,7 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2021 med 2,7 pct. til 32,4 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2021 udgjorde 90 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den samlede afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme i Danmark steg i 2021 med 2,7 pct. til 1.222 mia. kr. og ventes at stige med 2,1 pct. i 2022. Den gennemsnitlige grundskyldspromille faldt fra 26,18 til 26,15 promille fra 2020 til 2021 og ventes at falde til 26,12 promille i 2022., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2021 var reguleringsprocenten 6,4 pct. for alle ejendomme, og i 2022 er den sat til 2,8 pct. for ejerboliger og 4,4 pct. for øvrige ejendomme., Ejendomsskatter udgør 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen,  , 2020, 2021, 2022*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 242, 2, 255, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 332, 332, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 567, 575, …, Grundskyld, 28, 440, 29, 270, 29, 839, Ejendomsskatter i alt, 31, 581, 32, 432, …, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 969, 6, 092, …, Øvrige kommuner, 25, 612, 26, 340, …, * Foreløbige budgettal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: På grund af Skatteministeriets lovændring i foråret 2021, som ændrer afgiftsgrundlaget for dækningsafgift, samt kommende lovændringer, er der for 2022 ikke indhentet et afgiftsgrundlag for dækningsafgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2021 og 2022, 23. november 2021 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2022, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34700

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostninger steg mere i USA end i EU

    23. marts 2022, I fjerde kvartal 2021 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i USA med 4,4 pct. på årsbasis, hvilket var mere end i Danmark og EU. I Danmark steg omkostningerne 2,9 pct. i samme periode. I de 27 EU-lande uden Storbritannien steg arbejdsomkostningerne pr. time i gennemsnit 2,6 pct. i forhold til fjerde kvartal 2020. Stigningen i fjerde kvartal var 2,1 pct. i de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet. Det skal bemærkes, at opgørelserne er påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Danske arbejdsomkostninger steg mere end de tyske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Stigningen på årsbasis i fjerde kvartal 2021 var blandt vores vigtigste samhandelspartnere højest i Tyskland med 2,5 pct. I Sverige steg arbejdsomkostningerne pr. time med 1,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2020. For Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, foreligger der kun observationer til og med 3. kvartal 2020., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2020, 2021,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 1,5, 2,5, 2,9, 2,6, Euroområdet, 1,3, 2,3, 2,4, 2,1, Danmark, 1,2, 1,5, 4,2, 2,9, Sverige, 1,4, 2,5, 1,7, 1,9, Tyskland, 1,6, 2,4, 2,2, 2,5, Storbritannien, 14,2, .., .., .., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Litauen med højest stigning i EU, Med en stigning på 17,8 pct. fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2021 havde Litauen den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Bulgarien, hvor arbejdsomkostningerne steg med 11,7 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time med 2,1 pct. på årsbasis i Grækenland og i Portugal med 0,9 pct. i forhold til året før., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således også i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier, og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2021, 23. marts 2022 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40490

    Nyt

    NYT: Ejendomsskatterne stiger svagt

    23. november 2017, De samlede ejendomsskatter steg i 2017 med 0,1 pct. til 28,5 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2017 udgjorde 89 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af faldende dækningsafgifter. I 2018 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 29,7 mia. kr., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2017 med 0,4 pct. til 1.064 mia. kr. og ventes at stige med 4,8 pct. i 2018. Den gennemsnitlige grundskyldspromille faldt fra 26,13 promille til 26,12 promille fra 2016 til 2017 og er uændret 26,12 promille i 2018., Reguleringsprocenten lægger loft over stigningen, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct., For 2017 blev reguleringsprocenten sat til 0 for både ejerboliger og øvrige ejendomme. Dette skulle ses i lyset af, at Folketinget vedtog, lovforslag nr. L 104 den 2. marts 2017,, som udmøntede en del af finanslovaftalen mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Formålet med loven var at fastfryse beskatningsgrundlaget for alle ejendomme., For 2018 er reguleringsprocenten sat til 6,5 pct. for alle ejendomme., For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2018 svare til grundværdien i 2002 plus 123,6 pct. , Ejendomsbeskatningen,  , 2016, 2017, 2018*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 370, 2, 264, 2, 306, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 360, 374, 353, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 596, 594, 571, Grundskyld, 25, 110, 25, 233, 26, 492, Ejendomsskatter i alt, 28, 436, 28, 465, 29, 722, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 383, 5, 384, 5, 664, Øvrige kommuner, 23, 053, 23, 081, 24, 058, * Foreløbige budgettal. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Ejendomsskatter udgør en stigende del af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Ejendomsbeskatningen 2017 og 2018, 23. november 2017 - Nr. 452, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2018, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26312

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostningerne stiger fortsat mest i USA

    22. juni 2017, I årets første kvartal steg arbejdsomkostningerne pr. time i den private sektor i USA med 2,3 pct. i forhold til første kvartal sidste år. Til sammenligning var stigningen i Danmark 1,7 pct. i samme periode. I EU samlet set steg arbejdsomkostningerne pr. time en smule mindre end i Danmark med 1,6 pct. i forhold til første kvartal 2016, og i euroområdet udgjorde stigningen i perioden 1,3 pct., Arbejdsomkostninger stiger stadig mere hos vigtigste samhandelspartnere, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I årets første kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,1 pct. i Tyskland. I Sverige og Storbritannien steg arbejdsomkostningerne pr. time i samme periode med 1,8 pct. Dermed steg især de tyske arbejdsomkostninger noget mere end de danske i årets første kvartal., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks , vigtigste samhandelspartnere,  , 2015, 2016, 2017,  , 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., EU-28, 2,2, 1,7, 1,6, 1,6, Euroområdet, 1,4, 1,7, 1,5, 1,3, Danmark, 1,9, 1,9, 2,0, 1,7, Storbritannien, 4,7, 0,2, 1,6, 1,8, Sverige, 3,7, 5,0, 2,9, 1,8, Tyskland, 2,9, 3,1, 2,9, 2,1, Højest stigning i Rumænien - fald i finske arbejdsomkostninger, Med en stigning på 13,9 pct. fra første kvartal 2016 til første kvartal i år, havde Rumænien den klart højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time, efterfulgt af Ungarn, hvor arbejdsomkostningerne steg med 10,6 pct. i samme periode. De finske arbejdsomkostninger aftog i perioden derimod på årsbasis med et fald på 1,9 pct. Også Nederlandene og Luxembourg havde negativ vækst i arbejdsomkostningerne med fald på 0,3 og 0,2 pct. på årsbasis i perioden., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2017, 22. juni 2017 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23278

    Nyt

    NYT: Vi betaler mindre i grønne afgifter

    23. juni 2023, Provenuet af de grønne afgifter faldt med 7 pct. fra 72 mia. kr. i 2021 til 67 mia. kr. i 2022. Dette kan i høj grad tilskrives et fald i Registreringsafgifter af motorkøretøjer på 4,8 mia. kr. Provenuet af de grønne afgifter i 2022 på 67 mia. kr. udgjorde næsten 6 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter. Dette er den laveste andel siden statistikken for de grønne afgifters begyndelse i 1995. De grønne afgifters andel af det samlede skatte- og afgiftsprovenu er siden 2009 faldet med tre procentpoint fra 9 til 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, og , skat, Husholdningerne betalte 60 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne stod i 2022 for 39,9 mia. kr. (60 pct.), af det samlede provenu fra grønne afgifter, mens erhvervene stod for de resterende 40 pct. Det er for husholdningernes vedkommende 3,6 mia. kr. mindre end i 2021, mens det for erhvervenes vedkommende var 1,5 mia. kr. mindre. Tilbagegangen skyldes overvejende, at der i 2022 er kommet 4,8 mia. kr. færre indtægter fra Registreringsafgifter af motorkøretøjer end i 2021 på baggrund af færre registrerede biler for året. Overordnet set var det brancherne , Handel og transport, med 7,3 mia. kr., , Erhvervsservice, med 3,3 mia. kr. og , Bygge og anlæg, med 3,2 mia. kr., der i 2022 betalte mest i grønne afgifter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Høje elpriser førte til fald i miljøstøtten, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med ca. 14 pct. fra 6,5 mia. kr. i 2021 til 5,4 mia. kr. i 2022. Faldet skyldes i stor udstrækning, at en række tilskudssatser er betinget af elprisen, som har været høj i 2022. De højere elpriser udløste derfor mindre støtte til vedvarende energi på grund af en aftale om pristillæg med staten. Hovedparten af støtten til vedvarende energi udgøres af støtte til havvind, landvind, biomasse, solceller og biogas. Den samlede miljøstøtte faldt med ca. 20 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, 43 pct. af miljøstøtten går til udviklingsbistand, Af den i 2022 samlede udbetalte miljøstøtte på 7,2 mia. kr. modtog erhvervene 38 pct., husholdningerne 19 pct., mens de resterende 43 pct. svarende til 3,1 mia. kr. gik til anden anvendelse (overvejende udviklingsprojekter uden for Danmark). Blandt erhvervene var det , Industri, , som modtog mest miljøstøtte på 1 mia. kr. efterfulgt af , Handel og transport, med 0,6 mia. kr. og , Landbrug, skovbrug og fiskeri, med 0,5 mia. kr., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2022, 23. juni 2023 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2023, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45674

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostningerne steg mest i USA

    21. september 2018, I andet kvartal 2018 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostningerne pr. time i den private sektor mest i USA. Her var stigningen på 2,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De 28 medlemslande i EU fulgte tæt efter med en samlet stigning i arbejdsomkostningerne pr. time på 2,8 pct. i samme periode. I Euroområdet steg arbejdsomkostningerne fortsat mindre end i EU samlet set. Fra andet kvartal 2017 til samme kvartal 2018 steg de 2,4 pct. I Danmark var stigningen på årsbasis i arbejdsomkostningerne pr. time i perioden mindst med 2,2 pct., Storbritannien havde højest stigning blandt vigtigste samhandelspartnere, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I årets andet kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time 2,9 pct. i Storbritannien på årsbasis og dermed fortsat væsentlig højere end i Danmark. I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time i samme periode kun en smule mere end de danske med 2,3 pct. Stigningen på årsbasis i de svenske arbejdsomkostninger pr. time var 1,8 pct. og dermed noget lavere end i Danmark., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks , vigtigste samhandelspartnere,  , 2017, 2018,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., EU-28, 1,6, 2,7, 3,0, 2,8, Euroområdet, 1,6, 2,2, 2,3, 2,4, Danmark, 1,7, 1,6, 1,8, 2,2, Storbritannien, 1,4, 2,4, 4,7, 2,9, Sverige, 2,7, 3,2, 2,0, 1,8, Tyskland, 2,8, 3,1, 2,7, 2,3, Fortsat højest stigning i Rumænien, Med en stigning på 12,4 pct. fra andet kvartal 2017 til samme kvartal i år havde Rumænien den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time, efterfulgt af Letland, hvor arbejdsomkostningerne steg med 11,2 pct. i perioden., Luxembourg er det land i EU, der havde den mindste stigning i arbejdsomkostningerne. I den undersøgte periode lå den på 0,6 pct., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2018, 21. september 2018 - Nr. 358, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27096

    Nyt

    NYT: Forsat stigning i ejendomsskatterne

    22. januar 2016, De samlede ejendomsskatter var i 2015 på 28,1 mia. kr. Det er en stigning på 0,9 mia. kr. svarende til 3,4 pct. i forhold til året før. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2015 udgjorde 88 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af marginalt faldende dækningsafgifter. I 2016 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 28,5 mia. kr., Stigende grundværdi, faldende grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2015 med 4,7 pct. til 1.040 mia. kr. og ventes at stige med 2,0 pct. i 2016. Grundskyldspromillen faldt fra 26,25 promille til 26,18 promille fra 2014 til 2015 og falder yderligere til 26,13 promille i 2016., Reguleringsprocenten lægger loft over stigningen, Reguleringsprocenten har siden 2003 sikret et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct., For 2016 forventes reguleringsprocenten at blive sat til 0. Dette skal ses i lyset af, at Folketinget forventes at vedtage, lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,, som udmønter finanslovaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Formålet med loven er at fastfryse beskatningsgrundlaget for ejerboliger. Dette gøres i praksis ved at sætte reguleringsprocenten, som ligger til grund for stigningen i beskatningsgrundlaget, til 0., For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2015 svare til grundværdien i 2002 plus 110 pct. , Ejendomsbeskatningen,  , 2014, 2015, 2016*,  , mio. kr., Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 594, 599, 595, Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 532, 2, 416, 2, 385, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 359, 364, 374, Grundskyld, 23, 671, 24, 706, 25, 133, Ejendomsskatter i alt, 27, 156, 28, 085, 28, 487, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 052, 5, 263, …, Øvrige kommuner, 22, 104, 22, 822, …, * Foreløbige budgettal. Det er ikke muligt at lave en regionalfordeling af budgettallene grundet det verserende lovforslag fra Skatteministeriet, se ovenfor. , Ejendomsskatter udgør stigende del af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,8 og 3,1 pct., Ejendomsbeskatningen 2015 og 2016, 22. januar 2016 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2016, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20882

    Nyt

    NYT: Vi betaler fortsat mindre i grønne afgifter

    23. juni 2021, Statens indtægter fra grønne afgifter faldt med 3 pct. fra 76 mia. kr. i 2019 til 74 mia. kr. i 2020. Energiafgifter udgjorde 39 mia. kr., hvilket er det laveste niveau siden 2006. Det kan henføres til den løbende udfasning af PSO-afgiften, og en faldende indtægt på afgift af benzin og afgift på visse olieprodukter i 2020, som skyldes lavere forbrug af benzin og diesel til transport pga. COVID-19. Der kan findes mere information om bl.a. energiforbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 221:223, , , Energiregnskab for Danmark 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Grønne afgifter også på vedvarende energi, For at sikre international sammenlignelighed, er de danske grønne afgifter opgjort efter Eurostats liste over grønne afgifter. Denne inkluderer afgifter på el, uanset hvordan den er produceret, og dermed indgår også afgifter på vindkraft, selvom miljøpåvirkningen herfra er minimal i forhold til andre energityper. Der er dermed ikke en direkte sammenhæng mellem de grønne afgifters størrelse og størrelsen af miljøpåvirkningen. Ifølge Energinets , Miljøredegørelse, for 2020 , er 64 pct. af elforbruget dækket af vind-, sol- og vandkraft, mens 17 pct. kommer fra afbrænding af biomasse og affald. 16 pct. af den el vi forbruger kommer fra fossile kilder og 3 pct. fra atomkraft., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Husholdningers og erhvervenes andel af de grønne afgifter, Af de samlede indtægter for grønne afgifter stod husholdningerne for 43,4 mia. kr. (59 pct.), mens erhvervene stod for resten. Indtægterne fra husholdningerne ligger i 2020 1,8 mia. kr. under niveauet i 2019. Dette skyldes især tilbagegang i indtægterne fra hhv. energi- og transportafgifter på hver især knap 0,9 mia. kr. Indtægterne fra erhvervene ligger samlet 0,8 mia. kr. under niveauet fra året før, hvilket primært skyldes en tilbagegang i indtægterne fra transportafgifterne, især registreringsafgifter for k, øretøjer, . Hos erhvervene er det brancherne , handel og transport, , , erhvervsservice, samt , finansiering og forsikring, , som i 2020 har betalt flest grønne afgifter., Stigende støtte til vedvarende energi forøgede miljøstøtten, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser steg med 23 pct. fra 6,8 mia. kr. i 2019 til 8,4 mia. kr. i 2020. Stigningen skyldes i stor udstrækning subsidier til havvind, som voksede med idriftsættelsen af Horns Rev 3 og en højere elproduktion fra havvind i 2020 ift. niveauet i 2019. I 2020 udgjorde den samlede miljøstøtte 10,4 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 18 pct. i forhold til niveauet i 2019, hvor miljøstøtten udgjorde 8,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2020 var statens indtægter fra Nordsøen - den såkaldte skat på ressourcerente - 0,55 mia. kr. Sammenlignet med provenuet på 2,59 mia. kr. i 2019 er der sket et fald på 79 pct. i 2020. Siden 2011 hvor provenuet var på 21,2 mia. kr., er indtægterne fra skat på ressourcerente faldet med hele 97 pct. Skat på ressourcerente er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Indtægterne påvirkes af faldende produktion i Nordsøen samt faldende oliepriser., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2020, 23. juni 2021 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2021, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32150

    Nyt

    NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

    1. marts 2018, Selskabsskatten indbragte 60,4 mia. kr. til staten i 2016. Det er en stigning på 2,7 mia. kr., svarende til 4,6 pct., i forhold til 2015. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 26,2 mia. kr., svarende til 9,6 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 298,6 mia. kr. i 2016. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2016 blev nedsat med 1,5 procentpoint til 22 pct., Aktieselskaberne står for 67 pct. af provenuet, I 2016 betalte aktieselskaberne over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 40,2 mia. kr., svarende til 67 pct., hvor andelen i 2015 var 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. i begge år. Anpartsselskaber betalte 15,8 mia. kr. i 2016 i selskabsskat svarende til 26 pct., hvor andelen i 2015 var 31 pct. I begge år udgjorde de 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 28 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2016 var der 264.440 registrerede selskaber. Af disse havde 72.956, svarende til 28 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2015 var andelen 29 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 39 pct. i 2016, 41 pct. i 2015 og 47 pct. i 2005., Industrivirksomheder bidrag mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2015 bidrog branchen , industri, også i 2016 mest til selskabsskatteprovenuet med 18,3 mia. kr. Branchen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,0 mia. kr. Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , energiforsyning, med 3,0 mia. kr. og det største fald fra branchen , råstofindvinding, med 1,1 mia. kr. , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2004-2016 haft en sats på 35 pct., og er i 2016 det EU-land med den højeste sats. Danmark har fra 2004 til 2015 ligget over EU-28 gennemsnittet, men ligger under i 2016. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2016 i toppen med 19,4 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2016, 1. marts 2018 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26758

    Nyt

    NYT: Værdien af vareinput fordobles i produktionen

    30. januar 2015, For hver krone, som virksomhederne i de private byerhverv købte varer for i 2012, blev der omsat varer og tjenester til en værdi af knap 2 kr. Siden 2005 er der sket en svag stigning i dette forhold, der betegnes , ressourceproduktivitet, , og som udtrykker forholdet mellem produktionsværdien og det input af varer, der anvendes i produktionen. Ressourceproduktiviteten omfatter altså ikke arbejdskraftens bidrag til produktionen. Tallet er relevant som mål for, hvor effektivt virksomhederne udnytter ressourcerne og i forhold til produktionens bæredygtighed. Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør denne type statistik om virksomhedernes vareforbrug og produktion., Stigende råvareintensitet i industriens omsætning, Industrien er den branche, der har det største input af varer i produktionen - råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Derfor har forholdet mellem industriens omsætning og dens forbrug af varer stor betydning for den samlede ressourceproduktivitet. Fra 2001 til 2012 har industriens ressourceproduktivitet været næsten uændret. Der har dog været et mindre skift mod køb af flere råvarer, mens andelen af færdigvarer i forhold til omsætningen er faldet. Råvarer udgjorde 12 pct. af omsætningen i 2012, mens den i 2001 var 8 pct. Andelen af færdigvarer er faldet fra 26 pct. i 2001 til 22 pct. i 2012. Ændringen i vareinputtets sammensætning kan skyldes flere forhold, bl.a. ændringer i prisforholdet mellem inputfaktorerne, nye produktionsprocesser og strukturelle ændringer i branchernes sammensætning og arbejdsdeling. , Bygge og anlægsbranchen bruger mange halvfabrikata, For alle brancher under ét var det samlede vareforbrug nogenlunde jævnt fordelt på de fire største varetyper: næringsmidler mv., mineralske brændselsstoffer, maskiner og transportmidler og andre bearbejdede varer. Disse fire varetyper udgjorde hver især 17-20 pct. af det samlede vareforbrug på i alt 635 mia. kr. i 2011., For industrien, der tegner sig for ca. halvdelen af det samlede vareforbrug, genfindes denne fordeling på varetyper. Som kontrast til dette står landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor næringsmidler mv. udgjorde mere end halvdelen af det samlede vareforbrug. For bygge og anlægsbranchen var det diverse bearbejdede varer, herunder hovedsagelig halvfabrikata, der udgjorde ca. halvdelen af vareforbruget, mens det for transportbranchen var mineralske brændselsstoffer. For bygge- og anlægsbranchen var maskiner og transportmidler med 21 pct. af vareforbruget en væsentlig komponent i det samlede varekøb, mens samme varegruppe udgjorde 33 pct. for transportbranchen., Fordeling af vareforbruget i alt og i udvalgte brancher. 2011,  , Brancher, i alt, Landbrug, , skovbrug , og fiskeri, Industri, Bygge og, anlæg, Transport,  , mio. kr., Varer i alt, 635, 318, 35, 383, 326, 619, 83, 781, 19, 781,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, Næringsmidler, levende dyr , 17, 56, 22, 0, 0, Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 4, 9, 4, 5, 0, Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l. , 18, 17, 15, 9, 55, Kemikalier og kemiske produkter, 11, 13, 11, 7, 2, Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata , 20, 1, 21, 49, 3, Maskiner og transportmidler , 18, 2, 21, 21, 33, Bearbejdede varer, øvrige, 8, 0, 4, 8, 6, Øvrige varer , 3, 1, 1, 0, 0, Anm.: Branchernes vareforbrug er vist eksklusive bunkring af brændstof i udlandet., Den nye statistik er baseret på nationalregnskabet og andre statistikker, Statistikken er baseret på beregninger på en række eksisterende statistiske kilder: , Nationalregnskab, , , Industriens køb af varer og tjenester, , , Regnskabsstatistik for private byerhverv, og affaldsstatistik (Miljøstyrelsen). Statistikken indeholder opgørelser af ressourceproduktivitet og -intensitet fordelt på brancher og varegrupper., Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, 30. januar 2015 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes vareforbrug og produktion, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23335

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation