Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 651 - 660 af 1430

    NYT: Arbejdsomkostningerne stiger mest i USA

    22. september 2016, I årets andet kvartal steg arbejdsomkostningerne i den private sektor i USA med 2,4 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. Til sammenligning steg arbejdsomkosningerne i Danmark 1,5 pct. pr. time i forhold til samme kvartal 2015. Stigningen i de 28 EU-medlemslande var på 1,3 pct. I euroområdet alene var stigningen kun på 0,9 pct. i perioden. Sammenlignet med den årlige udvikling i første kvartal var stigningen i arbejdsomkostningerne pr. time aftaget med 0,4 procentpoint både i Danmark og i de 28 EU-medlemslande samlet set. I euroområdet var årsstigningen i arbejdsomkostningerne pr. time aftaget markant med 0,7 procentpoint i forhold til første kvartal. I USA tiltog væksten i arbejdsomkostningerne pr. time derimod i forhold til den årlige udvikling i det foregående kvartal med 0,6 procentpoint., Arbejdsomkostninger stiger mere hos de vigtigste handelspartnere, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I andet kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis hele 3,2 pct. i Sverige, 2,1 pct. i Storbritannien og 1,8 pct. i Tyskland. Dermed steg især Sveriges og Storbitanniens arbejdsomkostninger noget mere end de danske i årets andet kvartal., Højest stigning i Letland og Rumænien - størst fald i Finland og Italien, Med en stigning på 11,1 pct. fra andet kvartal 2015 til samme kvartal i år havde Letland den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time. Umiddelbart derefter fulgte Rumænien ligeledes med en to-cifret årlig stigning i perioden på 10,0 pct. I Finland, Italien, Luxembourg og Spanien faldt arbejdsomkostningerne på årsbasis derimod i andet kvartal. Finland havde det største fald med 1,6 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. De italienske arbejdsomkostninger pr. time aftog i samme periode med 1,4 pct, efterfulgt af Luxembourg, hvor arbejdsomkostningerne aftog med 0,7 pct. på årsbasis. Spanien havde et lille fald i arbejdsomkostningerne med 0,1 pct. i andet kvartal Der foreligger ikke tal for Grækenland de seneste kvartaler, men de græske arbejdsomkostninger har stort set uafbrudt været faldende igennem de seneste seks år., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA,  , 2015, 2016,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., EU-28, 2,5, 2,0, 1,7, 1,3, Euroområdet, 1,9, 1,6, 1,6, 0,9, Belgien, 0,2, 0,1, 0,2, 0,1, Bulgarien, 7,2, 8,6, 7,7, 7,2, Cypern, -1,7, -0,4, 1,2, 1,5, Danmark, 1,4, 1,8, 1,9, 1,5, Estland, 3,5, 4,9, 7,2, 4,6, Finland, 2,1, 1,7, 0,9, -1,6, Frankrig, 1,3, 1,1, 2,3, 1,5, Grækenland, -6,4, -7,3, .., .., Irland, 0,6, 1,6, 2,2, 0,6, Italien, 1,4, -0,7, -2,0, -1,4, Kroatien, 2,7, 3,0, 3,0, 3,1, Letland, 7,4, 6,3, 8,2, 11,1, Litauen, 6,0, 4,4, 7,0, 7,8, Luxemburg, 1,2, 1,3, 1,3, -0,7, Malta, 2,9, 2,6, -1,8, 0,5, Nederlandene, 1,4, 1,3, 1,5, 0,2, Polen, 5,3, 2,6, 3,6, 2,8, Portugal, 4,5, 2,3, -1,1, 1,7, Rumænien, 7,1, 7,5, 7,7, 10,0, Slovakiet, 4,1, 2,9, 2,9, 0,5, Slovenien, 3,4, 2,5, -0,8, 0,0, Spanien, 0,7, -0,3, 0,5, -0,1, Storbritannien, 3,2, 3,6, 0,2, 2,1, Sverige, 2,4, 2,6, 3,6, 3,2, Tjekkiet, 2,6, 2,1, 0,0, 2,9, Tyskland, 2,8, 2,9, 2,8, 1,8, Ungarn, 3,5, 3,8, 4,8, 4,0, Østrig, 4,1, 2,5, 1,0, 0,9, USA, 2,8, 1,9, 1,8, 2,4, Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2016, 22. september 2016 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21538

    Nyt

    NYT: Boligejere i Hovedstaden betaler mest i grundskyld

    22. november 2018, Boligejere i Region Hovedstaden betalte i 2018 i gennemsnit over dobbelt så meget i grundskyld som ejere i resten af landet. Mens boligejerne i Hovedstaden i 2018 i gennemsnit betalte 16.142 kr., svarende til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før, betalte ejerne i resten af landet i gennemsnit 7.342 kr., hvilket var en stigning på 4,5 pct. i forhold til året før. Grundskylden uden for hovedstadsregionen var i gennemsnit højest i Region Sjælland efterfulgt af Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland., 16,5 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 16,5 mia. kr. i grundskyld i 2018. Heraf udgjorde Region Hovedstaden 6,9 mia. kr., svarende til 42,1 pct., mens antallet af ejerboliger i Region Hovedstaden udgjorde 24,8 pct. af alle ejerboliger i Danmark. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 9,9 mia. kr. i 2018., Ejendomsskatterne steg 3,9 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2018 med 3,9 pct. til 29,6 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2018 udgjorde 89 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. I 2019 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 30,6 mia. kr. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og uændret grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2018 med 4,6 pct. til 1.113 mia. kr. og ventes at stige med 3,6 pct. i 2019. Den gennemsnitlige grundskyldspromille var uændret 26,12 promille fra 2017 til 2018 men ventes at stige til 26,14 promille i 2019., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af , enten, ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser , eller, af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2018 var reguleringsprocenten 6,5 pct. for alle ejendomme, og den er sat til 5,5 pct. i 2019., Ejendomsskatter udgør knap 3 pct. af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Ejendomsbeskatningen,  , 2017, 2018, 2019*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 264, 2, 291, 2, 242, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 374, 339, 341, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 594, 554, 553, Grundskyld, 25, 233, 26, 394, 27, 482, Ejendomsskatter i alt, 28, 465, 29, 578, 30, 618, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 384, 5, 556, 5, 811, Øvrige kommuner, 23, 081, 24, 022, 24, 807, * Foreløbige budgettal. , Anm. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Ejendomsbeskatningen 2018 og 2019, 22. november 2018 - Nr. 440, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2019, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28067

    Nyt

    NYT: Provenuet fra selskabsskatten faldt 16 pct.

    2. marts 2020, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 60,8 mia. kr. i 2018. I forhold til 2017 er der tale om et fald på 11,4 mia. kr., svarende til 16 pct. Faldet hænger sammen med et fald i selskabernes skattepligtige indkomst på 55,3 mia. kr. fra 2017 til 2018, svarende til 16 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 295,2 mia. kr. i 2018. Aktieselskaber står for 60 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, ., Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2018, udgjorde 21,0 mia. kr., svarende til 34 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 13,8 mia. kr. i selskabsskat svarende til 23 pct. Top-100 betalte dermed 34,8 mia. kr. i selskabsskat i 2018, svarende til 57 pct. af det samlede provenu. Disse andele svarer til fordelingen i 2017., Hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2018 var der 298.469 registrerede selskaber. Af disse havde hver fjerde, 75.854, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 25 pct. skulle betale selskabsskat. I 2017 var andelen 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været faldende til 37 pct. i 2018 fra 41 pct. i 2017 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2017 bidrog branchegruppen , industri, også i 2018 mest til selskabsskatteprovenuet, men provenuet er dog faldet fra 20,8 mia. kr. til 17,4 mia. kr., svarende til et fald på 17 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 11,4 mia. kr., hvilket er 5,1 mia. kr. eller 31 pct. mindre end i 2017. Den største stigning kom fra , råstofindvinding, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,5 mia. kr. til 3,1 mia. kr., svarende til en stigning på 24 pct. , Kilde: EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2019., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2017 og 2018. Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2018 haft en sats på 35 pct., og er i 2018 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats lå fra 2005 til 2015 over EU-28 gennemsnittet, men har siden 2016 været stort set sammenfaldende med det. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, ., Selskabsskatten udgør 6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2018. Det var dermed kun i 2017, at Danmark lå over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2018 i toppen med 17,0 pct., mens Ungarn ligger i bunden med 3,2 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2018, 2. marts 2020 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30240

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i EU

    23. marts 2023, I fjerde kvartal 2022 var de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time samlet set 5,9 pct. højere i den private sektor i EU sammenlignet med fjerde kvartal 2021. I de 19 lande, der deltager i Euro-samarbejdet steg arbejdsomkostningerne pr. time en smule mindre med 5,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. I USA var stigningen på 5,1 pct. Danmark havde i samme periode en stigning på 3,2 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig kan være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Tyskland med klart højeste stigning blandt Danmarks samhandelspartnere, I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time med 7,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021, og udviklingen i Tyskland lå dermed på et betydeligt højere niveau end tilsvarende i de danske arbejdsomkostninger. De svenske arbejdsomkostninger havde med 3,1 pct. derimod en stigning i arbejdsomkostningerne, der lå en smule under udviklingen i Danmark i fjerde kvartal 2022. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, som Danmark har den største samhandel med., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2021, 2022,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,7, 3,0, 4,4, 5,9, Euroområdet, 2,3, 2,6, 3,8, 5,7, Danmark, 4,3, 2,9, 2,8, 3,2, Sverige, 2,5, 2,4, 3,8, 3,1, Tyskland, 2,2, 4,2, 3,2, 7,3, Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Bulgarien fortsat med højest stigning i EU, Med en stigning på 18,5 pct. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022 havde Bulgarien ligesom i de to foregående kvartaler den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 15,4 pct. Luxembourg var det land med de laveste stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time på 2,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. , Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal var således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud. Effekten af lønkompensationsordningen på udviklingen i de danske arbejdsomkostninger er dog forsvundet helt fra og med offentliggørelsen for tredje kvartal 2022., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Nogle lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Nyt om arbejdsomkostninger i EU og USA udkommer ikke længere, Indeværende Nyt om udviklingen i arbejdsomkostninger i EU og USA for fjerde kvartal 2022 er samtidig den sidste udgivelse i Nyt-serien. Der henvises til , Eurostats databank, for de europæiske tal samt til , U.S. Bureau of Labor Statistics, for tal om udviklingen i arbejdsomkostninger i USA., Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022, 23. marts 2023 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45500

    Nyt

    NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

    24. juni 2025, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52884

    Nyt

    NYT: Danmark i top-3 med grønne varer og tjenester

    1. december 2015, Danmark er blandt de EU-lande, hvor omsætningen fra grønne varer og tjenester fylder mest i økonomien. Beregnet som omsætning i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP), beløb de markedsorienterede grønne produkter sig i Danmark til 9,1 pct., kun overgået af Finland (11,1 pct.) og Østrig (10,9 pct.). Det skal understreges, at resultaterne er indsamlet på et ikke fuldt harmoniseret grundlag, men tallene kan ses som en indikator på forskel i omfang landene imellem. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet, fx reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Produkter inden for fornybar energi bidrager til forskellene, Det er fælles for de tre lande med størst andel, at de har et betydeligt fokus på produktion af energi fra fornybare kilder. Den betydelige andel af grønne varer og tjenester i Danmark hænger i høj grad sammen med produktion og eksport af vindmøller og andre varer til brug for grøn omstilling. Tal herfor fremgår af seneste offentliggjorte resultater (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 503, fra 2015). En bredere beskrivelse af resultaterne for Danmark og andre EU-lande vil være en del af publikationen , Grønne varer og tjenester 2014, , som udgives af Danmarks Statistik 15. december 2015., Stigning i grønne varer og tjenester rettet mod ressourcebesparelse, Eurostat har ud fra eksisterende statistikker beregnet estimater for EU-28 siden 2000. Tallene viser, at andelen af produkter til miljøbeskyttelse siden da har været omtrent konstant for EU-28, mens en klart stigende andel er produceret med ressourcebesparelse som formål. Det er formentlig en følge af stort fokus i EU på produktion af energi fra fornybare kilder samt besparelser i energiforbrug og andre initiativer, som reducerer belastningen med kuldioxid (CO2)., I Danmark er grønne produkter især ressourcebesparende, For EU-28 samlet udgjorde produkter til miljøbeskyttelsesformål i 2012, det seneste år med data, lidt over halvdelen og produkter til ressourcebesparelse lidt under halvdelen målt på omsætning, mens der i Danmark var en klar overvægt af produktion relateret til ressourcebesparelse. I 2012 var 73 pct. rettet mod ressourcebesparelse mod 27 pct. til miljøbeskyttelse. Forskellen til EU-28 er dog svagt overvurderet, da opgørelsen for Danmark alene omfatter markedsorienterede produkter. , Mere miljøøkonomisk statistik, I Danmarks Statistik arbejdes der aktuelt med et samlet grønt nationalregnskab, hvor miljøøkonomiske statistikker indgår. Læs mere på , www.dst.dk/groentNR, ., Opgørelsen af grønne varer og tjenester er i EU-regi en ny statistik, hvor medlemslandene indtil nu har leveret tal på frivilligt og delvist foreløbigt grundlag. Statistikken er nu gjort obligatorisk, og fra 2017 vil der være samlede og bedre sammenlignelige resultater med tal for 2014 og 2015. , Grønne varer og tjenester (tema) 2014, 1. december 2015 - Nr. 576, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester (tema), Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25318

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i USA

    22. december 2022, I tredje kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i USA med 5,2 pct. på årsbasis, hvilket ligesom i de foregående kvartaler var noget mere end i EU og Danmark. I de 27 EU-lande steg arbejdsomkostningerne pr. time i gennemsnit 3,3 pct. i forhold til tredje kvartal 2021. Danmark havde i samme periode en stigning på 2,8 pct. Stigningen i tredje kvartal var med 2,5 pct. mindst i de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig kan være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , Eurostat, og egne beregninger, Tyske arbejdsomkostninger faldt på årsbasis i tredje kvartal, Stigningen på årsbasis i årets tredje kvartal var 3,7 pct. i Sverige. I Tyskland derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time faktisk en smule med 0,3 pct. i forhold til tredje kvartal 2021. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, som Danmark har den største samhandel med., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2021, 2022,  , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), -0,2, 2,7, 4,4, 3,3, Euroområdet, -0,8, 2,3, 3,9, 2,5, Danmark, 3,2, 4,2, 2,5, 2,8, Sverige, 9,4, 2,5, 3,2, 3,7, Tyskland, -0,3, 2,2, 4,6, -0,3, Kilde: , Eurostat, og egne beregninger, Bulgarien fortsat med højest stigning i EU, Med en stigning på 16,9 pct. fra tredje kvartal 2021 til tredje kvartal i år havde Bulgarien ligesom i det foregående kvartal den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 15,0 pct. Tyskland med et fald på årsbasis på 0,3 pct. og Italien med en beskeden stigning på 0,8 pct. var i årets tredje kvartal de to lande med de laveste stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time. , Kilde: , Eurostat, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal var således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud. Effekten af lønkompensationsordningen på udviklingen i de danske arbejdsomkostninger er dog forsvundet helt fra og med offentliggørelsen for tredje kvartal 2022., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Nogle lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2022, 22. december 2022 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40493

    Nyt

    NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

    12. december 2018, De samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2017 lå på 32,8 mia. kr. Det var en stigning på 0,9 pct. i forhold til 2016. Af de samlede udgifter gik 23,6 mia. kr. til , affalds- og spildevandshåndtering, , hvilket er 72 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter. Udgifterne til beskyttelse af , biodiversitet og landskab, lå på 4,2 mia. kr. og udgjorde 13 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2017. Udgifterne til biodiversitet og landskab gik blandt andet til , forvaltning af beskyttede naturområder, indsatser for sammenhængende natur, og til , kystbeskyttelse, . De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 4,9 mia. kr. og udgjorde 15 pct. af de samlede udgifter. Disse udgifter gik blandt andet til aktiviteter inden for beskyttelse af, grundvand og overfladevand,, bekæmpelses af, luftforurening,, samt til , administration af offentlig miljøbeskyttelse, ., Færre investeringer siden 2014, De offentlige investeringer i miljøbeskyttelse udgjorde omtrent 9 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 27 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse. Det er et fald på 5 pct. fra 2016 til 2017 og 11 pct. fra 2015 til 2017. Faldet kommer efter en stigning fra 2013 til 2015., Investeringerne i affald og spildevand dominerer, I perioden 2013-2017 tegnede affalds- og spildevandshåndteringsvirksomhederne sig for 90 pct. af den offentlige sektors samlede investeringer i miljøbeskyttelse. Affald- og spildevands samlede andel af investeringerne dækker over, at investeringerne i affald er steget siden 2013, mens investeringerne i spildevand er på niveau med 2013. Fra 2016 til 2017 steg investeringerne på affaldsområdet med 22 pct., mens investeringerne på spildevandsområdet faldt med 10 pct. i samme periode. Investeringerne på spildevandsområdet fylder dog stadig mest i de samlede miljøbeskyttelsesinvesteringer. , Klimatilpasning, Siden 2013 har kommunerne lavet spildevandsplaner for at fremtidssikre sig imod oversvømmelser ved hjælp af blandt andet skybrudssikring og lokal afledning af regnvand. Disse planer realiseres i form af såkaldte 'klimainvesteringer' finansieret af de kommunale spildevandsvirksomheder, med kommunerne som bidragydere. Kommunernes bidrag til klimainvesteringerne udgjorde i 2017 ca. 2 pct. af de samlede investeringer på spildevandsområdet., Revision, De offentlige miljøbeskyttelsesudgifter er i forbindelse med denne offentliggørelse revideret for årene 2013-2016. De offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer er opjusterede for 2013-2016, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:454, , og kommunernes administrationsudgifter til miljøbeskyttelse er blevet revideret i årene 2013-2016, så der tages højde for nylige ændringer i bogføringspraksis. , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2016 og 2017, 12. december 2018 - Nr. 475, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2019, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28212

    Nyt

    NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse

    19. december 2023, Den offentlige sektors samlede udgifter til miljøbeskyttelse var 38,4 mia. kr. i 2022. Den offentlige sektor består af , stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder., For hele den offentlige sektor steg udgifterne til miljøbeskyttelse med 2,6 mia. kr. i forhold til året før. Ser man over en 5-årig periode, dvs. tilbage til 2018, så er udgifterne til miljøbeskyttelse steget med 7,5 mia. kr. svarende til 24 pct. Stigningen skyldes i høj grad , offentligt ejedes virksomheders, udgifter til miljøbeskyttelse, der i perioden er steget med 7,3 mia. kr. Stigningen i de offentligt ejedes virksomheders udgifter skyldes i overvejende grad forøgelse af virksomhedernes forbrug i produktionen samt faste bruttoinvesteringer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Flest udgifter til affald og spildevand, Af de samlede udgifter til miljøbeskyttelse i 2022 gik 30,5 mia. kr. til affalds- og spildevandshåndtering, hvilket er 79,6 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter i hele den offentlige sektor. Mens spildevandshåndtering hovedsagligt vedrører vandforsyning og opsamling og behandling af spildevand, så indeholder kategorien affaldshåndtering bl.a. indsamling af farligt og ikke-farligt affald, behandling og bortskaffelse af farligt og ikke-farligt affald og genbrug af sorterede materialer. Udgifterne til beskyttelse af biodiversitet og landskab lå på 1,7 mia. kr. og udgjorde 5 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2022. De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 6 mia. kr. og udgjorde 16 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2022, 19. december 2023 - Nr. 434, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46673

    Nyt

    NYT: Vi betaler mindre i grønne afgifter

    26. juni 2020, Provenuet af de grønne afgifter faldt med 6 pct. fra 81 mia. kr. i 2018 til 76 mia. kr. i 2019. De 76 mia. kr. udgjorde omtrent 7 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter i 2019. Dette er den laveste andel siden statistikken for de grønne afgifters begyndelse i 1995. De grønne afgifters andel af det samlede skatte- og afgiftsprovenu er siden 2009 faldet med to procentpoint fra 9 til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, og , skat, ., Grønne afgifter regulerer adfærd og skaber provenu, De grønne afgifter tjener flere formål. På den ene side kan de virke adfærdsregulerende og dermed bidrage til at begrænse miljøskadeligt forbrug. På den anden side er de en indtægtskilde for staten og kan i denne egenskab være med til at finansiere forskellige støtteordninger til gavn for miljøet., Husholdningerne betalte mere end erhvervene i grønne afgifter, Husholdningerne betalte i alt 44 mia. kr. i grønne afgifter i 2019, hvilket svarer til 58 pct. af de samlede grønne afgifter. Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.300 kr. i grønne afgifter i 2019. Afgifter på energi, som dækker blandt andet el- og benzinafgift, var på 9.000 kr. i gennemsnit pr. husholdning, mens afgifter på transport (primært registrerings- og vægtafgifter) var på 6.500 kr. i gennemsnit pr. husholdning. Ressource- og forureningsafgifter udgjorde kun en beskeden del af de grønne afgifter., Resten af de grønne afgifter, 32,4 mia. kr. i 2019 (svarende til 42 pct.), blev betalt af erhvervene. Handels- og transportbranchen stod for størstedelen af erhvervenes grønne afgifter, med 10,4 mia. kr. i 2019, omtrent lige fordelt mellem transport- og energiafgifter. Brancherne erhvervsservice og finansiering og forsikring betalte også en stor del af erhvervenes grønne afgifter, hvilket blandt andet skyldes betaling af registreringsafgifter for leasing- og udlejningskøretøjer. For alle andre brancher stod energiafgifterne for den største del af de grønne afgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Havvind førte an i støtten til vedvarende energi, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser steg med ca. 7 pct. fra 6,5 mia. kr. til 6,9 mia. kr. i 2019. Stigningen skyldes i stor udstrækning subsidier til havvind, som voksede på grund af idriftsættelse af Horns Rev 3 samt lavere elpriser. De lavere elpriser udløste subsidier til havvind på grund af en fastprisaftale med staten. Der blev endvidere givet flere subsidier til landvind og solceller. Til trods for stigningen i støtten til vedvarende energi og energieffektiviseringer faldt den samlede miljøstøtte med 0,5 pct. i 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, ., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2018 og 2019, 26. juni 2020 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2020, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38676

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation