Søgeresultat

Over grænser - Mit liv med statistik

Undervisningsforløb om statistik til 7.-10. klasse. Digitale escape rooms samt statistikopgaver om herkomst, flygtninge, indvandrere og befolkningstilvækst.

Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv.

Beskrivelse, Statistikområdet dækker forsørgelsesydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse, hjælp til flygtninge mv.), introduktionsydelse efter integrationsloven, samt hjælp i særlige tilfælde efter lov om aktiv socialpolitik. Registeret dannes på baggrund af indberetninger fra landets kommuner om udbetalte beløb i henhold til forskellige lovparagraffer. I indberetningen indgår ydelsestypen samt oplysninger om ydelsesbeløbet i hver af årets 12 måneder. Endvidere er ud fra oplysninger om præcis hvilken periode, en ydelse dækker, beregnet varigheden af modtagelsen af ydelsen omregnet til brøkdel af året. Statistikken er omlagt i 2007, idet der såvel anvendes en ny datakilde som et nyt kodesystem., En svaghed i statistikken til og med 2006 er, at det er måneden et konteret beløb er udbetalt, der registreres. Det forekommer ofte, at der i samme måned konteres beløb, der dækker ydelser til modtageren for flere måneder. Det indebærer, at findes der fx 10 udbetalinger i løbet af et år, kan det ofte dække over, at personen faktisk har fået ydelsen i 12 måneder. Problemet er særligt stort for ydelser, der ikke udbetales til den berørte person, men til en arbejdsgiver i form af en art løntilskud. Problemet bliver især aktuelt, når man vil beregne antal helårsmodtagere., Fra og med 2007 indgår der for forsørgelsesydelserne direkte oplysninger om, præcis hvilken periode en ydelse vedrører. Der er derfor for hver person og ydelsesart foretaget en beregning (i feltet HELAAR) af, hvor stor en del af året, ydelsen er modtaget (antal dage/365 (366)). Da en person kan have modtaget flere typer af ydelser i løbet af året, er denne andel ikke kun beregnet for de enkelte ydelser, men også for nogle almindeligt brugte aggregeringer: KONTANTHJÆLP, REVALIDERING, AKTIVEREDE, INTRODUKTIONSYDELSE, LEDIGHEDSYDELSE og FORSØRGELSESYDELSE I ALT. For hjælp i særlige tilfælde benyttes som før 2007 månedsoplysninger fra økonomisystemerne. Med de samme mangler som tidligere nævnt er HELAAR også beregnet her - bemærk dog, at oplysningen (i HELAAR) ikke giver mening for ydelser, der fx kun udbetales én gang til dækning af en helt bestemt udgift (fx en stor tandlægeregning). , Såvel i det gamle som i det nye system er ydelserne klassificeret ud fra det kontonummer, som kommunen har anvendt. I nogle tilfælde fremgår det, at kommunen helt klart har benyttet et forkert kontonummer og fx konteret ydelser til en ældre person som kontanthjælp til unge. Danmarks Statistik har ikke kunne foretage nogen rettelser, da vi ikke kan vide, hvad kontonummeret skulle have været., Normalt er der ingen problemer med at vide, hvem en ydelse vedrører. Men for merudgiftsydelse mv. vedr. børn med nedsat funktionsevne har kommunerne ikke været konsekvente i, om ydelsen registreres under moderens, faderens eller barnets personnummer., Væsentlige databrud:, 1987-1993: , - Indberetningsenheden er familien og ikke den person, der modtager hjælpen., - Meget af hjælpen er skattefri., - En del kommuner indberetter på skemaer, hvilket umuliggør en fordeling af hjælpen på konteringsmåned. , 1994 -2006:, - Indberetningsenheden er den person der modtager hjælpen., - Det meste af hjælpen er skattepligtig., - Alle kommuner indberetter via et edb-baseret økonomisystem, og man har derfor præcise oplysninger om ydelsestype, ydelsesregistrant, konteringsmåned og udbetalt beløb., - Den indberettede måned er konteringsmåneden. , - Det er ukendt, for hvor mange af månedens dage der er givet kontanthjælp., 2007 -, - Der skiftes edb-system, og der indberettes nu den præcise startdato og den præcise slutdato for konteringen., - Antallet af dage kan beregnes som forskellen mellem slutdato og startdato. Af hensyn til konsistensen bagud udnyttes denne viden til at danne variablen HELAAR., Fra 2007 bygger statistikken på personindberetninger fra KMD-Aktiv og det tilsvarende system i Herning Kommune. I 2014 blev statistikken revideret tilbage i tid til og med januar 2007. Revisionen betød bl.a., at der i statistikken også er inkluderet oplysninger fra Register for Arbejdsmarkedet (RAM) om den midlertidige ydelse arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen blev indført med virkning fra januar 2014. Pr. januar 2016 skete der endnu en revision af statistikken. Dette skyldes nye regler for den model som beskriver hvordan staten, skal refundere kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet. , Statistikken indeholder følgende ni grupper af ydelsestyper: Kontanthjælp i alt (aktiverede og ikke aktiverede kontanthjælpsmodtagere), Uddannelseshjælp i alt, Løntilskud vedr. kontant- og, uddannelseshjælpsmodtagere m. fl. i alt, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering i alt, Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt, Revalideringsydelse i alt,, Kontantydelse i alt, Arbejdsmarkedsydelse i alt, Særlig uddannelsesydelse i alt og Særlig støtte til, høje boligudgifter. I statistikken er det også muligt at få en mere detaljeret opgørelse på de specifikke kontokoder. Detaljerede opgørelser fra før 2016 kan findes i arkiverede matricer. En detaljeret årlig opgørelse fra 2007 til 2015 kan findes i den arkiverede matrice KY025. Mens KY05 indeholder månedlige opgørelser i perioden 2014 - 2015, og KONT1 og KONT2 indeholder månedlige opgørelser i perioden 2007 - 2013. Matricerne er ikke direkte sammenlignelige pga. store forskelle i kontanthjælpsydelserne på detaljeret niveau., Bilag, Kontanthjælp - Statistikkens beskrivelse 1993-2019, Variable, BELOB1, Beløb i januar, BELOB10, Beløb udbetalt i oktober måned, BELOB11, Beløb udbetalt i november måned, BELOB12, Beløb udbetalt i december måned, BELOB2, Beløb udbetalt i februar, BELOB3, Beløb udbetalt i marts måned, BELOB4, Beløb udbetalt i april måned, BELOB5, Beløb udbetalt i maj måned, BELOB6, Beløb udbetalt i juni måned, BELOB7, Beløb udbetalt i juli måned, BELOB8, Beløb udbetalt i august måned, BELOB9, Beløb udbetalt i september måned, BELOBAPR, Beløb konteret i april måned., BELOBAUG, Beløb konteret i august måned., BELOBDEC, Beløb konteret i december måned., BELOBFEB, Beløb konteret feburar måned., BELOBJAN, Beløb konteret i januar måned., BELOBJUL, Beløb konteret i juli måned., BELOBJUN, Beløb konteret i juni måned., BELOBMAJ, Beløb konteret i maj måned., BELOBMAR, Beløb konteret i marts måned., BELOBNOV, Beløb konteret i november måned., BELOBOKT, Beløb konteret i oktober måned., BELOBSEP, Beløb konteret i september måned., DATAKODE, Kode for type af hjælp, HELAAR, Varighed af modtagelsen af hjælp, KOMMUNE, Kommune, KYAARX, KONTOKODE

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-

FAMSUMINDKNETTORENT

Navn, FAMSUMINDKNETTORENT , Beskrivende navn, Samlet indkomst med nettorenter for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMSUMINDKNETTORENT er baseret på PERSAMLINKNETRENT_NY fra Personindkomster og er dannet for at kunne sammenligne ejere og lejere samt selvstændiges indkomster med lønmodtageres indkomster. For at sikre dette er den i forhold til FAMINDKOMSTIALT tillagt lejeværdi af egen bolig og fratrukket renteudgifter., Samlet indkomst med nettorenter er opgjort før skat og inkl. skattefrie indkomster som boligstøtte og børnefamilieydelser., For skattefri tillæg til pensionister, se variablene TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i FAMSUMINDKNETTORENT. Bl.a. indgår følgende ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, Selvvalgte pensionsbidrag til pensionsordninger, som arbejdsgiveren administrer, indgår ikke i variablen., Beløbene er i kr. og øre og kan være negative., Detaljeret beskrivelse, "Samlet indkomst med nettorenter" er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMSUMINDKNETTORENT er baseret på PERSAMLINKNETRENT_NY fra Personindkomser., Samlet indkomst med nettorenter er dannet således:, FAMSUMINDKNETTORENT = FAMINDKOMSTIALT + FAMLEJEVAERDI - FAMRENTEUDGIFTER, , hvor:, FAMINDKOMSTIALT = Familieindkomst i alt, FAMLEJEVAERDI = Beregnet lejeværdi af egen bolig, FAMRENTEUDGIFTER = Renteudgifter., Samlet indkomst med nettorenter er inkl. skattefrie indkomster., Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp indgår i indkomsten i det år, hvor den bliver udbetalt til personen., De væsentligste ændringer i opgørelsen af samlet indkomst med nettorenter er disse:, Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§ 42 i lov om social bistand) - dvs., at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. , 1991-2000: Aktieindkomster indgår ikke i alle tilfælde (se dokumentet "Aktieindkomstindberetning")., Medio 1992 indføres forskerordningen. For 1992-2001 og 2004-2007 er lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke en del af Familieindkomst. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser - dvs., at satserne hæves og gøres skattepligtige. Satser for folke- og førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes., Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen FAMLEJEVAERDI., Fra 1999 inkluderes værdi af udnyttede aktieoptioner med mere (se variablen FAMLOENMV (løn mv.))., I 2002 og 2003 og igen fra 2008 inkluderes løn til forskere beskattet efter kildeskattelovens § 48E, se variablen FORSKER (løn til personer under forskerordningen) i Personindkomster., Fra 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af børnebidraget lægges til børnenes indkomst. Børnebidraget er beregnet ud fra det fradrag for børnebidrag, den betalende forælder har i skattepligtig indkomst . , Fra 2006 inkluderes den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen lægges til barnets indkomst., Den langsomme udvikling fra 2008 og de efterfølgende år kan bl.a. tilskrives den finansielle krise., Se også variablen FAMRESTINDK (ikke klassificerede indkomster) vedrørende inkludering af fortjeneste for evt. salg af ejendom., Der gælder specielle regler for rente af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter: Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling. Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter, indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993)., Læs mere om den samlede indkomst i publikationen Indkomster på www.dst.dk/publ/indkomster., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMSUMINDKNETTORENT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famsumindknettorent

BESKST02

Navn, BESKST02 , Beskrivende navn, Beskæftigelsesstatus fra 2002 (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beskst02 er kode for personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse, og er en hjælpevariabel til dannelse af den socioøkonomiske klassifikation SOCIO02. , Eksisterer fra 2002 til 2013. Afløses af variablen BESKST13(1987-), Detaljeret beskrivelse, Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST02-kodeværdien. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST02-kodeværdi fastlægges i en række særskilte procedurer, jf. vedlagte bilag, "BESKST02.PPT", som viser hele dannelsen af BESKST02., Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST02 foregår i følgende prioriteringsrækkefølge, hvor første tal nedenfor er BESKST02-kodeværdien:, 9: Efterlønsmodtager er karakteriseret ved: efterløn større end erhvervsindkomst + folke- og førtidspension + dagpenge, 10: Arbejdsløs er karakteriseret ved: er arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige). Personer, der deltager i aktivering mv. indgår kun med de overskydende timer i opgørelserne af den rene nettoledighed. De timer personen er aktiveret mv. indgår til gengæld i den registrerede bruttoledighed. Kontanthjælpsmodtagere indgår i netto-/bruttoledighed, hvis de har en visitationskategori, som angiver at pågældende er jobparat og dermed ledig., 8: Andre er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb - (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset), 12: Kontanthjælpsmodtager er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser større end grundbeløb) , 1: Selvstændig er karakteriseret ved: personen er eneejer af en virksomhed og overskuddet i virksomheden er større end løn + folke- eller førtidspension, 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved: indkomst som medarbejdende ægtefælle er større end løn, 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed og (overskud af selvstændig virksomhed er mindre end løn + folke-førtidspension) og (personen er fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, dvs. indbetalt fuldt ATP-bidrag og dermed mindst 27 timer pr. uge hele året), 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed, folke- og førtidspension er større end overskud af virksomhed, folke- og førtidspension er større end nul og personen er ikke fuldtidslønmodtager (dvs. har ikke indbetalt fuldt ATP-bidrag, under 27 timer pr. uge eller kun lønmodtager en del af året)., 4: Lønmodtager er karakteriseret ved: personen har ikke selvstændig virksomhed og årslønnen er over grundbeløb (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 7: Pensionist, er karakteriseret ved: er ikke eneejer af virksomhed og eventuel lønindkomst er under grundbeløb eller evt. løn mindre end folke- og førtidspension, 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved: er lønmodtager, har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn +arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb, og lønnen er større end dagpenge mv., 11: Sygedagpenge, orlov, uddannelsesgodtgørelse mv. er karakteriseret ved: har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + dagpenge mv. er over grundbeløb, og dagpenge mv. er større end løn., I år 2002 er BESKST02 "missing" (oplysningen eksisterer ikke) for ca. 10.000 personer. Disse personers beskæftigelseskode BESKST02 skulle have været "08"., Variablen BESKST02 afløser i 2002 beskæftigelsesstatusvariablen BESKST., BESKST02 kan ikke sammenlignes med BESKST, da personer med en ledighedsgrad over 50 pct. og efterlønsmodtagere mv. i opgørelsen BESKST02 får selvstændige koder, se det vedlagte dokument "beskst02_beskst_aendring.doc"., Kontanthjælpsmodtagere og personer på dagpenge (sygedagpenge, orlov) blev udskilt fra især gruppen karakteriseret som øvrige i BESKST., Endvidere er principperne for fastlæggelse af især selvstændige ændret i forhold til variablen BESKST, da det har vist sig at mange personer i skatteregisteret står som selvstændige, selv om der ingen aktivitet er i virksomheden. I BESKST02 skal der være aktivitet i virksomheden. Det giver lidt færre selvstændige., Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer karakteriseret ved "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (BESKST02=10) reduceres i forhold til opgørelse efter metoden før 2008., Bilag, Dannelse af BESKÆFTIGELSESSTATUSKODEN - 2002, Tabel, Graf, Befolkningens indplacering efter BESKST og BESKST02 i år 2000, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST02 - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejdende ægtefælle, 03, Lønmodtager og ejer af virksomhed, 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøttelse, 06, Pensionist og ejer af virksomhed, 07, Pensionist, 08, Øvrige, 09, Efterlønsmodtager, 10, Arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledighed), 11, Modtager af dagpenge (aktivering og lign.,sygdom, barsel og orlov), 12, Kontanthjælpsmodtager, 99, Ikke I AKM

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst02

PRIS_BEREGN_KD

Navn, PRIS_BEREGN_KD , Beskrivende navn, Prisberegningskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Prisberegningskoden angiver om en handel indgår i prisberegningen eller ej. Prisberegningen vedrører beregningen af prisindeks, gennemsnitlig købesum, gennemsnitlig købesum i forhold til ejendomsværdien samt gennemsnitlig hektar- og kvadratmeterpriser., Detaljeret beskrivelse, Variablen PRIS_BEREGN_KD er blevet dannet internt i Danmarks Statistik siden 2012 og bruges til at frasortere handler med en atypisk prisudvikling. For perioden 1992- 2011 blev PRIS_BEREGN_KD dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Først nævnes 6 særlige forhold der senere henvises til og som ikke må være opfyldt, hvis handlen skal indgå i prisberegningen., De særlige forhold kan enten antage værdien 0 eller 1. Hvis værdien er 0 foreligger der ikke særlige forhold., Der foreligger særlige forhold, hvis en eller flere af nedenstående betingelser er opfyldt:, - Særlige forhold 1: Der er tale om et delsalg (DELSALG=1), - Særlige forhold 2: Der er tale om et bunkesalg (SALG_FLERE_EJD=1), - Særlige forhold 3: Der er ydelser udover kontant købesum, fx arv (YDELSER_UDOVER_KONTANT_KSUM=1). Før introduktionen af elektronisk tinglysning var særlige forhold 3 = salg med prisklausul. Dvs. der er et internt databrud i denne variabel., - Særlige forhold 4: Sælger er en offentlig myndighed (SAELGER_OFF_MYNDIGHED=1), - Særlige forhold 5: Der er mangelfuld information (SALGSOPL_MANGLER=1), - Særlige forhold 6: Der er tale om en ekstrem købesum (KSUM/EJD_VAERDI unormal lav eller høj). Dette har været afgrænset forskelligt over tid. Siden 2011 er der tale om en ekstrem købesum, hvis KSUM/EJD_VAERDI er mindre end 0,4 eller større end 3., For at en handel medtages i prisberegningen skal den opfylde nogle nærmere specificerede krav, som afhænger af hvilken ejendomskategori (SALG_TYPE), der er tale om - se nedenfor:, Hvis kravene nedenfor er opfyldt for en handel sættes PRIS_BEREGN_KD=1 og handlen medtages i ejendomssalgsstatistikken, såfremt den var modtaget på kørselstidspunktet. , Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Antal lejligheder > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > Grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Grundværdi pr. ha mindre end de fastsatte landbrugsmæssige værdier, - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold =10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Solgt areal > 0., - Kvadratmeter pris > = 3 kr. , - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Grundværdien skal være < = ejendomsværdien., - Grundværdien skal være > = 0,9x ejendomsværdien., - Alle særlige forhold med undtagelse af 4 skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Solgt areal (lejlighedens areal) > 10 og < 500 m2., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Frihedskode = 2 (fri), missing (dog kun fra 2006 og frem). , - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Grafen for PRIS_BEREGN_KD = 1 (indgår i prisberegningen) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_PRIS_BEREGN_KD - Prisberegningskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Indgår ikke i prisberegningen, 01-01-1992, 1, Indgår i prisberegningen, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/pris-beregn-kd

PNR

Navn, PNR , Beskrivende navn, Personnummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID, Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID, Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID. , Personnummerets opbygning, 1 - 2 position angiver personens fødselsdag., 3 - 4 position angiver personens fødselsmåned., 5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede., 7 - 10 position er et løbenummer., Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt., ., I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer, Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato., For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972., Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet., Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt., Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt., Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer., Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.)., Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer, I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side., Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler: , - 3 -, Personnumre til kvinder uden kontrolciffer, Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret., Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:, Tildeling af personnummer til kvinder, Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8., Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer, med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0, til 9 beregnet efter århundrede., 1. serie, først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6, 2. serie, først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6, 3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6, DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006, DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012, DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018, DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024, DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030, DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036, . . ., . . ., DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996, DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002, ., DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996, - 4 -, Personnumre til mænd uden kontrolciffer, Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret., Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:, Tildeling af personnummer til mænd, Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9., Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede., 1. serie, først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6, 2. serie, først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6 , 3. serie, først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6, DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011, DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017, DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023, DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029, DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035, . . ., . . ., DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995, DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001, . . ., DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995, ., Bilag, Tabel, Personnummeret i CPR systemet, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, PNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/pnr

OPR_LAND

Navn, OPR_LAND , Beskrivende navn, Oprindelsesland , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver personers oprindelsesland., Fra og med 2. kvartal 2019 bliver OPR_LAND dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er:, Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal., Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. , Detaljeret beskrivelse, Med hensyn til afgrænsningen af hvilket oprindelsesland indvandrere og efterkommere har, anvendes oplysninger om fødeland og statsborgerskabsland efter følgende sæt af regler: - Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger.- Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet.- Er personen efterkommer antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgskabslandet. - Når kun en forælder kendes, defineres oprindelsesland ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabsland. - Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.- Når personen bliver defineret som person med dansk oprindelse, så vil oprindelseslandet for personen altid være Danmark. -Der kan forekomme oprindelseslande, som ikke længere er eksisterende lande, som fx Sovjetunionen. Det er tilfældet når personen stadig står registreret i CPR med Sovjetunionen som fødested eller statsborgerskab. Derudover kan der forekomme oprindelseslande, der definerer områder og ikke lande. Oprindelseslandekoder der definerer områder og ikke lande: 5157 Palæstina 5223 Gaza 5393 Vestbredden 5437 Østjerusalem Fra og med 2. kvartal 2019 bliver OPR_LAND dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er: Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal. Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. Følgende nedlagte landekoder kan forekomme: 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien) 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet) 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247) 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene) 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam) 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990. 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, OPR_LAND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/opr-land

Kriminalitet - sigtelser

Beskrivelse, Sigtelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger fra det Centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., I forbindelse med politiets efterforskning af en anmeldelse kan der rejses sigtelse. Efter fuldført efterforskning kan sagen enten henlægges, eller sigtelsen kan bibeholdes. Politiet registrerer sigtelserne i det centrale kriminalregister med tilsvarende oplysninger som i anmeldelsesregisteret tillige med personnummer eller virksomhedsnummer. Hvis der er tale om flere sigtelser mod samme person, sondres der mellem hovedsigtelse og bisigtelser (eller konfererede sager). Hovedsigtelsen er udpeget af politiet/anklagemyndigheden., Rigspolitiets centrale kriminalregister, som sigtelserne i kriminalstatistikken trækkes fra, er et administrativt register, som er underlagt bestemte regler for registrering. Dette regelsæt får en række konsekvenser for sigtelserne i kriminalstatistikken. Fx var grænsen for registrering af færdselsbøder frem til første halvdel af 2001 1.000 kr., hvorefter grænsen blev hævet til 1.500 kr. En forhøjelse af bødetaksterne i 1992 betød, at flere hastighedsovertrædelser blev registreret, mens det at grænsen for registrering blev hævet i 2001 betød et fald i registreringer for færdselsovertrædelser (jf. SIG_GER7)., Til og med 1991 omfatter statistikområdet sigtelser kun hovedsigtelser. Fra og med 1992 omfatter statistikområdet sigtelser både hoved- og bisigtelser, dvs. udviklingen kan ikke sammenlignes henover 1991/92., Bisigtelser (eller konfererede sager) findes for hele perioden under statistikområdet konfererede sager., Ved kobling af oplysninger om sigtelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er sigtelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale kriminalregister. Det fremgår af "Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)" hvilke sigtelser, der registreres (bilag 1, pkt. 5):, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=991, Da der registreres afgørelser for flere typer af lovovertrædelser (jf. pkt. 7 i ovennævnte bilag 1), vil der forekomme afgørelser, som der ikke kan findes en sigtelse til., I alt forekommer der ca. 630.000 afgørelser i perioden 1980-2009, hvor journalnummer, personnummer ikke genfindes blandt sigtelserne for den tilsvarende periode. Knap 500.000 af disse afgørelser vedrører lovovertrædelser, der i henhold til bekendtgørelsen ikke registreres sigtelser for. , Blandt de resterende ca. 135.000 afgørelser, der burde findes med en sigtelse i sigtelsesregistret, vedrører de 25.000 afgørelser truffet i 1980. Dette skyldes, at både afgørelsesregistret og sigtelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1980. Da der årligt er mellem 20 og 30 pct. af afgørelserne, der vedrører sigtelser rejst i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i 1980 end i de efterfølgende år, hvortil der ikke kan findes en sigtelse. , I årene 1981-1994 er der årligt 5.000 - 10.000 afgørelser, der ikke genfindes med en sigtelse i sigtelsesregistret, i årene 1995-2002 årligt 1.000 - 2.000 og i årene 2003-2009 årligt 400-700. Årsagen til de manglende sigtelser skal først og fremmest findes i registreringspraksis og praksis ved udtræk fra det centrale kriminalregister til Danmarks Statistik. Udtrækket til Danmarks Statistik foretages typisk omkring d. 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækket indeholder de hændelser, der er sket i tællingsåret, dvs. sigtelser med en sigtelsesdato i tællingsåret og afgørelser med en afgørelsesdato i tællingsåret. Det er imidlertid ikke alle sigtelser, der registreres i kriminalregistret umiddelbart i forbindelse med, at sigtelsen rejses. Det kan fx være tilfældet, hvor sigtelsen ikke er indberetningspligtig på sigtelsestidspunktet, men først på afgørelsestidspunktet eller i tilfælde, hvor flere sigtelser samles til én sag. I sidstnævnte tilfælde registreres sigtelserne i sagskomplekset først, når den samlede sag oversendes til afgørelse. Hvis sigtelsen først registreres i kriminalregistret året efter den er rejst (f.eks. registreringsår/oprettelsesår = 2010), vil den ikke opfylde betingelserne for at blive udtrukket til Danmarks Statistik (f.eks. tællingsår = 2010), da sigtelsesdatoen vil være i året før tællingsåret (f.eks. sigtelsesår = 2009). , Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), SIG_GER1DTO, Gerningsdag, startdato, SIG_GER2DTO, Gerningsdag, slutdato, SIG_GER7, Gerning el. lovovertrædelse til grund for sigtelsen(DS), SIG_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt eller delvist oplyst), SIG_SIGTDTO, Sigtelsesdato

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser

AARSV

Navn, AARSV , Beskrivende navn, Antal ansatte (i årsværk) i regnskabsperioden. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal ansatte lønmodtagere i regnskabsperioden omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse, Denne variabel er udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af firmaets ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Til og med år 2008: Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: Summen af indbetalinger til ATP-ordningen, for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår, med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret, med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer, er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt, til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne, er inddelt i fire grupper:, - Under 9 timers ugentligt arbejde - betales ingen ATP, - 9-17 timers ugentligt arbejde, 1/3 fuldt bidrag, - 18-26 timers ugentligt arbejde, 2/3 fuldt bidrag, - 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Dvs. at personer, med under 9 timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet, af fuldtidsbeskæftigede., Visse, midlertidigt ansatte, udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse, indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte. , Fra år 2009: Antal årsværk personer (ansatte) med 2 decimaler (Årsværk baseret på betalte lønmodtagertimer i perioden, idet en person max kan tælle for et årsværk. Beregnet som et gennemsnit over et år. Som for foreløbige tal ligeledes baseret på Beskæftigelse for lønmodtagere og for endelige tal baseret på Erhvervsbeskæftigelsen), Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2008 og 2009 i forbindelse med ovenstående ændring af indholdet. Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AARSV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/aarsv

STARTSAG

Navn, STARTSAG , Beskrivende navn, Sagsart ved fraværets start , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, STARTSAG, STARTSAG angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge ved starten af fraværet, hvad enten det er på grund af sygdom eller fødsel, , STARTSAG og SAGSART vil være identiske i den første registrering af en sag. , Længere henne i et fraværsforløb, der skyldes sygdom eller fødsel, kan lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge skifte, hvilket vil medføre, at variablen SAGSART skifter værdi. Den værdi SAGSART havde ved sagens start, dvs. oprettelse, gemmes i STARTSAG. , Detaljeret beskrivelse, STARTSAG, STARTSAG angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge ved starten af fraværet, hvad enten det er på grund af sygdom eller fødsel, , STARTSAG og SAGSART vil være identiske i den første registrering af en sag. , Længere henne i et fraværsforløb, der skyldes sygdom eller fødsel, kan lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge skifte, hvilket vil medføre, at variablen SAGSART skifter værdi. Den værdi SAGSART havde ved sagens start, dvs. oprettelse, gemmes i STARTSAG. , Værdisættet for STARTSAG er i princippet det samme som for variablen SAGSART, men da koden for STARTSAG (og SAGSART) angiver lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge, kan forekomme sagsarter, der rent logisk ikke kan være gældende ved sagens oprettelse. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_SAGSART - Syge- eller barselssagens art, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 01-01-1995, 31-12-1996, 07, Orlov før adoption,lønmodtagere, 01-01-2005, 08, Orlov før adoption,selvstændige, 01-01-2005, 09, Ferieydelse, ej optjent feriepenge under barselsorlov, 01-01-2005, 10, Fødsel,lønmodtagere m/k, 01-01-1995, 11, Efter arbejdsgiverperioden, 01-01-1995, 12, Forsikrede arbejdsgivere, 01-01-1995, 13, Ingen arbejdsgiverperiode, 01-01-1995, 14, Kronisk syge, 01-01-1995, 15, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 8 uger, 06-07-2009, 16, Forskudsvis udlagte dagpenge, 01-01-1995, 17, Arbejdsløse, 01-01-1995, 18, Pasning syge børn,lønmodtagere, 01-01-1998, 19, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 13 uger, 06-07-2009, 20, Fødsel, selvstændige, 01-01-1995, 21, Efter 2. uge, selvstændige, 01-01-1995, 22, Frivilligt sikrede selvstændige, 01-01-1995, 23, Pasning syge børn, selvstændige, 01-01-1998, 24, Fødsel, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 25, Fødsel, selvstændige, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 26, Adoption, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 27, Adoption,selvstændige ,32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 29, Kronisk syge, selvstændige, § 58a, 01-03-2012, 35, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 36, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 37, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 38, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 40, Fleksjob, ansat efter 31.12.2012, 31-12-2012, 41, Arbejdsskade, selvstændige, 01-01-1995, 42, Arbejdsskade, lønmodtagere, 01-01-1995, 43, Flexjob, ansat inden 31.12.2012, 01-01-1998, 44, Flexjob off. arbejdsgiver, 01-01-1998, 31-12-2001, 45, Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere, 01-01-2002, 46, Bortadoption/dødfødsel mv. ,selvstændige, 01-01-2002, 47, Graviditetsbetinget sygdom, lønmodtagere, 01-01-2002, 48, Graviditetsbetinget sygdom, selvstændige, 01-01-2002, 49, For sen anmeldelse, ingen dagpenge, medtages ej, 01-01-1995, 50, Adoption, lønmodtagere, 01-01-1995, 55, Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere, 01-01-2002, 56, Forlængelse genoptaget arbejdstid,selvstændige, 01-01-2002, 60, Adoption, selvstændige, 01-01-1995, 65, Graviditet, lønmodtagere, 01-01-1995, 70, Graviditet, selvstændige, 01-01-1995, 75, 2 uger efter fødsel, lønmodtagere, 01-01-1995, 76, Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere, 01-01-1998, 31-12-2001, 77, 2 uger efter adoption,lønmodtagere, 01-01-2000, 80, 2 uger efter fødsel,selvstændige, 01-01-1995, 81, Fædreorlov uge 25-26,selvstændige, 01-01-1998, 31-12-2001, 82, 2 uger efter adoption,selvstændige, 01-01-2000, 31-12-2002

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/startsag