Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1601 - 1610 af 2293

      UREGELM_PRAE

      Navn, UREGELM_PRAE , Beskrivende navn, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr., Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på timebasis men derimod på årsbasis. UREGLM findes i det gamle LON register frem til år 2010, mens UREGELM_PRAE findes i LONN registret fra år 2009. , Detaljeret beskrivelse, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr., Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på timebasis men derimod på årsbasis. UREGLM findes i det gamle LON register frem til år 2010, mens UREGELM_PRAE findes i LONN registret fra år 2009., De uregelmæssige betalinger indeholder præstationsafhængige betalinger, kompensations betalinger og andre betalinger der betales uregelmæssigt. , Herunder betalinger af uregelmæssige karakter såsom:, -Bonus, -Overskud, -Forskud på overskud, der ikke er timetællende., -Overskudsdeling (OD) og produktionstillæg, der udbetales uregelmæssigt., -Kompensation for ikke-afholdte feriedage, ikke- afholdte børnefridage og ikke-afholdte omsorgsdage mv., -Efterreguleringer/-betalinger af løn, når disse foretages for tidligere lønperioder, fx. efterregulering af timesats eller gage i forbindelse med overenkomstfornyelser., -Efterbetaling af provison, skattepligtige kørepenge/km-penge, udbetaling for ikke-afholdte afspadseringsdage/-timer, ikke-afholdte flextimer o.l., Beregning af Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr.:, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time= (Uregelmæssige betalinger)/(Præsterede timer)., Bilag, Graf Kommunal, Graf Privat, Graf Statslig, Tabel Kommunal, Tabel Privat, Tabel Statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, UREGELM_PRAE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/uregelm-prae

      FRELFREM

      Navn, FRELFREM , Beskrivende navn, Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angivelse af, hvorvidt to arbejdssteder (et nedlagt og et "opsugende") kommer fra det samme firma i år 1., Detaljeret beskrivelse, Ved dannelsen af FRELFREM anskuer man fremad i tid, om de to arbejdssteder (det nedlagte og det "opsugende") kommer fra det samme firma i år 1. Samme firma defineres som samme arbejdsgivernummer i år 1. Er dette tilfældet, tildeles koden 0 for firmaintern nedlæggelse (via opsugning i et andet arbejdssted i samme firma år 1), og ellers tildeles koden 1 for firmaekstern nedlæggelse (via opsugning i arbejdssted i et andet firma år 1). , Variablen er kun relevant for nedlagte arbejdssteder af typen IDFREM=N1-N2 (Identitet for arbejdssted fremad i tid, se IDFREM under emnegruppen arbejdssteder)., N1= angiver, at det pågældende arbejdssted er nedlagt. N2 angiver, at det pågældende arbejdssted er nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted. Det betyder, at mindst 30 pct. af de ansatte, og ved adresseskift mindst to personer, samlet er overgået til det andet bestående arbejdssted. , Værdien 9 eller blank tildeles i de tilfælde, hvor oplysningen er uoplyst eller irrelevant., Variablen dannes ikke for det seneste nye IDA-år, men for året før. Ved offentliggørelsen af eksempelvis IDA2006 dannes FRELFREM kun for 2005, og ved offentliggørelse af IDA2007 dannes FRELFREM kun for 2006 osv. , For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til IDFREM/IDTILB, hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid., Grafen viser store udsving i midt- og slutfirserne. Årsagerne hertil er desværre ikke mulige at redegøre for. Udsvinget i 1987 skyldes højst sandsynligt en registreringsfejl i indberetningsmaterialet, idet der er tale om en del enkeltmandsvirksomheder, som nedlægges for at oprettes året efter igen., Bilag, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Tabel, Graf, IDA hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_FRELFREM - Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Firmaintern nedlæggelse (via opsugning i et andet arbejdssted i samme firma), 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Firmaekstern nedlæggelse (via opsugning i arbejdssted i et andet firma), 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Uoplyst, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/frelfrem

      TIMPRAE

      Navn, TIMPRAE , Beskrivende navn, Præsterede timer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal præsterede timer i løbet af referenceperioden , Detaljeret beskrivelse, Med præsterede timer menes den tid lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet indgår dermed ikke. Ubetalte overabejdstimer indgår ikke i opgørelsen af præsterede timer, da de i sagens natur ikke er registreret i lønsystemerne., TIMPRAE defineres som TIMNORM+TIMOVER-TIMFRA-TIMSH-FERIETIMER. Se mere i beskrivelsen af de enkelte variable., Når TIMPRAE dannes ud fra ovenstående timevariable, er det naturligvis essentielt at disse timevariable er nogenlunde korrekte. Der er specielt et problem med fraværstimerne for de fastlønnede (aflform=0) i private virksomheder (se variablen TIMFRA)., Bilag, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel privat sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 2009-2019, Graf Privat sektor 2009-2019, Tabel Kommunal/Regional sektor 2009-2019, Tabel Privat sektor 2009-2019, Graf Statslig sektor 2009-2019, Tabel Statslig sektor 2009-2019, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, TIMPRAE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/timprae

      HUSSTANDSTYPE

      Navn, HUSSTANDSTYPE , Beskrivende navn, Husstandstype for husstand , Gyldighed, Gyldig fra: 22-07-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Oprindelse: Befolkningskontor - se beskrivelse der. , Detaljeret beskrivelse, Oprindelse: Befolkningskontor - se beskrivelse der. , Værdisæt, D242901.TXT_HUSSTANDSTYPE - Husstandstype for husstand, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst, 01-01-1900, 111, Enlig mand uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 112, Enlig mand med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 121, Enlig kvinde uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 122, Enlig kvinde med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 131, Et ægtepar uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 132, Et ægtepar med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 141, Reg. partnerskab mænd u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 142, Reg. partnerskab mænd m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 151, Reg.partnerskab kvinder u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 152, Reg.partnerskab kvinder m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 161, Et samlevende par uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 162, Et samlevende par med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 171, Et samboende par uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 172, Et samboende par med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 183, Husstand m/udeboende barn, 01-01-1900, 31-12-2007, 211, To enlige af modsat køn u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 212, To enlige af modsat køn m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 221, To enlige af samme køn u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 222, To enlige af samme køn m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 231, Et par og en enlig, uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 232, Et par og en enlig, med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 241, To par uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 242, To par med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 251, To familier med barn udeboende, 01-01-1900, 31-12-2007, 252, To fam. m/barn udeboende, 01-01-1900, 31-12-2007, 253, To ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 311, Tre el. flere enlige uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 312, Tre el. flere enlige med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 321, Tre familier el. andet u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 322, Tre familier el. andet m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 323, Tre fam. med udeboende barn, 01-01-1900, 31-12-2007

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/husstandstype

      AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE

      Navn, AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE , Beskrivende navn, ATP-bidragssats på jobbet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-bidragssats på jobbet , Detaljeret beskrivelse, VJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE er ATP-satsen for det komprimerede job. , Ved indberetning til SKAT's eIndkomst af ATP-bidrag (Arbejdsmarkedets Tillægs Pension) skal angives, hvilken sats-kode, der er tale om. Satserne reguleres med mellemrum og fremgår på ATP's hjemmeside , http://www.atp.dk/wps/wcm/connect/atp/atp.dk/erhverv/sik/dabarsel/indberetning_betaling/Beregning, Der er flg. sats-koder: A-B-C-D-E-F, hvor B-F bidragssatser kun gælder ansatte på det offentlige arbejdsmarked:, A-bidrag: Almindeligt ATP-bidrag, der gælder for alle privat ansatte og de grupper af offentligt ansatte, som ikke i 1987 valgte at fastfryse ATP-bidraget til et B-bidrag. , B-bidrag: Var gældende for de grupper af offentligt ansatte, som i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1987 valgte af fastfryse deres ATP-bidrag. , C-bidrag: Gælder for de grupper af offentligt ansatte, der siden 1988 har betalt B-bidrag, og som i deres overenskomst eller i bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår har vedtaget at forhøje dette bidrag. C-bidraget kan anvendes fra den 1. januar 1996., D-bidrag: Gælder for de grupper af offentlige ansatte, der siden 1988 har betalt B-bidrag, og som i deres overenskomst har vedtaget at dette bidrag skal forhøjes. D-bidraget kan anvendes fra 1. januar 2006, dog ikke før parterne har bestemt, at det skal gælde fra. Bidraget er tænkt som en midlertidig overgang til C-bidraget., E-bidrag: Bidraget gælder for en del af de ansatte på det offentlige arbejdsmarked, der er på C-bidrag. Det vil fremgå af de enkelte overenskomster, om det er C- eller E-satsen, der skal anvendes., F-bidrag: Den 1. januar 2010 forsvandt B-bidraget, idet de berørte grupper dengang overgik til det højere D-bidrag. Fra 1. januar 2012 erstattes D-bidraget med det nye F-bidrag., AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE kommer fra Danmarks Statistik s eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder: VPJ_ATP_BIDRAG_SATS_KODE., Hvis der har været forskellige ATP-sats-koder på de indberetninger, som et job består af, er ATP-satskoden valgt for den indberetning, der har det største ATP-beløb. Såfremt ATP-beløbene er lige store, er den mindste ATP-satskode valgt (A, ANVENDELSE af AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE: , AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE indgår sammen med AJO_ATP_BELOEB i datagrundlaget for arbejdstidsregnskabet og nationalregnskabet., I Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR) indgår ATP-bidragssatsen (VPJ_ATP_BIDRAG_SATS_KODE) sammen med ATP-beløbet (VPJ_ATP_BELOEB) ved imputering af løntimer på job, hvor løntimerne enten er invalide/usandsynlige eller ikke findes i forvejen. , DATABRUD inden for AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE: Der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE:, Variablen valideres ikke yderligere i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191010.TXT_ATP_BIDRAG_SATS - ATP bidrags sats på jobbet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, A, B, C, D, E, F, 01-01-2010

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-atp-bidrag-sats-kode

      Kriminalitet - anmeldelser

      Beskrivelse, Anmeldelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatikken dannes på baggrund af indberetninger fra det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse til eventuel sanktion og afsoning., · personnummeret eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed, samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Anmeldelser omfatter overtrædelser af straffeloven eller særlovene, mens færdselsloven ikke indgår med anmeldelser. Endvidere er der alene tale om politianmeldte lovovertrædelser og lovovertrædelser, der på anden måde kommer til politiets kendskab. De anmeldte lovovertrædelser rummer oplysninger om overtrædelsens art, samt om politiet efterfølgende har haft mulighed for at rejse sigtelse i sagen. , Anmeldelserne omfatter alene sagsoplysninger og således ingen oplysninger om personer. , Ved kobling af oplysninger om anmeldelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er anmeldelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale anmeldelsesregister. , Blandt afgørelser truffet i perioden 1990-2009 findes der næsten 2 mio. afgørelser (ud af i alt 3,2 mio. afgørelser), hvortil der ikke findes en anmeldelse med det samme journalnummer i Danmarks Statistiks anmeldelsesregister. Hovedparten kan forklares ved, at anmeldelser vedrørende overtrædelse af færdselsloven ikke indgår i anmeldelsesregistret, jf. ovenfor. Tilbage er ca. 43.000 afgørelser, hvoraf knap 22.000 vedrører afgørelser om overtrædelse af færdselslovslignende særlove (forordning om fartskrivere og køre-hviletidsregler). Anmeldelser af disse lovovertrædelser indgår i det centrale anmeldelsesregister, men er ikke medtaget i Danmarks Statistiks register. Yderligere ca. 9.000 afgørelser vedrører afgørelser om overtrædelse af registreringsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, lov om hyrekørsel og lov om godstransport. Anmeldelser af disse lovovertrædelser indgår også i det centrale kriminalregister, men er først medtaget i Danmarks Statistiks register fra og med 2007. , Blandt de resterende ca. 12.000 afgørelser, der burde findes med en anmeldelse i anmeldelsesregistret er de 2.100 afgørelser truffet i 1990 og ca. 1.400 er truffet i 1991. Dette skyldes, at anmeldelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1990. Da der årligt er ca. 25 pct. af afgørelserne, der vedrører anmeldelser indgivet i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i de første år end i de senere år, hvortil der ikke kan findes en anmeldelse. I årene fra 1995 og frem er der årligt 300-600 afgørelser med gerningskoder, der ikke vedrører færdselslovsovertrædelser eller de øvrige lovovertrædelser nævnt ovenfor, der ikke genfindes med en anmeldelse i anmeldelsesregistret. Det svarer til under 1 pct. af afgørelserne for de berørte gerningskoder. Årsagen til de manglende anmeldelser må formodes at være et periodiseringsproblem: Udtrækkene til Danmarks Statistik fra anmeldelsesregistret og kriminalregistret foretages typisk omkring 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækkene indeholder henholdsvis de anmeldelser, der er anmeldt i tællingsåret og de afgørelser, der har en afgørelsesdato, der ligger i tællingsåret. , Hvis anmeldelsen imidlertid ikke er blevet registreret i anmeldelsregistret inden det tidspunkt, hvor udtrækket til Danmarks Statistik foretages, vil anmeldelsen ikke blive udtrukket for det pågældende år. Den vil heller ikke blive udtrukket det efterfølgende år, da den vil være registreret med en anmeldelsesdato, der ligger før tællingsåret., For supplerende dokumentation for statistikområdet "anmeldelser" henvises til kvalitetsdeklarationen på: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/966, Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, ANM_GER7, Gerningskode syvcifret, DS, ANM_SLUTDATO, GERNINGSSLUTDATO, ANM_STARTDTO, GERNINGSSTARTDATO, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer)

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser

      YDERLIGK

      Navn, YDERLIGK , Beskrivende navn, Yderligere-oplysninger-kode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen YDERLIGK er en kode, der bruges til at afgrænse populationen af lønmodtagere i CON , Detaljeret beskrivelse, Popularionen af lønmodtagere afgrænses ud fra variabloen YDERLIGK. Værdisættet er ændret årligt, og det er således ikke alle værdier, der indgår i det enkelte år. Som udgangspunkt betragtes koderne 0 og 1 som værende knyttet til lønmodtagere. Hertil kommer forskellige andre koder. Som opstart på et tællingsår er det aktuelle værdisæt gennemgået og det er besluttet hvilke koder, der aktuelt kunne afgrænse lønmodtagerpopulationen. i det givne år. Fra 1980 til 1987 er det alene koden 1. der forekommer i materialet., Den enkelte kode refererer til et felt på oplysningssedlen (se værdisæt). Dette felt er ikke nødvendigvis en del af CON-registret. Lønmodtagernes indkomst er hentet fra felt 13 og delvis felt 14 (sømænd). YDERLIGK kan være videreført som en del af en komprimering af flere oplysningssedler til et enkelt job. Alt i alt må det understreges, at YDERLIGK har en informationsværdi i udgangspunktet COR (Central Oplysningsseddel Register) men begrænset værdi i CON-registret. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, D500300.TXT_HOEJKVAL - Yderligere-oplysninger-kode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, 01-01-1980, 31-12-1984, 01, 01-01-1986, 31-12-1987, 000, 01-01-1988, 31-12-1990, 001, 01-01-1988, 31-12-1993, 001, 01-01-1997, 31-12-2004, 003, 01-01-2003, 31-12-2004, 014, 01-01-2000, 31-12-2000, 21, 01-01-2005, 31-12-2005, 021, 01-01-1993, 31-12-2004, 025, 01-01-2000, 31-12-2000, 026, 01-01-1988, 31-12-1989, 026, 01-01-1994, 31-12-1995, 27, 01-01-2005, 31-12-2005, 027, 01-01-1988, 31-12-2004, 28, 01-01-2005, 31-12-2005, 028, 01-01-1989, 31-12-2004, 29, 01-01-2005, 31-12-2005, 029, 01-01-1989, 31-12-2004, 30, 01-01-2005, 31-12-2005, 030, 01-01-1989, 31-12-2004, 031, 01-01-1997, 31-12-1997, 034, 01-01-1990, 31-12-1998, 034, 01-01-2000, 31-12-2003, 35, 01-01-2005, 31-12-2005, 035, 01-01-2002, 31-12-2002, 035, 01-01-2004, 31-12-2004, 044, 01-01-2002, 31-12-2004, 046, 01-01-2000, 31-12-2004, 048, 01-01-2004, 31-12-2004, 049, 01-01-2000, 31-12-2004, 057, 01-01-2000, 31-12-2004, 058, 01-01-2000, 31-12-2004, 060, 01-01-2002, 31-12-2004, 095, 01-01-1998, 31-12-2000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk

      JOBKAT

      Navn, JOBKAT , Beskrivende navn, Jobtype i ansættelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver jobtypen i henholdsvis den primære og sekundære ansættelse., Detaljeret beskrivelse, Jobtypen refererer til, om der er tale om en ansættelse på fuld tid, halv tid, eller ansættelsen er et bijob grupperet efter arbejdstidens omfang., Variablen er dannet ud fra oplysninger om personens gennemsnitlige arbejdstid opgjort som timer pr. uge og oplysninger om personernes forsikringskategori., Hensigten med variablen er at karakterisere det job, som virksomheden udbyder. Der tages derfor (så vidt muligt) ikke hensyn til evt. ledighed (midlertidig hjemsendelse)., Endvidere er antallet af arbejdstimer pr. uge beregnet ved hjælp af de oplysninger, der kan inddrages (ledighed, sygdom, ATP, forsikringskategori, ansættelsesperiode)., Variablen er kun defineret for den hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere. Der beregnes imidlertid ikke en arbejdstid for arbejdsgivere, og JOBKAT vil derfor have værdien 0 for disse. For øvrige ansættelser vil værdien være lig missing., IDA blev udfaset i 2004. De 12 oprindelige datasæt blev lagt sammen til fire, og en del variabler blev ligeledes skåret væk. JOBKAT blev i den forbindelse dannet ud fra de tidligere variabler PJOB (jobtype primær ansættelse) og SJOB (jobtype sekundær ansættelse)., De 4 datasæt IDAP, IDAN, IDAS og IDFI er alle ført tilbage til 1980., De relevante populationer for JOBKAT kan defineres ved brug af variablen TYPE. For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_JOBKAT - Jobtype i ansættelsen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Fuld tid (30 timer eller mere pr. uge), 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Deltid (15-29 timer), 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Bijob (under 15 timer), 01-01-1980, 31-12-3000, 5, Fuld tid (Over 8 uger med delvis ledighed i løbet af året), 01-01-1980, 31-12-3000, 6, Deltid (Over 8 uger med delvis ledighed i løbet af året), 01-01-1980, 31-12-3000, 7, Bijob (Over 8 uger med delvis ledighed i løbet af året), 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Uoplyst, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/jobkat

      GRON_CHECK

      Navn, GRON_CHECK , Beskrivende navn, Grøn check, kompensation for grønne afgifter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I forbindelse med skattereformen gældende fra 2010 hæves de grønne afgifter og der indføres lettelser i beskatningen, som især kommer lønmodtagere i den øvre ende til gode. Der er derfor samtidig indført den grønne check, som kompensation for personer i den de nedre indkomstgrupper. Kompensationwen er fuld for indkomster under en given bundgrænse, jf. detaljeretr beskrivelse, og aftrappes i takt med stigende indkomster., Den grønne check er skattefri., Læs mere om Grøn check hos SKAT,, og i loven, https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=125357 med senere ændringer., Detaljeret beskrivelse, Betingelsen for at modtage grøn check er, at personen er fuldt skattepligtig (eller grænsegænger (dvs. personer der tjener mindst 75 pct. af indkomsten i Danmark men bor i udlandet) den første dag i indkomståret, og ved indkomst-årets udløb er fyldt 18 år. Personer beskattet efter forskerordningen, får ikke en grøn check., Den grønne check reduceres fra 2014 til 2020 til maksimalt 1.555 kr., Grøn chek består af tre komponenetr, et hovedbeløb et supplement for hert af de f'ørste to børn, samt et suopplerede beløb for lave indkosmter., Maksimumbeløb for grøn Checks hovedbeløb er:, For 2010-2014 er maksbeløbet 1.300 kr. Det aftrappes med 7,5 % af topskatte-grundlag over en given bundgrænse (ca. 370.000 kr.) og er derved 0 før tops-kattegrundlaget når 400.000 kr., Supplerende beløb på 300 kr. pr. barn, dog højest for to børn (udbetales normalt til moderen). Dette aftrappes også med indkomsten., Fra 2013 kan personer med et topskattegrundlag under 212.000 kr. i 2010 niveau få et supplerende beløb på 280 kr., For 2015 og 2016 er maksbeløbene:, 955 kr.(950 kr. 2016) for voksne- hovedbeløbet,, maks. 220 kr. for børn, og maks. for 2 børn, Supplement for lavindkomster er på 280 kr., Det giver i alt en maksimal grøn check på:, 2010- 2012: 1.900 kr., 2013 -2014: 2.180 kr., 2015: 1.675 kr., 2016: 1.670 kr., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, GRON_CHECK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/gron-check

      AKTIEINDK

      Navn, AKTIEINDK , Beskrivende navn, Udbytte samt gevinst/tab på aktier og visse aktiebaserede investeringsforeningsbeviser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aktieindkomster omfatter aktieudbytter og gevinster eller tab på aktier mv. ejet mindst tre år ( fra 2006 omfattes alle gevinster og tab på aktier som aktieindkomst) . Aktieindkomst beskattes efter særlige regler og indregnes som anden formueindkomst. , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.36 og benævnes 'Aktieindkomst ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Aktieindkomst:, Fra 2020 inkluderes nettoindkomsten fra aktiesparekonti. Denne indkomstkomponent manglede i årene 2018 og 2019., Fra 1980 til 1990 alene udbytter af danske aktier., Fra 1991 beskattes aktieudbytter og visse kursgevinster og tab ved salg af aktier særskilt fra de øvrige kapitalindkomster. Aktieudbytterne skal kun indberettes, hvis det samlede udbytte er over et givet grundbeløb. For indberettede aktieudbytter er i variablen AKTIEINDK tillagt grundbeløbet, jf. det vedlagte bilag, "aktieindkomstberegning.doc"., For nogle kursgevinster og tab på aktier indgår beløbet som aktieindkomst, hvis aktien er ejet i mindst tre år, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten". Gevinst tab ved salg af aktier ejet mindre end tre år indgår ligesom variablen AKTIEINDK i variablen PEROEVRIGFORMUE (anden formueindkomst end renteindtægter og beregnet lejeværdi af egen bolig)., Fra 1995 inkl. udbytter af udenlandske aktier og tab eller gevinst ved salg af udenlandske aktier ejet mere end tre år., Fra 1997 ændres reglerne for, hvornår aktieudbytter skal indberettes. Fra 1997 er det ikke længere ægtefæller under et, der skal have udbytter tilsammen over det dobbelte grundbeløb (i 1997 i alt 68.000 kr.), før der skal indberettes til skat. Nu skal alle indberette, hvis de selv har aktieudbytter over grundbeløbet, for 1997 på 34.000 kr. , Fra 1999 indberettes aktieudbytter på 5.000 kr. og derover (ægtefæller 10.000 kr.), Fra 2001 indberettes fra depoter., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc". , Fra 1980 til 1990 stiger antallet af personer med aktieudbytter fra 247.000 personer til 800.000. Med de nye regler fra 1991, hvor udbytter kun indberettes, hvis de er over et vist grundbeløb falder antallet af personer med beløb i AKTIEINDK til 20.000. Samtidig hæves gennemsnitsbeløbet, da mange småbeløb udgår, og der kommer gevinster ved aktiesalg til. I 1997 strammes kravet for indberetning af aktieudbytter fra gifte par. Det giver flere små indberetninger og dermed et fald i gennemsnitsbeløbet. I 2001 indberettes aktieudbytterne fra depoter i pengeinstitutter mv. Tidligere var det den enkelte skatteyder, der skulle indberette. Derved kommer mange små beløb med i aktieindkomsten. Det giver en kraftig stigning i antal personer med aktieindkomst og et kraftigt fald i det gennemsnitlige beløb., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, AKTIEINDK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/aktieindk
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation