Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1511 - 1520 af 2293

      LONGNSHF

      Navn, LONGNSHF , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for højere funktionærer (hovedbeskæftigede med PSTILL= 31-33) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 31-33 (højere funktionærer) pr. arbejdssted, ekskl. ansatte med under 20 timer pr. uge. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL (Kvalitet af timelønsskøn) er lig 1-49, og timelønnen dermed er relativt velbestemt. Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, .., ..., if ok33>0 then LONGNSHF=round(tlon33/ok33); else LONGNSHF=0;, "ok33" udgør alle hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau pr. arbejdssted "tlon33" udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau pr. arbejdssted., Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau divideret med antal ansatte topledere og lønmodtagere på højeste niveau på det enkelte arbejdssted., BLANK eller 0 angiver, at der ikke forekommer hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 31-33, der opfylder TLONKVAL=1-49 svarende til 20 timer el. derover pr. uge., Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 31-33 ændrede tekst fra direktører, overordnede og ledende funktionærer" til "topledere og lønmodtagere på højeste niveau". Titlen "ledende funktionær" udgik i 1996. Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., For nærmere information om dette henvises til PSTILL (Primær arbejdsstilling) og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) (under emnegruppen beskæftigelse)., I 2000 faldt antallet af topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Dette påvirkede antallet af arbejdssteder med en andel af hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau og dermed den gennemsnitlige timeløn for topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNSHF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longnshf

      IMPUTERET

      Navn, IMPUTERET , Beskrivende navn, Imputeret opholdstilladelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen beskriver imputeringsstatus for personens opholdstilladelse. Læs mere om imputeringen under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere, Detaljeret beskrivelse, Overordnet om opholdstilladelsestype:, Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS"," "Familiesammenføring", "Studie","Brexit" og "Ukraine særlov". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke i alle tilfælde anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende det tredje niveau, Forklar. Fx kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte efter, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet, eller til at udvælge forskere ud fra Grundlaget "Fast-track" under Kategorien "Erhverv". , Det er kun indvandrere der har seneste indvandring fra 1997 og frem, der har opholdstilladelsestype "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Indvandrere med seneste indvandring før 1997 har opholdstilladelsestype "Opholdsgrund", som også kan dannes ved hjælp af "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Opholdsgrund anvendes, hvis man vil sammenligne opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret både før og efter 1997., Læs mere om dannelsen af opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret hhv. før og efter 1997 under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere , Imputeret:, Opholdstilladelser for indvandrede personer, som ikke har dansk/nordisk statsborgerskab, og som er født i udlandet, bliver koblet vha. CPR-nummeret fra udlændingesagen i Udlændingestyrelsens sagssystem. Af tekniske årsager er det ikke i alle tilfælde, at der er blevet koblet et CPR-nr. til udlændingesagen. Derfor har Danmarks Statistik valgt at imputere opholdstilladelser for de personer, der ikke har fået tilknyttet opholdstilladelsen via CPR-nummeret. I OPHGIN findes kun værdierne 0 og 1, da alle personer i denne population skal være indvandrere og have en indvandring i referenceåret, og ikke have dansk/nordisk statsborgerskab ved indvandring. Personer, der har fået tilknyttet en opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen, har værdien 0, mens de øvrige, som får en imputeret opholdstilladelse, har værdien 1. I OPHGST og OPHG er der også personer, der er dansk/nordiske statsborgere, og derfor ikke skal have en opholdstilladelse eller indvandret før 1997 og dermed har andre kilder til opholdsgrundlaget. Disse har de øvrige værdier for imputeringsstatus, der beskriver, om personen havde seneste indvandring før eller efter 1997, var dansk/nordisk statsborger ved indvandring,og om opholdsgrundlaget stammer fra survey, fra Udlændingestyrelsen 1993-1996, eller imputering. , Læs mere om imputeringen i https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Opholdsgrundlag for indvandrede i året, Populationen er indvandrede i året og som ikke har dansk eller nordisk statsborgerskab og som er født i udlandet. Indvandrede personer er medtaget det antal gange, de er indvandret i året., Værdisæt, D101200.TXT_OPHGRUND_IMPUTERET - Imputeret opholdstilladelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Fra 1997, Udlændingestyrelsen, 1, Fra 1997, Imputeret, 11, Før 1997, Udlændingestyrelsen 1993-1996, 12, Før 1997, Surveysvar, 20, Før 1997, Imputeret, 29, Før 1997, Nordisk statsborger, skal ikke imputeres, 9, Fra 1997, Nordisk statsborger, skal ikke imputeres, 99, Imputeret i forbindelse med statusopgørelse

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag/imputeret

      FOLKEFORTID_13

      Navn, FOLKEFORTID_13 , Beskrivende navn, Folke- og førtidspension mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Folke- og førtidspension(skattepligtig) inkl. ældrecheck(supplerende pension), mediechcheck (fra 2021), delpension, varmehjælp samt skattefrie tillæg til førtidspensionister. , Størrelsen af FOLKEFORTID_13 (den sociale pension) afhænger af andre indkomster, fx private pensioner, der ligger i variablen QPENSPRI., For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT., Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp, hjælp til personlig pleje m.m. er ikke inkluderet., I Statistikbanktabellerne INDKP101 har variablen under indkomsttype nr.11 og benævnes 'Folke- og førtidspension', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable FOLKEFORTID_13 indgår i variablen OFFPENS_EFTLON_13 og dermed i variablen OFF_OVERFORSEL_13 FOLKEFORTID_13=QOFFPENS+TILBTOT(1984ff)+DELPENS(1988-2001) +VARMEHJALP(2002-) . Hvor OFFPENS_EFTLON_13 er offentlige pensioner OFF_OVERFORSEL_13 er offentlige overførsler QOFFPENS er folke- og førtidspension TILBTOT er skattefri tillæg til førtidspensionister DELPENS er delpension VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister Sammenhæng med variable før 2013 revisionen. FOLKEFORTID_13 = QPENSNY + VARMEHJALP(2002-) Hvor QPENSNY er folke- og førtidspension, delpension og skattefri tillæg til førtidspensionister To af indkomstbegreberne i QPENSNY indgår i to særskilte højkvalitetsvariable. Delpension findes i en særskilt variabel DELPENS, og de skattefrie tillæg til førtidspensionister findes i en særskilt variabel TILBTOT. Ændringer over tid Fra 1984 inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; Beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i FOLKEFORTID_13 før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994. Fra 2002 inkl. varmehjælp Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensionen. Dette beløb er en del af FOLKEFORTID_13. Fra 2021 indgår mediechecken OGSÅ som en del af FOLKEFORTID_13, hvor den tidligere indgik som anden personlig indkomst i RESUINK_13. Fra 2022 indgår desuden tidlig pension, også kendt under navnet "Arne Pension", i FOLKEFORTID_13., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, FOLKEFORTID_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/folkefortid-13

      SKATFRIYD

      Navn, SKATFRIYD , Beskrivende navn, Skattefrie indkomster , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skattefrie indkomster, De skattefri indkomster består først og fremmest af børnetilskud, boligydelse og tillæg til førtidspensionister. Fra 2002 inkluderes den skattefri del af børnebidrag. Hertil kommer skattefrie indkomster (især fra udlandet)., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.35 og benævnes 'Skattefrie ydelser', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Variablen SKATFRIYD er dannet for at kunne lave koblingen mellem det gamle indkomstbegreb BRUTTO (indkomster, der kommer til almindelig beskatning) og de nye indkomstbegreb PERINDKIALT (alle indkomster på nær lotterigevinster o.l. samt engangsindkomster, fx hævet kapitalpension), jf. tabel 1 i vedlagte notat, "Introduktion til højkvalitetsvariable_indkomster og formuer.doc", hvor nedenstående variable er vist i sammenhæng., Ændringer i variablen:, 1980: Inkl. variablen KONT_GL (skattefri kontanthjælpsydelser, lagt til hos den person i familien, der har den højeste skattepligtige indkomst). , 1980-1983: Inkl. revalideringsydelser (bistandslovens §42)., 1984: Revalideringsydelser efter bistandslovens §42 udskilles fra kontanthjælpen og registreres hos den person, der modtager hjælpen; indgår i variablen ANDBISTANDYD (andre bistands-/overførselsindkomster)., Fra 1984: Inkl. variablene KORYDIAL (børnetilskud), KORSTOETT (boligstøtte) og TILBTOT (tillæg til førtidspensionister)., 1987: Loven vedr. børnefamilieydelse og børnetilskud blev ændret i 1987 (jf. variablen KORYDIAL). Det giver en kraftig stigning i de skattefrie ydelser fra 1986 til 1987., 1987: Inkl. visse skattefrie udenlandske indkomster (fra SKATs slutligningsregister, omfatter få personer)., 1990: 30. september gøres revalideringshjælp (bistandslovens §42) skattepligtig og udgår dermed af SKATFRIYD., 1994: Størstedelen af kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig, hvilket reducerer SKATFRIYD fra 1994. En lille del er dog stadigvæk skattefri; denne del indgår ikke i opgørelserne fra 1994 til 2001., 1994: Inkl. skattefri løn ved arbejde i udlandet (DANIDA samt Grønland, omfatter få personer)., 1995: Inkl. skattefrie uddelinger fra fonde og skattefri udlodning fra investeringsforening (omfatter få personer), der ligger i variablen RESUINK (diverse indkomster ikke klassificeret andre steder)., 2002: Inkl. skattefri del af børnebidrag beregnet på basis af fradrag på selvangivelsen, varmehjælp til pensionister samt skattefri kontanthjælp. Disse tre poster udgør ca. 4,5 mia. kr. i 2002., Børnebidraget ligger i variablen RESUINK (diverse indkomster ikke klassificeret andre steder), og skattefri kontanthjælp samt varmehjælp ligger i variablen ANDBISTANDYD (andre bistands-/overførselsindkomster)., 2006: Inkl. børnebidrag, hvor kommunen har lagt ud, og hvor der ikke har været fradrag på selvangivelsen for den bidragspligtige., Fra 2008 inkl. løn til udenlandske forskere på forskerordningen(løn med speciel skatteordning se variablen loenmv), 2008 og 2009: Ekskl. varmhjælp, idet opgørelserne er for dårlige for dette år., fra 2014 inkl. grøn check, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, SKATFRIYD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/skatfriyd

      GF_VIRKFKOD_1

      Navn, GF_VIRKFKOD_1 , Beskrivende navn, Virksomhedsform , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver firmaets ejerform i hht. det Centrale VirksomhedsRegister (CVR), som administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. , Detaljeret beskrivelse, Angiver kode for virksomhedsform., Alle virksomheder i det Centrale VirksomhedsRegister (CVR-registret), der blev oprettet 17. oktober 1999, har også fået tildelt en VIRKsomhedsFORM-kode., Variablen er udelukkende tilpasset Generel firmastatistik ved at sætte "GF" foran variabelnavnet., Værdisættet indeholder de koder der benyttes i variablen., Variablen er udgået. Se variabel Jur_virk_form. , Bilag, Tabel, Populationer:, Alle reelt aktive firmaer i Danmark, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Et firma anses for at være reelt aktivt, når det har ansatte, der leverer, hvad der samlet svarer til mindst et halvt fuldtidsårsværk. , Værdisæt, D120105.TXT_GF_VIRKFKOD_1 - Virksomhedsform, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 10, Enkeltmandsvirksomhed, 01-01-1900, 100, Erhvervsdrivende fond, 01-01-1900, 110, Forening, 01-01-1900, 115, Frivillig forening, 01-09-2005, 130, Andelsselskab (-forening), 01-01-1900, 140, Andelsselskab (-forening) begr. ansvar, 01-01-1900, 150, Forening eller selskab med begr. ansvar, 01-01-1900, 160, Europæisk Økonomisk Firmagruppe, 01-01-1900, 170, Filial, udenl. aktieselsk/kommaditsels, 01-01-1900, 180, Filial, udenl. anpart/tilsvar. retsform, 01-01-1900, 190, Filial af udenl.virksomhed m. bgr. ansv, 01-01-1900, 195, SCE-selskab, 18-08-2006, 196, Filial af udenlansk SCE-selskab, 18-08-2006, 20, Dødsbo, 01-01-1900, 200, Filial af anden udenl. virksomhedsform, 01-01-1900, 210, Anden udenlandsk virksomhed, 01-01-1900, 220, Fast forret.sted,Europæisk Øko.Firmagrp, 01-01-1900, 230, Statslig administrativ enhed, 01-01-1900, 240, Amtskommune, 01-01-1900, 31-12-2006, 245, Region, 01-01-2007, 250, Primærkommune, 01-01-1900, 260, Meningshedsråd, 01-01-1900, 270, Enhed under oprettelse i E&S, 01-01-1900, 280, Øvrige virksomhedsformer, 01-01-1900, 290, Europæiske Selskaber (SE), 19-05-2004, 30, Interessentskab, 01-01-1900, 40, Kommanditselskab, 01-01-1900, 50, Partrederi, 01-01-1900, 60, Aktieselskab, 01-01-1900, 70, Kommanditaktieselskab/Partnerselskab, 01-01-1900, 80, Anpartselskab, 01-01-1900, 90, Fond, 01-01-1900, 990, Uoplyst virksomhedsform, 01-01-1900

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-virkfkod-1

      MAANED_STAND

      Navn, MAANED_STAND , Beskrivende navn, Standardberegnet månedsfortjeneste , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Standardberegnet månedsfortjeneste i kr., Detaljeret beskrivelse, Den standardberegnede månedsfortjeneste i kr., Den standardberegnede månedsfortjeneste er baseret på den standardberegnede timefortjeneste som har den fordel, at den kan omregnes til en månedsfortjeneste baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , De enkelte standardiserede lønkomponenter kan opregnes på samme vis, og fratrækkes den standardberegnede månedsfortjeneste, såfremt der ønskes en standardberegnet månedsfortjeneste med færre lønkomponenter., Beregning af Standardberegnede månedsfortjeneste i kr.:, Standardberegnede månedsfortjeneste i kr. = Standardberegnede timefortjeneste * 160,33., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - Statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, MAANED_STAND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/maaned-stand

      NW

      Navn, NW , Beskrivende navn, Smalfortjenesten (-pens), pr. time i kr. - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Smalfortjenesten ekskl. pension, pr. time - udgået, Detaljeret beskrivelse, Smalfortjenesten er populært sagt den del af fortjenesten, som udbetales løbende, og som ikke har karakter af betalinger for fravær eller gene. Smalfortjenesten er det begreb, der kommer tættest på det, som de fleste lønmodtagere forstår ved en timeløn. En undtagelse herfra er dog at de uregelmæssige betalinger indgår i NW., Variablen udgår., Smalfortjenesten defineres som variablen GW fratrukket variablene GENE, W_ABS, FERIE_SH, PENSION og PERSGODE. (Se mere i beskrivelsen af variablen GW)., Fra år 2008 er fritvalgsordningen ligeledes fratrukket variablen NW, hvilket skaber et mindre databrud indenfor variablen., Det skal for en god ordens skyld nævnes, at smalfortjenesten ikke kan udtrykkes pr. betalt time, pr. normal time eller tilsvarende. Det ligger i begrebets natur, at det er noget der er uafhængig af antallet af timer, hvorfor NW er pr. "hvilken som helst time". Selvom NW er skabt ud fra antallet af præsterede timer (TIMPRAE), er det dette begreb, der er gældende, uanset om der ønskes en smalfortjeneste pr. betalt time, pr. normal time eller andet., Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat tabel 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, NW har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/nw

      MFTJ

      Navn, MFTJ , Beskrivende navn, Månedsfortjeneste i kr. - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Månedsfortjeneste - udgår, Detaljeret beskrivelse, Månedsfortjenesten er beregnet på basis af smalfortjenesten (variablen NW) tillagt pensionsbidrag (variablen PENSION) og personalegoder (variablen PERSGODE), alle omregnet til en standardmåned., En standardmåned baseres på en arbejdsuge på 37 timer. Der er i gennemsnit 4,33 uger på en måned, hvorfor en standardmåned har 160,33 timer. , Månedsfortjenesten er således beregnet som NW*160,33 + PENSION pr. måned + PERSGODE pr. måned., Månedsfortjenesten opgøres normalt kun for lønmodtagere med en fast løn (aflform=0). Variablen er til forskerbrug også udarbejdet for tidlønnede (aflform=1). , Før 2002 var pension pr. måned og personalegoder pr. måned for de tidlønnede (aflform=1) i den private sektor (sektor=1) fejlagtigt blevet divideret med 100. Det betyder at NWPM er for lav for denne gruppe før 2002. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, MFTJ har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/mftj

      BOLIGTYPE

      Navn, BOLIGTYPE , Beskrivende navn, Boligtype for bolig-/erhvervsenhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Boligtype for bolig-/erhvervsenhed, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Bemærk i øvrigt, at der tilsyneladende er et databrud fra 1988 til 1989, hvor antallet af boliger med blandet erhverv og bolig stiger fra ca. 6.000 til 53.000, samtidigt med at antallet egentlige boliger falder. Danmarks Statistik er ikke bekendt med årsagen. Sandsynligvis er der tale om administrative omregistreringer., Beregnes maskinelt på grundlag af oplysninger om beboelses-/erhvervssareal, anvendelse og køkkenforhold:, Andre koder end nedenstående skal fortolkes som uoplyst., Blank: Andet (bl.a. institutioner og erhverv) - I DST regi gældende til 31. dec. 2010, 1 Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken)., 2 Blandet erhverv og beboelse med eget køkken., 3 Enkeltværelse (boligenhed med fast kogeinstallation, fælles køkken eller intet køkken)., 4 Fællesbolig eller fælleshusholdning (boligenhed med anvendelseskode 160)., 5 Sommer-/fritidsbolig (boligenhed med anvendelseskode 510, 540 og 590)., E Andet (bl.a. institutioner og erhverv) - I DST regi gældende fra 31. dec. 2010., Detaljeret beskrivelse, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Oplysningen er hentet i BBR, hvor den er dokumenteret, som følger (se www.bbr.dk): , Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: , 308 Boligtype Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) , Definition/indhold:, Blank - Andet (bl.a. institutioner og erhverv), 1 Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken)., 2 Blandet erhverv og beboelse med eget køkken., 3 Enkeltværelse (boligenhed med fast kogeinstallation, fælles køkken eller intet køkken)., 4 Fællesbolig eller fælleshusholdning (boligenhed med anvendelseskode 160)., 5 Sommer-/fritidsbolig (boligenhed med anvendelseskode 510, 540 og 590)., Ajourføring:, Beregnes maskinelt på grundlag af oplysninger om beboelses-/erhvervssareal, anvendelse og køkkenforhold., Ved nybyggeri og til- og ombygning kan feltet indberettes manuelt til ændringsregistret., Henvisninger:, BBR-Instrukss afsnit 5.10, felt 378., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, BOLIGTYPE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/boligtype

      NETOVSKUD

      Navn, NETOVSKUD , Beskrivende navn, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, netto indtægt som medarbejdende ægtefælle og honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.)., Nettooverskuddet er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden., Fortjeneste/tab ved afståelse mv. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed er en del af virksomhedens erhvervsoverskud/underskud., Eksisterer fra 1994 til 2013., Erstattes af variablen NETOVSKUD_13 (eksisterer fra 1987), NETOVSKUD=NETOVSKUD_13 - KAPITVIRK + RNTUDIOV + HONNY (1994-2013), Hvor:, NETOVSKUD_13 er nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalindtægter og udgifter, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed, RNTUDIOV er rentudgifter i i selvstændig virksomhed, HONNY er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig honorarer (konsulentvirksomhed og foredrag). , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.8 og benævnes 'Virksomhedsoverskud.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, NETOVSKUD=NETOVSKUD_GL +HONNY( honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.)., Hvor:, HONNY er honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.), Sammenhæng med definitioner fra 2013 revision., NETOVSKUD_13 er for årene 1987 til 2013 dannet ud fra variablen NETOVSKUD/NETOVSKUD_13 i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., NETOVSKUD(1994-2013)=NETOVSKUD_13 - KAPITVIRK(2002-) + RNTUDIOV + HONNY (1994-2013), Hvor:, NETOVSKUD er nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter , KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for prioden 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, Af disse variable er RNTUDIOV langt den største., Ændringer over tid., Variablen er inkl. nettooverførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle og honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved fore-dragsvirksomhed mv.). , Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende ligger i vari-ablen ANDBISTANDYD. Syge-/barselsdagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til arbejdsmarkedsbidragsfri honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barselsdagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barselsdagpenge til virksomhedsoverskuddet. Dvs. at syge-barselsdagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra RESUINK og RESUINK_GL., Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksom-hed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablene RESUINK og RESUINK_GL, Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, så har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessantskaber)., Hvis en selvstændig har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. , Før 1994 se variablen NETOVSKUD_GL, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, NETOVSKUD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/netovskud
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation