Søgeresultat

Produktivitetsberegning for bygge og anlæg

Produktivitetskommissionen har derfor gennemført et ganske kritisk eftersyn af de data og metoder, der anvendes i nationalregnskabet, herunder de metoder der anvendes ved opgørelserne i faste priser (deflateringen).

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/produktivitetsberegning-for-bygge-og-anlaeg

Statistikdokumentation: Salg af alkohol og tobak

Data indhentes fra skattemyndighederne, som også foretager grundlæggende datavalidering.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/salg-af-alkohol-og-tobak

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Takster for børnepasning

Når data er valideret udregnes landstotalen for de enkelte pasningstilbud på baggrund af de kommunale vægtede andele af børn.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/takster-for-boernepasning

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lægedækning

Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter antal borgere pr. lægekapacitet beregnes for hver kommune til det endelige resultat.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laegedaekning

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Offentlige restancer

Danmarks Statistik foretager ingen direkte statistisk behandling ud over validering af data.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-restancer

Statistikdokumentation

IDA arbejdssteder

Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , I arbejdsstedsdatasættet forekommer variable, der indeholder forskellige informationer fremad i tid eller tilbage i tid om det enkelte arbejdssted. Hvorvidt der er tale om det samme arbejdssted afgøres ud fra et fast defineret regelsæt, der afgør, om identiteten for et arbejdssted er ændret eller uændret. , Det afgørende kriterium for, at virksomheden er den samme i to på hinanden følgende år, består i at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Der foreligger således samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt :, Samme ejer og samme branche., Samme ejer og samme arbejdsstyrke., Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Kriteriet om samme ejer eller samme arbejdsstyrke står ikke alene, idet det også skal sandsynliggøres, at der er tale om samme type af erhvervsaktivitet (jf. fx kravet om samme branche i regel 1). Sammenfattende gælder det, at samme virksomhed foreligger, når en ejer eller de ansatte personer fortsætter den samme type af erhvervsaktivitet. Personerne i en virksomhed bestemmer altså identiteten over tid, ikke fx den fysiske lokalitet. Det betyder, at en given virksomhed (defineret ved ejeren og/eller de ansatte) kan overtage en anden virksomheds tidligere lokaler og alligevel være bevaret., Der kan hentes yderligere information om dette i de vedhæftede bilag henholdsvis "Hovedrapporten", afsnit 1.4 og kap. 4 og "Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29"., Yderligere information kan fås i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset)" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, I arbejdsstedsdatasættet indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. at de såkaldte "fiktive" arbejdssteder ikke forekommer i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS) men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., For yderligere oplysninger om fiktive arbejdssteder henvises til variablen LBNR., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se kvalitetsdeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, IDA hovedrapport, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ADRESSE, Arbejdssteds adressekode, ADRXFREM, Adresseændring for arbejssted året efter, ADRXTILB, Adresseændring for arbejdssted i året før, AFGRATE, Afgangsrate i efterfølgende årsperiode i procent, ANDELOPS, Andel af opsugede blandt ansatte, ANDELUDS, Andel af udskilte til et andet arbejdssted blandt ansatte, ANDFA, Andel lønmodtagere på grundniveau (PSTILL=35) pr. arbejdssted, ANDHF, Andel topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) pr. arbejdssted, ANDIF, Andel i kategorien -anden lønmodtager- (PSTILL=36) pr. arbejdssted, ANDLEDAR, Andel af arbejdere med årsledighed, pct., ANDLF, Andel lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) pr. arbejdssted, ANTALXFR, Ændring i antal ansatte i efterfølgende år (hovedbeskæftigede), ANTALXTI, Ændring i antal ansatte ift. året før, ANTNOV, Antal ansatte pr. november, ANTNOVBI, Antal bibeskæftigede pr. november, ANTAAR, Antal ansættelsesforhold (personer) i år, ARBGNR, Arbejdsgivernummer, ARBGNRFR, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter, ARBGNRTI, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året før, ARBSTK, Arbejdsstedskode, ARBSTKFR, Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter, ARBSTKTI, Arbejdsstedskode for arbejdssted året før, BESKXFR, Ændring i beskæftigelsesomfang efterfølgende år, BESKXTI, Ændring i beskæftigelsesomfang året før, BRANCHE03, Branchekode (DB03) for arbejdsstedet., EJERKO, Ejerkode (omkodet), ENDNEDL, Endelig nedlæggelse af arbejdssted, FILIAL, Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9), FRELFREM, Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning, FRELTILB, Firmaintern/ekstern oprettelse via udskilning, IDFREM, Identitet for arbejdssted fremad i tid, IDTILB, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, KVANDFA, Andel kvinder blandt lønmodtagere på grundniveau (personer med PSTILL=35), KVANDHF, Andel kvinder blandt direktører, overordnede og ledende funktionærer (personer med PSTILL=31-33), KVANDIF, Andel kvinder i kategorien 'anden lønmodtager' (personer med PSTILL=36), KVANDLF, Andel kvinder blandt lønmodtagere på mellemniveau (personer med PSTILL=34), LBNR, Arbejdsstedets løbenummer, LBNRFREM, LBNR for relateret arb.sted året efter, LBNRTILB, LBNR for relateret arbejdssted året før, LEDPERG, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LGRGNSAR, Årsledighedsgrad blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LONGNS, Gennemsnitlig timeløn for alle hovedbeskæftigede, LONGNSFA, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere (PSTILL= 35)., LONGNSHF, Gennemsnitlig timeløn for højere funktionærer (hovedbeskæftigede med PSTILL= 31-33), LONGNSIF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer i kategorien 'anden lønmodtager' (PSTILL= 36)., LONGNSLF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lønmodtagerE på mellemniveau (PSTILL= 34), LONAAR, Lønsum pr. år for alle ansættelsesforhold, PCTFREM, Gengangere på arbejdsstedet pr. året efter, PCTTILB, Gengangere på arbejdsstedet fra året før., REGELFR, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter, REGELTI, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, TILGRATE, Tilgangsrate i forudgående årsperiode, pct., AARSVRK, Antal årsværk for alle ansættelsesforhold

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder

AFG_GER7

Navn, AFG_GER7 , Beskrivende navn, Gerningskode syvcifret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Syvcifret gerningskode for lovovertrædelse., Fra og med tællingsår 2020 opdateres AFG_GER7 kun med de fire første cifre+000. Benyt i stedet AFG_GER9. , Koden er en konvertering af Rigspolitiets 5-cifrede gerningskode (se AFG_AFGERKOD)., I tilfælde af at flere lovovertrædelser er omfattet af den samme afgørelse (se AFG_KONFSANT (antal afsluttede bisigtelser), vil gerningskoden være den lovovertrædelse, der anses for den alvorligste. , Koden er hierarkisk opbygget, så der kan foretages opgørelser på flere niveauer, se nærmere under detaljeret officiel beskrivelse., Detaljeret beskrivelse, Koden er hierarkisk opbygget, så der kan foretages opgørelser på et, to, fire og syv cifre:, Et ciffer, 0 Uoplyst , 1 Straffelov i alt , 2 Færdselslov i alt , 3 Øvrige særlove i alt, To første cifre:, 00 Uoplyst , Straffelov:, 10 Uoplyst straffelov , 11 Seksualforbrydelser' , 12 Voldsforbrydelser , 13 Ejendomsforbrydelser , 14 Andre forbrydelser , Færdselslov:, 21 Færdselsuheld uspecificeret' , 22 Færdselslov spiritus , 24 Mangler ved køretøj , 26 Færdselslov i øvrigt , Øvrige særlove:, 32 Lov om euforiserende stoffer , 34 Våbenloven , 36 Skatte- og afgiftslove , 38 Særlove i øvrigt , Fire første cifre:, 0000 Uoplyst , 1000 Uoplyst straffelov , 1110 Blodskam mv. , 1120 Voldtægt mv. , 1130 Heterosek. sæd.f. børn u.12 år , 1131 Seksualforbrydelse mod barn under 12 år, 1140 Heteroseksuelle sædelighedsforbrydelser i øvrigt , 1141 Seksualforbrydelse mod barn under 15 år, 1145 Seksualforbrydelse i øvrigt, 1150 Homosek. sæd.f. børn u. 12 år' , 1160 Homosek. sæd.forbr. i øvrigt , 1172 Blufærdighedskr. v/beføling , 1174 Blufærdighedskr. v/blotteri , 1176 Blufærdighedskr. i øvrigt , 1180 Utugt mv., 1210 Vold o.l. mod off. myndighed , 1220 Opløb/forstyr. af off. orden , 1230 Manddrab , 1240 Forsøg på manddrab, 1250 Psykisk vcld , 1252 Simpel vold , 1255 Alvorligere vold , 1258 Særlig alvorlig vold , 1260 Vold mod sagesløs , 1270 Forsætlig legemskrænkelse iøv. , 1280 Forsætlig legemsbeskadigelse, 1283 Uagtsomt manddrab/legemsbesk. , 1286 Forbr. mod liv og legeme , 1289 Forbr. mod den pers. frihed , 1292 Trusler , 1304 Dokumentfalsk , 1308 Dokumentfalsk med check , 1312 Brandstiftelse , 1316 Indbr. i bank., forretn. mv. , 1320 Indbr. i beboelser , 1324 Indbr. i ubeboede bebyggelser , 1328 Tyveri fra bil, båd mv. , 1332 Butikstyverier mv. , 1336 Andre tyverier , 1339 Tyv./brugstyv. af indr.køretøj , 1342 Tyv./brugstyv. af knallert , 1345 Tyv./brugstyv. af cykel , 1348 Tyv./brugstyv. af andet , 1351 Ulovlig omgang med hittegods , 1354 Underslæb , 1357 Bedrageri , 1360 Checkbedrageri , 1363 Mandatsvig , 1366 Afpresning og åger , 1372 Skyldnersvig , 1376 Hæleri , 1380 Røveri , 1384 Grov skattesvig mv., 1390 Hærværk , 1394 Uagtsomt hæleri , 1398 Berig.forbr. og formuekrænk. , 1410 Forbr. mod off. myndighed mv. , 1415 Forbr. i off. tjeneste , 1420 Falsk forklaring for retten , 1425 Falsk forklaring i øvrigt , 1430 Forbr. vedr. penge og bevism. , 1435 Salg af narkotika mv. , 1440 Smugling mv. af narkotika , 1445 Almenskadelige forbr. mv. , 1450 Ulovligt erhverv mv. , 1455 Forbrydelser i familieforhold , 1460 Uagts. manddr. mv.v/færd.uheld , 1475 Tilhold , 1485 Freds- og ærekrænkelser , 2110 Færdselsuheld uspecificeret , 2210 Færdselsuheld med spiritus , 2220 Spiritus- og promillekørsel , 2410 Mangler ved køretøj , 2610 Færdselslovsovertræd. i øvrigt , 3210 Lov om euforiserende stoffer , 3410 Våbenloven , 3610 Skatte og afgiftslove mv. , 3810 Andre strafferetlige særlove , 3815 Sundheds- og sociallove , 3820 Bygge- og boliglove , 3825 Miljølove , 3830 Love vedr. dyr, jagt mv. , 3835 Love vedr. arb. transport mv. , 3840 Selskabs- og firmalovgiv. mv. , 3845 Love vedr. forsvaret og lign. , 3850 Love vedr. off. forsyninger , 3855 Love vedr. spil, bev., næring , 3865 Særlovgivning i øvrigt , 3870 Uoplyst særlovgivning, Syv cifre:, Se tilknyttet værdisæt D281700.TXT_GER7. Politiets journalplan, og dermed gerningskoderne, ændres løbende som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser. Værdisættet for AFG_GER7 har derfor også løbende ændret sig., De væsentligste ændringer er beskrevet i bilag vedr. gerningskoder. , Det samlede antal afgørelser stiger frem til 1994, herefter er det nogenlunde konstant frem til 2003. Antallet stiger kraftigt i både 2004 og 2005 for herefter at falde frem til 2007/2008. Fra 2009 ses igen en stigning., Stigningen frem til 1994 vedrører både straffelovs-, færdselslovs- samt overtrædelser af øvrige særlove. Stigningen i 2004 og 2005 vedrører også alle typer af lovovertrædelser, men skyldes i særlig grad flere færdselslovsovertrædelser., Faldet fra 2006 til 2007 falder tidsmæssigt sammen med politireformen., STRAFFELOVEN, Stigningen i afgørelser vedr. straffelovsovertrædelser frem til 1994 vedrører især flere afgørelser vedr. vold, butikstyveri (især fra købmandsforretninger/supermarkeder), cykeltyveri, bedrageri, hæleri og hærværk., FÆRDSELSLOVEN, Den kraftige stigning i antallet af afgørelser i gruppen 2610 (færdselslovsovertrædelser i øvrigt) i første halvdel af 1990'erne skyldes, at langt flere hastighedsoverskridelser er indgået i Rigspolitiets centrale kriminalregister. Den store forøgelse af de registrerede hastighedsovertrædelser skyldes en lovændring pr. 1. maj 1992, der forhøjer bødetaksterne for de trafikfarlige forseelser jf. lov nr. 283 af 29. april 1992. Flere hastighedsovertrædelser bliver efter lovændringen afgjort med bøder, der skal registreres, dvs. bøder på 1.000 kr. eller derover., Faldet fra 2000 til 2001 skyldes, at grænsen for registrering i Det centrale Kriminalregister af færdselsbøder blev hævet fra 1.000 kr. til 1.500 kr. i første halvdel af 2001., Grænsen for registrering af færdselsbøder i 1980erne var muligvis lavere., Stigningen i de første fem år efter årtusindeskiftet skyldes især flere afgørelser vedr. hastighedsovertrædelser registreret ved automatisk trafikkontrol (gerningskode 2610002 og 2610038) samt i 2005 et stort antal afgørelser, der vedrører klip i kørekortet., SÆRLOVE, Stigning i antallet af afgørelser vedr. særlovene i de første fem år efter årtusindeskiftet vedrører især flere afgørelser for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer., Stigningen fra 2010 til 2011 skyldes især flere afgørelser vedr. overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og vedr. køretøjer, der ikke overholder syn., Bilag, Graf, Tabel, Bilag vedr. gerningskoder 2020_GER7, Værdisæt, AFG_GER7 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-ger7

FAMRESTINDK_13

Navn, FAMRESTINDK_13 , Beskrivende navn, Anden personlig indkomst i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er de indkomster, der er tilbage, når FAMINDKOMSTIALT_13 (indkomst i alt ) er delt ud på FAMERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomster), FAMOFF_OVERFORSEL_13 (offentlige overførselsindkomster), FAMPRIVAT_PENSION_13 (private pensionsudbetalinger) og FAMFORMUEINDK_BRUTTO (brutto formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, FAMRESTINDK_13= FAMINDKOMSTIALT_13- FAMERHVERVSINDK_13-FAMOFF_OVERFORSEL_13 - FAMPRIVAT_PENSION_13 - FAMFORMUEINDK_BRUTTO, Indkomster ligger i variablen FAMRESTINDK_13, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at FAMRESTINDK_13 er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Detaljeret beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er dannet ud fra variablen FAMRESTINDK i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Den kan dannes med formlen, FAMRESTINDK_13 = FAMRESTINDK + FLEX_TILBAG fra Personindkomster (er ikke dannet for familier), FAMRESTINDK er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMRESTINDK består af:, - værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (1990-1993), - værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (1990-1993), - ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (1990-1993), - nettooverskud af udenlandsk virksomhed (1990-1993), - jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (1990-1994), - legater med videre til ph.d.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv., - modtaget underholdsbidrag, - royalties og lignende honorar for kunstnerisk arbejde, - modtaget børnebidrag (størstedelen af børnebidraget er skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til FAMRESTINDK), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse, - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, eksklusive den del, der kan identificeres som løn og ligger i variablen FAMLOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag)., Nedenfor er listet ændringer i variablen FAMRESTINDK:, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr.. Størstedelen heraf er til børn under 15 år., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. dokumentet "Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002" i Personindkomster. For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af FAMRESTINDK. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet vha. korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., Fra 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., Fra 2010 inkluderes skattefri legater til soldater., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMLOENMV (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (for de tilfælde, hvor bidragsyderen ikke har betalt)., I 1998 er der mange familier med et lille beløb, 441.000 familier med under 5.000 kr. i FAMRESTINDK. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år., Om variablen FAMRESTINDK, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet)., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument , "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. , Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed)., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark))., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK., Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, FAMRESTINDK_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrestindk-13

TIMELON

Navn, TIMELON , Beskrivende navn, Timeløn i ansættelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den gennemsnitlige timeløn i novemberansættelsen for hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere., Den her estimerede timeløn er primært lavet for at give muligheden for sammenligninger inden for IDA om bestemmelse af timelønnen og problemerne hermed, jf. Arbejdsnotat nr. 31.: "Bestemmelse af timeløn og arbejdsomfang i IDA". , Detaljeret beskrivelse, TIMELON=PNOVLON/PTIALT, hvor PNOVLON er Løn i november og PTIALT er Antal timer i året i novemberansættelsen. , Timelønnen i ansættelsen er alene bestemt for de personer, der har lønarbejde som enten hoved- eller bibeskæftigelse i statusugen., Udgangspunktet for bestemmelsen af timelønnen i IDA er de årlige oplysningssedler til skattevæsenet indberettet af arbejdsgiveren. De indeholder bl.a. oplysninger om løn i ansættelsen, indbetalt ATP-beløb og ansættelsesperiode, men ikke oplysning om antal eller placering af arbejdstimerne i ansættelsen., Det vanskelige element i bestemmelsen af timelønnen har derfor været at etablere et tilstrækkeligt sikkert skøn over antallet af arbejdstimer i den enkelte ansættelse. , I det følgende redegøres kort for løn- og timebegrebet, der anvendes i beregningen af den gennemsnitlige timeløn i IDA., Lønnen, der indgår i den gennemsnitlige timeløn, er det beløb, der årligt indberettes af arbejdsgiveren på oplysningssedlen til Skat. Dvs. at der indgår løn, feriegodtgørelse, løn under sygdom mv. Bidrag til pensionsordninger medregnes ikke., Timebegreb, Antal timer i året i novemberansættelsen baseres på det indbetalte ATP-beløb, som det fremgår af tabel 1. Hvis det forudsættes, at personen har været ansat gennem hele året, og at der er en proportional sammenhæng mellem antal arbejdstimer og ATP-beløb, kan en persons samlede antal arbejdstimer beregnes ud fra det normaltimetal, der findes i det enkelte år. I de seneste år har arbejdstiden været 37 timer om ugen med 6 ugers ferie. På årsbasis kan dette omregnes til 1.702 timer., Tabel 1. Beregning af arbejdstimer per år., Indbetalt ATP-beløb 1 2/3 1/3 0, Ugentlig arbejdstid 27 timer + 18 - 27 timer 9 - 18 timer 0 - 8 timer, Årsnorm 1.702 timer 1.134 timer 567 timer 0 timer, Maksimum antal uger, Årsnorm minus antal uger med arbejdsløshed og sygedagpenge , 46 ,0 uger 30,6 uger 15,3 uger , Minimum antal uger 33,6 uger 22,4 uger 11,2 uger , Denne simple beregning vil give de rigtige resultater for fuldtidsbeskæftigede, mens den giver problemer for deltidsansættelser. Hvis en person fx i et halvt år arbejder på fuld tid, vil der blive indbetalt et halvt års ATP-beløb, og det beregnede antal arbejdstimer vil korrekt blive opgjort til 1.702 timer/2 = 851 timer. Antag dernæst, at en anden person har arbejdet på halv tid hele året, dvs. at han har haft en ugentlig arbejdstid på 18,5 timer. I så fald vil der blive indbetalt 2/3 ATP-beløb, og antal beregnede timer vil være 1.702 timer*2/3 = 1.134 timer, hvilket klart overstiger det korrekte antal timer, der er 851 timer om året., Et andet problem ved beregningen er, at personer kan have op til, hvad der svarer til 1/4 af det normale antal arbejdstimer, men den pågældende vil som følge af den manglende indbetaling ikke få en beregnet timeløn., I den simple beregning forudsættes således, at ATP-beløbet stammer fra en periode med fuld beskæftigelse, hvilket er en meget tvivlsom forudsætning. , Endvidere er fastlæggelsen af ansættelsesperioden i løbet af året forbundet med usikkerhed, og i beregningerne anvendes derfor flere kilder til at fastlægge ansættelsesperiodens længde. , Oplysningssedlen indeholder oplysning om, hvorvidt en person har været ansat hele året, en sammenhængende periode af året eller flere perioder i året. Ansættelsesperiodens længde er oplyst for størsteparten af de beskæftigede, men oplysningerne er forbundet med stor usikkerhed. For at få et bedre skøn over ansættelsesperioden og de præsterede timer inddrages derfor også oplysninger vedr.:, arbejdsløshedsgrad i året, udbetalte sygedagpenge i løbet af året , andre ansættelser i løbet af året, heltids- /deltidsbeskæftigelse i novemberbeskæftigelsen., Med udgangspunkt i disse oplysninger beregnes et maksimalt antal uger med beskæftigelse, idet ansættelseslængden, beregnet som årsnormen i tabel 1, reduceres med antallet af arbejdsuger, hvor personen er fuld ledig og ikke holder ferie og uger, hvor personen får udbetalt fuldt sygedagpengebeløb. Tilsvarende beregnes et minimalt antal uger med beskæftigelse, der ved fuldtidsbeskæftigelse svarer til det indbetalte ATP-beløb jf. tabel 1. Andre ansættelsesforhold anvendes desuden til at reducere den maksimale ansættelseslængde, hvis arbejdsomfanget i disse job har været for stort i forhold til den samlede arbejdsindsats for såvel hoved- som bijob i november., For at bestemme om personerne er ansat på fuld tid eller deltid inddrages oplysninger om forsikringskategori i a-kassen. , Antallet af arbejdstimer beregnes til sidst efter følgende regler:, For fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der er fuldtidsbeskæftigede i alle uger med beskæftigelse vælges det maksimale antal arbejdstimer. , For deltidsbeskæftigede vælges gennemsnittet af det maksimale og minimale antal arbejdstimer, med mindre antallet af timer som følge af bijob er reduceret til mindre end det minimale antal arbejdstimer. , I så fald sættes antal timer til det minimale antal arbejdstimer., Timelønskvalitet, Der beregnes i IDA et groft skøn over kvaliteten af bestemmelsen af timelønnen vha. den relative usikkerhed. Den beregnes som forskellen mellem den maksimale timeløn og den minimale timeløn ved et givet ATP-beløb sat i forhold til den estimerede timeløn. Denne kvalitetsindikator viser, at den gennemsnitlige timeløn er bedst for fuldtidsbeskæftigede og dårligst bestemt for personer, der arbejder på halv tid eller mindre., Den her estimerede timeløn er primært lavet for at give muligheden for sammenligninger inden for IDA om bestemmelse af timelønnen og problemerne hermed jf. Arbejdsnotat nr. 31. : "Bestemmelse af timeløn og arbejdsomfang i IDA". , Fordele og ulemper ved at anvende timelønsberegning fra IDA, Lang tidsserie, Fordelen ved IDA's timeløn er først og fremmest, at den findes for en lang årrække, idet den er beregnet fra 1980 og frem., Rimelig overensstemmelse med lønstatistikken, Set for alle ansættelsesforhold under ét er der en rimelig overensstemmelse mellem den beregnede timeløn i IDA og Danmarks Statistiks lønstatistik. For ansatte på fuld tid er der for 44 pct. af lønmodtagerne en forskel på 5 kr. eller mindre (Det økonomiske Råds sekretariat 2003). Der kendes ingen kvalitetsundersøgelser på et mere detaljeret niveau. , Timelønnen kan ikke opdeles i delelementer, En umiddelbar mangel, at timelønnen ikke kan opdeles i delkomponenter., Usikker bestemmelse af præsterede antal timer, Blandt manglerne er ligeledes, at timeløns-skønnet er forbundet med usikkerhed - især for personer med et lavere antal ugentlige arbejdstimer. Endelig er timelønnen beregnet som et gennemsnit over ansættelsesperioden., Forklaring til graf og tabel, Den gennemsnitlige IDA-timeløn falder mellem 1992 og 1993 pga. ændringer i ATP-reglerne. Ændringerne betyder meget større ATP-bidrag for visse grupper (deltidsansatte samt time-, uge- og 14-dagslønnede). ATP-indbetalingerne anvendes som skøn for antallet af arbejdstimer i den enkelte ansættelse. Hvis ATP-bidragene stiger mere end lønnen, medfører det, at timelønnen falder. (Det er specielt udtalt for PSTILL-grupperne 35 og 36 (primær arbejdsstilling for faglærte og ikke-faglærte arbejdere ) men også PSTILL=37 (Primær arbejdsstilling for lønmodtagere uden nærmere angivelse.) , Den gennemsnitlige IDA-timeløn falder en smule mellem 2003 og 2004 og stiger igen kraftigt fra 2004 til 2005. Faldet mellem 2003 og 2004 er der ikke umiddelbart nogen forklaring på. Stigningen fra 2004 til 2005 kan skyldes en ret stor stigning i de allerhøjeste lønbeløb fra RAS (Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik) (mellem 1 og 10 mio. kr. årligt)., De relevante populationer for TIMELON kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Opdateringer af IDA 2008-2010 - beregning af TIMELON: , I forhold til tidligere beregninger af TIMELON i IDA beregnes timelønnen alene for de primære og sekundære november ansættelser. Der er anvendt samme beregningsmetode som i årene før 2008, men kilden til ATP-oplysninger er ændret fra og med 2008, hvor individoplysninger om ATP-beløb og ATP-satser fås via E-indkomstregistret. , Fra og med IDA2011 beregnes timelønnen ikke længere i IDA. Forskere kan beregne timelønnen ud fra oplysninger om oplyste timer og løn fra E-indkomstregistret. I Forskningsservice er det relevante register 'BFL - Beskæftigelse for lønmodtagere', hvori der pt. findes oplysninger fra 2008-2011 (1. halvår)., Ved årsskiftet vil der således være en overlapsperiode på 3 år med mulighed for både ny og gammel beregningsmetode. I det nye kildegrundlag findes konkrete oplysninger om både timer og løn fra 2008, hvilket ikke var tilfældet tidligere, hvor en lang række antagelser om arbejdstiden var en nødvendig del af beregningsgrundlaget. , Timeløn IDAN2008: , Ny version af IDAN2008 - IDA ansættelser er uændret i forhold til tidligere version af IDAN2008, da oplysninger om ATP-beløb og - satser, der er brugt i beregningerne, er hentet fra den samme gl. version af RAS - Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik., Timeløn IDAN2009:, Timeløn har ikke tidligere været beregnet i IDAN2009. Er beregnet med samme metode som i 2008 med en version af ATP-beløb og ATP-satser leveret på basis af RAS2009 (kilde: E-indkomstregisteret) fra Arbejdsmarkedskontoret., Timeløn IDAN2010:, Er beregnet med samme metode som i 2008 og 2009, men med ATP-beløb og ATP-satser hentet fra BFL - Beskæftigelse for Lønmodtagere (kilde: E-indkomstregisteret) i Forskningsservice., Andre kilder vedr. Timeløn 2008-2011 (ikke IDA):, F. eks. BFL - Beskæftigelse for Lønmodtagere variablerne:, AJO_SMALT_LOENBELOEB Smalt lønbeløb som omfatter lønindkomst uden ATP-bidrag og personalegoder, AJO_LOENTIMER Løntimer på komprimerede job., Bilag, Timeløn i IDA-databasen, Tabel for hovedbeskæftigede lønmodtagere, Graf for hovedbeskæftigede lønmodtagereaf, Timeløn og arbejdsomfang i den enkelte ansættelse. Arbejdsnotat nr. 31., Værdisæt, TIMELON har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/timelon

LEJEV_EGEN_BOLIG

Navn, LEJEV_EGEN_BOLIG , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet lejeværdi af egen bolig., Lejeværdi af egen bolig er en beregnet indkomst, som lægges til boligejeres indkomst. Den indgår i beregningen af velfærdsvariablen disponibel indkomst, se variablen DISPON_13. Inddragelse af den beregnede lejeværdi indgår i øvrigt i de internationale nationalregnskabsmanualer under navnet 'Beregnet husleje af egen bolig'., Variablen erstatter OVSKEJD07., LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111findes variablen under indkomsttype nr.30 og benævnes 'Lejeværdi af egen bolig '., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen OVSKEJD_07. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13 Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privatboligen. Hvis en ejendom året før er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før. Fra 2007 beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. For 2015 er der fejlagtigt beregnet lejeværdi for 11.874 personer. Heraf findes 2.919 personer i befolkningen pr. 31. december 2015. Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten. Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året. Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Derefter indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stiger (i størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. Imputering for årene 1980 til 1986. 1980 til 1982 er der for sambeskattede alene oplysninger der muliggør imputering af lejeværdi for manden i familien. 1980 til 1983 haves ingen boligværdi til imputering af lejeværdi af egen bolig. 1984-1986: Beregningen for personer, som har en almindelig selvangivelse foretages på baggrund af boligværdien i Slutligningsregisteret. For personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller har indkomst, som kræver udvidet selvangivelse haves ikke nogen boligværdi. I de tilfælde hvor der ikke er nogen boligværdi, imputeres denne ud fra skattemæssig lejeværdi af egen bolig " overskud af egen bolig" OVSKEJD Der er taget hensyn til, at " overskud af egen bolig" afhænger af en progressionsgrænse for boligværdien(ændres fra år til år) samt af om den ældste i familien er 67 eller mere. Der er ikke overskud af egen bolig for alle boliger beboet af ejer- i kalibreringen til Nationalregnskabsmakrotal er der korrigeret for dette. Kalibreringsfaktoren reduceres med det manglende antal boliger. Der tages 1987 til 1989 som udgangspunkt. Antal boliger fra BOLRD tabel i Statistikbanken tages som det faktiske antal familier der burde have OVSKEJD ( Skattemæssig "lejeværdi af egen bolig"). Antal C-familier med OVSKEJD opgøres, og udviklingen i forholdet mellem C-familier med OVSKEJD og ejerboliger i BOLDR bruges som reduktionsfaktor på makrotallet der skal bruges til imputeringen. Det giver følgende korrektionsfaktor i pct.: 1980 78 1981 77 1982 82 1983 91 1984 96 1985 98 1986 99 Derimod haves der ikke oplysninger som gør det muligt at foretage korrektion for at: Ejendomsskatten i bolig (grundskyld) fradrages i overskud af egen bolig med: 1980, 1981 100 pct. 1982 75 pct. 1983 50 pct. 1984 25 pct. Samt at der er loft over årlig stigning i "overskud af egen bolig" og samtidig er der nogle fradrag i "overskud af egen bolig" Dvs., at lejeværdi_af egen_bolig basers på en imputeret boligværdi, som har en del mangler for perioden 1980 til 1986. Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering: 2007 3,0 pct. 2008 3,0 pct. 2009 4,1 pct. 2010 4,5 pct. 2011 4,7 pct. 2012 4,7 pct. 2013 5,1 pct. 2014 5,2 pct. 2015 5,4 pct. 2016 5,4 pct. 2017 5,5 pct. 2018 5,6 pct. 2019 5,6 pct. 2020 5,7 pct. 2021 5,9 pct. 2022 6,2 pct. Før 2007: For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark (reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014). For årene 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer. Procentsats: 1987 4,6 pct. 1988 5,1 pct. 1989 5,2 pct. 1990 6,0 pct. 1991 6,7 pct. 1992 6,4 pct. 1993 6,7 pct. 1994 til 2003: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. Procentsats: 1994 7,8 pct. 1995 7,6 pct. 1996 6,8 pct. 1997 6,0 pct. 1998 6,1 pct. 1999 5,6 pct. 2000 5,2 pct. 2001 5,0 pct. 2002 4,9 pct. 2003 4,8 pct. 2004-2006: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårs-bolig). Hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig. Procentsats: 2004 4,6 pct. 2005 4,0 pct. 2006 3,8 pct. Fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus. Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006), OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor: LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY* 1987 1,149 1988 1,284 1989 1,312 1990 1,491 1991 1,670 1992 1,601 1993 1,681 1994 1,953 1995 1,912 1996 1,693 1997 1,500 1998 1,520 1999 1,403 2000 1,304 2001 1,259 2002 1,237 2003 1,207 2004 1,146 2005 0,995 2006 0,939 LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07* 2007 0,851 2008 0,844 2009 0,846 2010 0,884 2011 0,915 2012 0,913 2013 0,913, Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, LEJEV_EGEN_BOLIG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/lejev-egen-bolig