Søgeresultat

SIDTILB

Navn, SIDTILB , Beskrivende navn, Identitet for største arbejdssted i firmaet tilbage i tid , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ændringen i firmaets strøste arbejdssteds identitet set tilbage i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året før. , Detaljeret beskrivelse, Ændringen i identiteten omfatter såvel arbejdssteder med ansatte pr. november som arbejdssteder uden novemberansatte (i sidstnævnte tilfælde har firmaet heller ikke ansatte pr. november), For arbejdssteder med ansatte pr. november kan ændringen bestå i bevarelse af arbejdsstedets identitet, at arbejdsstedet er nyoprettet eller oprettet. For ar-bejdssteder uden novemberansatte kan ændringen i identiteten bestå af en uændret identitet, nytilgang (ingen forbindelse til arbejdssted året før) eller tilgang fra arbejdssted med novemberansatte i året før eller af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte., For mere information om dette se variablen IDTILB (Identitet for arbejdssted tilbage i tid) og hovedrapporten kap. 4. , Bilag, Tabel, Graf, IDA hovedrapport, Populationer:, Firmaer i IDA, Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret. , Værdisæt, U131313.TXT_IDTILB - Identitet for arbejdssted tilbage i tid, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, B1, Bevaret, identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, B2, Bevaret, ikke identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, O1, Nyoprettet, 01-01-1980, 31-12-3000, O2, Oprettet via udskilning fra et arbejdssted (min. 30% af de ansatte og min. 2 personer (v. adresseskift)), 01-01-1980, 31-12-3000, O3, Oprettet via "overtagelse" af lokaler/bygninger fra et nedlagt arbejdssted i samme branche, 01-01-1980, 31-12-3000, O4, Oprettet via overgang fra selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, O5, Oprettet via overgang fra arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, SM, Uændret, uden ansatte pr. november også i året før (bevaret)., 01-01-1980, 31-12-3000, T1, Nytilgang (ingen forbindelse til et arbejdssted året før), 01-01-1980, 31-12-3000, T2, Tilgang fra arbejdssted med novembersansatte i året før (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, T3, Tilgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/sidtilb

ANDHF

Navn, ANDHF , Beskrivende navn, Andel topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) pr. arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af " topledere og lønmodtagere på højeste niveau" ("direktører, overordnede og ledende funktionærer, dvs. PSTILL=31-33), i procent af alle ansatte på arbejdsstedet (kun hovedbeskæftigede), Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun, hvis antallet af ansatte hovedbeskæftigede er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af " topledere og lønmodtagere på højeste niveau " (direktører, overordnet funktionærer og ledende funktionærer, dvs. PSTILL=31-33) beregnes efter følgende formel: , if (ANTNOV-ANTNOVBI)>0 then do;, ANDHF=round((ANTAL33*100)/(ANTNOV-ANTNOVBI)), end;, "ANTAL33" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 31-33. , "ANTNOV-ANTNOVBI" er lig antal ansatte hovedbeskæftigede på det enkelte arbejdssted med en PSTILL lig 31-37 (lønmodtagere). , Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) beregnes således som andelen af den samlede sum af hovedbeskæftigede ansatte på det enkelte arbejdssted. , Databrud, I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 31-33 ændrede tekst fra "direktører, overordnet og ledende funktionærer" til "topledere og lønmodtagere på højeste niveau". Titlen "ledende funktionær" udgik i 1996. Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergrupper i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. , I 2000 faldt antallet af topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Dette påvirkede antallet af arbejdssteder med en andel af hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANDHF har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/andhf

ELEMENTART

Navn, ELEMENTART , Beskrivende navn, Elementets art , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1993, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af det element, der er impliceret i et givent personskadeuheld , Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af det element, der er impliceret i uheldet, De involverede elementsarter (køretøjer, fodgængere, forhindringselementer) i uheldet registreres under samme uheld_id "UH_ID". Er der flere elementsarter involveret i uheldet registreres de med et fortløbende elementnummer., Nummereringen af elementerne er vist i Vejdirektoratets vejledning til kodning af uheldssituationens element 1 og element 2 (de evt. øvrige involverede elementer er nummereret i tilfældig rækkefølge). Elementet, der teknisk set syner som årsag til færdselsuheldet (overhalende- , påkørende elementart eller elementarten, der skifter vejbane mv.) får tildelt elementnummer 1. , Grafen over udviklingen i elementer i trafikuheld siden 1993 viser et gennemgående fald frem til i dag. For perioden 1993-1996 forekommer et mindre databrud, da 300-400 uoplyste elementer årligt for denne periode ikke har kunnet klassificeres efter elementart. Det tidsmæssige sammenfald mellem de forskelligartede trafikpolitiske indsatser og udviklingen i de involverede elementer ses af bilaget for årene helt tilbage fra 1930. Elementart er tilgængeligt elektronisk tilbage til 1993., Oplysningen om 3 og 4 hjulede motorkøretøjer under 400 kg indførtes i 2003. Frem til 2015 grupperedes den under motorcykler. Årligt har antallet ligget mellem 5 og 10. Fra 2016 grupperes den under øvrige., Elcykler indføres og registreres fra 1. jan 2012 som elementart cykel (ELEMENTART= 61), men kan udskilles selvstændigt ved variablen artikelbogstav ("ART_BOGSTAV = 'E'), Letbanekøretøj grupperes sammen med bus i øvrigt. Det skyldes de køre på vej og over holder samme trafik og signal regler., Link til kodeliste om indberetning af færdselsuheld fra Vejdirektoratet: , https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2019-03/indberetrning_af_faerdselsuheld_kodeark.pdf, Elcykler er registreret som ELEMENTART= 61 (cykel) og ART_BOGSTAV='E' for Elcykel. Gældende fra 1-1-2012., For årene 1993-1996 er der ikke fuld overensstemmelse mellem de publicerede tal og datamaterialet, som indeholder værdien uoplyste for en mindre del af elemenarterne. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, færdselsuheld med personskade hvor politiet har optaget rapport, Værdisæt, D285000.TXT_ELEMENTART - Elementets art, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst færdselselement, 1, Hest med rytter, 11, Personbil, 12, Hyrevogn, 13, Køretøj 0-3.500 kg under udrykning, 21, Varebil 0-2.000 kg totalvægt, 22, Varebil 2.001-3.500 kg totalvægt, 31, Lastbil over 3.500 kg totalvægt, 32, Forvogn til sættevogn, 33, Rutebus, 34, us i øvrigt, 35, Bil over 3.500 kr totalvægt under udrykning, 36, Traktor, 37, Motorredskab, 38, Letbanekøretøj, 41, Motorcykel, 42, 3- eller 4-hjulet motorkøretøj under 400 kg, 44, Knallert-45 med konstruktive ændringer, 45, Knallert-45, 50, Knallert-30 med konstruktive ændringer, 51, Knallert-30, 61, Cykel, 71, Fodgænger, 72, Fodgænger på hjul, (rulleskøjter, kørestol el. lign), 79, Flygtet ukendt elementart, 80, Jernbanetog, 81, Dyr, 82, Sten, roer eller lignende løse genstande, 83, Jord, grusbunker eller bygningsmateriel, 84, Afspærringsmateriel el. lign, 85, Hastighedsdæmpende foranstaltninger, 86, Container, 87, Hul i jorden, 88, Forjindringer over vejen (bro, portal, luftledninger el. lign.), 89, Andet på eller over kørebanen, 91, Vejtræ (træer i rabat eller på fortov), 92, Træer, andre (i have, mark eller lignende), 93, Autoværn i midterrabat, 94, Autoværn i øvrigt, 95, Lysmast, vejskilt, hellefyr, rækværk el. lign., 96, Husmur eller vinduesfacade, 97, Andet uden for kørebanen, 99, Uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/faerdselsuheld/elementart

PERSGODE_PRAE

Navn, PERSGODE_PRAE , Beskrivende navn, Personalegoder pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personalegoder pr. præsteret time i kr., Personalegoder pr. præsteret time hed før år 2009 PERSGODE. PERSGODE findes i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse, Personalegoder pr. præsteret time i kr., Personalegoder pr. præsteret time hed før år 2009 PERSGODE. PERSGODE findes i det gamle LON register indtil 2010, Omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten. Hvilke personalegoder der er skattepligtige ændres fra år til år (se skat.dk). Men på nuværende tidspunkt omfatter det fx værdi af fri bil, kost, logi, multimedier og skattepligtige sundhedsforsikringer- og behandlinger, kantineordninger og arbejdstøj., Beregning af Personalegoder pr. præsteret time i kr.:, Personalegoder pr. præsteret time = (Personalegoder der indgår i bruttoindkomsten) / (Præsterede timer)., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PERSGODE_PRAE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/persgode-prae

FRAVDAGE

Navn, FRAVDAGE , Beskrivende navn, Antal fraværsdage , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FRAVDAGE, Det samlede antal fraværsdage for et fraværsforløb inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode og inkl. dage, der lå i tidligere tællingsår., Detaljeret beskrivelse, FRAVDAGE, Det samlede antal fraværsdage for et fraværsforløb inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode og inkl. dage, der lå i tidligere tællingsår., Er beregnet som antallet af dage fra første fraværsdag (FOERFRAV) til sidste beregningsdag (SIDBER), eller, hvis sagen ikke er slut ved årets udgang, fra FOERFRAV til 31. december., Benyttes til at analysere længden af fraværet for afsluttede forløb., FRAVDAGE= SIDBER - FOERFRAV + 1, hvis SIDBER er en gyldig dato, FRAVDAGE= 31. december i TAELAAR - FOERFRAV, hvis SIDBER er missing., Væsentlige lovændringer:, Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 fremgår af den vedlagte tabel (se nedenfor). , Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 illustreres ved nedestående tabel, hvoraf 2002 reglernes betydning fremgår., Mor Far Samlet orlov, -------------------------------------- --------------------------------------- ------------------------------, før pligt kun. max pligt kun max Før efter, fødsel orlov mor dele orlov far dele fødsel fødsel, 1993 4 14 10 10 4 24 , 1994 4 14 10 10 4 24, 1995 4 14 10 10 4 24, 1996 4 14 10 10 4 24, 1997 4 14 10 10 4 24, 1998 4 14 10 10 4 24, 1999 4 14 10 10 4 24, 2000 4 14 10 2+2 10 4 26, 2001 4 14 10 2+2 10 4 26, 2002 4 14 32 2 32 4 46, 2003 4 14 32 2 32 4 46, 2004 4 14 32 2 32 4 46, 2005 4 14 32 2 32 4 46, 2006 4 2 12 32 2 32 4 46, 2007 4 2 12 32 2 32 4 46, 2008 4 2 12 32 2 32 4 46, 2009 4 2 12 32 2 32 4 46, 2010 4 2 12 32 2 32 4 46, 2012 4 2 12 32 2 32 4 46, 2013 4 2 12 32 2 32 4 46, 2014 4 2 12 32 2 32 4 46, 2015 4 2 12 32 2 32 4 46, 2016 4 2 12 32 2 32 4 46, Bilag, Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, FRAVDAGE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/fravdage

AJO_LOENTIMER

Navn, AJO_LOENTIMER , Beskrivende navn, Løntimer på komprimerede job. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løntimer på komprimerede job. , Detaljeret beskrivelse, AJO_ LOENTIMER indeholder antallet af betalte løntimer på de komprimerede job, efter der er foretaget fejlsøgning, opretning og imputering af løntimetallet. AJO_LOENTIMER indeholder således indberettede løntimer på komprimerede job tilført løntimer i de tilfælde, hvor løntimer ikke findes i forvejen, eller de ikke har været plausible. , Om indberetning af løntimer til SKAT, se AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER., Markering i AJO_LOENTIME_KODE viser, om løntimer er indberettet eller imputeret. AJO_LOENTIME_KODE hentes fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_KODE., Markering i AJO_LOENTIME_IMPUT_KODE viser, hvilken slags imputering der er tale om. AJO_LOENTIME_IMPUT_KODE hentes fra eIR, hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_IMPUT_KODE., Markering i AJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU viser, hvilket niveau der er imputeret fra. AJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU hentes fra eIR, hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU., AJO_LOENTIMER er hentet fra eIR, hvor den hedder VJO_LOENTIMER., Variablene for imputeringskode og -niveau er dokumenteret i TIMES., ANVENDELSE af AJO_LOENTIMER: , AJO_LOENTIMER bruges til beregning af variablen for fuldtidsbeskæftigelse AJO_FULDTID_BESKAEFTIGELSE (AJO_LOENTIMER/160,33). , AJO_LOENTIMER indgår i datagrundlaget for arbejdstidsregnskabet, arbejdsmarkedsregnskabet og nationalregnskabet., DATABRUD inden for AJO_LOENTIMER: der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_LOENTIMER:, Validering af løntimetallet i eIR (VJO_LOENTIMER): , Løntimer imputeres i de komprimerede job i de tilfælde, hvor løntimer enten er invalide (usandsynlige) eller ikke findes i forvejen. , Opretning af de indberettede summerede løntimer pr. job omfatter sammenligning med timeløn og joblængde/arbejdsomfang. Oprettede timetal, som fx ændring af timetal fra 160 til 160,33, regnes ikke som imputerede., Vurderingen af om indberettede løntimer er invalide (usandsynlige) baseres på beregning af gennemsnit for timeløn og løntimetal pr. job pr. dag på syv klassifikationsvariable. Beregningerne forudsætter, at der er mindst 50 observationer. Er der færre, benyttes færre klassifikationsvariable eller en mindre detaljeret brancheinddeling. Klassifikationsvariablene er:, * køn, * arbejdsomfang , * aldersgruppe , * stillingsgruppe , * marked (privat eller offentlig ansættelse), * arbejdsgivers branche, * virksomhedsstørrelse., Usandsynlige timetal nulstilles, hvorefter beregnede timetal imputeres. I imputeringen tages hensyn til særlige personalegrupper., Hvis løntimetal mangler på jobbet, forsøges så vidt muligt at benytte personens tidligere eller fremtidige indberetninger (op til et år). Hvis dette ikke er muligt, imputeres timetallet ud fra oplysninger fra repræsentative grupper (jf. ovenstående klassifikationsvariable)., Imputeringerne sker på basis af gennemsnitsberegninger af løntimetal pr. dag eller timeløn. Beregningerne foretages månedligt for de seneste seks måneders indberetninger til eIndkomst. Gennemsnitsberegningerne foretages på faktiske indberetninger, som overholder gældende kriterier for antallet af daglige løntimer, antallet af månedlige løntimer, timeløn samt den månedlige lønsum., Særlige variable i eIR angiver, hvilken slags imputering der er tale om - fra hvilket niveau (VJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU) og med brug af hvilken metode (VJO_LOENTIME_IMPUT_KODE)., Validering af løntimetallet i beskæftigelse for lønmodtagere:, Timetallene i eIR ændres som regel ikke i beskæftigelse for lønmodtagere. Høje løntimer, som i enkelte tilfælde fejlagtigt er kommet igennem eIR-systemet, er nedskrevet i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_LOENTIMER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-loentimer

TILBTOT

Navn, TILBTOT , Beskrivende navn, Skattefrit tillæg til folke- og førtidspensionister inkl. tidligere førtidspensionister overgået til folkepension , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skattefrit tillæg til folke- og førtidspensionister inkl. tidligere førtidspensionister overgået til folkepensionr opregnet til helår., I 2023 er desuden indregnet inflationshjælp til folkepensionister, der modtager ældrecheck., Fra 2020 indregnes den skattefrie seniorpræmieordning for pensionister, der stadig arbejder., Før 1997 haves alene Beløb for førtidspension i januar måned., For 1995 beregnes TILBTOT på følgende måde:, For personer med førtidspension både 1. januar 1995 og 1. januar 1996 beregnes beløbet januar 1995 gange 12., Personer, der dør i løbet af året, ganges med antal måneder inden dødsfald., For personer med beløb januar 1996, men ikke januar 1995, beregnes beløbet som beløb januar 1996 gange 6., Fra 1997 haves årsbeløb., TILBTOT indeholder ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge , fysioterapi mm.), Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, De skattefrie tillæg omfatter følgende ydelser: Førtidsbeløb, invaliditetsbeløb/tillæg, bistandsplejetillæg,invaliditetsydelse og fra 2007 særligt tillæg. Selv om folkepensionsalderen er nedsat til 65 år, fortsætter førtidsbeløb og invaliditetsbeløb, til personen bliver 67 år. For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange publikationen "Sociale ydelser". Variablen TILBTOT haves først fra 1984, men tillæg til førtidspensionister (før 1984 invalidepensionister) eksisterede også før 1984. Der mangler beløb vedr. særligt tillæg for pensionister på almindelig og forhøjet almindelig førtidspension i 2006. Tillægget er skattefrit også efter reformen i 1994, hvor den almindelige folke-og førtidspension hæves og gøres skattepligtig. Fra 1. januar 2003 ændres reglerne for nye førtidspensionister. Fra 1. januar 2003 hæves tillægget og bliver skattepligtig, hvilket betyder, at variablen TILBTOT har værdien 0 for personer, der søgt om førtidspension efter udgangen af 2002 (her er beløbet en del af den almindelige folke-og førtidspension); se også variablen QPENSNY. Det skattefrie tillæg bevares for personer, som har søgt om førtidspension før 1. januar 2003 og fået tildelt førtidspension. Fra 2020 indregnes den skattefrie seniorpræmieordning for pensionister, der stadig arbejder, og i 2023 er desuden indregnet inflationshjælp til folkepensionister, der modtager ældrecheck.., Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/941., I variablen indgår også personligt tillæg/supplerende hjælp til brøkpensionister. Brøkpensionister er pensionister, der ikke har boet længe nok i Danmark til at have optjent den fulde pension, og derfor blot modtager en brøkdel af den fulde folke-, førtids- eller seniorpension. En sammenligning med kommunernes regnskaber viser, at mikrodata er ca. 95 pct. komplet, og at det formentligt skyldes ufuldstændige indberetninger fra ca. 5-10 kommuner., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, TILBTOT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/tilbtot

Analyser: Vikarlektioner i folkeskolen

I 2023 lancerede Danmarks Statistik Lærer-elevregistret for grundskolen, der er baseret på data fra Aula-platformen og Unilogin.

https://www.dst.dk/analyser/55969-vikarlektioner-i-folkeskolen

Analyse

Universitet nærstuderer ledighed blandt færdiguddannede

Han kender derfor til omfanget af data hos Danmarks Statistik og mulighederne.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-02-10-universitet-naerstuderer-ledighed-blandt-faerdiguddannede

Lægdommere – øh, hva’ for noget?

Undersøgelsen er udført på baggrund af skræddersyede data fra Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-08-20-laegdommere-oh-hva-for-noget