NYT: BNP steg med 0,7 pct. i fjerde kvartal 2020
BNP, Sæsonkorrigeret, +0,7 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, 31. marts 2021, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i fjerde kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Samlet bød 2020 på et fald i BNP på 2,7 pct. Kvartalsvæksten er med denne offentliggørelse revideret op med 1,1 procentpoint i tredje kvartal, mens de resterende kvartaler alene har været genstand for mindre opjusteringer. Dermed har genopretningen i tredje kvartal været stærkere ovenpå den historiske tilbagegang i første halvår. For hele året 2020 er BNP-væksten revideret op med 0,6 procentpoint. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Revision mindsker fald i BNP i 2020, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2020. I forhold til den seneste offentliggørelse 26. februar, , Nationalregnskab 4. kvt. 2020 og året 2020, ,, er BNP-væksten i 2020 revideret op med 0,6 procentpoint til -2,7 pct. Revisionerne ses især i tredje kvartal, som er løftet med 1,1 procentpoint. Første, andet og fjerde kvartal er revideret op i mindre grad. Opjusteringen skyldes primært nye oplysninger vedrørende , Firmaernes Køb og Salg, , der skal ses i lyset af opjusteringer af virksomheders momsindberetninger for året 2020. Momsindberetningerne har været forsinkede som følge af de udsatte frister, der blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktioner. I det kvartalsvise nationalregnskab opgøres produktionen af de markedsmæssige tjenesteerhverv i stort omfang med udgangspunkt i , Firmaernes køb og salg, . Der er herudover indarbejdet revisioner fra , Betalingsbalance og udenrigshandel, , , Industriens salg af varer, , byggeriet, de finansielle brancher, samt aktiviteten i offentlig forvaltning og service., Beskæftigelse og lønsum steg, mens præsterede timer faldt, Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. i årets sidste kvartal, men faldt med 0,7 pct. for hele året 2020. De præsterede timer faldt med 0,2 pct. i fjerde kvartal. For 2020 samlet var tilbagegangen på 3,2 pct. Når faldet i præsterede timer for året 2020 er væsentligt større end tilbagegangen i , beskæftigelsen , skyldes det bl.a., at beskæftigede personer, der modtager lønkompensation, ikke udfører præsterede timer. Herudover steg aflønning af ansatte med 1,6 pct. i fjerde kvartal og voksede samlet med 0,8 pct. i 2020. Aflønning af ansatte for 2020 er mere usikker end normalt grundet den nye ferielov - se mere under , Særlige forhold, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i privatforbruget, Privatforbruget steg med 0,8 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen er især drevet af øget forbrug af varer, der steg pænt på trods af den delvise nedlukning i december. For hele året 2020 faldt privatforbruget med 1,9 pct. Tilbagegangen er mindre end i den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet og skyldes opdateret kildedata, herunder , Firmaernes køb og salg, . Væksten i fjerde kvartal 2020 i forhold til samme periode året før var -0,4 pct., og dermed er privatforbruget stadig et stykke fra niveauet før COVID-19-pandemien. , Det offentlige forbrug steg med 5,1 pct. i fjerde kvartal, mens det , for året 2020 faldt med -0,1 pct., Se mere om beregning af realvækst i det offentlige forbrug under , Særlige forhold, ., Stigning i importen, tilbagegang i eksporten, Der var tilbagegang i eksporten på 0,4 pct. i fjerde kvartal. Tjenesteeksporten faldt med 3,4 pct., mens fremgangen i vareeksporten var på 1,5 pct. Importen steg med 2,2 pct. Her var der fremgang i vareimporten på 3,9 pct., mens importen af tjenester faldt med 0,5 pct. For hele året 2020 faldt både importen og eksporten med hhv. 4,8 pct. og 7,7 pct. Begge er blevet revideret op ift. nationalregnskabets seneste offentliggørelse som følge af revision i , Betalingsbalance og udenrigshandel, . I fjerde kvartal er eksporten bl.a. revideret op pga. et patentsalg. Dette har dog begrænset BNP-effekt, da stigningen modsvares af et fald i investeringer af , intellektuelle rettigheder, ., Investeringer steg, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,3 pct. i fjerde kvartal, trukket op af bred fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer samt , maskiner, transportmidler mv, . Omvendt faldt , intellektuelle rettigheder med, 8,5 pct., som skal ses i lyset af ovenævnte patentsalg. For hele året 2020 steg de faste bruttoinvesteringer med 2,1 pct. og er især trukket af bygge- og anlægsinvesteringer, Danmarks nationalregnskab, , 2020, , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst, , , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 602,2, -1,5, -2,7, -6,7, 6,3 , 0,7, Import af varer og tjenester, 286,5, -3,6, -4,8, -10,0, 6,0 , 2,2, Import af varer, 178,0, 3,5 , -0,8, -6,8, 6,8 , 3,9, Import af tjenester, 108,5, -13,6, -10,4, -14,7, 4,8 , -0,5, Forsyning i alt, 888,7, -2,2, -3,4, -7,8, 6,2 , 1,2, Eksport af varer og tjenester, 319,6, -8,0, -7,7, -11,6, 6,7 , -0,4, Eksport af varer, 198,1, -1,8, -2,4, -8,2, 5,1 , 1,5, Eksport af tjenester, 121,5, -17,1, -15,4, -16,8, 9,3 , -3,4, Privatforbrug, 282,3, -0,4, -1,9, -4,4, 6,0 , 0,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 274,0, -0,4, -2,0, -4,6, 6,2 , 0,8, Køb af køretøjer, 12,5, 15,2, -2,4, -23,6, 55,4, 4,4, Andre varer, 123,9, 6,8 , 2,6 , 1,7 , 3,2 , 3,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 137,6, -7,0, -5,4, -7,9, 5,8 , -1,8, Tjenester i alt, 139,9, -7,5, -6,9, -10,9, 6,5 , 0,3, Turistindtægter (-), 4,8 , -52,6, -53,8, -80,5, 119,5, 28,5, Turistudgifter (+), 2,5 , -63,7, -52,3, -66,4, 72,1, -23,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,2 , 0,9 , -0,4, 0,3 , -0,1, 0,8, Offentlige forbrugsudgifter, 155,3, 3,2 , -0,1, -1,2, 0,6 , 5,1, Bruttoinvesteringer, 131,6, 2,5 , 1,2 , -8,8, 8,5 , -2,4, Faste bruttoinvesteringer, 142,8, 4,0 , 2,1 , -4,7, 4,0 , 1,3, Boliger, 33,9, 13,7, 6,9 , -0,6, 2,5 , 4,3, Andet byggeri og anlæg, 39,5, 15,3, 8,1 , 2,2 , 1,9 , 2,4, Maskiner, transportmidler mv., 36,7, -2,1, -7,3, -15,0, 10,8, 6,8, Intellektuelle rettigheder , 32,7, -8,5, 2,1 , -4,8, 1,4 , -8,5, Lagerforøgelser mv., 3, -11,2, -0,6, -0,2, -1,0, 1,1 , -0,9, Lagerforøgelser, 3, -12,0, -0,5, -0,2, -1,0, 1,1 , -0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 569,2, 1,2 , -0,7, -4,7, 5,2 , 1,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 888,7, -2,3, -3,4, -7,3, 5,7 , 0,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 036, -2,0, -3,2, -5,9, 5,6 , -0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 004, -0,6, -0,7, -2,2, 1,3 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger, Flere detaljer og oversigtstabeller er tilgængelige d. 7. april 2021 som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2021:1, (Statistiske Efterretninger). Herudover kan NYT, Årligt nationalregnskab (martsversion) for 2020 læses , her, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af fjerde kvartal og året, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2020. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2020. De nye tal for 2020 kan give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2018. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2020, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2020. Næste nationalregnskabsversion for året 2020 offentliggøres i nationalregnskabet ultimo juni 2021, hvor tal for årene 2018-2020 revideres. Den endelige opgørelse af 2020 vil foreligge juni 2023, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet , Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version findes., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, Opgørelsen af nationalregnskabet er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Den ekstra usikkerhed gælder bl.a. landbrug, offentligt forbrug og beregningen af forbrug i produktion jf. nedenstående afsnit., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Pga. COVID-19 er store dele af årets minkproduktion blevet aflivet til destruktion. Det vil påvirke landbrugets produktion negativt. Der er endnu ikke grundlag for at opgøre værdien af årets produktion af pelsskind. I 2019 udgjorde den ca. 2,5 mia. kr. Det må forventes, at den værdi vil blive væsentligt mindre i 2020. Produktionen af pelsskind opgøres årligt og bliver i det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på alle årets fire kvartaler. Data til opgørelsen af produktion af pelsskind samt opgørelser for den vegetabilske produktion forventes indarbejdet i forbindelse med udgivelsen af , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020, , der blev offentliggjort 29. marts. Den reale udvikling i det individuelle offentlige forbrug er, med undtagelse af sundhedsvæsen, beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet med inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Beregningen af de offentlige individuelle ydelser i sundhedsvæsenet er nu delvist baseret på data om mængden af de leverede ydelser (outputmetode). Beregningen er ikke baseret på komplette data, hvorfor det har været nødvendigt at supplere med en del skøn, fx for at adskille den kapacitetsopbygning, der er sket på hospitaler, mhp. senere at kunne modtage mange respiratorpatienter mv., fra den øvrige aktivitet. På grund af alle disse forhold kan der forventes større revisioner i takt med, at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., Forbrug i produktion, Normalt antages der i de kvartalsvise opgørelser af nationalregnskabet et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv som følge af COVID-19-tiltag som restriktioner og nedlukning af erhverv. For de erhverv, der er særligt påvirkede, er der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning og restriktioner, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres. , Covid-19 hjælpepakker, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2020, , der blev offentliggjort 15. marts. Med offentliggørelsen af arbejdstidsregnskabet er der taget højde for den nye ferielov, og estimater på de præsterede timer er indarbejdet i indeværende opgørelse af nationalregnskabet. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Aflønning af ansatte i 2020 er lavere end normalt grundet den nye ferielov. For ydereligere oplysninger læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik 2021:90, , , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2020, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 11. marts i , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2021, ., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,7 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2020 revideret, 31. marts 2021 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold
https://www.dst.dk/nyt/31844
Nyt
