Søgeresultat

NYT: Op- og nedture for jordbrugets bytteforhold i 2022

15. februar 2023, Store udsving i jordbrugets priser på salgsprodukter og priser på forbruget i produktionen i 2022 endte med et mindre samlet fald på 2 pct. i bytteforholdet. Året blev indledt med et bytteforhold på et meget lavt niveau, indeks 88 i forhold til 2015, forårsaget især af lave svinepriser og høje priser på produktionsfaktorer afledt af Ruslands invasion af Ukraine. Salgspriserne steg med 20 pct. på årsbasis, men med 32 pct. alene fra første til tredje kvartal, hvorefter fjerde kvartal bød på et prisfald på 3 pct. Priserne på forbrug i produktionen steg med 24 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Salgsprodukternes prisudvikling, Priser på korn, mælk og okse -og svinekød er steget kraftigt i løbet af det seneste år. I fjerde kvartal 2021 lå jordbrugets salgsprodukter samlet på indeks 108, men steg med 32 pct. til indeks 143 i samme kvartal 2022. , Prisen på korn er høj også efter høst, Især i første halvår af 2022 steg priserne på korn kraftigt. I første kvartal 2022 lå prisindekset på 149 og steg til 185 i andet kvartal, hvor det har ligget nogenlunde stabilt siden. Samlet set steg priserne på korn 42 pct. fra 2021 til 2022, og ligger 73 pct. over niveauet i 2015., Kvægpriserne steg kraftigt, mens svinepriserne ikke fulgte med, Priserne på kvæg steg med 46 pct. fra indeks 101 i 2021 til indeks 146 i 2022. Det dækker også over at, priserne er faldet med 9 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2022. Fra 2021 til 2022 steg svinepriserne 10 pct., Prisen på mælk steg løbende over året, I 2022 steg mælkeprisen 37 pct. i forhold til 2021, indekset for 2021 var 122 og for 2022 var det 167. I fjerde kvartal var indekset på 188, mens det i samme kvartal 2021 var på 129, hvilket er en stigning på 46 pct. på et år fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen er høje, Prisindekset for jordbrugets forbrug i produktionen endte på indeks 145 i fjerde kvartal 2022, hvilket var et historisk højt niveau. Prisindekset har været stigende de seneste to år, men har især i 2022 været præget af voldsomme prisstigninger på omkostningssiden. De sidste måneder i 2022 har budt på små prisfald for nogle af omkostningsposterne., Energi og gødning springer i vejret, Energi og gødning er de omkostningsposter, der er steget mest. Gødningspriserne er gået fra indeks 81 i fjerde kvartal 2020 til 232 i fjerde kvartal 2022. Det er en stigning på 186 pct. Alene i 2022 er prisen steget 101 pct. i forhold til 2021. , Den høje pris på kunstgødning skyldes den høje pris på energi, som er afgørende for produktionen af kunstgødning. Prisindekset for energi steg fra indeks 109 i fjerde kvartal 2020 til indeks 225 i fjerde kvartal 2022. I 2022 steg prisen 57 pct. i forhold til 2021. Prisindekset for både gødningsstoffer og energi er faldet en anelse i gennemsnit fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2022. , Foderstoffer følger prisen på korn, Foderstoffer er steget fra indeks 102 til 158 fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2022, mens prisen på udsæd er steget 17 pct. fra indeks 107 i fjerde kvartal 2020 til 125 i fjerde kvartal 2022. Prisen på foderstofferne følger priserne på korn, da en stor del af kornet anvendes til foder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks på jordbrugets vigtigste salgsprodukter (løbende priser),  ,  , Prisindeks,  , Vægt-, fordeling, 2021*, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4.kvt., 2022*,  , promille, indeks 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 99, 88, 91, 106, 102, 98, Jordbrugets salgsprodukter, 1.000, 109, 111, 122, 147, 143, 131, Vegetabilske salgsprodukter, 308, 117, 140, 145, 159, 139, 147, Heraf,  ,  , Korn, 131, 122, 149, 185, 183, 186, 173,  , Raps , 33, 132, 162, 222, 169, 164, 168,  , Kartofler, 28, 100, 81, 156, 123, 115, 113,  , Grønsager og prydplanter, 21, 113, 126, 123, 125, 111, 120, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 106, 100, 117, 139, 145, 124, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 46, 101, 124, 145, 166, 152, 146,  , Svin , 308, 107, 91, 117, 128, 135, 117,  , Fjerkræ , 26, 91, 98, 120, 130, 130, 119,  , Mælk , 195, 122, 141, 159, 181, 188, 167, Forbrug og investeringer, 1, 000, 110, 126, 134, 138, 141, 135, Forbrug i produktionen, 876, 111, 128, 137, 142, 145, 138, Heraf,  ,  , Energi , 49, 141, 204, 226, 226, 225, 220,  , Gødningsstoffer , 37, 105, 176, 200, 235, 232, 211,  , Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 94, 94, 100, 96, 96,  , Foderstoffer, 148, 111, 130, 144, 151, 158, 146,  , Vedligeh. og reparation, 81, 108, 110, 112, 112, 113, 112, Investeringsgoder, 124, 106, 110, 113, 115, 116, 114, 1, Inklusive pelsdyr., Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (år) 2022, 15. februar 2023 - Nr. 51, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. april 2024, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50057

Nyt

NYT: Bytteforholdet blev forringet i tredje kvartal

30. november 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er også forringet fra andet til tredje kvartal 2015. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 4,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer kun faldt med 0,6 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin og mælk der trak ned., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 93. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 109 i forhold til 2010, og er dermed 9 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 4,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for mælk på hele 20,0 pct., mens svin faldt 12,6 pct. Prisen på pelsskind steg derimod 35,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Kornprisen steg med 7,1 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forbedringen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til andet kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 1,1 pct. Dette dækker over en stigning i priserne på de vegetabilske produkter på 7,1 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 5,8 pct. Stigningen for de vegetabilske produkter skyldes blandt andet frø, der kun høstes i tredje kvartal. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 4,0 pct. og mælk der faldt med 5,2 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt faldet med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. Det seneste kvartal er indekset steget med 0,7 pct. Årsagen til det lille fald det seneste år er især et fald i prisen på energi på 15,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals stigning er en stigning på investeringsgoder på 2,8 pct., Investeringsgoderne steg 2,7 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Vægt-, Prisindeks, Ændringer,  , fordeling, 2010, 2. kvt. , 2015, 3. kvt. , 2015, 3. kvt. 2014 , - 3. kvt. 2015, 2. kvt. 2015, - 3. kvt. 2015,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 93, -4,4, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1.000, 110, 109, -4,9, -1,1, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 111, 119, 3,2, 7,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 113, 113, 7,1, -0,5, Raps, 27, 101, 97, -0,3, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 72, 102, 98, 2,1, -4,1, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 110, 103, -9,3, -5,8, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 131, 130, 6,0, -1,0, Svin , 340, 105, 101, -12,6, -4,0, Fjerkræ , 25, 114, 114, -5,5, 0,0, Mælk , 213, 100, 95, -20,0, -5,2, Æg , 11, 105, 105, -1,0, 0,0, Pelsskind , 81, 131, 119, 35,5, -9,2, Forbrug og investeringer i alt, 1.000, 116, 117, -0,6, 0,7, Forbrug i produktionen i alt, 807, 118, 118, -1,3, 0,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 107, 103, -15,1, -4,1, Gødningsstoffer , 35, 119, 110, -2,0, -7,7, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 118, 118, -1,5, 0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 108, 111, 3,2, 2,4, Investeringsgoder i alt, 193, 108, 111, 2,7, 2,8, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2015, 30. november 2015 - Nr. 572, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19958

Nyt

NYT: 2021 gav fremgang for gartnerierne

20. oktober 2022, Driftsresultatet for de 559 heltidsgartnerier steg med 0,2 mio. kr. til 1,1 mio. kr. i gennemsnit for 2021 i forhold til 2020. Det svarede til en lille stigning i afkastningsgraden fra 5,3 til 5,4 pct., varierende fra 7,7 pct. for væksthusgartnerier og 4,9 pct. for frilandsgartnerier. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Bedre for potteplanter og ringere for grøntsager i væksthussektoren, Bruttoudbyttet for potteplantegartnerier steg med 9 pct. pr. m, 2, væksthus, hvor priserne se , Jordbrugets prisforhold 2021, bidrog med 3 pct. Energiomkostninger steg fra 8 til 10 pct. af bruttoudbyttet, hvorefter driftsresultatet med 1,1 mio. kr. i gennemsnit pr. gartneri var 6 pct. højere end i 2020. For gartnerier med væksthusgrøntsager steg driftsomkostningerne mere end bruttoudbyttet og driftsresultatet faldt derfor til 0,6 mio. kr. i 2021 mod 1,5 mio. kr. i 2020. Energiomkostninger steg fra 10 til 13 pct. og løn fra 31 til 34 pct. af bruttoudbyttet., Fremgang i driftsresultat for alle typer frilandsgartnerier, For de 88 gartnerier specialiseret i frilandsgrøntsager, 9 færre end i 2020, steg arealet med grøntsager med 8,4 ha til 93,8 ha. Bruttoudbyttet steg mere end driftsomkostningerne og driftsresultatet på 1,7 mio. kr. i gennemsnit var det højeste blandt driftsformerne i 2021 og det højeste for frilandsgrøntsager i statistikserien tilbage til og med 2008. For de 86 planteskoler steg det gennemsnitlige driftsresultat med 0,3 mio. kr. til 1,6 mio. kr. Fremgangen hænger sammen med 7 pct. højere priser på produkterne, se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2021, . , Endelig steg driftsresultat for de 176 virksomheder specialiseret i frugt og bær med 0,2 mio. kr. til 0,7 mio. kr. Omsætningsmæssigt er virksomhederne med frugt og bær de mindste i sektoren med et gennemsnitligt bruttoudbytte på 3,4 mio. kr. pr. virksomhed i 2021., Energiforbruget flyttede sig, I 2021 udgjorde naturgas 30 pct. af væksthusgartneriernes energiforbrug til opvarmning (målt i GigaJoule). Det var 7 procentpoint mindre end året før. Baggrunden findes i prisudviklingen, hvor gartnerier med mulighed for at skifte til fjernvarme, kul eller olie har gjort dette. Fjernvarme steg næsten tilsvarende med 8 procentpoint til 58 pct. af det samlede varmeforbrug. Priserne på naturgas begyndte en kraftig stigning i andet halvår 2021 og er som bekendt yderligere accelereret i 2022 efter den russiske invasion af Ukraine. For regnskabsår 2021 har flere gartnerier dog formentlig været dækket af længere prisaftaler på naturgassen. I modsætning til gas har prisudviklingen på fjernvarme indtil videre været næsten flad. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris114, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord9, Resultatopgørelse, heltidsgartnerier,  , Væksthus, Friland, Alle,  , 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021, Antal gartnerier, 204, 203, 173, 440, 410, 386, 644, 613, 559,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 13, 908, 15, 307, 17, 026, 6, 140, 6, 495, 8, 301, 8, 601, 9, 413, 11, 001, - Lønomkostninger, 4, 093, 4, 590, 5, 109, 1, 826, 2, 104, 2, 568, 2, 544, 2, 927, 3, 354, - Energiomkostninger, 1, 368, 1, 363, 1, 818, 156, 134, 183, 540, 541, 689, Driftsresultat, 849, 1, 194, 1, 006, 741, 776, 1, 007, 775, 915, 1, 076,  , Procent, Afkastningsgrad, 6,8, 9,6, 7,7, 4,2, 4,0, 4,9, 4,7, 5,3, 5,4, Soliditetsgrad, ultimo, 44,6, 44,8, 44,5, 41,0, 39,5, 40,9, 42,0, 41,2, 41,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier 2021,  , Væksthus, Friland,  , Potteplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 128, 45, 88, 176, 86, Væksthusareal (m²), 17, 881, 21, 323, 331, 592, 1, 295, Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,9, 95,8, 18,6, 23,8, Arbejdsforbrug (timer), 25, 363, 32, 844, 25, 119, 7, 407, 21, 853,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 16, 642, 18, 119, 16, 254, 3, 449, 11, 625, - Lønomkostninger, 4, 722, 6, 210, 4, 605, 995, 4, 127, - Energiomkostninger, 1, 657, 2, 277, 421, 93, 144, Driftsresultat, 1, 132, 648, 1, 701, 650, 1, 634,  , Procent, Afkastningsgrad, 8,0, 6,7, 5,2, 2,4, 11,3, Soliditetsgrad, ultimo, 46,2, 39,5, 35,8, 39,9, 49,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for gartneri 2021, 20. oktober 2022 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40741

Nyt

NYT: 2020 var et godt år for gartnerierne

8. oktober 2021, Der var fremgang i indtjeningen for heltidsgartnerierne fra 2019 til 2020, idet driftsresultatet i gennemsnit steg fra 775.000 kr. til 914.000 kr., svarende til en stigning i afkastningsgraden fra 4,7 til 5,3 pct. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Fremgang i væksthus, Driftsresultatet for potteplantegartnerier steg fra 0,8 mio. kr. i 2019 til 1,1 mio.kr. i 2020. Potteplantegartnerierne havde et turbulent år i 2020 med fald i priser og omsætning i forårsmånederne, efter at COVID-19 havde lukket landet mere eller mindre ned. Da forsommeren kom, var omsætning og priser højere end året før, og for året som helhed var potteplantepriserne 2 pct. højere end i 2019. Priser og omsætningsudvikling måned for måned fremgår af , www.statistikbanken.dk/lpris16, ., Gartnerier med grøntsager i væksthus havde en fremgang i driftsresultatet fra 1,1 til 1,5 mio. kr. efter gennemsnitlige prisstigninger for produkterne på 3 pct., se , Jordbrugets prisforhold 2020, . , Omsætningsmæssigt er væksthusgrøntsagsgartnerierne de største blandt gartnerierne, idet der blev produceret for 17,2 mio. kr. pr. gartneri i gennemsnit., Fremgang for planteskoler og for frugt og bær, Planteskolernes driftsresultat steg fra 1,0 til 1,4 mio. kr. i gennemsnit. Fremgangen hænger sammen med 5 pct. højere priser på produkterne i forhold til 2019, se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2020, . , Også i 2019 var der stigning i produktpriser såvel som i driftsresultat., Virksomheder med frugt og bær havde et driftsresultat på 452.000 kr. sammenlignet med 319.000 kr. i 2019. Fremgangen hænger sammen med prisstigninger på produkterne på 24 pct., se , Jordbrugets prisforhold 2020, . , Det skal dog nævnes, at årspriserne på frugt og bær og på frilandsgrøntsager ikke helt følger høståret for produkterne, idet en del af dem, fx æbler og gulerødder, i et vist omfang sælges året efter, at de er høstet., Der er 186 virksomheder med frugt og bær, og det er flere end der er af de øvrige driftsformer inden for gartnerisektoren. Men omsætningsmæssigt er virksomhederne mindst - der blev produceret for 3,2 mio. kr. pr. virksomhed i 2020., Tilbagegang for gartnerier med frilandsgrøntsager, Som den eneste driftsform inden for gartneriet havde frilandsgrøntsager et lavere driftsresultat, som blev reduceret fra 1,3 mio. kr. i 2019 til 0,9 mio. kr. i 2020. Frilandsgrøntsager var også den eneste produktgruppe med prisfald, idet priserne i gennemsnit var 3 pct. lavere end i 2019., Store variationer, Det gennemsnitlige driftsresultat på 914.000 kr. for heltidsgartnerierne dækker over store forskelle mellem de enkelte gartnerier. Således havde den bedste fjerdedel et gennemsnitligt driftsresultat på 2,8 mio. kr., mens det for den dårligste fjerdedel var på minus 0,1 mio. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Gartneri i 40 år, Statistikken for 2019 var nr. 40 i rækken af gartneriregnskabsstatistikker, idet den første gang udkom for regnskabsåret 1980. I den anledning blev der lavet en analyse af gartnerierhvervets udvikling i de 40 år, læs den her: , Gartneri i 40 år, ., Alle deltidsjordbrug, Der er ikke som i tidligere år en statistik for deltidsgartnerier, idet disse nu sammen med konventionelle og økologiske landbrug indgår i en samlet gruppe af deltidsjordbrug. , Resultat, balance mv. for heltidsgartnerier. 2020,  , Potte-, planter,  , Væksthus-, grønt-, sager, Frilands-, grønt-, sager, Frugt , og bær,  , Plante-, skoler,  , 2020, i alt,  , 2019, I alt,  , Antal gartnerier, 137, 66, 97, 186, 92, 613, 644, Væksthusareal (m²), 16, 934, 20, 069, 434, 916, 1, 1.535, 6, 522, 5, 887, Frilandsgartneri (ha), 0,7, 0,7, 86,4, 20,1, 21,8, 23,9, 23,9, Arbejdsforbrug (timer), 23, 748, 30, 646, 18, 475, 8, 053, 19, 916, 17, 414, 15, 840,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 14, 410, 17, 170, 10, 835, 3, 245, 9, 747, 9, 413, 8, 601, Driftsresultat, 1, 065, 1, 463, 910, 452, 1, 368, 914, 775, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 581, 984, 475, 27, 888, 459, 326, Investeringer i gartneriaktiver, 944, 812, 595, 499, 125, 585, 531, Aktiver, 17, 230, 20, 323, 46, 771, 17, 360, 18, 906, 22, 712, 21, 504, Egenkapital, 7, 594, 7, 987, 8, 063, 6, 023, 8, 393, 7, 396, 7, 210,  , pct., Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 47, 41, 33, 38, 47, 41, 42, Afkastningsgrad, 8,7, 11,2, 4,4, 1,7, 9,0, 5,3, 4,7, 1, Delvis inkl. dyrkningstunneller. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og /, jord7, Regnskabsstatistik for gartneri 2020, 8. oktober 2021 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34739

Nyt

NYT: Importrestriktioner mærkes på svinepriserne

20. november 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,7 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer steg med 0,6 pct. En af forklaringerne på faldet i priserne på jordforbrugets salgsprodukter er effekten af Ruslands importrestriktioner. Det ses bl.a. ved faldende priser på svin, som er en vigtig eksportvare for Danmark., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 114 i forhold til 2010 og er dermed 14 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Generelt prisfald på jordbrugets salgsprodukter, Faldet i prisindekset for salgsprodukter blev i alt på 12,7 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 52,6 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 9,3 pct. Prisen på mælk faldt med 2,9 pct. Kornpriserne faldt med 17,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser. , I forhold til andet kvartal 2014 er salgsprisindekset faldet med 1,8 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 0,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,3 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt med 15,7 pct., mens grøntsager og prydplanter faldt med 4,1 pct. For de animalske produkter skyldes faldet mælk, der faldt med 7,7 pct. og svin der faldt med 0,7 pct. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Det seneste kvartal er det faldet med 0,7 pct. Årsagen til den lille stigning det seneste år er især en stigning på plantebeskyttelsesmidler på 52,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals fald er et fald på foderstoffer på 3 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2014, 3. kvt. , 2014, 3. kvt. 2013 , - 3. kvt. 2014, 2. kvt. 2014, - 3. kvt. 2014,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 97, -13,2, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 116, 114, -12,7, -1,8, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 116, 115, -10,9, -0,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 133, 112, -17,2, -15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 102, 98, 2,1, -4,1, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 116, 114, -13,6, -2,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 128, 122, -5,7, -4,6, Svin , 340, 116, 116, -9,3, -0,7, Fjerkræ , 25, 121, 120, -9,1, -0,5, Mælk , 213, 128, 118, -2,9, -7,7, Æg , 11, 102, 104, -0,1, 2,0, Pelsskind , 81, 93, 88, -52,6, -5,3, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 119, 118, 0,6, -0,7, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 120, 0,0, -0,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 120, 119, -3,8, -0,3, Gødningsstoffer , 35, 117, 112, 2,3, -4,3, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 190, 191, 52,1, 0,3, Foderstoffer, 300, 124, 120, -9,3, -3,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 111, 4,5, 0,2, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 111, 3,3, 0,5, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2014, 20. november 2014 - Nr. 588, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19028

Nyt

NYT: Det går bedre med landbrugets økonomi

23. juni 2017, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2016 er foreløbigt opgjort til 21,2 mia. kr. Det er en stigning på 0,9 mia. kr. - eller 4,2 pct. - i forhold til 2015. Trods stigningen ligger resultatet under niveauet før finanskrisen og 13 mia. under rekordåret 2012. Stigningen skyldes en forøgelse af værdien af animalske produkter på 2,4 mia. kr. og et fald i forbrug i produktionen på 1,2 mia. kr. Værdien af vegetabilske salgsprodukter faldt med 1,9 mia. kr., og værdien af lager og besætningsforskydninger faldt med 0,7 mia. kr. Den animalske produktion udgør 61 pct. af bruttoproduktionen i 2016 - heraf udgør svin alene 30 pct., Salgsprodukterne steg, mens forbruget i produktionen faldt, Værdien af årets salgsprodukter steg med 0,7 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 1,9 pct. En af årsagerne hertil var et forbedret bytteforhold, dvs. priserne steg mere for salgsprodukterne end for forbruget i produktionen. Det forbedrede bytteforhold skyldtes andet halvår af 2016, mens landmændene i første halvår oplevede det ringeste bytteforhold siden 2005, se , Nyt fra Danmarks Statistik, , Jordbrugets prisforhold 1. kvt. 2017, ., Animalske salgsprodukter steg 6 pct. i værdi, Den samlede værdi af den animalske produktion steg med 2,4 mia. kr. til 45,2 mia. kr., hvor produktionsværdien af svin steg med 2,0 mia. kr., og pelsskind steg med 0,6 mia. kr., mens mælk faldt med 0,3 mia. kr. Stigningen i værdien for svin skyldtes både højere priser og en lille mængdestigning, . Produktionen af pels, skind faldt, men til gengæld steg priserne. Årsagen til faldet i produktionsværdien for mælk var en lavere mælkepris, mens produktionen var stort set uændret. Svin er den største produktionsgren og udgjorde 22,2 mia. kr. For yderligere information om værdierne se , www.statistikbanken.dk/ANI3, ., Vegetabilske salgsprodukter faldt 7 pct. i værdi, Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 23,6 mia. kr. Det er 7,4 pct. lavere end i 2015. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 8,2 pct. Faldet i værdien skyldtes både, at prisen på korn generelt har været lavere i 2016 end 2015 (se , www.statistikbanken.dk/LPRIS30, ), samt, at høsten var mindre i 2016 end året før (se, www.statistikbanken.dk/HST77, )., Forbruget i produktionen faldt 2 pct. i værdi, Forbrug i produktionen faldt med 1,2 mia. kr. til 58,6 mia. kr. Årsagen til faldet i forbrug i produktionen skyldes et fald i foderstoffer i alt på 1,2 mia. kr., som er klart den største post med 23,1 mia. kr. Derudover faldt udgifterne til gødningsstoffer 6,6 pct., mens udgiften til energi steg 3,9 pct. pga. stigende forbrug., Fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget i 2016 faldt 3,2 pct. sammenlignet med året før og er foreløbigt opgjort til 7,0 mia. kr. Skatter og afgifter steg med 3,3 pct. i forhold til året før og endte på 1,1 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2014, 2015*, 2016*, Ændring, 2015-2016,  ,  , mio. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28, 574, 20, 339, 21, 199, 4,2 , A, Bruttoproduktion (B+C+D), 81, 873, 73, 992, 73, 954, -0,1, B, Salgsprodukter , 77, 101, 68, 318, 68, 793, 0,7 ,  , Vegetabilske produkter i alt, 26, 462, 25, 527, 23, 641, -7,4,  , Korn, 10, 821, 10, 518, 9, 655, -8,2,  , Animalske produkter i alt, 50, 639, 42, 792, 45, 152, 5,5 ,  , Kvæg, 2, 997, 2, 983, 2, 954, -1,0,  , Svin, 22, 571, 20, 189, 22, 153, 9,7 ,  , Mælk, 15, 435, 12, 747, 12, 401, -2,7,  , Pelsskind, 6, 784, 4, 044, 4, 670, 15,5, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4, 780, 5, 741, 5, 866, 2,2 , D, Lager- og besætningsforskydninger, -7 , -68 , -704, .., E, Forbrug i produktionen i alt, 59, 432, 59, 783, 58, 621, -1,9,  , Energi , 3, 466, 2, 998, 3, 115, 3,9 ,  , Gødningsstoffer, 2, 173, 2, 398, 2, 239, -6,6,  , Bekæmpelsesmidler, 2, 081, 2, 157, 2, 105, -2,4,  , Foderstoffer, 24, 301, 24, 310, 23, 146, -4,8, F, Direkte tilskud, 7, 284, 7, 193, 6, 963, -3,2, G, Skatter og afgifter , 1, 151, 1, 062, 1, 097, 3,3 , * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, 23. juni 2017 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24100

Nyt

NYT: Bedste resultat for gartnerierne nogensinde

27. oktober 2017, Heltidsgartnerierne fik i gennemsnit et driftsresultat på 688.000 kr. i 2016, hvilket er det hidtil bedste samlede resultat for gartnerierne. Gartnerier med potteplanter havde i 2016 et gennemsnitligt driftsresultat på 785.000 kr., hvilket var mere end en fordobling i forhold til 2015 og også langt bedre end i årene forud. Driftsresultatet var fortsat højere i gartnerier med grøntsager - det var på hhv. 1,5 mio. kr. og 1,0 mio. kr. i væksthus og på friland, efter en mindre fremgang for begge gartnerityper. Også frugt- og bærplantager samt planteskoler havde fremgang., Højere priser gav fremgang, Fremgangen for gartnerierne hænger sammen med højere priser på produkterne - for gartnerisektoren som helhed steg de med 3 pct., mens potteplanterne steg med 4 pct. , Værdien af gartneriproduktionen udgør med omtrent 5 mia. kr. mere end en fjerdedel af jordbrugets salg af vegetabilske produkter, selvom arealet med gartneri udgør mindre end 1 pct. af det samlede areal med gartneri og landbrug., Størst bruttoudbytte i gartnerier med væksthusgrøntsager, Bruttoudbyttet - værdien af produktionen - pr. gartneri med væksthusgrøntsager var på 17,4 mio. kr., hvilket er større end gennemsnittet for de øvrige gartnerier. Til sammenligning var bruttoudbyttet på 10,5 mio. kr. pr. gartneri med frilandsgrøntsager og på 11,7 mio. kr. i potteplantegartnerierne, mens det var på blot 2,5 mio. og 5,3 mio. kr. i hhv. frugt- og bærplantager og i planteskoler., Færre, men større gartnerier med flere grøntsager, I løbet af de seneste årtier er gartnerierne blevet meget færre og større, mens produktionen samlet set nogenlunde er blevet opretholdt. Strukturudviklingen kan illustreres ved, at der var knap 1.000 gartnerier i 2016, hvilket er mindre end halvdelen af, hvad der var i 1996. Et gennemsnitligt potteplantegartneri havde i 1996 derimod et væksthusareal på ca. 6.000 m, 2, , mens det i 2016 havde 14.000 m, 2, ., Grøntsager har de seneste ca. 20 år udgjort en stigende andel af gartneriproduktionen, mens andelen af især potteplanter er faldet. I 2016 udgjorde potteplanter dog stadig over 40 pct. af gartneriproduktionen, mens grøntsager udgjorde lige knap så meget. De resterende ca. 20 pct. var stort set fordelt mellem planteskoleplanter samt frugt og bær., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2016,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 191, 55, 114, 174, 108, 687, 310, 997,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 13, 998, 19, 884, 220, 75, 892, 5, 725, 302, 4, 039,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,4, 73,0, 21,0, 18,9, 21,4, 2,8, 15,6,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 20, 779, 32, 140, 19, 867, 6, 391, 12, 549, 15, 734, 823, 11, 098,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 11, 711, 17, 408, 10, 549, 2, 466, 5, 310, 8, 029, 232, 5, 605, B,  , Driftsomkostninger , 10, 502, 15, 404, 8, 665, 2, 000, 4, 608, 6, 970, 211, 4, 868,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 190, 2, 444, 363, 58, 82, 621, 15, 432,  ,  , Heraf løn, 3, 267, 5, 263, 3, 014, 729, 1, 810, 2, 357, 14, 1, 628, C,  , Finansieringsomkostninger, 450, 509, 1, 162, 188, 261, 459, 31, 326, D,  , Generelle driftstilskud, 25, 18, 311, 60, 46, 88, 10, 64, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 785, 1, 513, 1, 032, 339, 487, 688, 0, 474,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, 304, 1, 072, 590, -37, 44, 255, -144, 131,  ,  , Investeringer, 700, 2, 328, 1, 900, 1, 133, 540, 1, 104, 198, 822,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 414, 1, 229, 1, 101, 725, 208, 634, -24, 429,  ,  , Egenfinansiering , 1, 255, 2, 079, 1, 207, 552, 497, 953, 142, 701,  ,  , Fremmedfinansiering, -556, 249, 693, 581, 42, 151, 56, 122,  ,  , Aktiver, 14, 383, 20, 426, 37, 089, 15, 417, 17, 048, 19, 340, 5, 322, 14, 981,  ,  , Egenkapital, 5, 565, 8, 614, 7, 518, 5, 516, 6, 793, 6, 327, 2, 931, 5, 271,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 42, 44, 34, 38, 42, 40, 56, 42,  ,  , Afkastningsgrad, 7,1, 12,3, 5,6, 1,4, 2,5, 4,9, -3,7, 4,1, Regnskabsstatistik for gartneri 2016, 27. oktober 2017 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24964

Nyt

NYT: Landmændenes bytteforhold forringet

2. juni 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 10,1 pct. i første kvartal 2015 i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Det ringere bytteforhold skyldes, at priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer kun faldt med 3,1 pct. Faldet i priserne er mest markant for animalske salgsprodukter - især for mælk og svin., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 8 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 92. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 105 i forhold til 2010, og er dermed 5 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 14 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 12,9 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for svin på 15,4 pct., da denne vejer tungest blandt de animalske salgsprodukter, mens mælk faldt hele 26,6 pct. Prisen på pelsskind steg derimod 18,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 12,4 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forringelsen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til fjerde kvartal 2014 er salgsprisindekset faldet med 0,4 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 5,2 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,0 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes primært kartofler, der steg 17,7 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 7,1 pct. og mælk der faldt med 10,0 pct. i forhold til kvartalet før. Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Energi og foder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 3,1 pct. fra første kvartal 2014 til første kvartal 2015. Fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015 er det faldet 1,6 pct. Årsagen til faldet det seneste år er især faldende priser på foder, der faldt med 5,9 pct. i forhold til første kvartal 2014, mens den afgørende faktor for faldet i forhold til fjerde kvartal 2014 skyldes energi, der faldt med 10,0 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 0,6 pct. i forhold til første kvartal 2014, mens det steg 0,5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2014, 1. kvt. , 2015, 1. kvt. 14 , - 1. kvt. 15, 4. kvt. 14, - 1. kvt. 15,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 92, -10,1, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 106, 105, -12,9, -0,4, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 106, 112, -9,3, 5,2, Korn, 116, 109, 116, -12,4, 6,2, Kartofler , 15, 112, 132, -11,7, 17,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 94, 97, -5,6, 3,3, Animalske salgsprodukter, 715, 105, 103, -14,0, -2,0, Kvæg , 42, 118, 120, -4,5, 2,3, Svin , 340, 104, 97, -15,4, -7,1, Fjerkræ , 25, 115, 114, -7,9, -1,0, Mælk , 213, 106, 96, -26,6, -10,0, Æg , 11, 102, 102, -1,1, 0,0, Pelsskind , 81, 92, 136, 18,8, 48,4, Forbrug og investeringer, 1.000, 116, 114, -3,1, -1,6, Forbrug i produktionen, 807, 118, 116, -3,9, -2,1, Energi , 70, 115, 104, -14,8, -10,0, Gødningsstoffer , 35, 114, 117, 2,2, 1,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 192, 192, 1,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 117, 117, -5,9, -0,3, Vedligeholdelse og reparation, 95, 107, 98, -8,6, -8,6, Investeringsgoder, 193, 108, 109, 0,6, 0,5, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2015, 2. juni 2015 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19180

Nyt

SBS2: Sammenlignende forskningsbiblioteksstatistik

bibliotek og nøgletal
2009-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/SBS2

Statistikbanktabel

Land og by

Hvor langt har vi til indkøb, uddannelse og offentlig transport på landet og i byerne? Hvordan bor vi? Bliv klogere på forskelle og ligheder mellem land og by i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/land-og-by