Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5741 - 5750 af 6441

    NYT: Mindre fald i landbrugets overskud i 2013

    30. september 2014, Driftsresultatet for de konventionelle heltidslandbrug faldt i gennemsnit til 757.000 kr. Højere indtægter og lavere finansieringsomkostninger kunne ikke opveje stigningen i driftsomkostningerne. Resultatet var 73.000 kr. lavere end i 2012. Driftsresultatet i 2013 var dog betydeligt højere end i perioden 2008 - 2011. Beregnet aflønning til ejeren udgjorde 431.000 kr., så der var 326.000 kr. til at forrente ejerens investerede kapital. Konventionelt landbrug dækker alle landbrug bortset fra fuldt omlagte økologiske landbrug., Pelsdyrbedrifterne tjente mest, Pelsdyrbedrifterne øgede deres driftsresultat med 210.000 kr. til knap 3,3 mio. kr. Udviklingen skyldtes hovedsageligt højere priser på minkskind. Afkastningsgraden var 14,6 pct., hvilket var klart bedst blandt driftsformene. Prisen på minkskind er foreløbig næsten halveret i 2014, og er nu på niveau med prisen i 2009. , Resultatet for malkekvæg mere end fordoblet, Resultatet for konventionelle malkekvægsbedrifter steg til 476.000 kr. hvilket var mere end en fordobling af resultatet i forhold til 2012. Mælkeprisen i 2013 var den højeste siden 1990 (se , statistikbanken.dk/ani7, ). Derudover påvirkede en højere ydelse pr. ko samt lavere finansieringsomkostninger også resultatet positivt., Lavere resultater for planteavl og svin, Resultatet for konventionelle planteavlsbedrifter faldt med 137.000 kr. til 567.000 i 2013. Lavere priser på korn havde en markant indflydelse på driftsresultatet., Driftsresultatet for konventionelle svinebedrifter faldt med ca. 60 pct. til 344.000 kr. Indtjeningen fra svin var på niveau med året før. Prisen på salgsafgrøder faldt og foderomkostninger steg, pga. markant stigning i priserne på sojaskrå og fiskemel, hvilket påvirkede resultatet negativt. , Højere egenfinansiering af investeringer, Investeringerne faldt med 154.000 kr. til knap 1,6 mio. kr. Egenfinansieringen af investeringerne steg med 10 procentpoint til 75 pct., hvilket medførte, at fremmedfinansieringen faldt med 214.000 kr. til 393.ooo kr., hvoraf 247.000 kr. var realkredit., Negativt resultat for deltidslandbrugene, Deltidslandbrug havde et negativt driftsresultat på 30.000 kr., hvilket var 40.000 kr. dårligere end i 2012. Lavere priser på korn var hovedårsagen til denne nedgang., Resultatopgørelse, balance og nøgletal for konventionelle bedrifter. 2013,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Planter, Malkekvæg, Svin, Pelsdyr, Alle,  ,  ,  ,  ,  , pr. bedrift,  ,  , Landbrugsareal, hektar , 230, 144, 169, 69, 162, 36, 82,  ,  , Dyreenheder, 12, 294, 320, 62, 190, 6, 74,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 3, 821, 5, 456, 6, 712, 5, 741, 5, 251, 787, 2, 428,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. bedrift,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte, 3, 683, 6, 415, 9, 902, 7, 769, 6, 636, 420, 2, 705, B,  , Driftsomkostninger, 2, 836, 5, 525, 8, 779, 4, 314, 5, 458, 451, 2, 291,  ,  , Heraf foder, 169, 2, 561, 5, 096, 1, 821, 2, 531, 66, 972,  ,  , Heraf løn, 300, 444, 713, 580, 477, 3, 177,  ,  , Heraf afskrivninger, 467, 579, 767, 560, 581, 77, 262, C,  , Finansieringsomkostninger, 850, 897, 1, 151, 331, 856, 92, 373, D,  , Generelle tilskud, 570, 484, 372, 169, 434, 93, 218, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 567, 476, 344, 3, 293, 757, -30, 260,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, 196, -18, -92, 2, 857, 326, -174, 10,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringer, 1, 464, 1, 138, 1, 483, 3, 728, 1, 557, 163, 676,  ,  , Heraf Investeringer i landbrugsaktiver, 1, 137, 848, 1, 217, 2, 432, 1, 180, 87, 489,  ,  , Egenfinansiering, 933, 934, 1, 041, 2, 952, 1, 164, 139, 516,  ,  , Fremmedfinansiering, 531, 204, 443, 776, 393, 24, 160,  ,  , Heraf realkredit, 358, 147, 246, 463, 247, 45, 119,  ,  , Heraf bank, -37, -29, 141, 129, 25, -33, -12,  ,  , Balance, ultimo,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , E,  , Aktiver, 53, 198, 38, 294, 51, 135, 28, 104, 43, 699, 10, 105, 22, 451,  ,  , Heraf landbrugsaktiver, 45, 103, 34, 438, 44, 552, 21, 916, 37, 628, 7, 086, 18, 311, F,  , Gæld, 20, 490, 24, 920, 31, 500, 12, 152, 23, 219, 3, 609, 10, 816, G,  , Hensatte forpligtigelser, 4, 808, 2, 204, 3, 792, 4, 501, 3, 641, 1, 287, 2, 152, H,  , Forpagtningsværdi, 13, 466, 5, 569, 7, 256, 1, 959, 7, 520, 867, 3, 312, I = E-F-G-H,  , Egenkapital, 14, 433, 5, 602, 8, 586, 9, 492, 9, 319, 4, 342, 6, 171,  ,  , Nøgletal, pct.,  ,  , Afkastningsgrad, 2,3, 2,6, 2,4, 14,6, 3,1, -1,2, 2,1, (I*100)/(E-H),  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 36, 17, 20, 36, 26, 47, 32, Regnskabsstatistik for landbrug 2013, 30. september 2014 - Nr. 504, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18582

    Nyt

    NYT: 2019 slutter af med solid BNP vækst

    31. marts 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,4 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Væksten var dermed ret solid i det sidste kvartal før økonomien blev påvirket af tiltagene i forbindelse med COVID-19. Det er især opdaterede oplysninger om momsomsætning for serviceerhverv, der medfører en opjustering i fjerde kvartal. Samlet bød 2019 på en årsvækst i BNP på 2,4 pct., hvor væksten især var trukket af en høj nettoeksport. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal og er dermed steget med 1,2 pct. i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Højt privatforbrug bidrager til fremgangen i fjerde kvartal, Med en vækst på 1,8 pct. i årets sidste kvartal bidrager privatforbruget særligt til BNP-væksten. Her var der generel fremgang i forbruget af både varer og tjenester. I 2019 voksede privatforbruget med 2,2 pct. Det offentlige forbrug steg med 1,6 pct. i fjerde kvartal, mens væksten var 0,5 pct. for hele året. Se mere om realvæksten i det offentlige forbrug under , Særlige forhold, ., Fald i eksporten i fjerde kvartal, Den samlede eksport faldt med 0,3 pct. i fjerde kvartal, mens importen steg med 0,2 pct. I 2019 steg den samlede eksport med 1,6 pct. og import med 0,1 pct., sådan at nettoeksporten bidrog markant til væksten., Fremgang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen var drevet af vækst i investeringer i boligbyggeri og maskiner. Omvendt var der nedgang at spore i anlægsinvesteringerne. I 2019 steg de faste bruttoinvesteringer samlet med 3,4 pct., Stigning i beskæftigelse og fald i timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal, mens de præsterede timer faldt med 0,5 pct. I 2019 steg beskæftigelsen med 1,2 pct., hvilket svarer til ca. 35.000 personer. De præsterede timer steg med 1,1 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 601,2, 2,3 , 2,4 , 1,2 , 0,5 , 0,6, Import af varer og tjenester, 292,0, 1,6 , 0,1 , 0,7 , 0,3 , 0,2, Import af varer, 171,2, 0,2 , 0,5 , -1,2, 1,3 , -1,5, Import af tjenester, 120,9, 3,9 , -0,5, 3,7 , -1,3, 3,0, Forsyning i alt, 893,2, 2,0 , 1,6 , 1,0 , 0,4 , 0,4, Eksport af varer og tjenester, 334,3, 1,2 , 1,6 , 4,3 , 0,9 , -0,3, Eksport af varer, 205,3, 3,0 , 6,0 , 4,6 , 1,0 , -0,3, Eksport af tjenester, 129,0, -1,6, -5,2, 3,9 , 0,8 , -0,3, Privatforbrug, 283,2, 3,8 , 2,2 , 0,6 , 0,5 , 1,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 275,3, 3,9 , 2,3 , 0,6 , 0,5 , 1,9, Køb af køretøjer, 9,8 , 10,0, 2,4 , -15,2, 9,2 , 1,6, Andre varer, 115,0, 2,4 , 1,0 , 0,6 , 0,2 , 1,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 150,5, 4,6 , 3,2 , 2,0 , 0,1 , 2,0, Tjenester i alt, 153,0, 4,6 , 3,1 , 1,3 , 0,3 , 2,3, Turistindtægter (-), -12,9, 4,7 , 2,0 , -0,8, -0,2, -2,1, Turistudgifter (+), 10,3, 4,8 , 3,1 , 9,4 , -1,5, -1,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,0 , 0,2 , 0,9 , 0,0 , -0,3, 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 146,9, 2,1 , 0,5 , 0,5 , 0,2 , 1,6, Bruttoinvesteringer, 128,8, 0,4 , 1,7 , -3,7, -1,8, -2,5, Faste bruttoinvesteringer, 135,4, 6,8 , 3,4 , -1,0, 0,1 , 0,2, Boliger, 31,7, 3,3 , 8,0 , 2,4 , -4,8, 2,3, Andet byggeri og anlæg, 35,0, 2,0 , 7,6 , 1,4 , 3,0 , -5,0, Maskiner, transportmidler mv., 34,6, 13,7, -5,2, -6,5, 1,2 , 4,4, Intellektuelle rettigheder , 34,2, 8,0 , 5,1 , -0,5, 0,5 , -0,5, Lagerforøgelser mv., 3, -6,6, -1,6, -0,4, -0,7, -0,4, -0,6, Lagerforøgelser, 3, -7,4, -1,6, -0,4, -0,7, -0,4, -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 559,0, 2,5 , 1,6 , -0,5, -0,2, 0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 893,2, 2,0 , 1,6 , 1,3 , 0,2 , 0,3, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 052, 0,3 , 1,1 , 0,1 , 0,4 , -0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 017, 1,0 , 1,2 , 0,2 , 0,2 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2020:2, (Statistiske Efterretninger), som udkommer 1. april 2020., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af fjerde kvartal og året, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2019. I forhold til den seneste offentliggørelse 28. februar, , Nationalregnskab 4. kvt. 2019 og året 2019, ,, er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint i første og andet kvartal og uændret i tredje kvartal. Fjerde kvartal er opjusteret med 0,4 procentpoint. Væksten i 2019 er opgjort til 2,4 pct., som er 0,2 procentpoint mere end i den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende , Firmaernes Køb og Salg, (momsoplysninger), betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, , Industriens Køb og Salg, og aktiviteten i offentlig forvaltning og service. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2019. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2019, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden beregning af nationalregnskabet for året 2019. Den endelige opgørelse af 2019 vil foreligge juni 2022, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet , Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version findes., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. , Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets bruttofaktorindkomst i maj 2020., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet. Lønsummen er i fjerde kvartal 2019 lavere end normalt grundet den nye ferielov. Det påvirker dog ikke nationalregnskabets oplysninger om lønsummen i Offentlig Forvaltning og Service. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:100 om , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvartal 2019, , der blev offentliggjort 27. marts. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2019 er endnu ikke beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden), da disse oplysninger endnu ikke er tilgængelige. For at minimere fremtidige revisioner, bør realvæksten ligge så tæt som muligt på den realvækst, der senere vil blive beregnet med outputmetoden. Inputmetoden, dvs. udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling, viser en realvækst på 0,2 pct. i det offentlige forbrug i 2019 på basis af de aktuelt tilgængelige data. Hidtil har det vist sig, at outputmetoden oftest har en højere vækst end inputmetoden, og derudover viser udviklingen i den offentlige beskæftigelse også en positiv vækst. På den baggrund og en generel vurdering af kildedata, er realvæksten i det offentlige individuelle forbrug skønsmæssigt beregnet til 0,7 pct. Da der således kun er indirekte oplysninger til belysning af outputmetodens realvækst vurderes det at usikkerheden er relativ høj. Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet , Måling af realvæksten i det offentlige forbrug, . , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 10. marts i , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2020, . , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabet primære datakilder (, Regnskabsstatistikken for byerhverv, - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , Nationalregnskab 4. kvt. 2019 revideret, 31. marts 2020 - Nr. 123, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29947

    Nyt

    NYT: Beskedent fald i BNP i første kvartal 2022

    BNP, Sæsonkorrigeret, -0,1 %, 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,0 % , 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, 31. maj 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,1 pct. i første kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet skyldtes især tilbagegang inden for tjenesteydende erhverv rettet mod husholdningerne, der var påvirket af COVID-19-restriktioner i januar. Herudover var der nedgang i det offentlige forbrug bl.a. som følge af et højt aktivitetsniveau i fjerde kvartal 2021. Modsat trækker fremgang i industri, bygge og anlæg samt erhvervsservice isoleret set væksten op. Beskæftigelsen steg med 1,0 pct. i første kvartal 2022. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Se mere under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Forsat fald i husholdningernes forbrug, I årets første kvartal faldt husholdningernes forbrug med 1,2 pct. Tilbagegangen var bredt fordelt over både varer og tjenester. For varer var det især anskaffelse af køretøjer, der gik kraftigt tilbage med et fald på 19,6 pct., hvilket skal ses i lyset af leveringsproblemer i branchen.  , Hvor husholdningernes forbrug faldt korrigeret for prisudvikling, var udgifterne til forbruget uændrede, således at faldet afspejler stigningen i forbrugerpriserne. Den største effekt fra prisstigninger kommer fra el og brændsel, hvor priserne steg med 12,5 pct. Så selvom husholdningernes forbrug af el og brændsel faldt med 6,8 pct. korrigeret for prisudvikling, steg deres udgifter stadig med 4,8 pct., Tilbagegang i udenrigshandel med varer, Samlet set faldt importen og eksporten med henholdsvis 2,1 pct. og 1,1 pct. i første kvartal 2022. Faldene i im- og eksporten drives af varer, der faldt med hhv. 5,0 pct. og 3,0 pct. i første kvartal. Tjenesteimporten steg med 2,7 pct., mens tjenesteeksporten steg med 1,7 pct. , Pæn fremgang i investeringer, De faste bruttoinvesteringer steg med 2,6 pct. i første kvartal. Fremgangen var bredt funderet, men især boliginvesteringer og investeringer i andet byggeri og anlæg steg kraftigt med hhv. 3,7 pct. og 4,8 pct. For investering i maskiner og transportmidler var stigningen på 0,2 pct., mens investeringer i intellektuelle rettigheder steg med 1,4 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2022, 2021, 2022,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 659,2, 6,7, 1,5, 3,0, -0,1, Import af varer og tjenester, 371,8, 3,4, 1,1, 1,1, -2,1, Import af varer, 232,2, -2,8, -0,2, 1,4, -5,0, Import af tjenester, 139,6, 14,6, 3,2, 0,6, 2,7, Forsyning i alt, 1031, 5,6, 1,3, 2,3, -0,8, Eksport af varer og tjenester, 425,5, 4,3, 1,3, 4,8, -1,1, Eksport af varer, 245,4, 2,00, -0,9, 5,2, -3,0, Eksport af tjenester, 180,2, 7,9, 5,1, 4,2, 1,7, Privatforbrug, 289,9, 6,9, 2,5, -0,7, -1,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 281,6, 7,1, 2,6, -0,8, -1,2, Køb af køretøjer, 9,0, -18,6, -2,1, -0,1, -19,6, Andre varer, 121,8, 2,8, -1,8, 0,4, -0,3, Tjenester i alt inkl. turisme, 150,7, 13,3, 6,8, -1,7, -0,5, Tjenester i alt, 151, 14,1, 7,8, 1,6, -0,8, Turistindtægter (-), 7,5, 71,8, 48,1, 73,2, -4,1, Turistudgifter (+), 7,2, 72,2, 13,5, 0,1, -1,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,4, 0,9, -1,5, 0,7, 0,9, Offentlige forbrugsudgifter, 150,8, 0,2, -4,6, 2,6, -1,8, Bruttoinvesteringer, 164,8, 13,2, 5,4, 0,4, 3,2, Faste bruttoinvesteringer, 146,1, 6,8, -1,0, 2,4, 2,6, Boliger, 36,4, 3,3, -1,2, 2,8, 3,7, Andet byggeri og anlæg, 36,5, 9,4, -2,5, 6,5, 4,8, Maskiner, transportmidler mv., 36,4, 0,9, -2,5, -1,9, 0,2, Intellektuelle rettigheder , 36,9, 14,2, 2,6, 2,5, 1,4, Lagerforøgelser mv., 3, 18,6, 1,3, 1,5, -0,5, 0,2, Lagerforøgelser, 3, 17,9, 1,3, 1,5, -0,5, 0,2, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 605,5, 6,7, 1,3, 0,4, -0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 031,0, 5,8, 1,3, 2,0, -0,6, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 126,0, 6,0, 1,6, 1,2, 1,0, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2022, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2022. Kvartalsvæksten i BNP er den samme som i , BNP-indikatoren, . , Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2022. De nye tal for første kvartal 2022 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2019. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 4. kvt 2021, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Med næste offentliggørelse af nationalregnskabet, der udkommer 30. juni 2022, opdateres hele nationalregnskabet for perioden 2019-2021. Fra første kvartal 2019 til fjerde kvartal 2021 vil der blive foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal. For særligt , Betalingsbalancen, og , Offentlige finanser, indarbejdes der nye niveauer for kvartalstallene før 2022, svarende til de tal, der offentliggøres i disse statistikker. Dette kan påvirke væksten fra fjerde kvartal 2021 til første kvartal 2022. Første kvartal 2022 vil derudover blive genberegnet med de mest opdaterede kilder., Tal for præsterede timer offentliggøres ikke, Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for første kvartal 2022. Tal for præsterede timer for første kvartal har i den foreløbige, interne beregning af Arbejdstidsregnskabet vist en øget usikkerhed primært grundet den nye ferielov, og derfor offentliggøres de ikke i indeværende version af nationalregnskabet. Der forventes at blive indarbejdet tal for præsterede timer i den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet 30. juni baseret på , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2022, , der offentliggøres 15. juni. Tal for aflønning af ansatte vurderes også at være behæftet med en vis usikkerhed som følge af den nye ferielov., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegninger anvendes en tidlig version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg marts 2022, er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret,, der offentliggøres 30. juni 2022, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartals- og halvårsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Usikkerhed om realvæksten i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For første kvartal 2022 er der ligesom for hele 2021 endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv. , Landbrug, Oplysningerne fra , Landbrugets bruttofaktorindkomst, er indarbejdet i nationalregnskabet for 2021, der påvirker beregningen af landbrugets produktion i 2022., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. I denne udgivelser er der indlagt en vis normalisering af disse erhvervs forbrug i produktion i takt med normaliseringen af produktionen i forhold til niveauet før COVID-19. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,1 %, 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,0 % , 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2022, 31. maj 2022 - Nr. 193, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36039

    Nyt

    NYT: Fald i BNP på 0,7 pct. i tredje kvartal 2023

    BNP, Sæsonkorrigeret, -0,7 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, 22. december 2023, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,7 pct. i tredje kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er hermed revideret ned med 0,6 procentpoint i forhold til , den første offentliggørelse, . Revisionen kommer især som følge af indarbejdelse af opdaterede kilder om , Firmaernes køb og salg, og , offentligt kvartalsregnskab, . , Nedgangen i tredje kvartal skyldes primært tilbagegang i industrien, hvor det især var medicinalindustrien, der bidrog til nedgangen. Omvendt havde søtransporten en betydelig positiv effekt på BNP-væksten. Beskæftigelsen og præsterede timer steg begge med 0,3 pct. i tredje kvartal, hvilket er uændret i forhold til den første offentliggørelse. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Lille stigning i husholdningernes forbrug på trods af revision, Husholdningernes forbrug steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, hvilket svarer til en nedjustering på 1,0 procentpoint i forhold til den første offentliggørelse. Revisionen sker hovedsageligt som følge af indarbejdelse af nye tal fra , Firmaernes køb og salg, . , Nedjusteringen vedrører i høj grad forbruget af tjenester, der er revideret ned med 2,4 procentpoint. På trods af revisionen stiger tjenesteforbruget med 0,7 pct., og er dermed den drivende faktor bag fremgangen i husholdningernes forbrug. Omvendt trak varekøbet forbruget ned, da købet af køretøjer og øvrige varer faldt med hhv. 1,1 pct. og 0,1 pct. Væksten i købet af køretøjer er revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse, mens væksten i forbruget af øvrige varer er revideret op med 0,6 procentpoint., Anskaffelse af patent øger investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 2,9 pct. i tredje kvartal, og er dermed revideret ned med 0,7 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Revisionen vedrører stort set alle undergrupper med undtagelse af transportmidler. Transportmiddelinvesteringer er revideret op med 0,2 procentpoint, og har nu en vækst på 0,8 pct. Investeringer i intellektuelle rettigheder var med en stigning på 16,8 pct. den primære drivkraft bag stigningen i de faste bruttoinvesteringer. Den kraftige stigning i intellektuelle rettigheder skyldes et patentkøb på 6,6 mia. kr. Det forsatte fald i bygge- og anlægsinvesteringer medvirkede til at dæmpe væksten i bruttoinvesteringerne. For boligbyggeriet har der nu været konstant tilbagegang i mere end to år, og boliginvesteringerne ligger nu 23 pct. under niveauet fra første kvartal 2021., Betydelig stigning i udenrigshandlen, Den samlede import steg med 8,3 pct., mens den samlede eksport steg med 4,2 pct. i tredje kvartal. Dermed er importen og eksporten revideret ned med hhv. 3,0 procentpoint og 0,9 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Importen af varer og tjenester steg med hhv. 10,1 pct. og 5,9 pct. Den øgede vareimport skal ses i lyset af en kraftig stigning i import af gas samt drikkevarer og tobak. Det tidligere nævnte patentkøb er hovedårsag til stigningen i tjenesteimporten. Vareeksporten steg med 3,3 pct., mens tjenesteeksporten steg med 5,2 pct. Den markante fremgang i tjenesteeksporten kommer primært som følge af en pæn fremgang i eksporten af søtransport., Danmarks nationalregnskab,  , 2023,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 671,2, -0,3, 1,1 , 0,9 , -0,7, -0,7, Import af varer og tjenester, 426,2, 14,9, 7,0 , -1,2, 5,1 , 8,3, Import af varer, 241,8, 10,8, 0,5 , -2,0, 6,5 , 10,1, Import af tjenester, 184,5, 21,0, 16,8, 0,0 , 3,4 , 5,9, Forsyning i alt, 1, 097,4, 5,2 , 3,3 , 0,1 , 1,4 , 2,7, Eksport af varer og tjenester, 479,4, 11,5, 9,8 , 3,9 , 3,4 , 4,2, Eksport af varer, 280,3, 10,1, 9,4 , 1,3 , 2,8 , 3,3, Eksport af tjenester, 199,1, 12,9, 10,1, 7,5 , 4,0 , 5,2, Privatforbrug, 308,4, 1,1 , 0,3 , 0,4 , 0,7 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 298,7, 1,0 , 0,2 , 0,4 , 0,8 , 0,3, Køb af køretøjer, 13,3, 23,5, 33,4, 13,0, 2,5 , -1,1, Andre varer, 119,7, -4,1, -5,0, -1,4, -0,1, -0,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 165,7, 3,7 , 2,3 , 0,9 , 1,3 , 0,7, Tjenester i alt, 179,6, 2,2 , 2,0 , 1,4 , 0,6 , 0,4, Turistindtægter (-), -28,7, 0,5 , 12,4, 9,7 , -1,4, -3,7, Turistudgifter (+), 14,8, 23,4, 25,0, 7,1 , 7,0 , -1,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,8 , 2,7 , 2,8 , 0,6 , -0,1, 1,9, Offentlige forbrugsudgifter, 154,0, 0,9 , -0,5, 1,1 , 0,2 , -0,5, Faste bruttoinvesteringer, 149,5, 1,4 , -0,9, -14,0, 1,1 , 2,9, Boliger, 33,0, -12,1, -12,5, -3,4, -3,4, -2,0, Andet byggeri og anlæg, 34,4, -3,6, 3,5 , 0,8 , -3,2, -2,9, Maskiner, transportmidler mv., 35,7, 4,1 , -1,2, -9,2, 10,8, -1,8, Intellektuelle rettigheder , 46,3, 15,8, 5,8 , -32,5, 1,0 , 16,8, Lagerforøgelser mv., 3, 6,1 , -1,3, -1,8, -0,8, 0,1 , 0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 618,0, -0,6, -2,3, -4,2, 0,7 , 1,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 097,4, 4,9 , 3,0 , -0,6, 1,9 , 2,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 098,8, 0,8 , 0,8 , 0,0 , 0,3 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 224,9, 1,2 , 1,4 , 0,3 , 0,2 , 0,3, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2023, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2023. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. For tredje kvartal er BNP-væksten revideret ned med 0,6 procentpoint. Den er revideret op med 0,2 procentpoint i andet kvartal og ned med 0,2 procentpoint i første kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023. De nye tal for 2023 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 3. kvt. 2023, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Forbedret datagrundlag til opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 15. december bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for tredje kvartal 2023. Den første offentliggørelse af Nationalregnskabet for 3. kvt. 2023 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det forbedrede datagrundlag er der revideret ned i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for tredje kvartal 2023., Fald i de offentlige forbrugsudgifter for 3. kvartal efter revision, De offentlige forbrugsudgifter faldt med 0,5 pct. i tredje kvartal, og er dermed revideret ned med 1,3 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. I første og andet kvartal voksede de offentlige forbrugsudgifter med hhv. 1,1 pct. og 0,2 pct. Dette svarer til en nedjustering på 0,8 procentpoint i første kvartal og en opjustering på 0,5 procentpoint i andet kvartal., Nyt arbejdstidsregnskab ikke indarbejdet, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er hovedsageligt baseret på de ikke-sæsonkorrigerede værdier fra den interne foreløbige version af , Arbejdstidsregnskabet, ,, der også lå til grund for den seneste version af nationalregnskabet. Den seneste version af arbejdstidsregnskabet, der blev offentliggjort 15.december, er ikke indarbejdet i nationalregnskabet.  Dette skyldes, at der i den version er revideret i tallene for 2022 som følge af indarbejdelse af nye strukturtal for 2022. Da nationalregnskabet ikke er åbent for revisioner i ikke-sæsonkorrigerede tal fra før 2023, kan denne version af arbejdstidsregnskabet ikke tages ind som fremskrivningsgrundlag i denne version af nationalregnskabet., Yderligere data om medicinalindustrien, Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion og bruttoværditilvækst for årene 2021 og 2022. Disse tal for medicinalindustrien for 2021 og 2022 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,7 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2023 revideret, 22. december 2023 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46519

    Nyt

    NYT: Industrien giver fremgang i BNP

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, 31. marts 2023, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i fjerde kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til den , første offentliggørelse, af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022, især som følge af indarbejdelse af en ny kilde , Industriens salg af varer, . Væksten i fjerde kvartal var især drevet af fremgang i medicinalindustrien. For året 2022 steg BNP samlet med 3,8 pct., der kan læses mere om udviklingen for året i , Nyt for årligt nationalregnskab, . Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stigning i investeringerne som følge af køb af et patent, De faste bruttoinvesteringer steg med 2,6 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen var hovedsagligt drevet af en kraftig stigning i intellektuelle rettigheder, der steg med 47,4 pct. i fjerde kvartal. Denne stigning skyldes især køb af et patent, der også fremgår i tjenesteimporten. Da der er tale om import, har investeringen i patentet ingen direkte effekt på BNP-væksten. Uden patentet ville der have været tilbagegang i de faste bruttoinvesteringer. Investeringer i anlæg samt offentligt og erhvervsmæssigt byggeri steg samlet med 2,8 pct., hvilket er en opjustering på 2,5 procentpoint siden sidste offentliggørelse. Især anlæg er blevet opjusteret til nu at stige med 3,1 pct., mens der var et fald på 1,8 pct. i sidste offentliggørelse. For året 2022 var der en samlet stigning på 8,6 pct. i de faste bruttoinvesteringer., Patent købt i udlandet giver stigning i importen, Importen steg med 3,1 pct. i fjerde kvartal 2022, hvilket er en opjustering på 2,4 procentpoint siden sidste offentliggørelse. Det er stadig tjenesteimporten, der har bidraget til fremgangen med en stigning på 16,9 pct., men vareimporten faldt med 6,4 pct. Stigningen skyldes helt overvejende en virksomheds investering i et patent i november 2022, som nævnt ovenfor. Eksporten faldt i fjerde kvartal med 0,6 pct., hvilket er et 0,8 procentpoint mindre fald i forhold til sidste offentliggørelse. Dette fald var på baggrund af en tilbagegang i tjenesteeksporten på 4,2 pct., hvor en stigning i vareeksporten på 1,3 pct. var med til at mindske faldet. For året 2022 samlet steg importen med 4,2 pct., og eksporten steg med 8,6 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2022,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 730,3, 1,6, 3,8, 1,3, 0,1, 0,6, Import af varer og tjenester, 428,9, 2,2, 4,2, 6,1, -1,0, 3,1, Import af varer, 239,8, -10,0, -2,2, 3,2, -2,0, -6,4, Import af tjenester, 189,2, 21,5, 14,7, 0,8, 0,6, 16,9, Forsyning i alt, 1159,2, 1,8, 4,0, 1,6, -0,2, 1,4, Eksport af varer og tjenester, 486,2, 5,8, 8,6, 2,3, 2,5, -1,0, Eksport af varer, 273,1, 5,5, 5,7, 0,6, 3,6, 1,3, Eksport af tjenester, 213,1, 6,0, 12,9, 1,4, 1,2, -4,2, Privatforbrug, 320,9, -4,7, -2,3, -0,4, -0,9, 0,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 311,9, -5,0, -2,4, -0,5, -0,9, -0,1, Køb af køretøjer, 12,7, -14,2, -18,1, -0,8, 2,9, -0,6, Andre varer, 139,3, -7,0, -5,2, -0,8, -1,3, -1,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 159,9, -2,6, 1,3, -0,2, -1,0, 1,0, Tjenester i alt, 164,6, -0,1, 5,6, 1,4, -0,8, -0,1, Turistindtægter (-), -13,8, 21,8, 98,1, 21,8, 0,3, -4,8, Turistudgifter (+), 9,1, -11,2, 13,9, 4,7, -1,9, 9,4, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,0, 2,6, 1,1, 0,4, 1,2, 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 162,4, -7,2, -3,5, -1,3, -1,7, -0,2, Bruttoinvesteringer, 189,7, 14,8, 12,1, 12,3, -7,6, 10,6, Faste bruttoinvesteringer, 190, 16,5, 8,6, 0,4, 1,9, 11,2, Boliger, 45,1, 4,9, 7,8, 0,1, 1,1, -2,0, Andet byggeri og anlæg, 43,9, 12,1, 8,7, 2,7, 5,4, 2,8, Maskiner, transportmidler mv., 39,3, -5,7, -4,4, -2,1, 0,5, -4,0, Intellektuelle rettigheder , 61,7, 54,4, 23,1, 0,9, 1,0, 47,4, Lagerforøgelser mv., 3, -0,4, -0,4, 0,8, 2,8, -2,4, -0,1, Endelig indenlandsk anvendelse, 673, -0,5, 1,0, 2,6, -3,0, 2,8, Endelig anvendelse i alt, 4, 1159,2, 2,0, 4,0, 2,5, -0,7, 1,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1109,9, 2,3, 4,5, 0,5, 0,5, 0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3194, 2,2, 3,9, 0,4, 0,4, 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 4. kvt. 2022, , er væksten revideret ned med 0,3 procentpoint i fjerde kvartal. I tredje kvartal er væksten revideret op med 0,1 procentpoint, og i første kvartal er væksten revideret op med 0,3 procentpoint, mens andet kvartal er uændret. Revisionen skyldes primært nye oplysninger for 2022 vedrørende , Firmaernes køb og salg, samt, betalingsbalance og udenrigshandel, . , Derudover er  , Industriens salg af varer, samt nye tal for de finansielle brancher indarbejdet, . Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal fra før 2022. Dog kan nye tal for de tre første kvartaler af 2022 give ny information til vurderingen af sæsonmønstret, hvilket fører til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2022, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2022. Den endelige opgørelse af 2022 vil foreligge i juni 2025, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige. I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for forsyningsbalancen, ., Opgørelse af færdigvarelagre i fjerde kvartal 2022, Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt normalt oplysninger fra lagerværdistatikken, jf. , www.statistikbanken.dk/statbank5a, ., Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Ved denne offentliggørelse benyttes dog for kvartalerne i 2022 en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da den vurderes at give et mere retvisende billede af lagerændringerne for kvartalet for færdigvarerne. Af samme grund vil det blive undersøgt, om denne kilde skal være den fortrukne til opgørelsen af færdigvarelagre., Opgørelse af realvækst i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode)., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres i 2022 kun i mindre grad for enkelte områder., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2022, , der blev offentliggjort 15. marts. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2022 revideret, 31. marts 2023 - Nr. 113, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45322

    Nyt

    NYT: Grøntsagsgartnerierne fik stor fremgang i 2015

    30. september 2016, Producenter af væksthusgrøntsager havde i 2015 et gennemsnitligt driftsresultat på 1,4 mio. kr. - en fremgang på godt 300.000 kr. i forhold til 2014 og langt højere end i årene før. Også gartnerier med frilandsgrøntsager havde stor fremgang i forhold til året før, idet driftsresultatet steg fra 371.000 kr. til 906.000 kr. og dermed næsten nåede niveauet i 2013. Gartneriprodukter udgør med omtrent 5 mia. kr. tæt på en fjerdedel af jordbrugets salg af vegetabilske produkter, selvom arealet med gartneri udgør mindre end 1 pct. af det samlede areal med gartneri og landbrug., Stort bruttoudbytte i gartnerier med væksthusgrøntsager, Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrøntsager var på 16 mio. kr., hvilket er større end for de øvrige analyserede typer gartnerier. Til sammenligning var bruttoudbyttet på 9,8 mio. kr. pr. gartneri med frilandsgrøntsager og på 10,7 mio. kr. i potteplantegartnerierne. Imidlertid var der færrest væksthusgrøntsagsgartnerier - 56 stk., Fremgang for frilandsgrøntsager, I løbet af ca. ti år har der været en stigning i det dyrkede areal med frilandsgrønsager i Danmark på over 20 pct., og produktionsværdien er omtrent fordoblet - dog er den stadig kun ca. halvdelen af produktionsværdien for potteplanter. I de senere år har det samlet set været frilandsgrøntsagsgartnerierne, der har investeret mest. Samtidig er der blevet færre gartnerier med frilandsgrøntsager, men de er blevet væsentlig større - i 2015 var der grøntsager på 69 ha. i et gennemsnitligt gartneri med frilandsgrøntsager, hvor arealet i fx 2008 kun var på 33 ha., Potteplantegartneriernes resultat og produktion stagnerer, Driftsresultatet i potteplantegartnerierne var på 357.000 kr. pr. gartneri sammenlignet med 368.000 kr. året før. Gennemsnittet dækker imidlertid over stor variation gartnerierne imellem, især blandt de store potteplantegartnerier på mere end 15.000 m, 2, , hvor den dårligste fjerdedel af gartnerierne havde driftsresultat på minus 2,9 mio. kr., mens den bedste fjerdedel opnåede et resultat på 3,1 mio. kr., Produktionen af potteplanter er værdimæssigt den største inden for gartnerisektoren, men set over en længere periode har der været stagnation eller fald i såvel det dyrkede areal som produktionsværdien. Dette afspejles i små investeringer i potteplantegartnerierne i en årrække. I 2015 var investeringer i jordbrugsaktiver i potteplantegartnerier de laveste blandt de fem typer gartnerier i regnskabsstatistikken., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2015,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 219, 56, 111, 177, 111, 723, 307, 1, 030,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 13, 318, 19, 433, 338, 118, 1, 147, 5, 861, 360, 4, 221,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,1, 69,8, 24,1, 18,9, 20,8, 2,8, 15,4,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 19, 724, 29, 572, 17, 907, 5, 708, 13, 746, 15, 151, 883, 10, 898,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 10, 669, 15, 994, 9, 823, 2, 191, 5, 478, 7, 598, 258, 5, 410, B,  , Driftsomkostninger , 9, 930, 14, 221, 8, 105, 1, 911, 4, 790, 6, 760, 237, 4, 816,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 168, 2, 439, 333, 63, 81, 631, 14, 447,  ,  , Heraf løn, 3, 019, 4, 737, 2, 604, 673, 2, 000, 2, 234, 26, 1, 576, C,  , Finansieringsomkostninger, 475, 393, 1, 114, 214, 289, 462, 33, 334, D,  , Generelle driftstilskud, 93, 52, 301, 101, 34, 115, 11, 84, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 357, 1, 431, 906, 166, 433, 492, -1, 345,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, -133, 1, 009, 487, -156, -17, 73, -140, 9,  ,  , Investeringer, 359, 1, 424, 1, 024, 968, 725, 774, 108, 576,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 356, 1, 150, 971, 568, 547, 617, 33, 443,  ,  , Egenfinansiering , 732, 1, 453, 1, 169, 581, 361, 750, 94, 555,  ,  , Fremmedfinansiering, -373, -30, -145, 387, 364, 24, 14, 21,  ,  , Aktiver, 13, 776, 17, 102, 37, 267, 15, 416, 13, 615, 18, 224, 4, 792, 14, 221,  ,  , Egenkapital, 4, 807, 6, 003, 7, 607, 6, 851, 5, 116, 5, 931, 2, 453, 4, 895,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 38, 37, 34, 47, 39, 39, 53, 41,  ,  , Afkastningsgrad, 3,3, 11,4, 5,0, 0,6, 2,6, 3,8, -3,5, 3,2, Regnskabsstatistik for gartneri 2015, 30. september 2016 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22631

    Nyt

    NYT: Egne smågrise giver bedst afkast for slagtesvin

    5. december 2014, Slagtesvineproducenter, der selv producerer deres smågrise, har bedre økonomi end producenter, der køber dem. Førstnævnte tjente 16 kr. pr. produceret slagtesvin, mens sidstnævnte tabte 4 kr. i 2013. Det var en tilbagegang fra året før fra hhv. 66 kr. og 17 kr. Omregnet til resultat pr. kg svinekød svarede overskuddet til 15 øre for producenter med egne smågrise og minus 11 øre for dem med indkøbte smågrise. Forskellen i findes især i prisen på smågrisen. Producenter med egne smågrise havde et positivt resultat for bedrifter i alle størrelsesgrupper, mens producenter med indkøbte smågrise i 2013 kun havde overskud, hvis produktionsomfanget var mindst 10.000 slagtesvin. Opfedning af egne smågrise kræver mere jord eller gødningsaftaler pga. miljøregler om antal dyreenheder pr. ha., Dækningsbidraget højest for økologisk korn, Prisen på konventionel hvede faldt 22 pct. til 132 kr. pr. hkg i 2013. Økologisk korn havde det højeste dækningsbidrag med 6.661 kr. pr. ha, hvoraf 791 kr. er miljøtilskud. Hvede lå højest for konventionelt korn med 5.986 kr. pr. ha. , Høj lønningsevne for spisekartofler og sukkerroer, Blandt planteavlens produktionsgrene blev der opnået den højeste lønningsevne for sukkerroer med 479 kr. pr. arbejdstime, efterfulgt af spisekartofler med 303 kr. for konventionelle og 229 kr. for økologiske. , Overskud for konventionelle malkekøer, underskud for økologiske, Prisen på mælk var sidste år den højeste i mange år, og sammen med en stigning i ydelse pr. ko steg produktionsværdien. Økonomien var som året før bedre for konventionelle malkekøer inkl. opdræt med et nettooverskud på 836 kr. pr. malkeko inkl. opdræt, mens der tilsvarende var et underskud på 1.380 kr. for økologer., Udsigterne peger nedad for 2014, Især for husdyrproduktionen er der udsigt til dårligere resultater i 2014, idet der er betydelige prisfald på bl.a. mælk og svinekød., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2013,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  , Hvede, Vårbyg, Raps, Kartofler, 1, Sukkerroer, Korn, Kartofler, 1,  , Areal, ha pr. bedrift, 62, 47, 31, 26, 39, 62, 15,  , Høstudbytte, hkg pr. ha, 74, 57, 38, 323, 131, 41, 143,  , Pris, kr. pr. hkg, 132, 128, 284, 169, 191, 202, 297,  , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9,4, 9,8, 11,2, 62,8, 16,3, 11,7, 48,8,  ,  , kr. pr. ha, A, Produktionsværdi, 10, 563, 8, 094, 10, 929, 51, 975, 24, 889, 9, 849, 42, 646,  , Heraf miljøtilskud, 16, 22, 14, 15, 17, 791, 1, 107, B, Omkostninger I, 4, 577, 3, 675, 5, 306, 18, 118, 8, 511, 3, 188, 16, 368, C=A-B, Dækningsbidrag I, 5, 986, 4, 419, 5, 623, 33, 857, 16, 379, 6, 661, 26, 258, D, Omkostninger II, 3, 672, 3, 694, 3, 988, 19, 078, 6, 282, 3, 761, 19, 505, E, Omkostninger III, 2, 196, 2, 124, 2, 162, 4, 851, 2, 921, 2, 167, 2, 397, F=B+D+E, Omkostninger i alt, 10, 445, 9, 493, 11, 455, 42, 047, 17, 694, 9, 116, 38, 271, G=A-F, Jordrente, 118, -1, 399, -527, 9, 929, 7, 196, 733, 4, 355,  , Lønningsevne, kr. pr. time, -38, -168, -60, 303, 479, 75, 229, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen , industrikartofler, findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2013,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Søer med , 7 kg smågrise, 30 kg , smågrise, Slagtesvin, egne smågrise, 2, Slagtesvin, købte smågrise, 2, Malkekøer inkl. opdræt,  , Mælk, kg EKM pr. årsko, 3, •, •, •, •, 9, 302, 8, 403,  , Pris, kr. pr. 100 kg , •, •, •, •, 288, 330,  , Pris pr. solgt smågris/slagtesvin, 236, 421, 1, 004, 1, 008, •, •,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 7,7, 9,5, 18,3, 17,0, 22,4, 24,0,  ,  , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 6, 860, 18, 215, 59, 711, 55, 745, 29, 603, 30, 765, B, Omkostninger I, 4, 459, 14, 213, 47, 794, 46, 378, 19, 296, 22, 524, C=A-B, Dækningsbidrag I, 2, 401, 4, 002, 11, 917, 9, 368, 10, 307, 8, 241, D, Omkostninger II og III, 2, 664, 5, 196, 10, 320, 9, 753, 9, 471, 9, 620, E=B+D, Omkostninger i alt, 7, 123, 19, 409, 58, 115, 56, 131, 28, 767, 32, 144, F=A-E, Nettooverskud, -263, -1, 194, 1, 596, -386, 836, -1, 380,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 134, 46, 259, 152, 209, 107, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, Prisen på internt overførte 30 kg. Grise var 398 kr. mens prisen på indkøbte 30 kg. Grise var 456 kr. inkl. transport., 3, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013, 5. december 2014 - Nr. 618, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2015, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18858

    Nyt

    NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

    14. april 2025, Lavere salgspriser på korn og svin trak jordbrugets samlede prisindeks for salgsprodukter ned i 2024. Korn faldt 14 pct. i pris fra 2023 til 2024, mens svin faldt 10 pct. Prisen for kvæg faldt 4 pct. fra året før, mens salgsprisen på mælk faldt 1 pct. Gartneriprodukter udviste under ét uændrede priser fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Forringet bytteforhold, Dermed landede jordbrugets bytteforhold på indeks 95 i 2024 mod 96 i 2023. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for og priser på de varer, som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forringede bytteforhold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set faldt 6 pct. fra 2023 til 2024, mens købspriserne faldt 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Lavere priser for korn, For korn dækker prisfaldet samtlige afgrøder. Værst gik det ud over salgsprisen på hvede, som faldt 16 pct. forfulgt af byg, der faldt 14 pct. Selvom kornpriserne gik ned i 2024 i forhold til 2023, lå priserne fortsat højere, end de gjorde, før priserne stak i vejret i 2022 omkring den russiske invasion af Ukraine. Fra 2021 til 2024 er prisen på korn således steget med 14 pct. (se , www.statistikbanken.dk/lpris28, )., Tilbagegang for de animalske salgsprodukter, For de animalske priser tegner der sig et lignende billede. Samlet faldt de animalske produkter med 6 pct. fra 2023 til 2024, hvilket i høj grad er drevet af prisfald for svin og i mindre grad af de øvrige animalske produkter. Mens prisen på svin faldt 10 pct. fra 2023 til 2024, er den samlet steget 17 pct. fra 2021 til 2024. Prisen på mælk var næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel er mælkeprisen steget 21 pct. fra 2021 til 2024. , Positiv prisudvikling for grøntsager og frugt og bær, For første gang siden basisåret 2020 gik prisen på de samlede gartneriprodukter ikke frem i 2024, men var i stedet uændret fra 2023, hvilket dækker over forskelligartede prisudviklinger. Frugt og bær havde en fremgang i pris på 7 pct. Grøntsager og prydplanter steg samlet med 1 pct. takket være væksthusgrøntsager og planteskoleprodukter, som begge gik frem med 3 pct. i pris fra 2023 til 2024. Modsat gik frilandsgrøntsager tilbage med 4 pct. i pris, og potteplantepriserne faldt samlet 2 pct. fra 2023 til 2024., Stor prisstigning på spisekartofler og juletræer, Spisekartofler kom prismæssigt godt ud af 2024 med en stigning på 22 pct. Prisen på spisekartofler er kun gået op siden basisåret 2020. , På samme måde er prisen på juletræer og pyntegrønt steget i pris hvert år siden 2020, og 2024 er ingen undtagelse, hvor prisen steg med 13 pct., Fald i landmændenes købspriser, Priserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion faldt som nævnt med 5 pct. fra 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og prisen faldt 11 pct. fra 2023 til 2024. Det er både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder, som er blevet billigere for landmændene at købe. Faldet for enkeltfoderstoffer skyldes især de lavere priser på korn. Prisen på gødningsstoffer faldt 14 pct. fra 2023 til 2024, mens prisen på energi efter et fald på 7 pct. i forhold til 2023 fortsat lå højt - men meget lavere end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2023-2024,  , promille, Indeks 2020 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 92, 92, 96, 95, -0,5, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 99, 123, 125, 118, -5,7, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 110, 137, 137, 129, -6,0, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 122, 118, 171, 157, 135, -13,9, Raps, 22, 119, 153, 144, 122, -15,6, Grøntsager og prydplanter, 76, 103, 112, 122, 124, 1,3, Frugt og bær, 7, 104, 105, 111, 119, 7,1, Spisekartofler, 6, 106, 145, 180, 219, 21,7, Juletræer og pyntegrønt, 11, 102, 117, 123, 138, 12,9, Animalske salgsprodukter, 690, 94, 117, 120, 113, -5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 40, 111, 162, 148, 142, -4,3, Svin , 383, 84, 92, 109, 98, -9,9, Fjerkræ , 28, 97, 127, 137, 136, -0,3, Mælk , 224, 107, 150, 130, 129, -0,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 134, 131, 124, -5,3, Forbrug i produktionen, 852, 108, 138, 133, 124, -6,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 47, 104, 123, 124, 125, 0,7, Energi , 51, 128, 219, 174, 163, -6,6, Gødningsstoffer , 44, 125, 251, 169, 145, -14,2, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 100, 103, 109, 111, 1,6, Enkeltfoderstoffer, 164, 114, 151, 146, 130, -11,0, Blandingsfoderstoffer, 186, 106, 142, 143, 126, -11,8, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 102, 111, 115, 117, 1,5, Tjenesteydelser, 197, 101, 106, 112, 111, -0,9, Investeringsgoder, 148, 102, 112, 119, 121, 1,9, Anm: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Jordbrugets prisforhold (år) 2024, 14. april 2025 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2026, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50059

    Nyt

    NYT: Landbruget får dårligste resultat siden finanskrisen

    26. maj 2016, Ændret 06. juni 2016 kl. 15:29, Ved offentliggørelsen var værdien af lager- og besætningsforskydninger fejlagtigt angivet til fald i første afsnit, værdien steg. Desuden blev værdien af mælk i fjerde afsnit angivet til et fald på 117,5 pct., mens der skulle have stået 17,5 pct. Rettelserne er angivet med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2015 faldt med 5,8 mia. kr. i forhold til 2014, hvilket svarer til et fald på 19,1 pct. Faldet skyldes primært et markant fald i værdien af animalske produkter på 7,9 mia. kr. Resultatet for 2015 er foreløbigt opgjort til 24,5 mia. kr., hvilket er det laveste siden 2009. I 2015 faldt værdien for vegetabilske salgsprodukter marginalt. Samtidig faldt forbrug i produktion med 1, 7 mia. kr., mens værdien af lager og besætningsforskydninger , steg, med 1,1 mia. kr., Salget faldt mere end forbruget i produktionen, Værdien af årets salgsprodukter faldt med 10,7 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 3,0 pct. Den største post er foderstoffer i alt, som også faldt, og var dermed medvirkende til faldet i forbrug i produktionen, sammen med andre poster. , Vegetabilske salgsprodukter faldt 1 pct. i værdi, Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 26,2 mia. kr. Det er 1,4 pct. lavere end i 2014. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 3,6 pct. Høsten i 2015 var den største siden 2009, men ikke stor nok til at forhindre, at den samlede værdi for kornhøsten faldt, da prisen på korn er faldet kraftigt., Animalske salgsprodukter faldt 16 pct. i værdi, Den samlede værdi af den animalske produktion faldt 7,9 mia. kr. til 42,8 mia. kr., hvor særligt produktionsværdien af pelsskind faldt. Denne faldt hele 40,7 pct., svarende til 2,8 mia. kr. og tabte dermed noget af det vundne fra sidste år, hvor priserne ellers steg. Værdien af svin faldt med 10,6 pct., hvilket svarer til 2,4 mia. kr., mens mælk faldt hele , 17,5, pct. - svarende til 2,7 mia. kr. Tilsammen faldt de tre produktgrupper med 7,8 mia. kr. Produktionsværdien for de animalske salgsprodukter udgjorde 57,4 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2015., Forbruget i produktionen faldt 3 pct., Årsagerne til faldet i forbrug i produktionen skyldes et generelt fald. Foderstoffer i alt faldt med 1,0 pct. i forhold til året før, svarende til 0,2 mia. kr., hvilket primært skyldes store prisfald på blandingsfoderstoffer. Derudover faldt udgifterne til reparation og vedligeholdelse med 0,4 mia. kr. og tjenesteydelser med 0,5 mia. kr. Af mindre ændringer var udgifterne til gødningsstoffer, som steg med 2,3 pct., mens energi faldt med 2,8 pct. Udgifterne til bekæmpelsesmidler faldt 6,0 pct., hvilket kommer efter den store stigning sidste år, som skyldtes den stærkt ændrede afgiftsstruktur på bekæmpelsesmidler., Fald i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget i 2015 faldt 1,3 pct. sammenlignet med året før og er foreløbigt opgjort til 7,2 mia. kr. Skatter og afgifter faldt med 7,7 pct. i forhold til året før og endte på 1,1 mia. kr. betalt for 2015. , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2013, 2014*, 2015*, Ændring, 2014-2015,  ,  , mio. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28, 071, 30, 269, 24, 496, -19,1, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 82, 014, 81, 955, 74, 480, -9,1, B, Salgsprodukter , 78, 748, 77, 177, 68, 957, -10,7,  , Vegetabilske produkter i alt, 28, 185, 26, 539, 26, 169, -1,4,  , Korn, 12, 034, 10, 822, 10, 432, -3,6,  , Animalske produkter i alt, 50, 563, 50, 638, 42, 788, -15,5,  , Kvæg, 3, 166, 2, 997, 2, 985, -0,4,  , Svin, 23, 840, 22, 571, 20, 189, -10,6,  , Mælk, 15, 038, 15, 435, 12, 741, -17,5,  , Pelsskindelsdyr, 5, 439, 6, 784, 4, 026, -40,7, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4, 462, 4, 780, 4, 411, -7,7, D, Lager- og besætningsforskydninger, -1, 195, -2 , 1, 112, .. , E, Forbrug i produktionen i alt, 60, 349, 57, 818, 56, 109, -3,0,  , Energi , 3, 684, 3, 466, 3, 371, -2,8,  , Gødningsstoffer, 2, 290, 2, 195, 2, 246, 2,3 ,  , Bekæmpelsesmidler, 1, 895, 2, 081, 1, 955, -6,0,  , Foderstoffer, 27, 044, 24, 302, 24, 053, -1,0, F, Direkte tilskud, 7, 550, 7, 284, 7, 186, -1,3, G, Skatter og afgifter , 1, 144, 1, 151, 1, 062, -7,7, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2015, 26. maj 2016 - Nr. 236, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21910

    Nyt

    NYT: Fremgang for økologiske bedrifter i 2024

    1. oktober 2025, Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter steg 0,3 mio. kr. til 0,8 mio. kr. i 2024, mens resultatet for både konventionelle bedrifter og gartnerier begge faldt 0,1 mio. kr. til hhv. 1,6 mio. kr. og 0,7 mio. kr. Efter beregnet ejeraflønning var resultatet 1,0 mio. kr. for konventionelle landbrug og 0,2 mio. kr. for både økologiske landbrug og for gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Mere effektive bedrifter, Afkastningsgraden for konventionelle heltidslandbrug blev på 4,6 pct. i 2024, hvilket er 1,5 procentpoint højere end gennemsnittet for de foregående ti år. For økologisk landbrug og for gartneri var afkastningsgraden i 2024 med 3,5 pct. og 4,8 pct. hhv. 0,1 procentpoint og 0,2 procentpoint højere end gennemsnittet for de forudgående ti år., Største stigninger i resultatet for økologiske bedrifter med svin og fjerkræ, Blandt de økologiske heltidsbedrifter var stigningen i driftsresultatet størst for svinebedrifter, hvor resultatet steg fra et negativt resultat i 2023 til 1,3 mio. kr. i 2024. For bedrifter med økologisk fjerkræ steg resultatet med 1,3 mio. kr. til 2,0 mio. kr., og for økologiske bedrifter med malkekvæg steg resultatet med 0,5 mio. kr. til 1,3 mio. kr. Efter detailsalget af økologiske varer faldt i 2023 som følge af inflation og stigende priser, steg det igen i 2024. Herunder steg salgsværdien hhv. 5 og 4 pct. for økologisk svinekød og økologiske æg, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Negativt resultat for bedrifter med økologisk planteproduktion, Som den eneste økologiske driftsform faldt driftsresultatet for økologisk planteproduktion med 0,8 mio. kr. til -0,8 mio. kr. i 2024. Det dårligere resultat skyldes overvejende stigende finansieringsomkostninger, se , Jordbrugets gæld steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:286)., Konventionelle planteavlsbedrifter forbedrede resultatet i 2024, Blandt de konventionelle driftsformer fik bedrifter med fjerkræ det højeste driftsresultat i 2024 med 3,0 mio. kr., efterfulgt af bedrifter med malkekvæg på 2,3 mio. kr. og bedrifter med svin på 1,9 mio. kr. Resultatet for svin dækker over en stor forskel mellem bedrifter med smågrise og bedrifter med slagtesvin, hvor smågriseproducenterne havde et resultat på 3,9 mio. kr. og slagtesvineproducenter et resultat på 0,3 mio. kr. Konventionelle planteavlsbedrifter fik årets laveste resultat med 0,7 mio. kr. i 2024, hvilket dog var en forbedring fra 0,5 mio. kr. året før. Bedrifter med planteavl udgør størstedelen af de konventionelle heltidsbedrifter med 35 pct., men kun 18 pct. af det samlede bruttoudbytte i 2024. I kontrast udgjorde svinebedrifter 26 pct. af de konventionelle heltidsbedrifter i 2024 og 41 pct. af bruttoudbyttet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Stigende driftsomkostninger trækker gartneriernes resultater ned, For heltidsgartnerierne var der nedgang i indtjeningen fra 2023 til 2024, idet driftsresultatet i gennemsnit faldt med 0,1 mio. kr. til 0,7 mio. kr., svarende til et fald i afkastningsgraden fra 5,3 til 4,8 pct. Det dækker over et fald på 0,2 mio. kr. til 0,8 mio. kr. for væksthusgartnerierne og 0,1 mio. kr. til 0,6 mio. kr. for frilandsgartnerierne. Målt på omsætningen er væksthusgartnerierne de største blandt gartnerierne med et gennemsnitligt bruttoudbytte pr. gartneri på 19,9 mio. kr. i 2024 sammenlignet med 9,9 mio. kr. pr. frilandsgartneri. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Færre landbrugsbedrifter og gartnerier, I 2024 var der 5.817 heltidslandbrug, hvilket var 477 færre end i 2023. I løbet af blot ti år er antallet af heltidslandbrug næsten halveret. Mens tendensen for både konventionelle bedrifter og gartnerier har været mere konsekvent nedadgående siden 2014, var antallet af økologiske bedrifter i vækst fra 2016 til 2021, hvor de toppede med 759 økologiske bedrifter. 2024 er tredje år i træk med nedgang i antallet af økologiske bedrifter, og med 572 bedrifter er antallet af økologiske bedrifter tilbage på niveau med 2016. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Fortsat negativt resultat for deltidsbedrifter, Antallet af deltidsbedrifter faldt med 498 til 9.702 i 2024. I 2024 dyrkede bedrifterne i gennemsnit 65 ha og havde et bruttoudbytte på 0,9 mio. kr., hvoraf planteproduktion udgjorde 70 pct. Herudover udgjorde indtægter fra andre aktiviteter knyttet til landbrug, fx maskinstation eller udleje af bygninger 21 pct. Kun 9 pct. af bruttoudbyttet kom fra husdyr, hvor størstedelen er fra kvæg. Driftsresultatet var -0,1 mio. kr. i 2024, hvilket svarede til en afkastningsgrad på -0,4 pct., Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2024 i , www.statistikbanken.dk, fuldt opdaterede. Fra regnskabsåret 2025 udvides EU's system for regnskabsstatistik for landbrug, FADN, gradvist over tre år til udover økonomiske variable at omfatte en række miljø- og sociale variable. Navnet skifter derfor til Farm Sustainability Data Network (FSDN)., Regnskabsresultater jordbrug, 2024,  , Heltid, Deltid, Alle jordbrug,  , Konventionelt landbrug, Økologisk landbrug, Gartneri, Alle, 2022, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 5, 245, 572, 470, 9, 702, 17, 501, 16, 971, 15, 989,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte , 14, 726, 10, 894, 12, 905, 870, 6, 225, 5, 775, 6, 128, Driftsresultat , 1, 571, 759, 651, -81, 1, 483, 559, 512,  , Pct., Afkastningsgrad , 4,6, 3,5, 4,8, -0,1, 4,8, 3,2, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for udvalgte konventionelle driftsformer (heltid),  , Smågrise, Slagtesvin, Mælk, Fjerkræ, Planter,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 636, 617, 575, 510, 1, 675, 1, 635, 199, 119, 1, 974, 1, 815,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 26, 810, 26, 567, 18, 481, 19, 248, 14, 760, 16, 578, 16, 807, 18, 105, 7, 231, 7, 869, Driftsresultat , 5, 244, 3, 937, 1, 553, 256, 1, 942, 2, 290, 2, 229, 2, 958, 480, 747,  , Pct., Afkastningsgrad , 9,6, 8,0, 5,0, 3,0, 5,8, 7,0, 7,1, 6,9, 2,4, 3,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsresultater for udvalgte økologiske driftsformer og for gartnerier (heltid),  , Økologisk landbrug, Gartneri,  , Mælk, Svin, Fjerkræ, Planter, Friland, Væksthus,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 310, 292, 37, 41, 47, 40, 169, 130, 338, 329, 140, 141,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 12, 842, 13, 628, 11, 449, 18, 162, 14, 430, 15, 276, 5, 007, 4, 932, 9, 412, 9, 899, 18, 994, 19, 921, Driftsresultat , 839, 1, 307, -971, 1, 338, 687, 1, 978, -6, -800, 644, 583, 1, 020, 808,  , Pct., Afkastningsgrad , 3,6, 4,5, 0,1, 5,3, 2,5, 5,3, 2,0, 1,7, 4,1, 3,5, 11,3, 11,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for jordbrug 2024, 1. oktober 2025 - Nr. 285, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54985

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation