Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 5731 - 5740 af 6443

      NYT: Priser på pelsskind og svin falder fortsat

      22. februar 2019, Landmændenes salgspriser på svin og pelsskind faldt igen i fjerde kvartal 2018, mens priserne på korn og mælk steg. Priserne på svin og pelsskind faldt med hhv. 2,2 og 26,5 pct. fra tredje til fjerde kvartal, mens korn og mælk steg med hhv. 8,4 og 5,1 pct. Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen, blev forringet med 1,1 pct. i forhold til tredje kvartal 2018. Sammenlignes med fjerde kvartal i 2017 giver det et fald på 6,3 pct. i bytteforholdet, der har ligget under niveau 100 i hele 2018 (2015 = 100)., Priserne på de animalske salgsprodukter faldt i forhold til året før, I forhold til fjerde kvartal 2017 faldt jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 10,6 pct. Årsagen var lavere priser på stort set alle de animalske salgsprodukter med undtagelse af fjerkræ, som steg med 1,7 pct. Priserne på svin faldt med 14,2 pct., mens mælk faldt 5,5 pct. og pelsskind faldt 34,2 pct. De vegetabilske salgsprodukter steg derimod i pris med 12,1 pct., hvilket blandt andet skyldes, at prisen på korn steg 31,5 pct. , Det samlede fald i priserne på jordbrugets salgsprodukter skyldtes primært de animalske salgsprodukter, da de udgør 69 pct. af det samlede salg. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Jordbrugets forbrug i produktion er steget, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 3,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2017, mens det steg med 0,7 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2018. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet ligger under niveauet i 2017, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015 = 100), mens det i hele 2018 har ligget under 100 og i fjerde kvartal endte på 95. Til trods for de højere priser på korn i 2018 pga. tørken vil de lavere priser på animalske salgsprodukter i 2018 bidrage til et forringet bytteforhold og dermed ringere resultater i landmændenes regnskaber sammenlignet med 2017, se mere i publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2018, 4. kvt. , 2018, 4. kvt. 2017 , - 4. kvt. 2018, 3. kvt. 2018, - 4. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 95, -6,3, -1,1, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 100, -2,8, -0,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 111, 107, 12,1, -3,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 115, 124, 31,5, 8,4, Raps , 33, 103, 105, 1,5, 2,7, Grøntsager og prydplanter, 78, 106, 98, 6,6, -7,8, Animalske salgsprodukter, 692, 94, 95, -10,6, 1,8, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 46, 96, 94, -7,1, -1,9, Svin , 308, 92, 90, -14,2, -2,2, Fjerkræ , 26, 98, 100, 1,7, 2,6, Mælk , 195, 113, 119, -5,5, 5,1, Pelsskind , 104, 50, 37, -34,2, -26,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 104, 3,1, 0,7, Forbrug i produktionen, 876, 104, 104, 4,0, 0,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 49, 118, 118, 10,2, 0,1, Gødningsstoffer , 37, 90, 95, 3,7, 5,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 98, -2,7, -1,8, Foderstoffer, 297, 100, 102, 7,7, 1,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 103, 103, -0,6, 0,4, Investeringsgoder, 124, 101, 101, -1,7, 0,5, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2018, 22. februar 2019 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/27912

      Nyt

      NYT: Kraftig forringelse af jordbrugets bytteforhold

      20. februar 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 13 pct. i fjerde kvartal 2014 i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede indeks for forbrug og investeringer faldt med 0,4 pct. Faldet i priserne er mest markant for animalske salgsprodukter - især for svin, mælk og pelsskind. Det er blandt andet den fortsatte effekt af Ruslands importrestriktioner, der giver udslag i faldende priser. Nu kan slagterierne også mærke det, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:59, , , Industriens produktion og omsætning, december 2014., Priser på forbrug i produktion steget mere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 10 pct. i forhold til 2010. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 105 i forhold til 2010 og er dermed 5 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Største prisfald på animalske salgsprodukter, På årsbasis faldt prisindekset for salgsprodukter 13,6 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013. Dette skyldes især de animalske salgsprodukter, hvor de to største salgsprodukter, svin og mælk, faldt med 17,7 pct. og 17,8 pct. mens pelsskind faldt 39,3 pct. Kornpriserne faldt 17,0 pct. , I forhold til tredje kvartal 2014 er prisindekset for salgsprodukter faldet med 7,7 pct. Prisen på de animalske salgsprodukter faldt 7,7 pct., mens priserne på de vegetabilske produkter faldt 7,6 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 10,1 pct. og mælk, der faldt med 10,4 pct. Der var derimod en fremgang i prisen på minkskind på 3,9 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes blandt andet korn, der faldt med 2,6 pct., mens grøntsager og prydplanter faldt med 3,2 pct., Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt. De varierende vægte kan give ændringer i det samlede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gælder særligt de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer faldt marginalt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er faldet med 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013. Årsagen er især et fald i energipriserne på 7,6 pct. Det seneste kvartal er priserne på jordbrugets forbrug og investeringer faldet med 0,9 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med kornprisen, da en stor del af kornet går til foder. Prisen på foderstoffer faldt 6,5 pct. i forhold til året før og 2,1 pct. i forhold til seneste kvartal., Investeringsgoderne steg 3,2 pct. i forhold til fjerde kvartal sidste år og 0,2 pct. i forhold til seneste kvartal., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2014, 4. kvt. , 2014, 4. kvt. 2013 , - 4. kvt. 2014, 3. kvt. 2014, - 4. kvt. 2014,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 90, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 114, 105, -13,6, -7,7, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 115, 106, -3,8, -7,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 112, 109, -17,0, -2,6, Kartofler, 15, …, 112, 1,9, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 97, 94, 0,5, -3,2, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 114, 105, -18,0, -7,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 122, 118, -8,6, -3,8, Svin , 340, 116, 104, -17,7, -10,1, Fjerkræ , 25, 120, 115, -7,5, -4,3, Mælk , 213, 118, 106, -17,8, -10,4, Æg , 11, 104, 101, -2,7, -3,4, Pelsskind , 81, 88, 92, -39,3, 3,9, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 118, 117, -0,4, -0,9, Forbrug i produktionen i alt, 807, 120, 118, -1,1, -1,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 119, 113, -7,6, -4,9, Gødningsstoffer , 35, 112, 114, 10,2, 1,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 191, 192, 1,1, 0,7, Foderstoffer, 300, 120, 117, -6,5, -2,1, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 110, 3,8, 0,0, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 111, 3,2, 0,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2014, 20. februar 2015 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19029

      Nyt

      NYT: Bytteforhold er det ringeste siden 2005

      14. september 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 12,9 pct. i andet kvartal 2016 i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i hele perioden, der måler tilbage til 2005. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på pelsskind, der med næsten en halvering af prisen, som trak salgspriserne ned., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 17 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 83. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er lavere end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 97 i forhold til 2010 og er dermed 3 pct. under basisåret 2010, hvilket det kun har været i de seneste to kvartaler. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 12,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 44,7 pct., mens mælk faldt 12,6 pct. Prisen på svin faldt med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 17,1 pct., mens rapsprisen steg med 1,8 pct. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 7,6 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til første kvartal 2016 er salgsprisindekset faldet med 2,0 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 8,4 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 0,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt 9,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svin, der steg med 8,2 pct. og pelsskind der ligeledes sted med 8,2 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,5 pct. fra andet kvartal 2015 til andet kvartal 2016. Fra første kvartal 2016 til andet kvartal 2016 er det uændret. Årsagen til stigningen det seneste år er investeringsgoder, der steg med 4,9 pct. Prisen på energi faldt 7,5 pct. og foderstoffer faldt med 2,1 pct. i forhold til året før., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 0,3 pct. i forhold til første kvartal 2016., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2016, 2. kvt. , 2016, 2. kvt. 15 , - 2. kvt. 16, 1. kvt. 16, - 2. kvt. 16,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 85, 83, -12,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 99, 97, -12,5, -2,0, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 105, -7,6, -8,4, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 110, 100, -17,1, -9,4, Raps , 27, 114, 115, 1,8, 1,1, Grøntsager og prydplanter, 72, 107, 105, -1,1, -1,5, Animalske salgsprodukter, 715, 94, 95, -13,7, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 124, 120, -8,5, -3,1, Svin , 340, 95, 102, -2,8, 8,2, Fjerkræ , 25, 113, 112, -1,6, -1,0, Mælk , 213, 95, 87, -12,6, -8,4, Æg , 11, 104, 100, -4,3, -3,6, Pelsskind , 81, 67, 73, -44,7, 8,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 117, 0,5, 0,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 117, -0,4, -0,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 94, 99, -7,5, 4,9, Gødningsstoffer , 35, 115, 115, -3,3, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 0,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 116, 115, -2,1, -1,1, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 112, 4,1, 0,3, Investeringsgoder, 193, 113, 114, 4,9, 0,3, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2016, 14. september 2016 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20975

      Nyt

      NYT: Efter tre års fald steg investeringerne i landbruget

      17. oktober 2018, Efter tre års fald steg investeringerne i landbruget i 2017 med 4 pct. målt i faste priser, dvs. korrigeret for prisudviklingen. Investeringsniveauet er dog fortsat under niveauet i 2010. Siden 2010 er landbrugets investeringer faldet med 9 pct. og sammenlignet med toppunktet i 2013 er investeringerne faldet med godt 20 pct. Investeringerne i 2013 skal ses i sammenhæng med ændrede regler til løsgående søer og dermed stigende investeringer i svinestalde og inventar., Langt over halvdelen af investeringerne går til maskiner og inventar, Maskiner og inventar er den største investeringspost og har ret konstant i de seneste år holdt sig på en andel på 55-65 pct. af landbrugets samlede investeringer. I 2017 var andelen med 66 pct. den højeste siden 2010. 32 pct. af investeringerne gik i 2017 til driftsbygninger, mens godt 2 pct. af investeringerne blev brugt til plantager og grundforbedring., Typer af investeringer i landbruget, Investeringer er udtryk for, at et erhverv udvider og forbedrer sit produktionsapparat med den hensigt at opnå et højere produktionsresultat og indtjening eller for at imødekomme lovkrav om fx miljø og dyrevelfærd. Landbrugets investeringer består af tre forskellige hovedtyper: , •, Driftsbygninger, , som fx kan være stalde til kvæg og svin, kornsiloer, lader og væksthuse., •, Maskiner og inventar, , som fx omfatter traktorer, malkemaskiner og gyllebeholdere., •, Plantager og grundforbedringer, , som er den noget mindre betydende type, kan fx være tilplantning med nye frugttræer og dræning af jorden., Landbrugets investeringer,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017,  , mio. kr., løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, 2, 358, Kvægstalde, 798, 638, 555, 568, 742, 807, 490, 389, Svinestalde, 670, 458, 835, 712, 479, 473, 611, 640, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 717, 1, 517, 1, 861, 2, 216, 1, 639, 1, 626, 1, 328, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, 4, 940, Plantager og grundforbedring, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, 180,  , mio. kr., 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 717, 8, 158, 9, 326, 8, 293, 7, 737, 7, 118, 7, 358, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 906, 2, 969, 3, 182, 3, 472, 2, 920, 2, 707, 2, 353, Kvægstalde, 848, 659, 567, 575, 750, 807, 486, 388, Svinestalde, 712, 473, 853, 721, 484, 473, 607, 639, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 773, 1, 549, 1, 885, 2, 239, 1, 639, 1, 614, 1, 326, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 655, 4, 980, 5, 955, 4, 609, 4, 612, 4, 188, 4, 831, Plantager og grundforbedring, 174, 157, 209, 190, 211, 205, 223, 174, Afskrivninger højere end investeringer, Samtidig med at et erhverv investerer, finder der også en nedslidning af kapitalapparatet sted. Værdien af denne nedslidning kalder man , afskrivninger,, og forskellen mellem afskrivninger og investeringer kalder man , nettoinvesteringer, . I hele perioden 2010-2017 har afskrivningerne været højere end investeringerne, og landbruget har dermed haft negative nettoinvesteringer. , Afskrivninger og nettoinvesteringer i landbruget,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017,  , mio. kr., løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, Afskrivninger, 9, 976, 10, 098, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, 10, 078, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 816, -2, 357, -1, 077, -1, 947, -2, 644, -2, 691, -2, 601, Jordbrugets investeringer 2017, 17. oktober 2018 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/28049

      Nyt

      NYT: Landbrugets økonomi forbedret

      1. juni 2015, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2014 steg med 1,4 mia. kr. i forhold til 2013, hvilket svarer til en stigning på 5,1 pct. Stigningen skyldes primært et markant fald i forbrug i produktionen på 1,7 mia. kr. Resultatet for 2014 er foreløbigt opgjort til 29,6 mia. kr., hvilket kun er overgået af rekordåret 2012. I 2014 faldt værdien for salget af korn, mens den steg for de animalske produkter. Det gav et samlet fald på 0,8 mia. kr. i forhold til 2013. Der var mindre fald i værdien af lager og besætningsforskydninger., Salget faldt, men forbruget i produktionen faldt endnu mere, Værdien af årets salgsprodukter faldt med 1 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 2,8 pct. Det var især et fald i udgifterne til foderstoffer i alt, som var medvirkende til faldet i forbrug i produktionen, da disse faldt med 1,5 mia. kr., svarende til 5,6 pct. i forhold til 2013. Årsagen er, at priserne på især korn er faldet meget, hvilket gør det billigere at fodre dyrene. , Vegetabilske salgsprodukter faldt 6,4 pct. i værdi, Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 26,3 mia. kr. Det er 6,4 pct. lavere end i 2013. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 7,4 pct., grundet kraftige prisfald på korn. Høsten var bedre end i 2013, men ikke stor nok til, at den samlede værdi ikke faldt. , Animalske salgsprodukter steg 2 pct. i værdi, Den samlede værdi af den animalske produktion steg 1 mia. kr. til 51,8 mia. kr., på trods af at værdien af svin faldt med 1,3 mia. kr. Produktionsværdien af pelsskind steg hele 43 pct. og genvandt dermed noget af det tabte fra sidste år, hvor priserne faldt for første gang siden 2008. Værdien af kvæg faldt 5,3 pct. og svin med 5,7 pct., mens mælk steg med 2,7 pct. Produktionsværdien for de animalske salgsprodukter udgjorde 63 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2014., Forbruget i produktionen faldt 2,8 pct., Forbruget i produktionen faldt med 1,7 mia. kr. til 58,7 mia. kr. Faldet skyldes især, at omkostningerne til foderstoffer faldt med 5,6 pct. i forhold til året før, hvilket primært skyldes store prisfald på enkeltfoderstoffer. Udgifterne til gødningsstoffer faldt med 6,4 pct. og energi med 4,9 pct. Udgifterne til bekæmpelsesmidler steg med drastiske 20,1 pct., hvilket skyldtes den stærkt ændrede afgiftsstruktur på bekæmpelsesmidler., Stigning i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget i 2014 steg 0,7 pct. sammenlignet med året før, og er foreløbigt opgjort til 7,6 mia. kr. Tallene for tilskudsordningerne er foreløbige, da der endnu ikke foreligger endelige tal for enkeltbetalingsordningen. Dette forventes afgjort senere på året. Skatter og afgifter steg med 0,6 pct. til 1,2 mia. kr. for 2014. , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2012, 2013*, 2014*, Ændring, 2013-2014,  ,  , mio. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 34, 531, 28, 136, 29, 578, 5,1, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 87, 091, 82, 107, 81, 841, -0,3, B, Salgsprodukter , 81, 945, 78, 844, 78, 046, -1,0,  , Vegetabilske produkter i alt, 29, 408, 28, 085, 26, 281, -6,4,  , Korn, 13, 631, 12, 038, 11, 145, -7,4,  , Animalske produkter i alt, 52, 537, 50, 759, 51, 765, 2,0,  , Kvæg, 3, 134, 3, 166, 2, 997, -5,3,  , Svin, 23, 752, 23, 802, 22, 456, -5,7,  , Mælk, 13, 152, 15, 038, 15, 437, 2,7,  , Pelsskindelsdyr, 9, 548, 5, 439, 7, 791, 43,2, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, og sekundære aktiviteter, 3, 702, 4, 462, 4, 460, 0,0, D, Lager- og besætningsforskydninger, 1, 444, -1, 199, -665, -44,5, E, Forbrug i produktionen i alt, 59, 306, 60, 378, 58, 716, -2,8,  , Energi , 3, 684, 3, 684, 3, 502, -4,9,  , Gødningsstoffer, 2, 374, 2, 265, 2, 119, -6,4,  , Bekæmpelsesmidler, 1, 829, 1, 932, 2, 320, 20,1,  , Foderstoffer, 26, 369, 27, 048, 25, 528, -5,6, F, Direkte tilskud, 7, 589, 7, 550, 7, 605, 0,7, G, Skatter og afgifter , 844, 1, 144, 1, 151, 0,6, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2014, 1. juni 2015 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19580

      Nyt

      NYT: Fortsat høj indtjening i gartnerierne

      28. september 2018, I gartneribranchen havde gartnerier med grøntsager igen det højeste driftsresultat med i gennemsnit hhv. 1,1 og 1,0 mio. kr. på friland og i væksthus. Potteplantegartneriernes driftsresultat var lidt lavere - 878.000 kr. i gennemsnit, mens det for planteskolerne og frugt- og bærplantagerne var hhv. 589.000 kr. og 291.000 kr. For potteplantegartnerier og planteskoler var der tale om en stigning i driftsresultatet på ca. 100.000 kr. i forhold til 2016. For væksthusgrøntsager faldt driftsresultatet med en halv mio. kr., hvilket bl.a. hænger sammen med lavere priser på produkterne. Frugt- og bærplantagernes driftsresultat faldt med omtrent 50.000 kr., mens det for frilandsgrøntsager var næsten uændret., Driftsresultatet højere end den beregnede ejeraflønning, For alle typer heltidsgartnerier var driftsresultatet i gennemsnit 693.000 kr. i 2017, hvilket er næsten uændret i forhold til 2016, som var det hidtil bedste samlede resultat for gartnerierne. Driftsresultatet var noget højere end den beregnede aflønning af ejer og medhjælpende ægtefælle, der for alle heltidsgartnerier i gennemsnit var på 450.000 kr. I frugt- og bærplantagerne var det gennemsnitlige driftsresultatet med 243.000 kr. dog lavere end den beregnede aflønning. Det uændrede driftsresultat for gartnerier svarer til prisudviklingen på gartneriprodukter. , Størst afkast af store gartnerier, Afkastningsgraden såvel som driftsresultatet var større i store gartnerier end i små. Således var afkastningsgraden i potteplantegartnerier med mindre end 7.500 m, 2, væksthus på minus 2,2 pct., mens den var på 11,7 pct. for potteplantegartnerier med mindst 15.000 m, 2, væksthus. Tilsvarende var afkastningsgraden i frilandsgartnerier med mindre end 30 ha frilandsgartneri på 0,2 pct., mens den var på 5,9 pct. for frilandsgartnerier med mindst 30 ha frilandsgartneri., Størst bruttoudbytte i gartnerier med grøntsager og potteplanter, Bruttoudbyttet - værdien af produktionen - pr. gartneri med væksthus- og frilandsgrøntsager var på hhv. 14,8 og 12,2 mio. kr. og i potteplantegartnerierne på 12,3 mio. kr. Til sammenligning udgjorde bruttoudbyttet pr. frugt- og bærplantage og pr. planteskole hhv. 2,5 mio. og 6,5 mio. kr., Færre hektar med frugt og bær, men tilbagegangen var ulige fordelt, Arealet med frugt og bær er de seneste ti år faldet med mere end 30 pct. fra godt 8.000 ha. til 5.300 ha, se , www.statistikbanken.dk/AFG07, . Det er især arealerne med solbær og surkirsebær til industrien, der er faldet, hvilket hænger sammen med lavere priser på bærrene på grund af hård konkurrence fra især Polen. Udviklingen er endvidere kendetegnet ved, at den gennemsnitlige trætæthed i æble- og pæreplantager over en årrække er steget, fordi ældre plantager har færre træer pr. ha, se , www.statistikbanken.dk/FRUGT4, . , En gennemsnitlig bedrift med frugt og bær har således ændret sammensætning, så der nu er relativet flere ha, som er intensivt dyrket med frugt og bær til direkte konsum. Den ændrede sammensætning af frugt- og bærplantagerne ses i regnskabsstatistikken ved større værdi af produktionen pr. ha, idet der i 2017 var et bruttoudbytte på 94.000 kr. pr. ha med frugt og bær, mens der i det tilsvarende tal for 2016 var på 83.000 kr., og går man tilbage til f.eks. 2013, var det på 58.000 kr., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2017,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 180, 61, 120, 164, 104, 670, 313, 983,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 14, 403, 19, 076, 265, 87, 1.157, 5, 874, 249, 4, 083,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,7, 2,4, 72,5, 20,6, 22,2, 22,5, 2,5, 16,2,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 21, 344, 28, 316, 22, 129, 6, 771, 15, 494, 16, 754, 912, 11, 709,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 12, 255, 14, 849, 12, 190, 2, 511, 6, 459, 8, 608, 245, 5, 945, B,  , Driftsomkostninger , 11, 015, 13, 420, 10, 377, 2, 127, 5, 646, 7, 583, 182, 5, 226,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 189, 1, 974, 419, 66, 92, 609, 9, 418,  ,  , Heraf løn, 3, 409, 4, 639, 3, 590, 834, 2, 288, 2, 585, 8, 1, 764, C,  , Finansieringsomkostninger, 419, 491, 1, 086, 158, 276, 442, 35, 312, D,  , Generelle driftstilskud, 57, 71, 326, 64, 52, 110, 9, 78, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 878, 1, 009, 1, 053, 291, 589, 693, 37, 484,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, 377, 585, 637, -97, 63, 243, -135, 123,  ,  , Investeringer, 1.051, 1, 956, 1, 306, 587, 523, 943, 59, 662,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 747, 1, 969, 524, 204, 44, 538, 3, 368,  ,  , Egenfinansiering , 976, 1, 350, 801, 493, 394, 731, 100, 530,  ,  , Fremmedfinansiering, 76, 606, 505, 94, 129, 212, -41, 132,  ,  , Aktiver, 15, 113, 18, 637, 38, 199, 14, 499, 14, 658, 19, 321, 4, 343, 14, 552,  ,  , Egenkapital, 6, 248, 6, 864, 8, 150, 5, 983, 6, 585, 6, 600, 1, 993, 5, 133,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 45, 40, 35, 45, 48, 42, 47, 43,  ,  , Afkastningsgrad, 7,4, 7,9, 5,5, 0,6, 3,1, 4,7, -4,0, 4,1, Regnskabsstatistik for gartneri 2017, 28. september 2018 - Nr. 371, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/27982

      Nyt

      NYT: Lavere driftsresultat for gartnerierne i 2022

      16. oktober 2023, Driftsresultatet for de 538 heltidsgartnerier faldt med 10,0 pct. til 1,0 mio. kr. i gennemsnit for 2022 i forhold til 2021. Det svarede til et fald i afkastningsgraden fra 5,4 til 4,9 pct., varierende fra 6,1 pct. for væksthusgartnerier og 4,7 pct. for frilandsgartnerier. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Tilbagegang for potteplanter og fremgang for grøntsager i væksthussektoren, Bruttoudbyttet for potteplantegartnerier steg med 3 pct. pr. m, 2, væksthus, hvilket præcis svarer til den registrerede , prisstigning, , se , statistikbanken.dk/LPRIS21, . Energiomkostninger steg med 17 pct. og omkostninger til lejet arbejdskraft med 10 pct. pr. m, 2, væksthus, hvorefter driftsresultatet med 0,3 mio. kr. i gennemsnit pr. gartneri var 73 pct. lavere end i 2021. For gartnerier med væksthusgrøntsager steg bruttoudbyttet med 8 pct. og driftsomkostningerne med 6 pct. pr.  m, 2, væksthus. Driftsresultatet steg herefter til 1,0 mio. kr. i 2022 mod 0,6 mio. kr. i 2021. , Bedre resultat for grøntsager og frugt på friland, men fald for planteskoler, For de 88 gartnerier specialiseret i frilandsgrøntsager var den gennemsnitlige arealanvendelse på 247 ha. Arealet med gartneriafgrøder var dog med 83 ha næsten 13 ha mindre end året før. Bruttoudbyttet faldt herefter med 6 pct., og driftsomkostningerne med 5 pct. Finansieringsomkostningerne var 0,4 mio. kr. lavere end året før (realiserede gevinster og tab ved konvertering af lån indregnes i finansieringsomkostningerne), og det betød, at driftsresultatet blev 1,8 mio. kr. Det var 0,1 mio. kr. bedre end året før. Driftsresultatet for de 172 virksomheder specialiseret i frugt og bær steg også med 0,1 mio. kr., til 0,7 mio. kr., men det skete på basis af store stigninger i både bruttoudbytte og driftsomkostninger på 0,6 mio. kr., mens et fald i finansieringsomkostninger bidrog til resultatfremgangen.  , Tilbagegang for planteskoler, For de 79 planteskoler faldt det gennemsnitlige driftsresultat med 0,5 mio. kr. til 1,2 mio. kr. Faldet skal ses i lyset af, at 2021 var et godt år pga. husholdningernes øgede fokus på køb af haveplanter - en følge af COVID19., Prisstigninger gav store bevægelser i væksthussektorens energiforbrug, I 2022 udgjorde naturgas 13 pct. af væksthusgartneriernes energiforbrug til opvarmning. Det var mere end en halvering i forhold til 2021 og 2020. En stor del af væksthusgartnerierne ligger omkring Odense, hvor gartnerier med mulighed for at skifte til fjernvarme har gjort det. Andre gartnerier har øget deres forbrug af olie og kul, hvor priserne i 2022 steg knap så meget som for gas. Samtidig blev der sparet på elforbruget i væksthusgartnerierne, men selvom antallet af forbrugte kWh pr. m, 2, faldt med ca. 32 pct., så steg omkostningen til el fra 35 til 45 kr. pr. m, 2, i 2022 som følge af markant højere priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris114, og , jord9, Resultatopgørelse, heltidsgartnerier,  , Væksthus, Friland, Alle,  , 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022, Antal gartnerier, 203, 173, 163, 410, 386, 375, 613, 559, 538,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 15, 307, 17, 026, 18, 521, 6, 495, 8, 301, 8, 755, 9, 413, 11, 001, 11, 714, - Lønomkostninger, 4, 590, 5, 109, 5, 779, 2, 104, 2, 568, 2, 661, 2, 927, 3, 354, 3, 606, - Energiomkostninger, 1, 363, 1, 818, 2, 182, 134, 183, 284, 541, 689, 859, Driftsresultat, 1, 194, 1, 006, 499, 776, 1, 007, 1, 166, 915, 1, 076, 964,  , Procent, Afkastningsgrad, 9,6, 7,7, 6,1, 4,0, 4,9, 4,7, 5,3, 5,4, 4,9, Soliditetsgrad, ultimo, 44,8, 44,5, 42,7, 39,5, 40,9, 43,3, 41,2, 41,8, 43,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier 2022,  , Væksthus, Friland,  , Potteplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 119, 44, 88, 172, 79, Væksthusareal (m²), 18, 840, 21, 388, 197, 592, 1, 184, Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,6, 82,9, 19,8, 22,7, Arbejdsforbrug (timer), 26, 725, 30, 795, 23, 108, 9, 048, 20, 593,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 18, 103, 19, 652, 15, 234, 4, 052, 12, 516, - Lønomkostninger, 5, 485, 6, 574, 4, 387, 1, 395, 4, 299, - Energiomkostninger, 2, 039, 2, 570, 569, 150, 222, Driftsresultat, 308, 1, 015, 1, 815, 714, 1, 151,  , Procent, Afkastningsgrad, 4,2, 10,5, 4,9, 3,3, 7,6, Soliditetsgrad, ultimo, 45,2, 35,4, 37,4, 47,3, 51,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for gartneri 2022, 16. oktober 2023 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/47256

      Nyt

      NYT: Ringeste bytteforhold i mere end ti år

      24. maj 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 6,8 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i mere end ti år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 6,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,3 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især prisfald på animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt pelsskind der trak ned, idet priserne blev halveret., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgsprodukter, Bytteforholdet er forringet med 15 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 85. Det betyder, at prisindekset for salgsprodukter er lavere end prisindekset for produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 99, og er dermed 1 pct. under basisåret 2010, som angives til indeks 100. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 16 pct. over 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser på salgsprodukter faldt med 6,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald i prisen på pelsskind på hele 50,5 pct., mens svin faldt 2,5 pct. Prisen på kvæg steg derimod 2,5 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 6,6 pct., mens kartofler steg med 27,4 pct., hvilket er stærkt medvirkende til stigningen på 1,3 pct. for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til fjerde kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 4,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 2,3 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 4,5 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der steg 12,7 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 5,0 pct., og mælk, der faldt med 1,1 pct. i forhold til kvartalet før. Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og dette kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset for jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,3 pct. fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016. Fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal 2016 er det faldet 0,9 pct. Stigningen det seneste år skyldes, at investeringsgoder steg med 4,8 pct. Prisen på energi faldt 8,9 pct. og foderstoffer med 0,6 pct. i forhold til sidste år., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 1,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2015, 1. kvt. , 2016, 1. kvt. 2015 , - 1. kvt. 2016, 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 88, 85, -6,8, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 103, 99, -6,5, -4,3, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 112, 115, 1,3, 2,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 115, 110, -6,6, -4,2, Kartofler , 15, 161, 168, 27,4, 4,5, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 107, 7,1, 12,7, Animalske salgsprodukter, 715, 98, 94, -8,9, -4,5, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 125, 124, 2,5, -1,3, Svin , 340, 100, 95, -2,5, -5,0, Fjerkræ , 25, 114, 113, -0,8, -0,6, Mælk , 213, 96, 95, -0,2, -1,1, Æg , 11, 105, 104, -0,8, -0,8, Pelsskind , 81, 60, 67, -50,5, 12,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 116, 0,3, -0,9, Forbrug i produktionen, 807, 118, 116, -0,7, -1,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 99, 94, -8,9, -4,5, Gødningsstoffer , 35, 112, 115, -2,5, 3,0, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 118, 116, -0,6, -1,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 102, -5,1, -7,9, Investeringsgoder, 193, 112, 113, 4,8, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2016, 24. maj 2016 - Nr. 233, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20977

      Nyt

      NYT: Økologisk svineproduktion er en lukrativ niche

      3. december 2015, I 2014 blev økologiske slagtesvin afregnet med 1.989 kr. pr. stk., mens konventionelle slagtesvin blev afregnet til under det halve med 937 kr. pr. stk. Efter afholdelse af samtlige omkostninger, inklusive landmandens eget arbejde, blev nettooverskuddet 140 kr. pr. økologisk slagtesvin, mens der var et nettounderskud på 34 kr. pr. konventionelt slagtesvin. Ses der samlet på de foregående tre år, 2011 til 2013, var der også bedre økonomi i økologien, da nettooverskuddet var 54 kr. mod 25 kr. pr. svin i den konventionelle produktion., Økologisk svineproduktion er en lille del af den samlede produktion, I 2014 blev der slagtet ca. 100.000 økologiske slagtesvin i Danmark sammenlignet med godt 18 mio. konventionelle slagtesvin. De økologiske slagtesvin udgør dermed under en pct. af den samlede produktion. Produktionen er karakteriseret ved, at landmanden oftest både har søer, smågrise og slagtesvin, altså en integreret produktion, mens hovedparten af den konventionelle produktion er opdelt i hhv. specialiserede smågrise- og slagtesvineproducenter., Også højere lønningsevne for økologisk korn og grøntsager, Den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene blev opnået for konventionelle sukkerroer med 468 kr. pr. arbejdstime. For både korn og grøntsager var der højere lønningsevne ved økologisk produktion. , Høj lønningsevne for malkekøer i 2014, En kombination af høj mælkepris og ydelsesfremgang gav en høj lønningsevne for malkekøer i 2014. Lønningsevnen pr. time var 420 kr. for økologisker køer inklusive opdræt, mens den var 400 kr. for konventionelle køer inklusive opdræt. Det gælder, at lønningsevnen er højst for de største bedrifter med over 200 malkekøer. , Udsigterne peger nedad for 2015, Statistikken er for 2014. For 2015 er der betydelige prisfald for især mælk og svinekød, se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 572, om landbrugets bytteforhold., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2014,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn, Raps, Sukkerroer, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager,  , Areal, ha pr. bedrift, 111, 30, 42, 27, 21, 61, 11, 16,  , Høstudbytte, hkg pr. ha, 70, 43, 144, 307, •, 40, 187, •,  , Pris, kr. pr. hkg, 114, 244, 180, 149, •, 189, 247, •,  , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 9, 16, 70, 194, 13, 69, 205,  ,  , kr. pr. ha, A, Produktionsværdi, 8, 633, 10, 419, 25, 786, 42, 806, 100, 486, 8, 970, 34, 949, 90, 246,  , Heraf miljøtilskud, 15, 12, 11, 17, 10, 830, 696, 761, B, Omkostninger I, 3, 748, 5, 722, 10, 137, 18, 344, 47, 644, 3, 409, 18, 604, 31, 792, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 885, 4, 697, 15, 649, 24, 461, 52, 843, 5, 561, 16, 346, 58, 454, D, Omkostninger II, 3, 559, 3, 620, 6, 386, 20, 071, 42, 333, 4, 274, 20, 066, 40, 029, E, Omkostninger III, 2, 001, 1, 980, 2, 648, 4, 502, 7, 928, 2, 196, 3, 205, 8, 309, F=B+D+E, Omkostninger i alt, 9, 308, 11, 322, 19, 171, 42, 917, 97, 904, 9, 879, 41, 875, 80, 131, G=A-F, Jordrente, -675, -903, 6, 616, -112, 2, 582, -909, -6, 925, 10, 115,  , Lønningsevne, kr. pr. time, -124, -136, 468, 148, 169, -36, 47, 216, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2014,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise, Slagtesvin, Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin,  , Mælk, kg EKM pr. årsko, 1, 9, 600, •, •, •, 8, 708, •,  , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 290, •, •, •, 342, •,  , Pris pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 226, 395, 937, •, 1, 989,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 21, 8, 10, 20, 21, 40,  ,  , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 27, 655, 6, 202, 15, 899, 49, 556, 30, 040, 117, 517, B, Omkostninger I, 14, 610, 3, 973, 12, 889, 42, 637, 16, 578, 83, 095, C=A-B, Dækningsbidrag I, 13, 045, 2, 229, 3, 010, 6, 920, 13, 461, 34, 422, D, Omkostninger II og III, 8, 330, 2, 664, 5, 670, 10, 362, 8, 027, 20, 455, E=B+D, Omkostninger i alt, 22, 940, 6, 637, 18, 559, 52, 999, 24, 605, 103, 550, F=A-E, Nettooverskud, 4, 716, -435, -2, 660, -3, 443, 5, 435, 13, 968,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 400, 115, -86, 3, 420, 504, Anm.: Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 1, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014, 3. december 2015 - Nr. 580, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2016, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20661

      Nyt

      NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

      24. november 2016, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 7 procentpoint i tredje kvartal 2016 i forhold til andet kvartal. Dette kommer dog efter andet kvartals bytteforhold, der var det ringeste i hele perioden, der måler tilbage til 2005. Bytteforholdet i forhold til samme kvartal sidste år er dog forringet med 2,6 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Fald i priser på både salgsprodukter samt forbrug og investeringer, Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 3,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 1,2 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især vegetabilske salgsprodukter, der udgør 29 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på korn, som trak salgspriserne ned., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 9 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 91. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er lavere end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 105 i forhold til 2010 og er dermed 5 pct. over basisåret 2010. Det er første gang i 2016, at det er over indeks 100. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 15 pct. over 2010., Prisstigning på svin afbøder samlet prisfald, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 3,8 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 40,2 pct., mens mælk faldt 10,5 pct. Prisen på svin steg til gengæld med 14,7 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 13,9 pct., mens rapsprisen steg med 3,3 pct. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 6,9 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til andet kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 8,2 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 4,3 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 7,2 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes bl.a. korn, der steg med 2,0 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svin, der steg med 13,1 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Prisfald på gødning påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt faldet med 1,2 pct. fra tredje kvartal 2015 til tredje kvartal 2016. Fra andet kvartal 2016 til tredje kvartal 2016 faldt det med 0,8 pct. Årsagen til faldet skyldes prisfald på gødningsstoffer på hele 19,8 pct. i forhold til kvartalet året før. Prisen på foderstoffer faldt med 4,0 pct. i forhold til året før., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 2,5 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2016, 3. kvt. , 2016, 3. kvt. 15 , - 3. kvt. 16, 2. kvt. 16, - 3. kvt. 16,  , promille, Indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 84, 91, -2,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 97, 105, -3,8, 8,2, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 107, 112, -6,9, 4,3, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 100, 101, -13,9, 2,0, Raps , 27, 115, 116, 3,3, 1,0, Grøntsager og prydplanter, 72, 110, 109, 6,1, -1,3, Animalske salgsprodukter, 715, 95, 101, -1,8, 7,2, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 120, 116, -10,2, -2,8, Svin , 340, 102, 116, 14,7, 13,1, Fjerkræ , 25, 112, 113, -0,8, 0,9, Mælk , 213, 87, 85, -10,5, -2,9, Æg , 11, 100, 100, -4,5, 0,0, Pelsskind , 81, 73, 71, -40,2, -1,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 116, 115, -1,2, -0,8, Forbrug i produktionen, 807, 117, 116, -2,1, -1,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 99, 103, -0,1, 3,7, Gødningsstoffer , 35, 115, 88, -19,8, -23,3, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 196, 0,9, 0,8, Foderstoffer, 300, 115, 113, -4,0, -1,6, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 110, -0,3, 0,3, Investeringsgoder, 193, 114, 114, 2,5, 0,4, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2016, 24. november 2016 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/21826

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation