Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5551 - 5560 af 6443

NYT: Produktionen af økologisk mælk og æg falder

24. november 2023, I tredje kvartal 2023 faldt produktionen af økologisk mælk og æg. Økologisk mælk udgør 11,7 pct. af den indvejede mælk på mejerierne, mens de økologiske æg udgør 29 pct. af æggene på ægpakkerierne. I samme kvartal i 2022 var 12,5 pct. af mælken økologisk, mens 33 pct. af æggene var økologiske. Produktionen af mælk er stort set på samme niveau som sidste år, mens ægproduktionen er faldet 9,4 pct. De seneste tal fra EU viser, at væksten i produktionen af mælk i EU gik i stå i 2022 i forhold til tidligere år, se , Mælkeproduktion i EU, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, og , ani81, Stigning i slagtninger af fjerkræ, men forsat kraftigt fald i slagtninger af svin, Der blev slagtet 1,4 mio. flere fjerkræ, primært kyllinger, i tredje kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Totalt blev der slagtet 26,5 mio. fjerkræ i tredje kvartal 2023. Slagtningerne af kvæg faldt 2,2 pct. til 111.900 stk., mens slagtningerne af svin faldt med over 20 pct. til 3,4 mio. stk. i tredje kvartal 2023, mod 4,3 mio. stk. i tredje kvartal 2022. I samme periode steg eksporten af smågrise med 5,6 pct. til 3,6 mio. stk., men samlet set faldt produktionen af svin i perioden med 700.000 stk. De fleste smågrise eksporteres til opfedning til slagtning i Tyskland og Polen., I EU er produktionen af svinekød og oksekød faldet i 2022, se , Animalsk produktion i EU, hvilket også hænger sammen med en faldende bestand af husdyr i EU, se , Husdyrbestanden i EU, ., Samlet set faldt mængdeindekset for den animalske produktion i tredje kvartal 2023 med 5,9 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens indekset var 3,5 pct. lavere end i 2015. Det er især svin, der trækker indekset ned., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 3. kvt. 2022, , , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2023, , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,5, 95,3, 96,3, 93,6, 96,5, -5,9, Kvæg, 46, 102,9, 91,3, 108,0, 102,4, 100,6, -2,2, Svin, 308, 97,1, 85,4, 86,2, 86,2, 85,9, -11,5, Fjerkræ, 26, 107,5, …, …, …, 109,5, 1,8, Mælk, 2, 195, 109,0, 113,2, 110,8, 104,0, 109,3, 0,3, Æg, 10, 129,3, …, …, …, 117,2, -9,4, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. Nedenfor er kun de største salgsprodukter nævnt., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion, , 2022, 2023, Ændring, 3. kvt. 2022, , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2023, , 1.000 stk., pct., Kvæg, , , , , , , Samlet produktion, 128,5, 37,6, 46,1, 42,0, 125,8, -2,1, Slagtninger, 1, 114,5, 33,5, 40,7, 37,7, 111,9, -2,2, Eksport af levende kvæg til slagtning, 14,0, 4,1, 5,4, 4,3, 13,8, -1,6, Heraf kalve, 13,3, 4,0, 5,1, 4,1, 13,1, -1,3, , 1.000 stk., , Svin, , , , , , , Samlet produktion, 7, 734,1, 2, 275,3, 2, 372,5, 2, 373,8, 7, 021,6, -9,2, Slagtninger, 1, 4, 330,2, 1, 125,8, 1, 129,4, 1, 172,7, 3, 427,9, -20,8, Eksport af levende svin, 4, 3, 403,9, 1, 149,6, 1, 243,1, 1, 201,0, 3, 593,7, 5,6, Heraf smågrise, 3, 301,8, 1, 115,1, 1, 205,8, 1, 165,0, 3, 485,9, 5,6, , 1.000 stk., , Fjerkræ, , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 046,6, …, …, …, 26, 488,4, 5,8, , mio. kg., , Mælk, , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 458,0, 504,7, 493,7, 463,8, 1, 462,2, 0,3, Indvejet på mejerierne, 1, 438,5, 498,2, 484,9, 457,3, 1, 440,4, 0,1, Heraf konventionel, 1, 258,6, 439,8, 430,5, 404,0, 1, 274,4, 1,3, Heraf økologisk, 179,9, 58,4, 56,8, 53,3, 168,5, -, 6,3, , mio. kg., , Æg, , , , , , , , , , , , , , , , , Samlet produktion, 3, 22,7, …, …, …, 20,6, -9,4, Buræg, 2,2, …, …, …, 2,0, -7,1, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 1,4, -3,2, Skrabeæg, 9,6, …, …, …, 8,9, -6,9, Økologiske æg, 6,4, …, …, …, 5,2, -19,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2023, 24. november 2023 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46821

Nyt

NYT: Størst vækst i firmaer i finansiering og forsikring

29. juni 2018, Der var i alt næsten 298.000 reelt aktive firmaer i 2016 i den private sektor. Det er over 10.700 flere firmaer end i 2015, hvilket svarer til en stigning på 3,7 pct. De tre brancher med størst relativ vækst i antal firmaer var , finansiering og forsikring, , , information og kommunikation, og , kultur, fritid og anden service, . , Finansiering og forsikring, var med 10,1 pct. den branche med højest relative vækst i antal firmaer fra 2015 til 2016., For de fleste brancher betød vækst i firmaer flere ansatte, Væksten i antal firmaer inde for , finansiering og forsikring, gav dog ikke flere fuldtidsansatte i branchen (antal ansatte omregnet til årsværk). Branchen havde tværtimod den største absolutte tilbagegang med et faldt på 1.200 fuldtidsansatte (1,6 pct.). Modsat havde de to andre brancher i top-tre vækst i antallet af fuldtidsansatte. Inden for , information og kommunikation, var der en relativ stigning i antallet af firmaer på 6,3 pct., hvilket svarer til 1.020 flere firmaer. Branchens relative vækst i antal fuldtidsansatte var på 3,3 pct. Branchen , kultur, fritid og anden service, viser en lignende udvikling, hvor væksten i antal firmaer var på 6,1 pct., mens væksten i antal fuldtidsansatte var lidt svagere (2,0 pct.)., Svag eller negativ vækst i flere brancher, Der var også brancher, som havde svag eller negativ vækst i antallet af firmaer fra 2015 til 2016. De brancher med den svageste udvikling var , råstofindvinding, , , landbrug, skovbrug og fiskeri, og e, nergiforsyning, vandforsyning og renovation, . Den største relative reduktion var i branchen e, nergiforsyning, vandforsyning og renovation., Branchen havde en nedgang i antallet af firmaer på 3,6 pct. (144 firmaer), men en fremgang i antal fuldtidsansatte på 0,1 pct. , Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde en relativ tilbagegang i antal firmaer på 0,7 pct., hvilket gav den største absolutte tilbagegang (207 firmaer). Branchen havde samtidig den næststørste absolutte tilbagegang i antallet af fuldtidsansatte med 410 færre (1,2 pct.) fra 2015 til 2016., Foruden , landbrug, skovbrug og fiskeri, var der to brancher med negativ vækst i antal fuldtidsansatte fra 2015 til 2016. Det var , råstofindvinding, og , detailhandel, , der hhv. havde en tilbagegang på 8,9 pct. (204 fuldtidsansatte) og 0,4 pct. (540 fuldtidsansatte)., Erhvervsservice havde størst stigning antallet af fuldtidsansatte, I den private sektor steg antallet af fuldtidsansatte med 2,1 pct. fra 2015 til 2016. Det svarer til 28.300 flere fuldtidsansatte, hvorved der var 1.370.000 fuldtidsansatte i 2016. Størst absolut og relativ fremgang var i branchen , erhvervsservice, . Her kom der næsten 9.400 flere fuldtidsansatte (4,9 pct.). Den næst- og tredjehøjeste vækst i antal fuldtidsansatte var i brancherne , industri, og , bygge og anlæg., De fik hver især ca. 5.400 flere fuldtidsansatte. , Der har med 3.000 nye firmaer (6,0 pct.) været størst faktisk vækst i branchen , erhvervsservice, . Dermed kommer knapt 30 pct. af den samlede vækst i antal firmaer fra væksten i , erhvervsservice, . , Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, fordelt efter speciel gruppering af brancher, , Firmaer, Ændring, , Årsværk, Ændring, , 2015, 2016, , , 2015, 2016, , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 286, 984, 297, 722, 3,7, , 1, 341, 991, 1, 370, 281, 2,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 27, 617, 27, 410, -0,7, , 33, 180, 32, 770, -1,2, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 18, 991, 19, 260, 1,4, , 271, 714, 276, 971, 1,9, Råstofindvinding, 211, 212, 0,5, , 2, 303, 2, 099, -8,9, Industri, 14, 830, 15, 242, 2,8, , 259, 006, 264, 455, 2,1, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 3, 950, 3, 806, -3,6, , 10, 405, 10, 418, 0,1, Bygge og anlæg, 31, 189, 31, 965, 2,5, , 125, 858, 131, 272, 4,3, Handel, transport, restauration mv., 65, 542, 66, 723, 1,8, , 444, 402, 448, 628, 1,0, Handel, 41, 088, 41, 764, 1,6, , 300, 627, 301, 225, 0,2, Handel med biler og motorcykler, 7, 553, 7, 748, 2,6, , 37, 885, 38, 480, 1,6, Engroshandel, 15, 065, 15, 233, 1,1, , 135, 802, 136, 346, 0,4, Detailhandel, 18, 470, 18, 783, 1,7, , 126, 939, 126, 399, -0,4, Transport, 10, 743, 10, 877, 1,2, , 88, 718, 89, 987, 1,4, Hoteller og restauranter, 13, 711, 14, 082, 2,7, , 55, 058, 57, 416, 4,3, Information og kommunikation, 16, 089, 17, 109, 6,3, , 82, 380, 85, 116, 3,3, Finansiering og forsikring, 10, 921, 12, 024, 10,1, , 74, 902, 73, 733, -1,6, Ejendomshandel og udlejning, 26, 926, 28, 436, 5,6, , 30, 004, 30, 297, 1,0, Erhvervsservice, 49, 935, 52, 946, 6,0, , 192, 069, 201, 449, 4,9, Undervisning og sundhed , 21, 761, 22, 755, 4,6, , 53, 606, 55, 517, 3,6, Kultur, fritid og anden service, 17, 955, 19, 055, 6,1, , 33, 826, 34, 491, 2,0, Generel firmastatistik 2016, 29. juni 2018 - Nr. 262, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2019, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27204

Nyt

NYT: I 2022 var der 417.000 aktive firmaer

14. juni 2024, Ændret 12. maj 2025 kl. 08:30, Der er konstateret fejl i Regnskabsstatistikken for private byerhverv opgjort efter økonomisk enhedsniveau for perioden 2019-2022. Fejlen et sket systematisk i forbindelsen med at overgå fra juridisk enhedsniveau til økonomisk enhedsniveau. Denne NYT er opdateret med reviderede tal d. 12. maj 2025. Rettelserne er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Fra 2019 til 2022 er antallet af aktive firmaer vokset med 21.300. Heraf er antallet af firmaer med ansatte steget med 5.500, og antallet af firmaer uden ansatte er steget med 15.800. Med udgivelsen af de endelige tal i firmastatistikken for 2022, er der dannet en ny tidsserie for årene 2019-2022 (se mere under afsnittet om nye opgørelsesmetoder)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf13, Fuldtidsansatte i Bygge og anlæg er steget med 14 pct. siden 2019, Antallet af fuldtidsansatte i de aktive firmaer steg fra 2019 til 2022 med 159.000. Den største stigning var i branchegruppen , Offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med næsten 48.000, svarende til 6 pct. De største relative stigninger var i , Bygge og anlæg, med 14 pct., , Erhvervsservice, med 12 pct., samt , Information og kommunikation, med 12 pct., Over halvdelen af stigningen i antal firmaer fra 2019 til 2022 var i , Finansiering og forsikring, , som voksede med mere end 11.000 firmaer. Derudover voksede , Erhvervsservice, med 3.000 firmaer samt hhv. , Ejendomshandel og udlejning, og , Bygge og anlæg, med lidt over 2.000 firmaer hver. Omvendt faldt antallet af firmaer i , Handel og Transport, med 1.000 firmaer., Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på brancher, 2019 og 2022, , 2019, 2022, 2019, 2022, , Antal firmaer, Antal fultidsansatte, I alt, 395, 809, 417, 128, 2, 276, 309, 2, 436, 299, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 25, 300, 26, 210, 33, 971, 34, 584, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 20, 756, 20, 545, 300, 267, 318, 286, Bygge og anlæg, 34, 805, 36, 826, 142, 884, 162, 308, Handel og transport mv., 69, 300, 68, 303, 495, 409, 518, 752, Information og kommunikation, 19, 710, 20, 514, 99, 153, 111, 391, Finansiering og forsikring, 75, 255, 86, 936, 77, 975, 82, 111, Ejendomshandel og udlejning, 36, 281, 38, 535, 32, 416, 35, 440, Erhvervsservice, 59, 388, 62, 398, 225, 370, 252, 589, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 28, 480, 29, 582, 793, 770, 841, 678, Kultur, fritid og anden service, 26, 351, 27, 221, 75, 094, 79, 089, Uoplyst aktivitet, 183, 58, .., 1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Nye opgørelsesmetoder, Definitionen af hvornår et firma er aktivt er generelt blevet lempet, hvorfor den nye Firmastatistik indeholder flere firmaer end den gamle (se afsnit med sammenligning). Firmastatistikken består af aktive firmaer efter definitionen økonomisk aktiv. Et firma kan være økonomisk aktivt ved at overskride blot én af flere tærskelværdi. Tærskelværdier beregnes og aktivitet bestemmes ud fra omsætning, varekøb, firmaernes udenlandske køb og salg, fuldtidsansatte, værditilvækst, aktiver eller lønsumsafgift. Dertil kan et firma blive aktivt såfremt det kontrollerer et andet firma, der er økonomisk aktiv. For hver branche beregnes beløbsgrænsen for at være aktiv via omsætning ud fra virksomheder med 0,5-3 årsværk, hvilket har hævet beløbsgrænsen for nogle brancher. , For nogle af de største firmaer, er firmastatistikken opgjort på økonomiske enheder. En økonomisk enhed er defineret som den mindst mulige kombination af juridiske enheder (CVR-numre) under det samme ejerskab, som vurderes til at fungere som en samlet enhed. I de tilfælde, hvor der er dannet økonomiske enheder bestående af flere juridiske enheder elimineres intern handel mellem de juridiske enheder, og deres regnskaber konsolideres til ét. Hermed bliver omsætningen for de økonomiske enheder lidt lavere end omsætningen i de enkeltstående juridiske enheder, men også mere retvisende for den reelle omsætning. Består en økonomisk enhed af juridiske enheder placeret i forskellige brancher, f.eks. en i industri og en i engroshandel, så vil den økonomiske enhed blive brancheplaceret i industri., Nye statistikbanktabeller, Statistikken udgives fremover i fem nye , tabeller i Statistikbanken om firmaer og koncerner, , som erstatter de gamle samt i en opdateret udgave af , www.statistikbanken.dk/laby38a, , som fordeler firmaer på alder, brancher og kommunetype., Sammenligning af den gamle og den nye firmastatistik for 2021, I den hidtidige firmastatistik var der 328.500 aktive firmaer i 2021, hvoraf 150.000 ikke havde nogen ansatte, mens 178.500 havde ansatte. I den nye firmastatistik var der ca. 414.000 aktive firmaer i 2021, hvoraf 235.000 ikke havde ansatte, mens 178.500 havde ansatte. Ændringen mellem den gamle og den nye firmastatistik for tællingsåret 2021, er hovedsageligt en øgning på 85.000 firmaer uden ansatte, hvoraf næsten 70.000 var i branchegruppen , Finansiering og forsikring, , og 7.500 var i , Ejendomshandel og udlejning, . Ser man på virksomhedsformerne er det især blandt Anparts- og aktieselskaberne at flere firmaer nu betragtes som aktive, hvor antallet er øget med hhv. 81.000 og 5.000. Blandt enkeltmandsfirmaerne er antallet af aktive firmaer faldet med 2.000, hvilket skyldes at beløbsgrænsen for aktivitet via omsætning under den nye metode/definition er blevet lidt højere i nogle brancher. , Ændring i antal firmaer fra den gamle til den nye firmastatistik, 2021, , Gammel firmastatistik, Ny , firmastatistik, Ændring, , Antal firmaer, Pct., I alt, 328, 445, 413, 724, 85, 279, 26,0, Med ansatte, 178, 547, 178, 743, 196, 0,1, Uden ansatte, 149, 898, 234, 981, 85, 083, 56,8, , , , , , Finansiering og forsikring, 15, 224, 84, 875, 69, 649, 457,5, Ejendomshandel og udlejning, 30, 935, 38, 509, 7, 574, 24,5, Videnservice, 39, 082, 41, 468, 2, 386, 6,1, Øvrige brancher, 243, 204, 248, 872, 5, 670, 2,3, , , , , , Anpartsselskaber, 128, 122, 209, 398, 81, 276, 63,4, Aktieselskaber, 27, 773, 32, 902, 5, 129, 18,5, Enkeltmandsfirmaer, 139, 464, 137, 385, -2, 079, -1,5, Øvrige virksomhedsformer, 33, 086, 34, 039, 953, 2,9, Kilder: , www.statistikbanken.dk/gf13, , , gf15, , , gf3, og , gf5, Generel firmastatistik 2022, 14. juni 2024 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48768

Nyt

NYT: Øgede udgifter til affaldshåndtering i industrien

13. december 2023, Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var på 4,1 mia. kr. i 2022, hvilket er 19 pct. højere end i 2020, opgjort i løbende priser. Den største udgift var til , affaldshåndtering og genindvinding, med knap 1,2 mia. kr., hvilket er 27 pct. højere end i 2020 og formentligt påvirket af ny lovgivning på affaldsområdet. En relativ større stigning ses inden for formålet , reduceret energi- og varmeforbrug, . Her var der i 2022 ganske store investeringer i besparelser og omlægning til andre energityper, sandsynligvis en reaktion på høje energipriser på især naturgas., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Tjenesteydelser udgør den største del af miljøbeskyttelsesudgifterne, Ud af de 4,1 mia. kr. i miljøbeskyttelsesudgifter blev 44 pct. anvendt til køb af tjenesteydelser, især vedr. spildevand og affaldshåndtering. 26 pct. blev anvendt internt i virksomhederne til aflønning af medarbejdere, som varetager opgaver inden for miljøbeskyttelse, samt til specifikke varekøb relateret til miljøbeskyttelse. De sidste knap 30 pct. af udgifterne var investeringer som bidrager til miljøbeskyttelse, enten i form af bedre produktionsanlæg eller oprensning., Branchemæssig forskel på udgifter til forskellige miljøformål, Fødevareindustrien, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 1,1 mia. kr. i 2022. Heraf gik 44 pct. til miljøformålet , spilde- og regnvandshåndtering, . I den, kemiske industri,, hvor udgifterne udgjorde knap 700 mio., gik 37 pct. til dette formål og 39 pct. til , affaldshåndtering og genindvinding., For , olieraffinaderier mv, . gik hovedparten af udgifterne, 43 pct., til , beskyttelse af, luftkvalitet og klima, . Samlet anvendtes 13 pct. til anden/tværgående aktivitet vedr. miljøbeskyttelse, hvilket bl.a. omfatter foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand, støjbekæmpelse, beskyttelse af biodiversitet samt forskning i miljøbeskyttelse. , Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2022*, , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt, , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima, , Spilde- og , regnvands-, håndtering, , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding, , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug, , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse, , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 4, 133, 15, 27, 29, 17, 13, Råstofindvinding, 114, 16, 47, 10, 4, 24, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 1, 088, 11, 44, 13, 28, 4, Tekstil- og læderindustri, 40, 8, 15, 45, 30, 5, Træ- og papirindustri, trykkeri, 161, 12, 12, 35, 34, 7, Olieraffinaderier mv., 105, 43, 19, 7, 12, 19, Kemisk industri, 696, 8, 37, 39, 2, 14, Medicinalindustri, 292, 7, 35, 35, 15, 8, Plast-, glas- og betonindustri, 328, 23, 14, 34, 16, 13, Metalindustri, 324, 28, 13, 37, 15, 6, Elektronikindustri, 69, 12, 16, 23, 14, 33, Fremstilling af elektrisk udstyr, 53, 13, 9, 36, 38, 6, Maskinindustri, 318, 14, 13, 28, 14, 30, Transportmiddelindustri, 47, 15, 15, 40, 26, 6, Møbel og anden industri, 158, 13, 11, 48, 20, 8, Energi- og vandforsyning, 340, 21, 6, 34, 12, 27, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Olieraffinaderier har højeste miljøbeskyttelsesudgifter pr. job, De direkte miljøbeskyttelsesudgifter udgør lidt over 13.000 kr. i gennemsnit pr. job i industrien, opgjort som beskæftigede i årsværk. De højeste udgifter er på olieraffinaderier med 150.000 kr. pr. job, hvilket skal ses i sammenhæng med, at branchen er meget kapitalintensiv i forhold til antal job. De næsthøjeste udgifter pr. job er inden for , kemisk industri, efterfulgt af , råstofindvinding, og , energi og vandforsyning., I , fødevareindustrien,, industribranchen med det næsthøjeste antal job, var der miljøbeskyttelsesudgifter på knap 23.000 kr. pr. job. I , maskinindustrien, , som har flest job blandt de omhandlede brancher, var udgifterne til direkte miljøbeskyttelse knap 6.000 kr. pr. job. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, og , www.statistikbanken.dk/fgf1, Industrien har også andre udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af forurenings-, energi- og transportafgifter som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på 4,3 mia. kr. i 2022, se , www.statistikbanken.dk/MRS1, ., Hertil kan komme virksomhedernes ekstraudgifter ved køb af råvarer (fx certificerede) med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2022, 13. december 2023 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2025, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34745

Nyt

NYT: Prisen på byg falder, mens prisen på hvede stiger

12. februar 2021, Prisen på byg - den ene halvdel af kapitelstaksterne - er i 2020 faldet med 7 pct. i forhold til 2019, mens prisen på hvede derimod er steget med 5 pct. Det er meget usædvanligt, da de to kornarter plejer at stige og falde i pris sammen. Kapitelstaksten er den gennemsnitlige pris for perioden september til december., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Produktionen af byg steg og hvede faldt, Forklaringen på den forskellige prisudvikling skal findes i høsten 2020, hvor produktionen af byg steg med 15 pct., mens produktionen af hvede omvendt faldt 12 pct. Dermed er der blevet skabt et større udbud af byg og et mindre udbud af hvede, som markedet har reageret på. Læs mere om høsten 2020 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:449, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, , Byg, Hvede, , 2019, 2020, Ændring, 2019, 2020, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,00, 108,39, -7,4, 113,93, 119,79, 5,1, Sjælland med omliggende øer, 113,51, 106,62, -6,1, 108,33, 116,23, 7,3, Lolland-Falster med omliggende øer, 123,05, 109,12, -11,3, 109,59, 114,20, 4,2, Bornholm, 107,26, 94,07, -12,3, 99,21, 106,48, 7,3, Fyn med omliggende øer, 111,56, 105,85, -5,1, 115,42, 120,02, 4,0, Sønderjylland, 118,57, 108,04, -8,9, 117,76, 122,22, 3,8, Østjylland, 117,38, 109,64, -6,6, 116,02, 120,87, 4,2, Vestjylland, 120,21, 108,36, -9,9, 118,56, 124,23, 4,8, Nordjylland, 116,02, 110,06, -5,1, 116,56, 123,38, 5,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2020, 12. februar 2021 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32359

Nyt

NYT: Andelen af økologiske æg fordoblet på ti år

23. februar 2021, Andelen af økologiske æg udgjorde 30 pct. i 2020 mod 15 pct. for ti år siden. For økologisk mælk udgjorde andelen 13 pct. i 2020 mod 10 pct. tilbage i 2010. I 2019 udgjorde økologisk mælk, ost og æg 25 pct. af detailomsætningen af økologiske fødevarer i Danmark, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:168, , , Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2019, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, og , ani81, Mere mælk og flere æg i fjerde kvartal 2020, Den samlede produktion af mælk steg med 1,6 pct. i fjerde kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019 - heraf steg den økologiske mælk med 4,4 pct. Når der ses på antal malkekøer, så var der lidt flere malkekøer 31. december 2020 end på samme tidpunkt i 2019, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:24, , , Kvægbestanden 31. december 2020, . Produktionen af æg er steget 10,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, og her er det især antallet af skrabeæg, der er steget, med 15 pct., men også produktionen af andre ægtyper er steget. , Den animalske produktion steg, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019. Det skyldes, at produktionen af svin, mælk og æg steg, mens der var et fald i produktionen af kvæg og æg., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 4. kvt. 2019, , , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2020, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,6, 98,1, 109,5, 101,1, 103,7, 1,0, Kvæg, 46, 114,1, 110,0, 111,6, 109,1, 110,2, -3,4, Svin, 308, 99,5, 92,1, 113,9, 96,3, 100,8, 1,3, Fjerkræ, 26, 111,7, …, …, …, 108,1, -3,2, Mælk, 2, 195, 103,1, 105,4, 101,6, 107,1, 104,7, 1,6, Æg, 10, 115,6, …, …, …, 127,7, 10,5, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Færre slagtninger af svin og kvæg, Eksporten af levende dyr, både kvæg og svin, faldt i fjerde kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019, og det samme gør sig gældende for antallet af slagtninger af kvæg, svin og fjerkræ. Eksporten af kvæg og svin er primært kalve og smågrise, som opdrættes til slagtning i modtagerlandet. , Animalsk produktion, , 2019, 2020, , Ændring, 4. kvt. 2019, , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., , - 4. kvt. 2020, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 134,1, 46,8, 44,0, 42,4, 133,2, , -0,7, Slagtninger, 1, 120,7, 42,4, 40,3, 37,9, 120,6, , -0,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,4, 4,4, 3,7, 4,5, 12,6, , -6,2, Heraf kalve, 12,3, 4,2, 3,4, 4,0, 11,5, , -6,3, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 35,7, 12,4, 11,9, 11,3, 35,6, , -0,1, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 934,8, 2, 390,2, 2, 835,7, 2, 623,1, 7, 849,0, , -1,1, Slagtninger, 1, 4, 295,7, 1, 288,7, 1, 663,1, 1, 327,1, 4, 278,9, , -0,4, Eksport af levende svin , 3, 639,1, 1, 101,5, 1, 172,6, 1, 296,0, 3, 570,1, , -1,9, Heraf smågrise, 3, 577,1, 1, 081,7, 1, 155,3, 1, 261,1, 3, 498,1, , -2,2, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 479,8, 148,1, 186,3, 155,0, 489,4, , 2,0, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 108,5, …, …, …, 25, 352,1, , -2,9, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 379,5, 470,2, 453,2, 477,8, 1, 401,5, , 1,6, Heraf økologisk, 172,8, 59,8, 57,9, 62,8, 180,5, , 4,4, Æg, , , , , , , , Samlet produktion, 3, 20,3, …, …, …, 22,4, , 10,5, Buræg, 3,0, …, …, …, 3,3, , 9,1, Æg fra fritgående høns, 1,6, …, …, …, 1,7, , 7,8, Skrabeæg, 8,1, …, …, …, 9,3, , 15,0, Økologiske æg, 5,6, …, …, …, 6,1, , 9,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2020, 23. februar 2021 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31901

Nyt

NYT: Rekordstort udbud trækker kornpriserne ned

15. februar 2017, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt med 14 pct. for byg og 9 pct. for hvede, i forhold til 2015. Prisen er under 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 101,53 kr. i 2016, svarende til et fald på 16,21 kr. i forhold til 2015. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 102,46 kr., svarende til et fald på 10,12 kr. i forhold til 2015. For fjerde år i træk var der rekordhøst på verdensplan, ifølge International Grains Council. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen., Kapitelstakster i 400 år, I dag bruges kapitelstakster primært til beregning af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Kapitelstakster kan dog føres tilbage til 1600-tallet og har været brugt til omregning af afgifter, der var fastsat i naturalier, men skulle betales i penge. Kapitelstaksterne har især haft betydning for ydelser til kirken, fx betalinger af tiende, og blev oprindeligt bestemt af domkapitlerne, deraf navnet. , Byg dyrest på Fyn med omliggende øer, Prisen på byg faldt 14 pct. i forhold til året før. Der var fald i alle områder. Det største fald i prisen var i Nordjylland, hvor prisen faldt med 16 pct. i forhold til året før. Prisen på Fyn var højest med 104,34 kr. pr. 100 kg. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 12 pct., mens den faldt 15 pct. på Lolland-Falster med omliggende øer, begge i forhold til året før. Ligesom året før, var der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2016., Hvede dyrest i Vestjylland, Prisen på hvede faldt med 9 pct. Prisfaldet var størst på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 10 pct. Faldet i Nordjylland gør, at Vestjylland nu er dyrest at købe hvede i med 105,78 kr. pr. 100 kg. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2016, hvilket også var tilfældet i 2012-2015. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Nedregulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. Støttebeløbet for grundbetaling beregnes på baggrund af betalingsrettighedernes værdi og afhænger ikke af, hvad du dyrker på arealerne - hertil lægges den grønne støtte. I 2017 er den almindelige betalingsrettighed beregnet til en støtte på 1.885 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 585 kr. pr. hektar, ifølge Miljø og Fødevareministeriet. Til sammenligning var den samlede støtte i 2016 på 1.890 kr. pr. hektar. Støtten kan variere fra ansøger til ansøger, og skal derfor blot ses som vejledende., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster, , Byg, , Hvede, , 2015, 2016, Ændring, , 2015, 2016, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,74, 101,53, -14, , 112,58, 102,46, -9, Sjælland med omliggende øer, 116,70, 102,24, -12, , 107,92, 99,03, -8, Lolland-Falster med omliggende øer, 120,20, 102,39, -15, , 107,76, 96,87, -10, Bornholm, 103,32, 91,95, -11, , 99,72, 93,19, -7, Fyn med omliggende øer, 119,23, 104,34, -12, , 115,01, 104,99, -9, Sønderjylland, 118,33, 100,17, -15, , 113,73, 104,08, -8, Østjylland, 117,87, 101,93, -14, , 113,74, 104,22, -8, Vestjylland, 115,93, 101,53, -12, , 116,05, 105,78, -9, Nordjylland, 118,39, 99,89, -16, , 116,08, 104,61, -10, Kapitelstakster 2016, 15. februar 2017 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23487

Nyt

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

15. november 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct. det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf, , , , , , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf, , , , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40693

Nyt

NYT: Svineprisen trækker jordbrugets bytteforhold op

20. februar 2020, Jordbrugets bytteforhold blev forbedret i fjerde kvartal 2019, hvilket primært skyldes de store prisstigninger på svin. Landmændenes salgspriser på animalske salgsprodukter steg 10,0 pct. i fjerde kvartal i forhold til tredje kvartal 2019, mens salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 3,8 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 5,0 pct. Samtidig faldt priserne på forbruget i produktionen med 0,9 pct. Jordbrugets bytteforhold er et mål for forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Stigende svinepriser kan ses i industrien og hos forbrugeren, De kraftigt stigende svinepriser kan nu også ses i industrien og hos forbrugeren, hvor de seneste prisindeks for slagteriindustrien viser en stigende tendens (se, Producent- og importprisindeks for varer januar 2020, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:64, og, Forbruger- og nettoprisindeks januar 2020, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:38, )., Stigningen i jordbrugets salgsprodukter skyldes svinepriserne, I forhold til fjerde kvartal 2018 steg jordbrugets salgsprodukter med 12 pct. hvilket skyldtes, at svin steg med 60 pct., mens der var et fald på de andre animalske salgsprodukter og korn. Grunden til at svin slår så meget igennem, skyldes at svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og derfor har stor betydning for den samlede prisudvikling., Prisindeks på forbrug i produktionen er lavere end salgspriserne, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer faldt med 1,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018 og 0,9 pct. fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019. Faldet skyldtes primært lavere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 3. kvt. , 2019, 4. kvt. , 2019, 4. kvt. 2018 , - 4. kvt. 2019, 3. kvt. 2019, - 4. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 104, 110, 14,3, 5,9, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 107, 113, 12,2, 5,0, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 105, 101, -5,8, -3,8, Heraf, , , , , , Korn, 131, 103, 102, -18,1, -1,5, Raps , 33, 104, 105, 0,1, 1,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 105, 98, 0,1, -6,5, Animalske salgsprodukter, 692, 109, 120, 24,0, 10,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 92, 92, -1,6, 0,7, Svin , 308, 128, 145, 60,2, 13,6, Fjerkræ , 26, 99, 96, -3,7, -2,2, Mælk , 195, 111, 111, -9,0, 0,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 102, -1,9, -0,9, Forbrug i produktionen, 876, 103, 102, -2,2, -1,0, Heraf, , , , Energi , 49, 119, 120, 1,5, 1,0, Gødningsstoffer , 37, 88, 88, -7,8, 0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 94, -4,0, -4,0, Foderstoffer, 297, 99, 97, -4,6, -2,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 105, 0,3, 0,0, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,3, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2019, 20. februar 2020 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30149

Nyt

NYT: Færre svin end sidste år

8. august 2019, Den samlede svinebestand i Danmark var 12,6 mio. svin 1. juli, hvilket er et fald på 2,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,9 mio. svin. Der var et fald for alle typer af svin. Bestanden af svin var 1 pct. højere 1. juli 2019 end 1. april 2019, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Færre søer - men lidt flere pattegrise pr. so, I faktiske tal var der 1.013.000 søer 1. juli, hvilket er 2,9 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Heraf var 189.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 579.000 andre drægtige søer og 210.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.617.000 pattegrise i alt. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte) var 214.000. , Der var 5.895.000 fravænnede svin under 50 kg og 2.795.000 slagtesvin, et fald på hhv. 1,4 pct. og 6,3 pct. i forhold til sidste år. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise til især Tyskland og Polen, som i 2018 udgjorde 44 pct. af den totale produktion af svin. De seneste tal for 2019 viser, at slagtningerne af slagtesvin i første del af 2019 faldt i Danmark, mens eksporten af smågrise steg, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:195, , , Animalsk produktion 1. kvt. 2019, og , www.statistikbank.dk/ani51, . , Antallet af svinebedrifter næsten halveret på ti år, De seneste tal fra landbrugs- og gartneritællingen 2018 viser, at der var 3.125 bedrifter med svin i 2018, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, , det er knap en halvering på ti år fra 5.819 bedrifter i 2008. I 2018 var en tredjedel af svine-bedrifterne og svinene i Region Midtjylland, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, . , Betydelig bedre priser i 2019, Siden februar 2019 er priserne på svin steget 31,5 pct., og i juni 2019 var basisnotering på slagtesvin 11,65 kr. pr. kg. mod 8,86 kr. pr. kg i juni 2018, se , www.statistikbank.dk/lpris10, . Baggrunden for de kraftige prisstigninger skyldtes primært den smitsomme svinesygdom afrikansk svinepest, som bl.a. hærger i Asien, hvor mange svin bliver slået ned, hvilket skaber større efterspørgsel på svinekød på verdensplan. De stigende priser i første del af 2019 tyder på betydeligt bedre driftsresultat i 2019 i forhold til 2018, hvor det gennemsnitlige driftsresultat for svinebedrifterne var negativt, se , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Svinebestanden, , 2018, 2019, Ændring, 1. juli 2018, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2019, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 878, 12, 988, 12, 642, 12, 175, 12, 551, -327, -2,5, Avlsorner , 11, 11, 11, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 043, 1, 037, 1, 020, 997, 1, 013, -30, -2,9, Gylte , 193, 185, 190, 189, 189, -4, -2,1, Andre drægtige søer, 600, 597, 585, 566, 579, -21, -3,5, Diegivende søer, 213, 217, 209, 207, 210, -3, -1,4, Goldsøer, 37, 38, 36, 35, 35, -2, -5,4, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 7, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 226, 210, 223, 218, 214, -12, -5,3, Pattegrise ved søerne , 2, 632, 2, 684, 2, 575, 2, 544, 2, 617, -15, -0,6, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 976, 6, 088, 5, 905, 5, 676, 5, 895, -81, -1,4, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 983, 2, 951, 2, 901, 2, 724, 2, 795, -188, -6,3, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 880, 12, 787, 12, 692, 12, 357, 12, 476, •, •, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Svinebestanden 1. juli 2019, 8. august 2019 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28332

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation